Mod alle odds. Alder ingen hindring. Nul komma nul. Evidens. Yes!

Transkript

1 9. december årgang Dansk Psykolog Forening 21 Mod alle odds Forebyggelse af vold har vanskelige kår i de lukkede fængsler. Men forandring er mulig. Side 6 Alder ingen hindring Aldersgrænsen for tilskud til psykologbehandling af personer med depression fjernes. SIDE 4 Evidens. Yes! Der kan ligefrem være glæde forbundet ved at arbejde med evidens. Læs selv hvordan. SIDE 12 Nul komma nul Pengene bliver små ved de næste overenskomster. Er der noget at forhandle om? SIDE 16

2 9. december årgang Dansk Psykolog Forening Aldersgrænsen for tilskud til psykologbehandling af personer med depression fjernes. SIDE 4 Der kan ligefrem være glæde forbundet ved at arbejde med evidens. Læs selv hvordan. SIDE Forebyggelse af vold har vanskelige kår i de lukkede fængsler. Men forandring er mulig. SIDE 6 Pengene bliver små ved de næste overenskomster. Er der noget at forhandle om? SIDE 16 LEDER Krisen vil også være et gennemgående tema i 2012, men vi har taget konsekvensen af dens alvor mens tid var.alder ingen hindring Evidens. Yes! Mod alle odds Nul komma nul Medlemsblad for Dansk Psykolog Forening Trange tider S amfundets økonomiske krise har en gennemslagskraft og udstrækning, ingen har kunnet forudse. Heller ikke Dansk Psykolog Forening. Vores indtægter er præget af en lavere vækst i medlemstallet end forventet. Ledigheden slår igennem i form af færre kontingentkroner. Det dårlige jobmarked koster på Psykolog Nyts annoncer. Når disse og andre ting virker sammen over lang tid, kan det mærkes, uanset hvor udgiftsbevidst vi har opført os. I den seneste tid har vi i sekretariatet først måttet undlade at genbesætte to ledige stillinger, hernæst at forlænge et vikariat. Endelig meget beklageligt har vi måttet tage det drastiske skridt at nedlægge halvanden stilling. Reduktioner af denne art griber bestyrelsen og foreningens administrative ledelse til som en helt uomgængelig handling for at konsolidere økonomien. Der er allerede gennemført to budgetrevisioner, og selv om vi mest muligt prøver at friholde medlemsaktiviteter og -service, undgår vi ikke stramninger. Fra 1. januar kapper vi en time af telefontiden, for at nævne et eksempel. Samfundskrisen løses ikke fra Stockholmsgade, men vi har ansvaret for at gøre vores. Det menneskelige ansvar over for personalet, som dette rammer uforskyldt. Det økonomiske ansvar over for foreningen. Det professionelle ansvar over for medlemmerne, som skal kunne regne med vores service og bistand, så langt ressourcerne rækker. Selv om der prioriteres, vil vi fortsat være en attraktiv fagforening med udstrakt medlemsservice. Nye tekniske løsninger via hjemmesiden vil lette kontakten mellem medlem og forening, hvad der også i sekretariatet fører til bedre sammenhæng mellem opgaver og arbejdstid. Krisen vil også være et gennemgående tema i 2012, men vi har taget konsekvensen af dens alvor mens tid var. Vi vil ikke kun spare os ud af krisen, men tager nye initiativer til at sikre fremtidige resultater. Ikke mindst de politiske resultater, der er vores eksistensberettigelse. Dansk Psykolog Forening Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. Tlf dp@dp.dk Psykolog Nyt Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. Tlf p-nyt@dp.dk Fax/Psykolog Nyt: Redaktion: Arne Grønborg Johansen, ansv. redaktør Jørgen Carl, redaktør Heidi Strehmel, bladsekretær/annoncer DK ISSN: Layout og Tryk: Jørn Thomsen/Elbo A/S Trykt med vegetabilske farver på miljøgodkendt papir Oplag: Kontrolleret oplag (FMK): ex. Trykoplag: ex. Medlem af Danske Specialmedier Indsendt stof: Indsendte artikler dæk ker ikke nødvendigvis redaktionens eller foreningens holdninger. Redaktionen forbeholder sig ret til at afvise, forkorte eller redigere indsendte artikler. Redaktionen påtager sig ikke ansvar for artikler, der indsendes uopfordret. Forside: Scanpix Jobannoncer 2012 Psykolog Nyt + Ved manus Ved reproklar Helsider: Kr ,- Kr ,- 176 x 237 mm: Halvsider: Kr ,- Kr ,- 86 x 237 mm eller 176 x 118 mm: Priserne gælder jobannoncer med 1 stilling. Prisliste: Farvetillæg (CMYK): Sort + 1, 2 eller 3 farver: Kr ,- Alle priser ekskl. moms. Abonnement/2012: kr. + moms. Deadline (kl. 12) Nr. Deadline Udgivelse 1 12/12 13/ /1 27/1 3 23/1 10/2 Roal Ulrichsen, formand for Dansk Psykolog Forening

3 I KORT FORM Tør Det kan få alvorlige følger, når børn ikke kan gøre rede for deres behov. Det mener psykolog Beate Ørbeck, der arbejder med tilstanden selektiv mutisme når børn ikke tør sige noget i sociale sammenhænge. Ørbeck har foretaget et studie af børn på 3-5 år og har opnået gode resultater med en behandlingsmetode, der begyn- ikke sige noget der hjemme i trygge omgivelser og derefter i børnehaven. Der er en meget begrænset viden om tilstanden både nationalt og internationalt, derfor fortsætter Ørbeck nu studierne med en større gruppe. (Videnskab.dk). dnp En grænse er brudt Nye telefontider Fra 1. januar 2012 er Dansk Psykolog Forenings telefontider ændret. Mandag til torsdag er telefonerne åbne kl , en time kortere end hidtil, fredag uændret kl Der gælder særlige telefontider i forbindelse med jul og nytår. Se annoncen side 21. jc Nyt tilbud til børn BØN fra en øbo Der er så dejligt ude på landet. Men også langt til de byer, hvor de fleste arrangementer for psykologer afholdes. Bor man fx i Greve, kan man hurtigt smutte ind til København og deltage i et aftenmøde. Bor man på lang afstand af bycentrene, kræver mødedeltagelse ofte længere planlægning. En bøn fra en øbo til møde- og kursusarrangører: Annoncér i så god tid som muligt jeres arrangementer, så alle kan planlægge. Det giver flere deltagere. Og netop det er jo formålet. jc Center for Seksuelle Overgreb på Rigshospitalet har udvidet behandlingstilbuddet, så man nu modtager piger og drenge til og med det 18. år, og ikke kun til og med det 15. år. Målgruppen er børn og unge, der har været udsat for voldtægt eller andre former for seksuelle overgreb, uanset hvornår overgrebet er sket. Des uden voksne (over 18 år), som har været akut udsat for et overgreb. Centret er udviklet gennem en faglig fusion mellem Center for Voldtægtsofre og Team for Seksuelt Misbrugte Børn. Centrets telefon: , hele døgnet på tlf Interesserede læsere kan kontakte psykolog Hanne Voldby Jensen, tlf jc Fra årsskiftet kan medlemmer af Sygeforsikringen danmark få tilskud til psykologbehandling for let til moderat depression selv om de er over 37 år. Det vil sige en gruppe, der ikke er omfattet af praksisoverenskomsten. Det er et krav fra danmarks side, at psykologen afregner elektronisk. Det er derimod ikke et krav, at psykologen har ydernummer dog skal man være autoriseret. På danmark s hjemmeside, vil klienter kunne se de psykologer, der kan afregne direkte med danmark, så klienten ikke skal lægge ud for den del af egenbetalingen, som danmark yder tilskud til. Muligheden for tilskud er kommet til på baggrund af et halvandet år langt samarbejde mellem Dansk Psykolog Forening og danmark. Via er der i november informeret om ordningen til alle privatpraktiserende psykologer. amm PSYKOLOG NYT NR SIDE 3

4 FREMSKRIDT Udvidet adgang til PSYKOLOGHJÆLP Som en del af det politiske forlig om fordeling af de ca. 1,8 milliarder kroner i satspuljen bliver aldersgrænsen for tilskud til psykologbehandling af personer med depression fjernet. Et betydeligt fremskridt, mener Dansk Psykolog Forening SIDE 4 PSYKOLOG NYT NR

5 Om Satspuljen Satspuljen er en særlig pulje af midler, der er målrettet til at hjælpe samfundets svageste. Hvert år reguleres overførselsindkomsterne, så de følger udviklingen i lønningerne på arbejdsmarkedet. En del af denne regulering 0,3 procent bliver hvert overført til satspuljen. Folketingets partier fordeler disse midler til de formål, som et oftest meget bredt flertal af partierne kan blive enige om. Læs hele satspuljeaftalen hér: DEBAT: Giver denne artikel anledning til kommentarer? Vi har åbnet for debat på > Aktuelt > Aktuelle temaer. S atspuljeforliget, der netop er vedtaget af et bredt flertal i Folketinget, tilfører i alt det psykiatriske område 830 mio. kroner i perioden Samtidig imødekommer aftalen flere af Dansk Psykolog Forenings ønsker. - Overordnet glæder vi os over, at aftalen afspejler en bevægelse i retning af at sidestille psykiske og fysiske lidelser, samt ikke mindst at aftalen giver indsatsen over for børn og unge et pænt løft, siger Dansk Psykolog Forenings formand, Roal Ulrichsen. I erkendelse af, at der fortsat er børn, der venter længe på såvel undersøgelse som behandling i børne- og ungdomspsykiatrien, og at der består forskelle fra region til region, har partierne bag aftalen besluttet at nedbringe ventetiden og styrke samarbejdet mellem behandlingspsykiatrien, praksissektoren og kommunerne. 38-års aldersgrænsen fjernes Psykologforeningen hilser det med stor tilfredshed, at aldersgrænsen på 38 år for adgang til psykologhjælp forsvinder med den nye aftale. Fremover vil alle med let til moderat depression uanset alder kunne få tilskud til psykologhjælp. - Vi har hele tiden anset grænsen på 38 år som usaglig og vilkårlig, og med dens bortfald er der igen indført lige adgang for alle uanset alder. Det er et markant fremskridt. Roal Ulrichsen understreger dog, at det er vanskeligt på forhånd at vurdere den præcise effekt af de nye midler, som beløber sig til 200 mio. kroner over de kommende fire år. Han ser nu frem til en dialog med regionerne om den konkrete udmøntning af satspuljeforliget. - For os at se må de flere tilskudsmidler naturligt ledsages af flere ydernumre, og samtidig skal vi håndtere den udfordring, der ligger i, at det er vanskeligt at få tilstrækkelig kapacitet i landets yderområder, anfører Roal Ulrichsen. Han fremhæver desuden, at forliget indeholder ekstra 40 mio. kroner, der over de kommende fire år skal anvendes til at udvide aldersgrænsen for psykologhjælp til angst- og OCD-patienter. Regionerne: Opgaven er vigtig Med bevillingen spilles bolden nu over til Regionerne, som skal føre aftalen ud i livet. Hvordan vil de løfte denne opgave? Vi har spurgt Anders Kühnau (S), Region Midtjylland, næst formand for Danske Regioners Udvalg for Løn- og Per sonale politik. - Vi er alt i alt glade for aftalen og synes, det er positivt, at man sætter fokus på at få behandlet alle patienter inden for målgruppen, uanset alder. Det er en vigtig opgave. - Det er ingen hemmelighed, at der hidtil været stor efterspørgsel på behandling, også mere end forventet. Det er heller ingen hemmelighed, at evalueringen af den hidtidige ordning viser, at kun en tredjedel af de henviste falder inden for målgruppen. Med andre ord skal vi være helt sikre på, at det er de rigtige personer, der får behandlingen. Derfor må vi sørge for, at retningslinjerne for henvisning kommer på plads. Regionernes udgifter til området skal kunne holdes inden for det afsatte beløb, og vi er parate til at se på, hvordan vi får mest behandling for pengene. Det er ifølge Anders Künau opfattelsen i Danske Regioner, at der i dag er til strækkelig psykologkapacitet til også at kunne behandle de depressionsramte, der nu vil få tilskud til psykologhjælp. - Der er behandlet flere patienter, end man oprindelig havde forudsagt. Der er også behandlet patienter, der egentlig ikke falder inden for målgruppen, altså let til moderat depression. Med nye retningslinjer for henvisning vil man i højere grad kunne målrette tilbuddene til patienterne. Kim Østrøm, pressekonsulent, Dansk Psykolog Forening PSYKOLOG NYT NR SIDE 5

6 VOLDSFOREBYGGELSE fotos: scanpix/colourbox HÅB om vold et liv uden SIDE 6 PSYKOLOG NYT NR

7 Al forandring er svær, ikke mindst for dem, der sidder i et lukket fængsel med alle odds mod sig. Et voldsforebyggelsesprogram går ud på at give denne gruppe mennesker en mulighed for forandring. V i er i et lukket fængsel. Fire dage om ugen i seks måneder bliver de deltagende indsatte hentet af konsulenterne som er os: psykolog og psykoterapeut ved arbejdsdagens begyndelse og fulgt over i programlokalet. Her vil der de følgende to en halv time blive arbejdet intensivt med dem og deres historier. De bliver afkrævet at forholde sig til sig selv og deres voldelige handlinger. Både dem, der ligger langt tilbage, og dem, de står over for nu. Efterfølgende følges de tilbage på deres respektive arbejdspladser eller skolen, og deres dagligdag i fængslet fortsætter. Ikke nødvendigvis optimale vilkår for en forandringsproces, til gengæld er de en del af den hverdag, hvor de tidligere har reageret uhensigtsmæssigt, og de eksempler, de kommer med, er taget lige ud af det liv, de fører her og nu. De afkræves med andre ord at bruge det, de lærer i programmet, på det liv, de lever. Programmet er et intensivt behandlingsprogram i grupperegi, og vi har fået til opgave at omvende en af de hårdeste målgrupper at arbejde med: indsatte med en gennemgribende voldsproblematik og en stor risiko for recidiv. De i alt 83 sessioner er fordelt på ni moduler. Hvert modul arbejder med en tematik, man har fundet ligger bag voldelig kriminalitet og tilbagefald hertil. Der bliver arbejdet med alt fra følelser, over tanker, der understøtter vold, til problemløsning, målsætning, bekendtskabskreds, konfliktløsning og kommunikation. Deltagerne i programmet Som udgangspunkt får otte deltagere, efter en intensiv udvælgelsesproces, tilbudt en plads på holdet. De er blevet udredt for historie, ressourcer og motivation. Det kræver meget at skulle gennemgå et så intensivt program over så lang en periode, så det er PSYKOLOG NYT NR SIDE 7

8 vigtigt, at deltagerne er indstillet på det, og at konsulenterne har noget relevant at tilbyde. Når programmet afsluttes, udarbejder vi en rapport på deltageren, og der bliver afholdt et møde med deltagerens socialrådgiver for at overlevere informationer og viden, der kan understøtte forandringsprocessen. Kontakten fortsætter, i det omfang deltageren ønsker det og har behov for det. Det samme er tilfældet, hvis deltageren af forskellige grunde ikke kan fuldføre programmet. Det vil sige, at de får tilbudt støttende samtaler i en periode. Pointen De ønsker sig en tilværelse uden fængsel og straf. Om de er helt parate til at opgive det liv, de tidligere har levet, er en anden sag. er at støtte deltagerne i at komme til et punkt, hvor en afsked er naturlig og foregår på et modent grundlag. Deltagerne har alle mindst to domme bag sig, hvoraf i hvert fald den ene er en voldsdom. I dette regi betyder det domme for vold, røveri eller drab. Det vigtigste for os er dog en gennemgribende voldsproblematik. Dette kan indebære, at de sidder inde for andet end vold, men at det liv, de har ført, har involveret vold over flere områder. De er typisk den type indsatte, fængslerne ikke vil have. Nogle har diagnoser eller er udredt retspsykiatrisk. Diagnoser som sådan betyder dog mindre i vores arbejde. Vi mere interesseret i, hvordan det giver sig udslag i det enkelte tilfælde, og hvilke udfordringer det giver den enkelte. De laver ballade, truer, er opfarende, bliver flyttet rundt blandt institutionerne, og de er velkendte med strafceller og tillægsstraffe. Blandt gruppedeltagerne er der dem, der ikke evner empati. Der er også dem, der evner at forholde sig konstruktivt til andres følelser og bevæggrunde uden at behøve at skulle bruge det negativt. Der er dem, der kognitivt er så svage, at de træffer uheldige valg for sig selv. Der er de tilknytningsforstyrrede; dem, der ville kvalificere til en ADHD-diagnose; og så er der alt indimellem. De er besværlige, og samfundet ønsker sig af med dem enten ud af landet, eller at de forandrer sig. Det er ikke nødvendigvis et ønske, den enkelte deler. Eller rettere: de ønsker sig en tilværelse uden fængsel og straf. Om de er helt parate til at opgive det liv, de tidligere har levet, er en anden sag. Der er meget stor forskel på gruppedeltagerne. Nogle er helt parate til forandring. De har et bagland, typisk en familie, der lægger pres på. Der skal ske noget andet nu. De er også selv nået frem til, at det ikke er en god og værdig tilværelse, og at omkostningerne er for store. Det, programmet tilbyder dem, er støtte i processen og en større tydelighed om de udfordringer, de står over for, og hvad de selv kan gøre for at opnå en tilværelse uden vold. For andre er ønsket mere diffust. Ofte er det ydre motivationsfaktorer som ønsket om tilladelse til udgang, orlov eller prøveløs- SIDE 8 PSYKOLOG NYT NR

9 ladelse, der ligger bag deres tilmelding til programmet. For dem er forandringen ofte større. Den indsigt, de opnår i sig selv, er betydelig. De oplever, at de mål, de har, er så vage, at de ikke får betydning. Eller at de eventuelt slet ikke har nogen. De får indsigter i deres egen rolle i de situationer, de havner i, der hidtil har virket som uforklarlige eller tilfældige. Derudover bliver de også mere klar over, at det ikke bare er en beslutning, der kan træffes og eksekveres uden problemer, men at en volds- og kriminalitetsfri tilværelse har omkostninger og kræver hårdt arbejde. Det ruster dem til at træffe nogle kvalificerede valg i fremtiden, og et af programmets forcer er bestemt træningen af konsekvenstænkningen. Den daglige udfordring Programmet er bygget op om træning af færdigheder, der strækker sig over de helt basale, som for eksempel Stop og Tænk eller Time-Out, der virker som logik, men som ofte ikke er det i situationen. I den anden ende af spektret er de lidt mere avancerede, der omhandler en vurdering af konsekvenserne af handlemuligheder eller en vurdering af, om en bestemt type tænkning lever op til de personlige standarder, den enkelte har, eller hvordan disse standarder kunne være er i konflikt med hinanden (fx Man skal være en god far og derfor ikke være i fængsel kontra En rigtig mand vender aldrig den anden kind til ). Programmet præsenterer også gruppedeltagerne for afspændingsøvelser og meditation. Der bliver taget højde for både tanker, følelser og krop ud over de handlinger, det hele skal ændre på. Selv om programmet er det samme for alle, bliver der lagt vægt på forskellige ting for den enkelte, så hver enkelt får støtte i de områder, der er mest relevante for ham. At forandre sig rummer ofte store udfordringer, da der skal gøres op med et livs vaner, tænkning og handlemønstre. På vejen til dette punkt i deres liv er der ofte sået mange frø til ufred, og der er mange uopgjorte regnskaber. Og det øjeblik, man vælger at ændre sig, er der mange, der står i kø for at gøre dem op. Det er også svært ikke at handle, som man plejer; det kender alle, der selv har undergået en forandring eller arbejder med forandringsprocesser. Samtidig er et lukket fængsel i sig selv en udfordring. Man kan ikke vælge, hvem man sidder sammen med. Man har ikke det valg at gå sin vej, skifte arbejdsplads, flytte eller melde sig ud. Konsekvenserne kan være hårde, og skal man sidde i endnu mange år, er det ikke nødvendigvis et valg at gå i frivillig isolation. Man bliver dagligt udfordret. Derfor er ambitionen også at give den enkelte mulighed for at lave nogle hensigtsmæssige vurderinger af situationen, og nogle gange er spørgsmålet ikke, om den enkelte ønsker at handle, men hvordan. Arbejdets rammer Vores oplevelse af, hvad der gør dette program virkningsfuldt er, at der arbejdes på to planer: Der er programmet og dets indhold, der rent metodisk arbejder kognitivt med de enkelte deltagere. Det virker. De får lært en masse om sig selv, og om hvordan deres tanker har en enorm indflydelse på den måde, de handler på og forholder sig til sig selv og andre. Derudover arbejder vi under overfladen. Her er relationsarbejdet det primære: den spæde oplevelse af tillid til et andet men- Døgnåbent i Mit DP NYT Med Mit DP giver Dansk Psykolog Forening dig nu radikalt udvidede åbningstider. Døgnet rundt kan du: Tilmelde eller framelde dig kurser og få bekræftet din plads på kurset med det samme. Komme på venteliste til et overtegnet kursus. Se og ændre de oplysninger, vi har registreret om dig, fx private, arbejds- og uddannelsesdata. Se din kontingentstatus, fx om du har udestående eller tilgodehavende på kontoen. Så nemt er det Gå ind på og log ind via linket på forsiden. PwSYKOLOG NYT NR SIDE 9

10 Øvelsen i tålmod virker, uanset om de er opmærksomme på det eller ej. De opfører sig anderledes over for deres nære relationer, kan lytte og være til stede i nuet. neske, som ikke er familie eller en del af miljøet; der repræsenterer systemet, og som samtidig er noget andet. Denne dualitet går igen i rammerne: På den ene side gruppebehandlingen, der er så vigtig for øvelsen i at lytte til andre og rumme dem, med alt hvad det indebærer af goder og udfordringer. Og på den anden side de individuelle samtaler, der støtter, udfordrer og hjælper med de områder, der er for sårbare at bringe ind i gruppen. Realiteten er jo fortsat, at de skal være sammen med deres medindsatte i lang tid, og i denne kontekst er det ikke altid sikkert, at man kan stole på de andre. Vi mangler praktikpladser i foråret 2012! For første gang i mange år har vi ikke praktikpladser nok til vores studerende. Skulle I have lyst til at stille jer til rådighed for vores studerende, og vil I høre nærmere om praktikordningen, bedes I henvende jer til undertegnede. Institut for psykologi Øster Farimagsgade 2 A 1353 København K Att.: Sanne Mendahl Sanne.mendahl@psy.ku.dk Tlf Dualiteten er også gennemgående i arbejdet: De frustreres, men de får også støtte til at udholde frustrationen. Frustrationen skal de opbygge tolerance over for, så de kan træffe hensigtsmæssige valg for sig selv. Dette gøres blandt andet ved stædigt fastholdende at gentage de budskaber, rammer og ikke mindst spørgsmål, de stilles. De bliver afkrævet at stoppe op og mærke sig selv og vurdere og forholde sig til alt. De frustreres af disse gentagelser, men samtidig oplever de efterhånden, at de holder til det. Gentagelserne giver ro til at mærke sig selv. Øvelsen i tålmod virker, uanset om de er opmærksomme på det eller ej. Det ses på, at de opfører sig anderledes over for deres nære relationer, kan lytte og være til stede i nuet uden at reagere med afvisning eller cutte af. Deres nærmeste kommenterer på deres større rummelighed og nærvær. De hører færre anklager i samtalerne og magter større intimitet. Deres grænser rykkes for, hvad der er muligt i de nære relationer. I arbejdet er konsulenterne rollemodeller med den opgave at vise deltagerne, hvordan man kan forholde sig til andre på en positiv måde. De mødes med anerkendelse af selv de mindste fremskridt, og det primære er altid hensigten. Det arkæologiske arbejde med at finde dén bag facaden og modstanden kan til tider kræve en del, men når det lykkes, er gevinsten uvurderlig. De føler sig set og hørt og tør gradvis åbne mere og mere op og indgå i en arbejdsalliance, der kan bære udfordringer fra begge sider og små kig i det spejl, der bliver holdt op. En vigtig pointe er, at de får øvet sig i tillid til personer, der ikke er så tæt på, og som magter at forvalte både relationen og deres utrættelige testning af den. Gennem tilliden til et andet menneske opbygger de tillid til sig selv, og gradvis formår de at mærke sider af sig selv, som de før har fortrængt og begynder at turde stole på, at de kan gennemføre forandringen på trods. Liv Søchting, cand.psych., autoriseret Kis Kartholm, psykoterapeut Kontakt: & SIDE 10 PSYKOLOG NYT NR

11 KLUMME Prioritering og faglig kvalitet F inanslovsforhandlingerne er afsluttet. Et omdrejningspunkt i forhandlingerne har været, om der kom tilstrækkelig med støtte til udsatte grupper. Det er også vigtigt: Et samfund skal måles på, hvordan det behandler sine udsatte borgere. I en årrække har dette fokus dog ført til, at det specialiserede område er vokset gevaldigt i skoler og institutioner med konsekvenser ind i voksenlivet. Samtidig har almenområdet lidt under faldende bevillinger. Der er fx sket voldsomme besparelser i bevillingerne til almenskoler og -institutioner. Under dække af humanistiske ideer om forebyggelse eller nedbringelse af ventelister blev kommunernes økonomi udhulet, da udgifterne fra amterne blev lagt ud til kommunerne. Normeringerne var nede at skrabe bunden. Det skabte et fald i tilliden til skoler og institutioner, der forstærkede privatiseringen også på dette område. Derfor er det glædeligt, at der nu er udsigt til 1500 nye pædagogstillinger. Spændende, om det bliver fulgt op af en styrkelse af skoleområdet. Men det handler også om kultur og ideologi, om menneskesyn og om den tiltagende individualisering: Du er fritstillet til at skabe dig selv, men mislykkes du, har du kun dig selv at takke, som professor i socialpsykologi Tor-Johan Ekeland skrev i Fokus bliver på kompetencer, både hos børnene og hos de voksne, der omgiver dem. Vi tester kompetencer, selv om vi godt ved, at de ikke er noget i sig selv, men altid indlejret i alt det, der handler om følelser, relationer og oplevelsen af at være del af et fællesskab. Det gælder børn og unge, og det gælder de voksne i skoler, institutioner og i familier. At føle sig meget alene og afmægtig forstærker tendensen til segregering. Når individet bliver problemet, så marginaliseres samfundsmæssige forhold, også de politisk bestemte nedjusteringer af velfærdsstaten, som har været med til at påvirke tillids forholdet mellem de vigtige personer i børns og unges liv. Et fokus væk fra det, børneforskere her i bladet har beskrevet som at genskabe projektet om en barndom, der forener en tro på børns indbyggede potentialer med et samfundsansvar for deres opvækst, udvikling og læring. Hvem skal bygge broerne? Politikere bestemmer de overordnede rammer, men vi må fylde dem ud på vores måder: Så hvis inklusion skal ud over rampen og ikke kun udvikle sig til børn og unge på tålt ophold, må der være gode rammer og muligheder for børn og unges deltagelse i udviklende fællesskaber. Så handler det om at give børn og deres voksne lyst til, mod på og tillid til selve det at deltage i udvikling. Så skal indsatsen ikke blot måles på kompetencer, men først og fremmest på deltagelse. Det kræver flere lærere i almenskolen, ligesom det der nu er stillet i udsigt på institutionerne. Det kræver fællesskab og faglighed, der bygger på troen på børns indbyggede potentialer, og hvor udvikling ikke ses som et individuelt anliggende, men som et samspil i de afgørende fællesskaber i børns og unges liv. Afstanden mellem det almene og det specialiserede må blive mindre, ellers bliver det alt for meget børn og unge selv, der skal bygge broerne. Samtidig må inkluderende processer ikke blot blive et anliggende for skoler og institutioner, det handler om udvikling af nye erfaringer i alle de fællesskaber, som børn og unge deltager i. Tillid og samarbejde er afgørende. Derfor må skoler og institutioner blive kulturelle kraftcentre, hvor forældre ikke kun bakker op, men skaber mulighed for et fællesskab, hvor alle kan smitte hinanden med gejsten over det, der udvikler sig. De 1500 nye pædagogstillinger er kun første skridt. Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum KLUMMEN (lat. columna) Psykolog Nyts klummetekster skrives på skift af seks personer, som har fået frie hænder til at ytre sig om tendenser i det moderne liv og samfund. Skribenterne repræsenterer vidt forskellige fagområder og opgaven lyder ikke på at skrive om psykologi. PSYKOLOG NYT NR SIDE 11

12 ARBEJDSGLÆDE Glæden ved evidens Evidensbaserede familieprogrammer: Når man har set en familie udvikle sig og får data retur, der bekræfter, hvad man selv har kunnet se, giver det anledning til rigtig megen glæde E videns og evidensbaseret praksis er for længst ikke ord, der kun dukker op i Ugeskrift for Læger. Det er blevet almindeligt at høre dem nævnt, når man er sammen med psykologer eller i samtaler om terapi og behandling på det sociale felt. Evidensbaseret arbejde er på dagsordenen, men det handler mest om et Hvad virker for hvem på hvilket tidspunkt? Vigtigt nok, men også med et ret begrænset fokus. Den overser andre forcer ved de såkaldte evidensbaserede familieprogrammer, EBFP. Én af dem den omstændighed, at evidensbaseret arbejde kan skabe arbejdsglæde og styrke praktikerens faglige stolthed vil vi se på her. Vores tese er, at psykologer, der arbejder med evidensbaseret praksis, befinder sig i en vedvarende bevægelse mellem klare, anvendelsesorienterede strukturer på den ene side og et rum af kreativitet, frihed og mulighed for at slippe ideerne løs på den anden. De evidensbaserede programmer byder med deres manualer, guidelines, tætte konsultation, supervision og kvalitetssikring på strukturer, der tillader faglig ekspertise at udfolde sig på en bæredygtig måde. Sagt på en mere musisk måde: Strukturerne fungerer som noder og takter, der sætter os i stand til at spille en melodi, at lægge flere stemmer til den og spille den sammen med andre i et orkester. Hvis det lyder kryptisk, så lad os forklare, hvor vi finder noderne i vores kliniske sammenhæng. Det praksisnære I alle EBFP arbejdes der praksisnært med børns, unges og familiers hverdagsliv. Terapeuten sikrer, at nye tilgange til fx kommuni- kation i hjemmet eller samarbejde med skolen kan føres ud i livet i hjemmet og i dagligdagen. Familierne hjælpes så konkret som muligt på vej, da det er dem, der skal præge nye mønstre for individuel adfærd, samspil og kommunikation og holde fast i dem også i det lange løb. Til vores faste instrumenter hører derfor hjemmeaktiviteter, støttende telefonopringninger fra terapeuten og ikke mindst utallige rollespil mellem forældre, den unge og terapeut. Og ligesom for mange psykologer kan disse rollespil først virke som en barriere: det at spille en rolle virker fremmed for mange familier og føles i begyndelsen en smule pinligt. Men det sikrer, at vi lærer med egen krop, at detaljer tænkes grundigt igennem, at formuleringerne falder på plads, og at vi lægger lidt afstand til os selv og får mulighed for at reflektere. Rollespil er en genvej til at øve sig i at bruge nye formuleringer og ny adfærd. Vi lærer at kontrollere følelses- og handlemæssige reaktioner, at kortlægge begivenhedsforløb med deres fysiske og verbale detaljer, at udforske nye muligheder i dem og opleve situationer fra et andet perspektiv, fx barnets. I behandlingsarbejdet giver det ikke sjældent anledning til en masse latter, for rollespil kan få mange ting frem i folk. I forlængelse af et rollespil får familierne til opgave at arbejde med hjemmeaktiviteter, så læringen fra terapisessionen tages i brug i hverdagslivet. Planen for denne aktivitet eller intervention laves sammen med forældrene i terapien. Opgaverne vil være nøje planlagt og trænet, så forældrene sammen med terapeuten har kortlagt, hvad der kendetegner fx en god besked, eller har øvet sig i, SIDE 12 PSYKOLOG NYT NR

13 hvordan de kan lege børnestyret leg, eller hvordan en telefonsamtale med skolen kan struktureres. I den efterfølgende terapisession vender terapeuten og forældrene tilbage til opgaven og analyserer: Hvordan gik det? Hvad lykkedes? Hvordan reagerede barnet? Opstod der uforudsete problemer? Og giver de problemer anledning til at arbejde med en ny plan i denne uge? Dette systematiske arbejde åbner for at se fremskridtene i familien tidligt og tydeligt og synliggøre de ting, der fungerer. Ligeså at motivere familien til at fortsætte det krævende arbejde, den er i gang med. Familierne får hurtigt en fornemmelse af, at tingene vitterlig kan være anderledes, at de selv kan være med til at skabe forandringer. Beretninger om børn og unge, der ændrer adfærd, familier, der oplever et bedre samspil mellem familiemedlemmerne, og forældre, som er stolte af at være forældre, ledsager derfor arbejdet i de evidensbaserede praksisser på vores arbejdsfelt og bekræfter os i, at de gør en forskel. Fagligt miljø og sikkerhedsnet At arbejde med en EBFP betyder, at man anvender nye redskaber i sin daglige praksis og arbejder ud fra en bestemt teoretisk ramme. Det kan være en kognitiv eller en adfærdsteoretisk tilgang, den systematiske anvendelse af forstærkningssystemer, eller en bestemt måde at lave problemanalyser på. For at sikre, at EBFP-psykologen forbliver inden for denne ramme, modtager alle regelmæssig vejledning og konsultation. Vejledningen kan være baseret på lydbåndoptagelser, video eller skriftlig dokumentation af behandlingsarbejdet og inddrager E videns og evidensbaseret praksis er for længst ikke ord, der kun dukker op i Ugeskrift for Læger. Det er blevet almindeligt at høre dem nævnt, når man er sammen med psykologer eller i samtaler om terapi og behandling på det sociale felt. som regel ikke bare vejlederen og den enkelte terapeut, men også dennes kolleger. Alle kan bidrage med ideer til, hvordan barrierer i behandlingen kan ryddes af vejen, der gives feedback på ting, man selv har oplevet som vanskelige, og uddeles ros og anerkendelse for fremskridt og styrker i behandlingsarbejdet. Uanset i hvilket EBFP man befinder sig, sker dette med et stort frirum for at bringe ideer og input på banen for derigennem at gøre praktikeren dygtigere og lade ekspertisen vokse. Hvordan gik det? Hvilke styrker ser vi i processen? Hvor ligger barriererne for udviklingen? Hvad kan vi gøre anderledes? Den type spørgsmål er oplagte i processen, der skal sikre faglig udvikling i et forpligtende fællesskab. På den måde udfoldes der et fagligt miljø og sikkerhedsnet omkring den enkelte psykolog, der giver mulighed for en gensidig anerkendelse og en løbende finpudsning af ens kliniske færdigheder. Man forhindrer også, at den praktiker, der er tættest på familien, mister overblikket i pressede situationer. PSYKOLOG NYT NR SIDE 13

14 Programmer I Danmark er følgende EFBP i anvendelse på børn og ungeområdet: De Utrolige År (DUÅ), Parent Management Training (PMTO), Multisystemisk Terapi (MST), Multidimensional Treatment Foster Care (MTFC), Multifunktionel behandling i institution og nærmiljø (MultifunC). Detaljeret information om programmerne findes på forskellige hjemmesider, herunder og En case: Mikkel Lad os forklare det med historien om Mikkel. Mikkel var henvist til multisystemisk terapi, og hans forældre fremstod som anerkendende og varme omkring deres søn. Teamet og forældrene arbejdede i samme retning, og det var oplevelsen, at forældrene nok skulle få hurtige resultater på baggrund af deres varme relation til deres søn. Teamet besluttede derfor at imødekomme forældrenes ønske om at iværksætte interventioner rettet mod positivt samvær med Mikkel. I konsultationen trak konsulenten dog samtalen om Mikkel i en anden retning. Han anbefalede at undersøge forældrenes inkonsekvens og angst for konflikt med deres søn som en anden side af, hvad teamet opfattede som varme og anerkendelse. Familiens terapeut arbejdede på dette tidspunkt i tre andre familier, der alle var præget af højt konfliktniveau, og hvor forældrene havde svært ved at skabe varme og positivt samvær. Terapeuten blev derfor umiddelbart overbevist om, at Mikkels forældre kunne nå langt med deres varme og omsorg, og overså forældrenes angst for konfrontation og konflikt. Også vejlederen var præget af terapeutens forståelse og dennes arbejde i de øvrige familier og lod sig rive med i planerne. Konsulenten derimod, der hverken møder familierne eller arbejder sammen med teamet til daglig, kan bevare et mere distanceret blik, der sikrer perspektiver og spørgsmål, som identificerer blinde pletter i behandlingen altså dem, de andre taber ud af syne. Teamet valgte herefter at støtte forældrene i at bruge deres ressourcer, altså varme og omsorg for Mikkel, som et redskab til at stille krav og definere grænser over for ham. Derved skiftede det behandlingsmæssige fokus til det kravundvigende element i forældrenes opdragelsesstil. Teamet tilpassede de ugentlige behandlingsmål og rettede opmærksomheden mod at støtte forældrene i at udarbejde et tydeligt regelsæt for Mikkel. Dette fokuspunkt viste sig senere at være den helt centrale behandlingsudfordring, og da vi overkom den, oplevede Mikkel en langt mere tryg og forudsigelig hverdag med et tydeligt placeret forældreansvar. Afgrænsning men også muligheder Vejledning og konsultation i EBFP suppleres af et mangfoldigt sæt af kvalitetssikringssystemer. Disse skal støtte EBFP-psykologen i SIDE 14 PSYKOLOG NYT NR

15 at holde fast i metodernes kernekomponenter og grundprincipper, som via forskningen har vist sig at være virksomme for målgruppen. Systemerne arbejder med måling og dokumentation og er rettet mod det, der typisk betegnes som metodeintegritet eller -loyalitet. Kvalitetssikringerne i EBFP udgår fra erkendelsen af, at det er vanskeligt at ændre ens praksis, ligesom det er vanskeligt at fastholde sig selv i en ny praksis, man har tillært sig. Derfor bygger man på systemer, som leverer data om, hvordan det nu egentlig går med denne fastholdelse i praksis. Et sådant system kan hvile på regelmæssig dataindsamling i familierne, hvor der hentes information om familiernes oplevelse af behandlingsarbejdet. Systemet kan også bygge på videooptagelser af behandlingsarbejdet. Dette scores efter et standardiseret ratingsystem, der beskriver, hvor tæt terapeuten ligger på kvalitetsstandarden for sin EBFP. Og det kan hvile på faktuel dataindsamling om behandlingsresultater, der beskriver, om de mål, der er defineret for en given målgruppe, nu også bliver opnået. Det er derfor ikke usædvanligt, at man som EBFP-psykolog skal forholde sig til tal og fortløbende dokumentation og skal holde ud, at der altid er nogen, der kigger én over skulderen, mens man udfører sit arbejde. For nogle lugter det måske ikke umiddelbart af megen glæde men tro os: når man har set en familie udvikle sig og samtidig får data retur, der bekræfter, hvad man selv har kunnet se, kan det give anledning til rigtig megen glæde. Eller når man som uerfaren nybegynder har kæmpet med at finde sig til rette i sin evidensbaserede faglige verden og lidt efter lidt ved hjælp af den tætte opfølgning fra vejleder og kolleger kan se og opleve, hvordan man udvikler sig som psykolog og bliver bedre til at håndtere komplekse situationer så giver det faglig stolthed! Selv om de dimensioner, vi her har præsenteret, afgrænser os, giver de også et hav af muligheder. De hjælper os i vores faglige udvikling hver eneste dag og udgør et fælles sprog, der hjælper os med hele tiden at vende tilbage opgaven med at gøre det bedre for familierne. Barbara Palmer, cand.psych., Servicestyrelsen og Ikast-Brande Kommune Bianca Albers, cand.scient.pol., Familie og Evidens Center Christina Magni Kjerholt, cand.psych., Servicestyrelsen og Ikast-Brande Kommune Louise Roar, cand.pæd.psych., Familie og Evidens Center Sine Jongdahl Kolind Møller, cand.psych., Servicestyrelsen Equus fordi et afregningssystem ikke behøver være indviklet Over 5 års erfaring med internetbaseret it-system til psykologer MIBIT ApS leverer software til sundhedssektoren, både praksissektoren, sygehuse og regionerne. Vores filosofi er ligetil: systemerne skal være brugervenlige og supporten skal være i top. Equus er et internetbaseret afregningssystem, som du altid har ved hånden, uanset hvor du er. Du slipper for installation og sikkerhedskopiering samt bekymring om computer-nedbrud. Vi sikrer, at dine data altid er der. Det er enkelt, brugervenligt og designet til dig, som skal koncentrere dig om andet og derfor vil slippe for teknisk bøvl. Vi yder fuld support, både telefonisk og via mail uden ventetid og uden yderligere betaling. Og så giver vi dig naturligvis en personlig og grundig introduktion til systemet det koster heller ikke ekstra. Equus kan anvendes fra alle computere, uanset om det er Windows, Mac eller Linux. Afprøv Equus gratis i 3 uger Gratis konvertering af patientdata fra alle større afregningssystemer. Tilmeld dig på internettet på så får du tilsendt en adgangskode og kan afprøve Equus med det samme gratis og uden forpligtelser. Et årsabbonnement på Equus koster kr. inkl. moms og inkluderer alt også support, opdateringer, nye sygesikringstakster, edi-postkasse, forsendelse af edifactmeddelelser, aftalebog, journal-system, elektronisk fakturering, indrapportering til danmark, online tidsbestilling og meget mere og så er Equus naturligvis godkendt af MedCom. Kontakt os på telefon eller på info@mibit.dk Toldbodvej 13 A, 1. sal 5700 Svendborg Telefon info@mibit.dk

16 OK-REALISME OK-13: Noget at forhandle om? Penge er der (næsten) ingen af, og beskæftigelsen er under pres. Hvor er mulighederne, når psykologerne skal til at forberede de kommende overenskomster? foto: Colourbox Debat om OK13 I januar 2012 holdes der to debatmøder for tillidsrepræsentanter og sektionsrepræsentanter, i Aarhus 13. januar og i København 18. januar. Herefter er det tanken, at debatten i første række skal foregå på de enkelte arbejdspladser. I januar åbnes desuden på en temaside om OK13. Nærmere besked følger i Psykolog Nyt. Frist for indsendelse af OK13-forslag til foreningen er 21. februar Efter behandling oversendes de 23. marts 2012 til Akademikernes Centralorganisation, som prioriterer de samlede krav til overenskomstforhandlingerne for akademikere. SIDE 16 PSYKOLOG NYT NR

17 D atoen først: Frem til tirsdag 21. februar 2012 kan enkeltmedlemmer, tillidsrepræsentanter, sektioner og selskaber komme med forslag til overenskomst krav til den næste overenskomst, OK13. Som altid inviterer vi medlemmerne med spørgsmålet: Hvilke krav skal vi stille? Et modspørgsmål kunne passende lyde: Jamen, hvad er mulighederne? Mens finanskrisen raser og arbejdsløsheden stiger, har flere økonomer med vismændene i spidsen være ude og pege på, at vores lønninger i Danmark er for høje. Selv om offentligt ansatte i hele 2011 har oplevet et år uden lønstigninger, tyder alt alligevel på, at lønudviklingen i den offentlige sektor stadig er foran de privatansatte. Samtidig er begge parter, der i foråret 2012 skal forhandle på det private arbejdsmarked, i gang med at tale forventningerne til lønudvikling ned. Skal vi sikre den danske konkurrenceevne i årene fremover, vil det kræve minimale lønstigninger er signalet. Enkelte økonomer siger endda, at en decideret lønnedgang vil være at fortrække. Den virkelighed vil uvilkårligt påvirke rammen for de offentlige overenskomstforhandlinger i Vi kan ikke forvente en overenskomst med de store midler, og det er spørgsmålet, om vi denne gang realistisk set kan gå ud med et krav om at sikre reallønnen. Kan vi ikke sikre reallønnen, vil priserne i perioden stige mere end lønnen hvad der allerede ses nu, hvor de aftalte lønstigningerne ikke kan følge med priserne. En anden stor udfordring er beskæftigelsen. Fra 2010 til 2011 har vi for første gang i en lang årrække oplevet, at antallet af offentlige ansatte er faldet. Dette gælder også psykologer. Drømmen om lønstigninger og sikring af realløn for mange er afløst af et håb om, at vi kan beholde jobbet. Vi har en krisebevisthed, som vi dagligt bliver bestyrket i, når vi hører om situationen i Grækenland, Italien og Spanien. Arbejdsløshed, massive besparelser, lønnedgang i Sydeuropa ganske vist, men det præger også os. En anden type krav For blot et år siden var det vurderingen, at finanskrisen snart ville klinge af. I den toårige overenskomst, vi da indgik, lå der en tro på, at der ville kunne blive beskedne lønstigninger på andet år (2012), samtidig med at vi ville være klar til igen i 2013 at forhandle en normal overenskomst hjem. Sådan går det ikke. Derfor skal vi rejse en anden type krav, hvis vi skal have succes. Men hvad er der af andre krav, som kunne fylde i en overenskomst og gøre en forskel på det offentlige arbejdsmarked? Her kunne krav om indsats omkring arbejdsmiljø, indflydelse, forhandlingsregler om lokalløndannelse og uddannelse måske være emner, der kan vinde frem. Krav, som i udgangspunktet ikke nødvendigvis koster penge. En del af disse emner har været rejst tidligere, men nu er tiden måske moden til disse krav. Hvad kan vi blive mødt af fra arbejdsgiverside? Det er vurderingen, at de offentlige arbejdsgivere denne gang vil øge indsatsen for at få en række af deres mærkesager igennem. Hele den offentlige sektor er presset på økonomien og et samtidigt krav om reformer, og dette skaber et øget pres på de kommunale og regionale arbejdsgivere til at levere flere ydelser hvad der kan ske ved at rationalisere samarbejdsstrukturen og forhandlingsmodellerne og udfordre os på arbejdstiden. På statens område er behovet nok mere af ideologisk art, nemlig et ønske om at vise en dynamisk arbejdsgivervej. Vores modpart i staten, Personalestyrelsen, har netop skiftet navn til Moderniseringsstyrelsen. Det er et signal, der vil sige et eller andet! Psykologiske plusord Den nye regering har lagt op til trepartsforhandlinger. Egentlig var de tænkt til afholdelse inden de private overenskomsts forhandlinger i foråret 2012, men dette har de private arbejdsgivere afvist. Trepartsforhandlingerne vil derfor komme mellem de private overenskomstforhandlinger i 2012 og de offentlige overenskomstforhandlinger i Ud over trepartsforhandlingerne har regeringen i regeringsgrundlaget lagt op en ny styring af den offentlige sektor. Dette vil man opnå ved flerårige økonomiaftaler med kommuner og regioner, nye styreformer i de store bykommuner, sanering af råd og nævn og ikke mindst en reform med fokus på tillid, ledelse, faglighed, afbureaukratisering og resultater i kommuner og regioner. En række af disse initiativer vil være spændende for psykologer. Vi skal her huske på, at psykologer er akademikere, men psykologer laver ikke administration, men leverer specialiserede ydelser til borgerne i samfundet. Derfor vil borgerrelaterede ydelser og afbureaukratisering være plusord for en psykologoverenskomst. Men det vigtigste signal, arbejdsgiverne vil sende til os nu og igen i 2012 og ved de afgørende forhandlinger i 2013 er, at der ingen penge er. Her skal vi kæmpe og bruge fantasien og så kæmpe lidt mere! Niels Kjeldsen cand.oecon., chefkonsulent i Dansk Psykolog Forening PSYKOLOG NYT NR SIDE 17

18 ESSAY Den positive og den Hvorfor er det svært at kæmpe for, at der er en forskel, der betyder noget mellem mand og kvinde? Det vil jo blot indebære, at de to køn udvikler en forståelse og accept hinandens rolle i familien. D e fleste mennesker opfører sig, som om forbrug er den eneste vej til lykke, selv om de til enhver tid og med overbevisning ville kunne synge med på salmen, hvor det hedder, at lykken hverken er gods eller guld. Allerede en sådan afstand mellem teori og praksis afspejler et problem. Men hvorfor forulemper vi da vores børn med en overvældende materialisme, lærer dem at leve for nydelsen og afstår fra at lære dem at synge? Undertiden bliver jagten på nydelse til et desperat og håbløst foretagende, der driver mennesker til ekstremer i et overforbrug af alkohol, narko, chokolade, shopping og lignende. Man må undre sig over trangen til at søge lykken på så løst et grundlag, der tilmed får en ubehagelig ende, eftersom enhver rus følges af tømmermænd. Måske hænger det sammen med, at livet alligevel ikke altid er værd at råbe hurra for. Måske står man i fare for at opdage, at rigdom nok kan skaffe lidt bekvemmelighed, men ikke kan fjerne gyset ved udsigten til livets realiteter. I juletiden er det imidlertid ganske legitimt at blive lykke-junkie, der farer omkring i en indkøbsrus og ser frem til det store lykkefix. Forude venter januar med mørke og kulde. Seligman og min mor Man kan derfor glæde sig over, at professor Martin Seligman har udtænkt en psykologisk teori og metode, positiv psykologi, der kan forlænge julestemningen, så den kan række til hele året. Han fandt, at menneskeheden alt for længe havde beskæftiget sig med problemer og lidelser. Han undrede sig over, at man har kunnet overse menneskets stræben efter lykke og ladet den ligge hen som et uudforsket område. Jeg må tilstå, at jeg føler mig personlig stærkt berørt af Seligmans idé, for jeg husker tydeligt min mor, når hun midt i en familiediskussion kunne bryde igennem og med myndig røst sige: Er det nødvendigt hele tiden at diskutere? Lad os nu tale om noget hyggeligt! Det samfundsliv, der dengang omgav mig, bekræftede hendes synspunkt, for de politiske diskussioner var henvist til aviserne, som min far læste, helt for sig selv. Mens det positive havde fået tildelt en fremtrædende plads i vores hjem understøttet af Se og Hør og Billedbladet. Min mor opfordrede mig i øvrigt til at nedskrive de gode ting, jeg oplevede, med henblik på at blive et positivt menneske. Den opfordring har jeg fulgt ved at skrive dagbog, og hendes metode har dermed sikret mig mod utidig læsning af mine erindringer. Der er dog en væsentlig forskel på min mors indstilling og Seligmans. Hun var førvidenskabelig, for ikke at sige uvidenskabelig. Seligman derimod forkynder sit budskab med baggrund i solid videnskabelig tradition. Af den grund har min mors positivitet ikke fået den plads i historien, som den måske fortjente. Til gengæld kan man roligt følge den positive psykologis anvisninger og være sikker på, at man kan redde sit liv, for den positive psykologi beror netop ikke på en idé undfanget af en husmoder eller for den sags skyld en opblæst selvhjælpsforfatter, der tror sig i stand til at hjælpe folk med at redde deres miserable liv. Et sammenlignende studium af min mors indstilling og Seligmans psykologiske teori har imidlertid ført mig til den erkendelse, at han, ligesom Columbus, fandt noget andet end det, han søgte. Seligman vil formentlig blive stående som den, der formulerede det kvindeliges køns psykologi. Det positive og det humanistiske rummer nemlig værdier, der viser sig at have dybe rødder i den kvindelige psyke, nærmere bestemt i hendes moderskab, der fx bekræftes og understøttes af tidens teorier om tryg tilknytning. I modsætning til dem står mandens værdier, der fra gammel tid har været at udfordre og SIDE 18 PSYKOLOG NYT NR