Naalakkersuisuts Uddannelsesplan II. Departementet for Uddannelse, Kirke, Kultur og Ligestilling, april Uddannelsesplan II

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Naalakkersuisuts Uddannelsesplan II. Departementet for Uddannelse, Kirke, Kultur og Ligestilling, april 2014. Uddannelsesplan II"

Transkript

1 Naalakkersuisuts Uddannelsesplan II Departementet for Uddannelse, Kirke, Kultur og Ligestilling, april 2014 Uddannelsesplan II

2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Førskoleområdet Indledning Initiativer Dagtilbud til alle Meeqqerivitsialak Uddannelse og opkvalificering Evaluering af Kammagiitta Fri for mobberi Helhedsorienteret tidlig indsats Folkeskoleområdet Indledning Initiativer Uvildig evaluering af folkeskolen Kvalitets- og skoleudvikling Uddannelse og opkvalificering Revision af læreruddannelsen Udarbejdelse af tilstandsrapporter for skolebygninger Specialundervisning og inklusion Reorganisering af Inerisaaviks opgaver Ungemålgruppen Indledning Initiativer Afdækning af ungemålgruppen Ophold på højskoler og efterskoler Klargøringsforløb på ungdomsuddannelsesinstitutionerne Midlertidig kapacitetsudvidelse på ungdomsuddannelserne Gymnasiet Indledning Initiativer Gymnasiereformen Udvidelse og bedre udnyttelse af de fysiske rammer Formalisering af studieforberedende kursus (for voksne) Erhvervsuddannelser Indledning Initiativer Flere praktikpladser årigt grundforløb

3 6.2.3 Undersøgelse af frafald på erhvervsuddannelserne Sprogundervisning på de Maritime uddannelser Korte erhvervsuddannelser Specialisering af faglærte Kompetenceafdækning og opkvalificering Videregående Uddannelser Indledning Initiativer ARTEK Vision Udvidelse af Pinngortitaleriffik, Grønlands Naturinstitut Nye uddannelser på Ilisimatusarfik Øget aktivitet ved Ilisimatusarfik Tværgående initiativer Indledning Initiativer Mindskelse af frafald på uddannelserne Bedre og landsdækkende vejledning Information om uddannelsesmuligheder i udlandet Øget kapacitet på ATTAT Nye IKT-tjenester Iserasuaat Uddannelsesstøtte- og kollegiereform Uddannelsesmuligheder for handicappede

4 1 Indledning Uddannelsesmulighederne er efterhånden mange i vort land. Vi skal sikre, at kvaliteten af uddannelserne fortsat er høj, og at de unge har de bedste forudsætninger for at gennemføre den uddannelse de vælger. Med Uddannelsesplanen fra 2005 blev der etableret mange nye uddannelser, og der er flere aktive studerende nu end nogensinde tidligere. I de kommende år vil der være fokus på gennemførselsraterne, hos de studerende, vejledning, og at de unge går tidligere i gang med en uddannelse. Uddannelsesplan II er en handlingsplan som indeholder de initiativer, der ønskes igangsat over de næste år. Initiativerne understøtter Naalakkersuisuts visioner og mål, som er præsenteret i Uddannelsesstrategien Verden ændrer sig, og ny viden og nye udfordringer dukker op. Uddannelsesplan II er derfor ikke en plan, som indeholder samtlige initiativer, der skal gennemføres over de næste 10 år, men derimod en dynamisk plan, som årligt vil blive opdateret. Effekten af initiativerne i forhold til Naalakkersuisuts målsætninger vil blive målt årligt og på baggrund af dette, vil der ske en opdatering af planen samt en afrapportering om planens fremdrift til Inatsisartut ved efterårssamlingen. Dette giver handlefrihed til at imødekomme nye udfordringer, medtage ny viden og justere planen, hvor det er nødvendigt. Initiativerne i Uddannelsesplan II bygger videre på den positive udvikling skabt af Uddannelsesplanen fra Uddannelsesplan II er derfor ikke en erstatning for den tidligere uddannelsesplan, men derimod en videreudvikling, som fortsætter indsatsen og bygger videre på erfaringerne. På denne måde sikres både kontinuitet og fortsat udvikling. Som forberedelse til Uddannelsesplan II har Naalakkersuisut inviteret interessenter fra uddannelsessektoren og andre dele af samfundet til workshops, hvor de kunne komme med anbefalinger til den fremtidige udvikling på uddannelsesområdet. Uddannelsesplan II følger strukturen fra Uddannelsesstrategien, og lister målene for hvert uddannelsesområde efterfulgt af initiativer, der bidrager til at indfri målene. Derudover er der i Uddannelsesplan II et kapitel, der beskriver de tværgående initiativer. 3

5 2 Førskoleområdet 2.1 Indledning Naalakkersuisut ønsker at sikre offentlige tilbud til alle børn i førskolealderen, så børnene udvikler sociale og personlige kompetencer og de bedste forudsætninger for læring i deres skoletid og efterfølgende videre uddannelsesforløb. Uddannelsesstrategien lister følgende mål: Andel af børn i dagtilbud 0-5 år Andel af pædagogisk uddannet personale 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% By 56% 61% 66% 73% Bygd 34% 39% 42% 47% Total 54% 58% 64% 70% 4

6 2.2 Initiativer For at nå disse mål gennemføres følgende initiativer: Dagtilbud til alle Meeqqerivitsialak 2014 Uddannelse og opkvalificering Evaluering af Kammagiitta Fri for mobberi Helhedsorienteret tidlig indsats Dagtilbud til alle Naalakkersuisut vil fortsætte arbejdet for, at der bliver dagtilbud til alle børn i førskolealderen. Alle børn skal derfor så vidt muligt tilbydes nutidige pasningsmuligheder. 31 % af børnene går ikke i institution i Den største institutionstype er i 2013 den integrerede institution, hvor 36 % af børnene i førskolealderen er registreret. 18 % af børnene går i en børnehave og 12 % i en vuggestue. Derudover bliver 3 % af børnene i førskolealderen passet i dagpleje. Overordnet set er der flere børn i dagtilbud i dag end for fem år siden. Dette på trods af et generelt faldende antal børn i førskolealderen. Der er i dag dagtilbud i alle byer og 48 bygder. Dvs., at der mangler dagtilbud i ca. 12 bygder. Naalakkersuisut vil fortsat arbejde for at udvikle dagtilbud i bygder, hvor der i dag ikke findes dagtilbud. Disse kan etableres i allerede eksisterende rammer i det omfang, det er muligt. Der sigtes stadig mod at opkvalificere både nye og nuværende dagplejemødre samt familier med redskaber indenfor blandt andet pædagogik. Denne indsats skal gennemføres i et tæt samspil med kommunerne og uddannelsesinstitutionerne. Der skal udarbejdes en sektorplan for vurdering af fysiske rammer samt eventuelle anlæg. Dette ligger i forlængelse af en af anbefalinger fra førskoleworkshoppen, der handlede om at sikre passende fysiske rammer i førskolen. Naalakkersuisut ønsker i arbejdet med at sikre dagtilbud til alle børn at vurdere, hvorvidt de nuværende personalenormeringer på området er hensigtsmæssige. Personalenormeringer var også et diskussionsemne under førskoleworkshoppen. Arbejdet med sektorplanen og prioriteringen af anlægsmidlerne er startet. 5

7 Vurdering af personalenormeringer vil blive gennemført i Førskoleområdet er grundlæggende et kommunalt område. For at styrke indsatsen er der afsat 10 mio. kr. på hovedkonto Institutioner for børn og unge (Anlægsbevilling) i Finanslov 2014 og de kommende år til kapacitetsudvidelser på daginstitutionsområdet særligt rettet mod bygder og mindre byer Meeqqerivitsialak 2014 Den gode daginstitution arbejder med pædagogiske principper for effektiv læring og udvikling for børn i førskolealderen. I disse år arbejdes der specifikt med udviklingen af værktøjer til screening af børns helbred, udvikling og skoleparathed. Det er Naalakkersuisuts mål at sikre den bedst mulige støtte til det enkelte barn i førskolealderen og derved sikre barnet en sund og indholdsrig udvikling. Arbejdet skal ske med henblik på at skabe en god overgang til skolen ved at udvikle og understøtte grundlæggende kompetencer og lysten til at lære, samt inspirere barnets tilegnelse og udvikling af sociale og almene færdigheder. Siden Inatsisartutlov om pædagogisk udviklende tilbud til børn i førskolealderen fra 2008 har målsætningen været: pædagogisk-psykologisk forskning inden for førskoleområdet udvikling af nye former for dagtilbud til børn, herunder alternative dagtilbud til børn tilpasset bygdeforhold uddannelse af pædagoger, herunder ved decentrale uddannelser efter- og videreuddannelse af pædagogisk uddannet personale kompetencegivende uddannelse af ufaglært personale udvikling af værktøjer til statistisk dataindsamling udvikling af værktøjer til screening af børns helbred, udvikling og skoleparathed udvikling af retningslinjer for det pædagogiske arbejde i dagtilbuddene Arbejdet med udvikling af screeningsværktøjer samt udarbejdelse af en implementeringsplan forløber planmæssigt i Inerisaaviks regi og forventes færdiggjort inden juni Udover udvikling af screeningsværktøjer vil arbejdet på førskoleområdet koncentrere sig om gennemførelse af en akademisk diplomuddannelse for personale i daginstitutioner, materialeudvikling til det 6

8 pædagogiske arbejde, konference for kommunale fagchefer, kurser og coaching for daginstitutionspersonale i bygder samt afholdelse af en række konferencer og møder om overgang fra børnehave til skole forskellige steder i Grønland. Der er afsat midler på hovedkonto Sektorprogram for uddannelse samt den ekstraordinære uddannelsesindsats (tilskudsbevilling) i Finanslov 2014 til Meeqqerivitsialak Uddannelse og opkvalificering Perorsaanermik Ilinniarfik, Socialpædagogisk Seminarium, skal uddanne flere indenfor det pædagogiske fag. Naalakkersuisut vil fortsætte arbejdet for, at der bliver kvalificeret og uddannet personale i samtlige dagtilbud til børn i førskolealderen. Alle børn skal møde uddannet personale i daginstitutionerne. Såfremt der ikke er uddannet personale i dagtilbuddene, skal personalet tilbydes relevante opkvalificeringsmuligheder,. Alle børn skal mødes af troværdige voksne, der arbejder efter anerkendte pædagogiske principper og metoder, for at sikre, at alle får mulighed for en sund udvikling, vækst og læring. Andelen af pædagogisk uddannet personale var i 2012 overordnet set 54 %, og det dækker over store forskelle mellem byerne og bygderne. Byerne har en dækning på 56 %, mens bygderne har en dækning på 34 %. I forlængelse af anbefalingerne fra førskoleworkshoppen, vil Naalakkersuisut sikre en høj kvalitet af den decentrale pædagoguddannelse. Der er ultimo pædagoger i gang med en akademisk diplomuddannelse i almen pædagogik. 29 personer er i gang med en master i almen pædagogik, hvoraf 2 er pædagoger. 23 personer er i gang med en master i pædagogisk psykologi, hvoraf 1 er pædagog. Der er i Finanslov 2014 og i overslagsårene på hovedkonto Uddannelsesbyggeri på (Anlægsbevilling) afsat 20 mio. kr. til nye undervisningsfaciliteter i Ilulissat på Perorsaanermik Ilinniarfik. Derudover er der til udvidelse af kollegiemassen i Ilulissat i Finanslov 2014 og i overslagsårene afsat 30 mio. kr. på hovedkonto Kollegiebyggeri (Anlægsbyggeri). Perorsaanermik Ilinniarfik har i Finanslov 2014 fået bevilling til udvikling af en socialpædagoguddannelse, som kan gennemføres ved fjernundervisning og kurser. 7

9 Perorsaanermik Ilinniarfik har i Finanslov 2014 fået bevilling til at etablere socialpædagoguddannelsen via fjernundervisning i Bevillingen er i Finanslov 2014 forhøjet med 3 mio. kr. på hovedkonto Socialpædagogisk Seminarium og Sprogcenteret (Driftsbevilling) Evaluering af Kammagiitta Fri for mobberi et er at evaluere og videreudvikle Kammagiitta. Anti-mobbeprogrammet Kammagiitta, som er udviklet af Red Barnet i samarbejde med Mary Fonden og Selvstyret, søges implementeret i alle landets daginstitutioner og folkeskoler. Programmet blev skudt i gang i 2012 og målet er, at alle daginstitutioner og skoler i kommunerne skal anvende programmet. Evalueringen skal klarlægge, hvordan materialerne fungerer og bliver modtaget i børnehaver og skoler landet over. Kammagiitta bygger på at: mobning blandt børn er de voksnes ansvar en forebyggende indsats er nødvendig for at bekæmpe mobning inddrage tilskuerne til mobning udvikle børnefællesskaber der bygger på tolerance, respekt, omsorg og mod Kammagiitta er implementeret i de fleste institutioner: Evalueringen søges gennemført som et samarbejdsprojekt mellem Ilisimatusarfik, Maryfonden, Århus Universitet og Selvstyret. Der er afsat midler i Finanslov 2014 på hovedkonto Sektorprogram for uddannelse samt den ekstraordinære uddannelsesindsats (Tilskudsbevilling) til et samfinansieret ph.d.-stipendiat over tre år Helhedsorienteret tidlig indsats Det er Naalakkersuisuts mål at forbedre børnenes trivsel og opvækstbetingelser gennem sammenhængende, tværfaglige og ikke mindst lokalforankrede indsatser,som vil være med til at øge børnenes skoleparathed. Børnenes trivsel i familierne og lokalområdet skal styrkes gennem tæt og vedholdende samarbejde med forældrene allerede i de tidlige leveår. Børn har ret til en tryg opvækst fri for omsorgssvigt, overgreb og misbrug. Forældrene er de vigtigste omsorgspersoner i 8

10 barnets liv, hvorfor indsatser for at forbedre børnenes levevilkår må tage udgangspunkt i familiernes situation. Der skal derfor igangsættes en national indsats for at højne forældrenes omsorgsevne i form af en massiv tværfaglig, vejledende og differentieret forebyggelsesindsats. Konkret igangsættes en national oplysningskampagne om børns psykiske sociale og fysiske udvikling og behov. Kampagnen formidles gennem TV og radio. Der etableres endvidere en rejsende forældreskole, der har til opgave, at gennemføre forældrekurser om omsorg og opdragelse, målrettet alle forældre. Initiativet, som er et nyt indsatsområde, er rettet mod alle børnefamilier og skal give børnene de bedste forudsætninger for læring i dagtilbuddet, deres senere skoletid og efterfølgende videre uddannelsesforløb. Der nedsættes en tværfaglig arbejdsgruppe, som skal planlægge initiativerne til igangsættelse i Viden- og Rådgivningscenter for Handikap (IPIS) under Departementet for Familie og Justitsvæsen har udviklet en 2-årig decentral vejlederuddannelse målrettet personale på institutioner og skoler, der arbejder specielt med børn og unge med ADHD og autisme. Arbejdsgruppen udarbejder et budgetforslag, som søges prioriteret i Forslag til Finanslov Dette initiativ forventes i dialog med kommunerne gennemført indenfor deres økonomiske rammer. 9

11 3 Folkeskoleområdet 3.1 Indledning Naalakkersuisut ønsker at fortsætte i den overordnede retning folkeskolereformen anviser, men ser et behov for at evaluere og videreudvikle folkeskolens undervisning og evne til at rumme og støtte alle elever; herunder elever med særlige udfordringer og undervisningsbehov. Uddannelsesstrategien lister følgende mål: Andel af folkeskolens afgangselever der går direkte i gang med en uddannelse 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Efterskole 45% 45% 45% 45% Ungdomsudd. 15% 12% 17% 23% 30% Total 47% 57% 62% 68% 75% Andel af uddannede lærere i folkeskolen 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% By 82% 83% 91% 94% 98% Bygd 44% 47% 54% 58% 63% Total 73% 76% 84% 87% 92% 10

12 3.2 Initiativer For at nå disse mål gennemføres følgende initiativer: uvildig evaluering af folkeskolen kvalitets- og skoleudvikling uddannelse og opkvalificering revision af læreruddannelsen udarbejdelse af tilstandsrapporter for skolebygninger specialundervisning og inklusion reorganisering af Inerisaaviks opgaver Uvildig evaluering af folkeskolen Naalakkersuisuts ønsker i samarbejde med IMAK og kommunerne at fortsætte implementeringen af folkeskolereformen, så alle børn tilegner sig de kompetencer, der er nødvendige for at kunne fortsætte på en ungdomsuddannelse efter folkeskolen. Derfor skal der igangsættes en uvildig evaluering af folkeskolen. De helt overordnede emner for evalueringen er elevernes læring og udvikling, udbytte af undervisningen samt kvaliteten af skolens undervisning og omsorg. Dette arbejde indebærer en afdækning af folkeskolens rammebetingelser/organisering herunder afdækning og vurdering af Inerisaaviks, Ilinniarfissuaqs, skoleforvaltningernes og andre relevante aktørers aktiviteter og tilbud. Naalakkersuisut har som mål at evaluere på følgende overordnede fokusområder: undervisningen, som det redskab, som skal facilitere elevernes læring lovgivningen er rammen for elevernes læring og udbytte af skolernes tilbud ledelsen skal sikre, at undervisningen bliver gennemført så den understøtter alle elevers læringsbehov støttefunktionerne skal sikre, at eleverne modtager den undervisning, de har behov for fysiske rammer. Evalueringen af folkeskolen er i tråd med anbefalingen fra folkeskoleworkshoppen om at lave en undersøgelse af, hvordan man underviser i folkeskolen i dag. 11

13 Der er udarbejdet et kommissorium for evalueringsarbejdet, og indledende undersøgelser igangsat i forhold til opgavens løsning, ligesom konkrete evalueringsspørgsmål er under udarbejdelse blandt de involverede parter. Evalueringsarbejdet forventes færdigt i slutningen af maj 2014 og skal munde ud i udarbejdelse af en særlig implementeringsplan for folkeskoleområdet. Der er afsat midler på hovedkonto Sektorprogram for uddannelse samt den ekstraordinære uddannelsesindsats (Tilskudsbevilling) i Finanslov 2014 til evalueringen Kvalitets- og skoleudvikling Initiativet skal medvirke til at sikre en effektiv styring og planlægning af kommunernes indsatsområder inden for folkeskolen. Dette skal opnås ved at kommunerne i samarbejde med Inerisaavik igangsætter skoleudviklingsprojekter i hver af kommunerne. Disse udviklingsprojekter er specielt tilrettet til den enkelte kommune, men har overordnet set fokus på styrkelse af implementeringen af folkeskolelovgivningen, herunder sikring af fokus på centrale dele af lovens formål og grundliggende principper. Disse principper omfatter elevens egne mål for læring, handleplaner og evaluering, trintestresultater og folkeskolens afsluttende evalueringer. Derudover omfatter de også udarbejdelse af vejledende årgangsdelte læringsmål, og en undervisningsramme med aktiviteter og læringsdialog med udgangspunkt i effektive undervisningsprincipper. Kommunerne har besluttet følgende indsatsområder: Kommune Kujalleq: Kursus for timelærere på bygdeskoler og byskoler, kursus for undervisere i vidtgående specialundervisning, kursus for hjemmeundervisere fra fåreholdesteder, personaleopkvalificeringskursus for ansatte på elevhjem og fjernundervisning. Qaasuitsup Kommunia: Fokus på faglig udvikling, overgange i barnets skolegang, implementering af evalueringskulturen, indsats over for svage læsere samt indførelse af kontraktstyring. Kommuneqarfik Sermersooq: Faglighed, indskoling, sproglig indlæring og implementering af IT i undervisningen. Qeqqata Kommunia: 12

14 Årsplanlægning forbedres, økonomi og ressourceforbrug forbedres, specialområdet kigges på, forebyggelse af ungemålgruppen, evaluering og opfølgning styrkes, fokus på tidlig indsats, især for børn med begyndende problemer og udarbejdelse af uddannelsespolitik. Naalakkersuisut har i planlægningen af folkeskolens udvikling i både bygder og byer brug for, at kommunerne fastlægger den fremtidige skolestruktur. Kommunerne skal tage stilling til, hvor mange bygdeskoler der skal være i kommunen, og hvilke klassetrin bygdeskolerne skal omfatte. Arbejdet med at udvikle undervisningens kvalitet i folkeskolen skal fortsætte. Naalakkersuisut vil derfor sammen med kommunerne fastsætte krav og kriterier for, hvordan undervisningens kvalitet kan udvikles, så bestemmelserne om folkeskolens formål og centralt fastsatte læringsmål i højere grad kan opfyldes. Det er, som anbefalet på folkeskoleworkshoppen, vigtigt, at hver enkelt skole fremadrettet arbejder med værdier, mål og visioner, der dækker alle skolens aktiviteter. Qaasuitsup Kommunia har som pilotprojekt i samarbejde med Inerisaavik igangsat kvalitets- og skoleudvikling på otte fokusskoler med det mål, at Qaasuitsup Kommunia når op på eller over gennemsnittet på landsplan i fagene dansk og matematik, i trintestene for elever i 7. klasse i Resterende kommuner tilbydes lignende tiltag inden for to år, således at samtlige kommuner vil være i gang med deres indsatsområder inden Kommunerne finansierer selv deres kvalitetsudvikling, og Inerisaavik forestår kursusdelen af initiativet Uddannelse og opkvalificering Naalakkersuisut vil fortsætte arbejdet for, at der er kvalificeret og uddannet personale i samtlige skoler. Alle børn skal møde uddannet personale i folkeskolen. Såfremt der ikke er uddannet personale i skolen, skal personalet tilbydes relevante opkvalificeringsmuligheder, så de kan omgås børn på en pædagogisk forsvarlig og udviklende måde. Alle børn skal mødes af troværdige voksne, der arbejder efter anerkendte pædagogiske principper og metoder, for at sikre, at alle får mulighed for en sund udvikling, vækst og læring. Naalakkersuisut vil derfor i dialog med Ilinniarfissuaq og Inerisaavik etablere særlige kursus og videreuddannelsesforløb for ikke- 13

15 uddannede undervisere. Desuden skal der etableres kursus- og efteruddannelsesmuligheder for undervisere, der underviser elever med særlige indlæringsbehov. Alle børn skal tilbydes læringsaktiviteter i forhold til deres forudsætninger og behov. Skolens personale skal være uddannet til at kunne tage sig af alle børns psykiske, fysiske, sociale og kulturelle udvikling og derigennem styrke deres velbefindende og trivsel, modstandskraft samt tilknytning til fællesskabet. Den ikke-uddannede del af underviserne skal enten tilbydes opkvalificering eller kompetencegivende uddannelsesforløb. Bygdepersonalets kompetenceudvikling er et særligt indsatsområde. I forhold til undervisningen i yderområder kan kvaliteten af undervisningen højnes ved, at lærertimer fra byskoler afsættes til timelærervejledning. Den uddannede del af lærerstaben skal fortsat tilbydes overbygningsuddannelser på akademisk niveau. For at støtte den tidlige indsats for elever med særlige behov igangsættes opkvalificering i form af kurser og videreuddannelsestilbud til alle personer, der har med elevgruppen at gøre. (Se Initiativ Specialundervisning og inklusion) Ledernes administrative, organisatoriske og pædagogiske ledelseskompetencer skal styrkes gennem opkvalificeringsinitiativer. I skoleåret 2011/2012 havde 14 skoler ingen uddannede lærere ansat. Derudover opererer kommunerne med et betydeligt antal overtimer til kompensation for manglen på uddannede lærere i folkeskolen. Særligt i bygderne anvendes ikke uddannet personale (over 50 %), mens den ikke uddannede del af underviserne i byerne stadig udgør ca. 20 %. Kun 6,4 % af undervisningen i specialundervisningen varetages i dag af lærere med supplerende specialpædagogisk uddannelse. 14 % af underviserne i specialundervisningen er timelærere. Dette initiativ understøtter samtidig flere af anbefalingerne fra folkeskoleworkshoppen om en styrkelse af uddannelses- og opkvalificeringsindsatsen. Der er de seneste fem år blevet uddannet 32 folkeskolelærere fra Ilisimatusarfik i gennemsnit. Derudover videreuddanner Inerisaavik årligt 90 personer, svarende til 30 årskursister. Der var ultimo 2013 knapt undervisere ansat i folkeskolen, heraf er godt 860 læreruddannede. 14

16 Initiativet finansieres gennem prioritering af bevillingen til Ilisimatusarfik, hovedkonto Universitetsparken, Ilimmarfik (Driftsbevilling) Revision af læreruddannelsen Naalakkersuisut ønsker en revision af læreruddannelsen, så uddannelsen bliver tidssvarende, tilpasset folkeskolelovgivningen, resultaterne fra evalueringen af folkeskolen og andre initiativer. Institut for Læring ved Ilisimatusarfik har udarbejdet forslag til ændring af studieordningen vedrørende den professionsrettede bacheloruddannelse. Initiativet skal sikre, at folkeskolens lærere er opdateret i forhold til folkeskolens formål og mål, læringsmål samt den nyeste pædagogiske forskning. Endvidere skal læreruddannelsen være orienteret om og aktivt deltage i det pædagogiske udviklingsarbejde i folkeskolen, så uddannelsen også fokuserer på de aktuelle problemstillinger i dagens folkeskole. Derudover skal initiativet med ændringen af studieordningen for den professionsrettede uddannelse sikre, at flest mulige lærere underviser i fag, de er uddannet til at undervise i. Ændringen af studieordningen vil også indebære, at de studerende skal vælge et af folkeskolens store fag (grønlandsk, dansk, matematik, engelsk) som et af de to eller tre linjefag. Det er vigtigt med en jævn fordeling af studerende på linjefagene for at undgå over- eller underkapacitet på de enkelte fag. Endelig skal der udbydes et nyt linjefag i specialpædagogik. et med dette er at styrke lærernes kompetencer i at kunne undervise børn med særlige behov, og at den store mangel på lærere med speciale i specialpædagogik bliver mindre. Denne del af initiativet er en af de anbefalinger, der blev givet på folkeskoleworkshoppen. Læreruddannelsen er reguleret i henhold til lov om Ilisimatusarfik i Læreruddannelsens studieordning reguleres derfor af det akademiske råd ved Ilisimatusarfik. Naalakkersuisut vurderer, at der er behov for en gennemgribende vurdering og reform af læreruddannelsen. Revisionen skal ske indenfor Ilinniarfissuaqs bevillingsramme. Ekstra linjefag vil kunne finansieres indenfor de eksisterende ressourcer. 15

17 3.2.5 Udarbejdelse af tilstandsrapporter for skolebygninger For at skabe de bedste og nutidige rammer for elevernes læring udarbejdes en ny tilstandsrapport af eksisterende bygninger og en behovsanalyse i samarbejde med kommunerne, herunder elevhjem. Der blev udarbejdet en tilstandsrapport i 2005 med senere revideringer, som har dannet udgangspunkt for prioriteringerne i finansloven. Det bør afdækkes hvor mange skolehjem og skolebygninger, der er brug for, og dette afhænger af hvilken skolestruktur kommunerne beslutter sig for. Fremtidens skolestruktur bør fastlægges snarest og tage højde for den demografiske udvikling og udvikling i bosætningsmønstret.. Der bør ske en afklaring af, hvordan og hvornår anlægsforpligtelsen skal overdrages til kommunerne. På længere sigt vil en forbedring af de fysiske rammer kombineret med en øget pædagogisk indsats føre til øget trivsel for børnene og de unge. I forbindelse med folkeskoleworkshoppen blev det også anbefalet, at skolehjemmene bliver forbedrede. Arbejdet med at udarbejde tilstandsrapporter er påbegyndt i Kommuneqarfik Sermersooq. Afdækningen af behov og de nuværende faciliteters tilstand er i udgangspunktet en kommunal opgave. Det anslås, at en sådan afdækning vil koste cirka 5 mio. kr Specialundervisning og inklusion Naalakkersuisut konstaterer et stort behov for at styrke specialundervisningen og udviklingen af en rummelig og inkluderende skole. Alt for mange børn bliver i dag henvist til én eller anden form for specialundervisning og afskåret fra samværet med jævnaldrene kammerater og fra andre fælleskaber. I 2012 modtog 1511 elever (ca. ¼ af alle elever i folkeskolen) én eller anden form for specialundervisning eller anden specialpædagogisk tilrettelagt undervisning. Af disse modtog 502 elever vidtgående specialundervisning enten i specialklasse (62 %), på hold 22,6 %, eneundervisning (11,9 %) eller personlig assistance (1,9 %). 16

18 Én af de vigtigste formål med Atuarfitsialak er at tilbyde alle elever uanset bosted eller socioøkonomisk baggrund - undervisning baseret på elevernes forudsætning og behov. De seneste mange år er andelen af elever, der henvises til specialundervisning, steget. Undersøgelser fra andre lande viser imidlertid, at det kan være godt for børn både fagligt og socialt, at flere elever tager del i den almindelige undervisning, hvis undervisningen tilrettelægges på den rigtige måde, og lærerne er klædt på til opgaven. Dette omfatter også integration af bevægelse og motion i skoledagen som kan være meget vigtigt for at integrerer en del af de unge med særlige behov i den normale undervisning. et med initiativet er derfor at inkludere en langt større del af vore elever med særlige behov i den almindelige undervisning for at styrke elevernes personlige, sociale og faglige udvikling og læring. Der vil dog stadig være behov for specialundervisning i et vist omfang. Naalakkersuisut vil i samarbejde med kommunerne igangsætte et arbejde, som skal sikre en større forældreinddragelse i forhold til folkeskolens drift og udvikling. Dette kunne ske i form af etablering kommunale fællesråd for skolebestyrelserne serviceret af et sekretariat. På den måde kan skolebestyrelserne sikres en platform i den fremtidige folkeskoledebat. Øget forældreansvar og inddragelse var en klar anbefaling på folkeskoleworkshoppen. Naalakkersuisut vil i dialog med kommunerne, IMAK, forældrene, Inerisaavik og Ilinniarfissuaq for at påbegynde en proces mod en rummelig folkeskole for alle. (Se også initiativet: Kvalitets- og skoleudvikling). Det forventes, at dialogen med IMAK og kommunerne om den rummelige folkeskole og om at formulere konkrete initiativer fortsættes i Initiativet forventes finansieret inden for de eksisterende økonomiske rammer. De midler, der frigives som følge af færre omkostninger til specialundervisning, der er adskilt fra normalklasseundervisning, forventes blandt andet benyttet til at fremme inklusionen i normalklasser i form af eksempelvis tolærerordninger og lignede pædagogiske tiltag Reorganisering af Inerisaaviks opgaver. et med dette initiativ er at styrke elevernes læring og styrke lærernes undervisning. 17

19 Departementet for Uddannelse, Kirke, Kultur og Ligestilling har indledt dialogen med Ilisimatusarfiks bestyrelse og vil i løbet af 2014 afklare, hvordan Inerisaaviks aktiviteter fremtidigt organiseres. Det forventes at reorganiseringen er budgetneutral. 18

20 4 Ungemålgruppen 4.1 Indledning Det er vigtigt, at de unge går tidligt i gang med en kompetencegivende uddannelse. Jo længere tid der går, inden de kommer i gang, desto større risiko er der for, at de aldrig starter. Det er vigtigt at sikre, at unge mellem 16 og 18 år ikke havner i ungemålgruppen, defineret som de unge i aldersgruppen, der ikke er i gang med en ungdomsuddannelse eller går på en efterskole. Uddannelsesstrategien lister følgende mål: Ungemålgruppen 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% % 57% 40% 25% 4.2 Initiativer For at nå disse mål gennemføres følgende initiativer: afdækning af ungemålgruppen ophold på højskoler og efterskoler klargøringsforløb på ungdomsuddannelsesinstitutionerne midlertidig kapacitetsudvidelse på ungdomsuddannelserne Afdækning af ungemålgruppen Med dette initiativ ønsker Naalakkersuisut at afdække gruppen af unge, der ikke kommer i gang med en ungdomsuddannelse efter folkeskolen eller efter afsluttet efterskoleophold. Denne afdækning vil blive iværksat af Departementet for Uddannelse, Kirke, Kultur og Ligestilling som en 19

Uddannelsesstrategi og -plan II Lige uddannelsesmuligheder for alle. Pressemøde 6. maj 2014 Naalakkersuisoq Nick Nielsen

Uddannelsesstrategi og -plan II Lige uddannelsesmuligheder for alle. Pressemøde 6. maj 2014 Naalakkersuisoq Nick Nielsen Uddannelsesstrategi og -plan II Lige uddannelsesmuligheder for alle Pressemøde 6. maj 2014 Naalakkersuisoq Nick Nielsen Vision Overordnet vision Af årgangene, som afslutter folkeskolen fra 2015, skal 70

Læs mere

LIGE UDDANNELSESMULIGHEDER FOR ALLE

LIGE UDDANNELSESMULIGHEDER FOR ALLE Naalakkersuisuts uddannelsesstrategi 2014 Departementet for Uddannelse, Kirke, Kultur og Ligestilling, april 2014 LIGE UDDANNELSESMULIGHEDER FOR ALLE Forord Uddannelsespolitisk er børn og unge den vigtigste

Læs mere

Uddannelse the Greenlandic view. Daniel Gottrup Departementet for Uddannelse og Forskning

Uddannelse the Greenlandic view. Daniel Gottrup Departementet for Uddannelse og Forskning Uddannelse the Greenlandic view Daniel Gottrup Departementet for Uddannelse og Forskning Geografi og infrastruktur 18 byer - 60 bygder Svært at tiltrække og fastholde uddannet personale til førskole og

Læs mere

2014 statistisk årbog

2014 statistisk årbog 2014 statistisk årbog 1. december 2014 1. Førskoleinstitutioner og folkeskolen Førskoleinstitutioner og folkeskolen Daginstitutions- og skoleområdet hører under Departementet for Uddannelse, Forskning

Læs mere

KALAALLIT NUNAANNI NAMMINERSORLUTIK OQARTUSSAT. FM2015: Afrapportering på Uddannelsesplan II Implementeringsrapport 2014

KALAALLIT NUNAANNI NAMMINERSORLUTIK OQARTUSSAT. FM2015: Afrapportering på Uddannelsesplan II Implementeringsrapport 2014 KALAALLIT NUNAANNI NAMMINERSORLUTIK OQARTUSSAT FM2015: Afrapportering på Uddannelsesplan II Implementeringsrapport 2014 Departementet for Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke Maj 2015 The European Union

Læs mere

2015 statistisk årbog

2015 statistisk årbog 2015 statistisk årbog 1. Førskoleinstitutioner og folkeskolen Førskoleinstitutioner og folkeskolen Daginstitutions- og skoleområdet hører under Departementet for Uddannelse, Forskning og Nordisk Samarbejde.

Læs mere

Imaks repræsentantskabsmøde april 2015 Naalakkersuisoq Nivi Olsens tale til IMAK s repræsentantskab

Imaks repræsentantskabsmøde april 2015 Naalakkersuisoq Nivi Olsens tale til IMAK s repræsentantskab Imaks repræsentantskabsmøde april 2015 Naalakkersuisoq Nivi Olsens tale til IMAK s repræsentantskab Kære formand, bestyrelse og repræsentantskab: Mange tak for indbydelsen På vegne af Naalakkersuisut vil

Læs mere

Hvor bliver de unge af, som forlader folkeskolen og ikke går videre?

Hvor bliver de unge af, som forlader folkeskolen og ikke går videre? Hvor bliver de unge af, som forlader folkeskolen og ikke går videre? Karl Kristian Olsen/Carsten Petersen Departementet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke Forordningen 17, stk. 4. Eleven udarbejder

Læs mere

Vores velstand og velfærd kræver handling nu

Vores velstand og velfærd kræver handling nu Vores velstand og velfærd kræver handling nu Uddannelse en nødvendig investering Skatte- og Velfærdskommissionen Marts 2011 Perspektiver omkring uddannelse Den enkelte: Højere indkomster Mere sikre beskæftigelsesmuligheder

Læs mere

Spørgsmål til Landsstyret om hvilke grønlandske uddannelsers studieordninger er blevet evalueret siden oprettelsen heraf?

Spørgsmål til Landsstyret om hvilke grønlandske uddannelsers studieordninger er blevet evalueret siden oprettelsen heraf? NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Ilaqutariinnermut, Ilinniartitaanermut, Kultureqarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq Landsstyremedlem for Familie, Uddannelse, Kultur og Kirke

Læs mere

Ekstraordinær igangsættelse renoverings- og anlægsprojekter med henblik på nedbringelse af arbejdsløsheden

Ekstraordinær igangsættelse renoverings- og anlægsprojekter med henblik på nedbringelse af arbejdsløsheden Inuussutissarsiornermut, Aatsitassaqarnermut Suliffeqarnermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Erhverv, Råstoffer og Arbejdsmarked Ekstraordinær igangsættelse renoverings- og anlægsprojekter med

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem Udkast til Partnerskabsaftale mellem Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Koordination af indsats og udveksling af information om praktikpladssøgende...

Læs mere

Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune

Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune Indledning Handleplanen tager afsæt i Kvalitetsrapporten 2012/13 og skal set som en løbende proces i kvalitetsudviklingen af folkeskolerne

Læs mere

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling: NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august

Læs mere

De grønlandske gymnasiale uddannelser EN SUCCESHISTORIE

De grønlandske gymnasiale uddannelser EN SUCCESHISTORIE De grønlandske gymnasiale uddannelser EN SUCCESHISTORIE GUX Nuuk 53 lærere 10 spor i 2014 21 klasser 487 elever pr. 1. august 2014 GUX Aasiaat 35 lærere 9 spor i 2014 20 klasser 425 elever pr. 1. august

Læs mere

Uddannelses- strategi

Uddannelses- strategi Uddannelsesstrategi 2 I hænderne holder du et vigtigt redskab til at bygge Næstveds fremtid Fremtiden skal bygges med teknologi, med værktøj, med fingerfærdighed og med kloge hoveder. Fremtiden skal bygges

Læs mere

Udviklingsaftale for Dagtilbudsområdet

Udviklingsaftale for Dagtilbudsområdet Dagtilbudsområdet Udviklingsaftale 2014-2015 Center for Dagtilbud og Kultur Udviklingsaftale for Dagtilbudsområdet 2014-2015 1 Side 2 / 6 Indledning Denne udviklingsaftale er indgået mellem Chefen for

Læs mere

11. november 2011 EM2011/131 BETÆNKNING. Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke

11. november 2011 EM2011/131 BETÆNKNING. Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke BETÆNKNING Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Naalakkersuisut pålægges, at udarbejde en national handlingsplan til at afhjælpe

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Forord. Læsevejledning

Forord. Læsevejledning Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning -

Læs mere

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Kommissorium For det videre arbejde med Meeqqerivitsialak

Kommissorium For det videre arbejde med Meeqqerivitsialak NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Kulturimut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke

Læs mere

Naalakkersuisut takker for dine spørgsmål om ordblinde i Grønland og vi skal beklage, at svaret er kommet lidt sent.

Naalakkersuisut takker for dine spørgsmål om ordblinde i Grønland og vi skal beklage, at svaret er kommet lidt sent. Ilinniartitaanermut, Kultureqarnermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisunut Ilaasortaq Medlem af Naalakkersuisut for Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke Medlem af Inatsisartut Suka

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

Til godkendelse i Regionsrådet 12. december 2011

Til godkendelse i Regionsrådet 12. december 2011 UDKAST Til godkendelse i Regionsrådet 12. december 2011 Syddansk uddannelsesaftales handlingsplan 2012-13 Aftalens parter Region Syddanmark Kommunerne i Syddanmark Ungdommens Uddannelsesvejledning Produktionsskolerne

Læs mere

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter

Læs mere

SPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE

SPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE SPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE Politiske målsætninger for skolernes specialundervisning og specialpædagogisk bistand i det almindelige undervisningsmiljø Forord

Læs mere

Den ekstraordinære ledighedsindsats 2012-2015

Den ekstraordinære ledighedsindsats 2012-2015 Den ekstraordinære ledighedsindsats 2012-2015 Selvstyret har bevilget 20 mio. kr. Kommunerne er medfinansierende med 10 mio. kr. Indsatsen er forankret kommunalt Tekst skrives ind i sidehoved/sidefod 08-01-2016

Læs mere

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 22. oktober 2014 Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Børn og Unge fremsender hermed Børn og Unge-byrådets

Læs mere

Medlem af Inatsisartut Aqqaluaq B. Egede, Inuit Ataqatigiit /her. Besvarelse af 37 spørgsmål nr. 2012-069. Kære Aqqaluaq B. Egede!

Medlem af Inatsisartut Aqqaluaq B. Egede, Inuit Ataqatigiit /her. Besvarelse af 37 spørgsmål nr. 2012-069. Kære Aqqaluaq B. Egede! Ineqarnermut, Attaveqarnermut Angallannermullu Naalakkersuisoq Medlem af Naalakkersuisut for Boliger, Infrastruktur og Trafik Naalakkersuisut Siulittaasuata tullia Viceformand af Naalakkersuisut Medlem

Læs mere

Forord. Strategier for ungdomsuddannelse til alle Lolland-Falster, 2010 15-06-2010

Forord. Strategier for ungdomsuddannelse til alle Lolland-Falster, 2010 15-06-2010 Uddannelse til alle unge Strategier for ungdomsuddannelse til alle Lolland-Falster, 2010 Forord Den foreliggende uddannelsesstrategi for Lolland-Falster har fundet sin udformning gennem det fælleskommunale

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring

Læs mere

Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen

Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen Linjefagsstrategi 2014 2020 Hovedfokus i forbindelse med Vordingborg Kommunes kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 ligger i, at

Læs mere

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 Indhold: Indledning side 3 Tiltag - og handleplaner side 4 Evaluering side 8 Arbejdsgruppen: Vagn F. Hansen, Pædagogisk

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

TEKNIKIMIK ILINNIARFIK

TEKNIKIMIK ILINNIARFIK TEKNIKIMIK ILINNIARFIK 1. UDKAST TIL RESULTATKONTRAKT For perioden 2015-2018 Indledende bemærkninger fra bestyrelsen Bestyrelsen for Teknikimik Ilinniarfik ønsker indledningsvis at fremhæve sin højeste

Læs mere

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Værdigrundlag for UCH Uddannelsescenter Holstebro indgår med sine uddannelser i en værdikæde og ønsker

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Inklusionspolitik på Nordfyn

Inklusionspolitik på Nordfyn Inklusionspolitik på Nordfyn Evalueret 2015 Oprettet den 6. april 2016 Dokument nr. 480-2016-108394 Sags nr. 480-2016-14317 Indhold Indledning og baggrund... 2 Visionen for inklusion på Nordfyn... 3 Nordfyns

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014.

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014. Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014. CPH WEST har besluttet en længerevarende satsning som Ny Nordisk Skole. Der er defineret 3 konkrete mål for CPH WEST: 1. De faglige

Læs mere

Politik for inkluderende læringsmiljøer

Politik for inkluderende læringsmiljøer Politik for inkluderende læringsmiljøer Kommunalbestyrelsen den 24. november 2011 Politik for inkluderende læringsmiljøer 1. Indledning: Inklusion kan anskues både ud fra en pædagogisk og en økonomisk

Læs mere

Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14

Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14 Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 3 3. Mål og resultatmål... 4 3.1. Nationalt fastsatte

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse [Skolens navn]

Handlingsplan for øget gennemførelse [Skolens navn] Handlingsplan for øget gennemførelse 2016 [Skolens navn] 1 Handlingsplan for øget gennemførelse 2016 Skolens navn: Institutionsnummer: Dato: Bestyrelsesformandens underskrift: 2 Indledning Handlingsplanen

Læs mere

1.0 Udviklingen af folkeskolen

1.0 Udviklingen af folkeskolen 1.0 Udviklingen af folkeskolen HOVEDOMRÅDE: 1.0 Folkeskolens udvikling Overordnet princip: IMAK ønsker en fælles folkeskole med et lokalt præg. Principper: 1.1 Skoleudvikling centralt Organisationen ønsker

Læs mere

4. december 2015 FM 2016/xx. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger

4. december 2015 FM 2016/xx. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger 4. december 2015 FM 2016/xx Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Baggrunden for forslaget er, at der efter ikrafttrædelse af den gældende inatsisartutlov på området, som

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 21 af 1. juli 2008 om tilskud til kurser på erhvervsuddannelsesområdet

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 21 af 1. juli 2008 om tilskud til kurser på erhvervsuddannelsesområdet Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 21 af 1. juli 2008 om tilskud til kurser på erhvervsuddannelsesområdet I medfør af 49 og 52, stk. 2, i landstingsforordning nr. 2 af 31. maj 1999 om erhvervsuddannelser

Læs mere

De videregående uddannelser Institut for læring

De videregående uddannelser Institut for læring De videregående uddannelser Institut for læring Baggrunden for videreuddannelserne Tager udgangspunkt i Landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen Formålet er at forbinde teori og praksis

Læs mere

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 PÆDAGOGIK PÅ EUD Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 ZBC Ringsted Ahorn Allé 3-5 4100 Ringsted Tlf. 5768 2500 ZBC Næstved Handelsskolevej

Læs mere

REGION SYDDANMARKS UDDANNELSES- STRATEGI

REGION SYDDANMARKS UDDANNELSES- STRATEGI REGION SYDDANMARKS UDDANNELSES- STRATEGI 2012-15 uddannelser i verdensklasse VERDENS Side 2 Uddannelsesstrategi 14% af de 18-19-årige har utilstrækkelige læse- og/ eller matematikkundskaber. Der er således

Læs mere

GRØNLANDS SELVSTYRE DE GRØNLANDSKE KOMMUNERS LANDSFORENING AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2012

GRØNLANDS SELVSTYRE DE GRØNLANDSKE KOMMUNERS LANDSFORENING AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2012 AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2012 Bloktilskuddet til kommunerne i 2012 bliver på 1.061.751.000 kr. Bloktilskuddet bliver derved 18,1 mio. kr. større end i 2011. Det fremgår af bilag

Læs mere

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer Det åbne dagtilbud Overordnede mål og rammer 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det engagerede møde med omverdenen har værdi og skaber værdi.... 3 Lovgivning... 3 Formål... 3 Mål... 4 Organisering...

Læs mere

Partnerskabsaftale vedr. erhvervsuddannelser indenfor industri og håndværk Ves. 27-02-2015

Partnerskabsaftale vedr. erhvervsuddannelser indenfor industri og håndværk Ves. 27-02-2015 Handlingsplan Indsatsområde Fokus Mål Initiativer 1. Valg af erhvervsuddannelse Vejledning om erhvervsuddannelser i grundskolen og efterskoler at flere unge vælger en erhvervsuddannelse indenfor industri

Læs mere

Strategi. flere unge skal have en uddannelse 2015-2016

Strategi. flere unge skal have en uddannelse 2015-2016 Strategi flere unge skal have en uddannelse 2015-2016 Flere unge skal have en uddannelse Indledning Virksomhedernes krav til medarbejdernes kvalifikationer stiger, og antallet af stillinger, som kan udføres

Læs mere

Alle børn og unge har ret til et godt liv

Alle børn og unge har ret til et godt liv NOTAT Dato: 28. maj 2013 Sags nr.: 330-2012-6687 Vedr.: Høringsoplæg til ny børne- og ungepolitik Alle børn og unge har ret til et godt liv Indledning Vi ønsker, at alle vores børn og unge i Slagelse Kommune

Læs mere

Kompetencestrategi. inkl. administrative retningslinjer 2014-2015

Kompetencestrategi. inkl. administrative retningslinjer 2014-2015 Kompetencestrategi inkl. administrative retningslinjer 2014-2015 Kompetencestrategi og administrative retningslinjer 2014-15 1 Godkend på MIO-møde den 22. januar 2014 Godkendt på bestyrelsesmøde den 27.

Læs mere

Projektbeskrivelse. Baggrund og formål

Projektbeskrivelse. Baggrund og formål Projektbeskrivelse Baggrund og formål Alle elever skal blive så dygtige som de kan. Dét er et af de nationale mål for folkeskolereformen. For at imødekomme det mål har vi i Norddjurs og Skanderborg kommuner

Læs mere

1. Tilbuds-beskrivelse

1. Tilbuds-beskrivelse Bilag 1. Ungesporet forbedring af og øget sammenhæng mellem udskoling og ungdomsuddannelser så flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse. Introduktion. 1. Tilbuds-beskrivelse Gladsaxe Kommune og Gentofte

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

1.0 Udviklingen af folkeskolen

1.0 Udviklingen af folkeskolen 1.0 Udviklingen af folkeskolen HOVEDOMRÅDE: 1.0 Folkeskolens udvikling Overordnet princip: IMAK ønsker en fælles folkeskole med et lokalt præg. Principper: 1.1 Skoleudvikling centralt Foreningen ønsker

Læs mere

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce Præsentation af FastholdelsesTaskforce Præsentation Modelskoler FastholdelsesTaskforcen samarbejder med mindst ti erhvervsskoler om øget kvalitet i den pædagogiske ledelse og den pædagogiske praksis i

Læs mere

Evaluering af 10. klasse efter sammenlægningen af Ungdomsskolen og 10. klasse

Evaluering af 10. klasse efter sammenlægningen af Ungdomsskolen og 10. klasse Evaluering af 10. klasse efter sammenlægningen af Ungdomsskolen og 10. klasse Evalueringens struktur Evalueringen har fulgt to spor, nemlig 1) selvevaluering i medarbejderteamet og bestyrelsen, samt spørgeskema

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010/2011. Favrdalskolen Haderslev Kommune

Kvalitetsrapport 2010/2011. Favrdalskolen Haderslev Kommune Kvalitetsrapport 2010/2011 Favrdalskolen Haderslev Kommune 1 1. Resumé med konklusioner 2. Tal og tabeller Skolen Indholdsfortegnelse Hvor mange klassetrin har skolen. Hvilke klassetrin - antal spor pr.

Læs mere

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Notat 25. februar 2016 Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Udviklingsstrategien Folkeskolereformen er udpeget som et af strategisporerne i Byrådets Udviklingsstrategi

Læs mere

Forord. Læsevejledning

Forord. Læsevejledning Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning og

Læs mere

Til medlem af Inatsisartut Sara Olsvig, Inuit Ataqatigiit. Svar på spørgsmål 180 aalisakkeriviit

Til medlem af Inatsisartut Sara Olsvig, Inuit Ataqatigiit. Svar på spørgsmål 180 aalisakkeriviit Ilinniartitaanermut, Kultureqarnermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisunut Ilaasortaq Medlem af Naalakkersuisut for Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke Til medlem af Inatsisartut

Læs mere

Status på landets samlede kollegiemasse samt skolernes vurdering af fremtidigt behov

Status på landets samlede kollegiemasse samt skolernes vurdering af fremtidigt behov Status på landets samlede kollegiemasse samt skolernes vurdering af fremtidigt behov Udarbejdet af Departementet for Finanser og Udenrigsanliggender, samt Styrelsen for Erhverv, Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser

Læs mere

Rapport fra Grønland. I Resumeet fra rapporten kommer man med en række konstateringer, kommer med udsagn, kommer med konklusioner og tre anbefalinger:

Rapport fra Grønland. I Resumeet fra rapporten kommer man med en række konstateringer, kommer med udsagn, kommer med konklusioner og tre anbefalinger: Rapport fra Grønland Evalueringen af den grønlandske folkeskole blev offentliggjort i slutningen af marts måned. Evalueringen blev gennemført af Danmarks Evalueringsinstitut efter opdrag af en styregruppe

Læs mere

BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET

BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET 2. GENERATION BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Janne Hansen Vi lever i en tid med store forandringer. Børnetallet falder og vi har ikke uanede ressourcer til at løse opgaven.

Læs mere

Aftale mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om:

Aftale mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Aftale mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Flerårsaftale for de erhvervssrettede ungdomsuddannelser i perioden 2010-2012 (5. november 2009) Aftale om flerårsaftale

Læs mere

Aftalebilag. driftstilskud og resultatmål. for Job, Vejlednings- og. Opkvalificeringscentre. Kommuneqarfik Sermersooq

Aftalebilag. driftstilskud og resultatmål. for Job, Vejlednings- og. Opkvalificeringscentre. Kommuneqarfik Sermersooq Aftalebilag om driftstilskud og resultatmål for Job, Vejlednings- og Opkvalificeringscentre i Kommuneqarfik Sermersooq 2016 Departement for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel, 2015 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Debat om vores skoler og børnehuse. Hvilke løsninger kan sikre læring og trivsel for færre penge?

Debat om vores skoler og børnehuse. Hvilke løsninger kan sikre læring og trivsel for færre penge? Debat om vores skoler og børnehuse Hvilke løsninger kan sikre læring og trivsel for færre penge? Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Folkeskolen og dagtilbud som tilvalg... 5 Børnehus og skole flytter

Læs mere

Finansudvalget 2013-14 Aktstk. 160 Offentligt

Finansudvalget 2013-14 Aktstk. 160 Offentligt Finansudvalget 2013-14 Aktstk. 160 Offentligt Aktstykke nr. 160 Folketinget 2013-14 160 Undervisningsministeriet. København, den 30. september 2014. a. Undervisningsministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets

Læs mere

UDDANNELSE FOR FREMTIDEN - UDDANNELSE FOR ALLE

UDDANNELSE FOR FREMTIDEN - UDDANNELSE FOR ALLE FM 2012/34 Redegørelse om Naalakkersuisuts Uddannelsesstrategi Departementet for Uddannelse og Forskning April 2012 UDDANNELSE FOR FREMTIDEN - UDDANNELSE FOR ALLE FM 2012/34 IIN sagsnr. 2012-059845 2 Forord

Læs mere

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Notat Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt andet, at kommunerne og skolerne kan omsætte viden

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

STRATEGI & STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER CENTER FOR DAGTILBUD OG SKOLE

STRATEGI & STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER CENTER FOR DAGTILBUD OG SKOLE STRATEGI & STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER 2016-2020 STRATEGI & STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER 2016-2020 Med udgangspunkt i Vision Furesø og i Børneog Ungepolitikken har Center for Dagtilbud og Skole (CDS) formuleret

Læs mere

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet Regeringen 20. marts 2006 Landsorganisationen i Danmark Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd Akademikernes Centralorganisation Ledernes Hovedorganisation Dansk Arbejdsgiverforening Sammenslutning

Læs mere

Temaplan for psykisk sundhed

Temaplan for psykisk sundhed Temaplan for psykisk sundhed Den overordnede vision er, at Vejen Kommune vil være en attraktiv erhvervs- og bosætningskommune, der skaber rammer og muligheder for trivsel, kvalitet og vækst. Derfor laver

Læs mere

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Kommunernes omstilling til en ny folkeskole Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Om undersøgelsen Gennemført i april-maj 2015 Besvarelse fra 98 kommuner Temaer i undersøgelsen:

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025).

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025). STRATEGI 2020 STATUS Strategi 2016 2020 udformes i en tid præget af mange forandringer på skolen og uddannelsesområdet. Erhvervsuddannelsesreformen (EUD-reformen) fra 2015 er under indfasning, den fremtidige

Læs mere

Rammer for kurser for undervisere ved brug af internettet som værktøj i fjernundervisning

Rammer for kurser for undervisere ved brug af internettet som værktøj i fjernundervisning Rammer for kurser for undervisere ved brug af internettet som værktøj i fjernundervisning Rejselærerne i Sermersooq skitserer følgende behov: Støtte lærerrollen Viden om Landstingsforordning omkring folkeskolen

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Børn & Kultur Skoleadministration Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Kompetenceudviklingsplanen er baseret på publikationen fra ministeriet: Pejlemærker for kompetenceudvikling

Læs mere

Institut for Uddannelsesvidenskab på Ilisimatusarfik - Inerisaavik

Institut for Uddannelsesvidenskab på Ilisimatusarfik - Inerisaavik Institut for Uddannelsesvidenskab på Ilisimatusarfik - Inerisaavik Institut for Uddannelsesvidenskab, Inerisaavik, på Ilisimatusarfik har til opgave at forske i og udvikle undervisningen i den grønlandske

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,

Læs mere

Den fremtidige folkeskolestruktur. Et inspirationsoplæg. KANUKOKA-seminar:Samarbejde på børn- og ungeområdet 08-12-2011 1

Den fremtidige folkeskolestruktur. Et inspirationsoplæg. KANUKOKA-seminar:Samarbejde på børn- og ungeområdet 08-12-2011 1 Den fremtidige folkeskolestruktur Et inspirationsoplæg KANUKOKA-seminar:Samarbejde på børn- og ungeområdet 08-12-2011 1 Dette oplæg vil berøre følgende emner: Skolehjemsredegørelsen hvad og hvorfor? Hvorfor

Læs mere

Handlingsplan for læseindsats 2016

Handlingsplan for læseindsats 2016 Handlingsplan for læseindsats 2016 Erhvervsuddannelser og AMU Jordbrugets UddannelsesCenter Århus Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Evaluering af læseindsatsen i 2015... 3 3. Overordnet beskrivelse

Læs mere

Mål og Midler Dagtilbud

Mål og Midler Dagtilbud Fokusområder i 2015 Fokusområder er de faglige og økonomiske mål/indsatser, som der sættes særligt fokus på i budgetperioden. De udvælges ud fra politiske målsætninger, ny lovgivning eller aktuelle udfordringer.

Læs mere

Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune

Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune Dato 07.05.14 Dok.nr. 46908-14 v2 Sagsnr. 14-3053 Ref. lcor Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune Titel Baggrund Faglært til fremtiden Varde Kommune (der kan findes et nyt navn) I marts måned 2014

Læs mere

Kompetenceudvikling af lærere og pædagoger i folkeskolen

Kompetenceudvikling af lærere og pædagoger i folkeskolen Notat Til Børne- og Undervisningsudvalget Kompetenceudvikling af lærere og pædagoger i folkeskolen 2014-2020 I det følgende beskrives Assens Kommunes kompetenceplan for arbejdet med kompetenceudvikling

Læs mere

Seminar om efterværn i Ilulissat november 2010 vedr. Piareesarfiit i Grønland v/ Marie Pedersen

Seminar om efterværn i Ilulissat november 2010 vedr. Piareesarfiit i Grønland v/ Marie Pedersen Seminar om efterværn i Ilulissat november 2010 vedr. Piareesarfiit i Grønland v/ Marie Pedersen Den lokale erhvervsskole, daværende STI, startede i 1988, før det, var der aftenskole for de voksne, som

Læs mere

Indberetning af GUX studieretninger - retningslinjer

Indberetning af GUX studieretninger - retningslinjer Ilinniartitaanermut, Kultureqarnermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke Indberetning af GUX studieretninger - retningslinjer

Læs mere

Kriseplan for folkeskolen i Albertslund

Kriseplan for folkeskolen i Albertslund Kriseplan for folkeskolen i Albertslund Baggrund Folkeskolen i Albertslund har det ikke godt. Trivselsmålingerne viser, at mange af vores børn trives rigtig dårligt i vores skoler - resultaterne er ringere

Læs mere