Handlingsplan for øget gennemførelse

Transkript

1 Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2012 Institutionens navn: Campus Bornholm (Bornholms Erhvervsskole) Institutionsnummer: Journalnr: K.391 Dato: 29/ Underskrift: (bestyrelsesformand) Jeppe Kofod Indsæt link til skolens handlingsplan jf. Regler om kvalitetsarbejdet i uddannelserne i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser (nr af 15/12/2010 ) 7. stk. 3

2

3 1. Opnåede resultater i 2011 og målsætning for Nedenfor findes oplysninger om afbrud uden omvalg 6 mdr. efter start på skolen. Af tabellen fremgår: den historiske udvikling tallene er indsat i skabelonen de eksisterende måltal for 2011 og 2012 (jf. handlingsplanen for 2011) og resultatet for 2011 er ligeledes indsat i skabelonen Tabel 1. Opnåede resultater i 2011 og målsætning for Afbrud uden omvalg 6 mdr. efter start Grundforløb under ét Hovedforløb under ét Historisk udvikling Mål og resultat Fremtidige mål måltal 2011 Resultat (gl. opgørelsesmetode) KUN til orientering resultat 2012 måltal 23, ,2 18, ,2 2, måltal 2 En tidligere fejlagtig håndtering af elever med central afgangsårsag=2 (Eleven kunne ikke kontaktes) er blevet rettet således at disse elever modsat tidligere nu indgår i basispopulationen som afbrudte.

4 2. Evaluering af resultater og indsats i handlingsplan for ) Skolen er meget tæt på at have opfyldt sin målsætning for handlingsplanen i 2011for grundforløbene, jf. tabel 1. Afvigelsen er 0,2 ift. målsætningen og frafaldet er dæmpet fra 23 til 16,2. For hovedforløbene har skolen dæmpet frafaldet fra 12 til 2,2. Da målsætningen var 4 er forbedri n- gen bedre end forventet. For den enkelte uddannelse er der dog store udsving og det er fortsat vanskeligt at identificere en ensartet udvikling i fastholdelsesindsatsen. Samlet set må vi blot konstatere at der er effekt af at der er opmærksomhed på området. 2) Redegørelse for indsatsområder i handlingsplan 2011 Nye veje til fastholdelse og samarbejde om eleverne Hvad er den opnåede effekt af indsatserne Jobcenteret har flyttet dele af deres ungeteam ind på Campus og resten af teamet (13 personer) flytter ind i skrivende stund. Jobcentret har etableret, det de kalder Ungeporten. Bornholms Produktionshøjskole er flyttet fysisk ind på Campus på hovedadressen Minervavej og der er etableret et tæt samarbejde mellem erhvervsuddannelserne og Produktionshøjsk o- len. Vi kan allerede nu se at idéen om at bringe aktørerne fysisk sammen har bevirket at der er opstået et meget tættere samarbejde omkring eleverne. Dvs. at både ledere, vejledere og undervisere i strukturerede sammenhænge mødes og samarbejder både overordnet og omkring de enkelte elever. Indsatsen begrænser måske ikke frafaldet fra Campus uddannelser væsentligt på kort sigt, men vil både på kort og lang sigt understøtte og sikre samarbejdet mellem aktørerne og fremover sikre at frafaldne elever vil blive vejledt tilbage på uddannelserne på rette tid og med de rette kompetencer. I fht. Jobcenteret vil Nye veje sikre at unge der ikke har mødt Campus Bornholms uddannelser før, kan blive vejledt ind på de rette uddannelser og på rette tid. De unge kan igennem besøg på indgangen, snusepraktik, møde med lærere og vejledere få en grundig viden om den indgang og uddannelse de vil vælge. For de unge under Jobcenteret som er frafaldet vil samarbejdet sikre en tæt dialog med U.U. og Campus Bornholm omkring at få kompetenceudviklet den unge så han/hun er klar og mere målrettet til at påbegynde en erhvervsuddannelse igen. Samarbejdet med Bornholms Produktionshøjskole skal sikre at eleverne i perioden på produktionshøjskolen målrettet arbejder efter deres uddannelsesvalg, uanset om det er Campus uddannelser eller andre uddannelser. Der er etableret et Flexforløb i samarbejdet, der evalueres positivt. De unge flekser, så at sige, imellem erhvervsuddannelse og produktionshøjskol e- forløb. Hvad har virket: Bare det at aktørerne er fysisk sammen og indgår aktivt i samarbejdet omkring de unge, giver en tydelig effekt. Hvad har ikke virket: Det er tydeligt at der er tale om meget forskellige kulturer hos aktørerne. Det tager tid med en

5 kulturel integration. Der er især et ønske fra Campus Bornholm om at U.U. fysisk flyttes til Campus og at U.U. accelererer processen med at udvikle sig til en viden institution. Dette er en del af UTA projektet. Hvordan kan erfaringerne fra indsatserne bruges i det videre fastholdelsesarbejde: Vi fortsætter med at udvikle samarbejdet. Udvikling af erhvervsuddannelserne så de kan fastholde og tiltrække flere unge. Hvad er den opnåede effekt af indsatserne Skolen har iværksat en udviklingsplan for 6 af 7 af erhvervsuddannelsesindgangene. Formålet er at profilere de enkelte indgange med et særkende, der især skal tiltrække nye målgrupper til uddannelserne. Udviklingsplanerne er implementeret således at der er en tovholder (lærer) for hver af indsatserne. For SSI: Udvikling af IT-undervisning i områdefaget IT-supporter/IT-tekniker ved hjælp af ipads i undervisningen FOR B&A: Udvikling af element af Grøn håndværker j grundforløb og hovedforløb for tømrer og vvs. (Skolen har i 2010/1 gennemført kurser for øens håndværkere i energirigtigt byggeri som en del af et projekt i samarbejde med Business Center Bornholm) For BFT: Udvikling af BFT-undervisning i grundforløbet i fht. EL-transportmidler. Skolen har indkøbt el-bil af 1. generation og der indkøbes el-bil af 2. generation på budget 12. Vi har en lærer, der uddannes med spidskompetencer indenfor feltet. Der er tæt dialog med bilbranchen på Bornholm omkring udviklingen. Der er udviklet relationer til Vækstforum Bornholms strategi om øen som Bright Green Island. For MTM: Udvikling af MTM-undervisning i grundforløb og områdefag, der skal skabe en særlig profil på MTM omkring Regional Madkultur, med det formål at tiltrække ressourcestærke elever. Vi indgår i et tæt samarbejde med centrale aktører på Bornholm omkring udvi k- lingen af regional madkultur. For HG: Her er der iværksat et forsøg med ipad i undervisningen for en klasse med resursesvage elever. For BBS: Udvikling af BBS-undervisning i grundforløbet BBS og de to områdefag Rengøringstekniker og Ejendomsservicemedhjælper. Der er startet et hold op medio januar 2012 i samarbejde med Jobcentret Hvad har virket: Fælles for indsatserne er især at gøre indholdet i grundforløbene og hovedforløbene spændende.. Vi tror på at vi kan styrke fastholdelsen af eleverne ved at tilbydes et differentieret udbud af emner/forløb på hver af vores indgange. Hvad har ikke virket: Vi mangler endnu at hver indgang analyseres i fht. fremtidens behov for arbejdskraft på Bornholm. Hvordan kan erfaringerne fra indsatserne bruges i det videre fastholdelsesarbejde: Vi arbejder videre med indsatserne i 2012 og Der iværksættes en udviklingsplan for den sidste indgang PU. Der er indledt et samarbejde med Center for regional og Turismeforskning omkring dette. Målet er at udvikle en netværksmodel, så de unge vi må sende over for at færdiggøre dele af eller hele hovedforløb får tilbud om at komme på skoler som vi har udviklet et tæt samarbejde med omkring færdiggørelsen af hovedforløbene.

6 3. Overordnet beskrivelse og analyse af skolens udfordringer Tabel 3. Udviklingen i tilgangen Tilgang: 2009/ / / /13 UNI-C data UNI-C data (eget skøn) (eget skøn) Grundforløb under ét Hovedforløbet under ét Efter fusionen af Bornholms Gymnasium, Erhvervsskole og VUC har der i 2011 især været et stærkt fokus på at udvikle samarbejdet med Jobcentret, Produktionsskolen og U.U. Produktionsskolen flyttede fysisk ind på Campus Bornholm medio 11 og vi så allerede i slutningen af 11 tegningen til et tættere samarbejde mellem erhvervsuddannelserne og Produktionsskolen. Det er et samarbejde som vi formoder, vil modnes yderligere i løbet af I løbet af foråret 12 vil Jobcentret være indflyttet med hele ungeindsatsen i det, de kalder for Ungeporten. I løbet af 11 er der groet et frugtbart samarbejde frem mellem Campus Bornholm og Jobcentret og vi forventer naturligvis at den tætte fysiske placering vil skabe rammerne for en yderligere styrkelse af dette samarbejde. Det er vores forhåbning at bestræbelserne på at skabe en fælles lokalisering med U.U. vil bære frugt i løbet af 2012, således at, i alle tilfælde dele af vejledningen, kan være fysisk til stede på Campus Bornholm. Det er vores vurdering at det især er i synergierne i samarbejdet mellem Campus Bornholm, Produktionshøjskolen, Jobcentret og U.U. at mulighederne for at fastholde den enkelte unge ligger. I 2010 gennemførte Center for Regional og Turismeforskning, efter anfordring fra Regionskommunen, en analyse af fremtiden arbejdsmarkedsbehov på Bornholm. Det er hensigten at analysen skal foldes endnu mere ud således at der kan dannes et klart billede af hvilke grundforløb og hovedforløb Campus Bornholm kan og vil satse på at gennemføre i fremtiden. En af nøglerne til at få flere unge til at gennemføre en påbegyndt uddannelse på Bornholm og dermed sikre en bedre overgang fra grundforløb til hovedforløb er uden tvivl muligheden for at få en praktikplads. Som det er i dag opnår langt under halvdelen af de nuværende elever på grunduddannelserne at få en praktikplads. Vi forventer at en nærmere analyse af de enkelte indgange på erhvervsuddannelserne ift. fremtidens behov for arbejdskraft vil kunne afdække hvor Campus Bornholm skal satse hvad angår fastholdelse af hovedforløb. I slutningen af 2010 fik Regionskommunen godkendt et socialfondsprojekt Ungdomsuddannelse Til Alle (UTA). Projektet er blevet til efter initiativ fra Bornholms Erhvervsskole og i et tæt samarbejde mellem Regionskommunen og nu Campus Bornholm. I 2011 har der været et stærkt fokus på at skabe et regionalt samarbejde på tværs af kommune, uddannelsesinstitutioner og erhvervsliv. Dette arbejde vil fortsætte i 2012 og 2013.

7 Projektets formål er at sikre en veluddannet arbejdsstyrke på Bornholm. Det indebærer at stort set alle unge (95 % af hver årgang) som minimum skal gennemføre en ungdomsuddannelse. I 2012 vil indsatserne for Campus Bornholm især være: 1. Nye veje, der er et samarbejde mellem Erhvervsuddannelserne, Produktionshøjskole, Jobcenter og UU. Samarbejdet skal udvikles yderligere 2. Udvikling af erhvervsuddannelserne, så de kan tiltrække og fastholde flere unge. Indsatserne er igangsat medio og ultimo Udviklingen fortsætter i 2012 og den sidste indgang (Produkt i- on og udvikling) kommer med. I løbet af 2012 gennemføres der en analyse i samarbejde med CRT og der udvikles en netværksmodel for Bornholm, der skal sikre at unge, der skal færdiggøre deres hovedforløb uden for øen indgår i et netværk som Campus Bornholm har ansvaret for. 3. Forøgelse af antallet af praktikpladser. Campus Bornholm har modtaget bevilling til et ekstra indsatsområde omkring forøgelse af praktikpladser. Denne indsats er igangsat og afrapporteres i 2013 Der er tale om en udbygning og videreførelse af de aktiviteter, der blev iværksat i Der er flere aktører, der arbejder sammen ved indsatserne og der er et tydeligt behov for at disse indsatser forankres i de forskellige institutioner, hvor der også er tale om en kulturel integration. Det er vores vurdering at en cementering af denne netværksdannelse må formodes at vare projektperioden ud (UTA projektet udløber i 2013). Uforholdsmæssigt mange unge har sociale og personlige problemer og det præger naturligvis uddanne l- serne. Det betyder bl.a. at skolen på en række af uddannelserne må arbejde med en meget stor grad af differentiering i undervisningen, idet det naturligvis er meget vigtigt at der også er udfordringer til l æ- ringsparate elever. I 2009 udviklede skolen et internt frafaldsstatistiksystem, der i 2010 er trådt i kraft på alle indgange med en 5 ugers frekvens og som bliver rapporteret tilbage til vejledere og til skolens taktiske og strategiske ledelse, ligesom skoles bestyrelse løbende bliver orienteret om status. Den interne statistik gav dog nogle udfordringer, i det der i enkelte tilfælde ikke var overensstemmelse med UU s frafaldstal. Skolen har derfor indledt et indgående samarbejde med UU om at udarbejde fælles, kongruente frafaldsstatistikker. Da nogle af fejlene skyldtes fejl i dataoverførsler, har UNI-C været inddraget. I foråret 2012 testes systemerne, og vi forventer en samstemmende statistik ved udgangen af skoleåret. Campus Bornholm oplever et frafald af unge, som undervejs mister motivationen for at gennemføre grundforløbet, når udsigten til at få en praktikplads, og dermed kunne afslutte deres uddannelse, er begrænset. Campus Bornholm har, i samarbejde med UTA-projektet, styrket indsatsen for at få skabt flere praktikpladser. Der er bl.a. gennemført en kampagne i samarbejde med Dansk Byggeri på Bornholm, hvor alle medlemsvirksomheder har været kontaktet. Den samlede vurdering er, at der kan skaffes lidt flere lærepladser i de større virksomheder. Virksomhederne gør et stort arbejde med lærlingene så det sikres de unge får gode og gedigne uddannelser med blandede opgaver og udfordringer. Gruppen af virksomheder, der ikke tager lærlinge, er meget svær at komme i dialog med. Selvom de ansætter svende uddannet i andre virksomheder, ser de ikke det som deres opgave at uddannelse nye svende. Der er planlagt en lignende kampagne for Dansk Industris virksomheder i For at styrke fastholdelsen har skolen i slutningen af 2011 etableret et fastholdelsesnetværk i samarbejde med U.U. og Jobcentret. Netværket skal sikre at ingen elever slippes af syne og at de meget hurtigt får kontakt med en vejleder eller en mentor, hvis der opstår problemer med at gennemføre uddannelsen.

8 Mange af de unge i erhvervsuddannelserne har store personlige og sociale udfordringer. De centrale personer i ordningen er: Mad-til-Mennesker og Merkantil Sandemandsvej 11 (S11): o Fastholdelseskonsulent og SKP (skolepraktik). Konsulentens hovedopgave er at kende den enkelte elev og følge op på frafaldstruede elever om især almenfaglige og personlige kompetencer o Studievejleder og SPS (specialpædagogisk støtte) -konsulent o Kontaktlærere på. Støtter eleven med at gennemføre uddannelsen De tekniske erhvervsuddannelser Minervavej 2 (M2): o Praktikpladskonsulent for eud og fastholdelseskonsulent. Konsulentens hovedopgave er at kende den enkelte elev og følge op på frafaldstruede elever om især almenfaglige og personlige kompetencer o SKP og SPS-konsulent. Konsulentens hovedopgave er at sikre at elever med behov modtager SPS- støtte o Kontaktlærere. Støtter eleven med at gennemføre uddannelsen o Mentornetværk i samarbejde med Jobcentret og UU. Det er UU, der styrer anvendelsen af mentorer Der er tale om en forøgelse i anvendelsen af resurser til fastholdelse i forbindelse med vejledningsne t- værket. I 2012 og 2013 er en del af disse midler finansieret via UTA-projektet. Det er vores forventning, at den tættere kontakt med og om den enkelte elev vil kunne sikre, at flere unge fastholdes i deres erhvervsuddannelse. 4. Særlige indsatsområder i 2012 Indsatsområde nr.1 : Baggrund/beskrivelse af problemstillingen (henvisning til analyse af skolens udfordringer afs. 3): Målgruppe: Initiativer/redskaber: Titel Nye veje til fastholdelse og samarbejde om eleverne Skolen oplever et stort frafald af unge hvor uddannelsesmotivation, fremmøde, almenfaglige kompetencer er en væsentlig årsag. Disse unge møder efter frafaldet typisk op på Jobcenteret eller bliver visiteret af U.U. til Bornholms Produktionshøjskole og en del af dem vil efter en periode kontakte skolen med henblik på optagelse igen. De unge mangler typisk uddannelsesmotivation, har svært ved fremmøde, har begrænsede almenfaglige kompetencer og har svært ved at finde praktikpladser som kunne øge motivationen. Fortsat opbygning af et netværkssamarbejde mellem Campus Bornholm, Produktionsskolen, Jobcentret og U.U.. Jobcenteret har flyttet hele deres ungeteam ind på Campus Bornholm. Bornholms Produktionshøjskole har flyttet aktiviteterne ind på Campus. U.U. flytter dele af deres vejledningsresurser ind på Nye veje, for at styrke samarbejdet. Formålet med at bringe aktørerne fysisk sammen er at få et tættere samarbejde omkring eleverne. Dvs. at både ledere, vejledere og undervisere i strukturerede sammenhænge mødes og samarbejder både overordnet og omkring de enkelte elever.

9 Indsatsen vil efter vores vurdering ikke begrænse frafaldet fra Campus uddannelser væsentligt på kort sigt, men vil både på kort og lang sigt understøtte og sikre samarbejdet mellem de fire aktører og fremover sikre at frafaldne elever vil blive vejledt tilbage på uddannelserne på rette tid og med de rette kompetencer. Målet med indsatsen/ forventet effekt: I fht. Jobcenteret vil Nye veje sikre at unge der ikke har mødt Campus Bornholms uddannelser før, kan blive vejledt ind på de rette uddannelser og på rette tid. De unge kan igennem besøg på indgangen, snusepraktik, møde med lærere og vejledere få en grundig viden om den indgang og uddannelse de vil vælge. For de unge under Jobcenteret som er frafaldet vil samarbejdet sikre en tæt dialog med U.U. og Campus Bornholm omkring at få kompetenceudviklet den unge så han/hun er klar og mere målrettet til at påbegynde en erhvervsuddannelse igen. Samarbejdet med Bornholms Produktionshøjskole skal sikre at eleverne i perioden på produktionshøjskolen målrettet arbejder efter deres uddannelsesvalg, uanset om det er Campus uddannelser eller andre uddannelser. Evaluering af indsatsen: Beskrivelse med talmateriale for de unge, der er omfattet af indsatsen (beskrivelse af, hvorledes indsatsen evalueres) Planlagt starttidspunkt: 1/ Planlagt sluttidspunkt: 31/

10 Indsatsområde nr.2 : Baggrund/beskrivelse af problemstillingen (henvisning til analyse af skolens udfordringer afs. 3): Titel Udvikling af erhvervsuddannelserne så de kan fastholde og tiltrække flere unge Campus Bornholm oplever en stor søgning af unge med lav uddannelsesmotivation, begrænset fremmøde og få almenfaglige kompetencer og lav gennemsnit fra folkeskolen. Omvendt er det få elever med høje gennemsnit og med f.eks. behov for iværksætterkompetencer eller innovative kompetencer. De bornholmske virksomheder efterspørger et bredt udsnit af de bornholmske elever, sådan at de kan målrette deres ansættelser alt efter behov. Derfor ønsker Campus Bornholm at udvikle tilbud til flere forskellige målgrupper af unge indenfor hver indgang, så det både kan tiltrække og fastholde eleverne. Målgruppe: Initiativer/redskaber: Business Center Bornholm udgav i 2011 en rapport udarbejdet af CRT omkring fremtidens kompetencer på Bornholm. I rapporten peges der på områder hvor der vil være et vigende behov for job og dermed kompetencer, men også en række nye områder hver der vil være et stigende behov for kompetencer og en række helt nye behov for kompetencer. Der er behov for at denne rapport udbygges med en grundigere analyse af de enkelte indgange på erhvervsuddannelserne. Målgruppen er alle de unge på Campus Bornholm der overvejer at påbegynde eller er i gang med en erhvervsuddannelse. Campus Bornholm vil forankre de iværksatte initiativer på de enkelte indgange. Der iværksættes en udviklingsplan for den sidste indgang PU. Campus Bornholm vil iværksætte en analyse af hver af erhvervsuddannelsesindgangene i samarbejde med Center for Regional og Turismeforskning. Analysen tager udgangspunkt i tre indgange: En analyse af kommende kompetencebehov på det bornholmske arbejdsmarked baseret på den Regionale Model for Vækst og Beskæftigelse En registerdata-baseret analyse af de bornholmske unges veje gennem ungdomsuddannelsessystemet både på og udenfor Bornholm, med del-fokus på adgang til praktikpladser Kvalitativ analyse af effekten af det nuværende udbud af erhvervsuddannelser på og udenfor Bornholm Målet med indsatsen/ forventet effekt: Især indholdet i grundforløbene og hovedforløbene mener vi fra Campus Bornholms side at en profilering af den enkelte indgang med et særkende vil have en gavnlig effekt på fastholdelsen. Indsatsen omkring analysen har to overordnede formål; at afdække det fremtidige behov for ungdomsuddannelser på Bornholm ud fra det lokale arbejdsmarkeds behov samt vurdere hvorledes organisering af det nuværende uddannelsesudbud på især erhvervsuddannelsesområdet, forstået som udbudsstrukturen for erhvervsuddannelsernes grundog hovedforløb samt praktikpladsmønster på og udenfor Bornholm,

11 Evaluering af indsatsen: (beskrivelse af, hvorledes indsatsen evalueres) Planlagt starttidspunkt: 1/ Planlagt sluttidspunkt: 31/ påvirker bornholmske unges muligheder for at gennemføre en kompetencegivende uddannelse. Beskrivelse og afrapportering fra CRT