Kom i gang med en kommunal sygeplejerskeprofil miniguide

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kom i gang med en kommunal sygeplejerskeprofil miniguide"

Transkript

1 Kom i gang med en kommunal sygeplejerskeprofil miniguide

2 Kom i gang med en kommunal sygeplejerskeprofil miniguide Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto: Jeppe Carlsen Layout: Dansk Sygeplejeråd Tryk: Dansk Sygeplejeråd Grafisk Enhed Copyright Dansk Sygeplejeråd 2011 ISBN: Alle rettigheder forbeholdes. Fotografisk, mekanisk eller anden form for gengivelse eller mangfoldiggørelse er kun tilladt med angivelse af kilde.

3 3

4 Forord Dansk Sygeplejeråd ønsker at styrke fokus på sygeplejeprofessionen og sygeplejen i kommunerne. Den kommunale sundhedssektors betydning i det samlede sundhedsvæsen øges væsentligt fremover. Det skyldes bl.a. udviklingen i sundhedsvæsenet, ændrede sygdomsmønstre med flere kronisk syge, flere ældre, og ikke mindst det økonomiske og ressourcemæssige pres på en samlet sundhedssektor. Kommunerne oplever et øget pres på hjemmesygeplejen i form af flere og mere komplekse opgaver og en betydelig opgaveflytning fra det regionale sundhedsvæsen til den kommunale sygepleje. Derfor er det nødvendigt at synliggøre de sygeplejefaglige opgaver i kommunerne, da netop sygeplejerskerne har afgørende betydning for borgernes sundhed og sikkerhed. Dansk Sygeplejeråd og Fagligt Selskab for Sygeplejersker i primærområdet ønsker med denne guide at bidrage med et konkret redskab til at øge opmærksomheden på sygeplejerskernes særlige rolle i det kommunale sundhedsvæsen, både i forhold til borgernes sundhed og sygdom, og i forhold til at skabe sammenhæng i sygeplejen på tværs af sektorer. Ved at udarbejde sygeplejerskeprofiler skabes et solidt grundlag for at træffe bevidste faglige valg om, hvilke patientsituationer og funktioner sygeplejerskerne skal varetage. Samtidig bliver det tydeligt, hvor den sygeplejefaglige udvikling skal styrkes. Vi håber, at du og dine kollegaer kan anvende denne miniguide som et konkret redskab i jeres arbejde med at beskrive og udvikle den kommunale sygepleje samt stille skarpt på behovet for sygeplejerskers faglige kompetencer på jeres arbejdsplads. Kom godt i gang! Venlig hilsen Dorte Steenberg Næstformand, Dansk Sygeplejeråd Sus Led Formand for Fagligt Selskab for Sygeplejersker i primærområdet 4

5 BAGGRUND Nye rapporter om hjemmesygepleje 1 kortlægger udviklingen af hjemmesygeplejens opgaver og beskriver, hvilke udfordringer fremtidens hjemmesygepleje står over for. Ændringer i sygehusaktiviteten i form af kortere indlæggelser, konverteringen af stationær til ambulant aktivitet, nye og bedre behandlingsmuligheder, accelererede patientforløb, telemedicin samt en generel opgaveøgning i det samlede sundhedsvæsen betyder, at der kommer nye og mere komplekse opgaver i hjemmesygeplejen. Dertil kommer, at den kommunale medfinansiering af regionale sundhedsydelser samt sundhedsaftalerne betyder, at man også i hjemmesygeplejen har fokus på forebyggelse af indlæggelser og på at sikre sammenhængende patientforløb på tværs af sektorerne. Hjemmesygeplejen varetager opgaver efter 138 i Sundhedsloven, og leverer ydelser til alle borgere uanset alder. Knap 20 % af modtagerne af hjemmesygepleje er under 65 år. Hjemmesygeplejen leverer således ikke kun sygepleje til ældre i eget hjem eller plejebolig, men også til børn, unge og voksne i eget hjem eller i sociale botilbud. Kilde: Hjemmesygepleje dokumentation og styring, KL 2011 Sundhedsministeriets rapport om den ældre medicinske patient 2 peger på, at der er stor variation på tværs af kommuner med hensyn til forekomsten af korte indlæggelser og genindlæggelser, og det indikerer, at der er potentiale for at reducere omfanget af uhensigtsmæssige indlæggelser. Sundhedsstyrelsen lægger op til en styrket indsats for den ældre medicinske patient 3, så patienterne kan hjemtages hurtigere fra sygehus. Hjemmesygeplejen kan i særdeleshed bidrage til dette, da mange patientforløb involverer hjemmesygeplejen, og fordi hjemmesygeplejen med intensiverede indsatser kan bidrage 1 Fremtidens hjemmesygepleje statusrapport og Fremtidens hjemmesygepleje - udfordringsrapport. KL og Sundhedskartellet, marts En analyse af ældre medicinske patienters forløb - på tværs af kommuner og regioner, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, oktober Styrket indsats for den ældre medicinske patient fagligt oplæg til en national handlingsplan, Sundhedsstyrelsen

6 til at forebygge, at borgerne får behov for (gen)indlæggelser på sygehus. Det får betydning for sygeplejerskernes fremtidige samarbejde både internt mellem de forskellige faggrupper i kommunen, og på tværs af sektorer mellem kommune, sygehus og almen praksis. Udviklingen giver anledning til nye overvejelser om, hvilke faglige kompetencer, efter- og videreuddannelse, og grad af specialisering hjemmesygeplejersken skal have, samt hvilken rolle hjemmesygeplejen skal spille i det fremtidige sundhedsvæsen. Desuden kan sygeplejersker være med til at sætte nye udviklingstiltag og kommunale sundhedstilbud i gang og sætte fokus på meningsfuld dokumentation. Flere nye og mere komplekse opgaver i den kommunale sygepleje: 1. Konkrete kliniske opgaver fx medicinering, sårpleje, dræn, sonder, katetre, iv-adgang samt opgaver i relation til udredning, klargøring til elektive indgreb og mobilisering efter operation. 2. Koordinerende og logistiske opgaver i relation til ambulante udrednings- og behandlingsforløb. Herunder et øget antal borgere med komplekse sygdomme, som kræver øget koordinering af undersøgelser. Desuden samarbejde med en række nye specialiserede aktører i form af fx udgående specialteams fra sygehussektoren. 3. Information og vejledning, herunder psykosocial støtte og pleje som følge af angst og utryghed relateret til at være syg (af fx kræft eller hjertesygdom). De vejledende opgaver er især målrettet kronisk syge og i forhold til medicinering, fx oplæring i insulingivning, inhalationsmedicin, kateterpleje og stomipleje. Kilde: Fremtidens hjemmesygepleje Statusrapport, KL og Sundhedskartellet, marts

7 Udviklingen i antal sygeplejersker i kommunerne Til trods for en betydelig vækst i opgaverne er antallet af sygeplejersker i kommunerne ikke steget gennem de seneste 10 år. Antallet af hjemmesygeplejersker skal ses i lyset af, at der er kommet betydeligt flere social- og sundhedsassistenter i kommunerne. Der vil i fremtiden blive behov for flere sygeplejersker i kommunerne til at varetage de nye opgaver, som spænder vidt Basisspl Kilde: Fremtidens sygepleje statusrapport, KL og Sundhedskartellet, Derfor en sygeplejerskeprofil for sygeplejersker i kommunerne Udviklingen i den kommunale sygepleje forudsætter, at I som sygeplejersker har den nyeste viden, uddannelse og de rette kompetencer for at kunne yde en høj faglig kvalitet i sygepleje, behandling, forebyggelse og rehabilitering. Det er desuden vigtigt, at jeres ressourcer bruges optimalt i den daglige praksis, så der lokalt skabes de bedst mulige rammer for at udvikle og forbedre sygeplejen, behandlingen og patientforløbene. Der er løbende ændringer i arbejdsdelingen mellem de forskellige faggrupper i sygeplejen, og her er det vigtigt, at arbejdsdelingen lokalt sker på baggrund af faglige overvejelser. Udarbejdelsen af en lokal sygeplejerskeprofil kan være med til at synliggøre netop de funktioner sygeplejersken skal varetage, men også de opgaver, der med fordel kan flyttes fra jer til andre faggrupper eller fra læger til jer. Udvikling af lokale sygeplejerskeprofiler kan følges op med udvikling af profiler for de andre sundhedsfaglige personalegrupper i kommunen. 7

8 Hvad er en sygeplejerskeprofil? En sygeplejerskeprofil synliggør og beskriver tre ting: For det første - hvilke sundhedstilbud, sygepleje og behandling, I som sygeplejersker skal prioritere i den daglige praksis. For det andet - i hvilke praksissituationer og hvornår i patientforløbet, der kræves sygeplejerskekompetencer. For det tredje - hvilke sygeplejerskeressourcer, kompetencer og kvalifikationer, der er påkrævet lokalt, for at yde en høj kvalitet i sygeplejen, sikre høj patientsikkerhed og sikre udvikling af sygeplejefaglige indsatser. En sygeplejerskeprofil udarbejdes lokalt i det felt sygeplejerskerne arbejder i. Det kan være i et sundhedscenter, en sygeplejeklinik, hjemmesygeplejen, akutteam m.v. Med en sygeplejerskeprofil bliver det samtidig synligt for brugerne, de politiske beslutningstagere og jer selv, hvilke funktioner I skal have, for at brugerne tilbydes faglig forsvarlig 4 sygepleje. Redskaber til brug for udvikling af en sygeplejerskeprofil Det er brugernes behov og helhedssituation (fysisk, psykisk og socialt), der afgør graden af behov for sygeplejerskekompetencer. Der tages udgangspunkt i: Brugerne og deres aktuelle situation (praksissituationer) Gældende lovgivning Sygeplejerskens fire funktionsområder Den danske kvalifikationsramme, som beskriver niveauforskellen mellem uddannelser Hvordan kommer man i gang med en sygeplejerskeprofil? Brug guiden her som det første skridt på vejen mod at udarbejde en sygeplejerskeprofil på jeres arbejdsplads. En profil bygger på grundige, sygeplejefaglige drøftelser mellem sygeplejersker, tillidsrepræsentanter og ledere. Start med at gøre jer klart, hvorfor I har brug for en sygeplejerskeprofil på jeres arbejdsplads, og hvordan I har tænkt jer at bruge den. Skal der fx lægges en langsigtet strategi for den forebyggende og/eller behand- 4 Faglig forsvarlighed, Dansk Sygeplejeråd

9 lende sygepleje eller for fremtidig kompetenceudvikling og efteruddannelsesbehov? Nogle gode råd Planlæg møderne i god tid og inddrag alle sygeplejerskerne. Udarbejd en fælles/ ensartet skabelon til at nedskrive guldkornene/ konklusionerne fra debatmøderne. Det er svært at huske bagefter, når profilen skal beskrives. Gør det enkelt. Tænk over, at I/sygeplejerskene skal kunne anvende profilen som et redskab i det daglige arbejde. Formuleringerne skal ikke være visionære eller som hensigtserklæringer. Tag eventuelt kontakt til andre sygeplejersker, som har udarbejdet profiler, og få gode råd. Tag udgangspunkt i brugerens dokumenterede behov for sygepleje og følg de fire trin og nedenstående spørgsmål, som inspiration til jeres drøftelser. Se yderligere på: Trin 1 Beskrivelse af brugernes praksissituationer I beskriver og definerer de praksissituationer, der er aktuelle for jeres felt. I kan eventuelt blive inspireret af Marit Kirkevolds beskrivelse af de fire praksissituationer ( bilag 1), og Marit Strandquists arbejde med KOMPASS 56, der er et kompetencebaseret styringssystem i kommunerne. Formålet med KOMPASS er kvalitet for brugeren, motiverende arbejdspladser for de ansatte og effektive ydelser for arbejdsgiveren gennem rigtig brug af kompetenser. Ud fra hver af jeres praksissituationer beskrives krav til viden, færdigheder, kompetencer og behov for koordination for at kunne yde en optimal sygepleje. Her kan sygeplejerskens færdigheder eventuelt beskrives ud fra P. Benner, og I kan ligeledes med fordel tage udgangspunkt i taksonomien fra Den danske kvalifikationsramme (bilag 3), så beskrivelsen viser vidensniveauet. Hermed bliver det tydeligt for jer, hvornår og hvilke sygeplejerskekompetencer, der er påkrævet. Hvordan definerer I fx en kompleks situation? Hvad kræver den enkelte patientsituation af sygeplejefaglige kompetencer og samarbejde både internt mellem faggrupper i kommunen og tværsektorielt? Andre situationer kan fx være: en akut-, en stabil-, en forebyggende - eller en rehabiliteringssituation. 5 Kompetence i hjemmetjenesten - Kvalitet og forutsigbarhet for pasienten, Marit Strandquist, Norsk Sykepleier Forbund KOMPASS, rapport, Norsk Sykepleier Forbund

10 Trin 2 Gældende lovgivning - Hvad er de overordnede rammer og forudsætningerne for at yde sygepleje i jeres arbejdsfelt? Gennemgå rammer og forudsætninger sammen og forhold jer til forudsætningerne for at yde kvalitet i sygeplejen på jeres arbejdsplads. Drøft og tag stilling til nedenstående. Hvilke rammer og krav sætter: Lovgivningen? Særligt sundhedsloven, serviceloven, autorisationsloven og vejledning om hjemmesygeplejen (Vejledning nr. 102 af 11/12/2006) 7. Sundhedsaftalerne? Sundhedsstyrelsens anbefalinger? Styrket indsats for den ældre medicinske patient fagligt oplæg til en national handlingsplan Demensindsatsen Forløbsprogrammer og pakkeforløb for borgere med kroniske sygdomme, m.v. KLs ældrepolitiske og sundhedspolitiske udspil? Nye prioriteringer af indsatser og udviklingsretninger, fokus på hjælp til selvhjælp. Den kommunale sundhedsprofil? Hvordan er sammensætningen af køn, alder, civilstand og øvrige sociale forhold? Hvilke sundhedsindsatser er der behov for i fremtiden i jeres kommune? Den kommunale sundhedspolitik? Mål og visioner for forebyggelse, behandling og sygepleje, sammenhængende forløb Specielle tilbud til borgerne Nye udviklingsmuligheder i sygeplejen, fx sygeplejersker med ekspertfunktioner, nye opgavefordelinger Organiseringen af sygeplejen i kommunen. 7 Vejledning om hjemmesygeplejen. VEJ nr 102 af 11/12/

11 Trin 3 Sygeplejerskens fire funktionsområder - Gå i dybden i forhold til praksissituationerne I kan drøfte og tage stilling til, hvad de fire funktionsområder (bilag 2) betyder helt konkret i jeres hverdag. Hvad er fx et komplekst forløb i jeres arbejdsfelt, og på hvilke områder skal sygeplejersker have specialviden? Skal sygeplejersken have en videreuddannelse for at varetage specielle funktioner eller andre kompetencer? Her kan I tage udgangspunkt i de praksissituationer, I selv har defineret og beskrevet i jeres felt, så jeres funktionsområder relateres til jeres konkrete brugere og praksissituationer. Hvor er det nødvendigt med sygeplejerskekompetencer, og hvor kan andre faggrupper tage over? Det er vigtigt at have fokus på faglig forsvarlighed i jeres prioriteringer. Begrebet faglig forsvarlighed forstås her som en absolut mindste norm, som sygeplejen i praksis bør ligge et niveau over for at sikre, at sygeplejen udføres med omhu og samvittighedsfuldhed 8. Sygeplejersker udfører sygepleje De konkrete kliniske opgaver er stigende i hjemmesygeplejen, herunder nye opgaver med forberedelse af brugeren til elektive indgreb og mobilisering efter operation. Beskriv ud fra de forskellige praksissituationer, hvad der er karakteristisk ved jeres handling og vurdering. Hvilke vidensområder og niveau samt sygeplejefaglige kompetencer kræves? Hvilke sygeplejeopgaver skal I prioritere? Hvorfor? Hvor i patientforløbet 9 er der brug for jeres viden og kompetencer i hvilke situationer? Det er en fordel at beskrive patientforløbet først. Hvordan definerer I specialiseret sygepleje? Er der behov for sygeplejersker med specialviden? På hvilket uddannelsesniveau? Ved hvilke brugere / forløb / praksissituationer er det tilstrækkeligt, at I fungerer som konsulenter? Hvordan sikrer I fokus på forebyggelse af risikofaktorer og folkesygdomme? Hvilken indsats kræver det og hvilke kompetencer? Hvad er sygeplejerskens ansvar? 8 Autorisationsloven kap : En autoriseret sundhedsperson er under udøvelsen af sin virksomhed forpligtet til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed, herunder ved benyttelse af medhjælp, økonomisk ordination af lægemidler m.v. 9 Summen af de aktiviteter, kontakter og hændelser i sundhedsvæsenet, som en patient eller en defineret gruppe af patienter oplever i relation til den sundhedsfaglige ydelse (definition i DSKS 2003) 11

12 Sygeplejersker leder, planlægger og koordinerer sygepleje De koordinerende og logistiske opgaver er stigende i den kommunale sygepleje. Hvilke patientgrupper og -forløb skal I prioritere at lede, planlægge og koordinere? Det er her vigtigt at huske, at den enkelte bruger/patientsituation ofte skifter mellem de forskellige praksissituationer. Hvordan sikrer I som sygeplejersker: Sammenhæng i patientforløbene? Inddragelse af brugere og deres pårørende? Opfyldelse af sundhedsaftalerne? Hvordan formaliserer I samarbejdet med sygehuse, almen praksis og sundhedscentre? Skal der være sygeplejersker, der særligt beskæftiger sig med forløbskoordination hos de svageste brugere? Skal der visiteres til sygepleje i jeres område? Hvordan skal det gøres? Hvilke konsekvenser har det for brugerne, hvis det ikke er sygeplejersker, der visiterer til sygepleje? Hvordan sikrer I, at I løbende bliver konsulteret i patientforløb, som udvikler sig til at være komplekse? Hvordan samarbejder I med andre specialuddannede sygeplejersker (fx sundhedsplejersker, konsultationssygeplejersker m.v.)? Hvordan arbejder I med dokumentation i praksis, hvad er jeres rolle vedrørende: Udarbejdelse af handle-/plejeplaner til alle brugere, så den sundhedsfaglige indsats er planlagt og koordineret? Daglig dokumentation? Udskrivnings- og koordinationsaftaler? Inddragelse af brugerne og deres pårørende? Hvilke kompetencer kræver ovenstående dokumentation af jer? Sygeplejersker formidler sygepleje De vejledende opgaver og information til brugere og pårørende, især i relation til kronisk syge, fylder meget i hjemmesygeplejen. Hvad skal formidles til pårørende? Hvordan skal formidlingen ske, dvs. med hvilke midler og redskaber, og hvad er jeres rolle? Og hvem formidler hvad? Hvordan forbedrer I dialogen mellem jer og pårørende? Hvad er jeres rolle i uddannelse og undervisning af studerende og elever? 12

13 Hvilke it-redskaber har I som sygeplejersker brug for? Her tænkes fx på anvendelse af telemedicin, videokonferencer, videolæring. Hvordan skal de anvendes? Hvordan synliggør I resultaterne og kvaliteten i sygeplejen? Overfor brugere og pårørende, borgere, politikere og forvaltning? Hvordan formidler I den nødvendige viden om brugeren til de andre sundhedsprofessionelle, som indgår i patientforløbet? Sygeplejersker udvikler sygepleje Sygeplejersker er forpligtet til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed. Det betyder, at vi som sygeplejersker er med til at sikre en kontinuerlig udvikling af sygeplejen, så brugerne tilbydes faglig forsvarlig sygepleje, som står mål med de kvalitetskrav, der stilles. Hvordan arbejder I som sygeplejersker med at: Forbedre kvaliteten i sygeplejen? Anvende udviklingsprojekter i sygeplejen? Deltage i forskningsprojekter? Anvende den nyeste forskningsbaserede viden i den daglige praksis? Hvilke kompetencer kræves for at udvikle sygeplejen? Er kompetencerne tilstede? Hvordan samarbejdes med de andre faggrupper i udviklingen af sygeplejen hvilken rolle har sygeplejersken? Hvilke områder af sygeplejepraksis skal i de kommende år prioriteres med hensyn til at udvikle sygeplejen? Hvad er jeres rolle i arbejdet med patientsikkerhed og med at skabe en åben læringskultur - herunder rapportering af fejl og utilsigtede hændelser? Hvilken strategi findes der i kommunen/ lokalområdet for kursusvirksomhed og efter/videreuddannelse rettet mod sygeplejerskerne? Er den tidssvarende? Hvilken strategi findes for at sikre, at viden fra kurser og efter- og videreuddannelse anvendes? Hvem skal sikre videndeling lokalt? Trin 4 Skriv sygeplejerskeprofilen ned, så I kan bruge den som grundlag for jeres arbejde. I den forbindelse kan I overveje, om der fx skal være en person med ansvar for udvikling og uddannelse m.v. På ledelsesniveau kan man overveje, om der er idé i at udvikle en eller flere profiler, fx for sygeplejersker med specialviden, for sygeplejersker der arbejder med udvik- 13

14 ling og forskning, og for sygeplejersker der arbejder med sundhedsfremmende og forebyggende indsatser eller rehabilitering. I skal også overveje, hvordan jeres sygeplejerskeprofil bliver kendt både i jeres afdeling, distrikt og af tværsektorielle samarbejdspartner, brugere, pårørende, ledelse m.v. Drøft profilen med de andre faggrupper, som I samarbejder med i dagligdagen, så de har kendskab til arbejdsfordelingen. Det vil, som tidligere nævnt, være en fordel at udarbejde profiler for alle faggrupper. Det er vigtigt, at I jævnligt drøfter og justerer sygeplejerskeprofilen, da sygeplejen og brugergrundlaget er i konstant udvikling. Sygeplejerskeprofilen kan også gøres tilgængelig på offentlige hjemmesider, fx så brugere, pårørende og fagprofessionelle kan læse den der, og på Dansk Sygeplejeråds hjemmeside 14

15 Bilag I De fire praksissituationer identificeret af Marit Kirkevold Den akutte situation. Karakteriseret ved pludselige og/eller uventede ændringer i brugerens tilstand. Situationen er dramatisk, kompleks og uoverskuelig og kræver øjeblikkelige sygeplejehandlinger 2. Den problematiske situation. Karakteriseret ved, at situationen er uklar/ustabil og svær at definere og forudse. 3. Den ikke-problematiske situation. Karakteriseret ved, at situationen er stabil inden for det grundlæggende område (fx stemningsleje og kommunikation). Brugerens problemer og behov er kendte. 4. Den problem identificerende situation. Karakteriseret ved forudsigelighed af problemer og nødvendige handlinger før de opstår. Her inddrages det sundhedsfremmende og forebyggende perspektiv. Hver praksissituation identificeres, beskrives og eksemplificeres. Ud fra hver praksissituation beskrives de kompetencer, der kræves til hver situationstype, og hvornår der er behov for sygeplejerskens kompetencer. En bruger kan i et forløb svinge mellem de forskellige typer af situationer, som derfor kræver varierende grad af tilstedeværelse af sygeplejerske og/eller af andre faggrupper. Kompetence i hjemmetjenesten - KOMPASS - af Marit Strandquist, NSF 11 Grundlaget for udviklingen af det kompetencebaseret styringssystem KOMPASS udspringer af Marit Kirkevolds praksissituationer. Ud fra hver praksissituation beskrives de kompetencer, der kræves til hver situationstype, og hvilke faggrupper der har disse kompetencer, fx sygeplejerske, sosuassistent eller sosu-hjælper. Netop forståelsen for de forskellige patientsituationer var afgørende for udviklingen af et værktøj til beregningen af en kompetencebaseret bemandningsplan for den kommunale sygepleje. I KOMPASS identificerede de deltagende kommuner seks forskellige situationstyper, som kræver forskellig grad af sygeplejerskekompetencer og kompetencer fra andre sundhedsfaglige professioner. De seks situationskategorier: Uafklaret situation Afklaret stabil situation Afklaret ustabil situation Afklaret kompleks situation Ustabil situation Akut situation 10. Kirkevold M.: Vitenskap for praksis. Oslo: Ad Notam Gyldendal; Kompetence i hjemmetjenesten - Kvalitet og forutsigbarhet for pasienten, Marit Strandquist, Norsk Sykepleier Forbund

16 Bilag 2 Sygeplejerskers fire funktionsområder 12 Sygeplejersker har 4 funktionsområder uanset om man arbejder i en kommune, på et sygehus eller et helt tredje sted i sundhedsvæsenet. 1. At udføre sygepleje, dvs. at sygeplejersken udfører den konkrete sygepleje hos patienten, omfattende identifikation af sygeplejebehov, målsætning, gennemførelse, evaluering og justering. 2. At lede sygepleje, dvs. at sygeplejersken varetager den faglige ledelse af indholdet i ydelsen ved udformning og gennemførelse af den enkelte patients plan for plejen. Desuden varetages de administrative og koordinerende funktioner omkring pleje- og behandlingsprogram for en eller flere patienter, inkl. eventuel arbejdsledelse i forbindelse hermed. Der er altså ikke her tale om at varetage opgaver i en ledende stilling. 3. At formidle sygepleje, dvs. at sygeplejersken formidler sin sygeplejeviden til andre, fx kolleger, samarbejdsparter og uddannelsessøgende. 4. At udvikle sygeplejen, dvs. at sygeplejersken systematisk sætter egen og andres sygeplejepraksis i et større perspektiv for at udvikle bedre sygeplejetilbud. Udvikling af sygeplejen omfatter således også deltagelse i f.eks. kvalitetsudviklingsprojekter for behandlings- og plejeforløb. 12 Sundhedsministeriet, Finansministeriet, KL, Amtsrådsforeningen, Dansk Sygeplejeråd m.fl. (1995): Redegørelse fra udvalget vedrørende analyse af sygeplejerskeområdet 16

17 Bilag 3 Den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelse En kvalifikationsramme er en samlet systematisk beskrivelse af de forskellige typer af grader som udbydes inden for et givent uddannelsessystem. Kvalifikationsrammen beskriver de forskellige uddannelsesniveauer, herunder niveau for viden, færdigheder og kompetencer. Den danske kvalifikationsramme Bachelorniveau Personer der opnår grader på dette niveau Viden Skal have viden om teori, metode og praksis inden for en profession eller et eller flere fagområder. Skal kunne forstå og reflektere over teorier, metode og praksis. Færdigheder Skal kunne anvende et eller flere fagområders metoder og redskaber samt kunne anvende færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for fagområdet/erne eller professionen. Skal kunne vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger samt begrunde og vælge relevante løsningsmodeller. Skal kunne formidle faglige problemstillinger og løsningsmodeller til fagfæller og ikke-specialister eller samarbejdspartnere og brugere. Kompetencer Skal kunne håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i studie- eller arbejdssammenhænge. Skal selvstændigt kunne indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang. Skal kunne identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring i forskellige læringsmiljøer. Det kan være en fordel at se kvalifikationsrammen ift. niveauet over og under. Se mere på Undervisningsministeriet hjemmeside 17

18 Bilag 4 Referencer En analyse af ældre medicinske patienters forløb - på tværs af kommuner og regioner, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, oktober 2009 Styrket indsats for den ældre medicinske patient fagligt oplæg til en national handlingsplan, Sundhedsstyrelsen 2011 Regioner og kommuners samarbejde om ældre, medicinske patienter, Fokus -Forum for Kvalitet og Udvikling i offentlig Service, (FOKUS) juli 2011 Patientrettet forebyggelse i kommunerne. En kortlægning af patientrettede forebyggelsestilbud (rehabilitering) til borgere med type 2-diabetes, hjerte-karsygdom og kronisk obstruktiv lungesygdom i alle danske kommuner. Trygfondens forebyggelsescenter og Statens Institut for Folkesundhed 2011 Sundhedsloven. LBK nr. 913 af 13/07/ Vejledning om hjemmesygeplejen. Vejledning nr. 102 af 11/12/2006, Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler, Sundhedsstyrelsen Status for arbejdet med sundhedsaftalerne og eksempler på løsninger. Evaluering af sundhedsaftalerne, Sundhedsstyrelsen 19. januar 2011 Rapport om ny videreuddannelse for sygeplejersker, Undervisningsministeriet Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005, Vitenskap for praksis. Marit Kirkevold, Oslo, Ad Notam Gyldendal; Kompetence i hjemmetjenesten - Kvalitet og forutsigbarhet for pasienten, Marit Strandquist, Norsk Sykepleier Forbund KOMPASS - rapport 2009, Norsk Sykepleier Forbund Fra novice til ekspert Mesterlighed og styrke i klinisk sygeplejepraksis, Patricia Benner Sygeplejeprofil 2009 baggrundsrapport, Faaborg Midtfyn kommune Faglig forsvarlighed, Dansk Sygeplejeråd

19 Forebyggelse er fremtiden. Pjecen beskriver, hvordan kommunerne og regionerne i fællesskab skal opruste på den borger- og patientrettede forebyggelse. Kom i gang med en sygeplejerskeprofil miniguide psykiatrien, Dansk Sygeplejeråd Hvilke funktioner skal sygeplejerskerne i kommunerne have i fremtiden? en guide til at udarbejde sygeplejerskeprofiler, Dansk Sygeplejeråd Din viden borgerens sikkerhed. På Projektet handler om, hvordan sygeplejerskernes fagidentitet kan styrkes, bl.a. ved at sygeplejersker bliver bedre til at argumentere for, hvor vi gør en forskel for borgeres og patienters sundhed og sikkerhed. Redegørelse fra udvalget vedrørende analyse af sygeplejerskeområdet, Sundhedsministeriet, Finansministeriet, KL, Amtsrådsforeningen, Dansk Sygeplejeråd m.fl. (1995). Fremtidens hjemmesygepleje statusrapport, KL og Sundhedskartellet, marts Fremtidens hjemmesygepleje udfordringsrapport, KL og Sundhedskartellet, marts Hjemmesygepleje dokumentation og styring, KL Udfordringer i kommunernes organisering af sundhedsområdet, KL www. kl.dk Nye ældre, nye muligheder, KL s ældrepolitiske udspil 2010 Den danske kvalifikationsramme. Undervisningsministeriet hjemmeside dk Den Danske Kvalitetsmodel. Joint Commission on Accreditation of Health Care Organizations (2002): Health Care at the Crossroads. Findes på Hjemmesygeplejens opgaver i udvikling, DSI 2009 Find yderligere materiale på Dansk Sygeplejeråd - Under udgivelser og fag kan du finde mere inspiration. KL under sundhed - Sundhedsstyrelsen

20 DANSK SYGEPLEJERÅD Sankt Annæ Plads 30 Postbox København K Tlf Fax dsr@dsr.dk Grafisk Enhed

MINIGUIDE KOM I GANG MED EN SYGEPLEJERSKEPROFIL

MINIGUIDE KOM I GANG MED EN SYGEPLEJERSKEPROFIL MINIGUIDE KOM I GANG MED EN SYGEPLEJERSKEPROFIL Miniguide Kom i gang med en sygeplejerskeprofil Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Layout: Dansk Sygeplejeråd Tryk: Dansk Sygeplejeråd Grafisk Enhed 12-86 Copyright

Læs mere

Kom i gang med en sygeplejerskeprofi l miniguide

Kom i gang med en sygeplejerskeprofi l miniguide Kom i gang med en sygeplejerskeprofi l miniguide Kom i gang med en sygeplejerskeprofi l? miniguide Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Foto: Fotograf Lizette Kabré Layout: Dansk Sygeplejeråd Tryk: Dansk Sygeplejeråd,2006

Læs mere

DANSK SYGEPLEJERÅD MED EN SYGEPLEJERSKEPROFIL. miniguide psykiatrien

DANSK SYGEPLEJERÅD MED EN SYGEPLEJERSKEPROFIL. miniguide psykiatrien DANSK SYGEPLEJERÅD KOM I GANG MED EN SYGEPLEJERSKEPROFIL miniguide psykiatrien 1 Kom i gang med en sygeplejerskeprofil Miniguide psykiatrien Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto: Søren Svendsen Layout:

Læs mere

Hvilke funktioner skal sygeplejerskerne i kommunerne have i fremtiden?

Hvilke funktioner skal sygeplejerskerne i kommunerne have i fremtiden? Hvilke funktioner skal sygeplejerskerne i kommunerne have i fremtiden? en guide til at udarbejde sygeplejerskeprofiler Hvilke funktioner skal sygeplejerskerne i kommunerne have i fremtiden? en guide til

Læs mere

Sygeplejeprofil i Skive Kommune

Sygeplejeprofil i Skive Kommune Sygeplejeprofil i Skive Kommune Indledning. Kommunerne kommer i fremtiden til at spille en større rolle i sundhedsvæsenet. De eksisterende kommunale sundhedstilbud bliver sammen med helt nye en del af

Læs mere

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune.

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune. 2 Sygeplejerskeprofil Roskilde Kommune. i Sygeplejerskeprofilen beskriver de udfordringer, forventninger og krav, der er til hjemmesygeplejersker i Roskilde Kommunes hjemmepleje. Sygeplejerskeprofilen

Læs mere

Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget

Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Et stærkt fag i udvikling Layout: Dansk Sygeplejeråd 12-28 Foto: Søren Svendsen Copyright Dansk Sygeplejeråd december 2014. Alle

Læs mere

Fagprofil - sygeplejerske.

Fagprofil - sygeplejerske. Odder Kommune. Fagprofil - sygeplejerske. For sygeplejersker ansat ved Odder Kommunes Ældreservice. I Odder Ældreservice arbejder medarbejderne ud fra: en rehabiliterende tilgang. en sundhedsfremmende

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune SYGEPLEJERSKEPROFIL for Svendborg Kommune FORORD Sundhedsloven og strukturreformen stiller forventninger og krav til sygeplejerskerne i kommunerne om at spille en central rolle i sundhedsvæsenet. I Svendborg

Læs mere

Sygeplejeprofil. -Sygeplejen Rebild

Sygeplejeprofil. -Sygeplejen Rebild Sygeplejeprofil -Sygeplejen Rebild Sygeplejeprofil Sygeplejeprofilen er udarbejdet med udgangspunkt i sygeplejerskernes egne oplevelser og hverdagsfortællinger, den gældende lovgivning omkring hjemmesygeplejen,

Læs mere

Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen

Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Den 4. april 2013 Ref.: KRL J.nr. 1303-0002 Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen Indledningsvist vil

Læs mere

Få mere tid til patienterne træk på sygeplejerskers høje kompetencer

Få mere tid til patienterne træk på sygeplejerskers høje kompetencer Få mere tid til patienterne træk på sygeplejerskers høje kompetencer Profil af konsultationssygeplejersker 2015 - Argumentation for værdien af sygeplejersker i almen praksis Opgaverne ændrer sig hastigt

Læs mere

Sygeplejerskeprofil. Til rette borger - I rette tid - På rette sted. Hvorfor har vi sygeplejersker i ældreplejen?

Sygeplejerskeprofil. Til rette borger - I rette tid - På rette sted. Hvorfor har vi sygeplejersker i ældreplejen? Sygeplejerskeprofil Sygeplejerskeprofil Hvorfor har vi rsker i ældreplejen? Udviklingen i sundhedsvæsnet som følge af kommunalreformen i 2007, herunder en ændring af opgavefordelingen mellem regioner og

Læs mere

ET SAMMENHÆNGENDE OG FOREBYGGENDE SUNDHEDSVÆSEN

ET SAMMENHÆNGENDE OG FOREBYGGENDE SUNDHEDSVÆSEN ET SAMMENHÆNGENDE OG FOREBYGGENDE SUNDHEDSVÆSEN DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SUNDHEDSPOLITIK En sammenhængende og forebyggende sundhedspolitik Dansk Sygeplejeråds holdninger til sundhedspolitik Grafisk

Læs mere

Kan kombinere viden om og reflektere over patients samarbejde med vejleder. i tværprofessionelt og Følges med vejleder eller

Kan kombinere viden om og reflektere over patients samarbejde med vejleder. i tværprofessionelt og Følges med vejleder eller Uge 1 intro til primærsektoren Forventningsafstemning Forberedelse til forventningssamtale Om viden: med fokus på sygepleje Planlægning af forløb Følges med vejleder Kan kombinere viden om til den akutte

Læs mere

Sygeplejerskeprofil for primærsygeplejersker i Lyngby-Taarbæk kommune

Sygeplejerskeprofil for primærsygeplejersker i Lyngby-Taarbæk kommune Sygeplejerskeprofil for primærsygeplejersker i Lyngby-Taarbæk kommune Ly n g by-ta a r bæ k Ko m m u n e Forord Dette er en pixiudgave af Lyngby-Taarbæk Kommunes Sygeplejeskeprofil Sygeplejerskeprofilen

Læs mere

Styrk den sundhedsfaglige indsats i plejeboligerne

Styrk den sundhedsfaglige indsats i plejeboligerne Styrk den sundhedsfaglige indsats i plejeboligerne Styrk den sundhedsfaglige indsats i plejeboligerne Dansk Sygeplejeråd Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Foto: Lizette Kabré Layout: Dansk Sygeplejeråd 2 forord

Læs mere

Sygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling

Sygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling Sygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling Sygeplejerskens unikke funktion er at bistå den enkelte, syg eller rask, med at udføre aktiviteter til fremme

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

Sygeplejeprofil. for hjemmesygeplejersker i Århus Kommune. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg

Sygeplejeprofil. for hjemmesygeplejersker i Århus Kommune. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Sygeplejeprofil for hjemmesygeplejersker i Århus Kommune Århus Kommune Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Sygeplejeprofilen er skrevet med udgangspunkt i sygeplejerskernes egne hverdagsfortællinger,

Læs mere

Fagprofil - Social- og sundhedsassistent.

Fagprofil - Social- og sundhedsassistent. Odder Kommune Fagprofil - Social- og sundhedsassistent. For social- og sundhedsassistenter ansat ved Odder Kommunes Ældreservice I Odder Ældreservice arbejder medarbejderne ud fra: en rehabiliterende tilgang.

Læs mere

En sådan proces kræver både konkrete politiske målsætninger, som alle kommuner forpligter sig på, og et samarbejde med regionen.

En sådan proces kræver både konkrete politiske målsætninger, som alle kommuner forpligter sig på, og et samarbejde med regionen. N O TAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne

Læs mere

d. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45

d. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45 Indholdsfortegnelse Samspil og sammenhæng... 5 Sundhed en fælles opgave... 6 Læsevejledning... 11 Det generelle... 12 Målgruppe... 12 Synliggørelse... 12 Borger-/patientrettet information og rådgivning...

Læs mere

Workshop DSKS 09. januar 2015

Workshop DSKS 09. januar 2015 Workshop DSKS 09. januar 2015 Sundhedsaftalerne -gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Fra nationalt perspektiv Bente Møller, Sundhedsstyrelsen Fra midtjysk perspektiv Oversygeplejerske

Læs mere

Kompleksitet i den kommunale sygepleje. - en pixiudgivelse fra Dansk Sygeplejeråd

Kompleksitet i den kommunale sygepleje. - en pixiudgivelse fra Dansk Sygeplejeråd Kompleksitet i den kommunale sygepleje - en pixiudgivelse fra Dansk Sygeplejeråd Denne pixiudgivelse er udarbejdet af Dansk Sygeplejeråd som en letlæst indføring i rapporten Kompleksitet i den kommunale

Læs mere

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Dansk Sygeplejeråds anbefalinger til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Forord Uanset hvor i sundhedsvæsenet sygeplejersker arbejder, møder vi borgere og patienter, der bruger komplementær

Læs mere

Kvalitetsmodel og sygeplejen

Kvalitetsmodel og sygeplejen Kvalitetsudvikling og Den Danske Kvalitetsmodel og sygeplejen Er det foreneligt med udvikling af vores fag? Eller i modsætning? Hvad siger sygeplejerskerne? Standardisering forhindrer os i at udøve et

Læs mere

Fakta om et styrket nært sundhedsvæsen

Fakta om et styrket nært sundhedsvæsen Fakta om et styrket nært sundhedsvæsen centrale tal fra KL s dataindsamling april 2013 Indledning KL foretager som en del af opfølgningen på udspillet om Det nære sundhedsvæsen, og som led i udmøntningen

Læs mere

Job- og personprofil for sygeplejerske i akutteam i Assens Kommune

Job- og personprofil for sygeplejerske i akutteam i Assens Kommune Job- og personprofil for sygeplejerske i akutteam i Assens Kommune Assens Kommune som arbejdsplads Assens Kommunes personalepolitik hviler på værdierne respekt, åbenhed, udvikling, arbejdsglæde og ordentlighed.

Læs mere

Proces på sundhedsområdet Det nære sundhedsvæsen

Proces på sundhedsområdet Det nære sundhedsvæsen Det nære sundhedsvæsen v/beskæftigelses-, social- og sundhedsdirektør Jesper Hosbond Jensen Økonomiaftalen for 2013 KL s udspil og anbefalinger Processen Uddrag af den politiske sundhedsaftale i Nordjylland

Læs mere

1. Formål med afdelingsprofilen side Hjemmesygeplejens virksomhedsområde side 3-5

1. Formål med afdelingsprofilen side Hjemmesygeplejens virksomhedsområde side 3-5 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Formål med afdelingsprofilen side 1 2. Organisering af hjemmesygeplejen side 1-2 a. Organisation b. Lovgrundlag c. Vejledning om hjemmesygepleje 3. Værdigrundlag side 2-3 4. Hjemmesygeplejens

Læs mere

Notat. Fysioterapi til personer med erhvervet hjerneskade Holdningspapir. Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence. Til: Hovedbestyrelsen

Notat. Fysioterapi til personer med erhvervet hjerneskade Holdningspapir. Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence. Til: Hovedbestyrelsen Notat Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence Til: Hovedbestyrelsen Fysioterapi til personer med erhvervet hjerneskade Holdningspapir Resume For fysioterapeuter er hjerneskaderehabilitering et kerneområde.

Læs mere

Kompetenceprofil. Forord Skrives af relevant ledelsesperson.

Kompetenceprofil. Forord Skrives af relevant ledelsesperson. 1 Kompetenceprofiler Sundhed og omsorg og Socialområdet handicap og psykiatri Kompetenceprofil Forord Skrives af relevant ledelsesperson. - Den færdige introducerede medarbejder - Opdelt i generel profil

Læs mere

Sygeplejen i fremtiden?

Sygeplejen i fremtiden? Sygeplejen i fremtiden? Den 5. november 2010 Silkeborg Workshop Fagidentitet og professionsudvikling i relation til det kommunale område. Inge Bank Sundheds- og Omsorgschef i Silkeborg Kommune 1 Fremtidens

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Medicinsk afdeling M, OUH Svendborg Sygehus 1

Indholdsfortegnelse. Medicinsk afdeling M, OUH Svendborg Sygehus 1 Indholdsfortegnelse Forord... 2 Formål med funktionsbeskrivelsen relateret til kompetencer... 2 Social- og sundhedsassistent - Novice - niveau 1... 4 Social- og sundhedsassistent - Avanceret nybegynder

Læs mere

REGIONALE BUDGETTER 2013: SÆT FOKUS PÅ ARBEJDSMILJØ OG ARBEJDSVILKÅR

REGIONALE BUDGETTER 2013: SÆT FOKUS PÅ ARBEJDSMILJØ OG ARBEJDSVILKÅR REGIONALE BUDGETTER 2013: SÆT FOKUS PÅ ARBEJDSMILJØ OG ARBEJDSVILKÅR Regionale budgetter 2013 Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Foto: Lizette Kabré Layout: Dansk Sygeplejeråd ISBN 978-87-7266-074-5 Grafisk

Læs mere

Forslag Kvalitetsstandard for den Kommunale Sygepleje 2016

Forslag Kvalitetsstandard for den Kommunale Sygepleje 2016 Forslag Kvalitetsstandard for den Kommunale Sygepleje 2016 Kvalitetsstandard for kommunalsygepleje Kvalitetsstandarden er en beskrivelse af serviceniveauet i Faaborg Midtfyn Kommune. Formålet med sygeplejefaglig

Læs mere

Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010

Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010 Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010 Oplæg til temaer i en politisk sundhedsaftale mellem kommunerne og Region Sjælland Baggrund: Senest januar 2011 skal

Læs mere

3. generation sundhedsaftaler kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region

3. generation sundhedsaftaler kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region 3. generation sundhedsaftaler 2015-2018 98 kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region Repræsentanter udpeget af regionsrådet, kommunekontaktråd (KKR), PLO i regionen Region Hovedstaden, sundhedsaftaler

Læs mere

DSR S PRINCIPPER FOR EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE TIL SYGEPLEJERSKER

DSR S PRINCIPPER FOR EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE TIL SYGEPLEJERSKER DSR S PRINCIPPER FOR EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE TIL SYGEPLEJERSKER DSR s principper for efter- og videreuddannelse til sygeplejersker Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Layout: Dansk Sygeplejeråd Tryk: Dansk

Læs mere

Sæt kursen for fremtidens sygepleje

Sæt kursen for fremtidens sygepleje Sæt kursen for fremtidens sygepleje Et debatoplæg fra Dansk Sygeplejeråd Sæt kursen for fremtidens sygepleje - Et debatoplæg fra Dansk Sygeplejeråd Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Foto: Lizette Kabré Layout:

Læs mere

KL's dataindsamling om sundhedsområdet 2017: Bemærkninger til tabeller

KL's dataindsamling om sundhedsområdet 2017: Bemærkninger til tabeller KL's dataindsamling om sundhedsområdet 2017: Bemærkninger til tabeller Baggrund KL har siden efteråret 2012 gennemført spørgeskemaundersøgelser til alle landets kommuner vedr. status for kommunernes sundhedsindsatser.

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen. Dansk Industri 24.Oktober 2014

Det nære sundhedsvæsen. Dansk Industri 24.Oktober 2014 Det nære sundhedsvæsen Dansk Industri 24.Oktober 2014 Ældre medicinske patienter Sundhedsudgifter pr. indbygger fordelt på aldersgrupper, 2010 Udviklingen i antal korttidsindlæggelser pr. 1.000 borgere

Læs mere

Baggrund Det samlede akutområde varetages af hospitalerne, 1813/vagtlægerne, almen praksis og kommunerne.

Baggrund Det samlede akutområde varetages af hospitalerne, 1813/vagtlægerne, almen praksis og kommunerne. Notat Juli 2017 Kommissorium udviklingen af akutområdet 2018 Indledning I udviklingen af det borgernære sundhedsvæsen spiller akutområdet og udviklingen af indsatserne og samspillet med hospital, almen

Læs mere

Et sammenhængende sundhedsvæsen med borgeren i centrum

Et sammenhængende sundhedsvæsen med borgeren i centrum Sundhed en fælles opgave Sundhedsaftalen 2010-2014 Indledning Kommunalbestyrelserne i de 17 kommuner og Region Sjælland ønsker med denne aftale at sætte sundhed som en fælles opgave på dagsordenen i såvel

Læs mere

Status på forløbsprogrammer 2014

Status på forløbsprogrammer 2014 Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer

Læs mere

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive ramt af sygdom, kan have brug for en sammenhængende indsats fra både

Læs mere

Sundhedsaftalen i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/ Sundhed og Omsorg Graabjergvej 3A, 5856 Ryslinge

Sundhedsaftalen i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/ Sundhed og Omsorg Graabjergvej 3A, 5856 Ryslinge Sundhedsaftalen 2015 18 i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/1 2016 1 Tredje generation 2001-14 2007-10 2 Selve aftalen Politisk del Målsætninger Udviklingsafsnit Administrativ

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Delegation i en kommunal kontekst. KL s konference om delegation og kommunal praksis på området 10. November 2014 Overlæge Bente Møller

Delegation i en kommunal kontekst. KL s konference om delegation og kommunal praksis på området 10. November 2014 Overlæge Bente Møller Delegation i en kommunal kontekst KL s konference om delegation og kommunal praksis på området 10. November 2014 Overlæge Bente Møller Hvorfor er delegation relevant? Og hvad betyder det i en kommunal

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Strategiplan for udvikling af det nære sundhedsvæsen

Strategiplan for udvikling af det nære sundhedsvæsen Strategiplan for udvikling af det nære sundhedsvæsen Udvalget for 19. marts 2012 Disposition: 1. Tidsplan 2. Afgrænsning af det nære sundhedsvæsen 3. Nye krav til kommunerne i det nære sundhedsvæsen 4.

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 04/2016 - Modul 11 Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige forhold...

Læs mere

Et stærkt fag i udvikling

Et stærkt fag i udvikling Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne. Chefkonsulent Steen Rank Petersen

Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne. Chefkonsulent Steen Rank Petersen Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne Chefkonsulent Steen Rank Petersen 15-11-2012 Kommunernes første fælles sundhedspolitiske udspil Med udspillet melder

Læs mere

Strategi for udvikling af sygeplejen. på Sygehus Thy-Mors

Strategi for udvikling af sygeplejen. på Sygehus Thy-Mors Strategi for udvikling af sygeplejen på Sygehus Thy-Mors 2 Indledning Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Strategi for udvikling af sygeplejen på Sygehus Thy-Mors... 4 At udføre sygepleje... 4 At lede

Læs mere

KL's dataindsamling om sundhedsområdet 2018: Bemærkninger til tabeller

KL's dataindsamling om sundhedsområdet 2018: Bemærkninger til tabeller KL's dataindsamling om sundhedsområdet 2018: Bemærkninger til tabeller Baggrund KL har siden efteråret 2012 gennemført spørgeskemaundersøgelser til alle landets kommuner vedr. status for kommunernes sundhedsindsatser.

Læs mere

Til sundhedsministeriet. The Danish Nurses Organization. Høringssvar vedr. Den nationale demenshandlingsplan 2025

Til sundhedsministeriet. The Danish Nurses Organization. Høringssvar vedr. Den nationale demenshandlingsplan 2025 Til sundhedsministeriet Den 13. oktober 2016 The Danish Nurses Organization Sankt Annæ Plads 30 DK-1250 København K Høringssvar vedr. Den nationale demenshandlingsplan 2025 Tak for muligheden for at indgive

Læs mere

Lovtidende A 2009 Udgivet den 15. august 2009

Lovtidende A 2009 Udgivet den 15. august 2009 Lovtidende A 2009 Udgivet den 15. august 2009 13. august 2009. Nr. 778. Bekendtgørelse om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler I medfør af 204, stk. 2, og 205, stk. 2, i sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Sygeplejefaglige grundholdninger i Onkologisk Afdeling Møder patienten som hædersgæst. Ser udførelse, udvikling og formidling af

Læs mere

Bilag 1. Oplæg til vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler

Bilag 1. Oplæg til vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler Dato 09-11-2017 NCHO/NIVG/ELSD Sagsnr. 4-1010-336/1 Bilag 1. Oplæg til vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler Dette oplæg danner baggrund for arbejdsgruppens drøftelser på 2. workshop

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Forord... 2. 1.1 Formål:... 2. 2. Grundlag for arbejde som social og sundhedsassistent i Hjemmeplejen i Halsnæs Kommune... 3

Forord... 2. 1.1 Formål:... 2. 2. Grundlag for arbejde som social og sundhedsassistent i Hjemmeplejen i Halsnæs Kommune... 3 HJEMMEPLEJEN MAJ 2014 BORGERNES NATURLIGE VALG Indhold Forord... 2 1.1 Formål:... 2 2. Grundlag for arbejde som social og sundhedsassistent i Hjemmeplejen i Halsnæs Kommune... 3 3 Opgaver og ansvarsområde...

Læs mere

Retten til et sikkert og sundt arbejdsmiljø Dansk Sygeplejeråds holdninger til arbejdsmiljø

Retten til et sikkert og sundt arbejdsmiljø Dansk Sygeplejeråds holdninger til arbejdsmiljø FÆLLES MÅL LEDER TR AMiR DSR ARBEJDS- MILJØ GOD LEDELSE FAG- LIGHED Retten til et sikkert og sundt arbejdsmiljø Dansk Sygeplejeråds holdninger til arbejdsmiljø Retten til et sikkert og sundt arbejdsmiljø

Læs mere

Velkommen til workshoppen Klinisk lederskab i grunduddannelsen. DSR Fagdag 26. oktober 2017 Helle Andersen

Velkommen til workshoppen Klinisk lederskab i grunduddannelsen. DSR Fagdag 26. oktober 2017 Helle Andersen Velkommen til workshoppen Klinisk lederskab i grunduddannelsen DSR Fagdag 26. oktober 2017 Helle Andersen Klinisk lederskab - et nyt begreb? Brug et minut til at tænke over, hvad du mener indgår i begrebet.

Læs mere

KULTUR OG SUNDHED SYGEPLEJERSKE- PROFIL

KULTUR OG SUNDHED SYGEPLEJERSKE- PROFIL KULTUR OG SUNDHED SYGEPLEJERSKE- PROFIL Sygeplejerskens unikke funktion er at bistå den enkelte, syg eller rask, med at udføre aktiviteter til fremme eller genvindelse af sundheden eller til en fredelig

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 07/2016 modul 12 Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

DET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER

DET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER DET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER Louise Stage & Tine Skovgaard Københavns Kommune www.kk.dk Side 2 / Komite for helse og sosial i Bergen Kommunalreformen 2007 Kommunen del af sundhedsvæsnet

Læs mere

Sygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel

Sygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Sygeplejen på Nykøbing F. Sygehus Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Bærende værdier for sygeplejen Det er vigtigt, at vi møder patienten med tillid, respekt og uden

Læs mere

Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom

Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom 2010-2012 Hovedrapporten indeholder tværgående analyser og eksterne vurderinger CFK har lavet en evalueringsrapport,

Læs mere

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet 1 2 En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet I dag er der primært fokus på aktivitet og budgetter

Læs mere

Oplæg - Temaer i Sundhedsaftalen

Oplæg - Temaer i Sundhedsaftalen 31. MAJ 2017 Oplæg - Temaer i Sundhedsaftalen 2019-2022 Baggrund En borgers sygdomsforløb kræver ofte både indsatser i kommunen, hos den praktiserende læge og på hospitalet. En positiv oplevelse af sygdomsforløbet

Læs mere

Kommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet

Kommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet Dato: 19-02-2016 Ref.: J.nr.: ninag 29.30.00-A00-2-16 Kommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet 1. Baggrund Kommunerne i Kommuneklynge Midt mener, at et

Læs mere

Et sammenhængende og forebyggende sundhedsvæsen Dansk Sygeplejeråds holdninger til sundhedspolitik

Et sammenhængende og forebyggende sundhedsvæsen Dansk Sygeplejeråds holdninger til sundhedspolitik Et sammenhængende og forebyggende sundhedsvæsen Dansk Sygeplejeråds holdninger til sundhedspolitik En sammenhængende og forebyggende sundhedspolitik Dansk Sygeplejeråds holdninger til sundhedspolitik Layout:

Læs mere

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJERSKERS LØN- OG ARBEJDSVILKÅR En profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers

Læs mere

Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling

Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling Hjertecentret 2017 Sygeplejen i Hjertecentret Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling Vi glæder os til at se dig til introduktion til sygeplejen i Hjertecentret.

Læs mere

Strategi for sygeplejen 2012 2015 Psykiatrien i Region Nordjylland

Strategi for sygeplejen 2012 2015 Psykiatrien i Region Nordjylland Strategi for sygeplejen 2012 2015 Psykiatrien i Region Nordjylland FORORD... 3 BAGGRUNDEN FOR STRATEGI FOR SYGEPLEJEN I PSYKIATRIEN I REGION NORDJYLLAND... 4 Nationale og regionale politiske strategier

Læs mere

Velkommen til en detaljeret beskrivelse af tværsektorielt kompetenceudviklingskursus i Geriatri

Velkommen til en detaljeret beskrivelse af tværsektorielt kompetenceudviklingskursus i Geriatri Velkommen til en detaljeret beskrivelse af tværsektorielt kompetenceudviklingskursus i Geriatri Dette informationsmateriale beskriver baggrunden for tværsektorielt kompetenceudvikling i geriatri, kursets

Læs mere

Sundheds- og Ældreministeriets perspektiv

Sundheds- og Ældreministeriets perspektiv Sundheds- og Ældreministeriets perspektiv Primærsektorkonferencen, d. 1. november 2017 Udfordringer og næste skridt i forhold til at skabe et stærkt nært og sammenhængende Katrine Ring, kontorchef, Ældreområdet

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER De fælles akutmodtagelser (FAM erne) er etableret for at højne kvaliteten

Læs mere

Kommunernes samarbejde med praktiserende læger om sygebesøg på midlertidige pladser, herunder særligt akutpladser

Kommunernes samarbejde med praktiserende læger om sygebesøg på midlertidige pladser, herunder særligt akutpladser NOTAT Kommunernes samarbejde med praktiserende læger om sygebesøg på midlertidige pladser, herunder særligt akutpladser De praktiserende lægers sygebesøg hos borgeren er som led i den nye overenskomst

Læs mere

levende organisation samfundet Dansk Sygeplejeråds ogarbejdsvilkår

levende organisation samfundet Dansk Sygeplejeråds ogarbejdsvilkår EnEn profession levende organisation med høj værdi med et forstærkt samfundet demokrati Dansk Sygeplejeråds holdninger holdninger til til organisationens sygeplejerskers lønlivog ogarbejdsvilkår demokrati

Læs mere

Strategiske pejlemærker for Det Nære Sundhedsvæsen i Holbæk Kommune

Strategiske pejlemærker for Det Nære Sundhedsvæsen i Holbæk Kommune Strategiske pejlemærker for Det Nære Sundhedsvæsen i Holbæk Kommune Bedre sammenhæng i tværsektorielle forløb Faglig udvikling Aktiv styring og planlægning Fokus og målgruppe (sundhedspolitikken) Fokus:

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014 Kompetencekort for sygeplejestuderende i modul 12 Et lærings- og evalueringsredskab i klinisk undervisning Studerende: Hold: Periode: 1 Uge Aftalte samtaler: 1 Studieplan 2 Komp.kort Sygehus: Afsnit: 3

Læs mere

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen Kompetencer for den professionelle palliative indsats Marianne Mose Bentzen Disposition 1. Formål og organisering 2. Udfordringer 3. Kommunikatorrollen 4. Ideer til implementering WHO s mål for den palliative

Læs mere

"Sammenhængende patientforløb i fokus - men hvad snakker vi om..."

Sammenhængende patientforløb i fokus - men hvad snakker vi om... "Sammenhængende patientforløb i fokus - men hvad snakker vi om..." Temadag den 28. november 2011 for: Sundhedsbrugerrådet, Patientforeninger i Region Nordjylland og Regionsrådet Indhold Udfordringen Identifikation

Læs mere

Funktionsbeskrivelse for sygeplejersker med specialuddannelse i psykiatrisk sygepleje

Funktionsbeskrivelse for sygeplejersker med specialuddannelse i psykiatrisk sygepleje Funktionsbeskrivelse for sygeplejersker med specialuddannelse i psykiatrisk sygepleje Dansk Sygeplejeråd 2005 Dansk Sygeplejeråd 2005 Funktionsbeskrivelse for sygeplejersker med specialuddannelse i psykiatrisk

Læs mere

Kvalitetsstandard for den Kommunale sygepleje

Kvalitetsstandard for den Kommunale sygepleje Kvalitetsstandard for den Kommunale sygepleje 2015 Kvalitetsstandard for kommunalsygepleje Kvalitetsstandarden er en beskrivelse af serviceniveauet i Faaborg Midtfyn Kommune Formålet med den sygeplejefaglige

Læs mere

oplæg infodag april 2018 AKN

oplæg infodag april 2018 AKN Det sammenhængende borger- og patientforløb. Oplæg infodag april 2018 Formålet med faget: Formålet med faget er, at SOSU-assistenten kan handle og koordinere med afsæt i viden om og forståelse af det sammenhængende

Læs mere

CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE

CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE 25-11-2015 CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE Baggrundsnotat til Sundhedskoordinationsudvalgets temadrøftelse om forebyggelse den 9. december 2015 Baggrund Et afgørende aspekt

Læs mere

Tema- 3. semester Varighed 8 uger hvoraf 1 uge til sundhedsplejen Uge 1. Intro til det nære sundhedsvæsnet

Tema- 3. semester Varighed 8 uger hvoraf 1 uge til sundhedsplejen Uge 1. Intro til det nære sundhedsvæsnet Tema- 3. semester Varighed 8 uger hvoraf 1 uge til sundhedsplejen Uge 1. Intro til det nære sundhedsvæsnet Indhold/Absalon Praktik- Studie aktivitet Refleksioner Mål for læringsudbytte Fra semesterplanen

Læs mere

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Velfærdsforvaltningen Sundheds- og Bestillerafdelingen Sagsbehandler: Ronnie Fløjbo 07-02-2013/rof Sag: 13/5906 Forvaltningens bemærkninger til Politiske målsætninger på

Læs mere

Projekt Kronikerkoordinator.

Projekt Kronikerkoordinator. Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i perioden 2010 2012. Dato 18.9.2009 Projekt Kronikerkoordinator.

Læs mere

Kompetencemodel for socialpsykiatriske sygeplejersker i Specialsektoren, Region Nordjylland. Kærvang

Kompetencemodel for socialpsykiatriske sygeplejersker i Specialsektoren, Region Nordjylland. Kærvang Kompetencemodel for socialpsykiatriske sygeplejersker i Specialsektoren, Region Nordjylland Kærvang Kompetenceprofilens formål Medarbejderne er den vigtigste ressource i Specialsektoren. Det er afgørende

Læs mere

SYGEPLEJE BRAINSTORM

SYGEPLEJE BRAINSTORM SYGEPLEJE BRAINSTORM Hvad er der brug for, at de nye social- og sundhedsassistenter bliver dygtigere til, når: 1. Der lægges mere vægt på en metodisk tilgang til sygeplejen? 2. De skal indgå i mere komplekse

Læs mere