ERFARINGSOPSAMLING og AFRAPPORTERING

Transkript

1 15. april 2014 Herlev ERFARINGSOPSAMLING og AFRAPPORTERING FØRSTE ETAPE AF UDDANNELSE AF GRØN BOLIGKONTRAKTS AKTØRER udarbejdet af: Uddannelseskonsortiet bestående af Byggecentrum Grøn Erhvervsvækst, del af Lean Energy Cluster Energitjenesten, under Vedvarende Energi VIA University College

2 Indhold 1 Sammenfatning Indledning Samarbejder Energistyrelsen... 7 Baggrund... 7 Erfaringer... 7 Anbefalinger De ni udvalgte kommuner... 7 Baggrund... 7 Erfaringer... 8 Anbefalinger Uddannelsen som helhed Opbygning... 8 Modul 1: Kortlægningsydelsen - kommunikation, samarbejde og rådgivning... 9 Modul 2: Byggeledelse, Tilsyn og Aflevering Uddannelsesplan Baggrund Erfaringer Anbefalinger Administration Baggrund Erfaringer Anbefalinger Tilmeldingsprocedure Baggrund Erfaringer Anbefalinger Vejledninger og værktøjer Baggrund Erfaringer Anbefalinger Kvalitetsstyringssystem og bekendtgørelse Baggrund Erfaringer

3 Anbefalinger Evalueringer Tilfredshed og udbytte Deltagersammensætning Anbefalinger Tværfaglighed Anbefalinger Fagligt niveau Anbefalinger Modul Generelt Overordnet uddannelsesmål Grundkursus Baggrund Erfaringer Anbefalinger Fagkurser Baggrund Erfaringer Anbefalinger Klimaskærm Installationer VE-anlæg Test-dig-selv Selvstudier Opgaver Prøve Baggrund Erfaringer Anbefalinger Modul Generelt Baggrund Erfaringer Anbefalinger Kursus med fremmøde Baggrund

4 Erfaringer Anbefalinger Selvstudium og selvtest Baggrund Erfaringer Anbefalinger Prøve Baggrund Erfaringer Anbefalinger Studienet Baggrund Erfaringer Anbefalinger Resultater Effektmåling Baggrund Erfaringer Anbefaling Opfølgning på BedreBolig-rådgivere Partnerskaber og etablerede samarbejder Fokusgrupper LinkedIn Anbefalinger Håndtering af kursister, der ikke har gennemført, og venteliste Bilag (forefindes kun digitalt)

5 1 Sammenfatning Denne rapport er udarbejdet på baggrund af de erfaringer, som konsortiet har gjort sig i løbet af uddannelsesforløbet samt de meget udførlige kommentarer og konstruktive input, vores kursister har bidraget med undervejs. Uddannelsen har været bygget op om to ydelser: 1) Kortlægning med udarbejdelse af BedreBolig-plan og 2) Byggeledelse og tilsyn, svarende til henholdsvis modul 1 og modul 2. Målgruppen for uddannelsen var bl.a. arkitekter, ingeniører, konstruktører, håndværkere og installatører, alle med en relevant energifaglig efteruddannelse som f.eks. energivejleder eller energikonsulent. Der var 156 kursister tilmeldt uddannelsen. 109 gennemførte og blev uddannet til BedreBoligrådgiver. Heraf bestod 58 modul 1-prøven og 51 bestod både modul 1 og modul 2 prøven. 47 gennemførte ikke uddannelsen. Der blev afholdt 6 grundkurser, 15 fagkurser, 12 modul 1-prøver, 2 modul 2-kurser og 3 modul 2-prøver. De væsentligste anbefalinger i rapporten er: Det nuværende ind- og udgangsniveau på uddannelsen bibeholdes. Det skal dog overvejes om der på modul 2 skal indføres ekstra krav til deltagernes indgangsniveau. Der skal afsættes mere tid på uddannelsen til gennemgang af ordningens værktøjer og vejledninger, og vejledninger og værktøjer skal integreres i undervisningen. Alt materiale og de til ordningen hørende rammebetingelser skal være på plads og afklaret, inden et uddannelsesforløb starter op. Tværfagligheden på uddannelsen er vurderet positivt af både kursister og undervisere og bør bevares. Der er fortsat behov for opkvalificering af kursisternes kompetencer i form af fagkurser inden for områderne Klimaskærm, Installationer og VE-anlæg. Store dele af undervisningen skal fortsat kunne følges som selvstudier, så der bibeholdes en høj grad af indbygget fleksibilitet. Det skal være muligt at strække undervisningsforløbet over en længere periode, så færre kursister melder fra undervejs. Prøven på modul 1 skal bibeholdes som en 1:1 simulering af et besøg hos en boligejer med efterfølgende udarbejdelse af rapport (BedreBolig-plan). Der skal afsættes mere tid til undervisning i byggeledelse og tilsyn (modul 2). Prøven på modul 2 skal gøres caseorienteret. Undervisningskonsortiet bør i højere grad løbende inddrages og orienteres om de til ordningen tilknyttede aktiviteter, herunder udformning af værktøjer og vejledninger samt markedsføring. 5

6 2 Indledning Første etape af uddannelsen til BedreBolig-rådgiver blev varetaget af et konsortium bestående af Byggecentrum (projektledelse), Energitjenesten, VIA University College og Grøn Erhvervsvækst. Uddannelsen blev afviklet fra 20. januar 2014 til den 8. april Uddannelsen blev udrullet i ni udvalgte kommuner: Morsø, Frederikshavn, Esbjerg, Skanderborg, Odense, Roskilde, Høje Tåstrup, Næstved og Fredensborg. Første etape havde status af et pilotprojekt, der skulle indhøste erfaringer inden den landsdækkende lancering. I denne rapport er uddannelsen evalueret, og de væsentligste tal og resultater er trukket frem og kommenteret. Hvert afsnit er bygget op med baggrund, erfaringer og anbefalinger. For deltaljerede oversigter og evalueringer henvises til bilag. 6

7 3 Samarbejder 3.1 Energistyrelsen Baggrund Der har i hele projektforløbet været en god dialog og et godt samarbejde mellem konsortiet og Energistyrelsen, og der har været gensidig respekt for arbejdsområderne. Der er fra begge sider blevet fulgt hurtigt op på henvendelser og spørgsmål fra kursister og ordningens interessenter. Energitjenesten medvirkede i sommeren 2013 i udviklingen af BedreBolig-konceptet gennem repræsentation i følgegruppe og arbejdsgrupper under Energistyrelsen. Energitjenesten kendte derfor på forhånd ordningen og de tilknyttede projektmedarbejdere fra Energistyrelsen. Dette har betydet at konsortiet fra starten har kendt til tankerne bag ordningen og har kunnet benytte denne viden i undervisningen. Erfaringer Konsortiet har erfaret, at et højere vidensniveau om, hvilke aktiviteter Energistyrelsen løbende igangsætter, med fordel kunne formidles bedre mellem de forskellige aktører, som er involveret i BedreBolig-ordningen. Kursisterne betragter underviserne som Energistyrelsens repræsentanter, hvorfor de forventer, at underviserne er orienteret om hvilke aktiviteter, som rører sig i ordningen. F.eks. har kursister forventet at underviserne havde kendskab til hvilke aktiviteter, der er igangsat i de ni udvalgte kommuner eller at konsortiet har kendskab til markedsføringsplanerne og udrulningen heraf. Konsortiet kunne desuden have ønsket sig et tættere samarbejde og koordinering mellem de aktører, der parallelt med uddannelsens igangsætning har udviklet de vejledninger og værktøjer, der skulle anvendes i BedreBolig-ordningen. Dette gælder bl.a. BedreBolig-plan, tjeklister, kontrakter og spørgeskemaer. Anbefalinger Det anbefales, at Energistyrelsen fremadrettet jævnligt indkalder de forskellige aktører i ordningen: Rejseholdet, Videncentret (Vejledning + tjeklister), EnergySystems (beregningsværktøj), Kuben (certificering), Advance (markedsføring), Byggecentrum (undervisning) og Energistyrelsen til koordinerings- og informationsmøder. Når alle aktører løbende holdes orienteret om aktiviteter, vil det afføde en positiv effekt på alle områder. 3.2 De ni udvalgte kommuner Baggrund Valget af, dialogen med og kontakten til de ni udvalgte kommuner (Morsø, Frederikshavn, Esbjerg, Skanderborg, Odense, Roskilde, Høje Tåstrup, Næstved og Fredensborg) har været varetaget af Energistyrelsen og tilknyttede konsulenter (Gate21 og Nectar). Der har sideløbende med igangsættelsen af BedreBolig-uddannelsen været arrangeret møder i de 9 udvalgte kommuner. Møderne er gennemført af Energistyrelsens Rejsehold. De udvalgte kommuner tog inden uddannelsens opstart kontakt til udvalgte lokale virksomheder, som var i målgruppen for uddannelsen, og opfordrede dem til at tilmelde sig. Efter tilmeldingsfristen fik de ni kommuner tilbudt ekstra 43 pladser på uddannelsen, jf

8 Erfaringer Da BedreBolig-ordningen er helt ny, er det naturligt, at kursisterne har haft en række spørgsmål både til selve uddannelsen, men også til de overordnede aktiviteter, der kører parallelt: Udrulning i kommunerne, planlægning af lokale aktiviteter, kontakt til pengeinstitutter, markedsføring m.v. Konsortiet har ikke haft nogen indflydelse på valg af kommuner og har ikke været involveret i udrulningen og valg af de lokale virksomheder. Da konsortiet har haft kontakten til alle kursister og har haft ansvaret for uddannelsesforløbet, har der dog vist sig et behov hos kommunerne for, at de talte direkte med konsortiet (projektlederen) om de tilmeldte virksomheder/kursister. Konsortiet har løbende på foranledning informeret Energistyrelsen og de tilknyttede konsulenter om de lokale virksomheders/kursisters fremdrift i uddannelsen. Alligevel har ikke alle informationer til kommunerne været lige opdaterede, hvilket er en naturlig konsekvens, når informationer skal igennem flere led. Konsortiet er omvendt ikke blevet tilstrækkeligt informeret om tiltag i de lokale kommuner, som havde indflydelse på vores planlægning. Vi har oplevet, at nogle af kursisterne gav udtryk for at være blevet trukket ind i uddannelsen af deres kommune. Det har betydet, at de pågældende kursister ikke selv har været motiveret til at gennemføre og det har medført en lidt kedelig stemning på holdet. Anbefalinger Der anbefales fremadrettet en bedre koordinering, som vil gøre oplægsholdere og kursusarrangører bedre i stand til at svare på en række af de spørgsmål, som naturligt dukker op i forbindelse med selve afholdelsen af de enkelte kurser og prøver. Der kunne med fordel kunne have været etableret en direkte kontakt imellem de udvalgte kommuner og uddannelseskonsortiets overordnede projektleder, så der kunne ske en direkte udveksling af deltagerlister og deltagernes fremdrift i uddannelsen. Det kan derfor anbefales, at konsortiet fremover inddrages i kommunikationen til kommunerne, så vi sikrer en stabil og pålidelig informationsstrøm begge veje til alle parters bedste. Vi anbefaler, at kommuner og deres udvalgte virksomheder forinden tilmelding til uddannelsen opnår en fælles forståelse for ordningen, så kun dem, der rent faktisk er interesseret i at virke som BedreBolig-rådgiver, får en plads på uddannelsen. 4 Uddannelsen som helhed I dette afsnit er uddannelsen som helhed beskrevet. For en mere detaljeret beskrivelse af de enkelte elementer henvises til de respektive afsnit. 4.1 Opbygning Uddannelsens opbygning tog udgangspunkt i betingelserne i udbudsmaterialet, jf. bilag, hvortil der henvises. For at tilgodese kursisternes individuelle behov og kompetenceniveau var kun en del af uddannelsen obligatorisk med fremmøde, mens en stor del var valgfri og kunne tilegnes via selvstudier. Fleksibiliteten i uddannelsen har vist sig at være attraktiv især for de kursister, der i forvejen har en række efteruddannelsesforløb bag sig. For udførlige kursusbeskrivelser, programmer og undervisningsmateriale henvises til bilag. 8

9 Modul 1: Kortlægningsydelsen - kommunikation, samarbejde og rådgivning Modulet bestod af: 1. Et obligatorisk grundkursus (1 dag) med fremmødepligt. Grundkurset havde overskrifterne: a. Baggrunden for BedreBolig-ordningen b. Standarddokumenter for bl.a. energitjek og energirapport c. Målgruppeforståelse og motivationsfaktorer d. Kundetyper og kommunikation e. Dialogbaseret rådgivning, formidling og salg f. Finansiering og tilskud g. Samarbejde og netværk Grundkurset indeholdt øvelser i kundeforståelse og spørgeteknik med to gennemgående cases samt rådgivning af kunder med forskellig type økonomi. Grundkurset blev afsluttet med en obligatorisk refleksionsopgave (gruppeopgave). Kurset skulle bestås inden kursisten kunne komme på de øvrige kurser i uddannelsesforløbet. 2. Tre fagmoduler (á 1 dag) med fremmøde med fokus på energibesparelsesmuligheder efter boligejers behov og ønske. De tre fagmoduler havde overskrifterne: a. Klimaskærm og indeklima b. Installationer, varmeanlæg og kombinationsløsninger c. VE-anlæg, nybyggeri / tilbygning og byggelovgivning Fagmodulerne indeholdt øvelser i beregninger af energibesparelser i bygninger på baggrund af cases. Øvelserne lagde op til anvendelse af Videncenter for Energibesparelser i Bygningers Energiløsninger samt formler fra undervisningen. I øvelserne skulle kursisterne forholde sig til indeklima, komfort, totaløkonomi samt hvorledes energiforbedringen ville forbedre bygningens energimærke. Deltagelse i fagmodulerne var valgfrit, da indholdet også kunne tilegnes via selvstudier, alt afhængigt af kursistens indgangsniveau. Kursisterne havde mulighed for at vurdere deres faglighed og nødvendigheden af at fysisk at tage fagkurserne ved at løse en Test-dig-selv opgave indenfor hvert af kursernes fagområder. Hvert fagmodul blev afsluttet med en obligatorisk opgave, der blev gennemført online på Studienet. Alle tre opgaver skulle være bestået, inden kursisten kunne gå op til den afsluttende prøve (eksamen). 3. Den afsluttende prøve (eksamen) bestod af to dele: a. En obligatorisk mundtlig opgave, der bestod af simulering af en rådgivningssituation med bygningsgennemgang og dialog med en fiktiv boligejer. b. En skriftlig afsluttende opgave med rapportskrivning 9

10 Modul 2: Byggeledelse, Tilsyn og Aflevering Modulet bestod af: 1. Selvstudium (online) centreret om følgende temaer: a. Gældende lovgivning b. Projektering og tilbudsindhentning, herunder udbudsmateriale c. Byggeledelse, herunder byggestyring og fagtilsyn d. Aflevering og 1-års opfølgning 2. Caseorienteret kursusdag (1 dag), hvor der blev undervist på tværs af ovenstående temaer. Deltagelse i kursusdagen var valgfrit. 3. Prøve (eksamen), der bestod af en online multiple choice test. Det var tilladt at følge undervisningen på modul 2 parallelt med undervisningen på modul 1. Prøven på Modul 1 skulle dog være bestået, inden kursisten kunne gå op til prøven på modul 2. En grafisk oversigt over modul 1 og modul 2 kan ses i henholdsvis Figur 1 og Figur 2. 10

11 Figur 1. Indhold på modul 1, oversigt Figur 2. Indhold på modul 2, oversigt 11

12 4.2 Uddannelsesplan Baggrund Uddannelsen startede den 20. januar 2014 med det første grundkursus. Modul 1 blev afsluttet den 28. marts 2014 med sidste prøve og modul 2 blev afsluttet den 8. april 2014 med sidste prøve. Ved uddannelsens start var 156 kursister tilmeldt. Første etape af uddannelsen blev rullet ud i ni kommuner, Morsø, Frederikshavn, Skanderborg, Esbjerg, Odense, Fredensborg, Høje Tåstrup, Roskilde og Næstved. For at tilgodese disse kommuner geografisk blev kurser og prøver afholdt tre steder i landet: Aalborg, Middelfart og Køge. Der blev afholdt 6 grundkurser, 15 fagkurser, 12 modul 1-prøver, 2 modul 2-kurser og 3 modul 2-prøver. Undervisningen var nøje tilrettelagt, så det var muligt for kursisterne at tage grundkursus og fagkurser samt prøver lokalt og placeret samme sted geografisk, så de ikke skulle pendle til andre byer. Alle datoer og steder fremgår nedenfor. Modul 1 Grundkursus (obligatorisk): Middelfart 20. januar, 31. januar og 11. februar Aalborg 23. januar Køge 24. januar og 10. februar Fagkursus Klimaskærm (valgfrit): Middelfart 24. januar og 5. marts Aalborg 24. februar Køge 28. januar og 13. marts Fagkursus Installationer (valgfrit): Middelfart 27. januar og 6. marts Aalborg 25. februar Køge 6. februar og 12. marts Fagkursus VE-anlæg (valgfrit): Middelfart 30. januar og 10. marts Aalborg 28. februar Køge 11. februar og 19. marts Prøve (obligatorisk): Middelfart 6. februar, 17. marts, 18. marts, 20. marts, 21. marts og 28. marts Aalborg 10. marts og 11. marts Køge 14. februar, 24. marts, 25. marts og 26. marts 12

13 Modul 2 Caseorienteret kursus (valgfrit): Køge 25. februar Horsens 26. marts Prøve (online): februar, marts og april Erfaringer Som beskrevet var det muligt at følge en stor del af undervisningen som e-learning (selvstudier). For at få 156 kursister igennem grundkurser, selvstudier, selvtests, fagkurser, opgaver og prøver inden for projektperioden, var det imidlertid nødvendigt med et meget komprimeret uddannelsesprogram som angivet ovenfor. Dette komprimerede kursusforløb viste sig for flere kursisters vedkommende at være for intenst, hvilket vi løbende modtog tilbagemeldinger om. Vores forventninger om at kursisterne ville følge den planlagte kursusrække i deres eget lokalområde holdt ikke helt stik, idet mange sprang til senere kurser og prøver. Det betød, at der afslutningsvis måtte oprettes ekstra prøvedage, for at give alle mulighed for at komme igennem uddannelsen. Det komprimerede uddannelsesforløb afstedkom, at 16 af vores kursister bad om at blive afmeldt uddannelsen og gennemførte derfor ikke. Ved uddannelsens afslutning var der yderligere 29, som ikke havde gennemført. Dem, vi har talt med, har sagt, at de af tidsmæssige årsager ikke havde mulighed for at besvare de obligatoriske opgaver inden for tidsrammen, og dermed ikke kunne nå at blive færdige til at gå op til prøven inden for den afgrænsede periode. Der kan naturligvis også være andre årsager til det relativt store frafald, herunder personlige årsager, manglende kvalifikationer i forhold til optagelseskriterierne og manglende interesse for BedreBolig-ordningen. Da uddannelsen er gratis kan det heller ikke udelukkes, at der har været deltagere, som af nysgerrighed har tilmeldt sig, men efterfølgende har konstateret, at BedreBolig-ydelserne ikke var noget, man ville satse på i den pågældende virksomhed. Anbefalinger På baggrund af det relativt store frafald på uddannelsen, som primært må tilskrives uddannelsens intense forløb, anbefales det, at Energistyrelsen i næste fase af uddannelsen giver mulighed for et mindre komprimeret forløb. Det anbefales, at der fortsat udbydes kæder af kurser, så kursisterne kan følge kurser i deres egen region i planlagt rækkefølge, men at man i uddannelsesplanen tager højde for, at flere vil vælge at strække uddannelsen over en længere periode og dermed vælger en senere prøvedato (eksamensdato). 4.3 Administration Baggrund Byggecentrum har stået for den langt overvejende del af administrationen, herunder håndtering af alle tilmeldinger og den direkte kontakt til og løbende information af kursisterne. 13

14 Byggecentrum har desuden haft ansvaret for at udarbejde deltagerlister, programmer, navneskilte og har stået for at udsende og indsamle alle evalueringer. Der har qua uddannelses opbygning med selvstudier og online opgaver været behov for en del support undervejs både via mail og telefon, som Byggecentrum også har varetaget en stor del af. Byggecentrum har desuden haft ansvaret for registrering af alle kursisters prøver og udarbejdelse af kursusbeviser. Byggecentrum har løbende indberettet resultaterne til Energistyrelsen. VIA har haft ansvaret for portalen Studienet og registrering af kursisternes opgaver og rapporter. VIA har desuden haft ansvaret for at oprette alle selvtests, opgaver og prøver, og har sørget for kursisternes adgang til samme. VIA har derudover haft ansvaret for at uploade alt informations- og undervisningsmateriale på Studienet. VIA har sammen med Byggecentrum ydet support på kursisternes løsning af opgaver og andre spørgsmål af IT-mæssig karakter. Erfaringer Uddannelsen og kursisterne har krævet langt mere administration end forventet. Dette skyldes bl.a. uddannelsens opbygning og målgruppens differentierede erfaring med IT. Da uddannelsen er ny og der fra starten var en del uklarheder forbundet med ordningen, har det også afstedkommet et større informationsbehov end forventet. Selvom en del af spørgsmålene var relateret til ordningen, herunder til kvalitetsstyringssystem og godkendelsesprocedure, og ikke til uddannelsen, har det været naturligt for kursisterne, at rette henvendelsen til konsortiet, selvom det har været Energistyrelsens ansvarsområder. Kursisterne har generelt været meget tilfredse med både service og administration, jf. Figur 9. Grundkurset den 23/1 i Aalborg og den 10/2 i Køge skiller sig ud, hvilket skyldes uheldige omstændigheder på kursusstedet. Dette skyldes ikke direkte administrationen, men for den enkelte kursist vil det opfattes sammenfaldende. Anbefalinger I næste etape skal der påregnes ekstra tid til administration. Selvom en del af uklarhederne nu er afklaret og hjemmesiden BedreBolig.dk er opdateret med værktøjer og vejledninger, må der alligevel forventes mere administration end tilfældet er for gængse kurser og uddannelser. Der skal gøres mere ud af at informere deltagerne om siden BedreBolig.dk og muligheden for at stille spørgsmål på info@bedrebolig.dk. 4.4 Tilmeldingsprocedure Baggrund Tilmeldingen til BedreBolig-uddannelsen åbnede den 6. januar 2014 kl efter aftale med Energistyrelsen. Der var på dette tidspunkt 125 pladser på uddannelsen, der skulle fordeles efter først-til-mølle -princippet. Der skulle efter aftale med Energistyrelsen ikke foretages en screening af tilmeldingerne, dvs. alle uanset baggrund havde mulighed for at tilmelde sig. Kurserne på uddannelsen var på forhånd oprettet i Byggecentrums elektroniske tilmeldingssystem, som årligt benyttes af mere end 2000 kursister. Alle tilmeldinger til uddannelsen blev foretaget online i Byggecentrums webshop. Der var på forhånd oprettet en særlig side, hvor kursisterne kunne læse mere om uddannelsen og gå direkte til tilmeldingen. Energistyrelsen og Byggecentrum havde på forhånd gjort målgruppen for uddannelsen bekendt 14

15 med linket og dato for åbning af tilmeldingerne. Siden kan ses på: (er efterfølgende redigeret). Erfaringer Den 6. januar 2014 kl , da vi åbnede for tilmeldingerne, oplevede vi en intens trafik og aktivitet i Byggecentrums webshop. De mange brugere på siden genererede lange svartider, og det var ikke muligt for alle at komme igennem. Flere forsøgte i stedet via telefon. Det var dog kun muligt at tilmelde sig online, så der blev i stedet ydet telefonsupport. Byggecentrums ITafdeling sørgede hurtigt for at øge kapaciteten af systemet, så flere kunne komme igennem. Efter ca. 2 timer var alle pladser på uddannelsen fyldt op. Et udtræk fra Google Analytics, jf. Figur 3, viser, at der allerede inden kl. 10 var meget trafik på siden. Kl. 10 peaker trafikken og aftager herefter. Figur 3 viser desuden, at Byggecentrums webshop ikke gik ned på noget tidspunkt, da der er aktivitet hele dagen. Byggecentrum havde ca unikke brugere på siden den 6. januar 2014, hvor normalen er 500 unikke brugere. Vores konklusion er derfor, at der var ca interesserede kursister til BedreBolig-uddannelsen. Med kun 125 pladser var der derfor mange, der ikke blev tilmeldt som ønsket. For i højere grad at tilgodese de udvalgte 9 kommuner blev der efterfølgende ekstraordinært oprettet et ekstra grundkursus og kapaciteten på uddannelsen blev udvidet til 156 pladser. Det var frem til den 10. februar 2014 muligt online at tilmelde sig en venteliste til uddannelsen. Herefter var det kun muligt via mail eller telefon. Der er pt. 257 personer tilmeldt listen, se bilag. Figur 3. Trafik i forbindelse med tilmelding 15

16 Ved tilmeldingen til BedreBolig-uddannelsen var alle grundkurser, fagkurser og prøver til både modul 1 og modul 2 oprettet, og det var muligt at tilmelde sig alle kurser og prøver. Dette var valgt på grund af det komprimerede forløb og af hensyn til kursisternes planlægning og kursusstedernes afbestillingsregler. Det afstedkom, at vi modtog mange tilmeldinger til fagkurser fra kursister, der ikke var tilmeldt et grundkursus. Det gav efterfølgende ekstra administration at krydstjekke alle tilmeldinger og manuelt afmelde dem, der ikke var tilmeldt et grundkursus. Trods grundig vejledning på hjemmesiden viste det sig, at kursisterne fik tilmeldt sig prøver inden fagkurser, så også her viste det sig nødvendigt med en manuel sortering og oprydning. Anbefalinger Til næste forløb af uddannelsen anbefaler vi, at tilmeldingerne foretages i flere tempi. Det anbefales, at der kun udbydes pladserne på det obligatoriske forløb (svarende til grundkurset i etape 1). Når tilmeldingerne er registreret, kan der sendes link ud til de tilmeldte med information om tilmelding til de øvrige kurser og prøver. Dette forudsætter dog, at næste fase af uddannelsen er mindre komprimeret, så det tidsmæssigt både af hensyn til kursister og kursussted er muligt at følge denne fremgangsmåde. På baggrund af erfaringerne med den meget store interesse anbefaler vi, at kursusudbyderen af næste fase af uddannelsen på forhånd med hjælp fra IT-afdelingen gearer det pågældende system til at håndtere de mange tilmeldinger. Energistyrelsen skal til næste fase overveje det hensigtsmæssige i at åbne for uddannelsen på et bestemt klokkeslæt samt valg af samme, målgruppen taget i betragtning. Vi anbefaler desuden at Energistyrelsen tager stilling til, om deltagerne på forhånd skal screenes, inden de får mulighed for at tilmelde sig uddannelsen. 4.5 Vejledninger og værktøjer Baggrund Til BedreBolig-ordningen er der tilknyttet en række vejledninger og værktøjer, herunder Vejledning til BedreBolig-rådgivere og beregningsværktøjet Energy10. På BedreBolig.dk fremgår den komplette liste over vejledninger og værktøjer, hvortil der henvises. Vejledninger og værktøjer blev udviklet sideløbende med uddannelsen og ved uddannelsens start blev der stillet en foreløbig udgave af Vejledningen til rådighed, som dog havde en del mangler. Der blev desuden stillet en uddannelsesversion af BedreBolig-planen (output af beregningsværktøjet) til rådighed. Beregningsværktøjet blev stillet til rådighed for vores kursister fra den 14. marts 2014 og den endelige Vejledning med bilag og tjeklister var tilgængelig på BedreBolig.dk fra ultimo marts. Vejledningen med tilhørende bilag er udarbejdet af Videncenter for Energibesparelser i Bygninger og beregningsværktøjet Energy10 er udviklet af EnergySystems. 16

17 Erfaringer Vores kursister har både mundtligt og via de skriftlige evalueringer tydeligt tilkendegivet, at de har manglet de tilhørende værktøjer og vejledninger og tjeklister på uddannelsen. Specielt i forhold til den afsluttende prøve på modul 1 har de manglet beregningsværktøjet, som skal benyttes til at generere BedreBolig-planen, som er slutproduktet til boligejeren. Underviserne på både modul 1 og modul 2 har ligeledes haft behov for at koble undervisningen til værktøjerne. Det har været vanskeligt for underviserne at formidle stof, hvor det endelige indhold af Vejledningen ikke har været kendt, da det jo forudsættes, at der er en tæt relation mellem undervisning og Vejledning. Det har været en udfordring, at konsortiet ikke har været med som høringspartner i udvikling af alle de standarddokumenter, som der skulle undervises i på kurserne, da det har været konsortiet der har skullet stå på mål herfor i undervisningssituationen. Det ville have været en stor styrke for grundkurset, hvis vejledning, aftaleskabeloner ved valg af kortlægningsydelse eller byggeledelsesydelse samt forsikringsforhold og tjekskema til kvalitetssikringssystem havde været på plads fra starten, så undervisningen kunne have taget udgangspunkt heri. På fagkurserne har underviserne manglet beregningsværktøjet til at illustrere effekten af de energirenoveringstiltag, der undervises i. Der har været benyttet andre metoder, så indlæringen har ikke lidt under det, men det ideelle scenarie havde været at benytte det værktøj, som de uddannede BedreBolig-rådgivere skal benytte. Ovenstående forhold har medført et ekstra ressourceforbrug hos konsortiets deltagere, der kunne have ønsket et tættere samarbejde og koordinering mellem de aktører, der parallelt med uddannelsens igangsætning, har udviklet værktøjer, der skulle anvendes i BedreBoligordningen. Dette gælder såvel BedreBolig-plan, tjeklister, kontrakter og spørgeskemaer. Vores undervisere og eksaminatorer har i løbet af uddannelsen modtaget mange brugbare input fra kursister og har gjort sig mange erfaringer, som kunne være nyttige at inddrage i udviklingen af ordningens værktøjer og vejledninger. Anbefalinger I næste fase af uddannelsen anbefales det, at alle værktøjer og vejledninger er færdigudviklede og tilgængelige for undervisere og kursister ved uddannelsens start. Vi anbefaler desuden, at uddannelsens undervisere og eksaminatorer fremover i langt højere grad inddrages i udviklingen af værktøjer og vejledninger. Dels for at bidrage med nyttige input til form og indhold, men i lige så høj grad for at kunne give kursisterne den korrekte information om stade og indhold. 4.6 Kvalitetsstyringssystem og bekendtgørelse Baggrund Kravene til kvalitetsstyring fremgår af bekendtgørelse nr. 109 af 30. januar Beskrivelsen af det endelige kvalitetsstyringssystem er efterfølgende blevet udarbejdet af Kuben Management i samarbejde med Energistyrelsen. Det har derfor udelukkende været de helt overordnede krav til den kvalitetsstyring, virksomhederne skulle tilegne sig, der har været kendt i forbindelse med uddannelsen. 17

18 Erfaringer Da de endelige krav til og omfang af kvalitetsstyringssystem ikke har været kendt fra starten, har det skabt en del usikkerhed og spørgsmål hos kursisterne, både hos virksomheder, der i forvejen har en certificering eller godkendelse men nok især hos virksomheder, der ikke tidligere har arbejdet med fastlagte kvalitetsstyringssystemer. Flere kursister gav udtryk for, at det forekom uoverskueligt og tidskrævende at skulle etablere et sådant system for at være tilknyttet ordningen. Det har ikke været muligt i dette undervisningsforløb at lave et kvalificeret oplæg om kravene. Energistyrelsen afholdt derfor i forlængelse af uddannelsen et opfølgningskursus, hvor bl.a. kravene til kvalitetsstyringssystemet blev gennemgået. Der er desuden udarbejdet en vejledning, som er tilgængelig på ordningens hjemmeside, BedreBolig.dk. Anbefalinger Det anbefales, at de overordnede krav til kvalitetsstyringssystemet gennemgås som en del af grundkurset på de kommende uddannelsesforløb. Denne gennemgang bør være en hands on gennemgang af tjekskema til kvalitetssikringssystemet, så de kommende BedreBolig-rådgivere ikke bliver skræmt af kravet om et kvalitetsstyringssystem. Gennemgangen kan med fordel være en dialogbaseret undervisning indeholdende en gruppeopgave, hvor skemaet anvendes og udfordringer omkring dets anvendelse kan diskuteres i grupperne. 4.7 Evalueringer I forbindelse med uddannelsens afslutning evaluerede vi hele uddannelsen. Vi spurgte ind til kursisternes uddannelsesmæssige baggrund og deres opfattelse af uddannelsens indhold, niveau og deres personlige udbytte. Der blev evalueret på en skala fra 1-5, hvor 5 er bedst. Herudover var der mulighed for at afgive åbne svar. Kursister, der kun deltog i modul 1, blev evalueret umiddelbart efter de havde afleveret deres afsluttende rapport. Kursister, der deltog både i modul 1 og modul 2, blev evalueret umiddelbart efter deres prøve på modul 2. Svarprocenterne for de to grupper er følgende: Modul 1: 70 % Modul 1 + 2: 71 % Ovenstående viser en fin svarprocent, hvorfor evalueringerne betragtes som valideret. 18

19 Karakter Tilfredshed og udbytte Forkendskab til energi Personligt udbytte Tværfaglighed Alt i alt Parameter Figur 4. Kursisternes evaluering af hele uddannelsen Som det ses af Figur 4 havde alle kursisterne et godt forkendskab til energi, hvilket stemmer fint overens med forudsætningerne for at deltage på uddannelsen. Der er desuden overordnet tilfredshed med udbyttet af uddannelsen. Jf. Tabel 1 angiver %, at de har fået brugbare værktøjer, og beregningsværktøjet Energy10 nævnes primært i den forbindelse. Dog efterspørges en introduktion/kursusdag til dette værktøj. 77 % af kursisterne, der har gennemført modul 1, vil anbefale uddannelsen til andre. Kun 48 % af dem, der har gennemført modul 2, vil anbefale uddannelsen til andre. Som det fremgår af Figur 28, havde deltagerne på modul 2 meget forskellige forudsætninger for at deltage. Desuden følte mange deltagere, at modul 2 ikke klædte dem tilstrækkeligt på til at varetage byggeledelses- og tilsynsrollen. Dette er nærmere uddybet i afsnit 6. Modul 1 Modul 1 og 2 Ja Nej Måske Ja Nej Måske Jeg har fået brugbare værktøjer Jeg vil anbefale uddannelsen til andre 78 % 22 % 0 % 76 % 24 % 0 % 77 % 21 % 2 % 48 % 1 % 51 % Tabel 1. Kursisternes udbytte Kursisterne blev også spurgt om deres motivation for at melde sig til uddannelsen. Flere angiver her, at de forventer at styrke deres forretning samt at de personligt ser uddannelsen som et relevant kompetenceløft. Mange angiver også mulighed for netværksdannelse som en motivationsfaktor. Flere angiver desuden, at de blev opfordret af deres lokale kommune eller brancheorganisation til at melde sig. 19

20 De kritiske kommentarer til uddannelsen har primært gået på de manglende værktøjer, jf. 4.5, og manglende tiltro til ordningens levedygtighed uden tilskud til boligejeren. Der har desuden været en forventning hos nogle kursister om en væsentlig dybere indgang til energibesparelser og energirenovering end f.eks. uddannelsen til Energivejleder giver. For udførlig beskrivelse af kursisternes evalueringer og deres kommentarer til uddannelsen henvises til bilag. Deltagersammensætning Uddannelsen var målrettet kursister med byggeteknisk baggrund, f.eks. arkitekter, bygningsingeniører, bygningskonstruktører, faglærte håndværkere og installatører. Det var en forudsætning, at kursisterne udover en grunduddannelse på niveau 4, også havde en relevant energifaglig efteruddannelse, f.eks. som energivejleder, energihåndværker, energikonsulent eller boligarkitekt. Deltagersammensætningen på uddannelsen kan ses på Figur 5 og Figur 6. 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% Arkitekt Bygningsingeniør Bygningskonstruktør Byggetekniker Faglært håndværker Installatør Anden uddannelse 0% Figur 5. Deltagersammensætning fordelt på grunduddannelse 20

21 70% 60% 50% 40% 30% 20% Energivejleder Energikonsulent Boligarkitekt Energihåndværker Ingen Andet 10% 0% Figur 6. Deltagersammensætning fordelt på efteruddannelse Bemærk, at der kan være kursister med flere grund- og efteruddannelser bag sig, hvorfor summen i graferne er > 100 %. Af anden uddannelse angiver kursisterne bl.a. producent, fjernvarmetekniker og en baggrund fra elektronikbranchen. Det er positivt at erfare, at de faglærte håndværkere og energivejlederne har taget godt imod uddannelsen med en repræsentation på 60 %. Der er desuden 1/3 af deltagerne der er energikonsulenter. Da de også er en del af kernemålgruppen, er det positivt at erfare. Deltagere, med længerevarende uddannelser, f.eks. arkitekter og ingeniører, udgør mellem 20 og 30 %. Anbefalinger En af ordningens succeskriterier er, at der er så bred repræsentation af deltagere som muligt på uddannelsen, så boligejerne har mulighed for at vælge kvalificeret blandt BedreBolig-rådgivere med forskellige profiler og indgangsvinkler til energirenovering - i overensstemmelse med boligejerens ønsker. Det anbefales, at Energistyrelsen fortsætter dialogen med de tilknyttede brancheorganisationer, herunder Danske Ark og FRI med henblik på at få en bred repræsentation af kursister i næste forløb. 4.8 Tværfaglighed Kursisternes brede faglighed, jf. Figur 5 og Figur 6, har betydet at kursisternes vidensniveau på de forskellige fagområder har været meget forskelligartet. Dette har givet en række udfordringer i forbindelse med undervisningen, specielt fordi en stor del af kursisterne valgte at deltage på fagkurserne, jf. Tabel 2 og afsnit 5.3. Det faktum, at nogle af kursisterne har haft et højere vidensniveau end det, der blev tilført på fagkurserne, mens andre har haft mere vanskeligt ved at følge med, har stillet nogle ekstra krav til oplægsholderne og deres undervisningsform. 21

22 Overordnet har alle kursister uanset baggrund været glade for deltage på fagkurserne, og der har været en god dialog og fagligt velkvalificerede indspark fra kursisterne, som har gjort kurserne interessante. Langt de fleste kursister melder tilbage, at de har haft et godt fagligt udbytte af fagkurserne. Dette skyldes dels selve tilrettelæggelsen af uddannelsen, hvor der veksles imellem oplæg og opgaveløsning - og dels den dialogbaserede form, som kurserne er holdt i. Det har bl.a. betydet, at undervisningen har været baseret på erfaringsudveksling og læring imellem kursister og oplægsholdere. Den tværfaglige deltagelse i kurserne er blevet evalueret som værende meget positiv. Der er generelt stor tilfredshed med, at kurserne har givet plads til og mulighed for at der kunne diskuteres og deles viden og erfaringer. Tværfagligheden har samtidig givet gode resultater i form af, at kursisterne har kunnet se nytten af at danne samarbejdsrelationer på tværs af fagområder. På grundkurset har det været en styrke, at holdene blev tværfagligt sammensat og dannede grobund for gode netværk, hvor der arbejdes sammen på tværs af fag. Der har dog været for lidt tid til den uformelle netværksdannelse pga. et presset program. Tværfagligheden er i evalueringsskemaerne, jf. Figur 4 og bilag, kommenteret som meget givtigt og positivt, da det har åbnet op for faglig diskussion og netværk. Tværfagligheden har for den enkelte kursist givet indsigt i egne kompetencegrænser og givet indsigt i andre faggruppers faglighed. Flere kursister udtrykker derfor bevidsthed om egne begrænsninger i en rådgivningssituation og bevidsthed om at benytte andre fagkompetencer i rådgivningssituationer. Anbefalinger Det anbefales at uddannelsen fortsat udbydes til de samme faggrupper dog med fokus på at få en mere jævn fordeling af uddannelsesbaggrund. Det anbefales, at kurserne fortsat holdes tværfagligt, og at man imødegår den forskellighed, der er blandt kursisterne ved bl.a. at inddrage dem aktivt i undervisningen. Herudover bør man gøre ekstra opmærksom på mulighederne for selvstudier og selvtests, så der ikke opstår tvivl hos den enkelte om behovet for at deltage på de ikke-obligatoriske kurser. 4.9 Fagligt niveau Det faglige niveau på uddannelsen blev tilrettelagt, så kursisten fik tilføjet kompetencer, svarende til et udgangsniveau med en bred og dyb, energifaglig viden inden for et snævert emneområde. Forhåndskendskabet til området hos vores kursister har været relativt højt, jf. Figur 4. Det har været en udfordring, men også en styrke, at have så forskellige målgrupper på kursus, og kunne tilbyde et niveau, som passer til kursisterne. Det vil være forventeligt, at der vil være dem, der synes at niveauet er for lavt, da de har et i forvejen højt uddannelsesniveau (ingeniører, arkitekter, energikonsulenter), mens andre (håndværkere, producenter, leverandører) måske synes niveauet er for højt. Der er enkelte, som har udtrykt ønske om at dele uddannelsen op afhængig af om man er energikonsulent, håndværker eller andet. Den langt overvejende del af tilbagemeldingerne for hele uddannelsen viser dog, at kursisterne fandt det positivt, at deltagerne havde forskellig baggrund og forskellig baggrundsviden, og at dette gav anledning til tværfaglige dialoger, som de kunne bruge i deres arbejde, jf afsnit 4.8. I Figur 7 og Figur 8 ses deltagernes opfattelse af det faglige niveau fordelt på henholdsvis deres grunduddannelse og deres efteruddannelse. 22

23 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Fagligt niveau For højt Fagligt niveau Passende Fagligt niveau For lavt Figur 7. Opfattelse af fagligt niveau fordelt efter grunduddannelse 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Fagligt niveau For højt Fagligt niveau Passende Fagligt niveau For lavt Figur 8. Opfattelse af fagligt niveau fordelt efter efteruddannelse Det ses, at ingen uanset baggrund finder niveauet for højt, og langt hovedparten (>80 %) finder niveauet passende. Det bekræfter, at konsortiet har indfriet målsætningen om et passende 23

24 niveau til uddannelsen, trods udfordringen med flere forskellige målgrupper og kompetenceniveauer. Energikonsulenterne skiller sig ud, idet kun knap 60 % finder niveauet passende og 40 % finder niveauet for lavt. Der er ingen tvivl om, at netop energikonsulenter besidder en stor viden inden for energiområdet, og derfor vil finde dele af uddannelsen triviel. Anbefalinger Da langt størsteparten af målgruppen for uddannelsen, herunder energivejledere, finder niveauet passende, anbefales det at niveauet på uddannelsen bibeholdes i næste forløb. På grundkurset og på modul 2 anbefales dog justeringer, se afsnit 5.2 og afsnit 6. Det kan dog anbefales, at man i næste forløb gør mere ud af informationen om uddannelsesindholdet over for energikonsulenter og andre med tilsvarende spidskompetencer inden for energi, så de i langt højere grad kan nøjes med de obligatoriske opgaver og afsluttende prøver. Alternativt kan det overvejes at give deltagere med særlige kompetencer lov til at springe nogle af delene over og gå direkte til prøven på modul 1efterfulgt af modul 2- forløbet. 5 Modul Generelt I udbudsmaterialet fra Energistyrelsen var det beskrevet, at der ønskedes et uddannelsesforløb opbygget omkring 2 moduler: Modul 1: Ydelse 1 - Kommunikation, Projektledelse, Samarbejde og Energikortlægning Modul 2: Ydelse 2 - Byggeledelse, Tilsyn og Aflevering Modul 1 skulle sætte den kommende BedreBolig-rådgiver i stand til at udarbejde en energikortlægning, hvor dialogen med boligejer, boligejers ønsker til boligen og muligheder (økonomi) samt boligens energibesparelsespotentiale var i centrum. På baggrund af kortlægningen udarbejder BedreBolig-rådgiveren i dialog med boligejer en samlet plan, og på denne baggrund udfyldes et standarddokument, som kan benyttes som dialog og prioriteringsværktøj med boligejers pengeinstitut. Denne plan benævnes BedreBolig-plan. Modul 1 bestod af et obligatorisk grundkursus med fokus på kommunikation, samarbejde og rådgivning af én dags varighed samt 3 valgfrie fagkurser af hver 1 dags varighed med emner i relation til energikortlægning indenfor klimaskærm, installationer og vedvarende energianlæg, jf. Figur 1. Overordnet uddannelsesmål Målet med modul 1 på efteruddannelsen var at kursisten efter bestået prøve ville have opnået tilstrækkelige færdigheder til at kunne yde en helhedsorienteret rådgivning til boligejere omkring energieffektivisering i forbindelse med renovering og tilbygning ud fra den enkelte boligejers ønsker, således at boligejeren ville få en hel og energimæssig optimeret løsning for den/de bygningsdel/e, boligejeren gerne vil foretage ændringer i /renovering af. 24

25 Karakter 5.2 Grundkursus Baggrund Grundkurset var obligatorisk og dannede grundlag for hele uddannelsen. Det var en forudsætning, at grundkurset var bestået for at kursisten kunne gennemføre det videre forløb og afsluttende prøver. Grundkurset gav en grundig introduktion til BedreBolig-ordningens koncept, krav og værktøjer samt en forståelse for den helhedsorienterede og dialogbaserede rådgivning. For udførlig beskrivelse af kursusindhold, læringsmål og program henvises til bilag. Erfaringer I Figur 9, Figur 10 og Figur 11 ses resultatet af evalueringerne af grundkurserne. Alle parametre blev målt på en skala fra 1-5, hvor 5 er bedst. I det følgende er de enkelte parametre kommenteret. For detaljeret indsigt i de enkelte emner på grundkurset og kursisternes egne kommentarer henvises til bilag. 5 4 Middelfart 20/1 Aalborg 23/1 3 2 Køge 24/1 Middelfart 31/1 Køge 10/2 1 Middelfart 11/2 Figur 9. Evaluering af grundkurser fordelt på kursussted 25

26 Karakter Figur 10. Evaluering af grundkurser, gennemsnit 70% 60% 50% 40% 30% For højt Passende For lavt 20% 10% 0% Figur 11. Kursisternes opfattelse af det faglige niveau på grundkurset Tilrettelæggelse og personligt udbytte Grundkurset bærer generelt præg af at være tidspresset og ville rumme mange emner på kort tid, som gør det svært at komme tilstrækkeligt i dybden med alle emner. Desuden har det været en udfordring, at værktøjer og standarddokumenter ikke har været færdigudviklede, da kurset blev afholdt og derfor ikke kunne tage udgangspunkt i disse, jf. afsnit 4.5. Dette gælder f.eks. i forhold til kommunikation, hvor det, der blev undervist i, kunne have været mere hands on og operationelt, hvis spørgeguiden til boligejere og BedreBolig-planen havde været færdigudviklet og undervisningen kunne have taget udgangspunkt i disse dokumenter. 26

27 Den største udfordring har imidlertid været at italesætte emnet rådgiveransvar uden at der fra centralt hold var en afklaring omkring BedreBolig-rådgiverens ansvar i de forskellige roller, - det være sig den uvildige rådgiverrolle, byggelederopgave, projekteringsopgaven eller rollen som udførende. Grundet det store tidspres ved igangsættelsen af uddannelsen blev de oplæg, der blev afholdt af forskellige parter der stod udenfor konsortiet, ikke afstemt med konsortiets oplæg. Dette medførte, at der opstod et uhensigtsmæssigt overlap af budskaber i nogle af oplæggene. Dette gælder f.eks. dele af Videncenterets indlæg, som i forhold til bemærkninger om baggrund, kommunikation og uddannelsens opbygning og ydelser i BedreBolig-ordningen i flere tilfælde var en gentagelse af indlægget fra Energistyrelsen og Energitjenesten. Desuden var dele af Grøn Erhvervsvæksts indlæg omkring netværksdannelse en opsummering af tidligere indlæg fra Energistyrelsen. Selvom undervisningsmaterialet løbende blev revideret i forhold til kursisternes evalueringer og feedback, må vi efterfølgende konkludere, at tilrettelæggelsen kunne have været bedre koordineret. Dele af grundkurset blev af flere kursister anset for at være unødvendigt, da indholdet i forvejen var kendt for dem. Dette illustreres af Figur 11, hvor næsten 20 % vurderer det faglige indhold for lavt. Det er primært i forhold til kundekontakt og kundedialog, hvor mange af kursisterne i forvejen havde mange års erfaring. Undervisningsform Undervisningsformen med en vekselvirkning mellem indlæg og med åbne spørgsmål til kursisterne samt refleksion i grupper har fungeret godt, og kan med fordel udbygges yderligere i en fremtidig version af grundkurset. Kursussted Byggecentrums Kursuscenter (senere omdøbt til HUSET) scorer på grundkurserne væsentligt højere end andre kursussteder, fordi de fysiske rammer, mad og IT-service/back-up til kursusleder er i orden, jf. Figur 9. Vi får generelt også bedre bedømmelser på det faglige indhold, når kurset har været holdt på Byggecentrums Kursuscenter. Bedømmelserne bekræfter Herzberg motivationsteori: Hvis ikke de grundlæggende forhold som lokaler og mad er i orden er motivationen for at lære også mindre. En stor fordel ved Byggecentrums Kursuscenter ( HUSET ) i forhold til de øvrige kursussteder er også, at der er mulighed for uformel netværksdannelse i kafferum/café udenfor undervisningslokalet. Anbefalinger De ikke færdigudviklede værktøjer vurderes sammen med de øvrige ovennævnte faktorer at være den overvejende årsag til, at det personlige udbytte på grundkurset er en af de ting, som scorer lavest. Det anbefales derfor, at grundkurset i den næste etape sammensættes anderledes, og udover informationer om selve BedreBolig-ordningen og lanceringen af denne, har mere fokus på de nu færdigudviklede værktøjer, ansvarsforhold og krav til kvalitetsstyring, jf Kursusudbyderen skal forholde sig til at kursisternes forhåndskendskab til energibesparelser og kundedialog er stor, samt at der er mange emner, som de kommende BedreBolig-rådgivere skal igennem på grundkurset. Dette illustreres tydeligt i behovet for opfølgningskurserne, hvor behovet for at gå i dybden med værktøjer var stort. I næste forløb, hvor der skal flere emner med på grundkurset, bør der derfor afsættes to dage. 27

28 Med et grundkursus på 2 dage sikres, at den kommende BedreBolig-rådgiver får de nødvendige værktøjer og baggrundsviden for at kunne gå til prøve i modul 1 evt. uden at tage alle fagkurserne, da flere kursister må formodes i forvejen at besidde disse fagkundskaber. Dag 1 anbefales at være en grundlærings- og netværksdag med udgangspunkt i udviklede værktøjer. Dag 2 kan være en praktisk værktøjsdag primært med fokus på anvendelse af Energy10 og hands on brug af et kvalitetsstyringssystem. Indhold Det anbefales nøje at gennemgå de enkelte indlæg på grundkurset for at sikre, at der ikke er unødvendige overlap. Der anbefales en integreret brug af ordningens tilknyttede værktøjer og vejledninger i undervisningen og i gruppearbejdet. Der anbefales lidt flere øvelser og mindre envejs kommunikation. Desuden har prøven på modul 1 vist et stort behov for nogle guidelines i forhold til skriftlig formidling, da flere kursister har svært ved dette. Det anbefales, at Energistyrelsen fortsat er til stede på grundkurset, da de er afsender på kurset, men vægter deres indlæg, således at der er fokus på den landsdækkende lancering og markedsføring. Energistyrelsen skal desuden præcisere hvad forskellen er mellem en energimærkningskonsulent, en energivejleder/energihåndværker og en BedreBolig-rådgiver. Det skal forklares, hvorfor der er behov for en BedreBolig-rådgiver og hvad denne kan, som de andre faggrupper ikke allerede kan. Det anbefales desuden at emnerne på opfølgningskurserne omkring kvalitetsstyringssystemer og brug af underleverandører indgår på grundkurset. Da BedreBolig-planen er omdrejningspunktet for BedreBolig-rådgiverens ydelse, skal der afsættes tid til instruktion og brug af beregningsprogrammet Energy10 på næste grundkursus. Det vil styrke grundkurset i næste fase, hvis konsortiet inden udarbejdelse af undervisningsmateriale bliver gjort bekendt med aktuelle surveys, f.eks. svarende til Energistyrelsens egen undersøgelse blandt ca boligejere om interesse for energirenovering og behov for rådgivning samt planer for lancering. Information om uddannelsens opbygning Der har i løbet af uddannelsen, trods information i kursusbeskrivelserne, vist sig et behov for at tydeliggøre betingelserne for de enkelte prøver og kurser. Specielt omkring modul 2 har det ikke været klart for kursisterne, at modulet kunne følges sideløbende med modul 1. For fremover at undgå misforståelser omkring selvstudier og selvtests, løsning af opgaver og forudsætninger for at deltage på fagkurser og prøver, skal uddannelsens opbygning nøje forklares på grundkurset. På grundkurset skal Studienet desuden illustreres, så kursisterne fra start får en god introduktion til portalen, og hvorledes f.eks. opgaver og rapporter skal besvares. Kursussted Da vores tilbagemeldinger fra vores kursister viser, at netværk og tværfaglighed er højt prioriteret, anbefales det, at alle grundkurser i næste etape kun afholdes med en central placering i landet med faciliteter, som understøtter indlæring og netværksdannelse. For netop at styrke netværksdannelse anbefaler vi et 2-dages kursus med internat. Dette giver desuden mulighed for længere undervisningstid på Dag 1 og uformelle workshops omkring netværk om aftenen. 28