ÅRSBERETNING 2013 for Midt- og Vestsjællands Politi

Transkript

1 MIDT- OG VESTSJÆLLANDS ÅRSBERETNING 2013 for Midt- og Vestsjællands Politi

2 Indholdsfortegnelse FORORD FORHOLDET TIL BORGERNE OG LOKALSAMFUNDENE Kredsrådet Lokalrådene SSP og det kriminalpræventive Samarbejdsplanen Krisestyringsøvelser med kommunerne Fastholdelse af hurtige responstider Hurtig telefonbetjening Omdømmeanalyse Omlægning af politidækningen i lokalområderne OPERATIVT Det overordnede kriminalitetsbillede Vold og narkotika - Tryghed i nattelivet Tyveri fra borger Utryghedsskabende knallertkørsel Automatisk nummerpladegengivelse Sine Services Særlig indsats mod indbrud i beboelse og hæleri Konsekvent efterforskning og retsforfølgning af rockere og bandemedlemmer Intensiveret indsats i de mest belastede by og boligområder (ghettoer) Målrettet indsats på færdselsområdet Overgreb mod børn Bekæmpelse af økonomisk kriminalitet Konfliktråd Målrettet indsats mod social dumping Frit lejde for aflevering af våben Øget effektivisering i straffesagsbehandlingen OS SELV Tungvognscenter Øst Centralisering af udlændingesager Anklagemyndighedens organisering Sagens gang - LEAN projekt Aktivitetsbaseret økonomistyring Effektiv økonomistyring Arbejdsmiljø og sygefravær Politianalyser Lederseminar Lederreform Professionsbachelor i politivirksomhed - politiets nye grunduddannelse UDVALGTE BEGIVENHEDER Roskilde Festival Andre større musikarrangementer o.l. STØRRE SAGER OG AFGØRELSER Stormene Allan og Bodil Cirkustelt styrtede sammen Dom i mordbrandsagen fra Greve Indsmugling af hash Økonomisk kriminalitet STATISTIK 1

3 FORORD Denne årsberetning for 2013 fra Midt- og Vestsjællands Politi gennemgår, hvordan politikredsen har levet op til de mål, der er fastsat i politikredsens strategi for Derudover gennemgår årsberetningen andre emner, der kan have interesse for kredsrådet og for politikredsens borgere. Det følger af retsplejelovens 112, stk. 2, at politidirektøren hvert år skal give en sådan redegørelse for politikredsens virksomhed til Kredsrådet. Målene fra politikredsens strategi udtrykker de krav, som borgerne bl.a. gennem deres politikere stiller til politiet på de områder, som borgerne finder rigtige både nationalt og lokalt. I 2013 har Midt- og Vestsjællands Politi fortsat arbejdet med tryghedsskabende opgaver. Tryghed i nattelivet har fortsat været et højt prioriteret område, det samme gør sig gældende for indbrudsindsatsen, og der har også i 2013 været en nedgang i antallet af anmeldelser af indbrud i beboelse. Det intensive arbejde med den banderelaterede kriminalitet er fortsat, og politikredsen har fortsat og udbygget det kriminalitetsforebyggende arbejde overfor børn og unge en opgave, der har resulteret i et projekt i samarbejde med flere kommuner og andre eksterne samarbejdspartnere. Som led i bestræbelserne på at styrke politiets tilstedeværelse lokalt er der i 2013 oprettet politibutikker i henholdsvis Høng/Gørlev og i Store Heddinge. En ny opgave er kommet til i årets løb, idet Tungvognscenter Øst ved udgangen af året flyttede til lokaler i Hundige sammen med resten af politikredsens færdselsafdeling. Derved har Midt- og Vestsjællands Politi skabt rammerne for en styrkelse af den samlede opgaveløsning på færdselsområdet. Arbejdet med politiets landsdækkende lederreform, som blandt andet har medført en reduktion i ledelseslagene, har været en omfattende proces, som der er lagt mange kræfter i gennem året. Den endelige bemandingsproces er dog først afsluttet primo I 2014 vil Midt- og Vestsjællands Politi intensivere indsatsen vedrørende tyveri fra borgere, derudover bliver der sat fokus på spiritus- og narkotikakørsel, tyveri af nummerplader og tyveri af benzin og brændstof. Målene er udvalgt på baggrund af en analyse af kriminaliteten i politikredsen vil også byde på yderligere omorganiseringer og effektiviseringer bl.a. i forlængelse af Rigspolitiets politianalyser, som skal implementeres, især vil lederreformen i dansk politi medføre organisatoriske omlægninger i politikredsen. God fornøjelse med læsningen. Anders Linnet Politidirektør 2

4 FORHOLDET TIL BORGERNE OG LOKALSAMFUNDENE Kredsrådet Et af de væsentligste samarbejdsorganer mellem kommunerne og politiet er kredsrådet. Medlemmerne af kredsrådet er politidirektøren og borgmestrene i de 10 kommuner i politikredsen. Kredsrådet drøfter spørgsmål om politiets virksomhed og organisation, kriminalitetsudviklingen og samarbejdet mellem politi, kommuner og lokalsamfund. Kredsrådet kan foreslå, at politiet prioriterer bestemte opgaver i en begrænset periode, og skal også sørge for at oplyse befolkningen om politiets arbejde, hvilket bl.a. sker gennem denne årsberetning. Kredsrådet har i 2013 bl.a. drøftet omlægningen af politibetjeningen i landområderne, politikredsens kriminalpræventive strategi, indsatsen i særligt udsatte boligområder samt styrket forebyggende indsats mod ekstremisme og radikalisering i SSP-samarbejdet. Politiet har derudover løbende orienteret om kriminalitetsudviklingen i politikredsen, herunder om indsatsen mod den utryghedsskabende, borgerrettede kriminalitet, indbrud og bandekriminalitet Referater fra kredsrådsmøderne kan findes på Lokalrådene Der er i hver af politikredsens 10 kommuner oprettet lokalråd, som består af repræsentanter fra politiet, kommunerne og lokalsamfundet. Lokalrådene skal føre kredsrådets beslutninger ud i livet på en måde, der er tilpasset de lokale forhold. Lokalrådene drøfter også forskellige emner på det kriminalitetsforebyggende område, som er særligt lokalt relevante. På den baggrund udarbejder lokalrådene handleplaner og breder de eksisterende planer for politiets og kommunernes arbejde ud gennem inddragelse af lokale foreninger og organisationer. Hvert lokalråd afholder mindst fire årlige møder, hvilket betyder, at der på politikredsniveau hvert år afholdes ca. 40 møder om det lokale kriminalitetsforebyggende arbejde i lokalrådsregi. Samarbejdet mellem Midt- og Vestsjællands Politi, Justitsministeriet, Rigspolitiet, Det Kriminalpræventive Råd, Roskilde Universitetscenter og kommunerne i kredsen om et 3-årigt forskningsprojekt om at styrke inddragelsen af borgerne i det kriminalitetsforebyggende arbejde er sat i gang. Projektet tager udgangspunkt i lokalrådene, som er omdrejningspunkt for samarbejdet mellem politi og lokalsamfund om det kriminalitetsforbyggende arbejde. Referater fra lokalrådsmøderne kan findes på 3

5 SSP og det kriminalpræventive Midt- og Vestsjællands Politi har i 2013 fortsat det tætte samarbejde med kommunernes SSP-konsulenter og Kriminalforsorgen om strategien for den kriminalpræventive indsats over for børn og unge. I 2013 er samarbejdet kommet til udtryk på flere forskellige områder. Blandt andet har politiet og kommunerne meget konsekvent på ugebasis fulgt hvilke risikounge, der har været i kontakt med politiet, og i den anledning taget en samtale med den unge og dennes forældre, når det har været relevant. En kommunal uddannelsesinstitution havde mistanke om et udbredt forbrug af rusmidler blandt eleverne, hvorfor de kontaktede det lokale politi med henblik på at finde en løsning. Resultatet blev en gennemgribende undersøgelse af skolens lokaliteter, der heldigvis kun resulterede i fund af ganske små mængder narkotika. Også lokalrådene har i visse tilfælde med held inddraget kommunens unge i det praktiske lokalrådsarbejde, så det samarbejde, som lokalrådene står for, er blevet synliggjort som noget, der rent faktisk fungerer i praksis og har betydning for de unge i hverdagen. Et nyt begreb i politiet dukkede også op i 2013, nemlig co-creation, som er en tilgang til de kriminalpræventive udfordringer, hvor politiet sammen med kommunerne, virksomheder og alle andre interessenter udveksler og deler idéer, ressourcer og viden. De næste to år vil politiet indgå i et udviklingssamarbejde med en rådgivningsvirksomhed om at udvikle konkrete co-creation værktøjer. Samarbejdsplanen Samarbejdsplanen beskriver rammerne for samarbejdet mellem Midt- og Vestsjællands Politi, kommunerne, andre offentlige myndigheder, interesseorganisationer, foreninger m.fl. I samarbejdsplanen udpeges hvert år et antal indsatsområder, hvor det giver særlig mening, at politi, kommuner og lokalsamfund foretager en samlet og koordineret indsats. Samarbejdsplanen for 2013 indeholdt følgende indsatsområder: Strategisk kriminalpræventiv indsats overfor børn og unge, herunder unges uhensigtsmæssige brug af det offentlige rum og forældreinvolvering. Indbrud i beboelse og fritidshuse. Kriminelle bander. Socialt udsatte og voldsramte familier. Seksuelle overgreb mod børn. Ungesamråd. Beredskabssamarbejde med kommunerne, herunder gennemførelse af krisestyringsøvelser med kommunerne. Samarbejdsplanen aftales i kredsrådet, og derefter er det op til lokalrådene at arbejde med indsatsområderne under hensyn til forholdene i de enkelte lokalområder. Der er i 2013 blevet arbejdet løbende med alle indsatsområder, og kredsrådet er blevet orienteret om udviklingen på områderne. Samarbejdsplanen kan findes på www. politi.dk, hvor man også kan læse om arbejdet med indsatsområderne i referaterne fra kredsrådsmøderne. 4

6 Krisestyringsøvelser med kommunerne Med start i 2012 er der med baggrund i en beslutning i kredsrådet iværksat krisestyringsøvelser med politikredsens kommuner. Øvelserne afvikles i samarbejde med Beredskabsstyrelsen, Sjælland, og der er ved udgangen af 2013 gennemført øvelser i Ringsted, Solrød og Lejre kommuner. I Roskilde blev den kommunale krisestyringsstab aktiveret under stormen Bodil i december 2013 i en reel situation. Der er i øvrigt planlagt øvelser i flere af de øvrige kommuner til afvikling i Formålet med øvelserne er at afprøve den kommunale beredskabsplan i relation til andre myndighedsplaner og ikke mindst at afprøve emner som Etablering og drift af den kommunale krisestab. Håndtering af informationer om krisen/hændelsen. Iværksættelse og håndtering af krisekommunikation. Øvelserne afvikles som dilemmaøvelser, hvor krisestaben gennemgår et scenarie og drøfter de problemstillinger, der opstår som følge af scenariet. Gennem disse drøftelser identificeres emner og områder, som der såvel internt i kommunen som i forhold til andre myndigheder skal arbejdes videre med for at sikre, at den kommunale krisestyring er bedst muligt forberedt til håndtering af en krisesituation. Som allerede nævnt forventes det, at de resterende kommuner tilbydes en sådan øvelse i Fastholdelse af hurtige responstider Responstiden er udtryk for den tid, der går, fra at politiet modtager et 112-opkald, til at politiet er fremme på gerningsstedet. Siden 2007 har politiet målt responstiden på sager om røveri, spirituskørsel, overfald, slagsmål, igangværende indbrud og husspektakler. Midt- og Vestsjællands Politi har i 2013 haft det bedste resultat, siden målingerne begyndte i I 2013 var den gennemsnitlige responstid således nede på 9:08 minutter. Som det ses nedenfor, har responstiden stabiliseret sig under 10 minutter, hvilket er et rimeligt niveau for Midt- og Vestsjællands politikreds, når henses til kredsens geografi, bemanding og øvrige opgaver. Responstiden afhænger af flere forhold, såsom trafikken, vejret og dermed føret, afstanden fra patrulje til gerningssted, og om der er ledige patruljer til rådighed. Responstiden varierer derfor også i løbet af døgnet og året. Gennemnitlige responstider : 2007: 11:01 minutter 2008: 09:58 minutter 2009: 09:44 minutter 2010: 09:17 minutter 2011: 09:27 minutter 2012: 09:11 minutter 2013: 09:08 minutter 5

7 Hurtig telefonbetjening Midt- og Vestsjællands Politi modtager ca telefonopkald via 114 om måneden i politikredsens servicecenter, som fordeler opkaldene til de mange afdelinger, lokalstationer og medarbejdere. For at sikre en hurtig håndtering af borgernes telefoniske henvendelser, har Rigspolitiet sat det mål, at 95 pct. af opkaldene skal være besvaret inden for 2 minutter. Servicecentret og vagtcentralen modtager alle opkald om anmeldelser af hændelser og forbrydelser og sikrer, at der optages rapport og rykkes ud til de anmeldelser, hvor det er hensigtsmæssigt og nødvendigt. Opkald via 112 indgår dog ikke i de nævnte tal, da disse opkald går til 112-alarmcentraler i Slagelse, Århus og København, og derfra overføres elektronisk til vagtcentralerne i politikredsene. Midt- og Vestsjællands politikreds havde også i 2013 stort fokus på telefonbetjeningen og justerede løbende bemandingen af telefonerne for at nå det opsatte mål. Årets resultat blev, at 96 pct. af opkaldene blev besvaret inden for 2 minutter, hvilket må betragtes som tilfredsstillende. Servicelevel: 2011: 94 pct. af alle opkald besvaret inden for 2 minutter 2012: 95 pct. af alle opkald besvaret inden for 2 minutter 2013: 96 pct. af alle opkald besvaret inden for 2 minutter Omdømmeanalyse Dansk politi lå i top seks i den årlige landsdækkende analyse af politiets omdømme i befolkningen lige efter ombudsmandsinstitutionerne, de danske domstole og Nationalbanken. Analyseinstituttet Reputation Institutes årlige undersøgelse af offentlige myndigheders omdømme placerede således igen dansk politi på en overbevisende plads på listen blandt de 40 mest synlige offentlige myndigheder og organisationer i Danmark. Omdømmeanalysen undersøger, hvor god myndigheden eller organisationen er på områder som service, udvikling, etik, ansvarlighed, ledelse og arbejdsplads. Midt- og Vestsjællands Politi havde det næstbedste omdømme blandt de sjællandske politikredse og var den kreds med den største fremgang i forhold til den forrige måling. Det var blandt andet borgernes vurdering, at Midt- og Vestsjællands Politi handler etisk korrekt og har kompetente medarbejdere. 6

8 Omlægning af politidækningen i landområderne Midt og Vestsjællands Politi indledte i maj 2012 en omlægning af politibetjeningen i politikredsens landområder. Projektet er gennem 2013 fuldt implementeret. Politikredsens borgernære arbejde er nu struktureret ens, således at der fra alle lokalstationerne arbejdes i teams, hvor man ansvarliggør geografiske områder blandt politipersonalet for at sikre fortsat tilgængelighed for borgerne til politimyndigheden. De overordnede kriterier for den samlede lokalpolitidækning er tryghed, synlighed og tilgængelighed, oplevelsen af fysisk tilstedeværelse, og fastholdelse af et fortsat højt fagligt niveau. Politibutikkerne Høng/Gørlev og Stevns er begge fuldt implementeret. Politibutikkerne sikrer, at borgerne, særligt i politikredsens ydreområder, fortsat har en direkte adgang til politiet, hvortil de kan adressere enhver form for bekymring, oplysning, handlemulighed eller forslag. Der er i hver politibutik ansat to områdebetjente, der refererer til den stedlige lokalpolitistation, hvis øvrige opgaveportefølje og prioriteringer, de er underlagt. Implementeringen har medført en klar og ensartet prioritering, og erfaringerne fra myndighedssamarbejdet er positive. Lokalrådene har i vidt omfang fået en større rolle i forhold til at italesætte særlige udfordringer i det borgernære politiarbejde, hvor der ud fra en gensidig forpligtigelse løses ganske komplekse udfordringer. Politibutikkerne har medført en tættere dialog, hvor man er placeret tæt på kommunernes afdelinger, således at vidensdeling og handlemuligheder kvalificerer myndighedssamarbejdet. 7

9 OPERATIVT Det overordnede kriminalitetsbillede I Midt- og Vestsjællands politikreds har den borgervendte kriminalitet generelt været faldende i løbet af Således er antallet af anmeldelser om både røveri, hærværk, personfarlig kriminalitet og tyveri fra personbil mv. faldet markant. Tyveri fra borger ligger i 1. og 2. kvartal under landsgennemsnittet. I 3. kvartal ligger tyveri fra borger markant over landsgennemsnittet, hvilket forklares af Roskilde Festival. I 4. kvartal ligger tyveri fra borger marginalt over landsgennemsnittet. Især i første del af året modtog politikredsen en del sædelighedsanmeldelser. Dette skyldes ikke mindst, at politikredsen i 1. kvartal 2013 i lighed med både 2011 og har oplevet en stigning i antallet af anmeldelser om blufærdighedskrænkelse ved blotteri. I de resterende 3 kvartaler af 2013 er tendensen dog igen faldende. Midt- og Vestsjællands Politi har ligesom resten af dansk politi - gennem flere år arbejdet intensivt på at nedbringe antallet af anmeldelser om indbrud i privat beboelse. Igen i 2013 er antallet af anmeldelser om indbrud i beboelse og sommerhuse faldet, hvilket er meget tilfredsstillende. Det samlede antal af anmeldelser for overtrædelse af straffeloven faldt fra i 2012 til i Vold og narkotika Tryghed i nattelivet Det skal være morsomt og trygt at færdes i nattelivet i Midt- og Vestsjællands politikreds. Derfor har politiet i 2013 fortsat den særlige indsats mod vold i nattelivet i gå i byen områderne i Kalundborg, Ringsted, Holbæk, Køge og Roskilde. Det er de områder i politikredsen med flest steder, der serverer alkohol, og derfor de områder, der tiltrækker flest mennesker i nattelivet. Midt- og Vestsjællands Politis indsats går ud på forebyggelse blandt andet gennem oplysning og dialog med restauratørerne, men også gennem en solid politimæssig tilstedeværelse i politikredsens natteliv. Indsatsen har igen i 2013 ført til yderligere fald i antallet af anmeldelser om vold i de fem områder. Det samlede antal voldsanmeldelser i 2013 i de fem gå i byen områder var 64. Antallet er næsten en halvering i forhold til de 125 anmeldelser i 2010, som var det første år, hvor denne særlige indsats blev gennemført. Samtidig er sigtelsesprocenten for vold i de fem områder fastholdt på et højt niveau 77 % i Da indtagelse af euforiserende stoffer ofte medvirker til at udløse vold eller utryghedsskabende adfærd i nattelivet, har politiet igen i år haft fokus på besiddelse af narkotika. Resultatet af indsatsen på dette område har været, at antallet af sigtelser for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer ligeledes er fastholdt på samme niveau som de foregående år. Den samlede indsats, herunder også det gode samarbejde med restauratørerne, har således gjort en mærkbar forskel, der styrker trygheden og mindsker risikoen ved at færdes i nattelivet i Midt- og Vestsjællands politikreds. 8

10 Tyverier fra borger Tyverier fra borgere, uanset om det er lommetyverier eller tricktyverier, er de senere år blevet et stigende problem ikke kun i Midt- og Vestsjællands politikreds, men i hele Danmark. Igen i 2013 har politiet derfor sat målrettet ind overfor de tyverier, der foregår helt tæt på borgerne. På trods af den målrettede indsats har politikredsen også i 2013 oplevet en stigning i antallet af tricktyverier og tyverier fra lommer og tasker. En af årsagerne til stigningen er, at antallet af tyverier på Roskilde Festival i juli måned igen steg voldsomt. Med til historien hører dog, at flere af de genstande, som for eksempel mobiltelefoner, der blev indbragt som hittegods i forbindelse med Roskilde Festival, oprindeligt var blevet anmeldt som stjålne. Midt- og Vestsjællands Politi har iværksat en analyse af tyverier fra borger, og resultatet heraf skal bidrage til at optimere indsatsen på området. Utryghedsskabende knallertkørsel Også i 2013 indgik emnet utryghedsskabende knallertkørsel som et særligt målområde for Midt- og Vestsjællands politikreds, og ligesom i de foregående år blev der sat markant ind med kontroller på området. Indsatsen har været særligt rettet mod de konstruktivt ændrede knallerter, der støjer og ofte bliver ført med meget høj fart til gene og fare for borgerne i lokalområderne. Midt- og Vestsjællands Politi gennemførte i 2013 minimum to kontrolaktioner i hver kommune i et samarbejde mellem lokalpolitiet og færdselsafdelingen. Kontrollerne blev udført på steder, hvor de unge knallertførere typisk opholder sig. Det betød, at politiet ikke behøvede at køre efter de hurtigkørende knallerter med risiko for, at knallertføreren eller andre kom til skade. Politiet brugte de såkaldte rullefelter, der på stedet kan måle knallerternes hastighed og dermed enkelt og sikkert fastlægge, om knallerten er konstruktivt ændret. At indsatsen har haft effekt ses bl.a. af, at antallet af ulykker med knallertførere gennem de seneste år er faldet markant, således at der næsten ikke ses færdselsuheld, hvor konstruktivt ændrede knallerter er involveret (2007: 14 færdselsuheld, 2014: 3 færdselsuheld). Der er således en helt klar effekt af indsatsen, som utvivlsomt også skal sammenholdes med, at det ikke i samme grad som tidligere er moderne at køre på knallert. Politikredsens indsats betød, at der blev rejst i alt 400 sigtelser for konstruktivt ændrede knallerter i 2013, og at en del knallerter og knallertdele blev konfiskeret. 9

11 Automatisk nummerpladegenkendelse Midt og Vestsjællands Politi medvirkede i 2013 i et pilotforsøg med automatisk nummerpladegenkendelse (ANPG), hvor en patruljebil er udstyret med kameraer, der er installeret således, at disse kan aflæse forbikørende og parkerede køretøjers nummerplader. Systemet er meget hurtigt, og straks efter aflæsningen giver systemet signal, såfremt et køretøj af den ene eller anden grund er efterlyst i politiets system, eksempelvis som følge af en forbrydelse, manglende syn eller forsikring, m.v. ANPG-systemets primære formål er at styrke indsatsen mod grænseoverskridende kriminalitet, men det viste sig også gennem pilottesten at være en effektiv hjælp til politiet ved almindelig efterforskning af forbrydelser, ved færdselskontrol og en række andre områder. Systemet er i 2014 i EU-udbud med henblik på indførelse i alle politikredse ultimo Sine Services Et ens billede af situationen og indsatsen på et større gerningssted, hvor forskellige myndigheder såsom politi, redningsberedskab, ambulancer, hjemmeværn og Beredskabsstyrelsen er indsat, er særdeles vigtigt, for at indsatsledelsen kan træffe de bedste beslutninger i situationen. Der blev derfor i 2013 indledt pilotafprøvning af et tværmyndighedsmæssigt digitalt system, som på en enkel måde understøtter myndighedernes mulighed for at se et sådant fælles kort over indsatsområdet, for eksempel hvilke styrker, der er indsat hvor, m.v. Systemet håndteres via tablets, hvor de enkelte myndigheder kan indtegne egne styrker, som derefter straks kan ses af de øvrige brugere af systemet og dermed sikres et ens overblik over indsatsen. Pilotforsøget afsluttes i foråret 2014 efter forsøg i to politikredse, hvorefter der træffes beslutning om anskaffelse og implementering af systemet til de relevante myndigheder. 10

12 Særlig indsats mod indbrud i beboelse og hæleri Indbrud i privat beboelse er et af de væsentligste fokusområder for Midt- og Vestsjællands Politi. For tyveriofre er der både tale om mistede værdier og ødelæggelse af ens ejendom, men samtidig er det en voldsom krænkelse af den personlige integritet, når fremmede personer uretmæssigt skaffer sig adgang til ens bopæl og gennemroder de private gemmer. I 2013 er antallet af indbrud i kredsen på niveau med endda med et mindre fald. Desværre er det ikke lykkedes at øge antallet af sigtelser for indbrud i forhold til Antallet af sigtelser i 2013 ligger således på niveau med antallet i Efterforskningen ikke alene i Midt- og Vestsjællands Politi, men over hele landet har vist, at tilrejsende kriminelle udgør en væsentlig del af gerningsmændene. Ofte er disse indbrudsraids professionelt planlagt, og gerningsmændenes mobilitet er meget stor. Det er derfor afgørende, at samarbejdet med de øvrige politikredse i landet, Task Force Indbrud, der dækker alle politikredsene på Sjælland, og udenlandske politienheder fungerer så godt som muligt. Derfor arbejder politikredsen og den særlige indbrudsgruppe på at udbygge og intensivere dette samarbejde. Indbruddene er imidlertid kun en del af hele den kriminelle håndtering af det stjålne gods. Hvis ikke de kriminelle kan afsætte de stjålne varer, er der intet incitament til at bryde ind i folks hjem. Indsatsen mod hæleri er derfor blevet forøget i 2013, og dette fokus vil blive væsentligt udbygget fremover. 11

13 Konsekvent efterforskning og retsforfølgning af rockere og bandemedlemmer Indsatsen på rocker/bandeområdet har igen i 2013 været højt prioriteret i politikredsen. I 2013 har følgende grupperinger haft adresse/ophold i politikredsen: Bandidos Holbæk, Køge (intet klubhus) og Roskilde (skiftet status). Black Cobra Køge og Hundige. Bloodz Køge og Hundige. Devils Choice Ringsted (flyttet) og Greve (flyttet). Nortenos Køge (Hells Angels support). Yderligere er det sidst på året konstateret, at en del medlemmer af den nyetablerede rockergruppe Satudarah er bosat i politikredsen. Gruppen har dog ikke etableret klubhus i kredsen. På landsplan er der ca rocker/bande medlemmer, heraf er ca. 180 tilmeldt i folkeregisteret i en kommune i Midt- og Vestsjællands politikreds. Af disse 180 personer har ca. 30 rocker/bandemedlemmer i gennemsnit været fængslet hen over året begyndte med et optrappet konfliktbillede i Køge, hvor Bandidos havde en strid med Black Cobra. Efter flere voldsomme sammenstød var politiet massivt tilstede i området og indførte visitationszoner i flere omgange. I februar gennemførtes en storstilet ransagningsaktion i et boligområde, hvor Black Cobra holder til. Her blev fundet våben, ammunition, narkotika og koster fra berigelseskriminalitet. Fængsling af ledende medlemmer i begge grupperinger medførte ro i området fra april måned. Parterne valgte efterfølgende at slutte fred. Politikredsen har fulgt rocker/bande-miljøet tæt hen over året. Der har været sagskontakt 2905 gange med rocker/bande medlemmer, hvilket har ført til 207 sigtelser med baggrund i bandekonflikter mod i alt 124 rocker/bande medlemmer, ligesom der i 2013 er beslaglagt 109 skydevåben. Politikredsen har ved flere lejligheder deltaget i fælles anholdelses- og ransagningsaktioner med de øvrige politikredse på Sjælland, Indsatsen på EXIT området med at tilbyde en vej ud af rocker-bande miljøet er fortsat i 2013 i tæt samarbejde med kommuner og Kriminalforsorgen. 12

14 Intensiveret indsats i de mest belastede by og boligområder (ghettoer) Den særlige indsats, som Midt- og Vestsjællands Politi har iværksat i de særligt udsatte boligområder gennem de seneste år, er fortsat og udbygget i De særligt udsatte boligområder i Midt- og Vestsjællands politikreds i 2013 er fortsat Askerød i Greve kommune samt Ellemarken og Karlemosen i Køge kommune. På grund af politikredsens betydelige udfordringer på rocker/bandeområdet iværksatte Midt- og Vestsjællands Politi i 2012 projekt Bryd fødekæden. Projektet består af en koordineret lokal indsats i de tre særligt udsatte boligområder i Greve og Køge kommuner og skal modvirke, at børn og unge bliver tiltrukket af bandemiljøerne. Projektets idé er at komme hele vejen rundt om den unge ved indsatser rettet mod den unge selv, den unges familie og den gruppe, som den unge er interesseret i. I de konkrete indsatser samarbejder politiet med kommunerne og de lokale aktører såsom boligselskaber, uddannelsesinstitutioner og forretningsdrivende. Derudover er det tværfaglige samarbejde mellem myndighederne blevet styrket med det formål at koordinere de forskellige indsatser og projekter i lokalområderne. Politiet har i årets løb fortsat indsatsen blandt andet med bekymringssamtaler, der er samtaler med en ung og dennes forældre. Samtalerne finder typisk sted, når politiet har været i kontakt med den unge i situationer, hvor den pågældende færdes i et miljø eller blandt personer, som i forvejen er kendte af politiet for omfattende kriminalitet, især rocker- og bandekriminalitet. Projektet vil blive evalueret i Som et led i den forebyggende indsats har politikredsen udpeget navngivne områdebetjente, der er synligt til stede i boligområderne og arbejder med lokal forebyggelse. Initiativet har medført en mere direkte dialog med borgerne for blandt andet derigennem at skabe tryghed og sikre borgerne én indgang til politiet ved henvendelser, der ikke kræver akut hjælp. Der har endvidere været afholdt en række beboermøder i boligområderne, hvor formålet har været at indgå i dialog om de udfordringer, som boligområderne har, med henblik på at skabe løsninger, der bygger på et fælles ansvar. Styrkelsen af det tværfaglige samarbejde med de eksterne samarbejdspartnere er ligeledes fortsat. Et af initiativerne har været en forsøgsordning med etablering af et tværfagligt efterforskningsteam mellem Køge Kommune, Midt- og Vestsjællands Politi samt Skat. Det er intentionen, at samarbejdet, der understøtter en bredspektret indsats, skal medvirke til, at der aktivt følges op på den begåede kriminalitet i kommunen. 13

15 Det er hensigten, at politiet gennem et tæt og innovativt samarbejde med kommunerne, andre myndigheder, boligselskaber og andre relevante aktører i lokalsamfundet forhindrer, at børn og unge får tilknytning til rocker/bandemiljøet eller andre ungdomsmiljøer, hvorfra kriminaliteten og den utryghedsskabende adfærd i områderne udspringer. Der skal ske en konsekvent kortlægning af de familier, hvor politi og kommune har en fælles interesse. Der er iværksat anvendelse af dialogmodeller. I 50 tilfælde har der været samtaler med unge mennesker. Flere ønsker sig ud af kriminalitet via kommunens exit program, flere er kommet i ordinært job eller udannelsestilbud, ligesom initiativer, der retter sig mod misbrug af alkohol og narkotika, også er igangsat. Tendensen er et faldende behov for bekymringssamtaler for unge såvel over som under 18 år. Anmeldelserne i områderne er faldet markant igennem de senere år. Rollemodelsamtaler er et andet af politikredsens innovationsinitiativer, idet der var et klart ønske om at arbejde på en anderledes måde, end hidtidig politifaglig praksis har dannet rammen om. En rollemodel er en person, der tidligere har været en del af rocker/ bandemiljøet, men som nu er udtrådt heraf. Politiet har taget kontakt til de pågældende med henblik på at anvende de positive erfaringer fremadrettet i forhold til de unge, der potentielt er på veje ind i samme miljø. Erfaringen fra de gennemførte samtaler har været meget positive. Personerne oplyser at være ude af bandemiljøet. Personerne har tilkendegivet, at det har været positivt, at politiet har taget dette initiativ, hvor opfølgningen og det forebyggende sigte har været det fremherskende. Gennemgående er det en klar tendens, at forøget alder medfører afstandstagen til det kriminelle miljø. Flere har stiftet familie og udtaler, at de har taget ansvar for eget liv, ligesom de enten er i uddannelse eller i reelt arbejde. Tendensen har været et skifte fra en gadeorienteret livsstil mod et struktureret og indholdsrigt livsstilsmønster. Der er endvidere iværksat et pilotprojekt vedr. Relationssamtaler mellem drenge, deres forældre, Greve Kommune og Midt- og Vestsjællands Politi i det særligt udsatte boligområde (SUB) Askerød Formålet med projektet er at søge at skabe en relation mellem borgerne og myndighederne, i dette tilfælde politi og kommune. Projektet skal afdække om og medvirke til, at en tidlig positiv kontakt mellem myndighederne og udsatte børn og deres familier kan skabe en relation mellem parterne, som på sigt kan være gavnlig i kriminalpræventive henseender. Årgang 2004 blev udvalgt til projektet, og dets formål var at tilbyde og gennemføre relationssamtaler med denne årgangs drenge og deres familier i Askerød og evaluere forældrenes og myndighedernes oplevede udbytte af samtalerne. Erfaringen viser, at familierne tager godt imod personalet fra politiet og kommunen og generelt er positive overfor projektet, der fortsætter i 2014 med den næste årgang. Projektet skal endeligt evalueres i 2015, hvor der skal tages stilling til, om det skal fortsætte og eventuelt udbredes til andre boligområder. 14

16 Målrettet indsats på færdselsområdet Trafikanterne er mere tilbøjelige til at overholde færdselsreglerne, når der er synlige politipatruljer til stede. Derfor fastholdt Midt- og Vestsjællands Politi i 2013 samme høje kontrolniveau som tidligere år, hvor alle uniformerede politipatruljer indgår i arbejdet med at styrke trafiksikkerheden og sikre, at der sker så få uheld som muligt. I 2012 kunne Midt- og Vestsjællands Politi konstatere, at antallet af færdselsdræbte i politikredsen faldt til det laveste niveau i flere år, idet antallet af trafikdræbte i politikredsen blev mere end halveret i forhold til Desværre kunne denne udvikling ikke fastholdes. Der skete flere færdselsuheld i 2013, og der var flere dræbte og tilskadekomne i politikredsen, jfr. denne tabel: Færdselsuheld Antal uheld i alt P-skade uheld Dræbte Alvorlig tilskadekomst Lettere tilskade (Tal er fra Vejman.dk, og det skal nævnes, at tal for 2013 ikke er endelige, og at der derfor kan ske ændringer) Analyser har vist, at hastighed, spiritus og generel uopmærksomhed er hovedårsagerne til, at der sker færdselsuheld. Derfor har patruljerne også i 2012 haft stor fokus på spiritus- og narkokørsel samt de trafikfarlige forseelser (bl.a. vigepligt, rødt lys, håndholdt mobiltelefon, kørsel uden styrthjelm, m.v.). Det er sket gennem den daglige patruljering såvel af færdselspolitiet som af de øvrige patruljer og gennem større samlede aktioner både internt i politikredsen, på regionalt plan og landsdækkende. For at sikre, at indsatserne har størst mulig effekt, er de blevet målrettet efter de særlige udfordringer, der gør sig gældende i de forskellige geografiske områder i politikredsen. Nedenfor ses en oversigt over, hvordan uheldene fordelte sig på politikredsens kommuner i 2013: Færdselsuheld fordelt på kommuner 2013 Kommune Antal uheld P-skade uheld Dræbte Alvorlig tilskadekomst Lettere tilskade Greve Køge Lejre Roskilde Solrød Holbæk Kalundborg Odsherred Ringsted Stevns Total (Tal er fra Vejman.dk, og det skal nævnes, at tal for 2013 ikke er endelige, og at der derfor kan ske ændringer) 15

17 Årsagerne til, at et færdselsuheld ender med dødelig udgang, er endnu ikke kortlagt i tilstrækkeligt omfang. Derfor blev det besluttet, at den særlige havarigruppe med deltagelse af Vejdirektoratet, politikredsene og kommunerne fortsat skulle følge op på alle uheld med dødelig udgang i Det har gruppen gjort ved fysisk at vurdere uheldsstedet og undersøge de vejtekniske forhold. De indsamlede data vil sammen med øvrige informationer om uheldene forhåbentlig medvirke til at begrænse antallet af færdselsdræbte yderligere fremover. Midt- og Vestsjællands Politis samarbejde med kommunerne, i trafiksikkerhedsrådene og med Vejdirektoratet har derudover ført til, at udvalgte vejes udformning er blevet ændret. Det skulle gerne gøre vejene endnu mere sikre. Samarbejdet med kommunerne (herunder i trafiksikkerhedsudvalgene) og Vejdirektoratet om vejudformninger og andre trafiksikkerhedsspørgsmål har gennem året været godt og har blandt andet været drøftet i kredsrådet. Overgreb mod børn I forbindelse med indførelse af Overgrebspakken fra den 1. oktober 2013 blev landets kommuner pålagt et meget større ansvar for handling på underretning om overgrebssager vedr. børn. Overgrebspakken omfatter en samlet indsats til beskyttelse af børn mod overgreb. Et led i indsatsen er blandt andet, at alle kommuner via lovkrav er blevet forpligtiget til at vurdere og styrke opfølgningen på alle underretninger om bekymring overfor børn indenfor 24 timer. For at opnå en mere ensartet håndtering vedr. disse overgreb skal visitationen af alle underretninger nu ske via en særskilt visitationsenhed i kommunen. I Midt- og Vestsjællands Politi har ændringen også haft en stor betydning. Henvendelser fra kommuner til politiet er steget i antal, og det har derfor været nødvendigt at udbygge samarbejdsrelationerne og skabe en mere præcis indgang til politiet for en kommunal bekymring for et barn, for at man hurtigt kommer frem til den rette del af politiet. Som en del af ændringen blev der i Region Sjælland oprettet et såkaldt Børnehus i Næstved, hvor alle myndigheder og deres fagpersoner mødes med de krænkede børn og de pårørende. Politiet foretager også alle videoafhøringer af børn under 13 år i Børnehuset. Politikredsen foretog i 2013 i alt 98 videoafhøringer af børn. For at sikre den mest professionelle og ensartede behandling af alle sager vedr. overgreb på børn seksuelt eller voldeligt, er der hos Midt- og Vestsjællands Politi oprettet en særskilt enhed bestående af specialuddannede efterforskere, der udelukkende beskæftiger sig med efterforskning af sager vedr. overgreb mod børn samt de alvorligste sager vedr. seksuelle overgreb rettet mod voksne. 16

18 Bekæmpelse af økonomisk kriminalitet 2013 har været et travlt år, og ressourcerne er blandt andet anvendt på behandlingen af større komplicerede økonomiske sager, der typisk tager lang tid at efterforske, og hvor politiet anvender en særlig projektorienteret tilgang, der dels skal sikre ekstra opmærksomhed på sagen dels hensigtsmæssig efterforskning (milepælssager). Den økonomiske kriminalitet er de seneste år blevet mere kompleks og international, hvilket gør efterforskningerne ressourcekrævende. Kravene til styringen og kvaliteten er voksende, samtidig med at sagsbehandlingstiderne er blevet skærpet. I 2013 er der blevet færdigefterforsket 11 milepælssager, hvoraf der vil falde dom i en del af sagerne i første halvdel af Derudover er flere sager blevet afgjort i retten, blandt andet Lejre-sagen, der beskrives nærmere under afsnittet Større sager og afgørelser. Konfliktråd Konfliktrådsordningen går ud på, at man i straffesager, hvor gerningsmanden har tilstået eller i det væsentlige har tilstået, giver gerningsmand og den forurettede mulighed for at mødes og tale hændelsen igennem under en neutral mæglers tilstedeværelse. Konfliktrådet giver især den forurettede mulighed for at få svar på de mange spørgsmål, som trænger sig på efter en voldsom hændelse. Konfliktrådene er ikke en erstatning for straf, men er et supplement til de strafferetlige følger af en kriminel handling. Midt- og Vestsjællands Politi gennemførte 57 konfliktråd i 2013 og opfyldte dermed politikredsens mål om at gennemføre mindst 50 konfliktråd. Målrettet indsats mod social dumping Midt- og Vestsjællands Politi har i 2013 udbygget samarbejdet med Arbejdstilsynet og SKAT med henblik på en fortsat bekæmpelse af social dumping. Der er fortsat store problemer med udenlandske virksomheders og arbejdstageres ulovlige arbejde i Danmark. I 2013 deltog politikredsen i otte nationale og fem regionale indsatser, hvor søgelyset især blev rettet mod bygge- og anlægsbranchen, avisdistribution, plastvirksomhed, bærplukning, landbrug og juletræsfældning. I alt 141 personer fra Polen, Letland, Litauen, Spanien, Tyskland, Rumænien og Bulgarien blev kontrolleret, og der blev herved konstateret to overtrædelser af Udstationeringsloven. 17

19 Frit lejde for aflevering af våben I perioden 1. juni til 1. juli 2013 kunne borgerne i hele landet anonymt, og uden at der blev stillet spørgsmål, aflevere eventuelle ulovlige våben, som de måtte ligge inde med. Frit lejde aktionen blev til i forbindelse med en stramning af våbenloven, der forbød anvendelse og besiddelse af kraftige luftgeværer uden gyldig tilladelse eller opbevaringsmulighed i godkendt våbenskab. Fristen for at indhente tilladelse til at besidde og benyttede kraftige luftgeværer udløb 1, juni 2013, og det var i den forbindelse, at borgere, der ikke ønskede eller ikke havde nået at indhente en sådan tilladelse, fik mulighed for frit at aflevere eventuelle ulovlige våben Selv om formålet var at indsamle ulovlige luft- og fjedervåben, så var det alle former for våben, våbendele, ammunition og eksplosivstoffer, der kunne afleveres anonymt. Det gjaldt således også ulovlige knive. Midt- og Vestsjællands Politi modtog 1323 våben fordelt således: Frit lejde aktion 2013 Station/Våbentype Luft/Fjedervåben Pistol/Revolver Riffel Haglgevær Knive/Blankvåben Kalundborg Ringsted Køge Holbæk/Nyk Roskilde Karlslunde Samlet Øget effektivisering i straffesagsbehandlingen Anklagemyndigheden fortsatte i 2013 sit særlige fokus på at nedbringe sagsbehandlingstiden i straffesagerne. I 2013 blev 67 pct. af tiltalerne rejst senest to måneder efter sigtelsestidspunktet. Det tilsvarende tal for 2012 var 60 pct. Politiet og anklagemyndigheden har i flere år haft særligt fokus på en hurtig sagsbehandlingstid i voldssager, da vold skaber utryghed i samfundet. Midt- og Vestsjællands Politi havde for 2013 opstillet et lokalt mål om, at 65 pct. af tiltalerne i voldssager skulle være rejst senest en måned efter sigtelsestidspunktet. Dette mål blev indfriet, da tiltalespørgsmålet var afgjort i 68 pct. af sagerne indenfor 30 dage fra sigtelsen. Derudover gik der i gennemsnit 38 dage fra sigtelse til tiltale i voldssager, hvilket er betydeligt under politikredsens lokale mål for 2013 på 50 dage i gennemsnit. 18

20 OS SELV Tungvognscenter Øst Rigspolitiet besluttede i 2012 at samle tungvognskontrollen (politimæssig kontrol af lastbiler, busser mv.) i tre nationale centre, et i øst og to i vest, for at gøre kontrollen mere effektiv og øge kvaliteten. Det østlige center blev placeret i Midt- og Vestsjællands politikreds med opstart fra den 1. januar Tungvognscenter Øst har ansvaret for den operative kontrol med vejene på Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm samt den administrative kontrol af køretøjer og vognmænd i hele landet. Politikredsen har brugt det meste af 2013 på at etablere Tungvognscenter Øst, der beskæftiger ca. 60 medarbejdere. Tungvognscenteret flyttede ind i nye lokaler i Greve sammen med resten af politikredsens færdselsafdeling i begyndelsen af januar Centralisering af udlændingesager Som en følge af politiets lederreform og deraf afledte organisationsændringer blev det besluttet, at udlændingesagerne sammen med en række andre centrale sagsområder bliver samlet i én ny enhed: Den Kredsdækkende Enhed. Enheden bliver fysisk placeret på lokalpolitistationen i Køge, og dette medfører samtidig, at alle ekspeditioner på udlændingeområdet også bliver samlet dér. Ændringen vil fremadrettet betyde et mindre pres på ekspeditionen på politigården i Roskilde, og samtidig bliver de fysiske rammer på politistationen i Køge udnyttet fuldt ud. På grund af nødvendige ombygninger flytter udlændingeekspeditionen dog først til Køge i oktober I 2013 blev der gennemført udlændingeekspeditioner i form af 634 tilbagerejsetilladelser, 823 udlændingepas, 2697 opholdstilladelser/ biometri og sømandsviseringer. I 2013 var der 296 ansøgninger om dansk indfødsret. 19

21 Anklagemyndighedens organisering Fra januar 2013 har anklagemyndighederne i politikredsene overtaget behandlingen af nævningesager ved byretterne fra statsadvokaten. Anklagemyndigheden i Midt- og Vestsjællands Politi behandlede i 2013 fem nævningesager. Sagerne vedrørte blandt andet drab, forsøg på drab, brandstiftelse og groft røveri. Anklagemyndighedens struktur blev ændret i december 2013, således at antallet af advokaturer og advokaturchefer er skåret ned fra fem til tre: Advokaturen for Almene Straffesager, Advokaturen for Specielle Straffesager og Advokaturen for Kvalitet og Udvikling. Advokaturen for Almene Straffesager har fokus på mere almene og driftsorienterede sager. Hovedleverandøren er politiets lokalstationer, indbrudsgruppen og beredskabet. Der er en del arrestantsager tilknyttet denne advokatur, og der er til dels i forlængelse af et projekt om kortere varetægtsfængsling - pr. 1. februar 2014 oprettet et særligt arrestantteam. Advokaturen for Specielle Straffesagers hovedleverandør er politiets efterforskningsafdelinger, der behandler større sager vedrørende personfarlig, organiseret og økonomisk kriminalitet. Her behandles endvidere de komplicerede særlovssager samt færdselssagerne, herunder tungvognssager. Advokaturen for Kvalitet og Udvikling skal medvirke til at styrke anklagemyndighedens fokus på at sikre og udvikle kvaliteten i den samlede straffesagskæde. Advokaturen har bl.a. til opgave at tage mere generelle og tværgående initiativer, der kan øge kvaliteten i anklagemyndigheden og politikredsen som helhed. Der er fokus på kvalitet fra begyndelsen af sagsbehandlingen og dermed en samlet indsats mellem politidelen og anklagemyndigheden. Den administrative sektion hører under denne advokatur. Organisationsdiagram MIDT- OG VESTS Politidirektør Anklagemyndighed Politi Administrativ stab Kvalitet og udvikling Specielle straffesager Almene straffesager Administrativ enhed 20

22 Sagens gang - LEAN projekt I foråret indledte lokalpolitiet i Roskilde et effektiviseringsprojekt under navnet Sagens gang. Projektet handler om at undersøge sagsbehandlingsprocessen fra anmeldelse til afgørelse i retten for at kunne optimere denne proces. Projektet handler også om at styrke den ledelsesmæssige prioritering af sagerne, herunder udvælge hvilke sager der skal arbejdes med her og nu, og hvilke sager der skal afvente evt. senere sagsbehandling. Politikredsen har i tråd med dette projekt i 2012 introduceret et nyt ledelsesværktøj, hvor hver enkelt sag, hvori der er rejst sigtelse men endnu ikke er rejst tiltale, kan følges i forhold til sagens placering og fremdrift. Projektet blev sat i gang i forlængelse af, at lokalpolitiets ledere havde gennemgået en driftslederuddannelse i Efter evaluering af projektet i Roskilde er projektet udrullet til Lokalpolitiet i Holbæk/Nykøbing Sjælland, Kalundborg, Ringsted og Køge. Det forventes implementeret i Karlslunde i første halvår Evalueringen har vist, at der er kommet bedre styr på sagsbeholdningen og øget opmærksomhed på kvalitet og tidsfrister i sagerne. Denne udvikling er fortsat i takt med, at projektet er udrullet på de forskellige lokalstationer, og har givet tid til øvrige opgaver. Den aktuelle sagsbeholdning i lokalpolitiet er ca. 40 % mindre end 1. januar Aktivitetsbaseret økonomistyring Dansk politi tog i 2013 for alvor hul på arbejdet med aktivitetsbaseret økonomistyring eller ABC, som det oftest betegnes. Målet med ABC er at få et reelt overblik over, hvad politiets aktiviteter koster. Hvad koster et indbrud? Hvad koster en fodboldkamp? Hvad koster den forebyggende indsats? osv. På sigt vil det give et bedre styringsgrundlag, når politiet kan vise, hvad ting koster, og dermed bedre prioritere ved enten at lave mindre af noget andet eller eventuelt få tilført ekstra ressourcer til en øget indsats. I 2013 var fokus primært på at få etableret forudsætningerne for egentlig anvendelse af ABC. Konteringsdimensioner blev ændret, nyt budgetstyringssystem blev taget i brug, og afrapporteringen til Rigspolitiet blev øget. Selv om det ikke er blevet implementeret som beslutningsgrundlag i 2013, øgede det bevidstheden om koblingen af ressourceforbrug, uanset om det er timer eller kroner, med kredsens resultater i form af anmeldelser, sigtelser og tiltaler, som på sigt vil styrke politikredsens evne til at træffe de rigtige beslutninger. 21

23 Effektiv økonomistyring Arbejdet med effektivisering og optimering i Midt- og Vestsjællands Politi er fortsat i Der har været fokus på bedre styring, bl.a. en ambitiøs dagsorden vedr. aktivitetsbaseret ressourcestyring, centralisering af opgaver, hvor hele IT-supporten er blevet samlet i Rigspolitiet, samt outsourcing, hvor Facility Management konceptet er blevet fuldt udrullet, og opgaverne varetages af en ekstern leverandør, COOR. Kredsens bevilling var i 2013 ca. 428 mio. kr., en forøgelse på ca. 24 mio. kr. i forhold til Dette skyldes, at Midt- og Vestsjællands Politi i 2013 fik decentralt budgetansvar for strafferetsplejemidlerne, som dækker sagsrelaterede udgifter som telefonaflytninger DNA-test og andre retsmedicinske ydelser, alle udgifter der tidligere blev betalt fra centralt hold. De tilførte strafferetsplejemidler var på samlet 33,8 mio. kr., hvorved det underliggende bevillingsfald i Midt- og Vestsjællands Politi fra 2012 til 2013 var på ca. 9,8 mio. kr. Af den samlede bevilling udgjorde lønbevillingen, som dækker løn, pension, merarbejde, særlige ydelser mv., ca. 338 mio. kr., hvilket svarer til ca. 79 pct. af politikredsens samlede bevilling. Driftsbevillingen udgjorde ca. 16 pct. af den samlede bevilling, hvilket svarer til ca. 67 mio. kr. og dækker - som noget nyt - strafferetsplejemidlerne, samt fortsat bl.a. køretøjer, bygningsvedligeholdelse, udrustning og uniformering, IT- og teleydelser og indkøb. Huslejebevillingen var på ca. 23 mio. kr. og udgjorde de sidste 5 pct. af den samlede bevilling. Midt- og Vestsjælland Politi havde i 2013 et samlet overskud på 26,2 mio. kr., hvoraf det overførte overskud fra 2012 var på 19,3 mio. kr. Derfor var overskuddet for budgetår 2013 isoleret set ca. 6,9 mio. kr. svarende til 1,6 pct. af den samlede bevilling. Arbejdsmiljø og sygefravær I 2013 fortsatte arbejdet med at sikre sammenhæng mellem arbejdsmiljø, sygefravær og trivsel. Arbejdstilsynet aflagde i løbet af året fem anmeldte tilsynsbesøg på forskellige lokaliteter i politikredsen, ligesom Rigspolitiets arbejdsmiljøsektion aflagde kredsen et besøg. Generelt kunne det konstateres, at arbejdsmiljøet på tværs af kredsen var tilfredsstillende. Sygefraværet i Midt- og Vestsjællands Politi faldt i 2013 til 7,4 dage i gennemsnit pr. medarbejder fra 8,0 i 2012, hvilket ligger under politikredsens udmeldte mål på 7,75 dage i gennemsnit pr. medarbejder. Faldet udtrykker en god tendens, og politikredsen vil fortsat arbejde med tiltag, der kan nedbringe sygefraværet yderligere. 22

24 Politianalyser Dansk politi iværksatte i 2012 en analyse af muligheden for at etablere et eller flere opgavefællesskaber på våben- tilladelses- og kørekortområdet. Formålet med analysen var at skabe et grundlag for at træffe beslutning om, hvilke sagsområder der kunne samles i et eller flere opgavefællesskaber, samt at analysere muligheder for kvalitetsløft og økonomiske potentialer herved. Rigspolitichefen traf i april 2013 beslutning om at følge anbefalingen i rapporten, hvorefter en stor del af de administrative opgaver skulle samles i et eller flere opgavefællesskaber. I juni 2013 blev det besluttet at etablere to administrative opgavefællesskaber, der blev placeret i henholdsvis Midt- og Vestjyllands politikreds og i Københavns Vestegns politikreds. For Midt- og Vestsjællands politikreds betyder det blandt andet, at en stor del af opgaverne på våben-, tilladelses- og kørekortområdet overgår til Administrativt Center Øst pr. 1. oktober 2014, og at den administrative håndtering af politikredsens ATK-sager overgår til centeret den 1. januar ACØ Lederseminar I marts 2013 blev et fælles to-dages lederseminar for den samlede gruppe af ledere på tværs af chargeniveauer og søjler afholdt med fokus på en række aktuelle ledelsesudfordringer knyttet til emnet motivation. Politidirektøren indledte seminaret med et oplæg med fokus på aktuelle udviklingstendenser og -udfordringer i kredsen - ikke mindst set i lyset af Lederreform 2.0 og beslutningen om at implementere Leadership Pipeline i dansk politi. Lederne deltog derudover blandt andet i en faciliteret gennemspilning af Etik på Spil; politiets fælles værktøj til italesættelse af etiske dilemmaer i tjenesten, hvor en række etiske spørgsmål blev sat på dagsordenen og drøftet i tværfaglige grupper. Forsker og foredragsholder Helle Hein var inviteret til at give oplæg under overskriften Primadonnaledelse. Foredraget satte på tankevækkende vis spot på de nuancer i ledelsesopgaven, som følger af de forskellige motivationsfaktorer, der driver medarbejderne. Ligesom definitionen af begrebet anerkendende ledelse blev udfordret og udvidet med perspektiver på medarbejdernes meget forskelligartede behov for ledelsesmæssig opmærksomhed og anerkendelse. 23