Hverdagsskrivning. Et materiale til afdækning af voksnes skriftlige fremstilling. En pilotafprøvning

Transkript

1 Hverdagsskrivning Et materiale til afdækning af voksnes skriftlige fremstilling En pilotafprøvning Elisabeth Arnbak og Ina Borstrøm for Undervisningsministeriet december 2001

2 Indhold Baggrund s. 4 Hverdagsskrivning, et materiale til afdækning af voksnes skriftlige fremstilling s. 4 Vurderingskriterier til afdækning af Hverdagsskrivning s. 5 Hverdagsskrivning, Skriveopgave 1: Skriv en til en god kollega s. 6 Vurderingskriterier for skriveopgave 1 s. 6 Pilotafprøvning af Hverdagsskrivning, skriveopgave 1 s. 10 Deltagere s. 10 Resultater fra pilotafprøvning af skriveopgave 1 s. 10 Vurderingskriteriernes pålidelighed s. 10 Sammenhængen mellem voksnes skriftlige fremstilling og færdigheder i stavning, s. 11 afkodning og læseforståelse Scoregrupper til brug ved trinplacering s. 12 Skriftlig fremstilling og trinplacering (afprøvningsdeltagere fra trin 2, 3 eller 4) s. 13 2

3 Hverdagsskrivning, Skriveopgave 2: skadesanmeldelse til forsikringsselskab s. 14 Vurderingskriterier for skriveopgave 2 s. 15 Pilotafprøvning af Hverdagsskrivning, skriveopgave 2 s. 17 Deltagere s. 17 Resultater fra pilotafprøvning af skriveopgave 2 s. 17 Skadesanmeldelsen s. 17 Udfyldningsopgaven s. 17 Sammenhængen mellem skrivning af en uformel tekst og en formel tekst s. 17 Sammenhængen mellem voksnes færdigheder i skriftlig fremstilling og færdigheder i stavning, s. 18 afkodning og læseforståelse Skriveopgave 2 og trinplacering s. 18 Hverdagsskrivning, materialets funktionalitet s. 18 Litteratur s. 19 Bilag s. 20 3

4 Baggrund De fleste voksne har ikke noget stort behov for at kunne kommunikere på skrift i hverdagen. Telefonen har erstattet tidligere tiders brevskrivning, og de fleste børn og voksne skriver kun små korte beskeder på gule sedler eller s, når de er nødt til at kommunikere på skrift. Også på virksomhederne foregår mange arbejdsgange, som fx ordrebestillinger og fejlmeldinger, via telefonen eller via de elektroniske medier. I jobsammenhænge er der dog overordentlig stor forskel på, hvor meget den enkelte medarbejder har behov for at kommunikere skriftligt. I en del virksomheder skal enkelte medarbejdere kunne udforme skriftlige rapporter og vejledninger med et fagligt indhold; men de fleste medarbejdere vil alene have behov for at skrive korte beskeder og forespørgsler, lave fejlmeldinger, ordrebestillinger og lignende, og disse skriveopgaver udføres ofte i allerede eksisterende formater eller skemaer enten i papirformat eller i elektronisk format. Hvis man skal afdække voksne svage skriftsprogsbrugeres færdigheder i at kommunikere på skrift, er det derfor vanskeligt at argumentere for, at det kan gøres funktionelt ved at bede den voksne om at skrive en beretning om en ferie eller et brev til et familiemedlem, for den slags aktiviteter indgår ikke som en nødvendig del af voksnes skriftsproglige aktiviteter. Det er ligeledes overordentlig vanskeligt at identificere en bestemt teksttype, som mange voksne svage skriftsprogsbrugere skriver eller har behov for at skrive på job, for dette varierer ganske meget som eksemplerne ovenfor antyder. Hverdagsskrivning, et materiale til afdækning af voksnes skriftlige fremstilling At skrive godt drejer sig om at finde frem til, hvad situationen kræver af teksten. Et læserbrev skal ikke skrives på samme måde som et feriepostkort. Den gode tekst lever op til præcis det, situationen kræver af den (Anne Katrine Lund, 2000). I materialet til afdækning af voksnes færdigheder i skriftlig fremstilling valgte vi at lade voksne skrive to forskellige tekster: 1. En uformel skriftlig kommunikation til en bekendt (en arbejdskollega) 2. En formel skriftlig kommunikation til en virksomhed (et forsikringsselskab) De to tekster omhandler samme hændelsesforløb (en ulykke); men teksternes modtagere og formålet med at skrive teksterne er forskellige i de to tekster. Dette design af det diagnostiske materiale blev valgt for at give skriveopgaverne en funktionel ramme (det er teksttyper, de fleste voksne kan have behov for at skrive) og for at afdække den voksens færdigheder i at målrette sin tekst efter forskellige modtagere og skrivebehov. 4

5 Fordi de to tekster ( en og skadesanmeldelsen) handler om samme hændelsesforløb; fik de voksne samme billedforlæg til de to skriveopgaver. Billedforlægget består af 6 billeder i en sammenhængende billedserie. I billedserien præsenteres hændelsesforløbets ramme (sted og personer), selve ulykken og årsagen til ulykken og ulykkens konsekvenser. Til hver skriveopgave blev der udarbejdet en kort skriftlig introduktion, hvori skriveopgaven præciseres. Tidsrammen i afprøvningen var 15 minutter til at skrive en og 30 minutter til at udfylde skadesanmeldelsen. Vurderingskriterier til afdækning af Hverdagsskrivning En skriftlig kommunikation er funktionel, hvis skriveren formår: at tænke sin modtager ind i tekstens indhold og form, at kommunikere budskabet (hændelsesforløbet), så det kan forstås uafhængigt af anden (grafisk) information (billedsekvensen), at skrive budskabet i en form, som ikke forstyrrer eller hindrer læsningen af teksten. Det betyder, at teksten skal skrives i et dansk hverdagssprog og overholde almindelige regler for dansk grammatik, syntaks og tegnsætning. Hverdagsskrivning, Skriveopgave 1 og Hverdagsskrivning, Skriveopgave 2 vurderes derfor på disse tre områder: 1. Handlingselementer 2. Funktionalitet 3. Form, stil og retstavning Hvert område vurderes ved hjælp af en række tekstelementer (vurderingskriterier). Vurderingen af teksten foretages på basis af en kvalitativ analyse af hvert enkelt element i de tre områder. Hvert af de elementer, der findes i den voksnes tekst, udløser ét point; disse points optælles til en samlet sumscore. Tekstens samlede pointantal anvendes til den anbefalede trinplacering af deltageren på basis af dennes skrivefærdigheder (en kvantitativ vurdering). 5

6 Hverdagsskrivning, Skriveopgave 1: Skriv en til en god kollega er en uformel teksttype, der i formen minder om en telefonsamtale. Afsender og modtager af en står anført øverst i teksten, og man kan endda anføre tekstens emne i et særligt felt, så modtager er forberedt på afsenders formål med henvendelsen inden læsning af teksten. Da en er ganske uformel, er ordvalget præget af hverdagsord og udtryk, og skrivestilen er talesprogsnær. Elektroniske breve skal være korte og klare, gerne med et glimt i øjet og stemningstegn, der viser, hvordan man har det (Anne Katrine Lund, 2000). Den primære skriveopgave i materialet Hverdagsskrivning er en. Denne skriveopgave er tænkt som en slags baseline, dvs. et udgangspunkt for vurderingen af voksnes færdigheder i skriftlig fremstiling. Teksttypen skrives i hverdagssituationer, har ofte en modtager som er bekendt for skriveren og skrives i almindeligt hverdagssprog (talesprogsnært sprog). Skriveopgaven med en skal afdække, om den voksne er i stand til at kommunikere et bekendt indhold i almindeligt hverdagssprog på skrift. Vurderingskriterier for skriveopgave 1 Skriveopgave 1 ( ) vurderes på følgende tre områder (og elementer): 1. Handlingselementer Billedsekvensen, der viser hændelsesforløbet, indeholder en række handlingselementer, der skal være beskrevet i teksten for at læseren kan forstå, hvad der er sket. Det vurderes derfor, at følgende handlingselementer skal være indeholdt i teksten: Ramme I en skal den voksne skrive om de to aktører i ulykken: Hans på cykel og bilisten. Det skal endvidere fremgå af teksten, hvor ulykken finder sted (i et lyskryds mellem Møllegade og Blomstervænget). Ulykken Teksten skal beskrive, hvordan ulykken sker, og hver af de to parters rolle (cyklist og bilist) i forløbet (fx Bilisten kørte lige ind i mig, så jeg væltede). Konsekvens Teksten skal beskrive, hvilke konsekvenser ulykken har for Hans (både at jegfortælleren er kommet til skade, og at der tilkaldes en ambulance). Handlingsforløbet Her skal det vurderes, om teksten kommunikerer et hændelsesforløb, der kan forstås uden at læseren ser på billedforlægget. 6

7 2. Funktionalitet For at den voksnes tekst skal fungere som skriftlig kommunikation af typen , skal følgende elementer være indeholdt i teksten: Fortællesynsvinkel I teksten skal det klart fremgå, at Hans er fortælleren. Teksten skal således have en gennemført jeg-fortæller, og det skal klart fremgå, at det er Hans. Modtagerrettet information Det skal fremgå klart af teksten, at Hans skriver en for at takke for blomsterne, som Arne har sendt. Denne information vil typisk stå som i e- mailens indledning og eventuelt også i ens emnefelt. Bekendthed Det skal fremgå af teksten, at Hans ved, at Arne er bekendt med ulykken. Det skal endvidere fremgå, at Hans og Arne er gode bekendte, og dette angives ved kun at skrive fornavne i teksten. Hans nuværende tilstand I en skal Hans fortælle, hvordan han har det nu (fx Jeg har stadig svært ved at støtte på benet, men det går langsomt fremad). Hans fremtidsudsigter I teksten bør Hans også fortælle, hvornår han forventer at vende tilbage til arbejdet eller hvad der skal ske med ham, for at han kan komme på arbejde igen. Fremtidsudsigterne skal rettes mod arbejdslivet for at signalere betydningen af, at Hans og Arne er kolleger. en som en hel tekst en skal fremstå som et hele. Teksten skal derfor både indeholde en indledning, selve brødteksten, en afslutning og en hilsen. 7

8 3. Form, stil og retstavning En god tekst er skrevet i et varieret sprog der er usynligt for læseren, fordi formen fungerer. Det vurderes derfor, at følgende elementer skal overholdes i en god tekst: Helmeninger Teksten skal være skrevet i syntaktisk korrekte helmeninger. I vurderingen ses der bort fra den voksnes tegnsætning. Punktum Den voksnes brug af punktummer vurderes. Der gives en helhedsvurdering, hvilket betyder, at der bør ses bort fra en enkelt punktumfejl i teksten. Kohæsion I teksten vurderes det, om den voksne er i stand til at benytte tekstbånd (kohæsive bånd) på en måde, så tekstens elementer knyttes sammen i et logisk hele. Der ses på brug af referencer (pronominer, bekendthed) samt på brug af tids-, steds- og årsagsadverbialer. Syntaktisk / grammatiske markører Det vurderes, om den voksne er i stand til at benytte korrekte syntaktisk/grammatiske markører i teksten. Der ses på om den voksne har en korrekt brug af bøjningsendelser i de tre hovedordklasser og en korrekt brug af præpositionsforbindelser. Kommatering I teksten vurderes den voksnes kommatering. Der gives en helhedsvurdering, hvilket betyder, at der bør ses bort fra en enkelt kommateringsfejl i teksten. Ordvalg og stilleje I teksten vurderes den voksnes sprogbrug og stilleje. Der ses på, om der benyttes et præcist, indholdstungt ordvalg (fx sammensætninger, beskrivende adjektiver, handlingsverber), eller om den voksne hovedsagelig benytter generelle, upræcise ord og vendinger. 8

9 Særlige problemområder i teksten Ved siden af de pointgivende tekstelementer bør underviseren være opmærksom på andre tekstelementer med betydning for trinplacering og/eller den efterfølgende undervisningsplan. Listen over mulige problemområder i en tekst er lang; men her skl nævnes de væsentligste vurderingspunkter: Dansk syntaks og sprogbrug Ud over de ovenfor anførte elementer i vurderingen af den voksnes skrivning af en uformel tekst bør det vurderes, om den voksne formulerer sig med en upåfaldende dansk syntaks og med en upåfaldende brug af danske ord og fraser. Hvis den voksnes skriftlige form (syntaks og sprogbrug) forstyrrer den skriftlige kommunikation, bør dette resultere i overvejelser over placering på trin 1, særligt tilrettelagt for to-sprogede eller ordblinde. Den endelige trinplacering af den voksne bør kun ske på basis af en grundig af dækning af hele den voksne skriftsproglige profil og dennes formål med FVU-undervisningen. Dansk retstavning Hvis læsningen af den voksnes tekst generes af læderende retstavning, bør dette resultere i overvejelser om placering på trin 1, særligt tilrettelagt for ordblinde (eller evt. to-sprogede). Ensformig sætningsstruktur Hvis sætningerne i teksten indledes på samme måde (fx med Jeg ) bør dette resultere i overvejelser om placering på de laveste trin i FVU. Forkert teksttype Det bør vurderes om teksten overholder de almindeligste spilleregler for s. Uformelle teksttyper indgår som undervisningselement på de laveste trin i FVU. Uhensigsmæssigt tidsskift Mange skriftsprogssvage FVU-deltagere vil have en inkonsistent brug af udsagnsord. Bøjningsmorfemer er et undervisningselement på Trin 2 i FVU. Indforstået handlingsbeskrivelse eller ordvalg Vær opmærksom på om den voksne skriver på et sprogligt niveau, der gør handlingsforløbet tilgængeligt for den udenforstående læser. 9

10 Pilotafprøvning af Hverdagsskrivning, skriveopgave 1 Deltagere I afprøvningen af Hverdagsskrivning, skriveopgave 1 (skrivning af ) deltog 70 voksne FVU-deltagere, som også deltog i afprøvningen af retstavningsmaterialet Hverdagsstavning. 43 af afprøvningsdeltagerne i den uformelle skriveopgave modtog undervisning på trin 2, 3 eller 4, mens 27 afprøvningsdeltagere modtog undervisning på trin. En nærmere beskrivelse af deltagernes skriftsproglige og socioøkonomiske profil findes i rapporten om pilotafprøvning af retstavningsprøven Hverdagsstavning (Hverdagsstavning, et materiale til afdækning af voksnes stavefærdigheder, for Undervisningsministeriet, december 2001) Resultater fra pilotafprøvning af Hverdagsskrivning, skriveopgave 1 Der blev foretaget en kvalitativ analyse af den enkelte deltagers tekst i Hverdagsskrivning, skriveopgave 1 på basis af de opstillede vurderingskriterier. Hvert element, der kunne påvises i teksten, udløste et point i vurderingen af deltagerens skriftlige fremstilling (se bilag 1). Til slut blev en samlet pointscore optalt for hver afprøvningsdeltager, hvilket kunne give max 16 points. Det viste sig, at afprøvningsdeltagere, der modtog undervisning på trin 1, i gennemsnit opnåede 6,08 points (minimumsscoren var 0; maksimumsscoren var 11 af 16 mulige). Afprøvningsdeltagere, der modtog undervisning på trin 2, 3 eller 4, opnåede i gennemsnit 7,87 points (minimumsscoren var 2; maksimumsscoren var 14 af 16 mulige). 5 afprøvningsdeltagere besvarede ikke Hverdagsskrivning, skriveopgave 1, og der må derfor ses bort fra disse deltagere i den følgende beskrivelse af afprøvningsdeltagernes skriftlige fremstilling. Vurderingsskriteriernes pålidelighed Pålideligheden af vurderingen af voksnes skriftlige fremstilling på basis af de opstillede vurderingskriterier blev undersøgt ved en dobbeltscoring af 13 deltageres tekster (svarende til 20% af besvarelserne). Undersøgelsen viste, at der var overensstemmelse mellem de to personers vurdering i 92% af tilfældene (se bilag 2). De få forskelle mellem de to vurderinger blev diskuteret, og enighed blev etableret om en mere præcis afgrænsning af vurderingskriteriet. Vurderingskriterierne til afdækningen af voksnes skriftlige fremstilling skønnes derfor at være pålidelige og mulige at benytte for andre testtagere. 10

11 Sammenhængen mellem voksnes skriftlige fremstilling og færdigheder i stavning, afkodning og læseforståelse I tabel 1 og 2 ses resultaterne fra analyserne af sammenhængen mellem de voksne adprøvningstageres færdigheder i skriftlig fremstilling og andre skriftsproglige færdigheder. Analyser af sammenhænge mellem skriftsproglige færdigheder for de afprøvningsdeltagere, der modtog undervisning på trin 1, ses i tabel 1, mens analyser af sammenhænge mellem skriftsproglige færdigheder for de afprøvningsdeltagere, der modtog undervisning på trin 2, 3 eller 4, ses i tabel 2. Resultaterne for de to grupper præsenteres hver for sig, da deltagere fra trin 1 har besvaret en anden staveprøve end de øvrige deltagere. Som det ses af tabel 1 og 2 er der en god sammenhæng mellem deltagernes færdigheder i at skrive en uformel hverdagstekst ( ) vurderet med de ovenfor beskrevne vurderingskriterier og deres øvrige stave- og læsefærdigheder. Dette gør sig gældende både for voksne, der modtager undervisning på trin 1, og for voksne, der modtager undervisning på de tre øverste FVU-trin. Der er imidlertid ikke sammenhæng mellem de voksnes afkodningsfærdigheder og deres færdighed i at skrive hverdagstekster (hverken for deltagere fra trin 1 eller for deltagere fra trin 2, 3 eller 4). Dette skyldes formodentlig, at en stor del af de voksne i denne afprøvning har relativt ringe afkodningsfærdigheder i forhold til eksempelvis deres læseforståelse. En sådan skriftsproglig profil er dokumenteret i flere undersøgelser af voksne svage læsere (Arnbak & Elbro, 1998; Pilegaard Jensen & Holm, 2000), og resultatet tyder på, at en del svage læsere er i stand til at kompensere for deres ringe afkodning og udvikle læseog skrivefærdigheder på et basalt niveau. Det understreges dog, at resultatet ikke giver belæg for at hævde, at voksne svage læsere kan kompensere for ringe ordafkodning og udvikle deres skriftsproglige færdigheder til et funktionelt niveau. Som det ses i tabel 4 ville hovedparten af afprøvningsdeltagerne være placeret på trin 1, hvis der var taget højde for deres ringe afkodningsfærdigheder i den foretagne trinplacering. De afprøvningsdeltagere, der modtog undervisning på trin 2, 3 eller 4, er trinplaceret på basis af andre færdigheder end afkodning, og trinplaceringen svarer derfor ikke til deres faktiske skriftsproglige profil. Dette dokumenteres også i tabel 1 i rapporten om afprøvning af Hverdagsstavning. Hverdagsstavning, Basal staveprøve, sum Afkodning (Find det der lyder som et ord), sum Læseforståelse (Læsetekster for Unge og Voksne), sum Hverdagsskrivning, skriveopgave 1, sum 0,533** N = 26 0,193 p = 0,366, N = 24 0,617** N = 23 Tabel 1. Pearsson korrelationer mellem sumscore i hverdagsskrivning og sumscorer i hverdagsstavning, afkodning og læseforståelse; ** = p < 0,00 11

12 Hverdagsstavning, Ortografisk staveprøve, sum Afkodning (Find det der lyder som et ord), sum Læseforståelse (Læsetekster for Unge og Voksne), sum Hverdagsskrivning, skriveopgave 1, sum 0,685** N = 38 0,13, p = 0,462, N = 38 0,525** N = 38 Tabel 2. Pearsson korrelationer mellem sumscore i hverdagsskrivning og sumscorer i hverdagsstavning, afkodning og læseforståelse; ** = p < 0,00 Scoregrupper til brug ved trinplacering På basis af deltagernes pointscorer blev der udarbejdedet en scorefordeling til brug ved trinplacering (se tabel 3). I den opstillede scorefordeling er trin 3 og trin 4 slået sammen. Dette skyldes dels afprøvningsdeltagernes sammensætning (kun 3 afprøvningsdeltagere modtog undervisning på trin 4), og dels at deltagere, der placeres på trin 4, forventes at beherske læsning og skrivning af almindeligt forekommende hverdagstekster. Deltagere på trin 4 forventes at have behov for erfaring i at læse og skrive sagtekster, især i forbindelse med efter- og videreuddannelse. Sådanne færdigheder afdækkes ikke i Hverdagsskrivning; materialet kan derfor ikke benyttes til at differentiere mellem færdigheder på trin 3 og trin 4. Hverdaggskrivning Trin 1 Trin 2 Trin 3 Trin 4 Skriveopgave point 9 12 point point point ( ) Tabel 3. Scorefordeling til brug for placering af FVU-deltagere. I alt 27 afprøvningsdeltagere modtog undervisning på trin 1. Baseret på scorefordelingen for Hverdagsskrivning, skriveopgave 1 blev 20 af disse afprøvningsdeltagere placeret på trin 1, og 6 afprøvningsdeltagere blev placeret på trin 2. En analyse af disse 6 deltageres scorer i afkodning og læseforståelse viste, at de havde en ringe afkodning (svarende til trin 1), men en relativt bedre læseforståelse (svarende til trin 2). Én deltager besvarede ikke skriveopgave 1. Af de i alt 38 afprøvningsdeltagere, der modtog undervisning på trin 2, 3 eller 4, blev 12 deltagere placeret på trin 1 baseret på deres scorer på Hverdagsskrivning, skriveopgave 1, 12

13 mens 13 afprøvningsdeltagere blev placeret på trin 2 og kun 1 afprøvningsdeltager blev placeret på trin 3. Hele 12 afprøvningsdeltagere besvarede ikke skriveopgave 1. Skriftlig fremstilling og trinplacering (afprøvningsdeltagere fra trin 2, 3 eller 4) Den opstillede scorefordeling (se forgående side) og dermed trinplacering af de voksnes skriftlige fremstilling blev sammenholdt med en trinplacering baseret på de voksnes øvrige skriftsproglige færdigheder. I nedenstående tabel (tabel 4) ses sammenhængen mellem de voksnes trinplacering baseret på deres færdigheder i at skrive en hverdagstekst og en trinplacering baseret på de foreløbige vejledning til trinplacering (Undervisningsministeriet, 2000). Som det ses, skulle langt de fleste afprøvningsdeltagere, der modtog undervisning på trin 2, 3 eller 4, placeres på trin 1 eller trin 2 ud fra den foreløbige vejledning til trinplacering (19 af 38 deltagere). Dette skyldes, at hovedparten af afprøvningsdeltagerne havde relativt svage skriftsproglige færdigheder (se også s. 11). I fire tilfælde vurderes den voksnes færdigheder i at skrive hverdagstekster lavere end vurderingen af den foreløbige vejledning til trinplacering (3 på trin 1, 1 på trin 2), mens 10 voksne fik en placering på et højere trin i skriftlig fremstilling end i den foreløbige vejledning til trinplacering (10 deltagere på trin 2). Dette skyldes hovedsagelig, at disse voksne på trods af en ringe afkodning, der betinger en placering på trin 1, har en relativ god læseforståelse (og skriftlig fremstilling). Trinplacering på basis af Hverdagsskrivning, opgave 1 ( ) Anbefalet trinplacering (foreløbig vejledning til trinplacering) Ikke besvaret Total Total Tabel 4. Forholdet mellem deltagernes trinplacering (vurderet i henhold til den foreløbige vejledning til trinplacering og deltagernes trinplacering på basis af scorer på Hverdagsskrivning, skriveopgave 1. 13

14 Hverdagsskrivning, Skriveopgave 2: skadesanmeldelse til forsikringsselskab Den formelle teksttype, skadesanmeldelsen, indgik i afprøvningsmaterialet for at nuancere den information, underviseren kan få gennem deltagerens skrivning af den uformelle teksttype, en. Skriveopgaven med skadesanmeldelsen afdækker, om den voksne kan tage højde for modtagerforhold og skriveformål i udformningen af en formel tekst med en anonym modtager. I en skadesanmeldelse har beskrivelsen af uheldet eller ulykken til formål at fastslå skyldsspørgsmål. Derfor skal hændelsesforløbet beskrives neutralt og præcist med en klar udpegning af de implicerede parter og deres rolle i hændelsesforløbet. Skriveopgave 2 indeholder også en udfyldningsopgave, hvor en række data skal indsættes i de tilhørende rubrikker på formularen til skadesanmeldelsen. De nødvendige informationer findes på opgavearket. Denne delopgave blev inddraget, da undersøgelser af voksnes læsefærdigheder tidligere har dokumenteret, at en del voksne har problemer med at udfylde skemaer og blanketter korrekt ( Elbro m. fl., 1991). Vurderingskriterier for skriveopgave 2 Skriveopgave 2 (skadesanmeldelsen) vurderes på følgende tre områder (og elementer): 1. Handlingselementer Billedsekvensen, der viser hændelsesforløbet, indeholder en række handlingselementer, der tydeligt skal fremgå af skadesanmeldelsen, så læseren kan forstå, hvad der er sket. Det vurderes derfor, at følgende handlingselementer skal være indeholdt i teksten: Ramme I skadesanmeldelsen skal der stå om de to aktører i ulykken (Hans på cykel og bilisten), og det skal endvidere fremgå af teksten, hvor ulykken finder sted (i lyskryds mellem Møllegade og Blomstervænget). Ulykken Teksten skal beskrive, hvordan ulykken skete, og beskrive hver af de to parters rolle i forløbet (bilist kører ind i cyklist, der vælter). Konsekvens Teksten skal beskrive, hvilke konsekvenser ulykken har for Hans. Disse oplysninger skal kædes sammen med forsikringsforhold: hvad skal Hans have erstatning for. Handlingsforløbet Her skal det vurderes, om teksten kommunikerer et hændelsesforløb, der kan forstås af læseren, uden at læseren ser på billedforlægget. 14

15 2. Funktionalitet Fortællesynsvinkel I teksten skal det klart fremgå, at Hans er fortæller. Teksten skal således indeholde en gennemført jeg-fortæller. Baggrunden for Hans skadesanmeldelse Det skal fremgå klart af teksten, at Hans skriver en skadesanmeldelse for at få erstattet en ødelagt cykel, tøj eller lignende. Hans nuværende tilstand I skadesanmeldelsen skal Hans tydeligt beskrive sine skader og hvilke konsekvenser, de har for hans virke. Hans fremtidsudsigter I teksten bør Hans også fortælle, hvornår han forventer at vende tilbage til arbejdet, eller hvad der skal ske med ham, for at han kan komme på arbejde igen. Skadesanmeldelsen som en hel tekst Skadesanmeldelsen skal fremstå som et hele. Teksten skal derfor indeholde en beskrivelse af tid, sted, personer, præcisering af skyldsspørgsmålet samt konsekvenserne for Hans. 3. Form, stil og retstavning Helmeninger Teksten skal være udformet i en typisk skriftsproglig stil (fuldstændige sætninger, helmeninger med underordnede ledsætninger) Punktum Den voksnes brug af punktummer vurderes. Der gives en helhedsvurdering, hvilket betyder, at der ses bort fra en enkelt fejl. Kohæsion I teksten vurderes det, om den voksne er i stand til at benytte tekstbånd (kohæsive bånd) på en måde, så tekstens elementer knyttes sammen i et logisk hele. Der ses på brug af referencer (pronominer, bekendthed) samt på brug af tids- og steds- og årsagsadverbialer. 15

16 Syntaktisk / grammatiske markører Det vurderes, om den voksne er i stand til at benytte korrekte syntaktisk/grammatiske markører i teksten. Der ses på, om den voksne har en korrekt brug af bøjningsendelser i de tre hovedordklasser og en korrekt brug af præpositionsforbindelser. Kommatering I teksten vurderes den voksnes kommatering. Der gives en helhedsvurdering, hvilket betyder, at der bør ses bort fra en enkelt kommateringsfejl. Ordvalg og stilleje Der lægges særlig vægt på, at teksten er skrevet i et formelt, præcist sprog rettet mod en anonym modtager. Der ses især på, om den voksne er i stand til at beskrive et hændelsesforløb neutralt uden brug af holdningstilkendegivelser. Særlige problemområder i teksten Dansk syntaks og sprogbrug Ud over de ovenfor anførte elementer i vurderingen af den voksnes skrivning af en uformel tekst bør det vurderes, om den voksne formulerer sig i en upåfaldende dansk syntaks og i en upåfaldende brug af danske ord og fraser. Hvis den voksnes skriftlige form (syntaks og sprogbrug) forstyrrer den skriftlige kommunikation, bør dette resultere i overvejelser over placering på trin 1, særligt tilrettelagt for to-sprogede eller ordblinde. Den endelige trinplacering af den voksne bør kun ske på basis af en grundig af dækning af hele den voksne skriftsproglige profil og dennes formål med FVU-undervisningen. Dansk retstavning Hvis læsningen af den voksnes tekst generes af læderende retstavning, bør dette resultere i overvejelser om placering på trin 1, særligt tilrettelagt for ordblinde (eller evt. to-sprogede). Udfyldningsopgaven Som et særligt punkt vurderes deltagerens udfyldning af rubrikkerne i formularen til skadesanmeldelsen. Udfyldningen af rubrikkerne på formularen til skadesanmeldelsen vurderes som korrekt, hvis alle relevante informationer er udfyldt i skemaet. 16

17 Pilotafprøvning af Hverdagsskrivning, skriveopgave 2 Deltagere I afprøvningen af Hverdagsskrivning, skriveopgave 2 deltog de 43 voksne, der modtog underving på trin 2, 3 eller 4. En nærmere beskrivelse af de voksnes skriftsproglige og socioøkonomiske profil findes i rapporten om pilotafprøvning af Hverdagsstavning. Resultater fra pilotafprøvning af Hverdagsskrivning, skriveopgave 2 Skadesanmeldelsen Der blev foretaget en kvalitativ analyse af den enkelte deltagers tekst i skriveopgave 2 på basis af de opstillede vurderingskriterier (se bilag 3). Hvert element, der kunne påvises i teksten, udløste ét point. En samlet pointscore blev derefter optalt for hver deltager (max 15 points). Afprøvningsdeltagerne opnåede i gennemsnit 5,53 points på skadesanmeldelsen (minimumscoren var 0; maksimumsscoren var 12 af 15 mulige). Udfyldningsopgaven Udfyldningsopgaven blev vurderet korrekt, hvis alle nødvendige informationer var udfyldt på blanketten. Ca. 2/3 af de deltagere, der havde besvaret skadesanmeldelsen, havde løst udfyldningsopgaven korrekt. 8 ud af de 10 deltagere, der havde fejl i udfyldningsopgaven, lavede kun én fejl (5 deltagere havde fejl i tidspunktet for ulykken, 3 havde fejl i personens telefonnummer). Kun to afprøvningsdeltagere lavede mere end én fejl i udfyldningsopgaven. Afprøvningsdeltagernes evne til at udfylde blanketten til skadesanmeldelksen korrekt forekom overraskende, da undersøgelser af voksnes læsefærdigheder tidligere har vist, at korrekt udfyldning af skemaer og tabeller er et problem for mange voksne svage læsere. Endvidere var der ingen klar sammenhæng mellem en korrekt besvarelse af udfyldningsopgaven og afprøvningsdeltagernes øvrige skriftsproglige færdigheder. Det ser således ud til, at udfyldning af blanketter er en helt særlig færdighed, og derfor er det en god idé at lade blanketudfyldning indgå i undervisning som et særligt undervisningselement, sådan som der lægges op til i FVU-bekendtgørelsens fagbilag. Det er dog ikke muligt at afgøre, hvor meget udfyldningsopgaven skal vægtes i en samlet vurdering af afprøvningsdeltagernes skadesanmeldelse. Derfor er de følgende analyser foretaget på basis af deltagernes score i skadesanmeldelsen (det tekstfelt, hvor hændelsesforløbet beskrives). Sammenhængen mellem skrivning af en uformel og en formel tekst Der var sammenhæng mellem voksnes færdigheder i at skrive en uformel tekst ( en) og en mere formel tekst (skadesanmeldelsen) (Pearsons korrelation = 0.51, p < 0,00 for de 33 deltagere, der havde skrevet begge tekster). Dette var ikke overraskende, da flere vurderingskriterier omhandlede samme indholds-, funktionalitets- og formelementer i analyserne af de to tekster. 17

18 Sammenhængen mellem voksnes færdigheder i skriftlig fremstilling og færdigheder i stavning, afkodning og læseforståelse En analyse af de voksnes skriftsproglige færdigheder viste, at der ikke var sammenhæng mellem de voksnes læse- og stavefærdigheder og deres færdighed i at skrive en formel tekst. Resultatet skyldes formodentlig, at de fleste afprøvningsdeltagere ikke kunne udforme en formel tekst rettet mod en anonym modtager med det formål at klargøre et skyldsspørgsmål. Dette resultat var ikke overraskende, da hovedparten af deltagerne i pilotafprøvningen generelt havde svage skriftsproglige færdigheder. Den manglende sammenhæng betyder dog ikke, at Hverdagsskrivning, skriveopgave 2 ikke afdækker relevante skriftsproglige færdigheder. Resultatet indikerer snarere, at de skriftsproglige færdigheder, der afdækkes med denne opgave, er relativt avancerede og forudsætter særlige erfaringer med skrivning af mere formelle (sag-)tekster. Skriveopgave 2 og trinplacering Der var ikke sammenhæng mellem deltagernes score på Hverdagsskrivning, skriveopgave 2 og deres øvrige skriftsproglige færdigheder. Derfor vurderedes det, at skriveopgave 2 ikke bidrager med information om afprøvningsdeltagernes skriftlige færdigheder, der kan bidtage til at kvalificere en placering på et af de fire FVU-trin. Hverdagsskrivning, skriveopgave 2 kan imidleritd benyttes som en indikator for, om den voksne har færdigheder i at målrette en tekst efter modtager og skriveformål, dvs. behersker undervisningselementer i skriftlig fremstilling på trin 3. Det vurderes, at den voksne bør opnå en sumscore på Hverdagsskrivning, skriveopgave 2 på mindst 10 point af de 15 mulige point, før der i forhold til den skriftlige fremstilling kan overvejes en placering af den voksne på trin 3. Hverdagsskrivning, materialets funktionalitet Et tilbagevendende problem ved trinplacering af voksne under FVU har været, at der generelt har været for lidt tid til afdækning af den skriftsproglige profil med henblik på trinplacering. Dette problem rammer især Hverdagsskrivning, da afdækningen af den voksnes skriftlige fremstilling i afprøvningsversioen tager (for) lang tid. Hverdagsskrivning indeholder to forskellige skriveopgaver, da det inden afprøvningen af skriveopgave 1 ( ) var usikkert, om skrivning af en kort uformel tekst kunne bidrage med tilstrækkelig information til, at man kunne anvende resultatet i en trinplacering af den voksne. Denne usikkerhed viste sig at være ubegrundet. Vi anbefaler derfor at indskrænke afdækningen af voksnes skriftlige fremstilling, og således anbefaler vi, at man alene benytter skriveopgave 1 til vurdering af skriftlig fremstilling i den endelige trinplaceringsvejledning, da denne opgave kan benyttes til alle voksne deltagere uanset skriftsprogligt niveau. På denne baggrund beskriver vejledningen til Hverdagsskrivning (bilag 4-6) alene, hvordan den uformelle tekstskrivning kan anvendes i forbindelse med trinplacing. 18

19 Litteratur Arnbak, E. & Elbro, C. (1998). Læsning, læsekurser og uddannelse. Om Unge og voksnes funktionelle læsefærdighed i uddannelse og på læsekurser vurderet med et nyt materiale. København: Center for Læseforskning, Københavns Universitet. Brookes, A. & Grundy, P. (1990). Writing for Study Purposes. Cambridge University press. Brookes, A. & Grundy, P. (1998) Beginning to write. Writing activities for elementary and intermediate learners. Cambridge University press. Dalby, M. A., Elbro, C: Jansen, M., Krogh, T. (1992) Bogen om Læsning 1, 2 og 3. København: Munksgaard Elbro, C., Møller, S. & Nielsen, E. (1991). Danskernes Læsefærdigheder. En undersøgelse af åriges læsning af dagligdags tekster. Projekt Læsning og Undervisningsministeriet. Lund, Anne Katrine (2000). Ordet er dit! København: Gyldendal uddannelse. Mickulecky, L. & Drew, R. (1991). Basic litterary skills in the workplace. I R. Barr, M. L. Kamill, P. B. Mosenthal & D. P. Pearson (eds): Handbook of Reading Research 2. New York: Longman. Møller, S. & Elbro, C. (1992). Ufaglærtes Læsning. En undersøgelse af ufaglærte arbejderes læsning set i relation til andre voksnes læsning. København: Specialarbejder- forbundet i Danmark, SID. Nielsen, A. S. (1999). Læse- og stavetræning for voksne i arbejde. København: Danmarks Pædagogiske Institut. Pilegaard Jensen, T. Holm, A. (2000). Læsekurser for voksne, udbytte og tilrettelæggelse. Kbh: Amternes og kommunernes forskningsinstitut. 19

20 Bilag Bilag 1 Vurdering af deltagernes besvarelse af Hverdagsstavning, Skriveopgave 1 (Er ikke vedlagt denne udgave) Bilag 2 Opgørelse over overensstemmelsen mellem to vurderingspersoners tekstanalyse (Er ikke vedlagt denne udgave) Bilag 3 Vurdering af deltagernes besvarelse af Hverdagsstavning, Skriveopgave 2 (Er ikke vedlagt denne udgave) Bilag 4 Vejledning til Hverdagsskrivning Bilag 5 Vurderingsskema for Hverdagsskrivning Bilag 6 Hverdagsskrivning (billedforlæg, opgaveformulering og svarark) 20

21 Bilag 4 Vejledning til Hverdagsskrivning De fleste voksne har ikke noget stort behov for at kunne kommunikere på skrift i hverdagen. Telefonen har erstattet tidligere tiders brevskrivning, og de fleste børn og voksne klarer sig med at skrive korte beskeder på gule sedler eller s, når de fra tid til anden er nødt til at kommunikere på skrift. På virksomhederne er der overordentlig stor forskel på, hvor meget den enkelte medarbejder har behov for at kommunikere skriftligt. I en del virksomheder skal enkelte medarbejdere kunne udforme skriftlige rapporter og vejledninger med et fagligt indhold; men de fleste medarbejdere vil alene have behov for at skrive korte beskeder, lave fejlmeldinger, ordrebestillinger eller lignende. Hvis man skal afdække voksne svage skriftsprogsbrugeres færdigheder i at kommunikere på skrift, er det derfor vanskeligt at argumentere for, at det kan gøres funktionelt ved at bede den voksne om at skrive en beretning om en ferie eller et brev til et familiemedlem; den slags aktiviteter indgår ikke som en nødvendig del af voksnes skriftsproglige aktiviteter. Det er ligeledes vanskeligt at identificere én bestemt teksttype, som mange voksne svage skriftsprogsbrugere skriver eller har behov for at skrive på job. Derfor er den funktionelle skriveopgave Hverdagsskrivning udformet som en . Skriveopgave er tænkt som en slags baseline, altså et udgangspunkt for vurderingen af voksnes færdigheder i skriftlig fremstilling. er en uformel teksttype, der i formen minder om en telefonsamtale. skrives ofte i hverdagssituationer og har ofte en modtager som er bekendt for skriveren. Afsender og modtager af en står anført øverst i teksten, og man kan endda anføre tekstens emne i et særligt felt, så modtager er forberedt på afsenders formål med henvendelsen inden læsning af teksten. For at skrive godt må man vide, hvad situationen kræver af teksten, og da en som teksttype er ganske uformel, er ordvalget præget af hverdagsord, og skrivestilen er talesprogsnær. Hverdagsskrivning skal således afdække, om den voksne er i stand til at kommunikere et bekendt indhold i almindeligt hverdagssprog på skrift. Udformning Hverdagsskrivning er et materiale til afdækning af voksnes færdigheder i skriftlig fremstilling. Den voksne deltager skal skrive en , der omhandler en ulykke, til en god kollega. Denne udformning er valgt for at give skriveopgaven en tidssvarende, funktionel ramme. Skriveopgaven tager udgangspunkt i et billedforlæg, som består af 6 billeder i en sammenhængende billedserie. I billedserien præsenteres skriveren for hændelsesforløbets ramme (sted og personer), selve ulykken, årsagen til ulykken og ulykkens konsekvenser. Hverdagsskrivning skal skrives i et fortrykt format, og opgaven indledes med en kort skriftlig introduktion, hvori skriveopgaven præciseres. Tidsrammen for skriveopgaven er 15 minutter. 21

22 Hverdagsskrivning, vurderingskriterier I vurderingsskemaet står anført, hvilke sproglige, stilistiske og funktionelle elementer der vurderes i den voksnes tekst. Vurderingen af voksnes skriftlige fremstilling ved hjælp af Hverdagsskrivning er baseret på både kvantitative og kvalitative mål. Hvert element i de tre områder, der vurderes i teksten, bidrager til den samlede vurdering af den voksnes tekst med ét point; men selve vurderingen af hvert enkelt element er baseret på underviserens personlige skøn, dvs. på en kvalitativ analyse. Det anbefales, at man følger denne fremgangsmåde ved vurderingen af den voksnes skriftlige produkt: 1. Giv en kvalitativ vurdering af teksten på basis af elementerne i de tre områder: a. Handlingselementer (for hvert handlingselement gives 1 point, markeret med et x, hvis deltagerens tekst indeholder alle de nævnte delelementer) b. Funktionalitet (for hvert funktionsrettet aspekt gives 1 point, markeret med et x, hvis deltagerens tekst indeholder aspektet) c. Form, stil og retstavning (for hvert element gives et point, martkeret med et x, hvis deltagerens tekst lever op til elementet. Bemærk, at der skal foretages en helhedsvurdering af teksten på dette område; en enkelt fejl tages ikke i betragtning) 2. Når hvert område er vurderet, optælles antal afkrydsede rubrikker, og deltagerens pointantal sammentælles. Nu kan deltagerens færdigheder i at skrive en kort funktionel tekst placeres på et af de fire FVU-trin på basis af de vejledende scoregrupper. 3. Hvis den voksnes tekst er karakteriseret ved mange stavefejl eller udansk syntaks og sprogbrug, og hvis dette generer læsningen af teksten, bør en placering på trin 1, særligt tilrettelagt for enten ordblinde eller to-sprogede voksne, overvejes. 22

23 Vejledende scorefordeling til brug ved trinplacering Der er udarbejdet en vejledende scorefordeling på Hverdagsskrivning til brug ved trinplacering under FVU. Den vejledende scorefordeling er udarbejdet på baggrund af en afprøvning på i alt 59 FVU-deltagere. Trin 1 Trin 2 Trin 3 Trin 4 Hverdagsskrivning* 0-8 point 9 12 point point int * Mange stavefejl eller udansk syntaks placerer deltageren på trin 1 (tilrettelagt for ordblinde eller to-sprogede). Testtagerens instruktion til Hverdagsstavning Til hver prøvedeltager udleveres Hverdagsskrivning (billedforlæg, opgaveformulering og svarark) Testtagerens instruktion til testdeltageren Testtageren siger: Hans Jepsen har været ude for en trafikulykke. På tegningerne i opgaven kan du se, hvordan ulykken skete. Hans Jepsen har fået en buket blomster af sin gode kollega, Arne Olsen. Du skal skrive en til Arne Olsen, som om du var Hans Jepsen. Du skal blandt andet fortælle om, hvordan ulykken skete, og hvordan du har det. Kig på tegningerne, og læs oplægget til opgaven, før du skriver din . Du har 15 minutter til at løse denne opgave. 23

24 Bilag 5 Vurderingsskema for Hverdagsskrivning Navn: Handlingselementer Alle elementer skal være nævnt i teksten for at give point 1. Ramme (Sted og aktører) Hans (på cykel) Bilist Blomstervænget / Møllegade Lyskryds 2. Ulykke Hans på cykel Bil kører ind i (glider ind i) Hans midt i krydset Hans vælter af cyklen 3. Konsekvens Hans kommer til skade (ben + hoved) Han køres væk i ambulance (hospital) 4. Handlingsforløb Forløbet kan forstås uden at se på billedsekvens Pointsum for handlingselementer Funktionalitet Alle elementer skal være nævnt i teksten for at give point 5. Fortællesynsvinkel Jeg-fortæller 6. Modtagerrettet information Årsag til Hans mail = Arne har sendt blomster 7. Bekendthed Fornavne i hilsener (fx kære Arne!) 8. Nutid Information om Hans nuværende tilstand 9. Fremtid Hvad skal der ske, før Hans vender tilbage til arbejdet. 10. Teksten som et afsluttet hele Indledning Brødtekst Afslutning Hilsen Pointsum for funktionalitet 24

25 Vurderingsskema for Hverdagsskrivning Form, stil og retstavning (Der gives en helhedsvurdering, en enkelt fejl bør kke tages i betragtning) 11. Syntaktisk korrekte helmeninger Ordstilling i hoved- og bisætninger (der ses bort fra punktummer og kommaer) 12. Tegnsætning Korrekte punktummer 13. Kohæsion Korrekt brug af kohæsive bånd (reference, årsag/følge) 14. Grammatisk/syntaktiske markører Korrekte bøjningsendelser 15. Tegnsætning Korrekte kommaer 16. Ordvalg Beskrivende (fx specifikke, indholdstunge ord) Pointsum for form, stil og retstavning Samlet score på vurderingselementer Handlingselementer Funktionalitet Form, stil og retstavning Undervisers kommentarer om særlige forhold ved den voksnes tekst, der bør indgå i vurderingen af deltagerens trinplacering og undervisning, fx udansk syntaks og ordvalg, læderende retstavning, ensformig sætningsstruktur, forkert teksttype, uhensigsmæssigt tidsskift, indforstået handling eller ordvalg: Vejledende scorefordeling Trin 1 Trin 2 Trin 3 Trin 4 Hverdagsskrivning* 0-8 point 9 12 point point point * Mange stavefejl eller udansk syntaks placerer deltageren på trin 1 (tilrettelagt for ordblinde eller to-sprogede). 25

26 Bilag 6 Skriveprøve for voksne Afprøvningsudgave trin 2, 3 og 4 Deltagerens navn Prøvedato Undervisningssted Elisabeth Arnbak og Ina Borstrøm for Undervisningsministeriet marts

27 Hans Jepsen har været ude for en trafikulykke. Her kan du se, hvordan ulykken skete: 27

28 til en god kollega Hans Jepsen har været ude for en trafikulykke. Tirsdag d. 17. februar 2001 ved halvsyv-tiden var han på cykel fra sin bopæl i Blomstervænget På vej til sit arbejde som værkfører i Sitroflex blev han kørt ned af en bilist i et vejkryds. På tegningerne kan du se, hvordan ulykken skete. Hans Jepsen har fået en buket blomster af sin gode kollega, Arne Olsen. Du skal skrive en til Arne Olsen, som om du var Hans Jepsen. Du skal blandt andet fortælle om, hvordan ulykken skete, og hvordan du har det. Kig på tegningerne, og læs oplægget til opgaven, før du skriver din . Du har 15 minutter til at løse denne opgave. 28

29 29