Tegn. Et materiale til indlnring af. Knud Aa. Back, med hovedvregt pfl Det nye Komma. 3. gennem reviderede udgave

Transkript

1 Tegn Et materiale til indlnring af tegns&tntng med hovedvregt pfl Det nye Komma (kommatering uden brug af startkomma) 3. gennem reviderede Knud Aa. Back, 2007 tegn Knud Aa. Back, udskrevet 1. oktober 2007 Side 1 at 7

2 Forord TEGN er et selvinstruerende, undervisningsdifferentieret undervisnings - materiale med hovedvregten pfl Sprognrevnets Nye Komma (tegnsretning uden brug af startkomma). Som det ses, er materialet opbygget i en form som skulle g4re det muligt for kursisten at arbejde selvstrndigt med indlreringen. Instruktioner, illustrative eksempler, gvelser og tests guider kursisten gennem stoffet. TEGN er opbygget til individuel undervisning efter hvad jeg kalder "LLmodellen" ("lrrelaboratoriet"), hvor man indretter klassen med et rettebord, bruger "signalfarver"(se Instruktion til kursisterne) og tnt lrereropfglgning i form af bl.a. lgbende tests som skal sikre en rimelig indlering af delermerne inden kursisten ger videre til nrste delemne. OBS! OBS! Test-siderne mfl, under hensyntagen til materialets anvendelighed i fremtiden, under ingen omstrendigheder beholdes af kursisterne. Hvorfor nyt komma? Sprognrvnet skriver i >Komma - Hvorndr og hvorfor?< om hvorfor man i sin tid gav sig i kast med den utaknemmelige opgave atr4re ved noget sfl sprengfarlig som dansk tegnsretning: >Det var en udbredt opfattelse i n&vnet at ingen af de to kommasystemer (grammatisk og pausekommaet) er rigtigt tilfredsstillende. Det grarnmatiske system, som er det de fleste fors\ger at fglge, og som er det almindeligt brugte i skoleffie, er sfl vanskeligt at kun meget fd behersker det fuldt ud. Og pausekommaet... er efter mange sprogbrugeres opfattelse for l6st i regelgivningen til at det kan fungere som et egentligt kommasystem., [mine fremhrevelser]. Det nye komma (dvs. tegnsrtning uden startkomma) har den fordel at det svarer til de fleste nabolandes kommatering, det kan lreres uden n&vnevrrdig brug af grammatikterperi, og det hrmmer ikke lresningen. Sfl som man i 1948 afgermaniserede dansk skriftsprog ved at opgive kravet om at alle substantiver skal skrives med stort, finder jeg det pfl tide, og yderst velkomment, at man nu opgiver "tyskerkommateringen" til fordel for et meget bedre system. Sprogn&vnet narede ingen illusioner om at "de gamle" ville overgive sig til den nye komma, hvorfor det traditionelle komma stadig er nonnret. (Ser man gamle danske film, vil man opdage at mange aviser helt op i 60'erne stadig bruge dobbet-a i stedet for bolle-6 og gotisk skrift i deres bladhoveder.) Sfl Sprognevnet anbefalede altsfl det nye komma ud fra den tanke at si fik de unge det lrert, og ad flre kunne det blive det eneste norrffette kommasystem pfl dansk. Som man kunne vente, udbr@der en regulrer "kommategn Knud Aa. Back, udskrevet 1. oktober 2007 Side 2

3 krig" ved lanceringen af det nye komma, som dog er endt i en vflbenhvile hvor - ikke som det fejlagtigt er fremgflet af pressen - Det nye Komma blev afskaffet, men hvor man slog de to systemer sarnmen i 6t, med den udtrykkelige anbefaling fra Sprognevnets side at man "ikke sretter startkommaet'', dvs. kommaer foran ledsrtninger. Men da det netop er dette startkomma som volder problemer, og som Det nye Komma har afskaffet, anbefaler Sprognrevnet altsi de facto stadig at man bruger Det nye Komma. Derfor: Vil man v&re fremtidsorienteret, mfl man lrere det nye komma. Tidsproblemet Fprste udgave af dette kursus blev sat i s6en kort tid efter lanceringen af Det nye Komma. Endelig si jeg som gammel dansklrerer losningen p6 et dilemma i en hverdag med for fi dansktimer pfl samtlige klassetrin (fgr lgrdagsfriheden omkring 1970 bredte sig ud over den danske skoleverden, kunne man mpde klasser med op til 10 timer dansk om ugen + 2 srerlige skrivetimer). Med Det nye Komma burde det v&re slut med at bruge oceaner af tid pfl et kryds & bolle-system som giver et forholdsvis lille afkast af sig: "Ingen" kan det ordentligt. Jeg har fx. kun 6n gang i mit liv m/dt en person som havde t:ek pi tyskerkommaets gamle regel for sretningsknuder, og det var den davrerende tysk og latinlnrer p6 Institut Sankt Joseph. Formfllet med dette kursus er altsi at "komme uden om grarnmatikken". Fx er det direkte tflbeligt atb4rn i de smfl klasser skal lrere et metasprog f4r de overhovedet har lrert sproget. Se progressionen i danskundervisningen burde v&re: F6rst lrrer vi at lrese og skrive. Sfl lrerer vi endnu merc at lrese og skrive, nemlig lrese sv&rere og sverere tekster og selv at producere ditto. Engang omkring 5-6. klassetrin kan man si begynde ph sproget om sproget (i.e. grarnmatikken). Men underligt nok er det ikke rigtigt sivet ind nogen steder endnu, at man ville tfl en fantastisk gevinst i danskundervisningen hvis man kunne klappe hesten og vente med grammatikken indtil ungerne er modne til dette metasprog. (Pe ngjagtig samme mide som da man, i mine unge lrrerdage, i matematikundervisningen flyttede division fra 3. trl 4. klassetrin.) Indtil da burde det gode eksempel og den levende inspiration til selv at producere tekster til alverdens formil v&re mere end rigeligt til atfhlnrt skolebgrnene et levende og forstfleligt tale- og skriftsprog. Der er, i den tid jeg har vreret lrerer, sket utrolig meget pi fremmedsprogsomrfldet (eg er si heldig at v&re gift med en af pionererne pfl tidlig engelsk-omrfldet, engelsk fra l. klasse). Hvorfor har en tilsvarende erkendelse og nytrenkning ikke indfundet sig mht. det fgrste fremmedsprog ungerne mgder i skolen: skriftlig dansk! tegn Knud Aa. Back, udskrevet 1. oktober 2007 Side 3

4 Ok, jeg kan konstatere hos min virumb grneb4rn at der er ved at ske noget. Men gad vide hvor mange der stadig sidder fast i skriftlig dansksystemer som kun lrerer ungerne 6n ting, hvor man tror de lrerer grammatik: at udfylde skemaer og farvelregge sjove dyr?! Jeg har selv brug et sidant system i en 6rrrkke, indtil det til min rcdsel gik op for mig at hvad ungerne dermed "havde lnrt", kun var at fylde skemaer ud. De kunne ikke bruge det lrerte til en disse, i forhold til den praktiske opgave at skrive et ordentligt og forstfleligt dansk. For slet ikke at tale om det fortvivlende forhold at disse SFOmaterialer bruger de ubrugelige danske grammatiske betegnelser. Progressionen i tegnsetning Si lad f6rst ungerne skrive derudaf de fgrste par skoleir uden alt for mange korrekthedsfordringer. Til at begynde med grlder det glreden ved at fryse tanker fast til papiret. Efterhanden som behovet for formalia melder sig, kan man passende liste det f4rste og det vieigste tegn ind: punktummet. Det nrste i tegnsrtningens sv&re kunst burde s6 vrre helsrtningskommaet (i dette kursus kaldet A-kommaet) og kun det! Her mener jeg den store fejl ligger i mange 6rs skriftlig danskundervisning, man s16r et"for stort brfid op p6?n gang. Ledsretningskommaetb4r vente til den sproglige stilfornemmelser meget mere veludviklet, og for mange elevers vedkommende indfinder den sig miske fgrst i 4-5. klasse. (Man kan jo h6be at den indfinder sig f4r med den nye mide at angribe skriftlig dansk pe.) Derfor b4r man f6rst nu stille krav om overholdelsen af regler for ledsrtningskommaet (med eller meduden startkomma!); og venter man til den forngdne sproglige modenhed har indfundet sig, skulle det ikke forbavse mig at man vil kunne ti ungerne til at beherske B-kommaet med rimelig stor sikkerhed. Sprognevnets fadrese Der er i kommakrigens kplvand beklageligvis sket det at Sprognrevnet har opgivet et (parallelt) fors/g pfl at lancere det nye komma uden grammatik. Man siger nu at det nye komma kun kan lrres ordentligt hvis man kan finde ud af d6t med de foranstillede og efterstillede ledsrtninger, altsfl den srtningsanalyse der bestemmer om vi har at g@re med start- eller slutkommaer. Og dermed har man tabt en generation eller flere pa gulvet. Der er ganske enkelt ingen i de senere generationer (se blot pi gymnasiernes introkurser i sarnme) der kan finde ud af sretningsanalysen i dag, heller ikke blandt folkeskolens lrrere. Jeg har hgrt mangen dansklrerer sige "at det mi tysklrererne virkeli g tage sig af ' med begrundelsen "det har vi ikke tid til i dansk", hvor den sande begrundelse har vreret "det kan vi nemlig ikke selv finde ud af' - og slet ikke "pi latin". Jeg har derfor den sindssyge ambition at lave en tegnsretningskursus "uden tegn Knud Aa. Back, udskrevet 1. oktober 2007 Side 4

5 grammatik" (dvs. et med et absolut minimum af grammatik). Mine bestrrebelser i den retning ses sflledes af indeverende kursus. Jeg er ftrv. seminarieleklor Henning Hohwy og Dansk Sprognrevn tak skyldig for inspiration til dette forskningsprojekt. Hohwy s nemlig-metode danner nemlig udgangspunkt for min stjernepladsmetode (f. afsnittet B-komma). Stjernepladsmetoden lidt mere indviklet end den forbilledligt enkle nemlig-metode, men skulle til gengrld vrere lidt mere driftsikker i lrngden. Der er stadig nogle sorte huller at falde ned i, men jeg afs@ger stadig galaksen for beboelige planeter. God forngjelse med dette materiale. MOrkOv, 1. oktober Knud Aa. Back Det reviderede forord til 3. udgave. tegn Knud Aa. Back, udskrevet 1. oktober 2007 Side 5

6 Indhold Det foreslfls at man kopierer 6n kursusdel (en pdf-fii) ad gangen og giver kursisterne dem. Facitark foreslis kopieret i fx fire srt pr. hold/klasse, afhrengigt af om der arbejdes med materialet pfl klassen, eller man bruger det til selvstudium (lektier). Man kan ogsfl have filerne liggende 6bne pe et par brerbare. Bemrrk at til hvert opgavesret findes de tilsvarende FACITsider! Afsnit Tegn 0 Tegn 1 Tegn I Tegn 2 Tegn 2 Tegn 3 Tegn 3 Tegn 4 Tegn 5 Tegn 5 Tegn 6 Tegn 6 Ikke frerdigglort: Tegn 7 Tegn 7 Delemne Kort repetitionsdel om punktum A-komma (helsretningskomma) Selvtest A-komma B-komma (ledsretningskomma) Selvtest B-komma NB-komma Selvtest,UB-komma MELLEMtest (i det hidtil lrerte) O-komma (Ovrige kommaer) Selvtest Q-komma Brug af citationstegn Selvtest citationstegn Oveark til al tegnsretning Selvtest al tegnsrctning SLUTte st, te gnsretning. Litteraturliste: Retskrivningsordbo gen, $ i Retskrivningsregler, Komma - Hvorndr og hvorfor, Dansk Sprognevns skrifter 20, Sret nyt komma, regler, grammatik, genvej e, 6velser, Dansk Sprogn&vns skrifter 25,1996. Dansk Sprogn&vns hjemmeside'. tegn Knud Aa. Back, udskrevet 1. oktober 2007 Side 6 af 7

7 Forord til kursisterne Regler for arbejdet med TEGN \ Man arbejder hver for sig \ Der loses (og rettes) altid 6n kursusside ad gangen. Brug blyant! Ved tests tager man alle sider pi en gang! \ Svar ph Ovesiden fflr man straks efter lgsningen ved hjrelp af facitarket. \ Facitarkene mfl kun befinde sig pfl "rettebordst", og man skal normalt have lov til at gi derhen. \ Ner du tjekker for fejl, mfl du kun markere linjen for fejl (med rgdt kryds ude til venstre); du mfl ikke rette fejlen eller skrive facit af. \ Opgaven loses med blyant fordi den si let kan rettes. \ Ved rettebordet bruges den r4de pen; mark6r fejl med et kryds; brug venligst ikke grfin (= lrererens farve) \ Stor omhyggelighed er nodvendig i rettearbejdet: Store/smi bogstaver, alle de forlangte tegn... \ Er der fejl i losningen, ger du tilbage til din plads og finder ud af hvad der er galt og hvorfor, visker ud, skriver det rigtige og beder om lov til at gfl op at rette igen. Er det nu rigtrg!, srttes en cirkel om krydset = opgaven rettet til det rigtige. - Skulle det ske at opgaven stadig ikke er helt rigtig, lader man krydset vrere, gflr ned igen og korrigerer. \ Ingen testopgaver mfl fiernes fra lokalet. Alt gennemarbejdet materiale skal afleveres nir lrereren siger til. Si kan han se hvad der skal suppleres til nreste gang. Og det bliver ogsi tjekket om der er rettet rigtigt. \ Nreste gang: Er noget markeret med gr4nt kryds (lrererne har fundet en fejl), skal det rettes f6rst - og efterkontrolleres af lrereren. Gr@nne krydser krrever gr4nne cirkler! God forngjelse med at blive klogere! tegn Knud Aa. Back, udskrevet 1. oktober 2007 Side 7 af 7