Etablering af et system for energisparebeviser som led i øgede forpligtelser for net- og distributionsselskaber

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Etablering af et system for energisparebeviser som led i øgede forpligtelser for net- og distributionsselskaber"

Transkript

1 NOTAT 23. april 2007 J.nr. Ref. JL Side 1/7 Etablering af et system for energisparebeviser som led i øgede forpligtelser for net- og distributionsselskaber Baggrund Som led i udmøntningen af Energispareaftalen fra juni 2005 er det aftalt med net- og distributionsselskaberne, at de skal levere ca. 3 PJ energibesparelser om året fra 2006 til Det skal sikres, at disse besparelser opnås så omkostningseffektivt som muligt, og at dette sker på en markedsorienteret måde. Som led i forslaget om at forlænge og forøge energisparemålsætningen, foreslås det at forhøje selskabernes årlige energispareforpligtelse fra ca. 3 PJ til ca. 5 PJ og samtidig at træffe en principbeslutning om at indføre et system for energisparebeviser, hvis det efter evaluering af systemet i 2008 vurderes, at det vil være hensigtsmæssigt. Initiativ Ideen med at indføre energisparebeviser er at gøre det mere omkostningseffektivt for selskaberne at opfylde energispareforpligtelserne. I den nuværende ordning skal selskaberne selv organisere indsatsen og drive energibesparelserne frem. Ideen med at etablere et marked for energisparebeviser er, at energibesparelser får en værdi, og at dette kan være med til at trække de billigste energibesparelser frem. Udfordringen er at udforme et system med energisparebeviser, så det bliver enkelt og ubureaukratisk, således at administrationsomkostningerne bliver lave. Regeringen foreslår, at der tages principbeslutning om at indføre energisparebeviserne på baggrund af evalueringen af den nuværende ordning. Evalueringen forventes afsluttet i 2008, og på det grundlag kan et system for energisparebeviser indføres fra De nødvendige ændringer af lovgivningen og opbygningen af den nødvendige kapacitet til udstedelse af beviser og til den øvrige administration vil først blive gennemført, når grundlaget for en ordning er fuldt belyst blandt andet gennem evalueringen. Hvad er et energisparebevis? Et energisparebevis er et dokument, der er et bevis på, at der er gennemført en faktisk investering, der kan beregnes at give en energibesparelse, fx at et loft på 100 m 2 er blevet efterisoleret fra 100 mm isolering til i alt 250 mm isolering. Dokumentet kan være udstedt af en uafhængig myndighed og repræsenterer en given mængde sparet energi, som i eksemplet kan udgøre 1700 kwh. Ejeren af huset kan få beviset i hånden og kan hermed dokumentere, at der

2 er gennemført en investering i en energibesparelse. Hvorfor er det interessant at få et energisparebevis? Det er kun interessant for husejeren, fordi han kan sælge energisparebeviset. Derfor skal der være en køber til beviset. Ideen er, at net- og distributionsselskabernes spareforpligtelse omlægges til en pligt til at skaffe en bestemt mængde energisparebeviser hvert år. Et givet selskab får en pligt til hvert år at skaffe energisparebeviser for eksempelvis i alt MWh. Selskabet skal hvert år aflevere beviserne til staten som dokumentation for, at der er gennemført energibesparelser svarende til den forpligtelse, som staten har lagt på selskabet. Selskabet er derfor interesseret i at købe energisparebeviset af husejeren. Prisen for sparebeviset bestemmes på markedet for energibesparelser. Husejeren i dette simple eksempel afholder selv investeringen og er interesseret i at få solgt sit energisparebevis så dyrt som muligt for derigennem at opnå det størst mulige tilskud til sin investering. Husejeren råder naturligvis selv over den efterfølgende energibesparelse og skal selv afdrage og forrente det lån, han eventuelt har taget for at gennemføre efterisoleringen. De husejere, som ikke selv kan overskue at gennemføre projektet og få fat i et sparebevis, kunne fx få hjælp fra uafhængige aktører det kan f.eks. være net- og distributionsselskaberne men det kan også være rådgivere, håndværkere eller særlige energisparevirksomheder. Her kan der evt. også fås hjælp til finansieringen. Hvordan kan systemet fremme energibesparelser? Jo større forpligtelser staten lægger på net- og distributionsselskaberne, jo flere energibesparelser skal der gennemføres hvert år. Dermed skabes en efterspørgsel på markedet for energisparebeviser. En høj efterspørgsel kan efterkommes gennem højere priser på energibesparebeviserne. I det simple eksempel ovenfor vil husejeren måske først beslutte sig for at gennemføre efterisoleringen, når han kan få en vis pris for sit energisparebevis. Dermed vil øgede forpligtelser på net- og distributionsselskaberne altså føre til, at netop denne husejer beslutter sig for at isolere. Tilsvarende vil der kunne fremdyrkes flere energibesparelser i industri og erhvervsliv samt i de offentlige bygninger. Hvordan kan der opstå et marked for energisparebeviser? Spareforpligtelserne lægges på net- og distributionsselskaberne inden for el, gas, fjernvarme og eventuelt på olieselskaberne. Men et gasselskab er ikke begrænset til at købe energibesparelser, der alene sparer på gas. Alle selskaberne er på jagt efter energisparebeviser, og beviserne er ikke afhængig af hvilken energiform, der spares. Hvis husejeren i eksemplet har et naturgasfyr, vil energibesparelsen vise sig i et lavere gasforbrug. Men energisparebeviset angiver en mængde energi fx angivet i kwh, og husejeren - eller den aktør (f.eks. rådgiver, håndværker og energisparevirksomhed), som har hjulpet med realiseringen af besparelsen - kan sælge beviset til et hvilket som helst selskab, ligesom beviset kan bruges til at indfri et hvilket som helst selskabs spareforpligtelse. Husejeren vil derfor sælge sit bevis til det selskab, der giver den højeste pris. Man kan i princippet forestille sig, at der bliver en børs, hvor prisen på beviserne bestemmes af husejerens udbud og selskabernes efterspørgsel. Det er også vigtigt at præcisere, at det alene er net- og distributionsselskaberne, som får pålagt en forpligtelse. Husejeren og alle de andre energiforbrugere bliver ikke pålagt pligt til at gennemføre energibesparelser, men vurderes at komme til at betale for distributionsselskabernes Side 2/7

3 udgifter ved, at priserne på el, varme og gas stiger. Ordningen bliver for energiforbrugerne en mulighed for at få et kontant tilskud til at gennemføre energibesparelser. For en beskrivelse af de samlede økonomiske virkninger af forslaget henvises til afsnittet nedenfor. Skematisk oversigt over et system med energisparebeviser. Hvordan kan et system for energisparebeviser virke i praksis? Allerede nu skal selskaberne dokumentere energibesparelser efter en standardiseret metode. Det er afgørende, at der skabes tilstrækkelig sikre opgørelsesmetoder for at skabe grundlag for et stabilt marked for energisparebeviser, uden at det fører til, at effekten af besparelsesindsatsen reduceres af unødigt høje administrative omkostninger. Energisparebevis-systemet kan derfor udnytte de erfaringer, der opnås med den nuværende ordning, og træde i kraft fx i 2010 på grundlag af den evaluering, som allerede er aftalt i Det er en væsentlig betingelse, at der skabes et troværdigt system for udstedelse af beviserne, herunder at beviserne udstedes af en myndighed/institution, som kan sikre den fornødne kvalitet. Der vil være behov for at opstille en række standardværdier fx for efterisolering af et loft, men også for alle mulige andre energibesparelser som fx køb af super effektive elapparater, hvis systemet skal udbredes til alle former for energibesparende tiltag. Der vil også skulle være en vis kontrol med, at energibesparelserne rent faktisk bliver gennemført. Det er nødvendigt, at husejeren i eksemplet får anmeldt sit energispareprojekt, inden han gennemfører det. Kun derved kan der skabes fuld tillid til systemet. Husejeren kan altså ikke blot komme med en faktura på køb af isoleringsmateriale og så få sit energisparebevis. Projektet skal godkendes, og energispareværdien skal fastsættes på forhånd. Side 3/7

4 Dernæst skal det fastlægges, hvilke aktører der kan deltage i ordningen. I det simple eksempel er det eksempelvis husejeren, der får energisparebeviset i hånden. Det kunne også være en industrivirksomhed eller en kommunal institution. I praksis vil mange små projekter kunne organiseres af et firma, som fx kan tilbyde forbrugerne at håndtere beviserne mod at godskrive forbrugerne en vis værdi af beviset. Net- og distributionsselskaberne vil også selv kunne gå ind i en planlægning af energibesparelserne eventuelt gennem særlige energisparevirksomheder. Det skal også præciseres, hvilke typer af energibesparelser der kan omfattes af systemet og i hvilke sektorer. Udover energibesparelser i husholdningerne vil besparelser i den offentlige sektor og i industrien kunne indgå i ordningen. Der skal derfor skabes mulighed for at fastlægge energispare-værdien af mere komplekse og enkeltstående projekter fx i industrien, hvor der ikke kan anvendes standardværdier. Den konkrete udformning af systemet, herunder stillingtagen til på hvilket niveau besparelserne skal kunne optjenes, kan hensigtsmæssigt fastlægges i lyset af evalueringen af det nuværende system i Som nævnt vil et energisparebevis-system udnytte de erfaringer, som udvikles i de kommende år. Den væsentligste forskel er, at energisparebeviserne skaber et egentligt marked for energibesparelser. I den nuværende ordning skal hvert selskab organisere sig til at finde energibesparelser, som kan dokumenteres. Det betyder, at det ikke nødvendigvis er de billigste besparelser, der gennemføres, fordi hvert selskab så at sige arbejder på egen hånd. Med energisparebeviserne bringes energibesparelserne ud på et mere gennemskueligt marked, hvilket kan bidrage til at gøre indsatsen mere omkostningseffektiv. Det vil også forbedre betingelserne for, at der kan etableres egentlige energisparevirksomheder, som kan operere uafhængigt af net- og distributionsselskaberne. Energisparebeviser som næste generation af den nuværende ordning Et system med energisparebeviser kan ses som en udvikling af den nuværende ordning, hvor net- og distributionsselskaberne allerede fra 2006 har fået forpligtelser til at gennemføre energibesparelser. Et marked for energisparebeviser betyder, at alle energiforbrugere og aktører uafhængigt af selskabernes forpligtelser kan optjene beviser, og det kan derfor ideelt set være med til, at det er de billigste energibesparelser, der bliver gennemført. Et marked for energisparebeviser kan tiltrække gode energispareprojekter, som ellers ikke ville blive udpeget gennem selskabernes bestræbelser. Indførelse af energisparebeviserne kan sikre større omkostningseffektivitet i net- og distributionsselskaberne indsats, som udgør ca. 3 PJ af det årligt besparelsesmål på 7,5 PJ, svarende til 1,15 % af slutforbruget af energi inklusiv transport, i den nuværende energispareaftale. Den foreslåede forøgelse af selskabernes forpligtelse fra 3 til fx 5 PJ/år frem til 2013 vil øge de årlige besparelser udover 7,5 PJ, som indgår i energispareaftalen, og efter 2013 fastholde niveauet på 7,5 PJ. Også i den situation kan energisparebeviserne trække i retning af en mere omkostningseffektiv indsats. En forøgelse af selskabernes forpligtelser er en mulighed, hvis den samlede energispareindsats skal gøres mere ambitiøs. Side 4/7

5 Et energisparebevis-system vil altså ikke erstatte den nuværende ordning med at lægge spareforpligtelser på net- og distributionsselskaberne, men udvikle ordningen i en mere omkostningseffektiv og markedsorienteret retning. Energistyrelsen har iværksat drøftelser med de involverede selskaber med henblik på at afdække, hvordan et system for energisparebeviser kan etableres på den mest omkostningseffektive måde, og hvordan en overgang fra den nuværende ordning kan gennemføres mest hensigtsmæssigt. Hvilke ulemper er der forbundet med et system for energisparebeviser? Den væsentligste ulempe og den mest kritiske faktor er den nødvendige administration og de tilhørende omkostninger ved udstedelse af troværdige energisparebeviser. Der skal etableres eller udpeges en myndighed/institution med ansvar for at administrere ordningen. Dvs. bl.a. stå for udstedelsen af beviserne, hvad enten myndigheden selv gør det, eller der etableres en autorisationsordning, og der skal føres tilsyn med og kontrol af, at beviserne er retvisende. Det vil navnlig være i forbindelse med de mange små projekter som fx efterisolering af enfamiliehuse og køb af super-effektive el-apparater, at omkostningen til systemet kan blive forholdsvis høj. Det er en særlig udfordring at udforme et system, hvor administrationen er enkel og ubureaukratisk, således at omkostninger hertil begrænses mest muligt. Hvis det ikke viser sig muligt at begrænse de administrative omkostninger tilstrækkeligt, kan det eventuelt overvejes at begrænse systemet med energisparebeviser til visse typer af energibesparelser, mens de øvrige typer kan omfattes af et system som det nuværende. Generelt vil alle omkostninger til systemet, herunder også administrationsomkostninger, ligesom den nuværende ordning skulle bæres af de energiselskaber, som har forpligtelserne. En anden ulempe er, at energibesparelser, som ville blive gennemført alligevel, vil kunne få et energisparebevis og belaste sektoren med en udgift. En del af dette støttespild skal søges undgået gennem udformningen af kriterierne for at få et energisparebevis. Det er dog forbundet med betydelig vanskelighed at skelne mellem de projekter, som ville blive gennemført af sig selv, og de projekter, som netop gennemføres som følge af energisparebevis-ordningen, idet det fysiske tiltag i form af fx tagisolering ofte vil være den samme. Omkostningerne til administration og kontrol af systemet vil vokse, jo mere finmasket systemet indrettes. Der kan også argumenteres for, at omkostninger hos den institution, som skal udstede energisparebeviserne og administrere ordningen, i nogen udstrækning blot vil være en overflytning af de udgifter, som selskaberne har i den nuværende ordning til at dokumentere og opgøre besparelserne med et energisparebevis-system. Det bør, inden ordningen etableres, undersøges, hvordan man kan udstede og administrere energisparebeviser på en billig og enkel måde, som samtidig begrænser støttespild i forbindelse med uddeling af økonomisk kompensation. Det skal bl.a. undersøges, om der er behov for et centralt register for alle beviserne med henblik på at sikre, at det samme bevis ikke sælges flere gange. Det er forventningen, at sektoren vil kunne bidrage til at sikre en hensigtsmæssig udformning af systemet. Side 5/7

6 Finansiering og pengestrømme Udgifterne til den hidtidige energispareindsats blev indregnet ved fastsættelsen af el- og gasnetselskabernes indtægtsrammer per 1. januar En eventuel forhøjelse af selskabernes energispareindsats vurderes at nødvendiggøre en forhøjelse af indtægtsrammerne i forhold til, hvad de ellers ville have været, og dermed nettarifferne. Ifølge elnetselskabernes rapportering af energispareaktiviteter i 2004 anvender de i gennemsnit ca. 45 øre pr. sparet kwh svarende til i alt ca. 175 mio. kr. per år. Gasnetselskaberne og fjernvarmeselskaberne skønnes at anvende omkring 15 øre pr. sparet kwh svarende til i alt ca. 60 mio. kr. pr. år. Hertil kommer olieselskabernes energispareindsats, der ligeledes overvæltes i marginalt højere energipriser. De midler, energiselskaberne i dag samlet set råder over, svarer til, at de i gennemsnit kan anvende ca. 29 øre pr. sparet kwh svarende til i alt 238 mio. kr. for at opnå deres årlige besparelsesforpligtelser. De udgifter som el- og gasnetselskaberne har som følge af aftalen fra august 2006 (dvs. de ca. 3 PJ pr. år) har ikke ført til stigende nettarif priser for forbrugerne, fordi disse udgifter kunne rummes inden for de gældende indtægtsrammer. Da fjernvarmeselskaberne ikke er reguleret af indtægtsrammer, bliver deres udgifter til energispareindsatsen lagt oven i varmepriserne og betales således af energiforbrugerne. De nye rammer for net- og distributionsselskabernes energispareindsats, herunder selskabernes mulighed for at købe energibesparelser i andre sektorer, vurderes at medføre en effektiviseringsgevinst i forhold til de ovenfor angivne priser. Med indførelsen af energisparebeviser forventes en yderligere effektivisering af indsatsen, således at selskaberne kan opnå de nuværende mål til lavere omkostninger. Effektiviseringsgevinsten kan groft skønnes at være ca. 5 øre pr. sparet kwh. Det må dog forventes, at prisen på energibesparelser vil være stigende, i takt med at andelen af relativt billige energibesparelser allerede er realiseret. En forøgelse af selskabernes forpligtelser fra de nuværende ca. 3 PJ/år til fx. 5 PJ/år skønnes således at forøge udgifterne pr. sparet energienhed. Et marked for energisparebeviser vil etablere én pris uanset, om der er tale om at opfylde de gamle forpligtelser på ca. 3 PJ eller om at opfylde de nye forpligtelser på 2 PJ. I det omfang, at markedet formidler hele besparelsesindsatsen på 5 PJ, skønnes støtteudgifterne at udvikle sig, som det fremgår af nedenstående tabel. Hvis selskaberne kan opnå besparelserne til en udgift på 34 øre per sparet kwh, skønnes det at medføre en gennemsnitlig forhøjelse af netog distributionstarifferne på ca. 0,2 øre pr. solgt kwh, forudsat at hele ekstraudgiften overvæltes i højere nettariffer. Tabel 1: Årligt støttebehov som følge af en forhøjelse af selskabernes forpligtelser Skønnet fektivise- ringsgevinst Støtteudgift uden effektiviseringsgevinst ef- Støtteudgift under forudsætning af effektiviseringsgevinst Stigning støtteudgift i Hidtidig støtteudgift Tarifforhøjelse fordelt på hele energisalget Omkostninger ved én pris på hele spareforpligtelsen på 5 PJ 542 mio. kr. 1) 69 mio. kr. 473 mio. kr 2). 238 mio. kr. 235 mio. kr. 0,22 øre/kwh Side 6/7

7 1) Beregnet med 39 øre pr. sparet kwh 2) Beregnet med 34 øre pr. sparet kwh Hertil kommer et kumulativt fald i statens afgiftsindtægter på 90 mio. kr. pr. år som følge af en forhøjelse af selskabernes forpligtelser med ca. 2 PJ. Det forudsættes, at der fortrænges rumvarme. Hvis besparelserne gennemføres i husholdningernes el-forbrug, vil provenutabet være større. Hvis besparelserne gennemføres i industriens energiforbrug til proces, vil provenutabet være mindre. Efter 2013 er det en mulighed, at prisen på energibesparelser vil stige yderligere, i takt med at andelen af relativt billige energibesparelser allerede er realiseret. Såfremt prisen på energisparebeviser bliver uventet høj, kan det blive relevant i forbindelse med de 4-årige evalueringer af den samlede energipolitik at overveje justeringer af denne del af den samlede indsats. Energispareindsatsen indebærer generelt en omfordeling fra energiforbrugerne under ét til den gruppe af virksomheder og husholdninger, der gennemfører besparelserne. I tilrettelæggelsen af indsatsen tages der ikke højde for honorering af de virksomheder og husholdninger, der allerede har gennemført store energibesparelser. Det gælder endvidere, at opkrævningen i nogle selskaber er ujævnt fordelt mellem de forskellige kundekategorier, således at de større industrikunder har betalt relativt mindre til indsatsen. Det bidrager ligeledes til omfordelingen fra husholdninger til virksomheder, at de billigste besparelser i hvert fald i en årrække vurderes at være i de større virksomheder, hvorfor det må forventes at en forholdsmæssig stor del af midlerne vil blive tilbageført til disse virksomheder. Er der erfaringer fra andre lande med energisparebeviser? England har indført et system, hvor selskaberne har energispareforpligtelser, og der foreligger en evaluering fra 2006, som viser, at der er tale om et omkostningseffektivt system under de givne forudsætninger. Italien og Frankrig har indført ordninger med energisparebeviser. Endelig indgår energisparebeviser i EU-kommissionens handlingsplan for energieffektivisering. De udenlandske erfaringer skal indgå i de danske overvejelser forud for en endelig beslutning. Forskelle i nationale forudsætninger vurderes dog at medføre, at erfaringer og løsninger ikke nødvendigvis direkte kan overføres fra et land til et andet. Energistyrelsen igangsætter i 2007 et projekt for at få kortlagt erfaringer og overvejelser fra andre lande, der enten har etableret energisparebeviser, eller som har overvejet det. Konklusion Der foreslås en forhøjelse af net- og distributionsselskabernes forpligtelser fra ca. 3 PJ/år til 5 PJ/år. Det foreslås endvidere, at der nu træffes en principbeslutning om at indføre et system med energisparebeviser fra 1. januar 2010, såfremt det efter evalueringen af det nuværende system i 2008 vurderes, at det vil være hensigtsmæssigt. Forberedende analyser af omkostninger ved systemet samt inddragelse af hensynet til en koordineret indsats i EU vil endvidere indgå i grundlaget for den konkrete udmøntning af et marked for energibesparelser.. Side 7/7

Energisparebeviser. Energisparebeviser ERFA-Konference 30. August 2007

Energisparebeviser. Energisparebeviser ERFA-Konference 30. August 2007 Energisparebeviser Energisparebeviser ERFA-Konference 30. August 2007 Richard Schalburg Chefkonsulent Afdeling for innovation og energibesparelser Dansk Energi ris@danskenergi.dk Tlf.: 35300932 Mob.: 25291932

Læs mere

Status for energiselskabernes energispareindsats og rammerne fra 2016. Tina Sommer Kristensen DGC Gastekniske Dage Maj 2015

Status for energiselskabernes energispareindsats og rammerne fra 2016. Tina Sommer Kristensen DGC Gastekniske Dage Maj 2015 Status for energiselskabernes energispareindsats og rammerne fra 2016 Tina Sommer Kristensen DGC Gastekniske Dage Maj 2015 Indhold Status for energiselskabernes energispareindsats Evalueringen resultater

Læs mere

Energispareordningen - Status og ny aftale

Energispareordningen - Status og ny aftale Energispareordningen - Status og ny aftale Chefkonsulent Peter Bach Summer School 2016 den 1. september 2016 Side 1 Er vi på rette vej? Side 2 Store effektiviseringer af bygninger Side 3 Store omlægninger

Læs mere

Aktuelt. Energiselskabernes Energispareindsats. 25. april 2017 Maria Rizzo

Aktuelt. Energiselskabernes Energispareindsats. 25. april 2017 Maria Rizzo Aktuelt Energiselskabernes Energispareindsats 25. april 2017 Maria Rizzo Det vil jeg fortælle om Kort intro Energispareindsatsen gennem tiden Den nye aftale Ændringer i forhold til aftalen af 2012 Omfattet

Læs mere

Status for energiselskabernes energispareindsats 2016

Status for energiselskabernes energispareindsats 2016 Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17 EFK Alm.del Bilag 287 Offentligt Status for energiselskabernes energispareindsats 2016 Kontor/afdeling Center for Systemanalyse, Energieffektivitet og Global

Læs mere

Status for energiselskabernes energispareindsats pr. 30. juni 2007

Status for energiselskabernes energispareindsats pr. 30. juni 2007 NOTAT 4. januar 8 J.nr. 329/352-7 Ref. FG/MCR Generel energipolitik og energibesparelser Side 1/5 Status for energiselskabernes energispareindsats pr. 3. juni 7 Baggrund I henhold til bekendtgørelsen om

Læs mere

Nyt fra Energistyrelsen. Tina Sommer Kristensen ERFA-træf Maj 2015

Nyt fra Energistyrelsen. Tina Sommer Kristensen ERFA-træf Maj 2015 Nyt fra Energistyrelsen Tina Sommer Kristensen ERFA-træf Maj 2015 Indhold Status for energiselskabernes energispareindsats Opfyldelse af sparemålet Omkostninger Hvad viser evalueringen? Aktiviteter og

Læs mere

Notat om overflytning af energispareforpligtelsen

Notat om overflytning af energispareforpligtelsen 7514509 SFS/JNO/BONI Notat om overflytning af energispareforpligtelsen (sammendrag) 1. INDLEDNING OG SAMMENFATNING Energistyrelsen er i færd med at undersøge, om energispareforpligtelsen, som inden for

Læs mere

Rammerne for energibesparelser Og energiselskabernes indsats

Rammerne for energibesparelser Og energiselskabernes indsats Rammerne for energibesparelser Og energiselskabernes indsats Peter Bach Årskonferencen Det frie Energimarked 2015 11. September 2015 Rammerne Langsigtede udfordringer 80-95 pct. reduktion af EU s GHG i

Læs mere

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet. NOTAT 25. september 2008 J.nr. 033003/33009-0726 Ref. el Energieffektivitet og internationalt samarbejde Side 1/5 Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Læs mere

Status på øget energispareindsats

Status på øget energispareindsats Status på øget energispareindsats Per Jensen Funktionschef HMN Naturgas I/S 19-05-2010 1 Disposition Tilbageblik Den nye indsats i perioden 2010 2020 Hvad er der sket? Hvem har hvilke udfordringer? Spørgsmål

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget Folketinget, Christiansborg 1240 København K 23. oktober 2015 ENERGISELSKABERNES ENERGISPAREFORPLIGTELSE

Læs mere

Status for energiselskabernes energispareindsats 2014

Status for energiselskabernes energispareindsats 2014 Den 29. april 2015 Status for energiselskabernes energispareindsats 2014 Net- og distributionsselskaberne inden for el, naturgas, fjernvarme og olie har samlet indberettet energi på 9,2 PJ i 2014. Dette

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt FAKTAARK OM ENERGIBESPARELSER NOTAT 22. oktober 2015 LOJ 1. Baggrund Net- og distributionsselskaber inden for fjernvarme, el,

Læs mere

Baggrundsnotat D: Håndtering af energibesparelser i EMMA

Baggrundsnotat D: Håndtering af energibesparelser i EMMA Baggrundsnotat D: Håndtering af energibesparelser i EMMA Energieffektiviseringer Effektivitetsforbedringer i det endelige energiforbrug dækker over forbedringer, der betyder at samme energitjeneste kan

Læs mere

Handlingsplan for energibesparelser Energirådgivning. v/ Bent Stubkjær, DONG

Handlingsplan for energibesparelser Energirådgivning. v/ Bent Stubkjær, DONG Handlingsplan for energibesparelser Energirådgivning v/ Bent Stubkjær, DONG Formand for Gasselskabernes DSM-udvalg Vejen frem mod den nye aftale 29. december 2004 10. juni 2005 22. september 2005???? 2005????

Læs mere

Status for Energiselskabernes Energispareindsats 2015

Status for Energiselskabernes Energispareindsats 2015 Status for Energiselskabernes Energispareindsats 2015 Kontor/afdeling Center for Erhverv og Energieffektivitet Dato 7. juni 2016 J.nr. 2016-6298 PJA/MCR/PB Sammenfatning Net- og distributionsselskaberne

Læs mere

Resumé. Punkt 8 Energitilsynets møde den 19. december 2012 ENERGITILSYNET. 19-12-2012 Varme/Detail & Distribution «Sagsnummer»

Resumé. Punkt 8 Energitilsynets møde den 19. december 2012 ENERGITILSYNET. 19-12-2012 Varme/Detail & Distribution «Sagsnummer» ENERGITILSYNET Punkt 8 Energitilsynets møde den 19. december 2012 Orientering om benchmarking af omkostningerne i 2011 til energispareindsatsen hos net- og distributionsvirksomhederne indenfor el, naturgas

Læs mere

Energisparebenchmark for 2013

Energisparebenchmark for 2013 Punkt 5 Energitilsynets møde den 28. oktober 2014 (reviderede tal) 19. november 2014 Varme 14/05337 /PNV Energisparebenchmark for 2013 Resumé 1. Formålet med dette notat er at orientere Energitilsynet

Læs mere

Nyt om energibesparelser: Status og fremtidige rammer

Nyt om energibesparelser: Status og fremtidige rammer Nyt om energibesparelser: Status og fremtidige rammer Chefkonsulent Peter Bach Gastekniske Dage 2017 23. juni 2017 Side 1 Energiselskabernes indsats Side 2 Forbrug og effektiviseringer Store effektiviseringer

Læs mere

Notat. Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011. 27. september

Notat. Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011. 27. september Notat 27. september Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011 En håndværkers muligheder og vilkår for at samarbejde med energiselskaber om energibesparelser en kort introduktion

Læs mere

Resumé. Punkt 8 Energitilsynets møde den 17. december december 2013 Varme 13/03631

Resumé. Punkt 8 Energitilsynets møde den 17. december december 2013 Varme 13/03631 Punkt 8 Energitilsynets møde den 17. december 2013 17. december 2013 Varme 13/03631 /PNV/JBS Orientering om benchmarking af omkostningerne i 2012 til energispareindsatsen hos net- og distributionsvirksomhederne

Læs mere

Dansk Energis høringssvar til bekendtgørelse om energispareydelser i net- og distributionsvirksomheder samt indtægtsrammebekendtgørelse

Dansk Energis høringssvar til bekendtgørelse om energispareydelser i net- og distributionsvirksomheder samt indtægtsrammebekendtgørelse Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K Sendt pr. email til kgr@ens.dk samt irk@ens.dk Dok. ansvarlig: TJS Sekretær: EDR Sagsnr: s2017-045 Doknr: d2017-6747-9.0 04-05-2017 Dansk Energis høringssvar

Læs mere

Status for energiselskabernes energispareindsats 2010

Status for energiselskabernes energispareindsats 2010 N O T AT 6. juni 2011 J.nr. 2601/1244-0008 Ref. FG/JTJ Energieffektivisering Status for energiselskabernes energispareindsats 2010 Net- og distributionsselskaberne inden for el, naturgas, fjernvarme og

Læs mere

Opgavebeskrivelse for Stikprøvekontrol af energiselskabernes energispareindsats Formål. 2. Baggrund for stikprøvekontrollen

Opgavebeskrivelse for Stikprøvekontrol af energiselskabernes energispareindsats Formål. 2. Baggrund for stikprøvekontrollen Opgavebeskrivelse for Stikprøvekontrol af energiselskabernes energispareindsats 2015 Kontor/afdeling Erhverv og energieffektivitet Dato 25. juli 2016 J nr. 2016-7575 /mcf/vkj/hea 1. Formål Formålet med

Læs mere

Aftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige

Aftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 115 Offentligt Aftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige energispareindsats Mål for energibesparelser i perioden 2006 2013 Årligt energisparemål på

Læs mere

ENERGI- FORBEDRING AF DIN BOLIG

ENERGI- FORBEDRING AF DIN BOLIG ENERGI- FORBEDRING AF DIN BOLIG Spar energi og penge få hjælp fra energiselskaberne Denne folder henvender sig til alle boligejere ENERGISELSKABERNES SPAREINDSATS HVAD ER DET? I Danmark har vi stort fokus

Læs mere

Byggeerhvervets udspil til en mere energieffektiv bygningsbestand. Hvordan reducerer vi energiforbruget i den bestående bygningsmasse?

Byggeerhvervets udspil til en mere energieffektiv bygningsbestand. Hvordan reducerer vi energiforbruget i den bestående bygningsmasse? Byggeerhvervets udspil til en mere energieffektiv bygningsbestand. Hvordan reducerer vi energiforbruget i den bestående bygningsmasse? Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Disposition Hvor bruges energien?

Læs mere

Genforhandling af energisparaftalen

Genforhandling af energisparaftalen Genforhandling af energisparaftalen Overordnede fra evalueringen konklusioner Deloittes evaluering af energispareindsatsen viser samlet at set, at de(energiselskaberne) i betydelig det er en velfungerende

Læs mere

Bilag 1: Overblik over interviews og surveys

Bilag 1: Overblik over interviews og surveys Marts 2015 Bilag 1: Overblik over interviews og surveys Energistyrelsen Indholdsfortegnelse 1. Interview 3 2. Survey 4 Survey af energiselskaber 5 Survey af eksterne aktører 7 Survey af slutbrugere 9 2.3.1.

Læs mere

Nettoeffekt og additionalitet begreber og metoder til opgørelse

Nettoeffekt og additionalitet begreber og metoder til opgørelse AR B E J DS P AP I R 17. marts 2014 Ref. PB/ Byggeri og energieffektivitet Nettoeffekt og additionalitet begreber og metoder til opgørelse 1. Indledning I forbindelse med konkrete virkemidler til at fremme

Læs mere

Forsyningsvirksomhederne - plan for ressource- og energispareindsats 2013-2015.

Forsyningsvirksomhederne - plan for ressource- og energispareindsats 2013-2015. Punkt 10. Forsyningsvirksomhederne - plan for ressource- og energispareindsats 2013-2015. 2012-38084. Forsyningsvirksomhederne indstiller, at Forsyningsudvalget godkender, at den indsats, der er beskrevet

Læs mere

ENERGIFORBEDRING AF MINDRE ERHVERVS- VIRKSOMHEDER. Spar energi og penge få hjælp fra energiselskaberne

ENERGIFORBEDRING AF MINDRE ERHVERVS- VIRKSOMHEDER. Spar energi og penge få hjælp fra energiselskaberne ENERGIFORBEDRING AF MINDRE ERHVERVS- VIRKSOMHEDER Spar energi og penge få hjælp fra energiselskaberne ENERGISELSKABERNES SPAREINDSATS HVAD ER DET? I Danmark har vi stort fokus på at reducere energiforbruget.

Læs mere

Bilag til Decentral Energihandel s Fuldmagt til indgåelse af en salgsaftale

Bilag til Decentral Energihandel s Fuldmagt til indgåelse af en salgsaftale Bilag til Decentral Energihandel s Fuldmagt til indgåelse af en salgsaftale Bilaget beskriver den dokumentation, som sælger er forpligtet til at levere til køber. Dette bilag er med direkte relation til

Læs mere

Aftalen mellem dansk fjernvarme og energiministeren

Aftalen mellem dansk fjernvarme og energiministeren Aftalen mellem dansk fjernvarme og energiministeren Hovedindhold af aftalen om energibesparelser nedskrevet til "kort format". Med baggrund i det energipolitiske forlig af 21. februar 2008 indgås der aftale

Læs mere

BAGGRUNDSNOTAT. Omkostninger og priser på energibesparelser

BAGGRUNDSNOTAT. Omkostninger og priser på energibesparelser GGRUNDSNOTT Dok. ansvarlig: JM Sekretær: jlo Sagsnr: 06/196 Doknr: 12 27-03-2007 og priser på energibesparelser Med energispareforliget den 10. juni 2005 mellem regeringen, Dansk Folkeparti, S, SF og R

Læs mere

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Chefkonsulent Peter Bach MILJØFORUM MIDTJYLLAND Konference Aarhus, 31. oktober 2012 Nye rammebetingelser Energiaftalen

Læs mere

Prisloft i udbud for Kriegers Flak

Prisloft i udbud for Kriegers Flak Prisloft i udbud for Kriegers Flak Der er på baggrund af energiaftalen fra 2012 igangsat et udbud for opførelsen af en 600 MW havmøllepark på Kriegers Flak. Udbuddet forventes afsluttet i november 2016,

Læs mere

ENERGISPAREAFTALEN 2016-2020 - FJERNVARMENS TANKER. Louise Overvad Jensen

ENERGISPAREAFTALEN 2016-2020 - FJERNVARMENS TANKER. Louise Overvad Jensen ENERGISPAREAFTALEN 2016-2020 - FJERNVARMENS TANKER Louise Overvad Jensen OVERORDNET VIL VI ARBEJDE FOR Stabile rammer! Den aftale, der forhandles, løber perioden ud, dvs. til og med 2020, så vi sikrer

Læs mere

Meddelelse til Kommissionen om metoder til anvendelse af ordningerne for energispareforpligtelser

Meddelelse til Kommissionen om metoder til anvendelse af ordningerne for energispareforpligtelser I MP LE ME NTERING AF E NE RG I - E FFEKTIVITE TSDI RE K TIVET 27. november 2013 J..nr. 2532/1650-0001 Ref. PB/ Byggeri og energieffektivitet Meddelelse til Kommissionen om metoder til anvendelse af ordningerne

Læs mere

Geografisk spredning af økonomiske konsekvenser for husholdninger og virksomheder ved Vores energi

Geografisk spredning af økonomiske konsekvenser for husholdninger og virksomheder ved Vores energi N O T AT Geografisk spredning af økonomiske konsekvenser for husholdninger og virksomheder ved Vores energi Initiativerne samt finansieringsmodellen fra Vores energi vil give gevinster såvel som udgifter

Læs mere

VE til proces set fra et. energiselskab

VE til proces set fra et. energiselskab VE til proces set fra et Hvem er vi? energiselskab v. Christina Monrad Andersen Lokalenergi Handel A/S To veje til at få tilskud VE til proces: Projekter som erstatter fossile brændsler til procesformål

Læs mere

Energiselskabernes energispareindsats. Dansk Energis foretræde for Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg 1. Oktober 2015

Energiselskabernes energispareindsats. Dansk Energis foretræde for Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg 1. Oktober 2015 Energiselskabernes energispareindsats Dansk Energis foretræde for Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg 1. Oktober 2015 Lars Aagaard, administrerende direktør Svar på udsagn fra De Frie Energiselskaber om

Læs mere

Tilskud til energioptimering

Tilskud til energioptimering Tilskud til energioptimering Præsentation Peter Jonsson, Maskinmester, 48 år. Kommer fra SE Big Blue, som er SE s energirådgivningsselskab Baggrund er over 20 års erfaring med ledelse af tekniske afdelinger

Læs mere

KENDER DU ENERGISELSKABERNES SPAREINDSATS? Få et bedre afsæt, når du hjælper dine kunder med energiforbedringer

KENDER DU ENERGISELSKABERNES SPAREINDSATS? Få et bedre afsæt, når du hjælper dine kunder med energiforbedringer KENDER DU ENERGISELSKABERNES SPAREINDSATS? Få et bedre afsæt, når du hjælper dine kunder med energiforbedringer ENERGISELSKABERNES SPAREINDSATS HVAD ER DET? I Danmark har vi stort fokus på at reducere

Læs mere

Energispareaftale - Status og ny aftale

Energispareaftale - Status og ny aftale Energispareaftale - Status og ny aftale Chefkonsulent Peter Bach DGF Gastekniske Dage 2016 den 3. maj 2016 Side 1 Dagsorden Evalueringen i 2015 Aktuel status Lidt om seneste stikprøve Nye aftale Side 2

Læs mere

ENERGISPAREBENCHMARK 2015

ENERGISPAREBENCHMARK 2015 Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17 EFK Alm.del Bilag 36 Offentligt PUNKT 5 ENERGITILSYNETS MØDE DEN 25. OKTOBER 2016 ENERGISPAREBENCHMARK 2015 25. oktober 2016 Varme 15/07538 TOFR RESUMÉ 1.

Læs mere

Formandens orientering til repræsentantskabsmødet den 27. april 2012

Formandens orientering til repræsentantskabsmødet den 27. april 2012 20. april 2012 Sagsnr.: 2012030096 Formandens orientering til repræsentantskabsmødet den 27. april 2012 Aftale om dansk energipolitik 2012-2020 Så kom den endelig den nye aftale om dansk energipolitik.

Læs mere

Status for energiselskabernes energispareindsats 2012

Status for energiselskabernes energispareindsats 2012 Status for energiselskabernes energispareindsats 2012 Net- og distributionsselskaberne inden for el, naturgas, fjernvarme og olie har tilsammen indberettet realiserede energibesparelser på 8.524 TJ i 2012,

Læs mere

ENERGISPAREBENCHMARK 2014

ENERGISPAREBENCHMARK 2014 PUNKT 6 ENERGITILSYNETS MØDE DEN 27. OKTOBER 2015 ENERGISPAREBENCHMARK 2014 29. oktober 2015 Varme 15/07538 TOFR RESUMÉ 1. Formålet med dette notat er at orientere Energitilsynet forud for sekretariatets

Læs mere

Aftale af 22. august 2006 mellem. transport- og energiministeren og net- og distributionsselskaberne inden for el, naturgas og olie repræsenteret ved

Aftale af 22. august 2006 mellem. transport- og energiministeren og net- og distributionsselskaberne inden for el, naturgas og olie repræsenteret ved Aftale af 22. august 2006 mellem transport- og energiministeren og net- og distributionsselskaberne inden for el, naturgas og olie repræsenteret ved Dansk Energi - Net HNG og Naturgas Midt-Nord, DONG,

Læs mere

Forpligtelser til energibesparelser og værktøjer til at indfri dem. Af Christian Byrjalsen, Energicenter Aalborg

Forpligtelser til energibesparelser og værktøjer til at indfri dem. Af Christian Byrjalsen, Energicenter Aalborg Forpligtelser til energibesparelser og værktøjer til at indfri dem Af Christian Byrjalsen, Energicenter Aalborg Energicenter Aalborg Byrådet traf i 1992 beslutning om etablering af Energicenter Aalborg

Læs mere

LOV nr 1516 af 27/12/2009 (Historisk) Udskriftsdato: 18. januar (Oprettelse af Center for Energibesparelser m.v.)

LOV nr 1516 af 27/12/2009 (Historisk) Udskriftsdato: 18. januar (Oprettelse af Center for Energibesparelser m.v.) LOV nr 1516 af 27/12/2009 (Historisk) Udskriftsdato: 18. januar 2017 Ministerium: Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Journalnummer: Klima- og Energimin., Energistyrelsen, j. nr. 2507/1237-0002 Senere

Læs mere

Beregning af energibesparelser

Beregning af energibesparelser Beregning af energibesparelser Understøtter energibesparelser den grønne omstilling? Christian Holmstedt Hansen, Kasper Jessen og Nina Detlefsen Side 1 Dato: 23.11.2015 Udarbejdet af: Christian Holmstedt

Læs mere

Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper

Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 16. december 2014 Udarbejdet af: Nina Detlefsen & Jesper Koch Kontrolleret af: Kim Clausen Beskrivelse: Denne

Læs mere

Denne aftale er en opfølgning på den politiske aftale af 21. februar 2008 om den danske energipolitik

Denne aftale er en opfølgning på den politiske aftale af 21. februar 2008 om den danske energipolitik Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 48 Offentligt. Aftale af 20. november 2009 mellem klima- og energiministeren og net- og distributionsselskaberne inden for el, naturgas, fjernvarme

Læs mere

Lovtidende A 2010 Udgivet den 30. marts 2010

Lovtidende A 2010 Udgivet den 30. marts 2010 Lovtidende A 2010 Udgivet den 30. marts 2010 26. marts 2010. Nr. 308. Bekendtgørelse om energispareydelser i net- og distributionsvirksomheder I medfør af 22, stk. 5, og 88 og 92 i lov om elforsyning,

Læs mere

Er hvide certifikater og energisparebeviser effektive midler til at fremme de energi- og miljøpolitiske målsætninger?

Er hvide certifikater og energisparebeviser effektive midler til at fremme de energi- og miljøpolitiske målsætninger? Er hvide certifikater og energisparebeviser effektive midler til at fremme de energi- og miljøpolitiske målsætninger? Göran Wilke, Sekretariatschef Elsparefonden Tilbageblik den gang i 90 erne I Danmark

Læs mere

BedreBolig i Høje-Taastrup Kommune muligheder for økonomisk og anden støtte

BedreBolig i Høje-Taastrup Kommune muligheder for økonomisk og anden støtte BedreBolig i Høje-Taastrup Kommune muligheder for økonomisk og anden støtte De hidtidige erfaringer med energimodernisering Økonomisk støtte Introduktion til aktører i relation til BedreBolig-ordningen

Læs mere

1 Kan andre form for tilskud indgå i det ramme, som. 2 Der står i ansøgningsvejledningen:

1 Kan andre form for tilskud indgå i det ramme, som. 2 Der står i ansøgningsvejledningen: Spørgsmål og svar vedrørende ansøgninger om tilskud til partnerskaber for energieffektive bygninger Status for spørgsmål og svar per 13. oktober 2016. Den 13. oktober. Tilføjet spørgsmål og svar nr 16.

Læs mere

BILAG 1 - Lovgrundlag

BILAG 1 - Lovgrundlag BILAG 1 - Lovgrundlag 1. I henhold til 1, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1452 af 16. december 2013 om energispareydelser i net- og distributionsvirksomheder pålægges net- og distributionsvirksomheder at

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sygehusbyggerier II. Marts 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sygehusbyggerier II. Marts 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om sygehusbyggerier II Marts 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 2/2013 om sygehusbyggerier II Ministeren for

Læs mere

Tilskud til energibesparelser

Tilskud til energibesparelser Nyt om Tilskud til energibesparelser Indlæg d. 2/3 2017, for SAGRO s svinegruppe Gunnar Schmidt Energi- & teknikrådgiver +45 20 89 78 00, gus@byggeri-teknik.dk www.byggeri-teknik.dk Tilskud til energibesparelser

Læs mere

Miljø- og Energiforvaltningen Stigsborg Brygge Nørresundby. Udgivelse: April Sagsnr.: Dokumentnr.

Miljø- og Energiforvaltningen Stigsborg Brygge Nørresundby. Udgivelse: April Sagsnr.: Dokumentnr. Udgiver: Aalborg Kommune Miljø- og Energiforvaltningen Stigsborg Brygge 5 9400 Nørresundby Udgivelse: April 2015 Sagsnr.: 2014-190737 Dokumentnr.: 2014-190737-2 Titel: Status for ressource- og energispareindsats

Læs mere

Bygninger er samfundets største energiforbruger (40%) og CO 2. udleder. 80 % af bygningers energiforbrug sker i bygninger <1000m 2

Bygninger er samfundets største energiforbruger (40%) og CO 2. udleder. 80 % af bygningers energiforbrug sker i bygninger <1000m 2 Det Energipolitiske Udvalg (2. samling) EPU alm. del - Bilag 185 Offentligt Bygninger er samfundets største energiforbruger (40%) og CO 2 udleder I Danmark såvel som andre industrialiserede lande. Af de

Læs mere

Energiselskaberne, energieffektivitet og innovation

Energiselskaberne, energieffektivitet og innovation Energiselskaberne, energieffektivitet og innovation Anders Stouge, vicedirektør 20. november 2012 20-11-2012 side 1 Andes Stouge Agenda 1. Dansk Energi hvor er vi på vej hen? 2. Nye vinde ændringer sker

Læs mere

Notat. Indledning. Bilag 7_Slutrapport_Energispareaftalen på transportområdet

Notat. Indledning. Bilag 7_Slutrapport_Energispareaftalen på transportområdet Notat Dok. ansvarlig: AJE Sekretær: Sagsnr: s2014-348 Doknr: d2015-3245-1.0 09-03-2015 Bilag 7_Slutrapport_Energispareaftalen på transportområdet Indledning Under Energistyrelsens forsøgsordning for elbiler

Læs mere

Stillings- og personprofil. Kontorchef til Center for Energibesparelser Energitilsynet

Stillings- og personprofil. Kontorchef til Center for Energibesparelser Energitilsynet Stillings- og personprofil Kontorchef til Center for Energibesparelser Energitilsynet Maj 2017 Opdragsgiver Sekretariatet for Energitilsynet Adresse Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Tlf.: 41 71 54 00 www.energitilsynet.dk

Læs mere

Titel: Status for Forsyningsvirksomhedernes ressource- og energispareindsats 2013 Forside: Aalborg Kommune, billedbank

Titel: Status for Forsyningsvirksomhedernes ressource- og energispareindsats 2013 Forside: Aalborg Kommune, billedbank Udgiver: Aalborg Kommune Forsyningsvirksomhederne Stigsborg Brygge 5 9400 Nørresundby Udgivelse: April 2014 Sagsnr.: 2013-50834 Dokumentnr.: 2014-38560 Titel: Status for Forsyningsvirksomhedernes ressource-

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007)

Besvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007) Notat 28. juni 2007 J.nr. Besvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007) 1.Kan det bekræftes at den gaspris, de små værker betaler, er betydeligt højere end spotprisen på naturgas

Læs mere

Dansk Gartneri Generalforsamling 27. februar 2013

Dansk Gartneri Generalforsamling 27. februar 2013 Dansk Gartneri Generalforsamling 27. februar 2013 Ib Larsen, Energistyrelsen Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job Bedre vilkår for danske virksomheder Regeringen vil gøre det mere attraktivt at

Læs mere

Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats

Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats Transport- og Energiministeriet Skatteministeriet Finansministeriet 8. februar 2007 Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats I dette

Læs mere

Baggrundsnotat B: Håndtering af energibesparelser i EMMA

Baggrundsnotat B: Håndtering af energibesparelser i EMMA Baggrundsnotat B: Håndtering af energibesparelser i EMMA I dette notat redegøres der for, hvordan energibesparelserne er indregnet i 2011 fremskrivningen. Der redegøres kort for den anvendte metode og

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

GÅR DINE KUNDER GLIP AF TILSKUDSKRONER?

GÅR DINE KUNDER GLIP AF TILSKUDSKRONER? GÅR DINE KUNDER GLIP AF TILSKUDSKRONER? Giv markedets højeste energisparetilskud til jeres kunder Viegand Maagøe rådgiver om energi og klima for offentlige og private virksomheder og har de senere år været

Læs mere

Energiselskabernes energispareaktiviteter og spillereglerne. Michael Høj-Larsen.

Energiselskabernes energispareaktiviteter og spillereglerne. Michael Høj-Larsen. Energiselskabernes energispareaktiviteter og spillereglerne. Michael Høj-Larsen. Disposition Loven/Bekendtgørelsen. Energiselskabernes krav. Energiselskabernes muligheder. Energiselskabernes tilbud (indsatsen).

Læs mere

Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag.

Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag. Notat 25. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag. 1 De senere års ændringer har i almindelighed ført til et styrket incitament til samproduktion,

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet vedrørende energieffektivitet og

Læs mere

I henhold til Lov om naturgasforsyning 36 a skal Energitilsynet godkende de metoder, der anvendes ved fastlæggelsen af distributionstarifferne.

I henhold til Lov om naturgasforsyning 36 a skal Energitilsynet godkende de metoder, der anvendes ved fastlæggelsen af distributionstarifferne. 5. november 2012 Sagsnr.: 2012100019 Principper for fastlæggelse af distributionstariffer samt betingelser og vilkår for benyttelse af distributionssystem. I henhold til Lov om naturgasforsyning 36 a skal

Læs mere

Varmepumper som energibesparelse

Varmepumper som energibesparelse Varmepumper som energibesparelse Hvordan beregnes energibesparelsen så den understøtter den grønne omstilling? Nina Detlefsen, Kasper Nagel og Christian Holmstedt Hansen Grøn Energi er fjernvarmens tænketank.

Læs mere

Fremme af varmepumper i Danmark

Fremme af varmepumper i Danmark Fremme af varmepumper i Danmark Energiaftalen i februar og hvad så nu? Mikkel Sørensen Energipolitisk aftale 21. februar 2008: En aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne,

Læs mere

Drøftelse af de ændrede regler på hjemmehjælpsområdet - tilrettelæggelse af det frie valg

Drøftelse af de ændrede regler på hjemmehjælpsområdet - tilrettelæggelse af det frie valg Drøftelse af de ændrede regler på hjemmehjælpsområdet - tilrettelæggelse af det frie valg J.nr.: 00.01.00.P00 Sagsnr.: 14/10281 BESLUTNING I KOMMUNALBESTYRELSEN 2014 DEN 29-04-2014 Forslaget sendes tilbage

Læs mere

3. Priserne fastsættes af netvirksomhederne efter metoder, som de har anmeldt til og fået godkendt af Energitilsynet, jf. 73 a og 76, stk. 1, nr.

3. Priserne fastsættes af netvirksomhederne efter metoder, som de har anmeldt til og fået godkendt af Energitilsynet, jf. 73 a og 76, stk. 1, nr. PUNKT [X] RETSBILAG ENERGITILSYNETS FORMØDE DEN 14. MARTS 2017 RETSGRUNDLAG 21. februar 2017 Detail & Distribution 16/05929 1. I det følgende gennemgås de love og bekendtgørelser m.v., der har relevans

Læs mere

Evaluering af energiselskabernes energispareindsats

Evaluering af energiselskabernes energispareindsats Evaluering af energiselskabernes energispareindsats Oplæg den 26. marts Anbefalinger Deloitte Business Consulting A/S 26. marts 2015 Indholdet af præsentationen 1. Evaluering overblik over omfang, formål

Læs mere

Socialtilsyn. Version 1.0 Udgivet den XXX

Socialtilsyn. Version 1.0 Udgivet den XXX Socialtilsyn de økonomiske ramme r Version 1.0 Udgivet den XXX Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Regulering af kommunernes bloktilskud... 3 Kun nye, forpligtende opgaver kompenseres... 4 Fordeling af

Læs mere

Ambitiøs energipolitik med sigte mod 2050 nødvendig fra 2020

Ambitiøs energipolitik med sigte mod 2050 nødvendig fra 2020 1 VE-andel Ambitiøs energipolitik med sigte mod 2050 nødvendig fra 2020 Målet er et lavemissionssamfund baseret på VE i 2050 2030 er trædesten på vejen Der er behov for et paradigmeskifte og yderligere

Læs mere

Udgifterne ved at benytte en grøn aktør skal afholdes af den private boligejer. Der er således

Udgifterne ved at benytte en grøn aktør skal afholdes af den private boligejer. Der er således GRØN BOLIGKONTRAKT DISKUSSIONSOPLÆG 22. maj 2013 J.nr. 2676/1976-0004 Ref. LKO Baggrund og indledning - Grøn Boligkontrakt Bygninger står for omtrent 40% af det samlede energiforbrug, og derfor skal der

Læs mere

Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede institutioner - opfølgning på debat i KKR den 11. maj 2007 11.06.

Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede institutioner - opfølgning på debat i KKR den 11. maj 2007 11.06. GLADSAXE KOMMUNE Kommunaldirektøren Rådhus Allé, 2860 Søborg Tlf.: 39 57 50 02 Fax: 39 66 11 19 E-post: csfmib@gladsaxe.dk www.gladsaxe.dk Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede

Læs mere

GRUNDNOT AT 27. februar 2009 J.nr. 2504/1224-0002 Ref. MPE/ANN

GRUNDNOT AT 27. februar 2009 J.nr. 2504/1224-0002 Ref. MPE/ANN Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 210 Offentligt GRUNDNOT AT 27. februar 2009 J.nr. 2504/1224-0002 Ref. MPE/ANN Side 1/6 Grundnotat om forslag fra EU-kommissionen om forordning der implementerer

Læs mere

Aftale. om strategi for solcelleanlæg og øvrige små vedvarende energi (VE)-anlæg 1

Aftale. om strategi for solcelleanlæg og øvrige små vedvarende energi (VE)-anlæg 1 Kl. 13.30, Den 15. november 2012 Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om

Læs mere

Dette vil også være en opfølgning på moderniseringsprocessen, som blev iværksat ved ændringen af betalingsmiddelloven i 1999.

Dette vil også være en opfølgning på moderniseringsprocessen, som blev iværksat ved ændringen af betalingsmiddelloven i 1999. Det nye Dankort Dankortsystemet har fungeret godt, siden det blev etableret i 1984, og har været et af de mest effektive betalingssystemer i verden. Alle parter har nydt godt af systemet: forbrugerne har

Læs mere

Bekendtgørelse om energispareydelser i net- og distributionsvirksomheder

Bekendtgørelse om energispareydelser i net- og distributionsvirksomheder Bekendtgørelse om energispareydelser i net- og distributionsvirksomheder I medfør af 22, stk. 4 og 8, 70, stk. 2, 88, 90, nr. 1 og 92 i lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 279 af 21. marts 2012,

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Rynkebyvej 4 Postnr./by: 5750 Ringe BBR-nr.: 430-015032 Energikonsulent: Frede Nørrelund Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek Faaborg

Læs mere

Niels Christoffersen Management Firma: Niels Christoffersen Management

Niels Christoffersen Management Firma: Niels Christoffersen Management SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Norgesvej 60 Postnr./by: 4700 Næstved BBR-nr.: 370-018278 Management Firma: Management Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne

Læs mere

Europaudvalget 2006 2765 - transport, tele og energi Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2006 2765 - transport, tele og energi Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2006 2765 - transport, tele og energi Bilag 1 Offentligt S AM L E N OT AT 8. november 2006 J.nr. Ref. SVF/PEN Energidelen af rådsmøde (Transport, Telekommunikation og Energi) den 23. november

Læs mere

Danmarks årlige rapportering i henhold til Energieffektivitetsdirektivet artikel

Danmarks årlige rapportering i henhold til Energieffektivitetsdirektivet artikel N O T AT 24. august 2015 Danmarks årlige rapportering i henhold til Energieffektivitetsdirektivet artikel 24, stk. 1 Danmark vejledende mål i henhold til artikel 3 er et absolut primært energiforbrug (bruttoenergiforbrug

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1.5 MWh Fjernvarme

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1.5 MWh Fjernvarme SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Ringstedgade 19 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 4700 Næstved BBR-nr.: 370-19450 Energikonsulent: Bjarne Dickow Programversion: EK-Pro, Be06 version

Læs mere

Energiselskabernes energispareindsats

Energiselskabernes energispareindsats . Aftale af 13. november 2012 om Energiselskabernes energispareindsats mellem klima-, energi- og bygningsministeren og net- og distributionsselskaberne inden for el, naturgas, fjernvarme og olie repræsenteret

Læs mere

NOTAT 10. juni 2013 Ref. Rzs/FGN Forsyning

NOTAT 10. juni 2013 Ref. Rzs/FGN Forsyning NOTAT 10. juni 2013 Ref. Rzs/FGN Forsyning Fokuseret solcelleudbygning målrettet husstande Udbygningstakten med solceller er med de gældende tilskudsregler bestemt af markedsforholdene. Støtten på 130

Læs mere