Handlingspian for øget gennemførelse

Transkript

1 sosusj/kvalitet/handlingsplan. aspx ttp:// Journ nr.: K.391 Institutionsnummer: SOSU sjælland Institutionens navn: Erhvervsuddannelserne 2014 Handlingspian for øget gennemførelse

2 1. Opnåede resultater i 2013 og målsætning for Nedenfor findes oplysninger om afbrud uden omvalg 6 mdr. efter start på skolen. Af tabellen fremgår: den historiske udvikling de eksisterende måltal for 2013 og 2014 (jf. handhngsplanen for 2012) og resultatet for 2012 er ligeledes indsat i skabelonen Tabel 1.1. Opnåede resultater i 2012 og målsætning for Historisk udvikling Mål og resultat Fremtidige mål Afbrud uden omvalg 6 mdr. efter start måltal resultat måltal evt, rev. mâltai måltal Grundforlob under ét 19,3 20,8 7 20, Hovedforlob under 13 16,1 7 15, et På trods af, at frafaidstallene de senere år ikke har været i nærheden af den målsætning, der har været sat for SOSU Sjælland, fortsætter vi med at arbejde mod målet om frafald på 5 % som et led i at opnå 95%-målsætningen. Afslutning af evt. medfinansierede indsatser Skolen har følgende indsatsornråde, der er givet bevilling til, og som skal evalueres og afregnes i år, se afsnit 3. Tabel 1.2. Indsatsområder med bevilling, som skal afsluttes i 2014 Indsatsområde navn Beløb (kr.) Beviffiget år FOUnr. Blended Learning for SSH elever på SOSU Sjælland kr Tabel 1.3. Udviklingen i tilgangen Tilgang: 2011/ / / /15 UNI-C data UNI-C data (eget skøn) (eget skøn) Grundforlob under ét Hovedforlobet under ét SOSU Sjælland forventer ikke, at der ændres betydeligt på tilgangen af elever til skolens uddannelser de kommende år. 2

3 2. Overordnet beskrivelse og analyse af skolens udfordringer Skema 2.1: Overordnet analyse og beskrivelse af skolens udfordringer mhp at øge gennemfø relsen SOSU Sjælland har i år oplevet et fald i frafaldet på 0,5 procentpoint i forhold til sidste år både på grundforlobet og hovedforlobet. Dette fald betyder desværre ikke, at SOSU Sjælland har opnået sin målsætning på 7 % Det ses dog som en positiv udvikling, at tendensen i frafaldet er vendt, og at det nu falder i stedet for at stige. Grundforløb Frafald på SOSU Sjællands afdelinger Afbr(mo) o,/o UNI-C data Afbr(uo) % UNI-C data Greve 1,9 % 21,3 O,/ Slagelse 2,5 % 15,3 % Holbæk 0,9 % 25,7 % Næstved 2,4 % 20,7 % SOSU Sjælland Total 2,0 % 20,3 % SOSU Sjælland Total 2012/2013 3,2 % 20,8 % På grundforlobet er frafaldet faldet fra 20,8 % til 20,3 % Som det fremgår af ovenstående tabel, er der særligt et hojt frafald på afdelingen i Holbæk, hvilket især skyldes frafald på et optag i november. Dette beskrives nærmere i profilskema Hovedforlob Frafald på SOSU Sjællands afdelinger Afbr(uo) % UNI-C data Greve 15,9 % Slagelse 16,4 o/ Holbæk 11,5% Ringsted 13,0% Næstved 18,7 /o SOSU Sjælland Total 15,5 % SOSU Sjælland Total 2012/ % På hovedforlobet samlet er frafaldet faldet fra 16 % til 15,5 % Som tabellen viser, er der stor forskel på frafaldet fra afdeling til afdeling. Frafaldet på de enkelte afdelinger har ikke ændret sig i høj grad sam menlignet med sidste års frafald. Således er det fortsat Holbæk afdelingen, der har det mindste frafald og Næstved afdelingen, der har det største frafald på hovedforlobene. På alle afdelinger er frafaldet dog faldet en anelse. Der er som nævnt ikke store ændringer i frafaldstendensen på SOSIJ Sjælland. Der er dermed heller ikke sket de store ændringer på de enkelte uddannelser på skolen. SOSU Sjælland Hovedforløbet SSH SSA PA SOSU Sjælland 2013 Afbr(uo) % UNI-C data 20,2 % 9,3 % 5,7 15,5 07o 3

4 ofte På SSH uddannelsen er frafaldet steget med 0,2 procenrpoint fra 20 % til 20,2 %. På SSA uddannelsen er frafaldet faldet fra 10 % til 93 0/o. På PA uddannelsen er frafaldet dog faldet med 2,3 procentpoint fra 8 % til 57 % hvilket er den storste nedgang i frafaldet på en uddannelse pâ SOSU Sjælland sam menlignet med frafaldet i sidste periode. Der er desværre i de senere år været en tendens til øget frafald blandt elevgruppen på SOSU Sjælland. Dette er en tendens, der arbejdes intensivt på at vende. Stigningen i frafaldet skyldes mange forskellige parametre, som den enkelte skole ikke altid er herre over. Særligt ses der dog en tendens til, at SOSU Sjælland i nogen grad optager elever, særligt på grundforlobet, der har udfordringer i forhold til at gen nemføre deres uddannelsesforløb grundet personlige eller sociale problemer. Dette vil blive be lyst nærmere i det folgende. På trods af, at personlige og sociale forhold ofte er parametre, SOSU Sjæl land som organisation ikke har indflydelse på, er der flere tiltag på skolen, med hvilke vi forsøger at støtte op om de enkelte elever (eks. fastholdelsesvejledere, mentorer og kontaktlærere). Samtidig anses det som en positiv udvikling, at frafaldet er faldet med 0,5 procentpoint, og tendensen med et stigende frafald, som er set de seneste par år, er vendt. Skema 2.2.1: Profil af ftafa1dsrupper Frafaldsgruppe nr.: 1 - = årige grundforløbselever Hvem falder fra (fx kon, alder, erni citet)? Alder AIbr(uo) % UNI-C data -l7år 15,3% 18-l9år 21,7% år 33,3 % 25+ år 13,3 % Grundforlobet total 20,3 o/ Der er et frafald på 33,3 % blandt de årige Hvornår falder eleverne fra (GF, HF, overgang mellem GF og HF)? Kvartal årige Afbr(uo) % UNI-C data Q1 30,2 % Q2 22,2 % Q3 35,1 % Q4 40,9 % årige GRF total 33,3 % På hvilke indgange! uddannelser falder eleverne fra? Det er særligt elever, der starter i 4. kvartal på grundforlobet, der falder fra Grundforlobet Sundhed, Omsorg og Pædagogik 4

5 Sygdom Hvorfor? Arsager til frafald, fx faglige proble mer, personlige og/ eller sociale problemer etc. Afgangsårsager årige GRF elever UDDATA Adgangsbegr. 1,9 % Afbrud - 3,9 % Bortvist 1,9 ¼ Ej bestået 1,9 % Fortrudt udd. 9,6 % Fravær 30,8 % Ikke kontakt 9,6 % Ikke udd. parat 5,8 % Ingen årsag 0,0 o/ Niveau for hojt 3,9 % Niveau for lavt 3,9 % Skiftet skole 0,0 % Soc./pers. forh 23,1 % Sygdom 3,9 (J/ Trives ikke 0,0 % Udd. aftale 0,0 O/ Øk Forhold 0,0 % Storstedelen af de årige elever stopper uddannelsen grundet for meget fravær (30,7 %) eller sociale eller personlige årsager (23,1 %). Disse to parametre er ikke nodvendigvis ad skilte, og det kan tyde p, at der blandt denne gruppe af elever, er særlige udfordringer med at holde dem i uddannelse. Det drejer sig sandsynligvis om elever, der ikke er afldarede om kring deres uddannelsesforlob og som tidligere har afprøvet forskellige grundforlob. Skema 2.2.2: Profil af frafaldsgrupper Frafaldsgruppe nr.: 2 4. kvartals-optag på grundforlobet i Holbæk Hvem falder fra (fx køn, alder, etni citet)? Kvartal - Holbæk Afbr(uo) % UNI-C data Hvornår falder eleverne fra (GF, overgang mellem GF og HF, HF)? På hvilke indgange/uddannelser falder eleverne fra? QI 24,0% Q3 22,0 % Q4 40,9 % Holbæk GRF Total 25,7 % November-optag i Holbæk. 40,9 % af de elever, der startede på grundforløbet i 4. kvartal, faldt fra Grundforlobet Sundhed, Omsorg og Pædagogik i Holbæk 5

6 Sygdom og Hvorfor? Årsager til frafald, fx faglige proble mer, personlige og/eller sociale pro blemer etc. Afgangsårsager 4. kvartal GRF Holbæk UDDATA Adgangsbegr. 0,0 % Afbrud - 49 % Bortvist 0,0 % Ej bestået 0,0 % Fortrudt udd. Fravær 17,1 % Ikke kontakt 4,9 % Ikke udd. parat 9,9 % Ingen årsag 4,9 % 22,0 o,/o Niveau for højt 49 % Niveau for lavt 0,0 % Skiftet skole 0,0 % Soc./pers. forh 29,3 % Sygdom 2,4 % Trives ikke 0,0 % Udd. aftale 0,0 % Øk Forhold 0,0 % Data viser, at årsagerne til elevernes frafald primært skyldes personlige eller sociale forhold samt fortrudt valg af uddannel se. Det store frafald på dette hold er en stor del af årsagen til, at frafaldet i Holbæk afdelingen i år har været på 25,7 % på grundforlobet, som er langt det højeste frafald på SOSU Sjæl lands afdelinger. Forklaringen på det store frafald er ifølge vejledere i Holbæk, at der på dette optag var mange elever, der ikke var motiverede for at tage uddannelsen. Flere af eleverne havde prøvet andre uddannelser før, og var på sin vis tvunget ind på grundforlobet for at holde sig beskæftigede. Holbæk havde i år 2013 ikke noget grundforlobsoptag i 4. kvartal, og de foreløbige frafaldsstatistikker (UDDATA) viser et væsentligt lavere frafald i Holbæk i år 2013 (ca. 14 %) Der blev fundet alternative løsninger for de elever, der skulle være påbegyndt grundforløbet i november, eks. at flytte eleverne til et tidligere eller senere optag. Det tyder på, at det i Holbæk har hjulpet på frafaldet, at undlade at opstarte et grundforløbshold med man ge elever med forskellige udfordringer og at fmde alternative løsninger, til de elever, der var motiverede for uddannelsen. Frafaldet på netop dette hold i Holbæk kan ikke specificeres til at fmde sted hvert år. Sidste år var der derimod et stort frafald på et november hold i Næstved. Det tyder altså på, at en ind sats mod sådanne hold med store frafald skal gælde hele SOSU Sjælland, da det ikke kan skræddersyes til ét bestemt hold på én bestemt afdeling, da det ikke på forhånd med nøjagtighed kan siges, hvilket hold frafaldet vil forekomme på om et enkelt hold med så stort frafald i det hele taget vil forekomme. 6

7 - 5] 7] (7trins-skala) Skema 2.2.3: Profil af ftafaldsgrupper Frafaldsgruppe nr.: 3 GRF elever med lavt eller ukendt karaktergennemsnit Hvem falder fra (fx køn, alder, etni citet)? Karakter- Afbr(uo) % UNI- Total antal elever gennemsnit C data UNI-C data (7trins-skala) 21,3 % (7trins-skala) 20,3 % 64 J7-13,3 % 15 Uoplyst/ukendt 18,1 % 116 Grundforlob Total 20,3 % 590 Hvornår falder eleverne fra (GF, overgang mellem GF og HF, HF)? Grundforlob s elever med karaktergennemsnit fra folkeskolen under 5 eller uoplyst/ukendt karaktergennemsnit. Men også forholdsvist stort frafald blandt elever med karaktergennemsmt mellem 5 og 7. Karaktergennemsnit 5 og der under Afbr(uo) % UNI-C data Q1 33,8 % Q2 21,4% Q3 15,7 % Q4 30,4% 5 og der under Total 21,3 % Karaktergennemsnit Uoplyst/ukendt Afbr(uo) % UNI-C data Q1 14,3 % Q2 59 %, Q3 18,3% Q4 357 % Uoplyst/ukendt Total 18,1 % For elever med karaktergennemsmt på under eller lig med 5 er der ikke noget tydeligt mønster for, hvornår eleverne falder fra. De største procentandele findes i 1. og 4. kvartal. For elever med uoplyste eller ukendte karaktergennemsnit er det mere tydeligt, at mange af dem falder fra i 4. kvartal. På hvilke indgange/uddannelser falder eleverne fra? Hvorfor? Arsager til frafald, fx faglige problemer, personlige og/eller sociale problemer etc. Grundforlobet Sundhed, Omsorg og Pædagogik Som tabellen over karaktergennemsnit viser, optages der en stor del af elever med et karaktergennemsnit på under 5 og elever med uoplyst eller ukendt karaktergennemsnit. En del af disse elever har særlige udfordringer i forhold til det at gå i sko le og følge de strukturer, der følger med at tage en uddannelse. Det kan eks. være svært for dem at passe deres skolearbejde og følge undervisningen. Derudover fmdes der en stor gruppe af elever med anden et nisk baggrund end dansk blandt elever med uoplyste/ukendte 7

8 karakterer. Frafaldet er faldet med 10,1 procentpoint i denne gruppe i forhold til Dette kan skyldes SOSU Sjællands indsats med at indfore specielle grundforlob rettet mod elever med anden etnisk baggrund end dansk, kaldet Grundforlob Sprog og Kultur. Dette grundforlob er særligt tilrettet denne gruppe af elever, og er af 40 ugers varighed fremfor 20. De hold, der har kort i perioden til har haft et relativt lille frafald sammenlignet med frafaldet blandt efter kommere og indvandrere i den tilsvarende periode året for. Det tyder på, at de særlige hold rettet mod denne gruppe af elever har en positiv indflydelse på gerinemforslen. Skema 2.2.4: Profil af frafaldsgrupper Frafaldsgruppe nr.:4 SSH elever Hvem falder fra (fx køn, alder, etui citet)? Frafald SOSU udd. Afbr(uo) % UNI-C data SSA 9,3 % SSH 20,2 % SOSU udd. total 17,5 % Der er et frafald på 20,2 % på SSH uddannelsen Hvornår falder eleverne fra (GF, HF, overgang mellem GF og HF)? Kvartal SSH Afbr(uo) % UNI-C data Q1 14,9 % Q2 22,2 % Q3 25,7 O/ Q4 15,3% SSH total 20,2 % På hvilke indgange! uddannelser falder eleverne fra? Særligt elever, der starter i 2. og 3. kvartal, falder fra. Hhv. 22,2 % og 25,7 % 16,9 % af eleverne er faldet fra efter 2 måneder efter uddannelsesstart. Social- og Sundhedshjælper uddannelsen 8

9 Hvorfor? Arsager til frafald, fx faglige proble mer, personlige og/ eller sociale problemer etc. Afgangsårsager SSH elever UDDATA Afbrud - Sygdom 8,6 % Ej bestået 0,4 % Eleven død 0,4 % Fortrudt udd. 7,8 0/, Fravær 4,1 % Ikke udd. parat 3,4,/o Ingen årsag 9,0 % Læreforh. oph. 18,3 % Læreforh.ops. 29,5 % Niveau for højt 2,6 o,/ Skiftet skole 0,4 / Soc./pers. forh 11,2 % Sygdom Øk Forhold 1,9 /o 2,6 /o En stor del af de elever, der falder fra, bliver opsagt i praktik ken (29,5 o/). 18,3 O/ opsiger selv deres praktik. At en stor del af eleverne stopper efter 2 måneder, og at en hyppig faldsårsag er opsigelse i praktikken, tyder på, at mange af ele verne opsiges i prøveperioden i praktikken. Der er gennem stillingerne som praktikkonsulenter fokus på en bedre kommu nikation og et storre samarbejde omkring eleven i praktikken. Dette vil blive beskrevet nærmere i evalueringen af indsatsen under Stærkere kobling mellem skoledel og praktikdel, skema fra Frafaldet på hhv. SSA og PA uddannelserne er ikke hojt sam menlignet med frafaldet på SSH uddannelsen. Dog kan det på afgangsårsagerne ses, at der også på disse uddannelser er holdsvist store procentandele af de elever, der falder fra, der enten bliver opsagt i eller selv opsiger praktikperioden, hhv. 15,4 /o og 23,1 % på SSA og 31,0 % og 379 O/ på PA. Det bor dog nævnes, at selvom frafaldsårsagen er angivet til at være opsagt i praktikken, kan den egentlig årsag fortsat være eks. sociale eller personlige problemer. Dog giver den forholdsvis store andel af elever, der falder fra i praktikperioderne anled ning til at styrke samarbejdet mellem SOSU Sjælland og prak tikstederne endnu mere. Evaluering samt beskrivelse af en stærkere kobling mellem ledel og praktikdel fmdes nedenstående. an for sko 9

10 vi 3. Evaluering af resultater og indsats i handlingspian for 2013 Afslutning af evt. medfinansierede indsatser Skolen har følgende indsatsområde, der er givet bevilling til, og som skal evalueres og afregnes i år. Indsatsområder med bevilling, som skal afsluttes i 2014 Indsatsområde navn Beløb (kr.) Beviffiget år FOUnr. Blended Learning for SSH elever på SOSU Sjælland kr Skema 3.1: Afrapportering af indsatsområder med medfinansiering Indsats med medfmansiering Titel: nr.: I Blended Learning for SSH elever på SOSU Sjælland Baggrund/beskrivelse af SSH består af blandede aldersgrupper har elever fra først i 20 erne til problemstillingen jf. tidligere Ca. 60 år. Når man sætter disse blandede aldersgrupper sammen i en klas handlingspian se, vil det ofte føre til konflikter, hvor de ældste vil føle sig irriterede over de unge elevers nogen gange højlydte tilgang til undervisningen. Det er ikke sjældent, at de ældre elever udtaler, at de på et tidspunkt har overvejet at stoppe deres uddannelse pga. de unges indimellem høj trøstede adfærd. Starttidspunkt D. 1. august 2012 Sluttidspunkt D. 30. juni 2014 En stor del af de unge er meget TT vante, og vi ser en mere TT baseret og virtuel undervisning som en motiverende faktor for de unge. Den lidt ældre del af eleverne har ofte skolesogende børn, og det kan være svært at passe både familie og skole. Der kan være andre sociale forhold, der gor, at det kan være motiverende at g i gang med en uddannelse ved udsigten til, at der er skoledage hjemme. SOSU Sjælland skal fremadrettet fortsat kunne tiltrække elever i konkur rence med andre erhvervsuddannelser, og vi ser en mere smidig studietid som en mulighed for fortsat at kunne tiltrække elever. Initiativer/redskaber I alt 280 elever har indtil haft virtuel undervisning. I alt 109 lektioner har været gennemført som virtuel undervisning. Den virtuelle undervisning har haft udgangspunkt i naturfag og dansk, men også sygepleje samt pleje og dokumentation har været forsøgt. Alle undervisningsmaterialer til de virtuelle lektioner har været samlet i skolens L1\ IS-system, som eleverne er fortrolige med, og materialerne har været vekslende mellem bl.a. skriftlige opgaver, film efterfulgt af sporgs mål og test. Alle elever har skullet melde sig p LMS-systemet hver morgen for ikke at få fravær. Dette har fungeret godt. Alle elever har haft mulighed for at kontakte underviseren på LMS systemets chat, pr. telefon eller virtuelt. 10

11 14 i Der har været udfordringer med den virtuelle kontakt, da ikke alle elever har kunnet få teknikken til at fungere hjemme. Der har til projektet været stillet en IT tekniker fra skolens tekniske leve randør til rådighed for eleverne. Dvs, eleverne har kunnet kontakte en TT tekniker hjemmefra, hvis et system ikke har virket. Eleverne har i hojere grad benyttet sig af deres egne tekniske netværk, eller har kontaktet anden via Facebook, fremfor TT teknikeren Elever, der ikke har folt sig godt tilpas med at få virtuel undervisning hjemme, har haft mulighed for at være på skolen. Kun få elever har vendt denne mulighed. hin For elever, der ikke selv har haft TT udstyr, dvs, computer og netværk, har skolen indkøbt udstyr til udlån til eleverne. Kun få elever har anvendt denne mulighed. an Det oprindelige mål med indsatsen/forventet effekt. Vi vil udvikle en metode til Blended Learning (BL), som giver eleverne en mere fleksibel studietid med samme hoje mål for læring, som i almindelig idas serumsundervisning. Samarbejdet mellem underviserne over geografiske afstande vil give nogle erfaringer, som senere kan bruges til en organisatorisk udvikling. Samarbejdet mellem underviserne vil give os viden om samarbejds form/metode i forhold til BL og virtuel undervisning. At forbedre resultaterne i ETU en omkring anvendelse af TT og forskeui ge undervisnings former. Evaluering af indsatsen blev det antal elever fast holdt, som man forventede? Forventede effekter af indsatsen Antal flere elever gennemforer - 7 Procentvis effekt (reduktion af frafaldet - % 0,5 % Ovenstående er de forventede effekter af indsatsen vist. Nedenfor er tallet af afbrudte elever angivet Effekt Antal afbrudte elever Afbrudte elever i procent 13 /o 16,1 % 15,5 % an Som det ses, var der en stigning i antallet af afbrudte elever fra 2012 til Forventningen om, at 14 flere elever gennemførte i 2013 blev altså ikke opnået. Fra 2013 til 2014 var der et fald i antallet af afbrudte elever på 23. Samlet er der dog stadig en stigning i antallet af afbrudte elever fra 2012 til 2014 på 18 elever, og der er således ikke opnået den forventede effekt af samlet 21 flere gennemførte elever. Der er sâledes heller ikke opnået en reduktion i det procentvise frafald. Ser man nærmere på de hold, hvor der har kort Blended Learning, viser der sig dog en anden tendens. 11

12 Holbæk Aug Okt Feb Aug Okt Feb Antal afbrudte elever Afbrudte elever i procent 17 % 15 % 10,7 % 8,8 % 8,2 % 11,5 % Som tabellen viser, er der på de hold, hvor der er kørt Blended Learning i Holbæk (2014-tal), et væsentligt lavere frafald, end de tilsvarende hold året forinden, undtaget februar-optaget. Sammenlagt er 10 færre elever i Hol bæk (svarende til et fald på 4,5 procentpoint) faldet fra uddannelsen på de hold, hvor der har været Blended Learning, hvilket tyder på, at indsatsen har været med til at bevare eleverne i uddannelse. Næstved Okt Feb Okt Feb Antal afbrudte elever Afbrudte elever i procent 42,4 % 36,4 % 22,6 % 41,4 % Hvordan vil skolen bruge erfaringerne fra dette ind satsområde i det videre ar bejde med øget gennemfø relse? Hvad har virket/ikke virket? I Næstved ses der ikke samme nedgang i frafaldet på BL-holdene. Okto ber-holdet har haft et fald i frafaldet på 19,8 procentpoint (7 elever), men tilsvarende hold året før havde store udfordringer og var blandt andet årsag til et stort frafald i Næstved samme år (jf. Handlingsplan for øget gennemførsel 2013), så det er vanskeligt at sige, hvorvidt det er Blended Learning, der har medført fald i frafaldet. Samtidig er frafaldet steget på februar-holdet. Det skal dog påpeges, at frafaldet i 2013 på både oktober og februar-holdene i høj grad skyldtes opsigelse i praktikken, hvor frafal det i 2014 på begge hold havde en høj andel af frafaldne elever grundet sygdom. I Næstved er der i alt 6 færre elever (svarende til et fald på 7 pro centpoint), der er faldet fra uddannelsen på de hold, hvor der har været Blended Learning. På trods af, at indsatsen med Blended Learning ikke har haft effekt på det samlede frafald på SOSU Sjælland, kan der altså ses et fald i frafaldet på de hold, hvor indsatsen har kørt. I den oprindelige beskrivelse af de forventede effekter af indsatsen, var det beskrevet, at der forventedes en bedring i ETU en. Dette kan desvær re ikke påvises. Evalueringer viser, at eleverne i høj grad ser muligheder i den virtuelle undervisning. Eleverne med børn giver udtryk for, at de får en mere rolig hverdag, når de ikke skal ud i lang transport til skole efter at have bragt børn i daginstitution/skole. Der er mere ro til at fordybe sig i opgaverne. Eleverne giver også udtryk for, at virtuel undervisning ikke 100 % må erstatte fremmøde på skolen, da man har brug for den sociale kontakt både med andre elever på holdet og med undervisere og vejledere. Erfaringer fra projektet har mundet ud i et delprojekt, hvor vi forsøger at koble den virtuelle undervisning på praktikken, så eleverne oplever en virtuel sammenhæng mellem teoridelen på skolen og praktikdelen. 12

13 Erfaringerne har herudover mundet ud i et deiprojekt, hvor skolen har investeret i to Medielokaler, dvs. undervisningslokaler med videokonfe renceudstyr, således at de to lokaler kan kobles op mod hinanden. Vi har hidtil arbejdet med fagteammøder, kurser og andet i lokalerne, men er parat til at påbegynde en egentlig undervisning på tværs af to geografisk adskilte afdelinger i skolen. Medielokaleprojektet var oprindeligt tænkt ind i BL projektet, men blev skilt ud, da der var en del tekniske, tidskrævende udfordringer med installationen af lokalerne. Erfaringerne fra projektet har været medvirkende til inspiration til punkter i skolens digitale strategi, og at skolen i det hele ser lidt anderledes på mu ligheder for differentieret undervisning via digitale medier. De to afdelinger Holbæk og Næstved er p.t. i gang med at indføre erfarin gerne fra projektet i driften, sådan at udvalgte hold arbejder udenfor Idas serummet i et antal lektioner. Skolens to øvrige afdelinger er i opstartsfasen i at inddrage den virtuelle undervisning på SSA hold. De undervisere, der har deltaget i projektarbejdet har oplevet et markant digitalt kompetenceløft, som de videregiver til deres kolleger. De kaster sig ufortrødent ud i afprovninger af digitale medier, hvor de forinden havde en lidt forsigtig tilgang til netop brugen af digitale medier i under visningen. Projektet har afprøvet forskellige virtuelle programmer med eleverne, og er f.eks. p.t. nået frem til at anvende Skype, som mange af eleverne allerede kender. Alle elever i projektet har fået ekstra og intens medieintro, men ikke desto mindre er der elever, som siger, at de ikke kunne deres LMS og virtuelle program godt nok. Det er en kritik, vi har taget til os og arbejder videre på. De tosprogede elever har haft det svært med at skulle bruge de virtuel le programmer og samtidig kæmpe med de sproglige udfordringer i tekster og opgaveafleveringer. Underviserne i projektet har desuden bidraget betydeligt med idéer og inspiration til udvikling af den virtuelle undervisning efterhånden som projektet er skredet frem, og det er meget tydeligt, at det at deltage i pro jektet har bidraget til kompetenceudvikling hos de pågældende undervise re. Der er ikke tvivl om, at projektet har været med til at sætte fokus på virtu el undervisning på skolen, og har været medvirkende til at sætte en udvik ling i gang. Selvom der stadig i undervisergruppen er en vis skepsis, er der sket et skred siden projektet startede, og de fleste undervisere ser nogle muligheder for deres elever. På SOSU Sjælland har vi en stor andel afikke-boglige elever, og vi har elever som af sociale årsager har brug for at være sammen med medstude rende, og behov for at blive fulgt tæt afvejledere og kontakdærere. Derfor ser vi det ikke p.t. som realistisk at indføre et fuldt e-læringsforløb, hvor al undervisning foregår virtuelt. Men vi tror, at et forløb, hvor eleverne ar bejder hjemmefra i et antal dage, f.eks. en gang om ugen, kunne være til 13

14 gavn for nogle af eleverne og fastholde dem i uddannelses forløbet. Evaluering af resultater og indsats i handlingsplan for 2013 Skema 3.2: Evaluering af arbejdet med skolens fælles pædagogiske og didaktiske grundlag (FPDG) Hvad var ordlyden af skolens SOSU Sjællands fælles pædagogiske og didaktiske grundlag var ikke FPDG, jf. HP 13? konkret beskrevet i Handlingsplanen Ordlyden af SOSU Sjæl lands pædagogiske vision er, at vi: Udfordrer, Udvikler, Uddannet. Fælles Lokale Uddannelsespianer (LUP) SOSU Sjælland iværksatte, i forbindelse med ny bekendtgørelse og ud- dannelsesordning for SOSU-uddannelserne, udarbejdelse af nye lokale undervisningsplaner for SOSU-uddannelserne. Samtidig blev der udar bejdet fælles LUP er for grundforlobet og PA-uddannelsen, for at ens arte LUP en for uddannelserne i SOSU Sjælland. Arbejdet med LUP en for SOSU-uddannelsen var tilendebragt i 2012 og der har således været arbejdet med implementering af denne LUP i LUP erne for grundforlobet og PA-uddannelsen blev tilendebragt i efteråret 2013, og der har siden da været arbejdet med også at få disse implementeret på hele skolen. I de enkelte afde]inger er der arbejdet forskelligt med im plementeringen af LUP erne, blandt andet gennem pædagogiske dage og fælles forberedelse. På fælles niveau er der arbejdet med udarbejdel se af fælles valgfagskatalog samt fælles litteratur på SOSU Sjælland. Beskrivelse af konkrete aktiviteter, som skolen iværksatte i arbejdet med FPDG? Hvordan har skolen sikret, at FPDG er blevet forankret i arbejdet med skolens udvikung af undervisning og læringsmiljo? I SOSU Sjælland arbejdes der desuden ud fra det konstruktivistiske læringssvn. I de lokale uddannelsesplaner for SOSU Sjællands uddan nelser, står der således beskrevet: Denne læringsteori benyttes som grundlag og inspiration i forbindelse med pædagogiske overvejelser og til en forståelse af den enkelte elevs læringsbetingelser. Ligeledes medtænkes elevens overvejelser over egne måder at lære på. Pædagogisk Diplomuddannelse Yderligere gennemføres der PD-moduler for SOSU Sjællands undervi sere og ledere, hvilket giver gode forudsætninger for at etablere et fæl les sprog omkring det pædagogiske og didaktiske arbejde. Dette er med til at skabe et fælles grundlag for SOSU Sjælland på trods af udfordrin ger grundet geografisk spredning og forskellige udgangspunkter. Der er på SOSU Sjællands afdelinger arbejdet med at implementere de nye LUP er for uddannelserne. Det har været op til personalet og den lokale ledelse på afdelingerne, hvordan miplementeringen skulle foregå, men til trods for dette er implementeringen foregået på nogenlunde samme måde på hele SOSU Sjælland. De færdige LUP er er blevet præsenteret på fælles møder for medar bejderne på afdelingerne, hvor rammerne for og de nye temaer i LUP en er blevet forklaret, så alle har haft en fælles forståelse for LUP en. Derefter blev der nedsat arbejdsgrupper på tværs af teams, 14

15 hvor der blev arbejdet med de mere konkrete betydninger for tilrette læggelsen af undervisningen. Arbejdet mundede ud i skernavejledninger til undervisningsforlob på temaerne, samt idekataloger til, hvad den konkrete undervisning kunne indeholde eks. i forhold til metoder. Her efter har underviserne arbejdet sammen på tværs af teams og faggrup per med henblik på, hvordan den konkrete undervisning kunne tilrette lægges. Her blev der udviklet ideer til, hvordan den enkelte undervis ningslektion kunne foregå og der blev samtidig udvildet muligheder for at planlægge undervisningen på tværs af hold. Arbejdet med at forankre LUP en for PA er fortsat i gang, men der er afholdt pædagogiske dage for PA-teams på tværs af alle SOSU Sjæl lands afdelinger, hvor underviserne, i faggrupper ud fra temaerne, har arbejdet med at med at udvikle ideer og mulige undervisningsmetoder. Det intensive arbejde med at implementere LUP erne, har fort til en fælles forståelse af uddannelsesforløbene. Samtidig har underviserne udviklet fælles forståelse for, samt ejerskab over, de undervisningsme toder og forlob, der knyttes til de respektive temaer. Gennem det stærke samarbejde om implementeringen er der ligeledes opstået en kultur omkring at dele undervisningsmateriale, hvilket stotter godt op omkring det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag. Der har ikke været arbejdet konkret med at måle på irnplementeringen aflup ernes effekt på elevernes fastholdelse, præstationer og tilfreds- hed og heller ikke på, hvorledes PD-uddannelse af undervisere har haft en effekt for eleverne. Hvilken effekt har arbejdet med FPDG haft på elevernes præstationer, fastholdelse og tilfredshed? Overordnet er frafaldet som bekendt faldet på SOSU Sjælland generelt med 0,5 procentpoint. SOSU uddannelser 2011/ /2013 Karaktergennemsnit 8,1 8,4 Karaktergennemsnittet for alle uddannelser på SOSU Sjælland er steget fra 8,2 til 8,4. På SOSU-uddannelsen, som reelt er det uddannelsesom råde, der kan ses en mulig effekt af LUP erne, er karaktergennemsnittet steget fra 8,1 til 8,4. Hvad har virket / ikke virket? Der kan ikke ses nogen ændring i elevtilfredsheden, da indeks for den overordnede tilfredshed (foreløbigt) ikke har ændret sig i forhold til 20 12, hvor det lå på indeks 66. Det er ikke muligt at sige, hvorvidt irnplementeringen af LUP erne eller PD-uddannelsen af undervisere og ledere har haft en direkte effekt for eleverne, da der ikke har været iværksat konkret evalueringsarbejde af dette. Samtidig er PA LUP en først taget i brug for de elever, der er startet pt. 01 / Vi er på SOSU Sjælland dog overbeviste om, at det store arbejde med at skabe fælles udgangspunk for uddannelserne samt fælles sprog for hele SOSU Sjælland med tiden vil medføre bedre forhold for eleverne, og dermed bedre forudsætninger for, at de fastholdes i uddannelse. 15

16 Skema 3.3.1: Evaluering af arbejdet med styrket differentiering Hvilke konkrete aktiviteter I arbejdet med en styrket differentiering i undervisningen er der på SO har skolen iværksat for at SU Sjællands afdeling i Greve arbejdet med en indsats omkring faglig styrke differentieringen? læsning på et grundforlobshold i efteråret Faglig læsning har tidli gere været en del af undervisningsmetoden på grundforlobet i Greve, men er i 2013 blevet fulgt via indsatsteori og evaluering. En af de forventede effekter af indsatsen var, at der ville være en min- dre fraværsprocent samt oget gennemforsel på holdet sammenlignet med tilsvarende hold i perioden. Hvilken effekt har de valgte aktiviteter haft på elevernes præstationer, fastholdelse og evt, tilfredshed? Indsatsen er kort i tæt samarbejde med læsevejlederen i afdelingen. Ind satsen har indebåret, at eleverne i starten af deres uddannelsesforlob ikke har fået lektier for, da det er observeret, at denne gruppe af elever kan opleve lektielæsning som en uoverkommeig opgave. Særligt struk turering af opgaverne samt strategier til at bearbejde det læste har været en udfordring for eleverne. Indsatsen indebar, at eleverne fremfor lektielæsning derhjemme, typisk i de to forste timer af undervisningen sammen med underviseren har gennemgået det faglige stof ved at arbejde med læsemål, læsestrategier og notatteknik. Der har været fokus på variation og tydelig rammesætning for elevernes arbejde, og dermed en monitorering af elevernes brug af faglig læsning. Den faglige læsning har givet mulighed for en hoj grad af differentiering i forhold til den enkelte elevs forudsætninger, da både fagligt stærke og fagligt svage elever har fået udbytte af denne metode. Omkring halvvejs i elevernes skoleforlob er der arbejdet med, at elever ne i hojere grad selv skulle kvalificere deres notatteknik, som de har lært og arbejdet med, så de selvstændigt tilegner sig faglig læsning som en strategi. For at kunne analysere og evaluere på holdets udvikling er eleverne blevet LINU-læsescreenet ved start og afslutning af uddannelsen. Der er ydermere foretaget interviews med både elever og undervisere på holdet. Desuden vil parametre som fravær, frafald, karaktergennemsnit for afsluttende eksamen samt elevernes tilfredshed gennem ETU blive inddraget i evalueringen af indsatsen. I analysen vil det pågældende hold sammenlignes med to andre grundforlobshold, der har kort samtidig som indsatsholdet. Indsatsholdet er hold B og de to andre hold er hhv. hold A og hold C Hold B Hold A Hold C Samlet GF Frafald 14,8 % 10,3 % 14,8 % 20 % Frafaldet på holdet har været på 14,8 % hvilket er præcis samme fra faldsprocent for hold C. Hold A havde en frafaldsprocent på 10,3 % Sammenlignet med det gennemsnitlige frafald for grundforlobene i samme periode (20 %) er der altså på alle tre hold en lav frafaldspro_ 16

17 cent. På hold B er der dog tale om 4 elever ud af 27. To af disse har enten fortrudt uddannelsen eller skiftet skole. En er stoppet grundet sociale eller personlige forhold og en er stoppet grundet for meget fravær. På hold C, der havde samme frafaldsprocent, stoppede tre af eleverne grundet sociale eller personlige forhold og én blev bortvist. Der er sandsynligvis blot tale om tilfældigheder, men det kan tyde på, at den faglige læsning muligvis er med til, at de elever, der har personlige ud fordringer i forhold til at kunne gennemfore uddannelsen, får lettere ved at gennemfore uddannelsen, da de ikke skal overskue lektielæsning ved siden af skolen. Det kan dog ikke påvises, at indsatsen medvirker en hojere gennemforsel. Hold B Hold A Hold C Samlet GF Ftaværsprocent 12,0 O,/ 16,3 ¼ 9,2 ¼ 14,1 % På hold B er fraværsprocenten i gennemsnit 12,0 % hvilket er midt imellem de to tilsvarende hold, der har en fraværsprocent på hhv. 9,2 % og 16,3 % Dog er der én elev på hold B, der har haft et usædvanligt hojt fravær. Fraregnes denne elevs fravær, er fraværsprocenten for hold B 10,4 % Denne ene elevs hoje fravær har altså en stor effekt på det samlede holds fraværsprocent. Den gennemsnitlige fraværsprocent for grundforlobselever i perioden, hvor dette hold har været under uddan nelse, er på 14,1 % Holdets fraværsprocent er altså, både med og uden den ene elev med usædvanligt hojt fravær, under den gennemsnitlige fraværsprocent på grundforlobene på SOSU Sjælland i samme periode. Det er derfor muligt, at indsatsen har medvirket, at eleverne bedre har kunnet overskue at mode op til undervisningen, da det ikke var forven tet af dem, at de havde forberedt sig. Samtidig kan undervisningsfor men med faglig læsning have medvirket til, at eleverne har folt sig tilgo deset i undervisningen og samtidig har fået ojne for, at andre elever kan have samme udfordringer som dem. Derfor kan undervisningsmetoden have fort til, at eleverne har haft storre lyst til at mode op. Sigtet med undervisningsdifferentiering kan altså have fort til, at eleverne på holdet har haft et lavere fravær. Med indsatsen om faglig læsning var det også forventet, at eleverne ville forbedre deres læsefærdigheder. Dette skulle måles gennem LINE læsescreeninger ved starten og slutningen af elevernes uddannelsesfor bb. Til sammenligning blev også hold C LINU-læsescreenet ved start og slut. Desværre viser disse screeninger ikke et tydeligt billede af, at faglig læsning skulle have haft en effekt på elevernes læsefærdigheder. Derimod giver elevernes karaktergennemsnit ved det afsluttende pro jekt et billede af at indsatsen kan have haft en effekt på elevernes fagli ge kompetencer. Hold B Hold A Hold C Karakterer 9,5 6,7 8,5 Som det fremgår af tabellen, har hold B et væsentligt hojere gennemsnit 17

18 end de to tilsvarende hold. Dette kan skyldes mange forhold, men kan også tytde på, at indsatsen med faglig læsning har fort til en storre faglig dygtighed blandt eleverne. Indsatsens fokus på notatteknik kan have været medvirkende dl, at eleverne har kunnet opnå bedre resultater, end eleverne på de tilsvarende grundforlobshold. Undet fokusgruppeinter viexvet med underviserne på holdet fortalte en underviser netop, dan eleverne aktivt brugte de noter, de havde taget i lobet af deres dervisningstid i forbindelse med det afsluttende projekt. Eleverne havde i lobet af deres uddannelse samlet og organiseret noterne i mapper, og kunne derfor let finde disse noter igen i forbindelse med afslutningen på uddannelsen. Indsatsens store fokus på læsemetoder kan altså ges at have haft en effekt på elevernes færdigheder samt deres studiepa rathed i forhold til videre uddannelse. hvor un anta Et andet parameter, der mentes at kunne vise en effekt på indsatsen, var ETU en, der blev foretaget på holdene. Nedenstående er en tabel over indeks på en række forhold, der menes at kunne vise elevernes tilfreds hed med hhv, skolen, unden-isningen og sammenholdet meliem elever ne. Hold B Hold A Hold C SOSU Sjælland som helhed 60, Anbefale skolen til andre 71,6 58,1 67,4 Lærergruppens faglighed og under- 73,7 62,6 63,9 visningslyst Undervisningen generelt 70,4 60,1 63,2 Forventninger til og indflydelse på 65,6 61,2 65,1 undervisningen Skolens interesse for gennemforsel 74,1 65,1 70,8 Stemning og sammenhold 69,2 65,2 70,7 Trivsel på skolen 76,9 52,5 78,3 Samarbejde med undervisere samt 60,2 61,7 60,6 mening med uddannelse Som tabellen viser, er eleverne på hold B generelt tilfredse med de skellige forhold på skolen. I fem ud af ni forhold scorer de hojere på indeks end de sammenlignelige hold, og i de forhold, hvor de ikke rer hojst, ligger de forholdsvist tæt på hojst scorende. Det kan altså tyde på, at indsatsen har fort dl en storre tilfredshed blandt eleverne. Særligt på forhold, der angår undervisningen og skolen generelt, viser eleverne på hold B en stor tilfredshed. for sco Det blev ligeledes tydeligt gennem de interviews, der blev foretaget med eleverne, at de i hoj grad mente, at undervisnings formen var god. Stort set alle eleverne mente, at de fik stor læring ud af at benytte sig aflæseformål og læsemål, og at det store fokus, der var på at skrive notater, særligt havde hjulpet dem til at huske det stof, der blev gennemgået i unden-isningen. Eleverne gav også udtryk for, hvordan de kunne se at de notater, de tog, kunne bruges i forbindelse med eksamen. Eleverne gav også udtryk for, hvordan de mente, at undenrisningsme 18

19 den og udvise forståelse for, at nogle havde særlige udfordringer. Dette eleverne. underviserne kan mode eleverne på det niveau, de er på. I interviewet mente nogle af underviserne havde ført til en bedre harmoni blandt lagt mærke til, hvordan undervisningsmetoden har givet mulighed for at lagt mærke til, at eleverne i hojere grad syntes at tage hensyn til hinan dringer og gav dem mulighed for at hjælpe hinanden. Eleverne har altså med underviserne, gjorde de også opmærksom på, hvordan de havde læse teksterne, idet der er fokus på læseformål og læsemål. Dette mente at kunne huske det læste gennem notatteknik, er med til at eleverne 19 har skolen iværksat for at Læringscenter, ALC. ALC er et tilbud om teoretisk undervisning i SSH Hvilke konkrete aktiviteter Der blev med Handlingspianen 2013 iværksat en evaluering afàbent Skema 3.4.1: Evaluering af arbejdet med stærkere kobling mellem skoledel og praktikdel stod uden noget at lave. Metoden giver en fælles forståelse for de til nogle udfordringer i forhold til differentiering i undervisningen. De svageste elever kunne n det mest basale, og de stærkere elever ikke gængelige redskaber for eleverne, hvilket underviserne så som et led i et de også større fokus på, hvad eleverne rent faktisk skal have ud af at og får en faglig stolthed gennem en forståelse for faget. Faglig læsning også, hvordan eleverne ofte får en folelse af at vokse med uddannelsen at ramme undervisningsdifferentieringen, så alle elever tilgodeses på Faglig læsning kører videre som en del af underviserteamets undervis er et redskab til denne udvikling, idet den støtter eleverne på vej, selv ket? med indsatsen, lader det til, at faglig læsning har medført positive effek ges derfor at have en indflydelse på elevernes faglighed, idet det er et elevernes faglige selvtillid. Men det, at eleverne oplever succes ved eks. styrker selvtiiliden omkring det faglige. det er samme metode, der benyttes i alle fag. Underviserne påpegede ter på andre parametre. Eleverne synes generelt at være tilfredse med Underviserne syntes generelt, det var en god metode, men oplevede mente selv, at der skulle storre fokus på at ramme alle eleverne, så de bedre samarbejde mellem eleverne. Underviserne får med denne meto underviserne smittede af på eleverne. Samtidig skaber det balance, at undervisnings formen og har opnået betydeligt hojere karakterer ved det afsluttende projekt sammenlignet med andre hold. Faglig læsning anta redskab til at indlære og huske det faglige stof. Samtidig opleves der en fordringer. Underviserne ser stadig et udvildingspotentiale i forhold til om det ikke kan siges, at faglig læsning har en direkte indvirkning på Hvad har virket / ikke vir- På trods af, at der ikke kan påvises en effekt på frafaldet i forbindelse bedst mulige måde. god harmoni på holdet og stor forståelse for elevernes forskellige ud ningsmetode på kommende grundforlob samt som indsats på SSH uddannelsen, se afsnit 4.2. med. Det skabte en god forståelse for andre elevers styrker og udfor toden faglig læsning var god i forhold til at sikre, at alle eleverne var

20 styrke lærernes, virksomhe dernes og praktikvejledernes samarbejde om det fælles uddannelsesansvar over for den enkelte elev? Hvilken effekt har aktivite terne haft på elevernes præ stationer, fastholdelse og evt. tilfredshed? elevernes praktikforlob. Eleverne kan én dag om ugen komme på sko len og modtage undervisning, hvis de har behov for ekstra hjælp til at komme igennem uddannelsen. Tilbuddet kører i Slagelse/Ringsted afdelingen, og er særligt tilrettet elever, der har sproglige udfordringer, men ogsà elever, der eksempelvis har læsevanskeligheder, kan tilbydes et forlob i ALC. Hensigten med ALC er, at eleverne oplever en større forstàelse for ud dannelsen og det faglige indhold. Det antages, at eleverne med mulig heden for at arbejde og udvikle sig i trygge og overskuelige rammer, får mere overskud til at prøve kræfter med den resterende del af deres ud dannelsesforløb. Tilbuddet om ALC er et samarbejde mellem praktikken og SOSU Sjæl land, der begge har interesse for, at eleverne kommer så godt igennem uddannelsen som muligt. SOSU Sjælland giver tilbuddet om, at eleven kan komme i ALC, og aftaler derefter med praktikken, hvor ofte det er nødvendigt for eleven at deltage i løbet af praktikperioden. Der har, særligt fra praktikkens side, været stillet spørgsmålstegn ved, om det er givtigt for eleverne, at bruge op mod 20 % (én dag om ugen) af deres praktiktid væk fra hverdagen i praktikken, når de er i ÀLC på skolen. Det har af flere grunde ikke været muligt at måle en direkte effekt af ALC på elevernes præstationer, fastholdelse og tilfredshed. For at kun ne have målt en mulig effekt, skulle eleverne i ALC gå på samme hold, da parametre som tilfredshed opgøres på de enkelte hold. Samtidig er det et spørgsmål om sammenligning. Blandt andet grundet ændringerne i opgørelserne fra UNI-C, er det ikke muligt at evaluere og vurdere på herkomst. Da tilbuddet særligt er rettet mod elever med anden etnisk baggrund end dansk, ville det eventuelt være muligt at sammenligne frafaldet på herkomst. Da ÅLC-eleverne er elever, der har behov for særlig støtte gennem de res uddannelsesforlob, kan der heller ikke sammenlignes på elevernes præstationer ved eksempelvis karaktergennernsnit, da det kan forventes, at eleverne i ALC, grundet deres udfordringer, vil ligge under karaktergennemsnittet for SSH-eleverne på SOSU Sjælland generelt. ÅLC ele vernes karaktergennemsnit er således også ca. en karakter lavere (7,5) end det generelle karaktergennemsnit (8,4). Af de elever, der har deltaget i ALC i 2012 og 2013, gennemfører 86,2 %, hvilket svarer til 25 ud af 29 elever. 4 elever er altså enten faldet fra eller blevet forlænget. To af de frafaldne elever er opsagt i praktikken og én er stoppet grundet personlige forhold. Der er således i stedet fokuseret pà en kvalitativ evaluering af tilbuddet, hvor henholdsvis elever, uddannelseskonsulenter og praktikvejledere er adspurgt om gevinster ved ÅLC. Som nævnt har der fra praktikkens side været interesse i at vide, hvor meget eleverne får ud af at deltage i ÅLC, da det har store omkostnin 20

21 get for elevens læring i praktikken. Uddannelseskonsulenterne fra de implicerede kommuner deltog i et fokusgruppeinterview med henblik på at klarlægge deres bekymringer, men også deres positive oplevelser, ved ALC. Den væsentlige anke fra praktikken har været den læring, som eleverne går glip af. Det bliver let et spørgsmål om, hvorvidt læringen i praktik ken, hvor eleverne får koblet deres teoretiske viden på praktisk kunnen, eller den stotte og udvikling eleverne oplever i ALC, er vigtigst i forhold til både at fastholde eleverne, men også i forhold til at få de bedst muli ge social- og sundhedshjælpere uddannet. Bekyniringen omkring den manglende læring i praktikken går igen blandt praktikvejlederne. De er via et spørgeskema blevet spurgt ind til, hvad de og eleverne får ud afalc. Her har nogle af praktikvejlederne ligeledes givet udtryk for, at eleverne går glip af megen læring i praktik ken. Dog giver flere praktikvejledere også udtryk for, at de kan se en klar fremgang i særligt elevernes sproglige evner, men også elevernes faglige forståelse for området. Nedenstående viser indeks over, hvad praktikvejlederne mener, eleverne opnår ved at deltage i ALC: Indeks Eleverne får noget ud af at deltage i ALC 53,8 Eleverne har lettere ved at tilegne sig faglig identitet 48,1 Forbedring i elevernes sproglige kompetencer 59,6 Indeks er ikke væsentligt højt på nogen af parametrene, men det skal nævnes, at der både er en lav svarprocent på sporgeskemaerne (26 ud af 48 = 53 o,/). Deraf har 8 kun afgivet nogle svar), og at ikke alle praktik vejledere er klar over, om de har elever i ALC. Derfor kan indeks kun bruges som svag indikator for gevinsterne ved ALC. Dog synes det værd at bemærke, at flere af praktikvejlederne i åbne kommentarer gav udtryk for, at de mærkede en væsentlig forbedring hos de elever, der deltog i ÅLC og at flere af dem mente, det var et godt tilbud til den svagere elevgruppe. Eleverne selv udtrykte stor tilfredshed med ÀLC. De lagde meget vægt på, at nr de havde almindelig undervisning i klassen, var det ikke altid, de kunne følge med. Med ALC får de muligheden for at få forklaret teorierne i et langsommere tempo. I det trygge forum, ALC er, hvor alle er ligesindede, er der også mere rum til, at eleverne kan stille spørgsmål, når de ønsker at få noget afklaret. ALC-eleverne oplever, når de har gruppearbejde i de almindelige klasser, at de ofte kommer bagud i hold til deres klassekammerater, fordi de ikke har kendskab til forfaglige ord, og derfor må bruge meget tid på at slå ord op, for bare at forstå case-opgaven. Derfor er ÀLC et godt tilbud til disse elever, da de her får mulighed for at arbejde mere i dybden med det teoretiske. Ele verne gav ligeledes udtryk for, at de, ved at komme i ALC, kunne få vendt oplevelser fra praktikken med ligesindede og evt, diskutere fordringer, de møder på praktikpladsen og få værktøjer til at håndtere disse i samarbejde med kollager eller praktikvejleder. for ud 21

22 - At Hvad har virket/ikke virket? Med ÅLC får eleverne ekstra kompetencer samtidig med, at de udvilder deres sprog. Dermed får de lettere ved at kommunikere med deres legaer på praktikpladsen, hvorved læringen i praktikken bliver lettere for eleverne. Anken fra uddannelseskonsulenter og praktikvejlederes side om den manglende læring ved at eleverne er væk fra praktikstedet en gang om ugen, kan muligvis modsvares med, at eleverne netop lærer lettere ved at udvikle både deres sproglige, men også faglige kompeten cer i ALC. kol Da tilbuddet med ALC har kort igennem lang tid på afdelingen i Slagel se, og der samtidig ikke er mulighed for at måle på den direkte effekt på fastholdelse, præstation og tilfredshed, er det vanskeligt at sige, om buddet har en decideret effekt for de elever, der deltager. Det kan dog siges, at eleverne, og en stor del af de adspurgte praktikvejledere, mener, at elevernes sproglige kompetencer udvikles, hvormed deres faglige læring, både teoretisk og praktisk, bliver lettet. Samtidig kan det siges, at på trods af ankerne om den manglende læring ipraktikken, når eleverne er i ALC, bliver eleverne fortsat henvist til ALC, hvilket må betyde, at der fra kommunernes side også ses en fordel med tilbuddet. Afslutningsvist skal det nævnes, at evalueringen afålc tilbuddet har fort til et tæt samarbejde meliem uddannelseskonsulenter og skolen om den fremtidige strukturering af ÅLC. Der er således blevet sat fokus på, hvordan tilbuddet kan tilrettes, så det imodekommer eftersporgsler fra kommunen/praktikstederne og tilpasses unden-isningsstrukturen på skolen. Dermed har selve evalueringen af tilbuddet medfort et styrket samarbejde mellem SOSU Sjælland (Slagelse/Ringsted afdelingen) og kommunerne. til På trods af den manglende dokumentation af direkte effekt, er der en stor tro på, at ÅLC medvirker til bedre sproglige kompetencer og en oget fagllghed blandt eleverne, og dermed bedre forudsætninger for at fortsætte i uddannelsen. Dette kan også antages på baggrund af det rela tivt lave antal af elever fra ÅLC, der opsiges i praktikken. ÅLC fortsæt ter som tilbud på afdelingen i Slagelse, og det skal vurderes, om tilbud det skal spredes ud til samtlige afdelinger i SOSU Sjælland. Skema 3.4.2: Evaluering af arbejdet med stærkere kobling mellem skoledel og praktikdel Hvilke konkrete aktiviteter For at imodekomme udfordringen i forhold til at skabe en sammenhar skolen iværksat for at hæng mellem skoledel og praktikdel for eleven, ansatte SOSU Sjælland i styrke lærernes, virksomhe en praktikkonsulent på hver afdeling. Derudover blev der ansat dernes og praktikvejledernes en praktik- og uddannelseskonsulent til at koordinere og udvikle indsamarbejde om det fælles satsen, og som er ansvarlig for udvildingen af samarbejdet mellem skole uddannelsesansvar over for og praktik. den enkelte elev? Nogle af praknkkonsulenternes opgaver er: introducere eleverne til de generelle forventninger, de vil mode på praktikstedet 22