NYE TAL PÅ INKLUSIONSBAROMETRET JANUAR 2013

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NYE TAL PÅ INKLUSIONSBAROMETRET JANUAR 2013"

Transkript

1 NYE TAL PÅ INKLUSIONSBAROMETRET JANUAR 2013 OVERBLIK OG GENNEMGANG KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltning Side

2 INKLUSIONSBAROMETRET - JANUAR OVERBLIK For hvert mål vises, om der har været fremgang, stilstand eller tilbagegang siden sidste måling For hver indikator vises det nyeste måleresultatet og ændringen siden sidste måling Ikke signifikant betyder, at ændringen er så lille, at den ligger inden for måleusikkerheden * Indikatorer, der påvirker 'statusfarven' på målet, er markeret med en stjerne INDSATSOMRÅDE 1: ALLE BØRN OG UNGE SKAL HAVE EN GOD START PÅ LIVET Mål 1: Flere unge styrket ud af folkeskolen tilbagegang * Indikator 1: * Indikator 2: Indikator 3: Indikator 4: * Indikator 5: Gabet mellem et- og tosprogedes karaktergennemsnit ved Folkeskolens Afgangsprøve Andel unge med etnisk minoritetsbaggrund, der har gennemført eller er i gang med en ungdomsuddannelse Andel skoler, hvor fordelingen af et- og tosprogede børn afviger mere end 10 % fra sammensætningen i området Andel institutioner, hvor fordelingen af børn med etnisk dansk baggrund og etnisk minoritets baggrund afviger mere end 10 % fra sammensætningen i området Andelen af børn og unge med etnisk minoritetsbaggrund, der modtager en foranstaltning, som gennemfører 9. klasse 93,1% +0,3 %-point 77,2% -2,4 %-point 49% -1 %-point 38% -1 %-point 84% -2 %-point INDSATSOMRÅDE 2: INKLUSION PÅ ARBEJDSMARKEDET Mål 2: Flere i arbejde stilstand * Indikator: Overledigheden for personer med anden etnisk baggrund (ikke-vestlig oprindelse) 10,8 %-point -0,3 (ikke signifikant) Mål 3: Mere blandet leder- og medarbejderskare i kommunen stilstand * Indikator: Andel ledere med etnisk minoritetsbaggrund 1,5% ingen nye tal

3 INKLUSIONSBAROMETRET - JANUAR OVERBLIK INDSATSOMRÅDE 3: EN HÅND TIL UDSATTE GRUPPER OG OMRÅDER Mål 4: Flere skal have gavn af kommunens tilbud fremgang * Indikator 1: Andel børn med etnisk minoritetsbaggrund, der går i børnehave 86,1% +2 %-point * Indikator 2: Andel børn med etnisk minoritetsbaggrund, der går på fritidshjem eller i KKFO 59,2% +3 %-point * Indikator 3: Andel børn og unge med etnisk minoritetsbaggrund, der går i fritidsklub 39,0% +3 %-point Mål 5: Et mere trygt København for alle grupper fremgang * Indikator: Antal områder med et markant behov for en tryghedsskabende indsats 5-3 INDSATSOMRÅDE 4: DEN ÅBNE OG IMØDEKOMMENDE STORBY Mål 6: Flere skal opleve at høre til i København stilstand * Indikator: I hvilken grad føler borgere med etnisk minoritetsbaggrund sig inkluderet 68,3 point -0,2 (ikke signifikant) Mål 7: Færre skal føle sig ekskluderet pga. fattigdom stilstand * Indikator 1: Andel borgere med etnisk minoritetsbaggrund, der føler sig ekskluderet pga. af fattigdom 52,6% -0,9 (ikke signifikant) Indikator 2: Antal langtidsfattige borgere med etnisk minoritetsbaggrund Mål 8: Færre skal opleve diskrimination stilstand * Indikator: Andel borgere, der oplever diskrimination 10,4% +0,3 (ikke signifikant)

4 INKLUSIONSBAROMETRET GENNEMGANG Mål 1: Flere unge styrket ud af folkeskolen Statusfarven på målet bestemmes af indikator 1, 2 og 5 Indikator 1 af 5: Gabet mellem et- og tosprogedes karaktergennemsnit ved Folkeskolens Afgangsprøve Indikatoren måler tosprogede elevers karaktergennemsnit i % af de etsprogede elevers. Karaktererne er korrigeret for forskelle i elevernes socioøkonomiske baggrund. Der er taget højde for forskelle mellem forældrenes uddannelsesniveau, indkomst og erhverv. Der er målt en lille fremgang fra 2011 til Forskellen på et- og tosprogede elevers korrigerede karakterer er blevet mindre. De tosprogede drenge, som har de største faglige udfordringer, har opnået den største karakterstigning. De tosprogede piger klarer sig fortsat lidt bedre end de etsprogede drenge. Små udsving fra år til år skal ikke tillægges større betydning. Der vil hvert år mangle socioøkonomiske data om nogle af elever.ne.. Tosprogedes karaktergennemsnit i % af de etsprogedes (korrigerede tal) ,8 % ,1% Karaktergennemsnit 2012 fordelt på køn (korrigerede tal) Etsprogede piger 6,75 6,77 Tosprogede piger 6,22 6,46 Etsprogede drenge 6,17 6,37 Tosprogede drenge 5,72 6,16 Kilde: Børne- og Ungdomsforvaltningen 4

5 Mål 1: Flere unge styrket ud af folkeskolen Statusfarven på målet bestemmes af indikator 1, 2 og 5 Indikator 2 af 5: Andel unge med etnisk minoritetsbaggrund, der har gennemført eller er i gang med en ungdomsuddannelse Indikatoren måler, hvor stor en andel af de årige københavnere med ikke-vestlig baggrund, der deltager i ungdomsuddannelse eller allerede har gennemført en ungdomsuddannelse. Der måles hvert år i oktober. Andelen af unge københavnere med ikke-vestlig baggrund, der deltager i ungdomsuddannelse faldt fra 2010 til 2011og er faldet igen fra 2011 til åriges deltagelse i ungdomsuddannelse Etnisk dansk baggrund 83,7 % 83,3 % Ikke-vestlig baggrund 79,6 % 77,2 % Deltagelse fordelt på køn Piger etnisk dansk baggrund 83,6 % Piger ikke-vestlig baggrund 80,5 % Drenge etnisk dansk baggrund 83,1 % Drenge ikke-vestlig baggrund 73,9 % Kilde: BUF 5

6 Mål 1: Flere unge styrket ud af folkeskolen Statusfarven på målet bestemmes af indikator 1, 2 og 5 Indikator 3 af 5: Andel skoler, hvor fordelingen af et- og tosprogede børn afviger mere end 10 % fra sammensætningen i området Indikatoren viser andelen af folkeskoler, hvor fordelingen af et- og tosprogede elever er skæv i forhold til fordelingen i området. Børne- og Ungdomsforvaltningen opdeler byen i 5 områder. Der måles hvert år i november. Tallet skal falde. Folkeskoler med skæv fordeling % % Børn, hvis forældre er fra de såkaldte EØS-lande (EU, Norge, Island og Liechtenstein), indgår ikke i målingen. Heldagsskolerne indgår heller ikke i målingen. Fra 2011 til 2012 er der målt en lille fremgang,. Andelen af skoler, der har skæv fordeling er faldet. Fremgangen er sikker. Kilde: Børne- og Ungdomsforvaltningen 6

7 Mål 1: Flere unge styrket ud af folkeskolen Statusfarven på målet bestemmes af indikator 1, 2 og 5 Indikator 4 af 5: Andel institutioner, hvor fordelingen af børn med etnisk dansk baggrund og etnisk minoritetsbaggrund afviger mere end 10 % fra sammensætningen i området Indikatoren viser andelen af daginstitutioner, hvor fordelingen af børn med etnisk minoritets- og majoritetsbaggrund er skæv i forhold til fordelingen i området. Børne- og Ungdomsforvaltningen opdeler byen i 5 områder. Der måles hvert år i november. Tallet skal falde. Daginstitutioner med skæv fordeling % % Fra 2011 til 2012 er der målt en fremgang, idet andelen af daginstitutioner med skæv fordeling er faldet en anelse. Fremgangen er sikker. 1 november 2011 blev det muligt at reservere sprogpladser til børn med et andet modersmål end dansk i institutioner med ingen eller få tosprogede børn. Erfaringer viser, at sprogpladser kan være med til at ændre fordelingen af et- og tosprogede børn. Kilde: Børne- og Ungdomsforvaltningen 7

8 Mål 1: Flere unge styrket ud af folkeskolen Statusfarven på målet bestemmes af indikator 1, 2 og 5 Indikator 5 af 5: Andelen af børn og unge med etnisk minoritetsbaggrund, der modtager en foranstaltning, som gennemfører 9. klasse Indikatoren måler på 17-årige med etnisk minoritetsbaggrund (dvs. indvandrere og efterkommere), der i løbet af de seneste to afsluttede skoleår har modtaget en foranstaltning efter serviceloven. Indikatoren viser, hvor stor en andel af denne gruppe, der har gennemført 9. klasse eller højere. Uddannelse er målt den 1. oktober i det angivne år. Alderen er målt den 1. januar i det følgende år. Gennemførselsgraden for unge foranstaltningsmodtagere med etnisk minoritetsbaggrund er faldet lidt fra til 2011 Derfor viser indikatoren rødt for tilbagegang. Gennemførselsgraden for gruppen er dog fortsat på niveau med gennemførselsgraden for de unge med etnisk dansk baggrund. Andel 17-årige foranstaltningsmodtagere, der har gennemført 9. kl. Etnisk dansk baggrund Etnisk minoritetsbaggrund % (282 personer) 86 % (129 personer) I alt (*) 85 % (411 personer) 85 % (275 personer) 84 % (121 personer) 84 % (396 personer) *) Data stammer fra målingerne til et af Socialudvalgets ti politiske pejlemærker: Flere udsatte børn og unge får en kvalificerende skolegang. I den forbindelse måles på den samlede gruppe (hvori indgår enkelte personer med ukendt etnisk baggrund). Kilde: Socialforvaltningen 8

9 Mål 2: Flere i arbejde Indikator: Overledigheden for personer med anden etnisk baggrund (ikke-vestlig oprindelse) Indikatoren viser, hvor meget ledigheden for københavnere med ikke-vestlig oprindelse afviger fra gennemsnittet. Vi måler hvert år i september. Ledigheden er beregnet som fuldtidsledige dagpengemodtagere og arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere i procent af arbejdsstyrken. Det er den såkaldte bruttoledighed, der også omfatter aktiverede. Fra september 2011 til september 2012 faldt overledigheden med 0,3 %-point.. Faldet er for lille til, at vi kan sige med sikkerhed, at der er en fremgang. Usikkerheden skyldes, at tallene kan ændre sig en smule, når Arbejdsmarkedsstyrelsen opdaterer databasen, og når tallet for beskæftigelsesstyrken i 2012 kendes. (Indtil da anvender vi tallet for beskæftigelsesstyrken i 2011). Udvikling september 2011 september 2012 Ikke-vestlig baggrund 19,1 % 19,2 % Gennemsnit i København 8,0 % 8,4% Overledighed 11,1 %-point Ledighed fordelt på køn og baggrund 10,8 %-point Kvinder - ikke-vestlig baggrund 20,8 % 21,5 % Kvinder - gennemsnit i Kbh. 8,0 % 8,4% Mænd - ikke-vestlig baggrund 17,7 % 17,3% Mænd - gennemsnit i Kbh. 8,1 % 8,3 % Kilde: jobindsats.dk 9

10 Mål 3: Mere blandet leder- og medarbejderskare i kommunen Indikator: Andel ledere med etnisk minoritetsbaggrund Indikatoren måler andel ledere i kommunen, der har ikke-vestlig baggrund. Den eneste måling er basismålingen fra 2010, der viser, at personer med ikke-vestlig baggrund er underrepræsenterede blandt lederne. Ser man på hele medarbejdergruppen, så er målet om mere blandet medarbejderskare nået. Andelen af medarbejdere generelt, der har ikke-vestlig baggrund, er lidt større end andelen af arbejdsstyrken, i København, der har ikke vestlig baggrund. Andel med ikke-vestlig baggrund Maj 2010 I arbejdsstyrken 11,0 % Blandt medarbejderne 12,8 % Blandt lederne 1,5 % Økonomiforvaltningen forventer at kunne levere nye data i løbet af 1. kvartal Kilde: Økonomiforvaltningen 10

11 Mål 4: Flere skal have gavn af kommunens tilbud De 3 indikatorer har lige stor indflydelse på statusfarven for målet Indikator 1 af 3: Andel børn med etnisk minoritetsbaggrund, der går i børnehave Indikatoren viser, hvor stor en andel af de 3-5- årige med etnisk minoritetsbaggrund, der er tilmeldt et dagtilbud, dvs. børnehave mv. Der måles en gang om året i november Børnehaverne er det pasningstilbud, hvor Børneog Ungdomsforvaltningen har størst succes med at tiltrække børn med etnisk minoritetsbaggrund. Andel 3-5-årige i børnehave mv. I alt 94 % 95,0 % Etnisk dansk baggrund 96 % 97,2 % Etnisk minoritetsbaggrund 84 % 86,1 % Tallene er inklusiv børn i Privat Børnepasning Fra 2011 til 2012 er andelen i børnehave steget med omkring 2 procentpoint. Stigningen er sikker. De resterende 14 % af børnene er alle blevet sprogvurderet, og størstedelen af dem er tilknyttet kommunens 15-timers sprogstimuleringstilbud uden for dagtilbud. Kilde: Børne- og Ungdomsforvaltningen 11

12 Mål 4: Flere skal have gavn af kommunens tilbud De 3 indikatorer har lige stor indflydelse på statusfarven for målet Indikator 2 af 3: Andel børn med etnisk minoritetsbaggrund, der går på fritidshjem eller i KKFO Indikatoren viser, hvor stor en andel af de 6-9- årige med etnisk minoritetsbaggrund, der er tilmeldt et dagtilbud, dvs. fritidshjem mv. Der måles en gang om året i november Fra 2011 til 2012 er andelen i fritidshjem steget med omkring 3 procentpoint. Stigningen er sikker. Andel 3-5-årige på fritidshjem/kkfo I alt 71 % 72,8 % Etnisk dansk baggrund 77 % 77,3 % Etnisk minoritetsbaggrund 56 % 59,2 % Kilde: Børne- og Ungdomsforvaltningen 12

13 Mål 4: Flere skal have gavn af kommunens tilbud De 3 indikatorer har lige stor indflydelse på statusfarven for målet Indikator 3 af 3: Andel børn med etnisk minoritetsbaggrund, der går i fritidsklub Indikatoren viser, hvor stor en andel af de årige med etnisk minoritetsbaggrund der er tilmeldt et dagtilbud, dvs. fritidsklub mv. Der måles en gang om året i november. Fra 2011 til 2012 er andelen i fritidsklub steget med omkring 3 procentpoint. Stigningen er sikker. Andel årige i fritidsklub I alt 56 % 57,4 % Etnisk dansk baggrund 65 % 65,5 % Etnisk minoritetsbaggrund 36 % 39,0 % Kilde: Børne- og Ungdomsforvaltningen 13

14 Mål 5: Et mere trygt København for alle grupper Indikator : Antal områder med et markant behov for en tryghedsskabende indsats Indikatoren på Inklusionsbarometret bygger på data fra undersøgelserne til Tryghedsindekset og viser, i hvor mange områder, der er et markant behov for en indsats..det er den mest indsatstunge områdegruppe. Tryghedsindekset opdeler byen i 35 områder Områder med markant behov for indsats Fra undersøgelsen i 2011 til undersøgelsen i 2012 er antallet af områder med markant behov næsten halveret. Det skyldes positiv udvikling i 3 områder: - Indre Nørrebro, vest for Nørrebrogade - Indre Nørrebro, øst for Nørrebrogade - Bispebjerg, syd for Bispebjerg Kirkegård Den seneste opdatering af Tryghedsindekset blev fremlagt for Beskæftigelses- og Integrationsudvalget 21. maj 2012 ( ). Tryghedsindekset bygger på to datakilder: En spørgeskemaundersøgelse blandt ca københavnere og politiets registreringer af anmeldelser. 14

15 Mål 6: Flere skal opleve at høre til i København Indikator : I hvilken grad føler borgere med etnisk minoritetsbaggrund sig inkluderet Indikatoren er baseret på data fra den årlige inklusionsundersøgelse, hvor deltagerne blandt andet svarer på spørgsmål om tillid og fællesskab.. Resultatet kan ligge mellem point. Jo flere point, jo højere grad af følelse af inklusion. I hvilken grad føler borgerne sig inkluderet Etnisk dansk baggrund 74,0 point 75,1 Etnisk minoritetsbaggrund 68,5 point 68,3 Indikatoren måler på deltagerne med ikke-vestlig baggrund. Inklusionsgraden for denne gruppe er ifølge målingen faldet med 0,2 point fra 2011 til 2012,. Men ændringen er ikke signifikant, dvs. faldet er mindre end måleusikkerheden. Derfor er indikatorfarven gul for stilstand. Men resultatet er fortsat signifikant bedre end startmålingen. Kilde: Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen/ Danmarks Statistik 15

16 Mål 7: Færre skal føle sig ekskluderet pga. fattigdom Indikator 1 bestemmer statusfarven i Indikator 1 af 2: Andel borgere med etnisk minoritetsbaggrund, der føler sig ekskluderet pga. af fattigdom Indikatoren er baseret på data fra den årlige inklusionsundersøgelse, hvor deltagerne blandt andet bliver spurgt om, hvor enige de er i udsagnet: "Min økonomiske situation forhindrer mig i at være en del af fællesskabet i det danske samfund. Alle, der svarer, at de "I høj grad", "I mindre grad" eller "I nogen grad" er enige, medregnes. (De øvrige svarmuligheder er: "Slet ikke" og "Ved ikke/vil ikke svare"). Andel der i en eller anden grad er enige i udsagnet: Min økonomiske situation forhindrer mig i at være en del af fællesskabet i det danske samfund Etnisk dansk baggrund 28,4 % 28,5 % Etnisk minoritetsbaggrund 53,5 % 52,6 % Indikatoren måler på deltagerne med ikke-vestlig baggrund. Følelsen af eksklusion pga. fattigdom i denne gruppe er ifølge målingen faldet med 0,9 procentpoint fra 2011 til 2012,. Men ændringen er ikke signifikant, dvs. faldet er mindre end måleusikkerheden. Derfor er indikatorfarven gul for stilstand. Kilde: Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen/ Danmarks Statistik 16

17 Mål 7: Færre skal føle sig ekskluderet pga. fattigdom Indikator 1 bestemmer statusfarven i Indikator 2 af 2: Antal langtidsfattige borgere med etnisk minoritetsbaggrund Indikatoren viser, hvor mange borgere med etnisk minoritetsbaggrund (indvandrere og efterkommere), der har været fattige i 4 år eller længere. Der er anvendt fattigdomskriterierne fra Socialforvaltningens fattigdomsundersøgelse. Socialudvalget drøftede de nye tal den 5. december 2012 ( ). De nyeste data er fra 2010 og viser et fald i antallet af langtidsfattige, men en stigning i antallet af langtidsfattige med etnisk minoritetsbaggrund på 121 personer. Derfor viser indikatoren rødt for tilbagegang. De såkaldte fattigdomsydelser (timereglerne, kontanthjælpsloftet og starthjælpen) blev afskaffet pr. 1. januar Effekten kan derfor ikke ses i denne måling. Langtidsfattige i København fordelt på baggrund I alt personer / 3,8 % af borgerne Etnisk dansk baggrund Etnisk minoritetsbaggrund personer / 2,7 % af gruppen personer / 8,1 % af gruppen personer / 3,6 % af borgerne personer / 2,4 % af gruppen 6845 personer/ 8,0 % af gruppen 60 % af de langtidsfattige er mænd. 45 % af de langtidsfattige har etnisk minoritetsbaggrund. Kilde: Socialforvaltningen 17

18 Mål 8: Færre skal opleve diskrimination Indikator : Færre skal opleve diskrimination Indikatoren er baseret på data fra den årlige inklusionsundersøgelse. De interviewede er blandt andet blevet spurgt, om de inden for det sidste år har følt sig diskrimineret på grund af køn, alder, religion, udseende, etniske oprindelse eller andet. Halvdelen af de interviewede har ikke-vestlig baggrund, og halvdelen etnisk dansk baggrund. Andel borgere, der har følt sig diskrimineret Etnisk dansk baggrund 8,2 % 7, 9 % Etnisk minoritetsbaggrund 21,1 % 24,6 % Begge grupper (vægtet) 10,1 % 10,4 % Indikatoren viser, hvor stor en andel af samtlige interviewede, der har svaret ja til at have følt sig diskrimineret inden for det sidste år. I det samlede resultatet vægtes personer med ikke-vestlig baggrund og med etnisk dansk baggrund oprindelse i forhold til gruppernes andel af befolkningen i København. Den målte tilbagegang er ikke signifikant. Forskellen på 2011 og 2012 er heller ikke signifikant, når vi ser på de etniske grupper hver for sig. For personer med etnisk dansk baggrund er der dog sket en signifikant forbedring fra startmålingen i 2010 til Kilde: Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen/ Danmarks Statistik 18

Tryghedsindekset måler seks former for kriminalitet (vold og trusler om vold, indbrud, tyveri, narkotika, hærværk, chikane), og måler tre forhold:

Tryghedsindekset måler seks former for kriminalitet (vold og trusler om vold, indbrud, tyveri, narkotika, hærværk, chikane), og måler tre forhold: Effektvurdering og afrapportering: Hotspot Indre Nørrebro I det følgende gennemgås status for den overordnede udfordring om utryghed samt de tre specifikke udfordringer, der indgår i effektvurderingen

Læs mere

Tryghedsindekset måler seks former for kriminalitet (vold og trusler om vold, indbrud, tyveri, narkotika, hærværk, chikane), og måler tre forhold:

Tryghedsindekset måler seks former for kriminalitet (vold og trusler om vold, indbrud, tyveri, narkotika, hærværk, chikane), og måler tre forhold: Effektvurdering og afrapportering: Hotspot Ydre Nørrebro I det følgende gennemgås status for den overordnede udfordring om utryghed samt de tre specifikke udfordringer, der indgår i effektvurderingen af

Læs mere

BLAND BORGER SKAB + INKLU SION KØBENHAVNS INTEGRATIONS POLITIK 2011 2014

BLAND BORGER SKAB + INKLU SION KØBENHAVNS INTEGRATIONS POLITIK 2011 2014 BLAND DIG BLAND I DIG BYEN I MED BYEN BORGER SKAB + INKLU KØBENHAVNS INTEGRATIONS POLITIK 2011 2014 SION »Der skal være nogen, der tager hånden, når man rækker den frem.«bajram Fetai fodboldspiller og

Læs mere

FLERE KØBENHAVNERE MED IKKE-VESTLIG BAG- GRUND SKAL I JOB OG UDDANNELSE

FLERE KØBENHAVNERE MED IKKE-VESTLIG BAG- GRUND SKAL I JOB OG UDDANNELSE FLERE KØBENHAVNERE MED IKKE-VESTLIG BAG- GRUND SKAL I JOB OG UDDANNELSE Beskæftigelses- og Integrationsudvalget vil halvere merledigheden for københavnere med ikke-vestlig baggrund og hjælpe flere i gang

Læs mere

Tryg Tryg heds. heds indeks indeks køben havn 2011

Tryg Tryg heds. heds indeks indeks køben havn 2011 Tryg Tryg heds heds indeks indeks køben havn 2011 S. 03 INDLEDNING S. 04 SÅDAN HAR VI MÅLT S. 06 RESULTATER ØGET TRYGHED I KØBENHAVN S. 12 BORGERNES OPLEVELSE AF TRYGHED I DAG- OG AFTENTIMER S. 14 KRIMINALITET

Læs mere

Notat om faglige resultater ved folkeskolens prøver og i de nationale test 2016/2017

Notat om faglige resultater ved folkeskolens prøver og i de nationale test 2016/2017 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Notat om faglige resultater ved folkeskolens prøver og i de nationale test 2016/2017 BUU orienteres

Læs mere

INTEGRATIONS- BAROMETER 2015

INTEGRATIONS- BAROMETER 2015 INTEGRATIONS- BAROMETER 2015 Forklaring af farvesystem Hvert mål kan opnå 4 forskellige farver: Grøn betyder, at udviklingen mellem 2014 og 2015 viser, at målopfyldelsen er på rette spor. Gul betyder,

Læs mere

Til Børne- og Ungdomsudvalget. Sagsnr Notat om faglige resultater ved folkeskolens prøver og i de nationale test 2015/2016

Til Børne- og Ungdomsudvalget. Sagsnr Notat om faglige resultater ved folkeskolens prøver og i de nationale test 2015/2016 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Notat om faglige resultater ved folkeskolens prøver og i de nationale test 2015/2016 BUU orienteres

Læs mere

At Københavns folkeskoler i læsning ligger på landsniveau.

At Københavns folkeskoler i læsning ligger på landsniveau. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til BUU Bilag 1 Notat om de faglige resultater for 2015 Notatet redegør for de mest centrale faglige resultater for folkeskolerne

Læs mere

BLAND DIG I BYEN Medborgerskab + inklusion

BLAND DIG I BYEN Medborgerskab + inklusion Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets handleplan for BLAND DIG I BYEN Medborgerskab + inklusion Københavns Integrationspolitik 2011-2014 Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets handleplan understøtter

Læs mere

Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015

Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015 Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015 Baggrund I PISA-undersøgelserne fra 2009, 2012 og 2015 er der i forbindelse med den ordinære PISA-undersøgelse foretaget en oversampling af elever med anden etnisk

Læs mere

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet BILAG 2 Dato: 6.oktober 2010 Kontor: Analyseenheden Status og udvikling på integrationsområdet I dette notat beskrives status og udvikling i centrale nøgletal for nydanskeres integration i Danmark. Først

Læs mere

Bilag 2 Statistik om tosprogede elever på folkeskolerne i Aalborg Kommune 2017

Bilag 2 Statistik om tosprogede elever på folkeskolerne i Aalborg Kommune 2017 Bilag 2 Statistik om tosprogede elever på folkeskolerne i Aalborg Kommune 2017 I dette bilag anvendes en række af skolevæsnets eksisterende data til at undersøge, hvilken betydning andelen af tosprogede

Læs mere

Andel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16

Andel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16 Andel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16 Dette notat giver overblik over andelen af elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning den såkaldte inklusionsgrad.

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

Bilaget er struktureret efter de 5 kommunale pejlemærker for folkeskolen.

Bilaget er struktureret efter de 5 kommunale pejlemærker for folkeskolen. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Bilag 1 om faglige resultater og øvrige resultater i tilknytning hertil BUU blev den 9. november

Læs mere

Mål i Socialforvaltningen, status oktober 2012

Mål i Socialforvaltningen, status oktober 2012 NOTAT i Socialforvaltningen, status oktober 2012 Indledning I dette bilag følges op på de politiske mål fra vedtaget budget 2012. Der er i alt 10 pejlemærker fordelt på fire målgruppeområder: Børnefamilier

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE NOTAT. September. KK notat. Københavnernes oplevelse af Inklusion 2011

KØBENHAVNS KOMMUNE NOTAT. September. KK notat. Københavnernes oplevelse af Inklusion 2011 KØBENHAVNS KOMMUNE NOTAT KK notat September 2011 Københavnernes oplevelse af Inklusion 2011 Indhold Indledning Fra Integrations- til Inklusionspolitik... 3 Resumé... 4 1. Om spørgeskemaundersøgelsen...

Læs mere

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner 1. Indledning

Læs mere

Specialundervisning og inklusion, 2014/15

Specialundervisning og inklusion, 2014/15 Ligestillingsudvalget 2014-15 (2. samling) LIU Alm.del Bilag 3 Offentligt Specialundervisning og inklusion, 2014/15 Efter aftalen om kommunernes økonomi for 2013 er målet, at andelen af elever inkluderet

Læs mere

Tryg Tryg heds. heds indeks indeks køben havn 2010

Tryg Tryg heds. heds indeks indeks køben havn 2010 Tryg Tryg heds heds indeks indeks køben havn 2010 Udgivet af : Københavns Kommune Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Bernstorffsgade 17 1592 København V Telefon 3317 3317 www.bif.kk.dk Foto:

Læs mere

Statistisk redegørelse om ansatte i Københavns Kommune med anden etnisk baggrund end dansk 2007

Statistisk redegørelse om ansatte i Københavns Kommune med anden etnisk baggrund end dansk 2007 Statistisk redegørelse om ansatte i Københavns Kommune med anden etnisk baggrund end dansk Redegørelsen kan findes på: www.kk.dk Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen, oktober Ansatte i Københavns Kommune

Læs mere

Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen

Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen Hver. ung uden ungdomsuddannelse har ikke fuldført. klasse, og det er seks gange flere end blandt de unge, der har fået en ungdomsuddannelse. Derudover har mere

Læs mere

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse

Læs mere

Profilmodel Ungdomsuddannelser

Profilmodel Ungdomsuddannelser Profilmodel 2015 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en 9. klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 2015 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

En stor del af indvandreres og efterkommeres lavere karakterer i forhold til danskere kan forklares

En stor del af indvandreres og efterkommeres lavere karakterer i forhold til danskere kan forklares 30. november 2017 2017:18 19. december 2017: Der var desværre fejl i et tal i boks 2. Rettelsen er markeret med rødt. Desuden er der tilføjet en boks 4 sidst i analysen. En stor del af indvandreres og

Læs mere

Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked

Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked Det er i særlig grad drengene, der sakker bagud, når det handler om at få en uddannelse ud over folkeskolens afgangsprøve. Ifølge regeringens målsætning

Læs mere

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Frederiksberg Kommune ønsker, at byen er et attraktivt sted at leve, bo og arbejde for alle borgere uanset etnisk oprindelse. Kommunen ser i udgangspunktet

Læs mere

Ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet

Ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet NOTAT 2. september 29 Ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet J.nr. 28-2796 2/dbh/lj Indledning Selvom konjunkturerne i øjeblikket strammer til, og ledigheden stiger

Læs mere

1.OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER NORDFYN BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

1.OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER NORDFYN BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK 1.OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER NORDFYN BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgningsrapport 4. kvartal 8 Indhold 1. Indledning...2 2. Opsummering...3 3. Resultater af beskæftigelsesindsatsen i jobcenter...5

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER NORDFYNS

OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER NORDFYNS OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER NORDFYNS BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgningsrapport 1. kvartal 9 Indhold 1. Indledning...2 2. Opsummering...3 3. Resultater af beskæftigelsesindsatsen i jobcenter

Læs mere

Tillæg til LEKS-Longitudinal

Tillæg til LEKS-Longitudinal 1 Tillæg til LEKS-Longitudinal En undersøgelse af uddannelsesforløb for unge, der i 2007 gik ud af 9. klasse i de københavnske folkeskoler Vibeke Hetmar, Peter Allerup og André Torre Institut for Uddannelse

Læs mere

TRYG HEDS TRYG HEDS INDEKS INDEKS KØBEN HAVN 2012

TRYG HEDS TRYG HEDS INDEKS INDEKS KØBEN HAVN 2012 København er en mangfoldig og tryg storby med et rigt forlystelsesliv, turister fra hele verden og et livligt natteliv. Trygheden stiger og ungdomskriminaliteten falder. Det går godt. Alligevel skal vi

Læs mere

Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets statusredegørelse for inklusionspolitikken 2012

Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets statusredegørelse for inklusionspolitikken 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Kontoret for Politik Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets statusredegørelse for inklusionspolitikken 2012 Statusredegørelsen knytter

Læs mere

RAR Østjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet

RAR Østjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Østjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet Marts 2015 Beskæftigelsen i RAR Østjylland Finanskrisen resulterede i et væsentligt fald i beskæftigelsen fra 2008 til 2009 på 13.953 lønmodtagere målt i 3.

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER ODENSE BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER ODENSE BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER ODENSE BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgningsrapport 2. kvartal 9 Indhold 1. Indledning... 2 2. Opsummering... 3 3. Resultater af beskæftigelsesindsatsen i jobcenter...

Læs mere

Folkeskoleelever fra Frederiksberg

Folkeskoleelever fra Frederiksberg Folkeskoleelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2012 Aksel Thomsen Carsten Rødseth Barsøe Louise Poulsen Oktober 2015 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø FOLKESKOLEELEVER

Læs mere

Forord ! "! # # $!#% &%# ## '! #(#) ( '#!##! #! (#! !" # % & , # ( #, ''&-, *! 1# 1#

Forord ! ! # # $!#% &%# ## '! #(#) ( '#!##! #! (#! ! # % & , # ( #, ''&-, *! 1# 1# Forord! "! $!% &% '! () ( '!! * *(! (! ( +!" $ % &,!( (, ''&-, (+,.',/(0 *! 1 1 ** ** 2"+3 2"+'3 Indhold Ulighed i børns livschancer''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''' Høj andel

Læs mere

Bilag 8. Nøgletal børn

Bilag 8. Nøgletal børn Bilag 8 Nøgletal børn 1 Korrektion af karakterer - Kriterier for elevernes baggrund fra UNI-C/UVM Herkomst og oprindelsesland Forældrenes højeste fuldførte uddannelse Faderens/moderens arbejdsmarkedsstatus

Læs mere

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1 Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1 Af Line Steinmejer Nikolajsen og Katja Behrens I dette notat præsenteres udvalgte resultater for folkeskolens afgangsprøver i 9. klasse for prøveterminen

Læs mere

2. STATUS: FREMGANG MED SMÅ SKRIDT 6 3. BESKÆFTIGELSES- OG INTEGRATIONSUDVALGETS REDEGØRELSE BØRNE- OG UNGDOMSUDVALGETS REDEGØRELSE 24

2. STATUS: FREMGANG MED SMÅ SKRIDT 6 3. BESKÆFTIGELSES- OG INTEGRATIONSUDVALGETS REDEGØRELSE BØRNE- OG UNGDOMSUDVALGETS REDEGØRELSE 24 1. VERDENS BEDSTE BY 4 2. STATUS: FREMGANG MED SMÅ SKRIDT 6 3. BESKÆFTIGELSES- OG INTEGRATIONSUDVALGETS REDEGØRELSE 19 4. BØRNE- OG UNGDOMSUDVALGETS REDEGØRELSE 24 5. KULTUR- OG FRITIDSUDVALGETS REDEGØRELSE

Læs mere

Nøgletalspakken Maj 2014

Nøgletalspakken Maj 2014 BilagARU_11_pkt.9.1 Nøgletalspakken Maj 1 Oversigt over udviklingen i de største ydelsesgrupper i Hvidovre Kommune Antal personer - Ledighed og aktivering (bruttoledighed) A-dagpenge Kontanthjælp Uddannelseshjælp

Læs mere

Færre bryder den sociale arv i Danmark

Færre bryder den sociale arv i Danmark Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end

Læs mere

unge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år

unge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år 3. unge har været uden job og uddannelse i mindst år Næsten 3. unge i alderen -9 år er hverken i job eller under uddannelse. Gruppen kan karakteriseres som udsatte unge, da de har været uden for i mindst

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4 LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Udenlandsk

Læs mere

Vedrørende: Elevtal pr. 30. september 2011 (skoleåret 2011/2012) Skrevet af: Line Steinmejer Nikolajsen og Mathilde Ledet Molsgaard

Vedrørende: Elevtal pr. 30. september 2011 (skoleåret 2011/2012) Skrevet af: Line Steinmejer Nikolajsen og Mathilde Ledet Molsgaard Notat vedr. elevtal Vedrørende: Elevtal pr. 30. september 2011 (skoleåret 2011/2012) 21.11.2012 Skrevet af: Line Steinmejer Nikolajsen og Mathilde Ledet Molsgaard Indledning Dette notat beskriver eleverne

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal februar 2015

Status på udvalgte nøgletal februar 2015 Status på udvalgte nøgletal februar 215 Fra: 211 Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Endnu en måned med blandet udvikling i de forskellige nøgletal fortæller,

Læs mere

STATUS Forebyggelsesstrategi og Program for Bedre samarbejde mellem SOF og BUF

STATUS Forebyggelsesstrategi og Program for Bedre samarbejde mellem SOF og BUF STATUS Forebyggelsesstrategi og Program for Bedre samarbejde mellem SOF og BUF Inklusion Tidlig Indsats Mål: At der er ikke en stigning i københavnske skolebørn, der udskilles til specialtilbud. Status:

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER NORDFYNS BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER NORDFYNS BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER NORDFYNS BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgningsrapport 3. kvartal Indhold 1. Indledning... 2 2. Opsummering... 3 3. Resultater af beskæftigelsesindsatsen i jobcenter

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal januar 2015

Status på udvalgte nøgletal januar 2015 Status på udvalgte nøgletal januar 215 211 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Reviderede tal for væksten i 3. kvartal viser en BNP-stigning på,4 pct. ift.

Læs mere

Hvornår og hvordan lykkes inklusion 0-18 år? Fælles udvalgsmøde d. 22/ Børn og Unge-udvalget og Socialudvalget

Hvornår og hvordan lykkes inklusion 0-18 år? Fælles udvalgsmøde d. 22/ Børn og Unge-udvalget og Socialudvalget Hvornår og hvordan lykkes inklusion 0-18 år? Fælles udvalgsmøde d. 22/4 2015 Børn og Unge-udvalget og Socialudvalget Hvor skal vi hen i dag? Temadrøftelse om inklusion Hvilken videnskal der til, hvis vi

Læs mere

23-01-2015. Til BUU. Afrapportering af status på ungdomsklubområdet

23-01-2015. Til BUU. Afrapportering af status på ungdomsklubområdet KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Ungdom NOTAT Til BUU 23-01-2015 Afrapportering af status på ungdomsklubområdet Baggrund Forvaltningen fremlægger i dette notat status for udviklingen på

Læs mere

Nøgletalsrapport for

Nøgletalsrapport for 1. UDGAVE Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland Nøgletalsrapport for gruppe 4 3. kvartal 2007 Side 1 af 32 Indhold Forord 4 Målinger vedrørende ministerens fokusområder Mål 1A* Arbejdskraftreserven:

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Beskæftigelsen Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Opfølgning på jobcentrets indsats

Læs mere

Indhold SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT. Emne: Solrød Folkeskoler i tal. Til: Orientering. Dato: 17. november 2014

Indhold SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT. Emne: Solrød Folkeskoler i tal. Til: Orientering. Dato: 17. november 2014 SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT Emne: Til: Solrød Folkeskoler i tal Orientering Dato: 17. november 2014 Sagsbeh.: Thomas Petersen Sagsnr.: Indhold Karaktergennemsnit... 2 Folkeskolens afgangsprøver

Læs mere

Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet

Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet Arbejdsmarked: let af marginaliserede er steget markant siden 29 Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet let af marginaliserede steg med 5.3 fra 4. kvartal 211 til 1. kvartal 212.

Læs mere

AUGUST MÅNED. LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 8

AUGUST MÅNED. LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 8 AUGUST MÅNED Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Beskæftigelsen (ikke opdateret) Efterspørgselen på arbejdskraft (ikke opdateret) Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål (ikke opdateret)

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER BILLUND BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER BILLUND BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER BILLUND BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgningsrapport 2. kvartal 9 Indhold 1. Indledning... 2 2. Opsummering... 3 3. Resultater af beskæftigelsesindsatsen i jobcenter

Læs mere

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED Resultater fra Københavnerbarometeret 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavnske folkeskolelevers sundhed Resultater fra Københavnerbarometeret

Læs mere

Elevtal for grundskolen 2009/2010

Elevtal for grundskolen 2009/2010 Elevtal for grundskolen 29/21 Af Alexander Uldall Kølving Elevtallet har været faldende i perioden 26/7 til 29/1. For skoleåret 29/1 var der sammenlagt 715.833 elever i den danske grundskole, og sammenlagt

Læs mere

HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN

HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN Undervisningseffekten viser, hvordan eleverne på en given skole klarer sig sammenlignet med, hvordan man skulle forvente, at de ville klare sig ud fra forældrenes baggrund.

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

tryg heds indeks københavn 2014

tryg heds indeks københavn 2014 tryg heds indeks københavn 2014 Indhold Forord... 5 Sådan har vi målt... 6 Københavnerne fastholder tryghedsniveauet fra sidste år... 7 Amager Vest... 13 Amager Øst... 16 Bispebjerg... 19 Brønshøj-Husum...

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 2 Indhold: Ugens temaer Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens temaer: Overrepræsentation af indvandrere på kontanthjælp og førtidspension

Læs mere

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Langtidsledige har markant nemmere ved at finde arbejde, når beskæftigelsen er høj. I 08, da beskæftigelse lå på sit højeste, kom hver anden langtidsledig

Læs mere

Ansatte med ikke-vestlig oprindelse i kommunerne

Ansatte med ikke-vestlig oprindelse i kommunerne Ansatte med ikke-vestlig oprindelse i kommunerne Af Lasse Vej Toft, Analyse- og makroenheden, Økonomisk Sekretariat, LVT@kl.dk Formålet med dette analysenotat er, at beskrive udviklingen i andelen af fuldtidsbeskæftigede

Læs mere

Analyse 17. marts 2015

Analyse 17. marts 2015 17. marts 2015 Indvandrerpiger fra ghettoer klarer sig særligt dårligt i grundskolen Af Kristian Thor Jakobsen Børn med ikke-vestlig baggrund klarer sig dårligst ved grundskolens afgangsprøver i dansk

Læs mere

Sammenligning af de københavnske med de nationale resultater i den nationale trivselsmåling, forår 2016

Sammenligning af de københavnske med de nationale resultater i den nationale trivselsmåling, forår 2016 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Sammenligning af de københavnske med de nationale resultater i den nationale trivselsmåling, forår

Læs mere

Profilmodel 2012 Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2012 Ungdomsuddannelser Profilmodel 212 Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 212 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Dragør Kommune

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Dragør Kommune Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med

Læs mere

Kvartalsrapport Jobcenter Svendborg Udarbejdet i februar 2008 med de nyeste tilgængelige data

Kvartalsrapport Jobcenter Svendborg Udarbejdet i februar 2008 med de nyeste tilgængelige data Kvartalsrapport Udarbejdet i februar 28 med de nyeste tilgængelige data Side 1 af 18 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Generelt om situationen på arbejdsmarkedet...4 3. Hovedkonklusioner for...6

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal oktober 2014

Status på udvalgte nøgletal oktober 2014 Status på udvalgte nøgletal oktober 214 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Forventningerne til dansk økonomi synes desværre at være drejet i mere negativ

Læs mere

Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen

Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen 1 Indledning Baggrund for undersøgelsen KANTAR Gallup har for UNICEF Danmark og Institut for Menneskerettigheder gennemført

Læs mere

POLITIETS TRYGHEDSINDEKS

POLITIETS TRYGHEDSINDEKS POLITIETS TRYGHEDSINDEKS EN MÅLING AF TRYGHEDEN I: DE SÆRLIGT UDSATTE BOLIGOMRÅDER DE FEM STØRSTE BYER I DANMARK DE 12 POLITIKREDSE I DANMARK HELE DANMARK DECEMBER 2015 1. INDHOLD 2. INDLEDNING... 3 3.

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal marts 2015

Status på udvalgte nøgletal marts 2015 Status på udvalgte nøgletal marts 215 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Det danske BNP steg med 1, % i 214. Det er godt nyt for dansk økonomi efter den

Læs mere

Målemetode Tilgængelige data fra det nationale Integrationsbarometer, seneste opgørelse er november 2016.

Målemetode Tilgængelige data fra det nationale Integrationsbarometer, seneste opgørelse er november 2016. 17.januar 2017 Job og Integration Roskilde kommunes Integrationspolitik 2015-2018 (vedtaget 19.august 2015) Status januar 2017 Mål nr. 1 Uddannelse At udligne den nuværende karakterforskel mellem tosprogede

Læs mere

Bemærkninger til Integrationspolitikken

Bemærkninger til Integrationspolitikken BILAG 1 Bemærkninger til Integrationspolitikken Befolkningssammensætning Andelen af nydanskere mellem 16-66 år udgør 6,4 % af befolkningen i Roskilde Kommune ifølge de seneste nøgletal opgjort i 2009.

Læs mere

Profilmodel Ungdomsuddannelser

Profilmodel Ungdomsuddannelser Profilmodel 214 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 214 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Resultater af beskæftigelsesindsatsen. Jobcenter Furesø. 1. statusnotat 2010

Resultater af beskæftigelsesindsatsen. Jobcenter Furesø. 1. statusnotat 2010 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Resultater af beskæftigelsesindsatsen Jobcenter Furesø 1. statusnotat 2010 Marts 2010 Indholdsfortegnelse 1. Konklusioner...3 2. Udfordringer...4 3. Målgruppen

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

Færre fattige blandt ikkevestlige

Færre fattige blandt ikkevestlige Færre fattige blandt ikkevestlige indvandrere Antallet af økonomisk fattige danskere er fra 211 til 212 faldet med 1.3 personer. I samme periode er antallet af ét-års fattige faldet med 6.7 personer. Det

Læs mere

S. 1 2011 STATUS SIONS POLITIK KEN

S. 1 2011 STATUS SIONS POLITIK KEN 2012 S. 1 2011 STATUS INKLU STATUS SIONS POLITIK KEN S. 2 INKLUSION STATUS 2012 03 1. SAMARBEJDE OM INKLUSION 04 2. ALLE BØRN OG UNGE SKAL HAVE EN GOD START PÅ LIVET 09 3. INKLUSION PÅ ARBEJDSMARKEDET

Læs mere

INKLUSIONSUNDERSØGELSE 2012

INKLUSIONSUNDERSØGELSE 2012 JANUAR 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE, BESKÆFTIGELSES- OG INTEGRATIONSFORVALTNINGEN INKLUSIONSUNDERSØGELSE 2012 RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal april 2015

Status på udvalgte nøgletal april 2015 Status på udvalgte nøgletal april 215 Fra: 211 Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling De indkomne økonomiske nøgletal i 215 peger i retning af, at dansk økonomi forsat

Læs mere

Kravspecifikation. vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere

Kravspecifikation. vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere Bilag A: Kravspecifikation Kravspecifikation vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere 1 1. Opgavens baggrund og formål Formålet med opgaven er at undersøge medborgerskab blandt unge københavnere,

Læs mere

Flere indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse skal i arbejde

Flere indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse skal i arbejde Mål 1: Arbejde Flere indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse skal i arbejde I 2012 var der et gab på 27 procentpoint i beskæftigelse for de 25-64-årige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig

Læs mere

Opfølgningsrapport September 2008 Jobcenter Nordfyn. Opfølgningsrapport. Jobcenter Nordfyn

Opfølgningsrapport September 2008 Jobcenter Nordfyn. Opfølgningsrapport. Jobcenter Nordfyn Opfølgningsrapport Udarbejdet i september 2008 med de nyeste tilgængelige data Side 1 af 22 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Generelt om situationen på arbejdsmarkedet...4 3. Hovedkonklusioner

Læs mere

BLAND DIG I I BYEN MEDBORGERSKAB OG INKLUSION. integrations politikken

BLAND DIG I I BYEN MEDBORGERSKAB OG INKLUSION. integrations politikken BLAND DIG I I BYEN MEDBORGERSKAB OG INKLUSION integrations politikken 2011 14 S. 2 Udgivet af : Københavns Kommune Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Bernstorffsgade 17 1592 København V Telefon

Læs mere

Analyse 8. september 2014

Analyse 8. september 2014 8. september 2014 Børn med ikke-vestlig baggrund har klaret sig markant dårligere i den danske grundskole gennem de seneste ti år Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Personer med ikke-vestlig

Læs mere

Elever i grundskolen, 2015/16

Elever i grundskolen, 2015/16 Elever i grundskolen, Dette notat giver overblik over antallet af elever i grundskolen. Opgørelsen viser, at antallet af elever i folkeskolen er faldet siden 2011/12, mens antallet af elever i frie grundskoler

Læs mere

Profilmodel 2015 Højeste fuldførte uddannelse

Profilmodel 2015 Højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 15 Højeste fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 15 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet af

Læs mere

Udviklingstendenser på det sjællandske arbejdsmarked

Udviklingstendenser på det sjællandske arbejdsmarked Arbejdsmarkedskontor Øst Marts 2015 Udviklingstendenser på det sjællandske arbejdsmarked Der er delvist positive udviklingstendenser på arbejdsmarkedet i Det Regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR) Sjællands

Læs mere

Opfølgningsrapport Marts 2008 Jobcenter Nordfyn. Opfølgningsrapport. Jobcenter Nordfyn. Udarbejdet i marts 2008 med de nyeste tilgængelige data

Opfølgningsrapport Marts 2008 Jobcenter Nordfyn. Opfølgningsrapport. Jobcenter Nordfyn. Udarbejdet i marts 2008 med de nyeste tilgængelige data Opfølgningsrapport Udarbejdet i marts 28 med de nyeste tilgængelige data Side 1 af 19 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Generelt om situationen på arbejdsmarkedet...4 3. Hovedkonklusioner for...6

Læs mere

Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag

Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag Kan folkeskolen favne drengene godt nok? Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag I fire ud af fem fag ved afgangsprøverne i 9. klasse klarer pigerne sig bedre end drengene. En gennemgang

Læs mere

Ikke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse

Ikke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse 1 Ikke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse Det går fremad med integrationen af efterkommere af ikke-vestlige indvandrere i Danmark. Det er især de unge efterkommere, der er i gang med en

Læs mere

Indhold Tabel 1 Folketal Halsnæs Kommune 2 kvartal

Indhold Tabel 1 Folketal Halsnæs Kommune 2 kvartal Notat Sagsnr.: 214/683 Dato: 4. juli 214 Titel: Baggrundsmateriale Sagsbehandler: Karsten Guldbæk Borg Arbejdsmarkedskonsulent Indhold Tabel 1 Folketal Halsnæs Kommune 2 kvartal 214... 2 Tabel 2 Oprindelses

Læs mere

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Holbæk Kommune

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Holbæk Kommune Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere