Virksomhedsskolerne i Aarhus. - Praksisorienteret forberedelse til uddannelse

Transkript

1 Virksomhedsskolerne i Aarhus - Praksisorienteret forberedelse til uddannelse

2 Indhold 1. Introduktion til virksomhedsskolemodellen Samarbejdsmodellen Samarbejdspartnere Opgaver, rolle- og ansvarsfordeling Procedurer Visitation Overgang til videre forløb Pædagogik, undervisning og vejledning Virksomhedsskolernes pædagogiske grundlag Undervisningen Uddannelsesvejledningen De unges læring gode råd ved etablering... 9

3 1. Introduktion til virksomhedsskolemodellen Virksomhedsskolemodellen er udviklet som et af initiativerne i Aarhus Kommunes handlingsplan for 95 % målsætningen 1. Virksomhedsskoler er uddannelsesafklarende og uddannelsesforberedende produktionsskoleforløb, som er placeret i en virksomhed. Skolerne henvender sig primært til unge, der er delvist uafklarede om valg af uddannelse og som motiveres af en tæt sammenhæng mellem teori og praksis. Forløbet på en virksomhedsskole skal give de unge et realistisk indblik i hverdagen i den pågældende branche og bidrage til, at de bliver brancheafklarede og parate til at gennemføre en erhvervsuddannelse. For at gøre forløbet så autentisk og virkelighedsnært som muligt, er virksomhedsskolerne fysisk placeret i virksomheden og indgår som en del af virksomhedens daglige praksis. De unge modtager såvel undervisning som vejledning på virksomhedsskolen og prøver kræfter med de daglige opgaver i virksomheden sammen med de øvrige medarbejdere. Dermed oplever de at blive en del af et arbejdsfællesskab, hvor det har direkte betydning, at man kommer hver dag, og at man løser sine arbejdsopgaver tilfredsstillende. I Aarhus er der foreløbig etableret to virksomhedsskoler. I august 2012 etablerede man en byggefaglig virksomhedsskole orienteret mod Bygge & Anlægsbranchen i forbindelse med opførelsen af Dokk1 (det nye hovedbibliotek, borgerservice, m.v.) på Aarhus Havn. I maj 2013 etablerede man en merkantil virksomhedsskole i Kvickly i Bruuns Galleri. 1 Se også: Samarbejdsparterne i Den byggefaglige Virksomhedsskole er: NCC Construction Danmark A/S Århus Produktionsskole UU Aarhus-Samsø (afdeling under Job & Uddannelse, Jobcenter Aarhus) AARHUS TECH Urban Mediaspace Aarhus (bygherre) Samarbejdsparterne i Den merkantile Virksomhedsskole er: Kvickly i Bruuns Galleri Gøglerproduktionsskolen Aarhus UU Aarhus-Samsø Aarhus Købmandsskole Den byggefaglige Virksomhedsskole har efterfølgende etableret en afdeling i tilknytning til byggeriet af Det Nye Universitetshospital. Dette sker i et samarbejde mellem Århus Produktionsskole, UU Aarhus-Samsø, AARHUS TECH, Region Midt og MT Højgaard A/S. Der arbejdes desuden på at etablere en afdeling af Den byggefaglige Virksomhedsskole i tilknytning til byggeriet af Helhedsplanen i Gellerup. Sådan fungerer virksomhedsskolemodellen De unge i målgruppen for virksomhedsskolerne har typisk brug for såvel praksisnær undervisning som en individuel vejledningsindsats. De kan desuden have behov for støtte til at håndtere eventuelle faglige, personlige og/eller sociale udfordringer. Derfor er vejledning og undervisning en integreret del af dagligdagen i virksomheden og foregår i lokaler på arbejdspladsen. Undervisningen tager afsæt i de daglige opgaver i virksomheden, hvilket gør det lettere for de unge at se meningen med den teori, de skal lære. Undervisningen bidrager til at ruste de 1

4 unge til at deltage i de daglige opgaver på arbejdspladsen. Derudover giver den de unge et uddannelsesrettet fagligt kompetenceløft. Den individuelt tilrettelagte uddannelsesvejledning bidrager til, at de unge bliver afklaret i forhold til valg af uddannelse. Den sikrer desuden, at der bliver taget hånd om de udfordringer eller problemstillinger, der måtte gøre det vanskeligt for dem at påbegynde og gennemføre en erhvervsuddannelse. Den tætte kontakt, underviseren og vejlederen har til de unge, aflaster virksomheden i forhold til opgaver, som i en almindelig virksomhedspraktik kan være tids- og ressourcekrævende. Det kan eksempelvis dreje sig om at hjælpe de unge med kontakt til myndigheder, følge op på fravær eller løse konflikter i hverdagen. Det er ligeledes vejlederen og underviseren, som aftaler opstarten med den unge og derefter laver aftaler om det videre forløb med virksomheden. Målet med den unges forløb på en virksomhedsskole Målet med forløbet på en virksomhedsskole er, at de unge: Får det faglige, sociale og personlige kompetenceløft, som gør dem i stand til at begynde på en erhvervsuddannelse Får et indgående og realistisk kendskab til den valgte branche ved at indgå i arbejdsfællesskabet Bliver i stand til at træffe et realistisk og kvalificeret uddannelsesvalg Får støtte til udfordringer eller problemstillinger, der måtte gøre det vanskeligt for dem at påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse Påbegynder en ungdomsuddannelse eller forlader virksomhedsskolen med en bæredygtig plan for det videre forløb mod en ungdomsuddannelse På virksomhedsskolerne starter de unge med en fire ugers prøveperiode, der giver dem mulighed for at prøve, hvorvidt den pågældende branche er noget for dem. Målgruppen Virksomhedsskolerne er primært forbeholdt unge i målgruppen for produktionsskoleforløb. Den byggefaglige Virksomhedsskole henvender sig til unge mellem 17 og 25 år, mens Den merkantile Virksomhedsskole henvender sig til unge mellem 15 og 25 år. Der kan være tale om unge, som: Ikke umiddelbart er klar til at påbegynde en erhvervsuddannelse, fordi de er uafklarede omkring valg af uddannelse eller ikke er brancheafklarede og derfor kan bruge virksomhedsskolen til afklaring af branchevalg Mangler de faglige færdigheder, der er nødvendige for at påbegynde en erhvervsuddannelse og har brug for en praksisnær start på deres uddannelsesforløb Har afbrudt deres uddannelsesforløb på en erhvervsskole og har brug for en mere praksisorienteret (gen)opstart på et uddannelsesforløb Har afbrudt en gymnasial uddannelse i erkendelse af, at en erhvervsuddannelse kunne være et bedre valg Har personlige eller sociale problemstillinger, som gør det vanskeligt for dem at starte på en ungdomsuddannelse Har vanskeligt ved at gennemføre en almindelig virksomhedspraktik uden den særlige håndholdte vejledningsindsats, som en virksomhedsskole tilbyder 2

5 Rammer Virksomhedsskoler er bygget op som taxameterfinansierede produktionsskoleforløb. Der skal i gennemsnit være 11 unge på forløbet, for at økonomien hænger sammen. Derudover kommer finansieringen af UU-vejlederen. De unge modtager produktionsskoleydelse under forløbet og skal leve op til de almindelige regler for deltagelse i et produktionsskoleforløb. Møder de unge ikke på virksomhedsskolen, trækkes de i skoleydelsen. Der er løbende optag på virksomhedsskolerne. Efter visitationssamtalen skal de unge således ikke vente på, at der starter nyt hold op. Længden af forløbet på en virksomhedsskole tilrettelægges ud fra den enkeltes behov. Produktionsskoleloven giver mulighed for forløb af op til et års varighed. De unge går i virksomhedsskolen 32,5 timer om ugen, hvoraf mellem fire og syv timer er teoretisk undervisning. Ved opstart på en virksomhedsskole screenes de unge i dansk og matematik, således at det er muligt at tilrettelægge undervisningen efter de unges individuelle faglige niveau. 2. Samarbejdsmodellen 2.1. Samarbejdspartnere Samarbejdspartnerne i en virksomhedsskole er en produktionsskole, Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU), en større virksomhed og den erhvervsskole, som den pågældende virksomhedsskole primært afklarer og forbereder til. Dette er en fast konstellation, som er nødvendig for at virksomhedsskolemodellen fungerer efter hensigten Opgaver, rolle- og ansvarsfordeling Virksomheden Virksomheden forpligter sig på at deltage med fuldt engagement og stiller lokaler og faciliteter til rådighed, så vejledningen og undervisningen kan foregå i virksomhedens fysiske rammer. Virksomheden skal desuden: Være så stor, at de unge oplever, at de står på egne ben i en autentisk praksis. Der skal være mulighed for passende udfordringer med hensyn til opgavemængde og sværhedsgrad i opgaverne Være organiseret i teams, sjak eller afdelinger, så de unge kan indgå i en overskuelig enhed Klæde medarbejdergruppen på til at indgå i samarbejdet og sikre, at de involverede medarbejdere er indstillet på at indlemme de unge i fællesskabet og introducere dem til opgaver i afdelingen Stille en kontaktperson til rådighed, som er underviserens og vejlederens daglige samarbejdspartner 3

6 Erhvervsskolerne Erhvervsskolerne stiller sig til rådighed for besøg og individuelle samtaler med de unge. Dette giver de unge mulighed for at få sat billeder på, hvordan hverdagen på uddannelsen er, samt få et indblik i uddannelsens muligheder og de krav, der bliver stillet på uddannelsen. Derudover indgår erhvervsskolerne i samarbejdet om de unges overgang til uddannelsen. Erhvervsskolerne kan ydermere inddrage virksomhedsskolerne som et afklarende/opkvalificerende forløb for de af deres elever, som er i risiko for at afbryde deres uddannelsesforløb, og som vurderes at kunne profitere af en periode i virksomhedsskolen for igen at blive klar til uddannelse. Produktionsskolen og UU Produktionsskolen og UU stiller medarbejderressourcer til rådighed. Medarbejderne i en virksomhedsskole er: En UU-vejleder med kendskab til erhvervsuddannelsesområdet og til den vejledning, der foregår på produktionsskoler i henhold til produktionsskoleloven En faglærer fra en produktionsskole med kendskab til målgruppen og branchen Foruden at besidde de fornødne undervisnings- og vejledningskompetencer skal medarbejderne være i stand til at begå sig i den daglige praksis i virksomheden. Dvs. de skal være fleksible og løsningsorienterede og samtidig være i stand til at definere rammerne for de unge i virksomhedsskolen. Medarbejderne skal desuden være gode til at kommunikere med såvel de unge som med virksomhedens ledere, medarbejdere i virksomheden og øvrige samarbejdspartnere. Endelig skal de have den fornødne forståelse for virksomhedens arbejdsgange, kultur og organisation. 3. Procedurer 3.1. Visitation De unge visiteres til forløb i en virksomhedsskole af deres primære UU-vejleder eller af virksomhedsskolens UU-vejleder. Visitationen beror på en vurdering af, hvorvidt den unge er motiveret for forløbet, samt om den unge vil kunne udvise den fornødne mødestabilitet og være i stand til at stå på egne ben i hverdagen i virksomheden. Visitationssamtalen foregår på virksomhedsskolen og har deltagelse af virksomhedsskolens UU-vejleder og faglærer. Virksomhedens repræsentant deltager ikke i visitationssamtalen. I forbindelse med besøget får den unge desuden en rundvisning i virksomheden. Samtalen og rundvisningen har bl.a. til formål at give den unge et tydeligt billede af, hvad det vil sige at være på virksomhedsskolen. Visitationssamtalerne sker typisk efter henvisning fra følgende instanser: UU: Unge som ikke er i gang med uddannelse eller uddannelsesforberedende aktiviteter og for hvem virksomhedsskolens særlige tilbud vurderes at være relevant Produktionsskolen: Elever som vurderes at kunne profitere af et forløb på en virksomhedsskole frem for et ordinært produktionsskoleforløb Erhvervsskolen: Elever, der er i risiko for at afbryde skoleforløbet, og for hvem en periode på virksomhedsskolen vurderes at kunne ruste dem til at forblive i uddannelse Kommunens sagsbehandlere: Unge over 18 år, der er på kontanthjælp og som vurderes at kunne have gavn af et forløb på en virksomhedsskole, før de starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse 4

7 På virksomhedsskolerne er der bestemte krav, de unge skal lave op til. På begge virksomhedsskoler gælder eksempelvis, at de unge ikke må have et aktivt misbrug. På Den merkantile Virksomhedsskole gælder desuden, at de ikke må have pletter på straffeattesten for butikstyveri. Prøveperiode Forløbet på en virksomhedsskole indledes med en fire ugers prøveperiode. Prøveperioden gør det mere overskueligt for de unge at påbegynde forløbet på virksomhedsskolen. Det betyder desuden, at de unge kan afslutte forløbet indenfor prøveperioden, uden det opleves som et nederlag Overgang til videre forløb Når de unge afslutter deres forløb på en virksomhedsskole arbejdes der målrettet med at sikre en hensigtsmæssig overgang til ungdomsuddannelse eller uddannelsesforberedende aktivitet. For de unge, der fortsætter i ungdomsuddannelse, samarbejdes der med den modtagende uddannelsesinstitution om at sikre en hensigtsmæssig overgang. For de unge, der vælger ikke at fortsætte direkte i uddannelse udarbejdes en bæredygtig plan for det videre forløb mod uddannelse. Målet er, at den unge fortsætter i beskæftigelse eller anden uddannelsesforberedende aktivitet, og der samarbejdes om den unges overgang til denne aktivitet. Ved overgangen inddrages den unges primære UU-vejleder, for dermed at kvalificere det videre arbejde med at gøre den unge uddannelsesparat. Selvom de unge ikke fortsætter direkte i uddannelse kan forløbet på en virksomhedsskole være afsættet til, at de senere hen søger ind på en ungdomsuddannelse. 4. Pædagogik, undervisning og vejledning 4.1. Virksomhedsskolernes pædagogiske grundlag Pædagogikken på virksomhedsskolerne adskiller sig på to afgørende punkter fra den pædagogik, der er kendt fra traditionel undervisning i andre dele af uddannelsessystemet: - Den er praksisnær (autentiske praksiserfaringer i virksomheder) - De unge får tæt støtte til afklaring og kompetenceudvikling Produktionsskolernes pædagogiske grundlag ligger til grund for pædagogikken på virksomhedsskolerne: Det centrale i produktionsskolernes læringsmiljø og pædagogik er læring gennem praktisk arbejde og opgaveløsning i et arbejdsfællesskab med henblik på reel produktion og afsætning af varer og tjenesteydelser. Det er en læring, der er forbundet med og udspringer af praksiserfaringer, og som har som mål at afklare og træne den unges faglige, sociale og personlige kompetencer (Produktionsskoleforeningen 2010, s.2). Den læring, som er forbundet med og udspringer af praksiserfaringer, har særlige vilkår på en virksomhedsskole. Det skyldes bl.a., at de unge får erhvervsfaglige erfaringer i en autentisk sammenhæng, samtidig med at de modtager såvel praksisnær undervisning som individuelt tilrettelagt uddannelsesvejledning, der relaterer sig til disse erfaringer Undervisningen Undervisningen på virksomhedsskolerne har et omfang af fire til syv timer om ugen. Ved opstart på en virksomhedsskole screenes de unge i dansk og matematik, således at det er muligt at tilrettelægge undervisningen efter de unges individuelle faglige niveau. Emnerne i undervisningen tager primært afsæt i de konkrete opgaver, de unge prøver kræfter med i virksom- 5

8 heden. Den viden de unge tilegner sig gennem undervisningen er således umiddelbart omsættelig i virksomhedens praksis, hvorved teorien giver større mening. Den erfaring kan de unge tage med i deres videre uddannelsesforløb. På Den byggefaglige Virksomhedsskole omfatter undervisningen bl.a. matematik, tegningsforståelse og værktøjskendskab. På Den merkantile Virksomhedsskole arbejdes der bl.a. med butiksindretning, fagsprog, dansk, regning og kundeservice. Undervisningen kan også have mere almenfaglig karakter og eksempelvis handle om, hvordan man læser en lønseddel, eller hvordan skattebetaling fungerer. En del af undervisningen foregår ude i virksomheden og kan bestå i, at underviseren introducerer til arbejdsopgaver, instruerer i betjening af maskiner, osv. Kompetencetavler På virksomhedsskolerne benyttes kompetencetavler til at synliggøre de unges progressionen under forløbet. Kompetencetavlerne danner udgangspunkt for de opfølgende samtaler, der regelmæssigt afholdes med de unge. På Den merkantile Virksomhedsskole er der eksempelvis udvalgt følgende kompetencer, som de unge skal arbejde med: Fremmøde og stabilitet Hurtighed/grundighed Engagement og motivation Initiativ og drive Personlig fremtræden Kommunikation og samarbejde Struktur og orden Butikken og lageret Deltagelse i undervisningen Kundeservice og kundekontakt For hvert emne på kompetencetavlen er der udarbejdet konkrete eksempler på færdigheder, som den unge skal mestre. Den unges aktuelle mestring af de pågældende færdigheder vurderes ud fra en rød, gul eller grøn taksonomi. Rød indikerer, at den unge er nybegynder og endnu ikke mestrer arbejdsopgaven. Gul indikerer, at den unge er på vej til at mestre arbejdsopgaven, men har brug for hjælp og støtte. Grøn indikerer, at den unge er øvet og behersker arbejdsopgaven. De færdigheder der arbejdes med, udvælges og beskrives i samarbejde med virksomheden. Dette sker med afsæt i de kompetencer, virksomheden lægger vægt på i deres generelle medarbejderrekruttering. Når forløbet på en virksomhedsskole afsluttes, tilbydes de unge et kompetencebevis Uddannelsesvejledningen Virksomhedsskolens UU-vejleder forestår håndholdt og individuelt tilrettelagt uddannelsesvejledning. UU-vejlederen hjælper desuden de unge med at søge ind på uddannelse, besøge den kommende uddannelse og gøre uddannelsesstedet opmærksom på de særlige behov for støtte, de unge måtte have. Helhedsorienteret vejledning Vejledningen foregår både ved individuelle samtaler og ved gruppesamtaler, samt i forbindelse med de daglige arbejdsopgaver. Den regelmæssige, kontinuerlige og håndholdte vejledning har erfaringsmæssigt stor betydning for de unge. Det skyldes bl.a., at den er tilgængelig, når behovet opstår, og fordi den tilrettelægges med afsæt i de unges aktuelle situation og de konkrete problemstillinger, de unge henvender sig med. Foruden det uddannelsesrelaterede kan andre dele af den unges hverdag fylde i vejledningen. Det kan dreje sig om personlige og/eller sociale problemstillinger, eller problemer af 6

9 mere praktisk karakter i forhold til eksempelvis de unges boligsituation eller økonomi. UU-vejlederens koordinerende funktion Virksomhedens UU-vejleder koordinerer inddragelsen af det øvrige kommunale støttesystem. UU-vejlederen er en del af det kommunale system og har et indgående kendskab til dette. Derved sikres hurtig og fleksibel inddragelse af de relevante kommunale aktører, der kan bidrage med den fornødne støtte i forhold til den unges problemstillinger. Disse aktører kan eksempelvis omfatte: familievejleder, personlig mentor, bostøtte og sagsbehandler. Vejledningssamtaler Foruden den løbende dialog med UU-vejlederen deltager den unge hver sjette uge i en samtale med virksomhedsskolens UU-vejleder, faglærer og virksomhedens repræsentant. Dette er en obligatorisk del af produktionsskoleforløbet. Der tages udgangspunkt i kompetencetavlen og der tales om, hvordan det går i det daglige, hvilke succeser den unge har opnået, og hvilke mål, der skal arbejdes mod i den kommende periode. Desuden drøftes de forskellige opgaver, den unge har prøvet i afdelingen, og virksomhedens repræsentant vurderer, hvor den unge befinder sig på kompetencetavlens skala De unges læring 2 På virksomhedsskolerne udformes produktionsskolens pædagogiske principper således, at de unges læring sker i to forskellige praksisfællesskaber, der kan betegnes som henholdsvis et voksenmiljø og et ungemiljø. Begge understøttes af professionel støtte- og vejledning. 2 Afsnit 4.4. om de unges læring er baseret på artiklen Læring på virksomhedsskoler af Barbara Day (VIA University College). Læring i voksenmiljøet På Den byggefaglige Virksomhedsskole tilknyttes de unge et sjak på byggepladsen, mens de unge på Den merkantile Virksomhedsskole tilknyttes en afdeling i butikken. Her prøver de kræfter med daglige opgaver sammen med de øvrige medarbejdere. Ved at blive gradvist engageret i praksisfællesskabet i virksomheden får de mulighed for at lære af og i fællesskabet. Denne form for læring rummer både faglige og sociale elementer. Foruden at tilegne sig tekniske færdigheder indenfor faget, øver de unge sig i at samarbejde og får indblik i, hvad der skal til for at indgå i et arbejdsfællesskab. Der ligger desuden en læring i at høre om de øvrige medarbejderes vej til det nuværende job, samt om deres erfaringer med faget og den erhvervsuddannelse, der har givet dem adgang til at arbejde som faglært indenfor branchen. Det har en stor betydning for de unges faglige og personlige identitet, at de bliver en del af et socialt fællesskab i virksomheden. De unge giver således udtryk for, at det betyder meget for dem, at de bliver regnet for noget, at deres arbejdsfæller forventer, at de kommer og deltager i opgaverne, og at de kan bidrage med noget brugbart. Det betyder også noget, at alle har det samme tøj på og laver det samme, og at der ikke er nogen forskel på, om man er god eller dårlig til at læse. Voksenmiljøet er ikke det eneste læringsrum, de unge deltager i. Det er ellers ofte tilfældet i forbindelse med mesterlære på en læreplads og med almindelige praktikophold både i produktionsskoleregi og i andre sammenhænge, hvor unge gennemgår et forløb i en virksomhed. De unge indgår således også i et praksisfællesskab (ungemiljøet) med de øvrige unge på virksomhedsskolen omkring undervisnings- og vejledningsaktiviteter. 7

10 Læring i ungemiljøet Ungemiljøet er anderledes end voksenmiljøet og byder på andre muligheder for læring. Her har de unge mulighed for at få en pause fra fællesskabet i sjakket eller afdelingen. Som en af de unge udtrykker det, er det vigtigt at kunne slappe af og tale på den måde, som vi unge taler sammen og være pjattede og skøre på en måde, som vi ikke kan være sammen med de voksne. I ungemiljøet kan de unge tale med faglæreren eller UUvejlederen om eventuelle problemer eller udfordringer, de oplever i sjakket eller afdelingen, og her kan de bearbejde de erfaringer, de gør sig i virksomheden. De unge står dermed ikke alene med deres problemer, som tilfældet typisk er ved et ordinært praktikforløb. Den praksisnære tilgang til undervisningen i ungemiljøet medvirker til at øge de unges motivation for læring, da den gør det muligt for dem at se anvendeligheden og relevansen af det, de skal lære. Således bidrager undervisningen i ungemiljøet til den viden og de færdigheder, der er nødvendige for at deltage i konkrete opgaver i virksomheden. Hvis de unge for eksempel skal lære om varespejl, bruger faglæreren Kvicklys plantegning som udgangspunkt for at gennemgå teorier for, hvordan man placerer varer. På den måde lærer de unge teorien med afsæt i praktiske opgaver i den daglige praksis. Grammatik med kryds og bolle, som ellers kan virke abstrakt, giver mening for eleverne, når de skal sætte komma i en varebestilling. Og matematikken finder sin berettigelse, når de unge sammen med sjakket skal tyde byggetegninger. Undervisningen giver således et fagligt kompetenceløft, der forbereder de unge på de krav, der stilles på erhvervsuddannelsen. Den er desuden med til at forbedre deres forudsætninger for læring på erhvervsuddannelsen, idet de starter med et kendskab til den praksis, undervisningen på uddannelsen orienterer sig mod. Læring afledt af vejledning Den vejledning de unge modtager på virksomhedsskolerne giver dem anledning til læring om egne muligheder og forudsætninger. Det sker bl.a. når UU-vejlederen får de unge til at reflektere over deres erfaringer fra hverdagen i virksomheden og sætte dette i relation til fagets muligheder og relevante uddannelsesveje, samt deres interesser, situation og personlige, sociale og faglige kompetencer. Vejledningen giver desuden anledning til en anden form for læring, når de unge, med hjælp fra de professionelle, lærer at klare dagliglivets praktiske udfordringer såsom at styre privatøkonomien eller at finde en bolig. Motivation Virksomhedsskolernes pædagogik ser ud til at give de unge gode muligheder for at udvikle motivation for fortsat læring på fire forskellige, men sammenhængende måder: 1. Den enkelte unges læring knyttes til en konkret praksis, den unges situation og det fag, den unge er interesseret i 2. Læring foregår i praksisfællesskaber, hvor den enkelte oplever at have noget brugbart at bidrage med, og hvor hun/han kan identificere sig med og lære af de andre 3. Læring er anvendelses- og nytteorienteret, så de unge kan se, hvad den gør godt for 4. Læring retter sig mod refleksioner over de erfaringer, de unge gør sig. Det giver dem mulighed for at finde mening i det, de arbejder med og lærer, hvilket de igen kan forbinde til deres fremtidsforestillinger. 8

11 5. 14 gode råd ved etablering 1) Identificer et brancheområde, hvor der er behov for et praksisnært forløb, der forbereder til en erhvervskompetencegivende uddannelse 2) Find frem til en virksomhed, der: a. Ønsker at indgå i opgaven på såvel ledelses- som medarbejderplan og er organisatorisk gearet til opgaven b. Lever op til kravene for at indgå i en virksomhedsskole 3) Inddrag de øvrige samarbejdspartnere: UU, produktionsskole og erhvervsskole 4) Nedsæt en styregruppe og en projektgruppe og udpeg en projektleder 5) Afklar de økonomiske forhold 6) Afklar og beskriv roller og opgaver mellem virksomhed, UU-vejleder og produktionsskoleunderviser 7) Afklar roller og opgaver mellem UU-vejleder og de øvrige professionelle, som kan være involveret i den unges forløb 8) Udbred kendskabet til virksomhedsskolen blandt de visiterende aktører 9) Beskriv opgaver og procedurer for rekruttering/visitation 10) Find medarbejdere, som har de særlige kompetencer, der kræves i en virksomhedsskole 11) Afsæt tid til at få alle aftaler og praktiske detaljer på plads før opstart. Start op i det små og udbyg gradvist 12) Undersøg om der er særlige kriterier, de unge skal opfylde for at deltage i virksomhedsskolen 13) Aftal, hvordan der sikres progression i de unges forløb, samt hvordan denne beskrives og drøftes med de unge 14) Aftal med samarbejdspartnerne, hvordan der sikres den bedst mulige overgang fra virksomhedsskolen til uddannelse eller øvrige uddannelsesfremmende forløb 9