Samfundsøkonomisk prioritering af CO 2 -tiltag i transportsekt o- ren.

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Samfundsøkonomisk prioritering af CO 2 -tiltag i transportsekt o- ren."

Transkript

1 Michael Soetmann Trafikministeriet Samfundsøkonomisk prioritering af CO 2 -tiltag i transportsekt o- ren. (Indlæg ved trafikdage på Aalborg Universitet august 1996) 1. Den overordnede CO2-målsætning I den daværende regerings transporthandlingsplan fra 1990 blev de nuværende miljømålsætninger formuleret. CO 2-udslippet skal i følge disse målsætninger stabiliseres på 1988-niveauet i 2005 og reduceres med 25% frem til år Målsætningen er bekræftet af Folketinget ved flere lejligheder, og i den i foråret 1996 offentliggjorte handlingsplan til reduktion af CO 2-udslippet i transportsektoren har den nuværende regering fastholdt målsætningen. Danmark er - så vidt vides - det eneste land, der har en selvstændig målsætning vedrørende CO 2-udslippet på transportområdet. Andre lande har alene en målsætning for det samlede CO 2-udslip. Opstillingen af den selvstændige CO 2-målsætning på transportområdet har givet anledning til debat. Baggrunden for debatten har været spørgsmålet om, hvorfor transportsektoren kun skal stabilisere sit CO 2-udslip i 2005, mens der samlet skal ske en reduktion på 20% - begge målsætninger set i forhold til CO 2-udslippet i Der er som årsag til, at målsætningen på transportområdet som udgangspunkt er sat lavere end indenfor de øvrige energiforbrugende sektorer, officielt fremført to argumenter. For det første, da hovedparten af aktiviteterne i transportsektoren alle-

2 rede i dag er stærkere afgiftsbelagt end i andre sektorer, vurderes det vanskeligere at opnå CO 2-besparelser i transportsektoren end i andre sektorer gennem afgiftsstigninger. For det andet er der specielt på transportområdet tale om en afvejning mellem lokale og globale miljøeffekter. Øget anvendelse af benzin som brændstof frem for dieselolie, samt udbredelsen af katalysatorteknik, afhjælper en række af de lokale miljøproblemer, men er samtidig medvirkende til at øge CO 2-udslippet. Andre, herunder Danmarks Naturfredningsforening har fremført, at Transportsektoren med målsætningen kører på frihjul, og at energiforbruget frem til 2005 som i andre sektorer bør reduceres i transportsektoren. Blandt kritikerne til målsætningen fremføres ofte, at der kan opnås en dobbelt fordel ved at reducere energiforbruget i transportsektoren, idet der ved en reduktion af kørselsomfanget ikke blot opnås energibesparelser, men også positive effekter i form af en begrænsning i anden luftforurening, mindre støj, bedre færdselssikkerhed m.m.. Argumentet med den dobbelte fordel er rigtigt. Hvis argumentet for at reducere energiforbruget i transportsektoren bliver de øvrige effekter, er der imidlertid fare for, at vægtningen af indsatsen i transportsektoren bliver forkert. Hvis det eksempelvis er færdselsuheld, der er hovedproblemet, bør indsatsen målrettes mod dette problem og ikke mod at reducere energiforbruget. Ellers er der risiko for, at omkostningerne bliver for store. Samtidig er det et spørgsmål, hvor langt argumentet med andre effekter rækker. Betyder de øvrige effekter, at energiforbruget i transportsektoren skal reduceres med 0, eller 50%? Når det drejer sig om CO 2-udslippet er det vigtigt at være opmærksom på, at en omlægning af det private forbrug bort fra transport og over imod andet forbrug kun i mindre omfang vil mindske energiforbruget. Når der regnes eksl skat er energiintensiteten i transportforbruget naturligvis betydelig større end i det øvrige forbrug. Imidlertid er forbruget af transportydelser væsentligt højere beskattet end andet forbrug, og når der derfor regnes i markedspriser, er energieffektiviteten i transportydelser kun i mindre omfang større end i andet forbrug. Eller sagt på en anden

3 måde, så opsuges der gennem beskatningen af transportydelser købekraft, som alternativt ville være anvendt på andet forbrug, som også kræver energi. En ensidig satsning på at dæmpe væksten i transportforbruget, uden at der samtidig satses på en øget energieffektivitet i andre sektorer,vil derfor kun have en lille virkning. Det Økonomiske Råd vurderer i sin seneste rapport fra foråret 1996, at en øgning af benzinafgiften, så benzinprisen stiger med 10%, og hvor provenuet tilbageføres til forbrugerne i et sådant omfang, at saldoen på betalingsbalancen overfor udlandet ikke påvirkes, indebærer et fald i det samlede forbrug på 0.2% og i det samlede danske CO 2-udslip på kun 0.3% - altså kun lidt mere end faldet i forbruget. Ud fra et økonomisk synspunkt bør CO2-afgiften være den samme i alle sektorer. Ovennævnte rapport vurderer på denne baggrund, at den separate målsætning for transportsektoren ikke er hensigtsmæssig, da beskatningen af CO 2-udslippet - ved en opfyldelse af målsætningen gennem afgifter - skal være væsentligt større i transportsektoren end i andre sektorer. Erfaringerne har vist, at politikerne ud fra andre hensyn ikke altid er parate til at indrette doseringen af midler ud fra, hvad der i samfundsøkonomisk henseende kan betegnes som efficient. Erhvervsmæssige og fordelingsmæssige hensyn indgår også i politikernes overvejelser, og midlerne bør tilpasses til de konkrete vilkår i de enkelte sektorer. Med dette udgangspunkt kan der til trods for det ovenfor fremførte være behov for en CO 2-målsætning på transportområdet, så der på sektorniveau kan tilrettelægges en politik, der tilpasses de konkrete forhold i transportsektoren. Dette betyder imidlertid ikke, at synspunktet om samfundsøkonomisk efficiens er underordnet. Målsætningen på transportområdet må således løbende afvejes overfor indsatsen på de øvrige områder. Dette kræver ikke mindst et tæt samarbejde mellem Miljøministeriet og Trafikministeriet.

4 2. CO 2-udvalg For at sikre en nærmere vurdering herunder en samfundsøkonomisk vurdering af tiltag til reduktion af CO 2-udslippet i transportsektoren nedsatte Trafikministeriet i efteråret 1994 et CO 2-udvalg med repræsentanter fra Miljø- og Energiministeriet og Trafikministeriet. COWI har været konsulenter på opgaven. Udvalgets arbejde har været opdelt i to faser. I fase 1, som blev afrapporteret med en publikation i september 1995, er der foretaget en afgrænsning af de styringsmidler som bør konsekvensvurderes nærmere - det såkaldte bruttokatalog. Bruttokataloget, som består af 32 konkrete styringsmidler, er formuleret med udgangspunkt i Regeringens overordnede strategier, som blev udmeldt i Trafik I fase 2, som afrapporteres i efteråret 1996, er der foretaget en konsekvensvurdering af de fleste af styringsmidlerne i kataloget. Afrapporteringen har form af en hovedrapport med hovedkonklusionerne fra arbejdet, et metodepapir samt 8 større notater, som omhandler styringsmidlerne indenfor de enkelte hovedindsatsområder (Afgifter, afgiftsdifferentiering, vejafgifter for godstransport, teknologiforbedringer, biobrændsler, kollektiv trafik, effektiviseringer i godstransport, Trafikplanlægning) og endelig 2 notater, der redegør for virkningen af kombinationer af forskellige styringsmidler. I det følgende skal konsekvenserne af udvalgte væsentlige styringsmidler (dvs. brændstofafgifter, forbedret energieffektivitet, differentieret vægtafgift og brug af biobrændsler) beskrives. Konsekvenserne i år 2005 beskrives i forhold til et referencescenarie, som blev udarbejdet til brug for Trafik Inden skal hver enkelt af de 4 udvalgte styringsmidler kort beskrives.

5 3. De 4 styringsmidler Forbedret energieffektivitet for personbiler : Det antages, at der på EU-niveau indføres krav til de nye personbilers energieffektivitet målt som km/l. Udgangspunktet er dagens gennemsnitsforbrug for nye personbiler, og kravet fastsættes som en fast årlig forbedring heraf på 4,4%. Dette indebærer, at energieffektiviteten i 2005 ligger 54% over dagens niveau, mens der uden krav kun forventes en stigning på 7%. Meromkostningerne (ab fabrik) som følge af kravene til energieffektiviteten vurderes at være kr. Forudsætningerne om den teknologiske forbedring baserer sig på sammenligninger af udenlandske studier over potentialet for de årlige forbedringer i energieffektiviteten. Vurderingen af omkostningerne for den forbedrede energieffektivitet bygger på amerikanske vurderinger. Da omkostningerne på det europæiske bilmarked kan forventes at være lidt højere, er der tale om et minimumsskøn. Brændstofafgifter: I referencescenariet er det antaget, at brændstofpriserne og brændstofafgifterne svarer til 1995-niveauet (i faste priser) korrigeret for stigningerne i afgifterne frem til 1998 som led i skattereformen. Der er i forhold hertil valgt at analysere følgende scenarier: Benzinafgift (eksl moms) stiger med 1,15 kr. til 4,50 kr. pr. liter Benzinafgift (eksl moms) stiger med 2,15 kr. til 5,50 kr. pr. liter Benzinafgift (eksl moms) stiger med 3,65 kr. til 7,00 kr. pr. liter Det antages, at afgiftsstigningen for diesel er lidt større, så det afspejler det større CO 2-indhold i diesel.

6 Differentieret vægtafgift: Biler med en CO 2-udslip pr km, der ligger over et valgt neutralitetspunkt, får et tillæg på 20 til 50 kr. for hver g CO 2, som de ligger over dette neutralitetspunkt. Biler, som ligger under neutralitetspunktet, får en tilsvarende rabat. Neutralitetspunktet vælges, så bilparken holdes konstant. Da det antages, at det er prisen på de små billige biler, der bestemmer bilparkens størrelse, skal neutralitetspunktet derfor svarer til den gennemsnitlige energieffektivitet i denne del af bilparken. Skatteprovenuet fra vægtafgiften vil derfor ved den konkrete udformning af styringsmidlet stige. Biobrændsler: 15% ethanol i benzin og 15% RME i diesel. De 15% for iblandning af ethanol i benzin skønnes at være det maksimalt mulige, hvis der ikke skal ændres på motorerne. Afgifterne lettes, så iblandningen ikke får betydning for markedsprisen for brændstof, hvilket indebærer afgiftslettelser på omkring 2-3 kr. pr. liter brændstof. 4. Konsekvenser ved anvendelse af de enkelte styringsmidler. Tabel 1. CO2- reduktioner og samfundsmæssige omkostninger ved anvendelse af de 4 styringsmidler. pr. CO 2-reduktion Samfundsmæssige omkostninger(kr. tons CO 2) Energieffektivitet for personbiler 12% kr. Brændstofprisstigning lille 10% kr. mellem 18% kr. stor 26% kr. Differentieret vægtafgift 0.3%-0.8% kr. Biobrændsler 9-10% kr.

7 Af tabel 1 ses konsekvenserne for de 4 udvalgte styringsinstrumenter, dels hvad angår deres CO 2 virkning, og dels hvad angår de samfundsmæssige omkostninger, der er forbundet med at benytte de enkelte styringsmidler. CO 2-konsekvenserne er målt i forhold til det samlede CO 2-udslip fra transportsektoren i 2005 og under forudsætning af, at virkningen er slået fuldt ud igennem. Det vil f.eks. sige, at den forbedrede brændstofeffektivitet antage at være slået igennem i hele bilparken. Det er naturligvis forbundet med usikkerhed at skønne over virkningen af de enkelte styringsmidler, og der bør derfor lægges vægt på niveauet for CO 2-reduktioner frem for det præcise omfang. De samfundsøkonomiske omkostninger beregnes eksl. værdien af den miljømæssige gevinst ved reduktion af CO 2-udslippet. Når prisen herefter beregnes pr. tons CO 2 fås herved en skyggepris, som beskriver omkostningerne forbundet med at reducere CO 2-udslippet i transportsektoren. Under forudsætning af, at der findes tilsvarende opgørelser for andre sektorer kan skyggepriserne sammenlignes, og bør ud fra en økonomisk synsvinkel ligge på samme niveau. Ellers bør afvejningen mellem indsatsen i de enkelte sektorer revurderes. Opgørelsen af de samfundsøkonomiske omkostninger redegøres der nærmere for i indlægget om samfundsøkonomiske vurderingsmetode for politiske styringsinstrumenter i transportsektoren. Heraf fremgår det, at de samfundsøkonomiske omkostninger kan opgøres som: + Tab i konsumentoverskud - Øget afgiftsprovenu - Nedgang i eksternalitetsomkostninger Analysemetoden medtager ikke konsekvenserne for andre sektorer ved tilbageførsel af et afgiftsprovenu eller det heraf afledte energiforbrug.

8 Eksternalitetsomkostningerne vedrører luftforurening, støj, uheld, trængsel og andre udgifter forbundet med infrastrukturen. Opgørelsen af disse omkostninger er der ligeledes nærmere redegjort for i indlægget om vurderingsmetoderne. Det skal derfor blot nævnes, at der er udarbejdet to forskellige skøn for de gennemsnitlige marginale eksternalitetsomkostninger. For personbiler er skønnene henholdsvis 0.29 kr. og 0.41 kr. pr. kilometer, for varebiler 0.39 kr. og 0.62 kr. pr. kilometer og lastbiler 1,36 kr. til 2,25 kr. pr kilometer. Der knytter sig naturligvis stor usikkerhed til vurderingen af størrelsen af eksternalitetsomkostningerne, hvilket har indflydelse på vurderingen af de samfundsmæssige omkostninger. Som det fremgår af tabel 1, vil en moderat stigning i brændstofpriserne have relativ stor effekt på brændstofforbruget sammenlignet med de øvrige virkemidler. Samtidig er det det middel, der er forbundet med de laveste samfundsøkonomiske omkostninger.. Det kan selvfølgelig ikke overraske, at brændstofafgifter er relativ effektive, når det drejer sig om at reducere energiforbruget. På den anden side kan det synes overraskende, at virkemidlet forbedret energieffektivitet for personbiler og en differentiering af vægtafgiften står så dårligt i forhold til en øgning af brændstofafgifterne, både hvad angår effekt og samfundsøkonomiske omkostninger. M.h.t. forbedret energieffektivitet for personbiler skyldes det primært følgende : Den forbedrede brændstofeffektivitet vil nedsætte brændstofprisen pr. kørt kilometer og dermed øge kørselsomfanget. Det modvirker delvis energibesparelsen. Da eksternalitetsomkostningerne fra transportsektoren i form af luftforurening, støj, uheld m.m. er kilometerafhængige øges eksternalitetsomkostningerne i form af luftforurening, støj, uheld m.m.. Omkostningerne på kr. til en forbedret energieffektivitet indebærer med de nuværende regler for registreringsafgift en øgning af forbrugerprisen med ca kr. svarende til en ekstra afgift til staten på ca kr. Da afgiften er høj i forvejen, vil stigningen i afgiftsprovenuet i væsentlig grad blive modvirket af

9 et fald i bilsalget. Derfor vil tabet i konsumentoverskud langt overgå stigningen i afgiftsprovenuet. Baggrunden for, at effekten af en differentiering af vægtafgiften er lav skyldes, at de nuværende afgifter allerede i et væsentligt omfang tilskynder til køb af billige lette biler og dermed også som regel energiøkonomiske biler. Dog er specielt beregningerne under dette punkt behæftet med meget stor usikkerhed, og der kan godt argumenteres for, at der sandsynligvis er tale om en pessimistisk vurdering af de mulige CO 2- besparelser. De høje samfundsøkonomiske omkostninger hænger sammen med den pessimistiske vurdering af mulige CO 2-besparelser. Med hensyn til benyttelse af biobrændsler i transportsektoren skal det påpeges, at de samfundsøkonomiske omkostninger er væsentligt højere end de tilsvarende omkostninger ved at anvende biobrændsler i stationære anlæg. 5. Kombinationer af styringsmidler En analyse fra Det Økonomiske Råd på baggrund af en generel ligevægtsmodel viser, at ved at pålægge en ensartet CO 2-afgift i alle sektorer på 300 kr. pr. tons CO 2 er det muligt at leve op til målsætningen om en reduktion på 20% frem til 2005 i forhold til 1988-niveauet. De samfundsøkonomiske omkostninger ved at reducere CO 2-udslippet i transportsektoren synes højere. Det kunne tyde på, at det ikke er hensigtsmæssig at sætte ind over for CO 2-udslippet i transportsektoren, idet reduktionen kan ske med færre omkostninger i andre sektorer. Imidlertid skyldes ovennævnte resultat delvis, at beskatningen af transportsektoren set ud fra et samfundsøkonomisk synspunkt ikke er optimal. Gennem en kombination af de forskellige styringsmidler er det muligt at tage højde herfor og dermed nedbringe omkostningerne ved at reducere CO 2-udslippet i transportsektoren. Således er der som led i arbejdet foretaget en vurdering af virkningerne af en forbedret energieffektivitet for personbiler på 20% - altså væsentlig mindre end forudsat ovenfor - til en forudsat merpris på 4000 kr., hvor afgifterne hæves, så stignin-

10 gen i energieffektiviteten følges af en tilsvarende stigning i brændstofpriserne (også for diesel), så stigningen i kørselsomfanget undgås.endvidere antages det, at de øgede anskaffelsesomkostninger for nye biler, som følge af den forbedrede energieffektivitet, neutraliseres gennem en sænkning af de faste afgifter (f.eks. registreringsafgiften), så de forvridende effekter fra de faste afgifter undgås. Herved bliver skyggeprisen pr. tons CO 2 på kr., og reduktionen i CO 2-udslippet fra transportsektoren bliver ca. 12%. Skyggeprisen vil være negativ for persontransporten, mens der vil være en positiv skyggepris for godstransporten som følge af de stigende dieselpriser. Som led i arbejdet er der tillige undersøgt et scenarie, hvor den nuværende beskatning af transportsektoren omlægges, så den bliver mere optimal økonomisk set. Scenariet indebærer en erstatning af den nuværende beskatning med: en benzin- og dieselafgift, som svarer til en CO 2-afgift på 300 kr., dvs. en afgift på omkring 75 øre eksl moms en kilometerafgift, svarende til de enkelte transportmidlers gennemsnitlige marginale eksternalitetsomkostninger, jf. afsnit 4. Til de priser, der er angivet i afsnit 4, skal der lægges 25% i moms. Der er her taget udgangspunkt i det høje skøn for eksternalitetsomkostninger. en vægtafgift differentieret efter de enkelte personbilers CO 2-udslip Herved vurderes CO 2-emissionerne i transportsektoren (med stor usikkerhed) at falde med omkring 10%, og der vil være en samfundsmæssig gevinst ved en sådan omlægning på i størrelsesordenen 8 mia. kr. En sådan omlægning vil sandsynligvis i praksis forudsætte et roadpricing- system, som først er under udvikling,og som først vil være klar til brug i løbet af en årrække.

11 6. Konklusion CO 2-målsætningen for transportsektoren er som tidligere nævnt en stabilisering af udslippet i 2005 på 1988-niveauet. De seneste prognoser tyder på, at uden yderligere indgreb, vil udslippet i 2005 vil ligge knapt 20% over 1988-niveauet. Der er derfor behov for yderligere indgreb, hvis målsætningen skal fastholdes. Hvis der skal foretages omkostningseffektive CO 2-reduktioner i transportsektoren på kortere sigt, kræver det, at der internationalt kommer et gennembrud med hensyn til aftaler/krav med/til bilindustrien vedrørende bilernes energieffektivitet, og at benzinpriserne stiger i takt hermed. Selvom Danmark juridisk frit kan hæve sine brændstofafgifter, kan hensynet til grænsehandlen sætte grænser for, hvor meget prisen i Danmark kan ligge over det tyske niveau. Den eksisterende målsætning for reduktion af CO 2-udslippet kan derfor alene opfyldes omkostningseffektivt, hvis der på EU-niveau tages initiativer til at fremme produktionen af mere energieffektive biler, og at der også i vore nabolande tages initiativer til at hæve brændstofafgifterne, og/eller hvis oliepriserne (ab producent) stiger. I regeringens handlingsplan for reduktion af transportsektorens CO 2-udslip er det vurderet, at hvis energieffektiviteten i nye biler solgt i Danmark øges til 20 km pr liter i 2005, og at brændstofpriserne følger energieffektiviteten for nye biler, er det muligt at nå målsætningen. Her er der i modsætning til beregningerne i det foregående taget hensyn til, at hele forbedringen af energieffektiviteten ikke er slået igennem i bilparken i år Samtidig er det forudsat, at der kan opnås op til 4% reduktion i CO 2-udslippet fra transportsektoren gennem anvendelse af mere bløde virkemidler som fysisk planlægning, forbedret kollektiv trafik og cykeltrafik m.m.. På længere sigt vil introduktionen af et roadpricingsystem, hvor de eksterne omkostninger internaliseres (jf. afsnittet om kombinationer af styringsmidler), kunne øge mulighederne for energibesparelser i transportsektoren. Men selv hvis et så-

12 dant system var tilgængeligt i dag, tyder de ovenstående vurderinger på, at det næppe vil være hensigtsmæssigt at stile efter samme reduktion af CO 2-udslippet i transportsektoren som i de øvrige sektorer for året 2005(20% i 2005 i forhold til 1988-niveauet). Selvom de udførte beregninger er behæftet med stor usikkerhed, så er der langt til en reduktion på 20%, selv hvis der skete en omlægning af afgifterne i transportsektoren, så de eksterne omkostninger internaliseres, og at der samtidig satses på en forbedret energieffektivitet. Omvendt, hvis den overordnede CO 2-målsætningen strammes på længere sigt,dvs. udover 2005, kan der også på længere sigt være baggrund for at stile efter egentlige reduktioner af udslippet i transportsektoren (set i forhold til 1988-niveauet). Dette understreger behovet for også på kort sigt at være opmærksom på de grundliggende årsager til udviklingen i transportarbejdet, så eventuelle indgreb på længere sigt kan gennemføres så omkostningseffektivt som muligt.

Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter

Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Notat J.nr. 12-0173525 Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Miljø, Energi og Motor 1. Beskrivelse af virkemidlet Formålet med virkemidlet er at tilskyndelse til en ændret transportadfærd,

Læs mere

Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift på fossile brændstoffer

Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift på fossile brændstoffer Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon +45 7221 8800 Fax 7221 8888 nfr@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk N O T A T J.nr. 20707- Dato 9. september 2013 Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift

Læs mere

B 91 - Forslag til folketingsbeslutning om en mere retfærdig og miljøvenlig

B 91 - Forslag til folketingsbeslutning om en mere retfærdig og miljøvenlig Skatteudvalget B 91 - på Spørgsmål 3 Offentligt J.nr. 2007-511-0087 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget B 91 - Forslag til folketingsbeslutning om en mere retfærdig og miljøvenlig bilbeskatning. Hermed

Læs mere

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften 1 Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen Roadpricing - halvering af registreringsafgiften Massiv sænkning af registreringsafgiften for miljøvenlige biler med lavt CO2-udslip skal sikre hidtil

Læs mere

Afgiftslempelse for gas til tung transport

Afgiftslempelse for gas til tung transport Notat J.nr. 12-073525 Miljø, Energi og Motor Afgiftslempelse for gas til tung transport 1. Beskrivelse af virkemidlet Tung transport drevet med komprimeret naturgas (CNG) er typisk dyrere i anskaffelse

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser:

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser: 24. april 2009 Højere hastighed og klima Susanne Krawack og Martin Lidegaard Hastigheden på de danske veje har en signifikant betydning for transportsektorens udledning af CO2. Alligevel har det ikke været

Læs mere

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 1. Beskrivelse af virkemidlet Virkemidlet består i at fritage plug-in hybridbiler for registrerings-, vægt-

Læs mere

Analyse af beskatningsmodeller for lastbiler til understøttelse af Grøn Roadmap 2030

Analyse af beskatningsmodeller for lastbiler til understøttelse af Grøn Roadmap 2030 19-11-2015 Anders Kofoed-Wiuff Arbejdspapir Analyse af beskatningsmodeller for lastbiler til understøttelse af Grøn Roadmap 2030 Dette notat beskriver principper for beskatning af lastbiltransport og kommer

Læs mere

Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 608 Offentligt

Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 608 Offentligt Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 608 Offentligt 1. april 2014 J.nr. 13-0230142 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 608af 12. juli 2013 (alm.

Læs mere

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 1. Beskrivelse af virkemidlet El- og brintbiler er fritaget for registrerings-, vægt- og ejerafgift frem

Læs mere

Analyse 8. januar 2015

Analyse 8. januar 2015 8. januar 2015 Lavere satser på Storebæltsbroen giver god mening Af Jens Hauch Aktuelt har Venstre foreslået, at der skal indføres en pendlerrabat på 40 pct. på Storebæltsbroen. Reaktionen fra regeringspartierne

Læs mere

pr. liter for dieselbiler.

pr. liter for dieselbiler. Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 83 Offentligt 6. november 2014 J.nr. 14-4481639 Samrådsspørgsmål B - SAU alm. del Samrådsspørgsmål B Er ministeren enig i, at den måde, bilafgifterne

Læs mere

Firehjulstrækkernes CO2 emissioner

Firehjulstrækkernes CO2 emissioner Firehjulstrækkernes CO2 emissioner Jørgen Jordal-Jørgensen, Cowi A/S Miljøprojekt Nr. 1156 2007 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende forsknings- og udviklingsprojekter

Læs mere

Tilskud til og certificering af samarbejder om virksomheds- og kommunesamarbejder om grøn erhvervstransport

Tilskud til og certificering af samarbejder om virksomheds- og kommunesamarbejder om grøn erhvervstransport Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon 72 21 88 00 info@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Dato: 5. juli 2013 Tilskud til og certificering af samarbejder om virksomheds- og kommunesamarbejder

Læs mere

DBI08:002. Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K. Vedr.: Foretræde for Folketingets Skatteudvalg

DBI08:002. Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K. Vedr.: Foretræde for Folketingets Skatteudvalg Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Bilag 41 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K DBI08:002 10. januar 2008 BM/ach Vedr.: Foretræde for Folketingets Skatteudvalg

Læs mere

Baggrundsnotat E: Fremskrivning af transportsektorens

Baggrundsnotat E: Fremskrivning af transportsektorens Baggrundsnotat E: Fremskrivning af transportsektorens energiforbrug Indledning Transport, der står for ca. 1/3 af det endelige energiforbrug, består næsten udelukkende af fossile brændsler og ligger samtidig

Læs mere

Transportøkonomiske enhedspriser. Camilla Riff Brems ModelCenter Danmarks TransportForskning DTU

Transportøkonomiske enhedspriser. Camilla Riff Brems ModelCenter Danmarks TransportForskning DTU Transportøkonomiske enhedspriser Camilla Riff Brems ModelCenter Danmarks TransportForskning DTU Nøgletalskatalog i ny form Regneark Udgør en konsistent ramme Effektiviserer opdatering Oprydning Gennemgang

Læs mere

Afskaffelse af befordringsfradrag

Afskaffelse af befordringsfradrag Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Afskaffelse af befordringsfradrag 1. Beskrivelse af virkemidlet Det nuværende befordringsfradrag reducerer omkostningerne ved lange rejseafstande mellem bolig

Læs mere

Tiltaget er beregnet ud fra gældende lovgivning, og tager således ikke hensyn til effekter af en kommende ILUC-regulering el.l.

Tiltaget er beregnet ud fra gældende lovgivning, og tager således ikke hensyn til effekter af en kommende ILUC-regulering el.l. N O T AT 14. august 2013 J.nr. Ref. lbj Krav om 1 pct. 2. generation bioethanol iblandet i benzin 1. Beskrivelse af virkemidlet For at fremme anvendelsen af 2. generations bioethanol stilles der krav om,

Læs mere

Titel: Energimæssige effekter af afgiftslempelser for personbiler.

Titel: Energimæssige effekter af afgiftslempelser for personbiler. Titel: Energimæssige effekter af afgiftslempelser for personbiler. Abstract: I dette projekt har vi undersøgt effekten af to forskellige former for lempelser i registreringsafgiften for personbiler: a)

Læs mere

Øget bilbeskatning indfrier ikke regeringens miljømål

Øget bilbeskatning indfrier ikke regeringens miljømål Af Analysechef Otto Brøns-Petersen Direkte telefon 20 92 84 40 Juni 2014 Den danske registreringsafgift er den højeste i den vestlige verden og indebærer allerede en meget kraftig tilskyndelse til at køre

Læs mere

Bedre brændstoføkonomi medfører provenutab - og billigere biler

Bedre brændstoføkonomi medfører provenutab - og billigere biler Bedre brændstoføkonomi medfører provenutab - og billigere biler REGISTRERINGSAFGIFT: Registreringsafgiften vil falde, i takt med at brændstoføkonomien bliver bedre. Det er konklusionen på en analyse af

Læs mere

Rådsmøde (Miljø) den 3. marts 2008

Rådsmøde (Miljø) den 3. marts 2008 Europaudvalget 2008 2856 - miljø Bilag 2 Offentligt KLIMA OG ENERGIMINISTERIET S AM L E N O T AT 21. februar 2008 Side 1/7 Rådsmøde (Miljø) den 3. marts 2008 Forslaget om fastsættelse af præstationsnormer

Læs mere

Klima og transport. Susanne Krawack

Klima og transport. Susanne Krawack Klima og transport Susanne Krawack To analyser 1. indfasning af forskellige alternative teknologier og trafikale virkemidler i transportsektoren - modelberegninger på klimakommissionens model 2. skatter

Læs mere

Grønne transportløsninger og det danske afgiftssystem

Grønne transportløsninger og det danske afgiftssystem Grønne transportløsninger og det danske afgiftssystem 13-12-2012 Holger Jensen, konsulent Hvorfor beskatter vi privatbilisme Historisk: Provenu Nu: Fremtiden: A.) Provenu B.) Adfærd Reducere CO2-udledning,

Læs mere

Forsker: Vi har teknikken klar til roadpricing

Forsker: Vi har teknikken klar til roadpricing transport (/transport) Forsker: Vi har teknikken klar til roadpricing DEBAT 19. august 2014 kl. 3:15 0 kommentarer TRANSPORTDEBATTEN: Det vil tage ca. seks år at etablere det juridiske og organisatoriske

Læs mere

Transportplan for Miljø- og Forsyningsforvaltningen i København

Transportplan for Miljø- og Forsyningsforvaltningen i København Transportplan for Miljø- og Forsyningsforvaltningen i København Baggrund Miljø- og Forsyningsforvaltningen er med ca.. ansatte en af de større virksomheder i København. Forvaltningen har i forbindelse

Læs mere

ENERGI- OG MILJØPOLITIKKEN HAR MINDSKET EFFEKTERNE AF

ENERGI- OG MILJØPOLITIKKEN HAR MINDSKET EFFEKTERNE AF 9. januar 2002 Af Lise Nielsen ENERGI- OG MILJØPOLITIKKEN HAR MINDSKET EFFEKTERNE AF Resumé: OLIEPRISCHOK Det vil være for drastisk at sige, at oliekriser hører fortiden til. Men det er på den anden side

Læs mere

Nedsættelse af tophastighed på motorveje fra 130 til 110 km/t

Nedsættelse af tophastighed på motorveje fra 130 til 110 km/t Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon +45 Fax 7221 8888 nfr@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Notat Nedsættelse af tophastighed på motorveje fra 130 til 110 km/t 1. Beskrivelse af virkemidlet

Læs mere

L 217- Forslag til Lov om ændring af registreringsafgiftsloven og vægtafgiftsloven.

L 217- Forslag til Lov om ændring af registreringsafgiftsloven og vægtafgiftsloven. Skatteudvalget L 217 - Svar på Spørgsmål 27 Offentligt J.nr. 2007-511-0088 Dato: 15. maj 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget L 217- Forslag til Lov om ændring af registreringsafgiftsloven og vægtafgiftsloven.

Læs mere

Omlægning af registreringsafgiften

Omlægning af registreringsafgiften DI Omlægning af registreringsafgiften 1. Transporten er vital for den enkelte og samfundet Danmark hører til blandt de rigeste lande i verden. Den placering skal fastholdes. Derfor skal DI hele tiden arbejde

Læs mere

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0261 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0261 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0261 Bilag 2 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 12. august 2005 Til underretning for Folketingets

Læs mere

vejen til en grøn BilPaRk DAnSK elbil AlliAnCE

vejen til en grøn BilPaRk DAnSK elbil AlliAnCE Vejen til en grøn bilpark dansk elbil alliance 1 En grøn forandring af bilparken Dansk Energi har skabt en grøn model for bilbeskatning, der baner vejen ud af olieafhængigheden og knækker biltransportens

Læs mere

Beregninger af CO2-tiltag på transportområdet

Beregninger af CO2-tiltag på transportområdet Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr 8 2003 Beregninger af CO2-tiltag på transportområdet Arbejdsnotat Cowi A/S Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende forsknings-

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2012 November 2012 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin

Læs mere

Bilafgifter og energiforbrug

Bilafgifter og energiforbrug Bilafgifter og energiforbrug Energimæssige effekter af afgiftslempelser for personbiler Trafikdage Trafikdage 2008 2008 / 25. / 25. august august 2008 2008 / Side / Side 1 1 Rasmus Gravesen Tetraplan A/S

Læs mere

Strukturelt provenu fra registreringsafgiften

Strukturelt provenu fra registreringsafgiften Finansministeriet Skatteministeriet Strukturelt provenu fra registreringsafgiften Juni 14 Der er i de seneste år sket en forskydning af bilsalget mod mindre og mere brændstoføkonomiske biler. Det har,

Læs mere

Omlægning af bilafgifterne

Omlægning af bilafgifterne Fremtidens transport II Session 3: Road pricing Ingeniørhuset 18. januar 2010 Omlægning af bilafgifterne hvorfor og hvordan? En grøn transportpolitik 2 side 7 Transportsektorens afgifter 3 Kilde: Nøgletal

Læs mere

Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug

Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug April 2011 3 Udvikling i danske personbilers Forord Forord Trafikstyrelsen har bl.a. til opgave at monitorere udviklingen i den danske personbilpark i

Læs mere

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien December 2011 Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Den planlagte betalingsring om København har en negativ samfundsøkonomisk virkning

Læs mere

Gas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark

Gas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark Gas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark Gas i transportsektoren Et nyt marked derfor vigtigt. Potentielt stort energiforbruget til

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde Miljø- og klimaperspektivet i s arbejde seminarium den 7 december i Helsingborg www.infrastrukturkommissionen.dk sammensætning og ramme Nedsat på baggrund af beslutning i den danske regering i august 2006

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik. Forslag til direktiv (KOM(2002) 410 C5-C5-0409/2002 2002/0191(CNS))

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik. Forslag til direktiv (KOM(2002) 410 C5-C5-0409/2002 2002/0191(CNS)) EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik 12. februar 2003 PE 319.416/11-18 ÆNDRINGSFORSLAG 11-18 Udkast til udtalelse (PE 319.416) Eija-Riitta Anneli Korhola

Læs mere

Registreringsafgiften uegnet som fordelingspolitisk redskab Af Søren Havn Gjedsted ( ) og Otto Brøns-Petersen ( )

Registreringsafgiften uegnet som fordelingspolitisk redskab Af Søren Havn Gjedsted ( ) og Otto Brøns-Petersen ( ) Notat: Registreringsafgiften uegnet som fordelingspolitisk redskab 19-09-2017 Af Søren Havn Gjedsted (26 82 70 22) og Otto Brøns-Petersen (20 92 84 40) Registreringsafgiften er samfundsøkonomisk overflødig

Læs mere

Økonomiske instrumenter på affalds- og miljøområdet

Økonomiske instrumenter på affalds- og miljøområdet , Økonomiske instrumenter på affalds- og miljøområdet Dakofa, 11.12.08 Grundlæggende principper Mere skat på det vi vil begrænse (forurening) mindre skat på det vi vil have mere af (arbejde) Grønne skatter

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål 62 af 11. januar 2008 (Alm. del - bilag 41). /Lene Skov Henningsen

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål 62 af 11. januar 2008 (Alm. del - bilag 41). /Lene Skov Henningsen Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 62 Offentligt J.nr. 2008-518-0023 Dato: 15. januar 2008 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål 62 af 11. januar 2008

Læs mere

Christian Ege, formand. Oplæg på TØF-seminar d. 23. september 2008

Christian Ege, formand. Oplæg på TØF-seminar d. 23. september 2008 Oplæg på TØF-seminar d. 23. september 2008 Mere brændstoføkonomiske biler Hybrid- og plug-in hybrid biler Elbiler Brintbiler? Biobrændstof? Bedre biler forudsætter øget brug af økonomiske virkemidler på

Læs mere

Miljø og sundhed NOTAT

Miljø og sundhed NOTAT NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Byplan Odense Slot Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 66131372 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Miljø og sundhed Nærværende notat

Læs mere

Krav til det offentliges indkøb af transport

Krav til det offentliges indkøb af transport Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon +45 7221 8800 Fax 7221 8888 nfr@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk N O T A T J.nr. 20707- Dato 5. august 2013 Krav til det offentliges indkøb af transport

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 93 af 30. november 2006. /Lene Skov Henningsen

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 93 af 30. november 2006. /Lene Skov Henningsen Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 93 Offentligt J.nr. 2006-518-0200 Dato: 19. December 2006 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 93 af 30. november 2006. (Alm.

Læs mere

Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013

Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013 Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013 August 2014 3 Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013 Forord Forord Trafikstyrelsen monitorerer udviklingen af nyregistrerede bilers energiegenskaber.

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget

Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget (2. samling) L 42 - Svar på Spørgsmål 18 Offentligt J.nr. 2007-511-0012 Dato: 31. marts 2008 Til Folketinget - Skatteudvalget L 42 - Forslag til lov om ændring af registreringsafgiftsloven,

Læs mere

CO2-regnskab DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2016

CO2-regnskab DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2016 CO2-regnskab 2016 DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2016 27-09-2017 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det samlede CO 2-regnskab... 4 Udledning pr. borger for 2016... 5 Udledning pr. m 2 for

Læs mere

Etablering af miljøzoner i Danmark

Etablering af miljøzoner i Danmark Etablering af miljøzoner i Danmark (UOLQJ+YLG&2:, %DJJUXQG Miljøbelastningen fra transporten er i fokus, og der er er gennem de senere år iværksat en lang række tiltag, der sigter på at mindske transportens

Læs mere

Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats

Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats Transport- og Energiministeriet Skatteministeriet Finansministeriet 8. februar 2007 Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats I dette

Læs mere

Klimavenlig transport vejen derhen

Klimavenlig transport vejen derhen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Folketinget - Transportudvalget. /Lene Skov Henningsen

Folketinget - Transportudvalget. /Lene Skov Henningsen Transportudvalget 2011-12 TRU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 285 Offentligt J.nr. 2012-518-0226 Dato:20. marts 2012 Til Folketinget - Transportudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 285 af

Læs mere

Regeringens handlingsplan for reduktion af transportsektorens

Regeringens handlingsplan for reduktion af transportsektorens Regeringens handlingsplan for reduktion af transportsektorens CO 2 -udslip Trafikministeriet 1996 ISBN 87-90262-21-2 Trafikministeriet Indhold 1 INDLEDNING... 3 2 FORUDSÆTNINGER FOR HANDLINGSPLANEN...

Læs mere

Effekter af ændrede bilafgifter i 2007

Effekter af ændrede bilafgifter i 2007 Effekter af ændrede bilafgifter i 2007 Energi- og CO 2 -mæssige effekter af afgiftsændringer i april 2007 Rasmus Gravesen, projektleder Laura Vestergaard M.fl. Ændrede Trafikdage bilafgifter / 25. august

Læs mere

Der bliver kørt flere kilometer

Der bliver kørt flere kilometer Baggrund Business Danmark gennemfører hvert år en undersøgelse om medlemmernes kørselsmønstre og holdninger til adfærd i trafikken. Sælgere bruger generelt meget tid i deres biler. Derfor er det interessant

Læs mere

Transportens energiforbrug og udledning af CO 2 frem til 2050

Transportens energiforbrug og udledning af CO 2 frem til 2050 Transportens energiforbrug og udledning af CO 2 frem til 2050 Roadmap afsluttende seminar for de to følgegrupper 27. maj 2014 Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse Formål med referencefremskrivninger At

Læs mere

NOTAT. Projekt om rejsetidsvariabilitet

NOTAT. Projekt om rejsetidsvariabilitet NOTAT Dato J. nr. 15. oktober 2015 2015-1850 Projekt om rejsetidsvariabilitet Den stigende mængde trafik på vejene giver mere udbredt trængsel, som medfører dels en stigning i de gennemsnitlige rejsetider,

Læs mere

Dansk Taxi Råds holdninger til omlægningen af registreringsafgiften for taxier

Dansk Taxi Råds holdninger til omlægningen af registreringsafgiften for taxier Skatteudvalget L 205 - Bilag 5 Offentligt Dansk Taxi Råd Dansk Taxi Råds holdninger til omlægningen af registreringsafgiften for taxier I skatteaftalen Forårspakke 2.0 Vækst, klima, lavere skat foreslås

Læs mere

Foretræde for Skatteudvalget den 2. maj 2007

Foretræde for Skatteudvalget den 2. maj 2007 Skatteudvalget L 217 - Bilag 4 Offentligt Foretræde for Skatteudvalget den 2. maj 2007 Kommentarer til forslag til omlægning af bilbeskatningen 1. Mangel på overgangsordninger Forslaget indeholder ikke

Læs mere

Titel. Bilers brændstofforbrug og CO2 udledning. Indsatsen skærpes. Ulrich Lopdrup, ulo@trafikstyrelsen.dk, Trafikstyrelsen Tilhørsforhold

Titel. Bilers brændstofforbrug og CO2 udledning. Indsatsen skærpes. Ulrich Lopdrup, ulo@trafikstyrelsen.dk, Trafikstyrelsen Tilhørsforhold Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Begrænsning af transportsektorens CO2-udslip Muligheder og virkemidler

Begrænsning af transportsektorens CO2-udslip Muligheder og virkemidler Trafikministeriet Frederiksholms Kanal 27 1220 København K Telefon 33 92 33 55 Fax 33 92 38 94 Begrænsning af transportsektorens CO2-udslip Muligheder og virkemidler Begrænsning af transportsektorens CO

Læs mere

Til Folketingets Transportudvalg og Skatteudvalg. Analyse af udviklingen i beskatningen af biler og brændstof. København 24.

Til Folketingets Transportudvalg og Skatteudvalg. Analyse af udviklingen i beskatningen af biler og brændstof. København 24. NOAH-Trafik Nørrebrogade 39 2200 København N www.trafikbogen.dk noahtrafik@noah.dk København 24. november 2011 Til Folketingets Transportudvalg og Skatteudvalg Analyse af udviklingen i beskatningen af

Læs mere

Scenarier for et fossil-frit dansk transportsystem

Scenarier for et fossil-frit dansk transportsystem Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden

Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden Konference om omstillinger i den dieseldrevne, professionelle transport Christiansborg, 27. maj 2008 Asger Myken, DONG Energy asgmy@dongenergy.dk 1 Disposition

Læs mere

en grøn bilbeskatning

en grøn bilbeskatning Skatteudvalget 2012-13 SAU alm. del Bilag 3 Offentligt Vejen til en grøn bilbeskatning Dansk Elbil Alliances model til en grøn bilbeskatning Danmark har brug for en grøn bilbeskatningsmodel Transportsektoren

Læs mere

TEMA2015 v/ Emil Hausgaard (Transport- og Bygningsministeriet) Trafikdage 2015 Aalborg, d. 24. august 2015

TEMA2015 v/ Emil Hausgaard (Transport- og Bygningsministeriet) Trafikdage 2015 Aalborg, d. 24. august 2015 TEMA2015 v/ Emil Hausgaard (Transport- og Bygningsministeriet) Trafikdage 2015 Aalborg, d. 24. august 2015 Introduktion Formålet med dette oplæg: Hvad er TEMA? Hvad kan TEMA bruges til? Opdatering af TEMA

Læs mere

Kriterierne til certificeringsordningen beskrevet i dette notat gælder kun for kommuner.

Kriterierne til certificeringsordningen beskrevet i dette notat gælder kun for kommuner. Kriterier til certificeringsordning for Grøn Transportkommune Mindre CO 2 i transporten Baggrund Som led i regeringens og forligspartiernes aftale om En grøn transportpolitik fra januar 2009 er parterne

Læs mere

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

CO2-reduktioner pa vej i transporten

CO2-reduktioner pa vej i transporten CO2-reduktioner pa vej i transporten Den danske regering har lanceret et ambitiøst reduktionsmål for Danmarks CO2-reduktioner i 2020 på 40 % i forhold til 1990. Energiaftalen fastlægger en række konkrete

Læs mere

Maj 2010. Danske personbilers energiforbrug

Maj 2010. Danske personbilers energiforbrug Maj 2010 Danske personbilers energiforbrug Danske personbilers energiforbrug Fossile brændstoffer, CO 2 -udledning hvordan hænger det sammen? Benzin og diesel er fossile brændstoffer. Brændstofferne er

Læs mere

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Til Folketingets skatteudvalg Dok. ansvarlig: SJA Sekretær: Sagsnr.: s2014-305 Doknr.: d2014-17176-0.1 9. december 2014 Henvendelse til Skatteudvalget

Læs mere

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan November 2011 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter Organisation for erhvervslivet August 29 Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter AF CHEFKONSULENT TROELS RANIS, TRRA@DI.DK, chefkonsulent kristian koktvedgaard, KKO@di.dk og Cheføkonom Klaus Rasmussen,

Læs mere

Almindelige bemærkninger

Almindelige bemærkninger Trafikudvalget TRU alm. del - Bilag 284 Offentligt Almindelige bemærkninger 1. Lovforslagets baggrund og indhold Lovforslaget indebærer, at der i taxiloven indsættes en bestemmelse om, at transportministeren

Læs mere

CO 2 -tiltag her og nu

CO 2 -tiltag her og nu For en bæredygtig transport CO 2 -tiltag her og nu Citylogistik og grøn transport v/dorte Kubel, civilingeniør Agenda Hvad er grøn transport? Grøn Transportvision DK CO2 og luftforurening i byer Virkemidler

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om mindre afhængighed af olie i transportsektoren

Forslag til folketingsbeslutning om mindre afhængighed af olie i transportsektoren Kopi af Sfs beslutningsforslag - http://www.folketinget.dk/samling/20051/beslutningsforslag/b20/som_fremsat.htm B 20 (som fremsat): Forslag til folketingsbeslutning om mindre afhængighed af olie i transportsektoren.

Læs mere

CO₂emissioner fra personbiler og økonomiske styringsmidler en nordisk sammenligning

CO₂emissioner fra personbiler og økonomiske styringsmidler en nordisk sammenligning Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Kollektiv transport: en gevinst for samfundsøkonomien Effekter af kollektiv transport som instrument til regulering af vejtrafikvæksten

Kollektiv transport: en gevinst for samfundsøkonomien Effekter af kollektiv transport som instrument til regulering af vejtrafikvæksten Kollektiv transport: en gevinst for samfundsøkonomien Effekter af kollektiv transport som instrument til regulering af vejtrafikvæksten September 2007 Rapport udarbejdet af ------------------------------------------------------------

Læs mere

Hvad koster støj? - værdisætning af vejstøj ved brug af husprismetoden. Udarbejdet af: Miljøøkonom, cand. silv. Camilla K.

Hvad koster støj? - værdisætning af vejstøj ved brug af husprismetoden. Udarbejdet af: Miljøøkonom, cand. silv. Camilla K. Hvad koster støj? - værdisætning af vejstøj ved brug af husprismetoden Udarbejdet af: Miljøøkonom, cand. silv. Camilla K. Damgaard Miljøstyrelsen 2003 Projektartikel baseret på rapporten: Hvad koster støj?,

Læs mere

Udvikling i nye bilers EUtypegodkendte

Udvikling i nye bilers EUtypegodkendte Udvikling i nye bilers EUtypegodkendte forbrug Oktober 2015 3 brændstofforbrug 2014 Forord Indhold Forord 4 Udvikling i nye solgte biler 5 Energiklasser Udvikling af CO 2 -udledningen for nyregistrerede

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget (2. samling) EFK Alm.del Bilag 60 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget (2. samling) EFK Alm.del Bilag 60 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 60 Offentligt N O T AT 14. september 2015 Center for Klima og Energiøkonomi Omkostninger forbundet med opfyldelse af 40 pct.

Læs mere

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed Grønt Regnskab 212 Fredericia Kommune Som virksomhed Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Elforbrug... 4 Varmeforbrug... 6 Transport... 7 Klima... 8 Vandforbrug... 1 Forbrug af sprøjtemidler... 11 Indledning

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr af 7. februar /John Fuhrmann

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr af 7. februar /John Fuhrmann Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 193 Offentligt J.nr. 2006-518-0170 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 193-196 af 7. februar 2006. (Alm. del). Kristian

Læs mere

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune CO2-opgørelse 215 Virksomheden Fredericia Kommune 1. Generelle bemærkninger til CO 2 -opgørse 215 Midt i 214 blev driften af plejecentre og ældreboliger overtaget af boligselskabet Lejrbo, og data for

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 233 af 30. april. /Lene Skov Henningsen

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 233 af 30. april. /Lene Skov Henningsen Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 233 Offentligt J.nr. 2008-518-004040 Dato: 29. maj 2008 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 233 af 30. april.

Læs mere

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016 Notat Side 1 af 6 Til Teknisk Udvalg Til Orientering Kopi til CO2 kortlægning 2015 for Aarhus som samfund TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune Sammenfatning Der er foretaget en CO2

Læs mere

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990.

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 200 Offentligt NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis Side 1/5 Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljøstyrelsen

Læs mere

Analyse. Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger. 19. november Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch

Analyse. Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger. 19. november Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch Analyse 19. november 2015 Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch Regeringens målsætning er, at flere skal i arbejde og at færre skal være på offentlig forsørgelse.

Læs mere

Væsentlig mere end en milliard

Væsentlig mere end en milliard Væsentlig mere end en milliard Indledning Dette program beskriver en radikal omlægning af det danske skattesystem, der i langt højere grad tilgodeser arbejde, mens boliger og miljø beskattes yderligere.

Læs mere

Grundnotat. Skatteudvalget. SAU alm. del - Bilag 193 Offentligt. Notat. Skatteudvalget

Grundnotat. Skatteudvalget. SAU alm. del - Bilag 193 Offentligt. Notat. Skatteudvalget Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 193 Offentligt Notat Skatteudvalget 29. juni 2007 J.nr. 2007-241-0041 Grundnotat Vedrørende forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 2003/96/EF for så vidt

Læs mere

Frederikshavn Kommune Budget 2015 2018

Frederikshavn Kommune Budget 2015 2018 Frederikshavn Kommune Budget 2015 2018 Skat og generelle tilskud selvbudgettering eller statsgaranti Center for Økonomi og Personale, september 2014 Sag nr. 13/25192 # 166255-14 Indhold Sammenfatning...

Læs mere

Grøn Roadmap Scenarier og virkemidler til omstilling af transportens energiforbrug

Grøn Roadmap Scenarier og virkemidler til omstilling af transportens energiforbrug Grøn Roadmap 2030 - Scenarier og virkemidler til omstilling af transportens energiforbrug 1 Summer School 1 september 2016 Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse a/s Projektet støttet af Energifonden Med

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 176 af 29. februar (Alm. del). /Lene Skov Henningsen

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 176 af 29. februar (Alm. del). /Lene Skov Henningsen Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 176 Offentligt J.nr. 2008-518-0032 Dato: 11. marts 2008 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 176 af 29. februar

Læs mere