HOFORs forslag til skabelon for Klimatilpasningens implementering i kommuneplanen

Transkript

1 HOFORs forslag til skabelon for Klimatilpasningens implementering i kommuneplanen 1 Redegørelse Baggrund og forudsætninger Fremtidens klima Status på klimatilpasning frem til Risikobillede Oversvømmelserne i XX Kommune Oversvømmelseskort baseret på hydraulisk modellering Værdikortlægning Fremtidig risiko for oversvømmelse Kommunalbestyrelsens visioner og mål Prioritering Kommuneplanens hovedstruktur, retningslinjer og rammer Retningslinjer Rammer Handlingsplan Gennemførte klimatilpasningstiltag Planlagte klimatilpasningstiltag... 6

2 1 Redegørelse 1.1 Baggrund og forudsætninger Fremtidens klima Danmark får i fremtiden et varmere og generelt vådere vejr med øget hyppighed, intensitet og varighed af ekstreme vejrbegivenheder. Temperaturen vil stige. Vintrene vil blive mildere, og somrene vil blive varmere. Der vil blive flere og længerevarende varme- og hedebølger. Som gennemsnit frem mod 2050 forventes temperaturen at stige med 1,2 grader Celcius sammenlignet med perioden I 2100 forventes en stigning i temperaturen på 2,9 grader Celcius. Der kan forventes mere nedbør især om vinteren. Somrene er vanskeligere at forudsige, men de vil sandsynligvis blive præget af længere tørre perioder samtidig med, at der vil blive kraftigere skybrud. Som gennemsnit forventes årsmiddelnedbøren at stige med ca. 7 % frem mod I 2100 forventes årsmiddelnedbøren at være vokset med ca. 14 %. Der er både positive og negative konsekvenser af klimaændringerne. De positive effekter er primært knyttet til stigende temperaturer, som f.eks. giver længere vækstsæson og øget produktivitet i land- og skovbrug, og mildere vintre, som mindsker energiforbrug og behov for vinterberedskab mv. De negative konsekvenser er især knyttet til ekstremregn, højere havvandstand og kraftigere storme, der kan medføre omfattende skader på f.eks. bygninger og infrastruktur samt tab af landbrugsafgrøder. De planlægningsmæssige udfordringer, som klimaændringerne indebærer, skaber behov for at udvikle løsninger, der kan afhjælpe eller minimere skader på eksisterende værdier, og for at planlægge, så byerne og det åbne land vil kunne indrettes til at kunne klare det ændrede klima og måske få en fordel ud af det. Udfordringerne kan eksemplificeres med, at den øgede hyppighed af skybrud er kommet i en periode, hvor byerne har fået flere befæstede arealer, der afleder vandet hurtigt, og er blevet tættere og har fået flere vandfølsomme installationer og infrastruktur. Alt sammen betyder, at både sandsynligheden for oversvømmelser og omfanget af de værdier, der kan gå tabt, er vokset. Da der er store værdier på spil, er behovet for at sikre samfundet mod oversvømmelser steget. Tidligere kunne oversvømmelser én gang hvert år måske accepteres, men i dag kan der være gode grunde til at vælge et højere niveau af sikkerhed. (Kilde: Klimatilpasningsplaner og klimalokalplaner, vejledning fra Naturstyrelsen) [Her skrives noget om lokale effekter af havvandsstigninger] Status på klimatilpasning frem til 2013 XX Kommune har hidtil 1.2 Risikobillede [jfr. punkt 4 i klimatilpasningsplan]

3 1.2.1 Oversvømmelserne i XX Kommune XX Kommune har flere gange inden for de sidste XX år været udsat for ekstreme vejrforhold, der har givet store skadesvoldende oversvømmelser. På figur XX og XX ses de oversvømmelser som der har været i XX Kommune fra XX frem til i dag. Oplysningerne kommer fra XX Oversvømmelseskort baseret på hydraulisk modellering HOFOR og xx kommune har udarbejdet en numerisk hydraulisk model som beregninger vandstande og flow i afløbs regnvands- og vandløbssystemer. Modellen er anvendt til at beregne den nuværende og fremtidige årlige sandsynlighed for oversvømmelser fra afløbssystem og vandløb og regnvands- og fællessystemer på figur xx ses oversvømmelserne for T års gentagelsesperiode Værdikortlægning Værdikortet for XX Kommune er et udsnit af et værdikort for hele hovedstadsområdet, som HOF- OR har ladet udarbejde. Kortet viser potentielle omkostninger ved skader som følge af oversvømmelser Fremtidig risiko for oversvømmelse Ved at gange sandsynlighed for oversvømmelsen med skadesværdien af en eventuel oversvømmelse beregnes risikoen for oversvømmelser. Risikoen kortlægges i de samme 100 gange 100 meter celler som skadesværdien blev kortlagt i. Risikoen for oversvømmelse af bygninger, infrastruktur og tekniske anlæg summeres op i cellerne. Der fremkommer derved et kort som illustrerer områder, hvor oversvømmelser har store økonomiske konsekvenser og områder med mindre konsekvenser. Det er på baggrund af risikokortet at kommunen udpeger og prioriterer sin klimatilpasningsindsats. 2 Kommunalbestyrelsens visioner, mål og prioritering [Jfr. Punkt 8 i klimatilpasningsplan] Ex: At opstuvning til terræn maksimalt må ske hvert At systemerne skal fremtidssikres ved, at der dimensioneres for xx % mere regn end hidtil. At både nye og eksisterende afstrømningssystemer skal klimatilpasses. At der udarbejdes beredskabsplaner Osv. 2.1 Prioritering Prioriteringen af klimatilpasningen er gennemført på baggrund af ovenstående kort [Jfr. Pkt. 8.5 i klimatilpasningsplanen Her beskrives, hvordan kommunen overordnet vil prioritere sin indsats, hvilke kriterier man vil lægge for prioriteringen, og hvilke elementer prioriteringen gennemføres for: Byområder, afstrømningsoplande osv.

4 Eksempler på forhold, som kan udgøre grundlag for principper for prioritering: - Områder, der allerede har problemer - Fælles/separatkloakering - Bygninger og anlæg med offentlig interesse - Særlige naturværdier - Infrastruktur - Mulige synergieffekter i forhold til øvrig byudvikling og øget bæredygtighed] 3 Kommuneplanens hovedstruktur, retningslinjer og rammer 3.1 Retningslinjer [Retningslinjer for klimatilpasning kan fastlægges ved brug af emnekataloget i Planloven 11 a. Det giver mulighed for at indbygge klimatilpasning i eksempelvis retningslinjer om arealanvendelse, beliggenheden af trafikanlæg og tekniske anlæg, arealer til jordbrug, fritidsformål, skovrejsning, lavbundsområder, anvendelse af vandløb, søer, kyster mv.(naturstyrelsens vejledning)] [Nedenfor HOFOR s forslag til retningslinjer] Generelle At kommunen gennem klimatilpasning forebygger skader i rette tid, er omkostningseffektiv og undgår fejlinvesteringer. Klimatilpasningen søges løst i samarbejde med de øvrige kommuner og forsyninger i hovedstadsområdet. Ved kommunal planlægning indenfor risikoområderne skal de nødvendige behov for klimatilpasning identificeres, og de heraf affødte behov for konkrete tiltag søgt implementeret. Tiltag, som gennemføres for at imødegå forventede klimarisici, må ikke være i konflikt med målsætningerne i Statens kommende Vand- & Naturplaner, og skal i videst muligt omfang fremme en opfyldelse af disse. Natur og miljø At de grønne områder udvikles og forbindes, for at styrke deres naturindhold og evne til at modstå klimaforandringer, fremmede arter, sygdomme mv. Gennem lokalplaner skal det sikres, at der ikke tilledes mere regnvand til det overordnede regnvandssystem end tilladt i følge spildevandsplanen. De maksimale udledninger fastsættes på baggrund af recipientens målsætning og fysiske tilstand. Lokal afledning af regnvand søges etableret i områder, hvor de tekniske, geologiske og hydrogeologiske forhold giver mulighed for det. Ved eventuel nedsivning af vandet må det ikke give anledning til øget miljø- og naturbelastning. Der skal udarbejdes et kommunalt serviceniveau både for hele afløbssystemet. Dette for at fremtidssikre vandløbene hvad angår belastning og kapacitet. Den detaljerede planlægning af skybrudsvejene skal koordineres med nabokommunerne. Handlinger

5 Etablering af et formaliseret tværkommunalt samarbejde omkring Harrestrup Å og Fæstningskanalen, der skal sikre, at der ikke tilledes mere til de to recipienter end de kan rumme volumen- og belastningsmæssigt. Udvikling af relevante kompetencer og effektive standarder for sagsgangene på myndighedsbehandlingen i samarbejde med HOFORs øvrige ejerkommuner. Der etableres et fælles forum for vidensopsamling og deling i hovedstadsområdet, herunder af kortmateriale. 3.2 Rammer Forslag til opdeling af hovedstrukturkortet 1. Arealer der håndteres i planperioden på grund af høj risiko eller store konsekvenser 2. Arealer som må håndteres efter planperioden på grund af risiko for en hændelse, der forventes at have væsentlige konsekvenser eller langsigtet stigende risiko 3. Arealer som kan afværge nedstrøms hændelser indgår i handlingsplanen, der skal indledes samarbejde med relevante parter 4. Områder med begrænset eller ingen risiko [Klimatilpasningshensyn i rammerne kan fastlægges ved brug af emnerne i Planlovens 11 b.] Fra Planlovens 1 b: Rammer for indholdet af lokalplaner fastsættes for de enkelte dele af kommunen med hensyn til 1) fordelingen af bebyggelsen efter art og anvendelsesformål, 2) områder for blandede byfunktioner, 3) bebyggelsesforhold, herunder rammer for bevaring af bebyggelser eller bymiljøer, 4) byfornyelsen i eksisterende bysamfund, 5) byomdannelsesområder, hvor anvendelsen af bebyggelse og ubebyggede arealer til erhvervsformål, havneformål eller lignende aktiviteter skal ændres til boligformål, institutionsformål, centerformål, rekreative formål eller erhvervsformål, der er forenelige med anvendelse til boligformål, 6) forsyningen med offentlig og privat service, 7) områder til butiksformål, herunder rammer for det maksimale bruttoetageareal for nybyggeri og omdannelse af eksisterende bebyggelse til butiksformål, for maksimale bruttoetagearealer for de enkelte butikker og for antallet og placeringen af udvalgsvarebutikker omfattet af 5 q, stk. 2, 8) institutioner og tekniske anlæg, herunder varmeforsyningsforhold, 9) områder til fritidsformål, herunder kolonihaveområder, jf. 11 c, 10) trafikbetjeningen, 11) overførsel af arealer til byzone eller sommerhusområder, 12) rækkefølgen for bebyggelse og ændret anvendelse af arealer til byformål, de i nr. 5 nævnte byomdannelsesområder og sommerhusområder og 13) anvendelsen af vandområder og udformning af anlæg på vandområder i et byomdannelsesområde inden for eller i tilknytning til en havns dækkende værker. Stk. 2. Kommuneplanen kan indeholde retningslinjer for andre forhold end nævnt i stk. 1 og 11 a, der kan være af betydning for arealanvendelsen og bebyggelsen, herunder beliggenheden af arealer til lokalisering af landbrugets driftsbygninger og driftsanlæg inden for de udpegede særlig værdifulde landbrugsområder, jf. 11 a, nr Handlingsplan Initiativer og projekter

6 3.3.1 Gennemførte klimatilpasningstiltag Planlagte klimatilpasningstiltag Kan fx være: Yderligere intern organisering.. Etablering af samarbejdsfora.. Detaljering af vidensniveau.. Kompetenceudvikling.. Standardisering af myndighedsbehandling Borgerinformation