Kontrolfrekvensvejledning, fødevareområdet
|
|
- Edith Rasmussen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kontrolfrekvensvejledning, fødevareområdet (Vejledning om kontrolfrekvenser m.v. på fødevareområdet) 1 Indledning Formål og anvendelse Begreber og definitioner Kontrollen på fødevareområdet Risiko- og behovsorienteret basiskontrol Muligheder for omprioritering i forhold til kontrolfrekvensvejledningen Standard- og elitefrekvenser, første ordinære kontrol mv Elitestatus Første ordinære kontrol og kontrol Efter behov Udvidet førstegangskontrol Nyetablerede registrerede kontrolobjekter Nyetablerede autoriserede kontrolobjekter Ejerskifte Kontrol af kontrolobjekter med sæsonåbent Kontrol af kontrolobjekter med kontrolfrekvens Efter behov Kontroltyper og -undertyper Ordinær kontrol Standard- og elitefrekvenser Udvidet førstegangskontrol Prioriteret kontrol Stikprøvekontrol med engrostransportører Ekstra kontrol Opfølgende kontrol efter anmærkninger Skærpet kontrol Opfølgende kontrol i øvrigt Bestilt kontrol Anden kontrol Fastsættelse af frekvenser for ordinær kontrol Individuel fastsættelse af ordinær kontrol i det enkelte kontrolobjekt Fastsættelse af ordinær kontrol for kontrolobjekter med sæsonåbent Fastsættelse af ordinær kontrol i kontrolobjekter, der bliver etableret eller ændrer status i løbet af året Supplerende individuel vurdering af kontrolbehovet i kontrolobjekter på engrosområdet Hoved- og bibrancher Hoved- og bibrancher for kontrolobjekter i branchegrupperne engros og detail med engros Særligt for kontrolobjekter, der opbevarer animalske køle- eller frostvarer Valg af hovedbranche Fastlæggelse af kontrolfrekvens for kontrolobjekter med hoved- og bibrancher Særlig brug af brancher på detailområdet Bibrancher for detailkontrolobjekter Særlige bibrancher Registrering eller autorisation Kontrolplanlægning Autoriserede kontrolobjekter og kontrolobjekter med autoriserede aktiviteter Planlægning af ordinær kontrol i detailkontrolobjekter med standardfrekvens Planlægning af ordinær kontrol i engroskontrolobjekter og autoriserede primærproducenter med standardfrekvens Planlægning af ordinær kontrol i detail med engros Planlægning af ordinær kontrol i kontrolobjekter med elitestatus Særlig kontrolplanlægning i kød-kontrolobjekter Kontrolplanlægning i kontrolobjekter, der er registeret som 3. partscertificerede Kontrolplanlægning i kontrolobjekter med kontrolfrekvens Efter behov Planlægning af første ordinære kontrol i registrerede kontrolobjekter og ved autorisationsbesøg Planlægning af opfølgende kontrol efter anmærkninger Kontrolfrekvensvejledning på fødevareområdet, 2015, side 1 af 19
2 7.11 Kontrolkrav for særlige aktiviteter Indledning Denne vejledning beskriver bestemmelserne i bekendtgørelse om fødevarekontrol og offentliggørelse af kontrolresultater, herefter benævnt Kontrolbekendtgørelsen. Vejledningen er rettet mod kontrolenhederne, som foretager kontrol med kontrolobjekter på fødevareområdet 1. Vejledningen skal læses sammen med Kontrolbekendtgørelsen og Kontrolvejledningen, som findes på Fødevarestyrelsens hjemmeside. Kontrolvejledningen indeholder generelle retningslinjer, som de tilsynsførende følger i forbindelse med kontrol. Kontrolfrekvensvejledningen opdateres årligt. 1.1 Formål og anvendelse Vejledningens formål er at sikre, at kontrolenhederne følger ensartede principper for fastsættelse af basiskontrollen i kontrolobjekter, der er autoriserede eller registrerede eller har autoriserede eller registrerede aktiviteter i henhold til autorisationsbekendtgørelsen. Vejledningen beskriver rammer og principper for fastlæggelse af antal ordinære kontroller i det enkelte kontrolobjekt, herunder tildeling af standard- og elitefrekvens for ordinær kontrol samt retningslinjer for kontrolplanlægning. Desuden beskriver vejledningen retningslinjer for ekstra kontrol som fx opfølgende kontrol efter anmærkninger, der skal udføres som supplement til den ordinære kontrol. Vejledningen omfatter ud over den generelle del: - Bilag 1, Standard- og elitefrekvenser for ordinær kontrol i brancher, fødevareområdet Bilag 2, Risikovurdering for brancher på fødevareområdet Bilag 3, Supplerende individuel vurdering af kontrolbehovet for engros, fødevareområdet Bilag 4, Retningslinier for regulering af planlagt ordinær kontrol ved statusændring, ejerskifte, sæsonåbent m.v., fødevareområdet Bilag 5, Retningslinjer for kontrolplanlægning på slagterier og kød engros, fødevareområdet Bilag 6, Plan for prioriteret kontrol, fødevareområdet Bilag 7, Stikprøvekontrol med engrostransportører, fødevareområdet 2015 Kontrol i Grønland er ikke omfattet af denne vejledning. 1.2 Begreber og definitioner I fødevarelovgivningen anvendes betegnelsen virksomhed og i kontrolsammenhænge anvendes betegnelsen kontrolobjekt. Et kontrolobjekt er et udtryk for den enhed, der kontrolleres, og som modtager en selvstændig kontrolrapport. Et kontrolobjekt er fx et slagteri, en dagligvareforretning, en restaurant, en brødfabrik, en bagerafdeling i et supermarked eller et hospitalskøkken. I denne vejledning anvendes så vidt muligt betegnelsen kontrolobjekt. Begreber og definitioner, der i øvrigt anvendes i denne vejledning, er beskrevet i Kontrolvejledningens kapitel 2, Begreber og definitioner. 1 Det gælder også bl.a. kontrolobjekter med fødevarekontaktmaterialer. Kontrolfrekvensvejledning på fødevareområdet, 2015, side 2 af 19
3 Kontrolindsats 2 Kontrollen på fødevareområdet Formålet med fødevarekontrollen er, at færre mennesker bliver syge af den mad de spiser, og at flere kontrolobjekter overholder reglerne. Kontrollen på fødevareområdet gennemføres som en kombination af flere kontrolindsatser, hvor kontrol og vejledning har til formål at få så mange kontrolobjekter som muligt til at forstå og følge reglerne, ved en myndighedsindsats, der er så lidt indgribende som muligt. I det følgende vises en oversigt over forskellige af Fødevarestyrelsens kontrolindsatser på fødevareområdet. Basiskontrol Autorisationsbesøg Ordinær kontrol efter faste frekvenser Ekstra kontrol efter anmærkninger Anden kontrol på særlige områder efter faste frekvenser Basiskontrollen skal virke forebyggende og gennemføres normalt efter faste frekvenser eller retningslinjer. Ved kontrol og vejledning af kontrolobjektet sætter kontrollen effektivt fokus på den generelle standard i kontrolobjektet. Udgangspunktet for basiskontrollen er kontrolobjekternes aktiviteter, drift og indretning. Prioriteret kontrol Ordinær kontrol målrettet særlige indsatsområder Kampagnekontrol Prioriteret kontrol er mere fleksibel og målrettes kontrolobjekter med behov for særligt fokus. Prioriteret kontrol gennemføres i brancher eller kontrolobjekter, der af forskellige faglige årsager har behov for det. Indsatsområderne prioriteres fra år til år, men kontrollens fokus i det enkelte kontrolobjekt svarer til den ordinære kontrol. Kampagnekontrol er målrettet et eller flere kontrolemner, og kontrollen og vejledningen kan være mere dybdegående. Kontrolkampagner skal øge fokus på risikoområder, og gennem information før, under og efter kampagnerne gøres kontrolobjekterne opmærksomme på reglerne. Ud over de nævnte kontrolindsatser findes fx Fødevarestyrelsens rejsehold, som fokuserer på særlige indsatsområder og problemstillinger. 2.1 Risiko- og behovsorienteret basiskontrol Kontrol med kontrolobjekter på fødevareområdet fastlægges ud fra en risiko- og behovsorienteret vurdering. Det betyder, at kontrolindsatsen prioriteres, differentieres og målrettes mod brancher og kontrolobjekter, hvor fødevarerisikoen og behovet for kontrol er størst. Risikovurderingen foretages på brancheniveau. Forskelle i risici mellem forskellige brancher af fødevarekontrolobjekter m.v. kommer til udtryk ved indplacering i forskellige risikogrupper med differentierede standard- og elitefrekvenser for ordinær kontrol. Behovsvurderingen foretages for det enkelte kontrolobjekt. Her vil forskelle mellem kontrolobjekternes evne og vilje til at overholde fødevarelovgivningen medføre enten mindre kontrol fastsat ved elitefrekvenser for kontrolobjekter, der har opnået elitestatus eller mere kontrol i form af opfølgende kontrol efter anmærkninger. Frekvenser for ordinær kontrol for risikogrupper fastsættes i Kontrolbekendtgørelsen. Kontrolfrekvensvejledning på fødevareområdet, 2015, side 3 af 19
4 Detail Nedenfor vises en oversigt over sammenhængen mellem risiko- og behovsvurdering. Fagenheder Kontrolenheder Risikofaktorer for branche branche Risikovurdering af brancher Kontrolobjektets aktiviteter Risikogruppe Branchevalg Engros Individuel vurdering af kontrolbehov i engros Kontrolomfang Standard- og elitefrekvens, ekstra kontrol mv. Behovsvurdering af kontrolobjekter Kontrolhistorik Kontrol Gebyr Tid 2.2 Muligheder for omprioritering i forhold til kontrolfrekvensvejledningen Fødevarestyrelsens ledelse kan efter drøftelse med Fødevareministeriets departement omprioritere kontrolindsatsen i forhold til kontrolfrekvensvejledningen, hvis det på grund af særlige forhold ud fra en faglig betragtning skønnes nødvendigt. Sådanne særlige forhold kan fx være: - Fødevareforureninger, tilbagetrækningssager, opsporingsarbejde og lignende, der nødvendiggør en særlig indsats eller behov for intensiveret efterforskning på et bestemt fødevareområde. - Ekstraordinære kontrolindsatser, fx kontrolkampagner eller lignende, som ikke har været planlagt fra årets start. - Behov for at flytte ressourcer fra fødevarekontrollen til veterinærområdet, fx ved udbrud af smitsomme husdyrsygdomme. Enhver beslutning om omprioritering skal godkendes af Fødevareministeriets departement. Kontrolfrekvensvejledning på fødevareområdet, 2015, side 4 af 19
5 3 Standard- og elitefrekvenser, første ordinære kontrol mv. I bilag 1 findes standard- og elitefrekvenser for ordinær kontrol for brancher på fødevareområdet, herunder også fx brancher for kontrolobjekter med fødevarekontaktmaterialer (FKM). Kontrolobjekter kontrolleres som udgangspunkt efter standardfrekvensen. 3.1 Elitestatus Kontrolobjekter med standardfrekvens 0,5 eller mere kan opnå elitestatus. For brancher med standardfrekvens på 1 eller mere findes desuden særlige elitefrekvenser for kontrolobjekter, der opnår elitestatus. Kontrolobjekter med elitestatus i risikogruppe Særlig høj kan efter ét år med elitestatus opnå en yderligere reduktion af elitefrekvensen, jf. bilag 1. Kontrolobjektet opnår elitestatus når: - Kontrolobjektets seneste 4 kontrolrapporter er uden anmærkninger, og samtlige kontrolrapporter gældende for de seneste 12 måneder ligeledes er uden anmærkninger. - Kontrolobjektet er registeret som 3. partscertificeret, og det ikke har fået anmærkninger på de seneste 2 kontrolrapporter, jf. Kontrolbekendtgørelsen. 3. partscertificerede kontrolobjekter, der får mere end 12 årlige kontroller, må ikke have anmærkninger på kontrolrapporter de seneste 2 måneder. Elitestatus bortfalder: - Når kontrolobjektet får anmærkninger på en kontrolrapport. - Ved ejerskifte bortset fra i et 3. partscertificeret kontrolobjekt, hvis kontrolobjektet dokumenterer, at 3. partscertificeringen fortsætter uændret. - Når certificeringen ophører i et 3. partscertificeret kontrolobjekt, medmindre kontrolobjektet opfylder betingelserne for at opnå elitestatus på baggrund af kontrolhistorikken. Alle kontrolresultater, der gives på en kontrolrapport, tages med i vurderingen af kontrolobjektets eventuelle elitestatus. Elitestatus tildeles eller fratages i forbindelse med, at der gives en kontrolrapport. Når kontrolobjektets elitestatus bortfalder, gennemføres kontrollen igen efter standardfrekvensen. I forbindelse med ejerskifte eller flytning kan kontrolobjektet på særlige betingelser få videreført kontrolresultater fra tidligere ejer eller kontrolobjekt, jf. Kontrolbekendtgørelsen og retningslinier i bilag 11Aog B til Kontrolvejledningen. Kontrolobjektet har efterfølgende mulighed for at opnå elitestatus ved førstkommende kontrol. 3.2 Første ordinære kontrol og kontrol Efter behov I det følgende beskrives retningslinjer for første ordinære kontrol i nyetablerede kontrolobjekter og i kontrolobjekter, der har skiftet ejer. Desuden anføres retningslinjer for kontrol i kontrolobjekter med sæsonåbent og for kontrol i kontrolobjekter med frekvens Efter behov. Retningslinjer for planlægning af den første kontrol findes i vejledningens kapitel Udvidet førstegangskontrol Nyetablerede kontrolobjekter og kontrolobjekter, der har skiftet ejer, skal tilbydes anmeldt, udvidet førstegangskontrol, hvor kontrolobjektet tilbydes øget vejledning om reglerne på fødevareområdet. I kontrolobjekter, der skal autoriseres, gennemføres denne vejledning ved autorisationsbesøget, mens den i registrerede kontrolobjekter gennemføres ved første ordinære kontrol. Kontrolfrekvensvejledning på fødevareområdet, 2015, side 5 af 19
6 Visse typer kontrolobjekter får ikke udvidet førstegangskontrol, men tilbydes telefonisk vejledning. Det gælder: - Kontrolobjekter i risikogruppe Ultralav med kontrolfrekvens Efter behov, hvor der normalt ikke gennemføres kontrol i forbindelse med nyetablering eller ejerskifte, med mindre der er en konkret begrundelse. - Visse typer af kontrolobjekter i forbindelse med flytning, jf. kap Kontrolobjekter, der er en del af en organiseret kæde, får ikke tilbud om udvidet førstegangskontrol eller telefonisk vejledning Nyetablerede registrerede kontrolobjekter I nyetablerede, registrerede kontrolobjekter, herunder flytning til nye lokaler, gennemføres første ordinære kontrol inden for følgende tidsfrister: - I risikogrupperne Særlig høj, Høj og Middel skal den første ordinære kontrol gennemføres inden for 14 dage efter, at kontrolobjektet har påbegyndt sine aktiviteter. - I risikogruppe Lav skal den første ordinære kontrol gennemføres inden for 1 måned efter, at kontrolobjektet har påbegyndt sine aktiviteter. - I kontrolobjekter med branche A, Foreninger med formidling af grønlandske og færøske fødevarer til privat brug, som er uden risikogruppe, skal der foretages kontrol inden for 1 måned efter, at kontrolobjektet har påbegyndt sine aktiviteter. - I risikogruppe Ultralav og uden risikogruppe i øvrigt skal der som udgangspunkt ikke gennemføres ordinær kontrol med mindre, der er en konkret begrundelse. Hvis et kontrolobjekt har både hoved- og bibranche, skal tidspunktet for den første ordinære kontrol fastlægges ud fra den branche, der er placeret i den højeste risikogruppe. I denne forbindelse skal 14 dage forstås som 14 kalenderdage og 1 måned skal forstås som én kalendermåned. Ved flytning er visse typer af kontrolobjekter dog undtaget krav om første ordinære kontrol indenfor ovennævnte frister. Det drejer sig om: - Registrerede engroskontrolobjekter, der ikke har opbevaring/produktion af fødevarer (kontorvirksomheder). - Mobile detailkontrolobjekter, der blot skifter hjemadresse. - Detail transportvirksomheder med transport af letfordærvelige fødevarer Nyetablerede autoriserede kontrolobjekter Der gælder særlige retningslinjer for nyetablerede, autoriserede kontrolobjekter, herunder flytning til nye lokaler, som skal have et autorisationsbesøg inden kontrolobjektet påbegynder sine aktiviteter, jf. Vejledningen om audit, som vises som bilag 1 til Kontrolvejledningen Ejerskifte Efter ejerskifte skal den første ordinære kontrol som udgangspunkt gennemføres inden for en periode, der står i rimeligt forhold til kontrolobjektets standardfrekvens, dog senest inden for 6 måneder, med mindre de søger om videreført kontrolhistorik 2, hvor fristen er 2 måneder. Kontrolobjekter med frekvens Efter behov, kan dog ikke videreføre kontrolhistorik. 2 Retningslinjer for, hvornår kontrolhistorikken kan videreføres, findes i bilag 11A og 11B til Kontrolvejledningen. Kontrolfrekvensvejledning på fødevareområdet, 2015, side 6 af 19
7 Udgangspunktet for beregning af fristen er ejerskiftedatoen. Hvis startdatoen er senere end ejerskiftedatoen tages dog udgangspunkt i denne. Ved ejerskifte i registrerede kontrolobjekter med kontrolfrekvens Efter behov og uden risikogruppe skal der kun gennemføres kontrol, hvis der er en konkret begrundelse Kontrol af kontrolobjekter med sæsonåbent Årets første ordinære kontrol bør gennemføres hurtigst muligt efter sæsonåbning Kontrol af kontrolobjekter med kontrolfrekvens Efter behov Kontrol i kontrolobjekter med kontrolfrekvens Efter behov gennemføres, hvis der er en konkret begrundelse fx forbrugerklager samt i forbindelse med prioriteret kontrol, kontrolkampagner mv. 4 Kontroltyper og -undertyper 4.1 Ordinær kontrol Ordinær kontrol gennemføres ved brug af en kombination af flere kontrolmetoder. I kontrolobjekter, hvor der kræves skriftlig egenkontrol, gennemføres kontrollen med udgangspunkt i kontrolmetoden audit kombineret med andre kontrolmetoder. I kontrolobjekter, hvor der ikke kræves skriftlig egenkontrol anvendes fx kontrolmetoderne tilsyn og overvågning, fysisk kontrol, dokumentkontrol, prøveudtagning og analyse mv. Definitioner på kontrolmetoder fremgår af Kontrolforordningerne. Forberedelse og gennemførelse af audit er nærmere beskrevet i Vejledning om audit, som er bilag 1 til Kontrolvejledningen. Ordinær kontrol i det enkelte kontrolobjekt planlægges efter retningslinjerne i kapitel 7, Kontrolplanlægning Standard- og elitefrekvenser Ordinær kontrol i det enkelte kontrolobjekt gennemføres efter standard- eller elitefrekvenserne fastsat i bilag 1 og fordeles jævnt over året, så kontrolobjekterne kontrolleres med passende intervaller. I kapitel 3.2 er bl.a. beskrevet retningslinjer for den første ordinære kontrol i et kontrolobjekt. Det første kontrolbesøg hos kontrolobjektet skal dog registreres som udvidet førstegangskontrol, jf. kapitel Udvidet førstegangskontrol Første ordinære kontrol i registrerede kontrolobjekter, gennemføres som udgangspunkt som anmeldt, udvidet førstegangskontrol, hvor kontrolobjektet tilbydes øget vejledning om reglerne på fødevareområdet, jf. kap Disse kontroller registreres med kontrolundertype Udvidet førstegangskontrol. Der henvises endvidere til retningslinjerne for planlægning af den første ordinære kontrol i kapitel 7.9. Kontrolfrekvensvejledning på fødevareområdet, 2015, side 7 af 19
8 4.1.3 Prioriteret kontrol Prioriteret kontrol er et supplement til basiskontrollen og gennemføres som ordinær kontrol. Prioriteret kontrol målrettes brancher eller kontrolobjekter, hvor der vurderes at være et øget behov for kontrol. Udvælgelse af brancher og kontrolobjekter til prioriteret kontrol bygger hovedsageligt på en analyse af kontrolobjekternes kontrolresultater, men også på en vurdering af aktuelle problemstillinger. Indsatsområderne prioriteres fra år til år, men kontrollens fokus i det enkelte kontrolobjekt svarer til den øvrige basiskontrol. Udpegning af brancher og kontrolobjekter til prioriteret kontrol sker i et nærmere beskrevet samarbejde mellem fagenheder og kontrolenheder, jf. bilag 6, Plan for prioriteret kontrol, fødevareområdet Stikprøvekontrol med engrostransportører Ordinær kontrol med kontrolobjekter med en engrostransport branche som hovedbranche, der har aktiviteter, som ikke er lokaliseret på registreringsadressen, gennemføres som stikprøvekontrol på de steder, hvor kontrolobjektet er i aktivitet. Fx kan kontrollen gennemføres med politiets hjælp på landeveje, ved havne eller ved grænseovergange, ved plombering i kontrolenhederne eller ved kontrolobjekter, hvor vognmænd afhenter eller leverer fødevarer. Det medvirker også til, at kontrollen kan gennemføres uanmeldt. En nærmere beskrivelse af stikprøvekontrol med engrostransportører, herunder af kontrolpopulationen, ses i bilag 7, Stikprøvekontrol med engrostransportører, fødevareområdet Ekstra kontrol I nogle tilfælde forberedes og udføres ekstra kontrol med samme kontrolomfang og -metode som ordinær kontrol og omfatter flere lovgivningsområder, jf. kapitel 7 om kontrolplanlægning. Dette er tilfældet ved: - Opfølgende kontrol efter anmærkninger, - Bestilt kontrol. I andre tilfælde kontrolleres udelukkende enkelte forhold fx i forbindelse med - Forbrugerklager, - Smitteopsporing i forbindelse med udbrud af fødevarebårne sygdomme og - Tilbagetrækningssager. Ved denne kontrol benyttes de kontrolmetoder, der er mest relevante, fx audit eller fysisk kontrol. Ekstra kontrol kan ikke erstatte ordinær kontrol Opfølgende kontrol efter anmærkninger Der gennemføres som udgangspunkt et opfølgende kontrolbesøg efter anmærkninger ved kontrollen i et kontrolobjekt. Anmærkninger omfatter indskærpelser, påbud, forbud, administrative bøder og politianmeldelser. Den opfølgende kontrol gennemføres inden for rimelig tid efter, at anmærkningen er givet, eller en eventuel frist er udløbet og i rimelig tid inden den næste ordinære kontrol. Der skal tages hensyn til bl.a. overtrædelsens karakter og kontrolobjektets kontrolfrekvens. Som udgangspunkt skal der følges op på anmærkningen senest to måneder efter den kontrol, der gav anledning til anmærkningen. Der kan dog være forhold i en sag, der medfører, at kontrollen først meningsfyldt kan gennemføres senere, fx frister eller andre praktiske foranstaltninger. Kontrolfrekvensvejledning på fødevareområdet, 2015, side 8 af 19
9 Opfølgende kontrol efter anmærkninger har samme kontrolomfang og -metode som ordinær kontrol og omfatter flere lovgivningsområder, jf. kapitel 7 om kontrolplanlægning. I kontrolobjekter med mere end 12 årlige kontroller er retningslinjerne for opfølgende kontrol efter anmærkninger beskrevet i bilag 5, Retningslinjer for kontrolplanlægning på slagterier og kød engros, fødevareområdet, i det afsnit, som omhandler planlægning af opfølgende kontrol i det enkelte kontrolobjekt. Disse retningslinjer gælder for opfølgning på anmærkninger ved den ordinære kontrol. Opfølgning på anmærkninger ved anden kontrol kan foretages i forbindelse med anden kontrol. Det opfølgende kontrolbesøg kan i enkelte tilfælde undlades, hvis kontrollen kan gennemføres mere hensigtsmæssigt på anden vis fx ved administrativ kontrol (skrivebordskontrol) af indsendt dokumentation. Opfølgende kontrolbesøg efter anmærkninger kan normalt ikke erstatte ordinær kontrol efter standardfrekvenserne, da opfølgende kontrol efter anmærkninger bl.a. har til formål at øge kontrolaktiviteten i kontrolobjektet. Det gælder også for engroskontrolobjekter i risikogruppe Særlig høj, som har standardfrekvens 5. Opfølgning på anmærkninger kan undtagelsesvist foretages ved ordinær kontrol i fx følgende tilfælde: - Opfølgning på anmærkninger, hvortil der er knyttet en frist (typisk påbud), som betyder, at tidspunktet for fristens udløb er nogenlunde sammenfaldende med en planlagt ordinær kontrol. - Opfølgning på anmærkninger, der gives ved opfølgende kontrol, hvis der er planlagt ordinær kontrol inden for 2 måneder Skærpet kontrol Hvis kontrolenhederne vurderer, at én opfølgende kontrol ikke er tilstrækkeligt til at sikre, at kontrolobjektet får rettet varigt op på de ulovlige forhold, kan det være nødvendigt med skærpet kontrol i en periode. Det vil sige flere ekstra kontroller inden for et givet tidsrum, jf. kontrolvejledningens afsnit 5.2, Kontroltyper og eksempler nævnt i kontrolvejledningens bilag 6. Ved skærpet kontrol i en periode skal kontrolomfang og -metode ved den første af de ekstra kontroller svare til kontrolomfang og -metode ved ordinær kontrol. Ved de øvrige ekstra kontroller kan kontrollen målrettes det eller de aktuelle problemer i kontrolobjektet Opfølgende kontrol i øvrigt Kontrol i forbindelse med fx tilbagetrækningssager, smitteopsporing ved udbrud af eller mistanke om fødevarebårne sygdomme eller relevante forbrugerklager i kontrolobjekter inkl. kontrolobjekter i risikogruppe Lav, kan udføres som ekstra kontrol i de tilfælde, hvor der ikke er planlagt en ordinær kontrol inden for rimelig tid. Hvis kontrollen gennemføres som led i den ordinære kontrol skal kontrolomfang og -metode svare til ordinær kontrol. Hvis kontrollen gennemføres som ekstra kontrol, kan den udføres som en målrettet kontrol, hvor der kun kontrolleres de lovgivningsområder, der er relevante i forbindelse med opfølgningen, og der benyttes de kontrolmetoder, der er mest relevante Bestilt kontrol I følgende situationer kan kontrolobjekter bestille kontrol, der skal udføres inden for 2 måneder: - Efter anmærkninger på den seneste kontrolrapport, hvor kontrolenhederne ikke foretager opfølgende kontrolbesøg, jf. kapitel Kontrolfrekvensvejledning på fødevareområdet, 2015, side 9 af 19
10 - Efter ejerskifte. - Efter at kontrolobjektet er blevet registreret som certificeret med henblik på at få tildelt elitestatus. Ved bestilt kontrol skal kontrolomfang og -metode svare til kontrolomfang og -metode ved ordinær kontrol. Skemaet viser anvendelse af kontrolundertyper i forbindelse med ekstra kontrol. Ekstra kontrol Opfølgende kontrol efter anmærkninger Kontrolundertype Opfølgning: Indskærpelse Opfølgning: Påbud/forbud/bøde Skærpet kontrol Skærpet kontrol Opfølgende kontrol i øvrigt Opfølgning: Andet Bestilt kontrol Bestilt: Anmærkninger Opfølgning: Andet (bruges efter politianmeldelser) Bestilt: Certificering Bestilt: Ejerskifte 4.3 Anden kontrol De fleste kontrolopgaver kan udføres i forbindelse med ordinær eller ekstra kontrol. I de tilfælde, hvor kontrolopgaverne ikke bliver udført i forbindelse med ordinær eller ekstra kontrol, gennemføres kontrollen som anden kontrol. Eksempler på kontrolopgaver, som kan udføres som anden kontrol, fordi kontrolområderne kontrolleres hyppigere end den fastsatte kontrolfrekvens: - Inspektion før og efter slagtning på slagterier. - Kontrol i forbindelse med eksport af kød og kødprodukter til USA og Kina, jf. Vejledning om kontrol med virksomheder, der eksporterer fødevarer til tredjelande. - Kontrol med specificeret risikomateriale. - Kontrol ved indførsel af ikke animalske fødevarer med særlige restriktioner, jf. bekendtgørelse om indførsel af fødevarer m.v. med særlige restriktioner (Restriktionsbekendtgørelsen). Eventuelle særlige krav til hvilke lovgivningsområder, der skal kontrolleres i forbindelse med denne kontrol, fremgår af de relevante regler og vejledninger på området. Eksempler på kontrolopgaver, som kan udføres som anden kontrol, fordi kontrolobjektets kompleksitet, størrelse eller aktiviteter gør, at det ikke altid kan nås inden for den fastsatte kontrolfrekvens: - Kontrol med økologiregler. - Kontrol med eksportaktiviteter ud over kontrol i forbindelse med eksport af animalske fødevarer til USA og Kina. - Kontrol med importaktiviteter ud over kontrol ved indførsel af ikke animalske fødevarer med særlige restriktioner. - Kontrol med handelsnormer. Anden kontrol kan ikke erstatte ordinær kontrol. Kontrolfrekvensvejledning på fødevareområdet, 2015, side 10 af 19
11 5 Fastsættelse af frekvenser for ordinær kontrol I bilag 2 placeres brancher af kontrolobjekter i branchegrupperne - detail, engros og detail med engros - i risikogrupper ud fra en risikovurdering på baggrund af 7 risikofaktorer og i nogle tilfælde ved brug af en korrektionsfaktor. Ud fra den samlede risikovurdering er der fastsat standardfrekvenser og evt. elitefrekvenser for hver risikogruppe. Disse frekvenser findes i bilag 1. For enkelte engrosbrancher samt for branchegrupperne Primærproducenter, Øvrige, Fødevarekontaktmaterialer (FKM) og Bibrancher der benyttes til registrering af særlige aktiviteter er risikogrupper og kontrolfrekvenser fastsat ud fra andre kriterier. 5.1 Individuel fastsættelse af ordinær kontrol i det enkelte kontrolobjekt Kontrolenhederne skal fastlægge antallet af ordinære kontroller for hvert enkelt kontrolobjekt i enhedernes område ud fra standard- og elitefrekvenserne for branchen. Hvis kontrolobjektet er tildelt flere brancher, skal frekvensen for ordinær kontrol normalt fastsættes ud fra den branche, der er placeret i den højeste risikogruppe, og som derfor giver flest ordinære kontroller. I kapitel findes dog undtagelser for dette dels for engroskontrolobjekter med behandling, der oplagrer egne fødevarer produceret i kontrolobjektet og dels i visse tilfælde for kontrolobjekter i branche I, Kødvirksomheder, mindre, der tildeles bibrancher til beskrivelse af kontrolobjektets aktiviteter. Er kontrolobjektet tildelt flere brancher, skal de aktiviteter, der er knyttet til den enkelte branche, normalt kontrolleres med den kontrolfrekvens, der svarer til den aktuelle branche. Ved fastsættelse af kontrolfrekvensen skal der tages hensyn til, om kontrolobjektet har elitestatus. Hvis kontrolobjekter i risikogruppe Særlig høj har haft elitestatus i 12 måneder, skal kontrolfrekvensen reduceres yderligere, jf. bilag 1. Ved fastsættelse af kontrolfrekvensen for det enkelte kontrolobjekt tages som udgangspunkt ikke hensyn til kontrolobjektets størrelse, produktionens omfang eller alsidighed. Disse faktorer vil derimod have indflydelse på varigheden af den enkelte kontrol. På engrosområdet skal der dog foretages en supplerende individuel vurdering af kontrolbehovet, jf. kapitel 5.4 og bilag 3, som medfører, at kontrolobjekter i visse risikogrupper med en varemængde og aktivitet, der er væsentlig mindre end det, der som standard karakteriserer branchen, får en reduceret standardfrekvens, hvis regelefterlevelsen er god. I løbet af året kan det være nødvendigt, at kontrolenhederne ændrer det planlagte antal ordinære kontroller for det enkelte kontrolobjekt, hvis kontrolobjektet ændrer branche, aktivitet, udpeges til prioriteret kontrol eller opnår eller mister elitestatus. Det planlagte antal ordinære kontroller i kontrolobjektregistret (KOR) skal løbende opdateres, så KOR hele tiden afspejler den planlagte ordinære kontrol efter standard- eller elitefrekvensen samt evt. prioriteret kontrol for kontrolobjektet i det aktuelle kalenderår. Kontrolfrekvensen kan evt. reduceres, så den står i rimelig forhold til den periode, kontrolobjektet har eksisteret (nyetablerede kontrolobjekter) eller har haft åbent (kontrolobjekter med sæsonåbent), jf. kapitel 5.2 og 5.3 samt bilag Fastsættelse af ordinær kontrol for kontrolobjekter med sæsonåbent Kontrolobjekter med sæsonåbent er karakteriseret ved kun at være aktive en del af året, og at alle aktiviteter i kontrolobjektet ligger stille i de perioder, hvor kontrolobjektet ikke er aktivt. Hvis et kontrolobjekt fx producerer til lager i kortere perioder i løbet af året, men lagerfører og forhandler, opbevarer kølevarer mv. hele året, kan det ikke betragtes som et kontrolobjekt med sæsonåbent. Kontrolfrekvensvejledning på fødevareområdet, 2015, side 11 af 19
12 Hvis udsalgssted og lagervirksomhed ligger på forskellige adresser, skal de registreres hver for sig. I så fald kan udsalgsstedet være en sæsonvirksomhed, fx et udsalgssted for is, mens lagervirksomheden er en helårsvirksomhed. Der findes to selvstændige brancher for kontrolobjekter med sæsonåbent. Det drejer sig om: - Servering: Restauranter mv. i branche A, der har åbent op til 6 måneder om året, som registreres med branche C. - Chokolade-, konfekture- og isforretninger/-afdelinger med behandling, der har åbent op til 6 måneder om året, som registreres med branche B. Øvrige kontrolobjekter med sæsonåbent skal placeres i de brancher, der svarer til kontrolobjektets aktiviteter. Kontrolfrekvensen for kontrolobjekter med sæsonåbent, der bliver indplaceret i en helårsbranche, kan i nogle tilfælde reduceres, så den står i rimelig forhold til kontrolobjektets åbningsperiode. Ved åbningsperioden forstås den samlede periode, kontrolobjektet har åbent i løbet af året. Hvis et kontrolobjekt fx har åbent fra april til september (seks måneder), 1 uge i efterårsferien og tre uger i december, vil åbningsperioden svare til ca. 7 måneder. For kontrolobjekter med sæsonåbent, der indplaceres i brancher med en kontrolfrekvens på 1 eller mindre, kan frekvensen dog ikke nedsættes. For kontrolobjekter med sæsonåbent, der indplaceres i brancher med en kontrolfrekvens på 2 eller mere, kan frekvensen ikke reduceres til mindre end 1. Eventuel reduktion af kontrolfrekvensen i kontrolobjekter med sæsonåbent skal foretages efter retningslinjerne i bilag Fastsættelse af ordinær kontrol i kontrolobjekter, der bliver etableret eller ændrer status i løbet af året Standardfrekvensen for kontrolobjekter, der bliver etableret i løbet af året, kan evt. reduceres, så den står i rimelig forhold til den periode, kontrolobjektet har eksisteret. Kontrolobjekter, der opnår eller mister elitestatus i løbet af året, eller kontrolobjekter med elitestatus i risikogruppe Særlig høj, der har haft elitestatus i 12 måneder, og som har mulighed for yderligere reduktion af frekvensen, tildeles ny kontrolfrekvens. Denne nye kontrolfrekvens skal stå i rimelig forhold til den resterende del af året. Eventuel reduktion af standardfrekvensen i nyetablerede kontrolobjekter eller i kontrolobjekter med ændret status skal foretages efter retningslinjerne i bilag Supplerende individuel vurdering af kontrolbehovet i kontrolobjekter på engrosområdet Standardfrekvensen for kontrolobjekter på engrosområdet kan evt. reduceres på baggrund af en vurdering af andre faktorer end den generelle risiko- og behovsvurdering. Baggrunden for denne særlige individuelle vurdering af kontrolbehovet på engrosområdet er, at engroskontrolobjekter i samme branche kan være meget forskellige med hensyn til aktivitet og vareudvalg. Retningslinjer for supplerende individuel vurdering af kontrolbehovet i kontrolobjekter på engrosområdet er beskrevet i bilag 3. 6 Hoved- og bibrancher Hvert kontrolobjekt skal tildeles en hovedbranche og evt. en eller flere bibrancher. Hovedbranchen vælges ud fra den aktivitet, der bedst karakteriserer kontrolobjektet. Kontrolobjektets evt. øvrige aktiviteter karakteriseres ved bibrancher. Kontrolfrekvensvejledning på fødevareområdet, 2015, side 12 af 19
13 I detail, bortset fra detail med engros, er der dog kun to mulige bibrancher, som beskrives i kapitel 6.3. I kapitel 6.4 beskrives to særlige bibrancher, der benyttes til registrering af særlige aktiviteter. 6.1 Hoved- og bibrancher for kontrolobjekter i branchegrupperne engros og detail med engros Det kan være nødvendigt at tildele bibrancher til kontrolobjekter i branchegrupperne engros og detail med engros. Bibrancher har to formål: For alle typer kontrolobjekter for at specificere de aktiviteter kontrolobjektet har. Dette gælder kontrolobjekter, der har en eller flere aktiviteter, der adskiller sig væsentligt fra den aktivitet, der karakteriseres af kontrolobjektets hovedbranche, fx et mejeri, der producerer juice eller en kontorvirksomhed, der også er transportør. For kontrolobjekter, der autoriseres efter hygiejneforordningen for animalske fødevarer for at gøre det muligt for Fødevarestyrelsen at udtrække de særlige lister over de forskellige typer af kontrolobjekter, som skal offentliggøres i forhold til EU. I den forbindelse er branchetildelingen til det enkelte kontrolobjekt grundlaget for udarbejdelse af disse lister. Kontrolobjekter, der er autoriseret efter hygiejneforordningen for animalske fødevarer, med aktiviteter som fx fremstilling af hakket kød, opskæring, tarmvirksomhed, frostlagring mv., skal tildeles bibrancher, medmindre aktiviteten fremgår af kontrolobjektets hovedbranche. Kontrolobjekter i gruppen Detail med engros skal som udgangspunkt ikke autoriseres efter hygiejneforordningen for animalske fødevarer. Men hvis fx et engrossupermarked har en tilvirkningsafdeling med fx hakning af kød, skal denne tilvirkningsafdeling autoriseres efter hygiejneforordningen for animalske fødevarer og offentliggøres på de særlige lister i forhold til EU Særligt for kontrolobjekter, der opbevarer animalske køle- eller frostvarer Kontrolobjekter med opbevaring af animalske køle- eller frostvarer, skal tildeles bibrancher for disse aktiviteter, hvis aktiviteten ikke fremgår af kontrolobjektets hovedbranche. Det gælder uanset om det er kontrolobjektets egne varer eller andre kontrolobjekters varer, der opbevares, når varerne efterfølgende leveres til andre kontrolobjekter, og det gælder uanset køle- eller frostlagerets størrelse (kæmpe fryselager eller kummefryser). Branchetildelingen medfører at kontrolobjekterne kan komme på de relevante EU-lister. Hvis et kontrolobjekt udelukkende opbevarer animalske køle- eller frostvarer, der skal indgå i kontrolobjektets egen produktion (modtagelager), skal der ikke tildeles en bibranche for disse aktiviteter. Det samme gælder, hvis der er tale om detail med engros (fx engrossupermarked eller ferskvareterminal), hvor aktiviteten er en integreret del af de aktiviteter, der er omfattet af hovedbranchen, idet modtage- og udleveringslager er sammenfaldende Valg af hovedbranche Hvis et kontrolobjekt har selvstændige afdelinger med og uden behandling, bør hovedbranchen som udgangspunkt vælges i gruppen af brancher for kontrolobjekter med behandling, med mindre behandlingsaktiviteten er så begrænset, at det ville være misvisende, hvis denne aktivitet blev afgørende for valg af hovedbranchen. Eksempelvis vil en mindre afdeling med hakning af kød i et engrossupermarked skulle tildeles en bibranche, selvom det er en engros med behandling aktivitet. Hvis et kontrolobjekt har flere brancher, der er lige karakteriserende, bør det tilstræbes, at hovedbranchen vælges blandt de brancher, der har den højeste frekvens (og evt. kan opnå elitestatus), jf. dog undtagelsen for engrossupermarkeder nævnt i kapitel 6.1. Kontrolfrekvensvejledning på fødevareområdet, 2015, side 13 af 19
14 6.1.3 Fastlæggelse af kontrolfrekvens for kontrolobjekter med hoved- og bibrancher Kontrolobjektets kontrolfrekvens fastsættes normalt ud fra den hoved- eller bibranche, som har den højeste kontrolfrekvens, jf. kapitel 5.1. Der er dog følgende undtagelser: - For engroskontrolobjekter med behandling, der tildeles bibrancher som følge af oplagring (køl/frost) af egne fødevarer produceret i kontrolobjektet, fastlægges kontrolfrekvensen dog ud fra kontrolobjektets hovedbranche. Denne undtagelse gælder ikke for køle- eller frostlagring af varer, som ikke stammer fra egen produktion. Denne aktivitet skal kontrolleres efter frekvensen for køle- eller frostlageret, idet der er tale om almindelig lageraktivitet. - De fleste lagerbrancher har en kontrolfrekvens, som ikke er højere end frekvensen for engrosbrancher med behandling, mens lagerbrancher med indpakning ofte vil have højere kontrolfrekvens. Indpakning er i de fleste tilfælde en naturlig del af aktiviteten for en engrosbranche med behandling, og der kan derfor i disse tilfælde vælges en lagerbranche uden indpakning. - For engroskontrolobjekter i branche I, Kød: Kødvirksomheder, mindre, der tildeles bibrancher til beskrivelse af kontrolobjektets aktiviteter, og hvor frekvensen for bibranchen er højere end for hovedbranchen skal kontrolfrekvensen fastsættes som beskrevet: o Hvis aktiviteterne kun omfatter opskæring af kød, fremstilling af hakket kød, tilberedt kød eller kødprodukter, eller oplagring af egne varer på køl eller frost, inkl. indfrysning, fastlægges kontrolfrekvensen ud fra kontrolobjektets hovedbranche. o Hvis aktiviteterne omfatter fx slagtning eller slagtemæssig behandling af nedlagt vildt, eller oplagring af varer for andre på køl eller frost, inkl. indfrysning, skal disse aktiviteter kontrolleres med den kontrolfrekvens, som gælder for de pågældende aktiviteter. o Hvis kontrolobjektet ønsker at eksportere til tredjelande, som stiller krav om specifikke kontrolfrekvenser, som det fx gælder for USA, skal disse krav opfyldes. 6.2 Særlig brug af brancher på detailområdet Hvis ejeren af et detailkontrolobjekt etablerer et kontrolobjekt til oplagring eller behandling af fødevarer på en anden adresse, giver autorisationsbekendtgørelsen mulighed for at registrere det nye kontrolobjekt som detailkontrolobjekt under forudsætning af: - At markedsføringen fra det nye kontrolobjekt sker til ét enkelt fast eller mobilt salgssted med markedsføring til den endelige forbruger. - At det nye kontrolobjekt og kontrolobjektet med markedsføring til den endelige forbruger har samme ejer. Det nye kontrolobjekt tildeles den detailbranche, der bedst karakteriserer aktiviteterne i det nye kontrolobjekt. Det kan ofte være den samme branche som det faste eller mobile salgssted, som ejeren også driver. Det kan fx være som dagligvareforretning med letfordærvelige eller ikkeletfordærvelige fødevarer, hvis der oplagres fødevarer, som bagerforretning, hvis der bages brød, eller som slagterforretning, hvis der opskæres kød eller fremstilles kødprodukter. I andre tilfælde kan det være en anden branche, fx som dagligvareforretning med ikke-letfordærvelige fødevarer, hvis pølsevognen ikke opbevarer pølser, men kun sennep og ketchup og andre ikke-letfordærvelige varer i det nye kontrolobjekt, eller fiskebilen ikke opbevarer fisk, men kun ikke-letfordærvelige varer i det nye kontrolobjekt. Virksomheder med mobile salgssteder vil typisk være registreret med en hjemadresse. Dette er ikke omfattet af denne undtagelse i autorisationsbekendtgørelsen. Hjemadressen vil normalt altid skulle registreres som detail, hvis salget fra de mobile enheder er detailsalg. Der er ikke nogen grænser for, hvor mange mobile enheder, der kan være knyttet til en hjemadresse. Hvis ejeren så etablerer fx et lager et andet sted end hjemadressen, vil dette lager kun være omfattet af undtagelsen i autorisationsbekendtgørelsen, hvis der kun er knyttet ét mobilt salgssted til hjemadressen. Hvis der Kontrolfrekvensvejledning på fødevareområdet, 2015, side 14 af 19
15 er knyttet mere end ét mobilt salgssted til hjemadressen, skal lageret registreres eller evt. autoriseres som engrosvirksomhed. 6.3 Bibrancher for detailkontrolobjekter Anvendelse af bibrancher til detailkontrolobjekter er begrænset til to situationer: - Kontrolobjekter, som også sælger mad ud af huset (catering og diner transportable), fx slagtere eller osteforretninger. - Kontrolobjekter der leverer bi- og restprodukter til foderbrug. 6.4 Særlige bibrancher To brancher kan ikke benyttes som hovedbrancher. Det drejer sig om: Hakket kød, hjemmemarked og Fødevarevirksomheder, der leverer bi- og restprodukter til foderbrug. Disse brancher findes i bilag 1 i branchegruppen: Bibrancher, der benyttes til registrering af særlige aktiviteter. Hakket kød, hjemmemarked kan kun benyttes som bibranche til kontrolobjekter i branchegrupperne engros og detail med engros, mens Fødevarevirksomheder, der leverer bi- og restprodukter til foderbrug anvendes til både engros- og detailkontrolobjekter. 6.5 Registrering eller autorisation Generelle retningslinjer for om kontrolobjekter i en branche skal registreres (R) eller autoriseres (A) er angivet i bilag 1 ud for de enkelte brancher. Nærmere retningslinjer for registrering og autorisation findes i relevante vejledninger som fx Autorisationsvejledningen og Økologivejledningen. 7 Kontrolplanlægning Alle relevante lovgivningsområder 3 skal kontrolleres over en periode. Kontrollen af lovgivningsområderne udføres som stikprøvekontrol. Ved planlægning af kontrollen i både detail- og engroskontrolobjekter skal man være opmærksom på kontrolområder, hvor der findes kontrolkrav, der skal overholdes, uanset de i denne vejledning nævnte krav til kontrolfrekvenser og -planlægning, jf. kap. 7.11, Kontrolkrav for særlige aktiviteter. 7.1 Autoriserede kontrolobjekter og kontrolobjekter med autoriserede aktiviteter I alle autoriserede kontrolobjekter både primærproducenter (spirevirksomheder), detail med særlige aktiviteter, der kræver autorisation (slagterforretning med SRM), detail med engros og engros, skal det kontrolleres én gang årligt, at der er overensstemmelse mellem autorisationen og de faktiske forhold i kontrolobjektet, dog mindst én gang hvert andet år i kontrolobjekter med kontrolfrekvens 0,5. Kontrollen med kontrolobjektets autorisation dokumenteres under lovgivningsområdet: Godkendelser m.v. Derudover skal der i autoriserede kontrolobjekter og kontrolobjekter med autoriserede aktiviteter kontrolleres et eller flere andre relevante kontrolemner under lovgivningsområdet Godkendelser m.v.. 3 Reglerne på fødevareområdet er inddelt i 12 lovgivningsområder, jf. appendiks 1 til kontrolvejledningens bilag 11A og 11B. Lovgivningsområdet hygiejne er på kontrolrapporten opdelt i 3. Kontrolfrekvensvejledning på fødevareområdet, 2015, side 15 af 19
16 7.2 Planlægning af ordinær kontrol i detailkontrolobjekter med standardfrekvens På detailområdet, skal kontrollen planlægges, så alle relevante lovgivningsområder kontrolleres inden for tre år. Det sker i praksis ved, at kontrolobjekter med og uden elitestatus indgår i en samlet gruppe, hvor kontrollen skal planlægges, så alle relevante lovgivningsområder kontrolleres inden for tre år. Ved ordinær kontrol i detailkontrolobjekter kontrolleres som minimum, og når det er relevant: Hver gang: - Mindst ét af de tre lovgivningsområder inden for hygiejne. - Ophængning af kontrolrapport. - Et skiftende lovgivningsområde som følge af aktuelle kontrolkampagner eller efter en konkret vurdering af behovet i det pågældende kontrolobjekt. Hvert år: - Alle lovgivningsområder vedrørende hygiejne, dog mindst én gang hvert andet år i kontrolobjekter med frekvens 0,5. - Alle kritiske kontrolpunkter, dog mindst én gang hvert andet år i kontrolobjekter med frekvens 0,5. - Kontrolobjektets autorisation til særlige aktiviteter, jf. kap Hvert tredje år: - Kontrolobjektets risikoanalyse og HACCP-plan i kontrolobjekter, hvor der er krav om skriftlig egenkontrol. 7.3 Planlægning af ordinær kontrol i engroskontrolobjekter og autoriserede primærproducenter med standardfrekvens I engroskontrolobjekter og i autoriserede kontrolobjekter i branchegruppen Primærproducenter (Spirevirksomheder) skal kontrollen i kontrolobjekter med standardfrekvens planlægges, så alle relevante lovgivningsområder bliver kontrolleret i hvert enkelt kontrolobjekt inden for ét år. Dog skal alle relevante lovgivningsområder kontrolleres inden for to år i kontrolobjekter med frekvens 0,5. Ved ordinær kontrol i engroskontrolobjekter kontrolleres som minimum, og når det er relevant: Hver gang: - Mindst ét af de tre lovgivningsområder vedrørende hygiejne. Hvert år: - Alle relevante lovgivningsområder, dog mindst én gang hvert andet år i kontrolobjekter med frekvens 0,5, jf. indledning til kapitel Kontrolobjektets risikoanalyse og HACCP-plan, dog mindst én gang hvert andet år i kontrolobjekter med frekvens 0,5. - Et repræsentativt udsnit af alle relevante kritiske kontrolpunkter, dog mindst én gang hvert andet år i kontrolobjekter med frekvens 0,5. - I autoriserede kontrolobjekter: Kontrolobjektets autorisation, jf. kap På baggrund af en konkret vurdering i det enkelte kontrolobjekt kan kontrolfrekvensen på udvalgte lovgivningsområder sættes ned til én gang hvert andet år, hvis lovgivningsområdet er under særlig god styring, og kontrolobjektet evt. lever op til højere krav fx som følge af en 3. partscertificering. Muligheden for at nedsætte kontrolfrekvensen omfatter dog ikke lovgivningsområderne vedr. hygiejne, og for autoriserede kontrolobjekter heller ikke lovgivningsområdet Godkendelser m.v., Kontrolfrekvensvejledning på fødevareområdet, 2015, side 16 af 19
17 idet kontrolobjektets autorisation skal kontrolleres årligt i kontrolobjekter med frekvens 1 eller mere. Ved vurdering af muligheden for nedsat frekvens skal der lægges vægt på omfanget af risici for fødevaresikkerheden og på kontrolobjektets kontrolhistorik på det pågældende lovgivningsområde, fx at kontrol af relevante emner inden for det pågældende lovgivningsområde ikke har medført anmærkninger de seneste 2 år. Nedsættelse af frekvensen for et lovgivningsområde skal dokumenteres på sagen sammen med en begrundelse. 7.4 Planlægning af ordinær kontrol i detail med engros I detail med engros uden behandling skal kontrollen planlægges som beskrevet i kapitel 7.2 om kontrolplanlægning i detailkontrolobjekter. I de tilfælde, hvor et detail med engros kontrolobjekt uden behandling har afdelinger med behandling, som er registreret med bibrancher, skal kontrollen med disse afdelinger dog planlægges som beskrevet i kapitel 7.3 om kontrolplanlægning i engroskontrolobjekter. I detail med engros med behandling skal kontrollen planlægges som beskrevet i kapitel 7.3 om kontrolplanlægning i engroskontrolobjekter. 7.5 Planlægning af ordinær kontrol i kontrolobjekter med elitestatus På detailområdet indgår kontrolobjekter med elitestatus sammen med kontrolobjekterne uden elitestatus i en samlet gruppe, hvor kontrollen skal planlægges, så alle relevante lovgivningsområder kontrolleres inden for tre år. I engroskontrolobjekter med elitestatus og i autoriserede kontrolobjekter i branchegruppen Primærproducenter (Spirevirksomheder) med elitestatus skal kontrollen planlægges, så alle relevante lovgivningsområder kontrolleres i hvert enkelt kontrolobjekt inden for to år. Ved ordinær kontrol i kontrolobjekter med elitestatus kontrolleres som minimum, når det er relevant: Hver gang: - Mindst ét af de tre lovgivningsområder vedrørende hygiejne. I detail kontrolleres endvidere hver gang: - Ophængning af kontrolrapport. - Et skiftende lovgivningsområde som følge af aktuelle kontrolkampagner eller efter en konkret vurdering af behovet i det pågældende kontrolobjekt. Hvert år: - Lovgivningsområdet hygiejne håndtering af fødevarer. I virksomheder med frekvens 0,5 dog mindst én gang hvert andet år. - I autoriserede kontrolobjekter og kontrolobjekter med autoriserede aktiviteter: Kontrolobjektets autorisation, jf. kap I detail desuden: - Alle kritiske kontrolpunkter, dog hvert andet år i kontrolobjekter med frekvens 0,5. I engros desuden: - Et repræsentativt udsnit af alle relevante kritiske kontrolpunkter, dog hvert andet år i kontrolobjekter med frekvens 0,5. Hvert andet år i engros: - Alle relevante lovgivningsområder. Kontrolfrekvensvejledning på fødevareområdet, 2015, side 17 af 19
18 - Kontrolobjektets risikoanalyse og HACCP-plan. Hvert tredje år i detail: - Alle lovgivningsområder vedrørende hygiejne. - Kontrolobjektets risikoanalyse og HACCP-plan. 7.6 Særlig kontrolplanlægning i kød-kontrolobjekter Der findes supplerende retningslinjer for planlægning af kontrollen i slagterier og engros kødkontrolobjekter med behandling samt USA-godkendte køle- og frysehuse, hvor der opbevares kød. Det er beskrevet i bilag 5. Ved kontrolplanlægning for branche I, Kød: Kødvirksomheder mindre, henvises til beskrivelsen i bilag 5, kapitel 2, Kontrolplanlægning. Slagtebusser er ikke omfattet af de supplerende retningslinjer i bilag 5. Kontrolplanlægning i slagtebusser skal i stedet foretages efter retningslinjerne i kapitel 7.3 og Kontrolplanlægning i kontrolobjekter, der er registeret som 3. partscertificerede Kontrollen i 3. partscertificerede kontrolobjekter planlægges som i øvrige kontrolobjekter i samme branche. Ved ordinær kontrol i 3. partscertificerede kontrolobjekter skal rapporter fra den eksterne kontrol indgå i kontrollen, jf. Vejledning om audit, som er indsat som bilag 1 i Kontrolvejledningen. Rapporteringen fra den eksterne kontrol kan give anledning til kontrol af lovgivningsområder, der ellers ikke var planlagt kontrolleret ved den aktuelle kontrol. 7.8 Kontrolplanlægning i kontrolobjekter med kontrolfrekvens Efter behov I kontrolobjekter med kontrolfrekvens Efter behov, kontrolleres lovgivningsområder, der er relevante i forbindelse med den konkrete kontrol. 7.9 Planlægning af første ordinære kontrol i registrerede kontrolobjekter og ved autorisationsbesøg Ved første kontrol skal kontrolobjektets risikoanalyse og HACCP-plan kontrolleres (lovgivningsområde Virksomhedens egenkontrol ).. Det gælder for: - Nyetablerede kontrolobjekter - Kontrolobjekter, der har skiftet ejer - Kontrolobjekter, der er flyttet til nye lokaler, jf. dog undtagelsen for visse kontrolobjekter nævnt i kap Kontrolobjekter, hvor der er foretaget væsentlige ændringer, jf. Autorisationsbekendtgørelsen. Ved første kontrol kontrolleres desuden i både registrerede og autoriserede kontrolobjekter lovgivningsområder efter retningslinjer andre relevante steder i kapitel 7. Ved kontrolbesøg i forbindelse med endelig autorisation i et kontrolobjekt, der har betinget autorisation, kontrolleres kontrolobjektets risikoanalyse og HACCP-plan igen. Efterfølgende kontroller gennemføres efter retningslinjer for kontrolplanlægning i kapitel 7. Kontrolfrekvensvejledning på fødevareområdet, 2015, side 18 af 19
19 7.10 Planlægning af opfølgende kontrol efter anmærkninger Ved opfølgende kontrol efter anmærkninger skal der følges op på det eller de lovgivningsområder, der har givet anledning til bemærkninger. Derudover kontrolleres andre relevante lovgivningsområder i et omfang, så den opfølgende kontrol svarer til en ordinær kontrol, jf. kapitel 7.2, 7.3 og Kontrolkrav for særlige aktiviteter For særlige aktiviteter findes kontrolkrav, der skal overholdes, uanset de i denne vejledning nævnte krav til kontrolfrekvenser og -planlægning. Dette er fx tilfældet for følgende aktiviteter: - Økologi - Import - Eksport - Specificeret risikomateriale (SRM) - Handelsnormer for frugt og grønt - Indførsel, oplagring, distribution og formidling i foreninger med formidling af grønlandske og færøske fødevarer til privat brug (branche A). - Levering af bi- og restprodukter til foderbrug (branche A). Kontrol med disse aktiviteter er beskrevet i de relevante regler og vejledninger på områderne. Vejledningen erstatter kontrolfrekvensvejledningen for 2014 af og finder anvendelse fra 1. januar Fødevarestyrelsen den Kenny Larsen Kontrolfrekvensvejledning på fødevareområdet, 2015, side 19 af 19
Kontrolfrekvensvejledning, fødevareområdet - 2016
Kontrolfrekvensvejledning, fødevareområdet - 2016 (Vejledning om kontrolfrekvenser m.v. på fødevareområdet) 1 Indledning... 2 1.1 Formål og anvendelse... 2 1.2 Begreber og definitioner... 2 2 Kontrollen
Læs mereKontrolfrekvensvejledning 2011
Kontrolfrekvensvejledning 2011 (Vejledning om kontrolfrekvenser m.v. på fødevareområdet) Afsnit I... 2 Indledning... 2 Formål og anvendelse... 2 Fødevarekontrollen... 2 Risiko- og behovsorienteret basiskontrol...
Læs mereKontrolfrekvensvejledning for foderområdet
Kontrolfrekvensvejledning for foderområdet - 2017 (Vejledning om kontrolfrekvenser m.v. på foderområdet) 1 Indledning... 1 1.1 1.2 Formål og anvendelse... 1 Begreber og definitioner... 2 2 Kontrollen på
Læs mereKontrolfrekvensvejledning, fødevareområdet
Kontrolfrekvensvejledning, fødevareområdet - 2018 (Vejledning om kontrolfrekvenser m.v. på fødevareområdet) Indhold 1 2 3 4 5 6 7 Indledning...2 1.1 Formål og anvendelse... 2 1.2 Begreber og definitioner...
Læs mereRetningslinjer for kontrolplanlægning på slagterier og kød engros, fødevareområdet
Bilag 5 Retningslinjer for kontrolplanlægning på slagterier og kød engros, fødevareområdet - 2016 Kapitel 1... 1 Formål og anvendelse... 1 Begreber og definitioner... 1 Kapitel 2... 3 Kontrolplanlægning...
Læs mereKontrolplanlægning i kødvirksomheder 2011
Bilag 5 Kontrolplanlægning i kødvirksomheder 2011 Kapitel 1... 1 Formål og anvendelse... 1 Begreber og definitioner... 1 Kapitel 2... 3 Kontrolplanlægning... 3 Generelle krav til kontrolplanlægning...
Læs mereKontrolplanlægning i kødvirksomheder
Bilag 4 Kontrolplanlægning i kødvirksomheder Kapitel 1... 1 Formål og anvendelse... 1 Begreber og definitioner... 1 Kapitel 2... 3 Kontrolplanlægning... 3 Generelle krav til kontrolplanlægning... 3 Særlige
Læs mereBekendtgørelse om fødevarekontrol og offentliggørelse af kontrolresultater
Bekendtgørelse om fødevarekontrol og offentliggørelse af kontrolresultater I medfør af 50, 56 og 60, stk. 3, i lov om fødevarer, jf. lovbekendtgørelse nr. 467 af 15. maj 2014, 1 a i lov om frø, kartofler
Læs mereBekendtgørelse om fødevarekontrol og offentliggørelse af kontrolresultater
Bekendtgørelse om fødevarekontrol og offentliggørelse af kontrolresultater I medfør af 50, 56 og 60, stk. 3, i lov om fødevarer, jf. lovbekendtgørelse nr. 43 af 12. januar 2016, 1a i lov om frø, kartofler
Læs mereBekendtgørelse om fødevarekontrol og offentliggørelse af kontrolresultater
BEK nr 1528 af 09/12/2016 Udskriftsdato: 4. maj 2019 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevareministeriet, Fødevarestyrelsen, j.nr. 2016-34-31-00267 Senere ændringer
Læs mereFastsættelse af frekvens for audit for den enkelte engrosvirksomhed med behandling
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Bilag 255 Offentligt 1 Fastsættelse af frekvens for audit for den enkelte engros med behandling 2007 Bilag 2 1. Indledning Regionerne skal foretage
Læs mereSlutrapport for kampagnen Mærkningskampagne 2016
J. nr.: 5--6-37 5. november 6 Slutrapport for kampagnen Mærkningskampagne 6 INDLEDNING Fødevarestyrelsen har henover sommeren 6 gennemført en kontrolkampagne målrettet vejledning om holdbarhedsmærkning
Læs mereBekendtgørelse om foderstofkontrol og certificerede kvalitetsstyringssystemer
BEK nr 1527 af 09/12/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 3. marts 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevareministeriet, Fødevarestyrelsen, j.nr. 2016-34-31-00268 Senere
Læs mereOm elite-smiley og offentliggørelse
Om elite-smiley og offentliggørelse Hvem kan blive elite-virksomhed og hvordan? Folderen svarer på de vigtigste spørgsmål om dette og om hvor kontrolrapporterne skal hænges op i detail- og engrosvirksomheder
Læs mereØkologikontrollen udføres af Fødevarestyrelsens kontrolafdelinger.
Fødevarestyrelsen 30. juli 2015 J.nr.: 2015-29-712-09675 Økologikontrollen i år 2014 Denne rapport beskriver resultaterne af økologikontrollen udført i Danmark i 2014 i henhold til EU s økologiforordning
Læs mereVejledning om dokumentation af kontrol på fødevaredetailvirksomheder. 1. Indledning... 3
Vejledning om dokumentation af kontrol på fødevaredetailvirksomheder Indhold 1. Indledning... 3 1.1 Om bilag 11 a og begrebet dokumentation 3 2. Offentliggørelsesdato, opgavetype og dokumentationsform...
Læs mereVejledning om dokumentation af kontrol på fødevareengrosvirksomheder
Vejledning om dokumentation af kontrol på fødevareengrosvirksomheder 1. Indledning... 3 1.1 Omkring bilag 11 b og begrebet dokumentation... 3 2. Offentliggørelsesdato, opgavetype og dokumentationsform...
Læs mereKopi er sendt til rigsrevisor Den: 28. februar 2007 J.nr.: 4337
Statsrevisoratet Christiansborg DK-1240 København K MINISTEREN Kopi er sendt til rigsrevisor Den: 28. februar 2007 J.nr.: 4337 Rigsrevisionens beretning til statsrevisorerne om fødevarekontrollen (beretning
Læs mereFakta om regler for virksomheder Elite-smiley og offentliggørelse
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Mørkhøj Bygade 19 2860 Søborg tlf. 33 95 60 00 fax 33 95 60 01 Fakta om regler for virksomheder Elite-smiley og offentliggørelse Hvis du
Læs mereSlutrapport for kampagnen PAH i røget kød og fisk samt grillet kød
J. nr.: 2014-25-60-00039 27-11-2015 Slutrapport for kampagnen PAH i røget kød og fisk samt grillet kød INDLEDNING Hvorfor er PAH i fødevarer interessant? Fødevarer kan blive forurenet med PAH under røgning,
Læs mereAutomater 47.99.00.A Automater og automatvirksomheder, ikke-letfordærvelige fødevarer
Brancher og smiley-branchegrupper Detailvirksomheder På findsmiley.dk kan du søge på enten detail (salg til private) eller engros (salg til virksomheder). For hver gruppe kan du vælge mellem de smiley-branchegrupper,
Læs mereØkologikontrollen udføres af Fødevarestyrelsens kontrolafdelinger.
Fødevarestyrelsen 4. juli 2016 J.nr.: 2016-29-102-00013 Økologikontrollen i år 2015 Denne rapport beskriver resultaterne af økologikontrollen udført i Danmark i 2015 i henhold til EU s økologiforordning
Læs mereSlutrapport for kampagnen Styring af listeria i institutionskøkkener, hospitalskøkkener, cateringvirksomheder mv. Del A
J. nr.: 2015-28-60-00104 02-06-2016 Slutrapport for kampagnen Styring af listeria i institutionskøkkener, hospitalskøkkener, cateringvirksomheder mv. Del A INDLEDNING Som følge af kritisk eftersyn af den
Læs mereVejledning om detailrapporten og offentliggørelse
Bilag 11a J.nr.: 2010-20-2301-00349 Vejledning om detailrapporten og offentliggørelse NK=====fåÇäÉÇåáåÖKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKP
Læs mereVæsentlige ændringer i denne version: Detail med engrosvirksomhed er at betragte som engrosvirksomheder side 2
1 Bilag 11b Den 3. februar 2010 J.nr: 2010-20-2301-00349 Vejledning om engrosrapporten og offentliggørelse Væsentlige ændringer i denne version: Detail med engrosvirksomhed er at betragte som engrosvirksomheder
Læs mereSlutrapport for kampagnen Oplysning om allergener
J. nr.: 2015-21-60-00135 29-11-2017 Slutrapport for kampagnen Oplysning om allergener INDLEDNING Temaet for kampagnen er fødevaresikkerhed. Kampagnens fokus er indholdet af allergene ingredienser. Utilsigtet
Læs mereVejledning om dokumentation af kontrol i fødevareengrosvirksomheder
Vejledning om dokumentation af kontrol i fødevareengrosvirksomheder 1. Indledning... 3 1.1 Omkring bilag 11 b og begrebet dokumentation... 3 2. Offentliggørelsesdato, opgavetype og dokumentationsform...
Læs mereØkologikontrollen udføres af Fødevarestyrelsens kontrolafdelinger.
Fødevarestyrelsen Den 1. august 2014 (tilføjet tabel 5, oktober 2014) Ref.: LLA J.nr.: 2014-29-102-00004 Økologikontrollen i år 2013 Denne rapport beskriver resultaterne af økologikontrollen udført i Danmark
Læs mereTilsynsfrekvensvejledninger for 2003, 2004 og 2005
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - O Tilsynsfrekvensvejledninger for 2003, 2004 og 2005 Vejledning om tilsynsfrekvenser i fødevarevirksomheder m.v. (2003) (til fødevareregionerne)
Læs mereNotat om sanktionering på USA/Kina godkendte kødvirksomheder med daglige eller ugentlige tilsyn
Træder i kraft d. 17. maj 2013 17. maj 2013 J.nr.: 2009-20-35-00138/HELG Notat om sanktionering på USA/Kina godkendte kødvirksomheder med daglige eller ugentlige tilsyn 1. Indledning Dette notat vedrører
Læs mereBeskrivelse af ansvarsfordeling mellem lagervirksomheder og de virksomheder, som oplægger
NOTAT 20.07.2007 Beskrivelse af ansvarsfordeling mellem lagervirksomheder og de virksomheder, som oplægger fødevarer Baggrund Fødevarevirksomheders ansvar for at overholde fødevarelovgivningen er bestemt
Læs mereSlutrapport for kampagnen Hygiejnisk kvalitet af hakket kød
J. nr.: 2014-24-60-00077 15.12.2015 Slutrapport for kampagnen Hygiejnisk kvalitet af hakket kød INDLEDNING Fødevarestyrelsen har i perioden marts-juni 2015 gennemført en kontrolkampagne rettet mod kvaliteten
Læs mereDanske Slagtemestre anfører, at man fornemmer, at kontrollen er forskellig regionerne imellem og, at de enkelte regioner har forskellige kæpheste.
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Svar på Spørgsmål 298 Offentligt Danske Slagtermestres Landsforening Poppelvej 83 Postbox 709 5230 Odense M. MINISTEREN J.nr.: 354 Den Kære Lars
Læs mereAktivitetsbaseret risikovurdering af virksomheder på fødevareområdet 2017
Bilag 2 Aktivitetsbaseret risikovurdering af virksomheder på fødevareområdet 2017 Risikobaseret kontrolfrekvens Et kontrolobjekts kontrolfrekvens fastlægges ud fra risikopoint, som tildeles ved en individuel
Læs mereSlutrapport for kampagnen
J. nr.: 2015-24-60-00140 30-08-2016 Slutrapport for kampagnen Import og samhandel af ikke-animalske fødevarer 2016 INDLEDNING En stor andel af de ikke-animalske (vegetabilske) fødevarer, som findes på
Læs mereEngros og Detail med engros RG: RP i alt: ST EF E2F RG: RP i alt: ST EF Særlig høj (SH)
Bilag 2 Risikovurdering for brancher, fødevareområdet - 2015 Standardfrekvenser for ordinær kontrol i brancher i branchegrupperne: Engros med og uden behandling, detail med engros og detail er fastsat
Læs mereFødevarestyrelsen. Nye regler for spirevirksomheder. 25.07.2013 J.nr. 2013-28-2301-01326/NLN/CAM
Fødevarestyrelsen FØDEVARESTYRELSEN 25.07.2013 J.nr. 2013-28-2301-01326/NLN/CAM Nye regler for spirevirksomheder 1 Indledning Europa Kommissionen har i marts 2013 vedtaget fire nye forordninger, som skal
Læs mereBilag med skematisk oversigt til svar på FLF spørgsmål 284
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2011-12 FLF alm. del, endeligt svar på spørgsmål 284 Offentligt Fødevarestyrelsen 24.05.2012 J.nr.: 2012-34-261-02008/IDTH/KENL/TIFA Dep: Dok.nr.: 391552/JLMA
Læs mereDen udfyldte og underskrevne blanket sendes til (blanketten underskrives i skema 14):
Ansøgning om autorisation eller anmeldelse til registrering af fødevarevirksomhed eller virksomhed, der håndterer fødevarekontaktmaterialer (autorisationsbekendtgørelsen) Den udfyldte og underskrevne blanket
Læs mereNotat om forenklinger på fødevareområdet
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 19. november 2008 Notat om forenklinger på fødevareområdet 1. Indledning... 1 2. Kommende forenklingsinitiativer på fødevareområdet... 2 2.1. Virksomheder
Læs mereFødevarekontrol. Hvad tjekkes
Fødevarekontrol Virksomhederne har ansvar for maden. *Fødevareregionerne har ansvar for at kontrollere, at virksomhederne lever op til ansvaret. Landet er inddelt i to fødevareregioner. Fødevareregionen
Læs merePolitisk aftale om Fødevareforlig 3 (2015-2018) Den 16. april 2015
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Politisk aftale om Fødevareforlig 3 (2015-2018) Den 16. april 2015 Den tidligere VK-regering indgik den 28. juni 2010 et fireårigt fødevareforlig for 2011-2014
Læs mereV e j l e d n i n g. Egenkontrol for kølerum med eget isværk Branchekoden
V e j l e d n i n g Egenkontrol for kølerum med eget isværk Branchekoden Indholdsfortegnelse Særskilt hæfte - del 1 Introduktion til egenkontrol Ordliste og definitioner Gældende program - del 2 Egenkontrol
Læs mereVejledning om offentliggørelse af kontrolresultater i fødevarevirksomheder.
J.nr.: 2010-20-2301-00486 Vejledning om offentliggørelse af kontrolresultater i fødevarevirksomheder. 1. Indledning... 1 2. Virksomhedens ophængning af kontrolrapport mv. på detailområdet.... 2 2.1 Generelt....
Læs mereSlutrapport for kampagne om behandling og omsætning af animalske biprodukter der leveres fra mejerier til husdyrbrug til foder
J. nr.: 2014-14-60-00048 15. juni 2016 Slutrapport for kampagne om behandling og omsætning af animalske biprodukter der leveres fra mejerier til husdyrbrug til foder INDLEDNING Der er risiko for, at smitsomme
Læs mereMiljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 140 Offentligt
Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 140 Offentligt KONTOR FOR KONTROLSTYRING 21. december 2009 J.nr.: 2009-20-2301-00329/JKJ/ rev. 2 Vejledning om differentiering
Læs mereRegeringen indgik den 31. maj 2007 et tre-årigt forlig om fødevarekontrollen med alle Folketingets partier. Forliget udløber med udgangen af 2010.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 28. juni 2010 Fødevareforlig 2.0. Regeringen indgik den 31. maj 2007 et treårigt forlig om fødevarekontrollen med alle Folketingets partier. Forliget
Læs mereElite-statistik. Fordeling af elite-smiley på branche. Pr.: 28-08-2015 * Kan ikke opnå elite-status, da kontrolfrekvensen er efter behov. Antal virks.
Fordeling af elite-smiley på branche Elite-statistik Pr.: 28-08-2015 * Kan ikke opnå elite-status, da kontrolfrekvensen er efter behov Detail virks. Elite % Elite * Apoteker, materialister, helsekostforretninger
Læs mereKøbenhavns Universitet. Effektiv vejledning Smed, Sinne. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF
university of copenhagen Københavns Universitet Effektiv vejledning Smed, Sinne Publication date: 2018 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA): Smed, S., (2018).
Læs mereJ.nr.: / / / RIKA / CAM
Til eksterne høringsparter J.nr.: 2013-28-2301-01262 / 2013-28-2301-01217 / 2013-28-2301-01371 / RIKA / CAM 18.10.2013 Ekstern høring om ny autorisationsbekendtgørelse for fødevarevirksomheder m.v. og
Læs mereFødevarekontrollen hvem er vi? Samarbejde og hvad bringer fremtiden? Fødevarestyrelsen
Fødevarekontrollen hvem er vi? Samarbejde og hvad bringer fremtiden? Fødevarestyrelsen Fødevarestyrelsen Fuldmægtig Per Rathmann Hansen Mejeriingeniør Kontoret for kontrolstyring 2. Kontor Ny kontrolstrategi
Læs mereNotat om sanktionering på USA/Kina godkendte kødvirksomheder med daglige tilsyn
Bilag 7 Fødevarestyrelsen Træder i kraft d. 15. august 2008 KONTOR FOR KONTROLSTYRING 28.7.2008 J.nr.: 2008-20-21-01369/LMBN/ZADI Notat om sanktionering på USA/Kina godkendte kødvirksomheder med daglige
Læs mereVejledning om kontrol af virksomheder, der er registreret som tredjepartscertificerede
18. oktober 2018 J. nr. 2018-62-33-00221 Vejledning om kontrol af virksomheder, der er registreret som tredjepartscertificerede 1. Indledning... 2 2. Ordningen i korte træk... 2 3. Krav til virksomheder
Læs mereSlutrapport for kampagnen
J. nr.: 2014-24-60-00005 20.06.2016 Slutrapport for kampagnen Import af ikke-animalske fødevarer 2015 INDLEDNING En stor del af de ikke-animalske (vegetabilske) fødevarer, som den danske forbruger køber,
Læs mereSlutrapport for kampagnen Skadedyrssikring i fødevarevirksomheder
J. nr.: 2017-28-60-00169 12. marts 2018 Slutrapport for kampagnen Skadedyrssikring i fødevarevirksomheder INDLEDNING Skadedyr er uønskede i fødevarevirksomheder. Det skyldes, at skadedyr i fødevarevirksomheder
Læs mereVejledning om dokumentation af kontrol på fodervirksomheder
Vejledning om dokumentation af kontrol på fodervirksomheder 1. Indledning... 3 1.1 Omkring bilag 11 d og begrebet dokumentation... 3 2. Opgavetype og dokumentationsform... 3 2.2 Opgavetype... 3 2.2.1 Kontrolbesøg...
Læs mereKontrolplanlægning på slagterier og kødvirksomheder 2007
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Bilag 255 Offentligt Kontrolplanlægning på slagterier og kødvirksomheder 2007 Formål med kontrolplanlægning 1 Bilag 3 For autoriserede kødvirksomheder
Læs mereFakta om regler for virksomheder Elite-smiley og offentliggørelse
Fakta om regler for virksomheder Elite-smiley og offentliggørelse ELITE FØDEVARE KONTROL Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrel Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen
Læs mereNational lovgivning i form af love, bekendtgørelser, cirkulærer og vejledninger findes på Retsinformation:
BILAG Bilag 1 Oversigt over regler på hygiejneområdet National lovgivning i form af love, bekendtgørelser, cirkulærer og vejledninger findes på Retsinformation: www.retsinfo.dk EU-lovgivning i form af
Læs mereRegler for Coops frivillige dyrevelfærdsmærkningsordning (Krav til certificering, auditering og egenkontrol)
Albertslund 3. februar 2017 Erstatter version af 4. oktober 2016 Regler for Coops frivillige dyrevelfærdsmærkningsordning (Krav til certificering, auditering og egenkontrol) Indledning Dette dokument fastlægger
Læs mereBILAG 1. OVERSIGT OVER REGLER PÅ AUTORISATIONSOMRÅDET
BILAG 1. OVERSIGT OVER REGLER PÅ AUTORISATIONSOMRÅDET National lovgivning i form af love, bekendtgørelser, cirkulærer og vejledninger findes på Retsinformation: www.retsinfo.dk EU-lovgivning i form af
Læs mereForenklinger på egenkontrollen. Zanne Dittlau Kontrolstyringskontoret Fødevarestyrelsen
Forenklinger på egenkontrollen Zanne Dittlau Kontrolstyringskontoret Fødevarestyrelsen Forenklinger på egenkontrolområdet Lovgivning (ændringer) Nuværende krav Eksempler på hvad ændringerne betyder i praksis
Læs mereUdfordringer som leder i Fødevarekontrollen i Danmark februar 2012
Udfordringer som leder i Fødevarekontrollen i Danmark februar 2012 Charlotte Kølln MSc Chem Eng Sektionsleder i Fødevarestyrelsen siden 1. juni 2010 3 Fødevareafdeling Rødovre: Største fødevareafdeling
Læs mereDen udfyldte og underskrevne blanket sendes til (blanketten underskrives i skema 14):
Ansøgning om autorisation eller anmeldelse til registrering af fødevarevirksomhed eller virksomhed, der håndterer fødevarekontaktmaterialer (autorisationsbekendtgørelsen) Den udfyldte og underskrevne blanket
Læs mereHORESTA Møde med Folketingets Fødevareudvalg 27. august 2014
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013-14 FLF Alm.del Bilag 341 Offentligt HORESTA Møde med Folketingets Fødevareudvalg 27. august 2014 Input til Fødevareforlig 3 HORESTA repræsenterer godt 2000
Læs mereProduktion af kebab og shawarma 2014
Produktion af kebab og shawarma 2014 KAMPAGNEKONTROLLEN BLEV GENNEMFØRT I PERIODEN 01-08-2014 31-10-2014 PROJEKTLEDER OG KONTAKTPERSONER Projektleder: Mette Stengaard, FødevareNordjylland, mest@fvst.dk
Læs mereÅrsrapport 2007 for Fødevarestyrelsens kontrol i medfør af kontrolforordning 882/2004
14/10-2008 J. nr. 2008-20-214-00324 HEE/MSC Årsrapport 2007 for Fødevarestyrelsens kontrol i medfør af kontrolforordning 882/2004 1. Indledning 3 2. Offentlig kontrol - opfyldelse af mål og strategier
Læs mereSlutrapport for kampagnen om. Ulovlig indførsel af fjervildt.
J. nr.: 2015-13-60-00120 15-11-2016 Slutrapport for kampagnen om Ulovlig indførsel af fjervildt. INDLEDNING Fødevarestyrelsen har i sommeren 2016 gennemført en kontrolkampagne med fokus på sporbarhed og
Læs mereLovtidende A. Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning
Lovtidende A Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning I medfør af 17, stk. 1, 20, stk. 1, 21, stk. 1, 22 og 23, 37, stk. 1, 50 og 51 og 60, stk. 3, i lov om fødevarer, jf. lovbekendtgørelse
Læs mereVejledning om forhåndsgodkendelse af indretning af fødevarevirksomheder
Vejledning om forhåndsgodkendelse af indretning af fødevarevirksomheder Indledning 1. Det fremgår af fødevarelovens 56 b, at der kan fastsættes bestemmelser om forhåndsgodkendelse. I tilknytning til fødevareloven
Læs mereKontrolvejledningens bilag - samlet oversigt
Kontrolvejledningens bilag - samlet oversigt Bilag 1: Vejledning om audit - God praksis ved forberedelse og gennemførelse af audit i fødevarevirksomheder Bilag 2: Vejledning om kontrol i forbindelse med
Læs mereStandard- og elitefrekvenser for ordinær kontrol, fødevareområdet 2015
2 - og elitefrekvenser for ordinær kontrol, fødevareområdet 2015 Bilag 1 I oversigterne nedenfor er angivet standard- og eventuelt elitefrekvenser for ordinær kontrol for brancher for kontrolobjekter på
Læs mereVejledning om audit God praksis ved forberedelse og gennemførelse af audit i fødevarevirksomheder
Vejledning om audit God praksis ved forberedelse og gennemførelse af audit i fødevarevirksomheder Indholdsfortegnelse Indledning...2 1. Forberedelse af audit...3 1.2 Virksomhedens historik... 4 1.3 Spørgsmål
Læs mereRIGSREVISIONEN København, den 31. maj 2006 RN A405/06
RIGSREVISIONEN København, den 31. maj 2006 RN A405/06 Faktuelt notat til statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om fødevarekontrollen I. Indledning 1. Statsrevisorerne anmodede
Læs mereKontrolfrekvenser for basiskontrol og risikovurdering på foderområdet 2015
Bilag 1 Kontrolfrekvenser for basiskontrol og risikovurdering på foderområdet 2015 Kontrolfrekvenser I oversigten nedenfor er angivet standard- og eventuelt reducerede frekvenser for basiskontrol på foderområdet.
Læs mereBekendtgørelse om autorisation og registrering af fødevarevirksomheder m.v. 1)
Bekendtgørelse om autorisation og registrering af fødevarevirksomheder m.v. 1) I medfør af 28-30, 31, stk. 1, 34, stk. 2, 35, 36, stk. 2, 37, stk. 3, 48-49, 59 a - 59 b og 60, stk. 3, i lov om fødevarer,
Læs mereRegistrering af insektopdræt og fremstilling af insektprodukter
Registrering af insektopdræt og fremstilling af insektprodukter Dansk Insektnetværk 13. december 2017 Carl-Aage Morgen Foder- og Fødevaresikkerhed Foder- og fødevarevirksomheders ansvar (primærproducenter
Læs mere439 Påbegyndt kvarters tilstedetid i virksomheden
Gebyrer 2015 Revideret 18. marts 2015 Varenummer 1600001 23/12/2014, 21, 22, 30, 31, 33 1600003 23/12/2014, 30, stk. 1, nr. 2 1600004 23/12/2014, 31, stk. 6 337 Kontrolbesøg Grundgebyr for kontrol i fødevarevirksomheder
Læs mereMarkedsføring af sundhedsskadelige fødevarer er ikke tilladt, jf. art. 14 i fødevareforordningen (178/2002).
Oversigt over de enkelte kategorier af strafbare forhold i lovforslag L 28/2006 fødevareloven Bødestørrelserne omtalt i denne oversigt finder anvendelse på overtrædelser begået efter den 21. februar 2007.
Læs mereIndholdsfortegnelse:
Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... 2 1. Lovgivning... 4 1.1 Lov... 4 1.2 Lovbekendtgørelse... 4 1.3 Bekendtgørelse... 4 1.4 Forordning, direktiv og beslutning... 4 1.5 Cirkulærer og vejledninger...
Læs mereKontrolvejledningens bilag - samlet oversigt
Kontrolvejledningens bilag - samlet oversigt Bilag 1: Vejledning om audit - God praksis ved forberedelse og gennemførelse af audit i fødevarevirksomheder Bilag 2: Fødevareregionernes kontrol i forbindelse
Læs mereOversigt (indholdsfortegnelse)
BEK nr 1007 af 19/09/2014 Gældende (Autorisationsbekendtgørelsen) Offentliggørelsesdato: 20-09-2014 Fødevareministeriet Lovgivning forskriften vedrører LBK nr 467 af 15/05/2014 Ændrer i/ophæver BEK nr
Læs mereSlutrapport for kampagnen Flokbehandling af svin
J. nr.: 2014-13-60-00059 21. marts 2016 Slutrapport for kampagnen Flokbehandling af svin INDLEDNING Antibiotikaforbruget i de danske svinebesætninger skal holdes på et lavt og ansvarligt niveau, fordi
Læs mereButikkens individuelle egenkontrolprogram
Butikkens individuelle egenkontrolprogram 1 Tilpasset egenkontrol Egenkontrolprogrammet er udarbejdet ud fra DSM Branchekode. Indhold Virksomhedsbeskrivelse side 3 Køle- og frostfaciliteter side 4 Frekvensskema
Læs mereHer under et uddrag af vejledningen på området og en link til de øvrige vejledninger m.m.
HÅNDTERING AF VILDT VILDTDEPOT Alle jagtvæsner, skovdistrikter eller jagtkonsortier skal være autoriseret som et vildtdepot, for at kunne sælge eller overdrage vildt til en vildtbehandlingsvirksomhed.
Læs mereV e j l e d n i n g. Egenkontrol på fiskefartøjer Branchekoden
V e j l e d n i n g Egenkontrol på fiskefartøjer Branchekoden Indholdsfortegnelse Gældende program - del 1 1. Egenkontrol for rejekoger 2. Egenkontrol for frysefartøjer Vejledende program - del 2 1. Egenkontrol
Læs mereUddrag af lovstof. EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne (Hygiejneforordningen)
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne (Hygiejneforordningen) KAPITEL VIII Personlig hygiejne 1. Alle, der arbejder på steder, hvor der håndteres
Læs mereSlutrapport for kampagnen Ulovlig omsætning af hunde
J. nr.: 2017-10-60-00178 16.01.2018 Slutrapport for kampagnen Ulovlig omsætning af hunde INDLEDNING Afsløring af sager med ulovligt opdræt og handel med hunde har afstedkommet et ønske om at øge de dyrevelfærds-
Læs mereFødevarestyrelsens generelle kontrolvejledning
Fødevarestyrelsens generelle kontrolvejledning Indholdsfortegnelse: 1. Lovgivning... 4 1.1 Lov... 4 1.2 Lovbekendtgørelse... 4 1.3 Bekendtgørelse... 4 1.4 Forordning, direktiv og beslutning... 4 1.5 Cirkulærer
Læs mereRegler for Coops frivillige dyrevelfærdsmærkningsordning (Krav til certificering, auditering og egenkontrol)
Albertslund 20. juni 2017 Erstatter version af 3. februar 2017 Regler for Coops frivillige dyrevelfærdsmærkningsordning (Krav til certificering, auditering og egenkontrol) Indledning Dette dokument fastlægger
Læs mereBekendtgørelse om autorisation og registrering af fødevarevirksomheder m.v. 1)
Bekendtgørelse om autorisation og registrering af fødevarevirksomheder m.v. 1) I medfør af 28-30, 31, stk. 1, 34, stk. 2, 35, 36, stk. 2, 37, stk. 3, 48-49 og 60, stk. 3, i lov om fødevarer, jf. lovbekendtgørelse
Læs mereFødevarekontaktmaterialer Fødevarestyrelsens kontrol Produktionsudstyr
Fødevarekontaktmaterialer Fødevarestyrelsens kontrol Produktionsudstyr FoodTECH, Herning 13. november 2018 Charlotte Legind Oversigt Fødevarestyrelsen FKM virksomhed Registrering Kontrolfrekvenser GMP
Læs mereSlutrapport for kampagnen Registrering i CHR ved omsætning af kvæg, svin, får og geder i hobbyhold
J. nr.: 2016-14-60-00158 18. januar 2018 Slutrapport for kampagnen Registrering i CHR ved omsætning af kvæg, svin, får og geder i hobbyhold INDLEDNING Omsætning af kvæg, svin, får og geder i hobbyhold
Læs mereUddrag af lovstof. EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne (Hygiejneforordningen)
Uddrag af lovstof EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne (Hygiejneforordningen) Kapitel II Artikel 5 Egenkontrol Risikoanalyse og kritiske kontrolpunkter
Læs mereOm egenkontrol i butikker og restauranter
Om egenkontrol i butikker og restauranter En hjælp til butikker og restauranter med at indføre egenkontrol både den skriftlige egenkontrol og de gode arbejdsgange Program for egenkontrol side 2 >> Risikovurdering
Læs mereFødevareregionernes kontrol i forbindelse med tilbagetrækning af fødevarer
Bilag 2 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen KONTOR FOR MIKROBIOLOGISK FØDEVARESIKKERHED, HYGIEJNE OG ZOONOSEBEKÆMPELSE INSTRUKS 21.12.2007 J.nr.: 2007-20-23-02286/ Erstatter
Læs mere1 Område Hvad skal kontrolleres vedr. hygiejne Registrerede virksomheder... 2
Fødevarestyrelsen, j.nr. 2014-28-33-00024 7. juli 2014 Notat om kontrol med boder m.v. INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Område... 2 2 Hvad skal kontrolleres vedr. hygiejne... 2 2.1 Registrerede virksomheder... 2
Læs mereForlig om fødevarekontrollen
Den 31. maj 2007 Forlig om fødevarekontrollen Som opfølgning på den uafhængige ekspertundersøgelse af fødevarekontrollen blev der i januar 2007 nedsat en ministeriel arbejdsgruppe, der skulle komme med
Læs mereÅrsrapport 2010 for kontrol i Danmark i medfør af kontrolforordning 882/2004
20-02-2012 HEE/FCL Årsrapport 2010 for kontrol i Danmark i medfør af kontrolforordning 882/2004 Sammendrag 2 1. Indledning 8 2. Analyse af kontrollen 9 2.1 Generelle forhold for Fødevarestyrelsen - fødevarer,
Læs mere