Statusskema for tilskudshavere under programkomiteen for bæredygtig energi og miljø
|
|
- Emil Andreas Hedegaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Statusskema for tilskudshavere under programkomiteen for bæredygtig energi og miljø Skemaet sendes elektronisk i word-kompatibelt format til: enmi@fi.dk Bevillingsmodtager Professor Eigil Kaas, DSF-sagsnr Status pr ] Projektansvarlig institution Niels Bohr Instituttet, KU (NBI/KU) Projektperiode til Øvrige deltagere Danmarks Meteorologiske Institut (DMI). Århus Universitet, Danmarks Miljøundersøgelser (DMU/AU). Syddansk Universitet, Statens Institut for Folkesundhed (SIF/SDU) RISØ DTU, Nationallaboratoriet for Bæredygtig Energi (RISØ) Syddansk Universitet CAST (CAST/SDU) Århus Universitet, Institut for Folkesundhed (AU) Yderligere information Totalbudget kr. DSF-bevilling kr. Egenfinansiering kr. Øvrig finansiering 0 kr. Kort præsentation af projektet - NB: benyt kun plads som angivet i feltet nedenfor Fremtidens energipolitik må baseres på et væld af forskellige muligheder. Udfordringen er, hvad der bedst kan betale sig, når der skal investeres i fremtidens danske energiforsyning. Indirekte udgifter til sydom og tab af naturværdier som følge af luftforurening ser ud til at udgøre væsentlige omkostninger, der også må tages højde for. Ideen i CEEH er på basis af en række mulige scenarier for økonomisk og demografisk udvikling at opstille og anvende et modelsystem, der kan producere prognoser for Danmarks energiproduktion, således at de samlede omkostninger minimeres. Til denne optimering vil vi på den mest nøjagtige måde forsøge at medregne såvel direkte som indirekte udgifter i forbindelse med energiproduktion og udnyttelse. Der er altså tale om, at vi opstiller et beslutningsstøttesystem for investeringer og planlægning i fremtidens energisystemer. Vekselvirkninger med energisystemer i landene omkring Danmark vil indgå ligesom det sikres, at de optimeringer der opnås overholdninger internationale aftaler for udslip af forurenende stoffer samt drivhusgasser. De direkte omkostninger omfatter typisk forventede udgifter til køb brændstof, der i høj grad styres af den globale økonomiske udvikling i scenarierne. Direkte omkostninger omfatter også udgifter til løbende vedligeholdelse og opbygning af energisystemer. De indirekte omkostninger også kaldet eksternaliteter er omkostningerne som skyldes de energiformer, man anvender. I CEEH fokuseres på eksternaliteter inden for miljø og helbred. De fleste ved, at luftbåren forurening kan have skadelige virkninger både på naturen omkring os og på menneskers helbred. Den vanskelige prisfastsættelse af disse omkostninger er en del af arbejdet i CEEH. Det bemærkes, at der også vil blive anvendt en klimapris pr kilo kuldioxid, der udsendes til atmosfæren i forbindelse med afbrænding af fossile brændstoffer. Alle væsentlige energikilder indgår i CEEH-optimeringen (kul, olie, gas, vindkraft, vandkraft, solenergi, atomkraft mv.). Ligeledes indregnes effekterne af udnyttelsen af energien i de væsentlige sektorer som transport (bil, bus, lastbil, fly, tog, dansk skibstrafik, cykel), industriproduktion, boligopvarmning og airconditionering. Første trin i arbejdet er at opsætte et demonstrationsfasesystem, hvor eksisterende software og data fra en række forskellige fagområder sættes sammen. På basis heraf sammensættes i andet trin det endelige system ud fra de udviklinger, der er foretaget i første trin. Side 1 af 5
2 Status af projektet - NB: benyt kun plads som angivet i feltet nedenfor Arbejdet i det andet år af CEEH har koncentreret sig om at færdiggøre det såkaldte demonstrationsfasesystem. Dette system inkluderer sammenkobling af de forskellige byggeklodser, dvs. modelsystemer inden for CEEH. Det var fra starten planlagt at Balmorel modellen, der er en energisystemoptimeringsmodel, skulle udgøre kernen omkring hvilken vi i CEEH optimerer energisystemerne, således at de totale omkostninger minimeres. Det var desuden besluttet, at vi skulle bruge det såkaldte EVA (Economic Valuation of Air pollution) system udviklet ved DMU som metode og teknisk udgangspunkt for beregning af de eksterne omkostninger, der skal bruges som input til Balmorel. Årets aktiviteter Demonstrationsfaseversionen af CEEH modelsystemet er nu færdigudviklet, og det er blevet kørt med henblik på simple følsomhedstests for basisåret Dette system omfatter kun optimering af el- og varmeproduktion. Der indgår således endnu ikke nogen form for trafik eller helt lokal boligopvarmning i selve systemoptimeringen, selv om beregning af de isolerede omkostningerne i forbindelse med de fleste emissionskilder, altså også fra fx trafik, kan gennemføres. I demo versionen har vi benyttet WEO2007 brændstofpriser. Disse priser har stor indflydelse på, hvad der bedst kan betale sig, fx nye kulfyrede kraftværker eller vindmøller. Med WEO2007 priserne er de eksterne helbredsomkostninger samt selv moderate CO2 globale klimaomkostninger ofte udslagsgivende for, hvad der bedst kan betale sig. Årets resultater De første modelresultater blev præsenteret på IARU International Scientific Congress on Climate Change i København den marts Dele af resultaterne har vakt opsigt i pressen og har været beskrevet i en artikel i Jyllands Posten den 23/ Desuden har de været beskrevet i P1-morgen og radioaviser samme dag. De resultater, der blev ført frem i pressen var desværre kun et enkelt delresultat fra selve omkostningsberegningen (der altså p.t. ikke indgår i optimeringen): helbredsomkostningerne fra al international skibstrafik i hele Nordsøen og hele Østersøen er tilsammen markant større end omkostningerne som skyldes samtlige danske emissioner fra landtrafik og kraftværker. Når det gælder optimering af centrale/decentrale el og kraft/varme anlæg i de nordiske lande, hvori der indlægges de relaterede eksterne omkostninger, viser demonstrationsfasesystemet bl.a., at : Kraft/varmeværker baseret på biobrændsel er alt for dyre, især på grund af høje brændselspriser og sekundært på grund af ret høje eksternalitetsomkostninger fra luftforurening. Med WEO2007 brændstofpriser er det netop eksternalitetsomkostninger, der gør at vindkraft ofte udkonkurrerer traditionelle kulfyrede kraftværker og kulfyrede kraftværker med lagring af CO2 i undergrunden. Selv en relativt moderat global klimaomkostningspris på 10 eller 25 Euro per ton emitteret CO2 medfører at vindkraft bliver særdeles attraktivt især i kombination med omfattende udbygning af centrale varmepumpeanlæg så elkraften kan udnyttes økonomisk optimalt også på tidspunkter, hvor det blæser meget og/eller hvor der er lille el-forbrug (om natten). Desuden virker varmepumpeanlæg stabiliserende på elsystemerne. Set integreret over hele Norden, vil der fortsat være god økonomi i ikke at udfase atomkraft i Sverige og Finland. Der er dog ikke taget højde for risikovurdering og relaterede omkostninger ved atomuheld. Plan Planen for det og de kommende år er at udbygge demo-systemet til et fuldt integreret CEEH-system, der omfatter optimering af alle væsentlige energisystemer i hele det nordiske og tyske område. Dette arbejde vil inkludere forbedringer og udbygninger i alle dele CEEH systemet, fx indførsel af et forbrugsmodul og et trafikmodul (fx: Hvilke transportmidler er alt i alt billigst?) i Balmorel, forbedrede simuleringer af transport og kemisk udvikling af luftforurening, nye og forbedrede beregninger af helbredsomkostninger i forbindelse med luftforureningen og indførsel af nye teknikker til optimering af det samlede energisystem. Side 2 af 5
3 Ikke til offentliggørelse Projektets fremdrift i forhold til projektplan (inklusive evt. økonomiske ændringer) [Her gives en kort status for projektets fremdrift. Har der ingen fremdrift været skal dette begrundes. Der skal kommenteres konkret på tidsplan, budget og milepæle, og der skal redegøres for eventuelle afvigelser med konsekvenser for projektets økonomi eller varighed i forhold til det i bevillingen fastlagte.] Der er nu fin fremdrift i CEEH efter en noget vanskelig start det første år. Da vi har et ganske stort antal milepæle er der ikke plads til her at liste dem alle, men det kan bemærkes, at vi efter at have været meget bagud i 2007 i forhold til vores selvdefinerede arbejdsplan i 2007, har der i 2008 været har væsentlig færre hængepartier. Dette hænger til dels sammen med at vi har fået ansat mere personale, hvilket var meget svært i Såfremt det har interesse, har vi udarbejdet et selvstændigt mere detaljeret dokument, hvori status for alle arbejdspakker og milepæle i 2008 er diskuteret. Dette dokument omfatter også en plan for De vigtigste hovedresultat, nemlig opsætning af CEEH demonstrationssystemet, er blevet gennemført tilfredsstillende, og der er opnået ganske interessante resultater. Der arbejdes nu på en artikel, der beskriver disse. Med henvisning til nævnte mere detaljerede dokument kan kort sammenfattes vedr. milepæle: WP1: Milepælen vedr. et færdigt teknologikatalog er urealistisk. Der vil være behov for løbende at opdatere dette i hele CEEHs løbetid. Baseline systemet (det samme som demonstrationsfasesystem) er endnu ikke fuldt dokumenteret i form af artikel. Dette overføres som milepæl til WP2: Næsten alt planlagt er nået til tiden. Dog er sammenligning af resultater fra DMI s luftforureningsmodel med modellen fra DMU blevet forsinket på grund af personalemangel ved DMI. Dette problem er nu løst, og derfor kan DMI meget snart færdiggøre simuleringer, hvori der benyttes randbetingelser for luftforurening fra DMU s DEHM system. WP3 og WP4: To milepæle vedr. evaluering af de vigtigste dose-response estimater er endnu ikke færdiggjort. I første omgang baseres beregninger derfor på de eksisterende dosis-response funktioner i EVA-systemet. WP5: Hovedparten af indsatsen er efter planerne endnu ikke færdige. Pt. er arbejdet på sporet WP6: Går efter planen. WP7: Det bemærkes at Mikael Schou Andersen erstatter Jesper Christensen (begge DMU/AU) i bestyrelsen. Desuden bemærkes, at den planlagte sommerskole udskydes til sommeren 2010 og CEEH konferencen udskydes fra september 2009 til januar Planlagte næste skridt set i sammenhæng med projektets faglige milepæle [Der skal redegøres for planlagte aktiviteter set i sammenhæng med de faglige milepæle] Tallet i parentes henviser til nummeret på milepælen i statusrapporten for WP1 1. Teknologikataloget vil blive opdateret kontinuerligt (1-2-a) 2. Der vil blive udarbejdet en strategi for inkludering af fremtidige skibsemissioner i de anvendte emissionsscenarier (1-2-b) 3. Der vil blive udviklet en ny metode for dataudveksling mellem Balmorel og DEHM Side 3 af 5
4 4. Baseline modelleringssystemet vil blive endeligt dokumenteret. (1-2-d) Efter 2009 lukker WP1 ned, og alle fremtidige aktiviteter vedrørende modellering og modeludvikling fortsættes i WP5. WP2 1. Forbedring af mass closure i DEHM ved hjælp af sekundære organiske partikler 2. Vejledning af Ph.D. studerende Ayoe Buus Hansen (Integration of the Eulerian and Lagrangian approaches for high resolution air pollution modelling using dynamical downscaling). 3. Implementering og test af et nyt advektionsskema (traditionelt semi-lagrangesk eller LMCSL) i DEHM (2-2-f) 4. Yderligere arbejde med implementering af MEGAN modellen som opdatering af emissionsmodulet for naturligt emitterede isoprener og terpener WP3 1. Gennemgå og publicere en artikel om helbredseffekter relateret til partikler i Danmark (3.2) 2. Færdiggøre evalueringen af de vigtigste dosis-respons estimater til brug for CEEH modelleringen (3.7) 3. Identificere og anvende andre informationskilder vedrørende de vigtigste dosis-respons estimater og sammenligne med estimater opnået i CEEH. (3.6) 4. Etablere og teste den toksikologiske model med udstødningsrelaterede partikler (3.5) WP4 1. Videreudvikling af de teoretiske koncepter, metoder og empirisk praksis med henblik på udvikling af sundhedsomkostninger og socioøkonomiske produktionstab relateret til forskellige sygdomme relevante i tilknytning til luftforurening. 2. Estimering af kvalitetsjusterede leveår for udvalgte sygdomme og patientgrupper 3. Etablering af en empirisk basis for værdisætning af ikke-sundhedsrelaterede ressourcer, bla. gennem planlægning af en befolkningsundersøgelse. 4. Udarbejdelse af en review artikel om Health Impact Assessment modeller. 5. Opstilling af modelskelet til en Health Impact Assessment model. 6. Udarbejdelse af rutiner til beregning af overgangssandsynligheder WP5 1. Afrapportering af et integrerede CEEH modelsystem og definition af dataudveksling mellem modeller og moduler, en kort udgave udgives som artikel 2. Udvidelse af energisystem modellen Balmorel til at inkludere sundhedsomkostninger i optimeringen af det fremtidige energisystem 3. Kørsler med det integrerede CEEH modelsystem med henblik på simple optimeringstest 4. Rapport om metoderne til modellering af følsomhed, risiko/effekt minimering og optimeringsstudier 5. Test kørsler med en adjoint model med henblik på optimering af placering og parametre for nye Side 4 af 5
5 kraftværker. WP6 1. Færdiggørelse af artiklen "Assessment of health-cost externalities of air pollution at the national level using the EVA modelsystem 2. Videreudvikling af EVA systemet 3. Modelkørsler med DEHM - inklusive scenarier for forskellige emissionssektorer og fremtidige energi og emissionsscenarier baseret på IPCC. 4. Artikel om sammenhængen mellem klima og luftforurening (Indenfor Ph.D. studiet "Climate change impacts on air pollution levels in the northern hemisphere". WP7 1. CEEH konferencen januar 2010 skal være indkaldt og færdigorganiseret senest 1/ Organisering af det årlige CEEH møde senest den 1/ Der skal senest 1/ udsendes invitationer til CEEH sommerskolen Der skal afholdes mindst 4 bestyrelsesmøder og et Interessentforum i Side 5 af 5
Midtvejsrapport Udarbejdet den 1/10 2009 til Forsknings- og Innovationsstyrelsen
Midtvejsrapport Udarbejdet den 1/10 2009 til Forsknings- og Innovationsstyrelsen Introduktion og baggrund Dansk energipolitik baseres på en lang række informationer omfattende kombinerede hensyn til omkostninger,
Læs mereStatusskema for tilskudshavere under programkomiteen for bæredygtig energi og miljø
Statusskema for tilskudshavere under programkomiteen for bæredygtig energi og miljø Skemaet sendes elektronisk i word-kompatibelt format til: enmi@fi.dk Bevillingsmodtager Professor Eigil Kaas, DSF-sagsnr.
Læs mereStatusskema for tilskudshavere under Programkomiteen for Bæredygtig Energi og Miljø
Statusskema for tilskudshavere under Programkomiteen for Bæredygtig Energi og Miljø Skemaet sendes elektronisk i word-kompatibelt format til: enmi@fi.dk Projektets akronym og titel på dansk: CEEH, Center
Læs mereNotat om helbredsvirkninger mv. ved mindre udledning af NOx fra dansk område som følge af forhøjelse af NOx afgiften med 19,8 kr.
Skatteudvalget 2011-12 L 32, endeligt svar på spørgsmål 4 Offentligt Notat J.nr. 2011-231-0051 Notat om helbredsvirkninger mv. ved mindre udledning af NOx fra dansk område som følge af forhøjelse af NOx
Læs mereVE Outlook PERSPEKTIVER FOR DEN VEDVARENDE ENERGI MOD JANUAR Resumé af Dansk Energis analyse
14. december 2017 Perspektiver for den vedvarende energi mod 2035 VE Outlook Side 1 PERSPEKTIVER FOR DEN VEDVARENDE ENERGI MOD 2035 5. JANUAR 2018 VE Outlook Resumé af Dansk Energis analyse 14. december
Læs mereTNS Gallup - Public Tema: Klima og energi 13. november 2008. Public
TNS Gallup - Public Tema: Klima og energi. november 00 Public Metode Feltperiode:.. november 00 Målgruppe: borgere landet over på år og derover Metode: G@llupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse:.
Læs mereDen nationale opgørelse af emissioner fra træfyring i husholdninger
Den nationale opgørelse af emissioner fra træfyring i husholdninger Fagligt seminar Teknologisk Institut Marlene Plejdrup & Ole-Kenneth Nielsen Institut for Miljøvidenskab DCE Nationalt Center for Miljø
Læs mereRen luft til danskerne
Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,
Læs mereHvad er de samfundsøkonomiske omkostninger ved landbrugets ammoniakudledning?
Hvad er de samfundsøkonomiske omkostninger ved landbrugets ammoniakudledning? Jørgen Brandt, Professor & Sektionsleder Institut for Miljøvidenskab & DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Aarhus University
Læs mereHYSCENE. - Environmental and Health Impact Assessment of Scenarios for Renewable Energy Systems with Hydrogen
HYSCENE - Environmental and Health Impact Assessment of Scenarios for Renewable Energy Systems with Hydrogen Lise Marie Frohn, Henrik Skov, Jesper Christensen, Jørgen Brandt, Kenneth Karlsson, Kaj Jørgensen,
Læs mere2014 monitoreringsrapport
2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret
Læs mereInvestér i produktion af grøn energi
Investér i produktion af grøn energi EWII, European WInd Investment A/S, er din mulighed for at investere direkte i produktion af grøn energi og blive medejer af et vindenergiselskab. Alle kan blive aktionærer
Læs mereGassens rolle på kort og lang sigt. Torben Brabo, Gasdivisionsdirektør, Energinet.dk
Gassens rolle på kort og lang sigt Torben Brabo, Gasdivisionsdirektør, Energinet.dk Gassystemets rolle fra 2012 til 2050 Energiaftale 2012 Klimalov 2013 Lov om transport 2013 Gasinfrastrukturens rolle
Læs mereEnergistyrelsens fremskrivning af elpriser. Jakob Stenby Lundsager, Energistyrelsen Temadag om elprisudviklingen 21.10.2015
Energistyrelsens fremskrivning af elpriser Jakob Stenby Lundsager, Energistyrelsen Temadag om elprisudviklingen 21.10.2015 Indhold Hvad er en basisfremskrivning? Hvordan beregnes elprisen i basisfremskrivningen?
Læs mereCO 2 opgørelse 2015 for Svendborg Kommune (geografisk niveau)
CO 2 opgørelse 215 for Svendborg Kommune (geografisk niveau) Indhold Indledning...1 Værktøjet har betastatus...1 Samlet CO2 udledning...2 Andel af vedvarende energi (VE)...2 Energi...3 Transport...4 Landbrug...6
Læs mereIntegreret energisystem Elevvejledning
Integreret energisystem Elevvejledning Baggrund Klodens klima påvirkes af mange faktorer. For at kunne erstatte energiforsyningen fra fossile brændsler som kul, olie og naturgas, skal der bruges vedvarende
Læs mereFremtidens gasanvendelse i fjernvarmesektoren
Fremtidens gasanvendelse i fjernvarmesektoren Jan de Wit og Jan Jensen, Dansk Gasteknisk Center Webartikel, GASenergi, 4. januar 2018 Baggrund Dansk Fjernvarme publicerede i slutningen af 2016 resultatet
Læs mereEnergiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed
Energiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed Energiregnskabet er for 5. gang blevet til i samarbejde med Region Midtjylland. Alle andre kommuner i regionen har fået lignende
Læs mereGlobale og regionale klimaforandringer i nutid og fremtid - årsager og virkninger?
Globale og regionale klimaforandringer i nutid og fremtid - årsager og virkninger? Eigil Kaas Niels Bohr Institutet Københavns Universitet 1 HVAD ER DRIVHUSEFFEKTEN? 2 3 Drivhusgasser: H 2 O, CO 2, CH
Læs mereBæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter,
Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 8000 Mængdeindeks 7000 6000 5000 4000
Læs mereSkibstrafikkens betydning for luftkvaliteten i Danmark og det øvrige Europa
Skibstrafikkens betydning for luftkvaliteten i Danmark og det øvrige Europa Thomas Ellermann, Jesper Christensen og Finn Palmgren Afdeling for Atmosfærisk Miljø Overblik Luftforurening fra skibe og cyklus
Læs mereÅrlig statusrapport 2015
Årlig statusrapport 2015 Vattenfall Vindkraft A/S Dokument nr. 18400802 06. september 2016 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger... 1 2. Præsentation af Vattenfall Vindkraft A/S... 1 3. Miljøpolitik
Læs mereCO 2 opgørelse 2015 for Svendborg Kommune (geografisk niveau)
CO 2 opgørelse 215 for Svendborg Kommune (geografisk niveau) Værktøjet Energi og CO 2 regnskabet er udviklet af Energistyrelsen i samarbejde med KL og Realdania. Opgørelsen findes på https://sparenergi.dk/offentlig/vaerktoejer/energi
Læs mereFutureGas - anvendelse og integration af gasser i fremtidens energisystem. Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen
FutureGas - anvendelse og integration af gasser i fremtidens energisystem Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen Klima Globale drivhusgasemissioner COP21 The Emissions GAP Report 2015 Kilde:
Læs mereStatusskema for tilskudshavere under Programkomiteen for Bæredygtig Energi og Miljø
Statusskema for tilskudshavere under Programkomiteen for Bæredygtig Energi og Miljø Skemaet sendes elektronisk i word-kompatibelt format til: enmi@fi.dk Projektets akronym og titel på dansk: Projektets
Læs mereUdfordringer for dansk klimapolitik frem mod 2030
Udfordringer for dansk klimapolitik frem mod 2030 Af professor Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut, Københavns Universitet Formand for Klimarådet Indlæg på Gastekniske Dage den 24. maj 2017 Dagsorden
Læs mereTeknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem
Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem Baseret på resultater udarbejdet af projektets Arbejdsgruppe fremlagt af Poul Erik Morthorst, Risø - DTU Teknologirådets scenarier for energisystemet
Læs mereAnnual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014
Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Status Klimamål og emissioner Energiproduktion- og forbrug Transportsektoren Landbrug og arealanvendelse Drivhusgasudledning og klimamål
Læs mereHvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue
Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem 1 Centrale målsætninger i Energiaftalen 22-3-2012 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990
Læs mereENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION
ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7
Læs mereEnergiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner
Energiteknologi Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: Forløbet Energiteknologi er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, og det bygger på viden fra forløbet Energi. Forløbet hænger tæt
Læs mereGrønt Regnskab 2010 Ressourceforbrug på kommunens ejendomme i 2010
Grønt Regnskab 2010 Ressourceforbrug på kommunens ejendomme i 2010 Grønt Regnskab 2010 Indledning Det grønne regnskab 2010 for Greve Kommune præsenterer ressourceforbruget i bygninger, der administreres
Læs mereMiljødeklaration 2016 for fjernvarme i Hovedstadsområdet
Miljødeklaration 2016 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2017 Miljødeklaration 2016 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme
Læs mereEnergiproduktion og energiforbrug
OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker
Læs mereTillæg til resultatkontrakt Vedrørende Erhvervsudvikling indenfor biomasse til energi Journalnummer: 1-33-76-24-3-10
Tillæg til resultatkontrakt Vedrørende Erhvervsudvikling indenfor biomasse til energi Journalnummer: 1-33-76-24-3-10 Projektets titel På vej mod methansamfundet? - anvendelse af brint til opgradering af
Læs mereElopgraderet biogas i fremtidens energisystem
Elopgraderet biogas i fremtidens energisystem Biogas2020 KulturCenter Limfjord Skive. 8 november 2017 Hans Henrik Lindboe og Karsten Hedegaard, Ea Energianalyse 1 Formål At undersøge perspektiverne for
Læs mereBæredygtighed i dansk energiforsyning
Kunstmuseet Arken, torsdag d. 15. marts 2007 WEC-konference: Den Nye Danske Energioffensiv Michael Madsen Civilingeniørstuderende Aalborg Universitet Esbjerg Esbjerg Tekniske Institut Niels Bohrs Vej 8,
Læs mereForbedring af efterføderteknologier til energibesparelse i jernstøberier
Slutrapport for projekt: Forbedring af efterføderteknologier til energibesparelse i jernstøberier Niels Skat Tiedje DTU Mekanik 29. august 2014 Indhold Indhold... 2 Introduktion og mål... 3 Del 1: anvendelse
Læs mereVarmepumpefabrikantforeningen
Det Energipolitiske Udvalg 2007-08 (2. samling) EPU alm. del Bilag 104 Offentligt Varmepumpefabrikantforeningen Foreningens formål er at samle fabrikanter af varmepumpeanlæg med henblik på at koordinere
Læs mereStatus og orientering Energi på Tværs
Status og orientering Energi på Tværs KTC 27.02.2015 Energi på Tværs skal At finde svar på, hvordan regionen bedst muligt kan bane vejen for en omstilling af energi- og transportsystemet: Udarbejde en
Læs mereunderstøtte Herning Kommunes planer
Hvordan mere biogasproduktion kan understøtte Herning Kommunes planer på klima, energi- og miljøområdet Disposition Hvorfor taler vi så meget om vejret? Herning Kommunes klimaplan - landbrug Varmeforsyning
Læs mereForeningen af Bæredygtige byer og bygninger 16. juni 2009. CO2 Beregneren
Anne Mette R. von Benzon Forretningschef, klima Vand og Miljø COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Århus C Telefon 8739 6600 Direkte 8739 6693 Mobil 2469 6693 E-mail anb@cowi.dk http://www.cowi.dk Foreningen
Læs mereBorgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020. Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000
Borgmesterpagten Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020 Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 1 Forside: Døvehøjskolen Castberggaard har udskiftet oliefyret med solceller og varmepumper;
Læs mereScenarier for Danmarks el- og fjernvarmesystem 2020
Scenarier for Danmarks el- og fjernvarmesystem 2020 Analyse nr. 3 28. september 2012 Resume Analysen kaster lys over konsekvenserne for Danmarks el- og fjernvarmesystemer af udviklingen i det nordeuropæiske
Læs mereSamsø Kommune, klimaregnskab 2014.
Samsø Kommune, klimaregnskab 214. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 214. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen
Læs mereFremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv
Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.
Læs mere1. Workshop. Fossilfri fremtid og Lokaløkonomisk effekt ved vindmøller. Morsø Kommune mors.dk
1. Workshop Morsø Kommune Fossilfri fremtid og Lokaløkonomisk effekt ved vindmøller Program: Kl. 17 Velkomst ved Morsø Kommune. Kaffe, te og brød Kl. 17.10 Oplæg Fremtidens energisystem og Vindmøller Karl
Læs mereKommissorium for Temagruppe 2: Energiproduktion
Kommissorium for Temagruppe 2: Energiproduktion 1. Motivation/baggrund for temagruppens arbejde Region Hovedstaden har som politisk målsætning at gøre den regionale energisektor fossilfri i 2035 og tilsvarende
Læs mereCO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed
2016 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed Natur og Klima Svendborgvej 135 Sagsnr. 17/14850 5762 V. Skerninge Udgivet september 2017 CO 2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2016
Læs mereEt balanceret energisystem
Et balanceret energisystem Partnerskabets årsdag Københavns Rådhus, 18. April 2012 Forskningskoordinator Inger Pihl Byriel ipb@energinet.dk Fra Vores Energi til Energiaftale 22. marts 2012 Energiaftalen:
Læs mereEnergiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland. Jørgen Olesen
Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland Jørgen Olesen Dagsorden Udfordringer for energiforsyningen Hvorfor udarbejde kommunale energiregnskaber? Hvilke data bygger regnskaberne på? Hvor nøjagtige
Læs mereNotat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter i en dansk klimalov. Kim Ejlertsen og Palle Bendsen
Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter 2012-2050 i en dansk klimalov Kim Ejlertsen og Palle Bendsen NOAH Energi og Klima, 3. december 2011 Vores forslag til reduktionsmål i en dansk klimalov
Læs mereRenewable energy in the transport sector using biofuels as energy carriers
Renewable energy in the transport sector using biofuels as energy carriers Biobrændstof til transport miljøbelastning, sundhedseffekter og velfærdsøkonomi Pia Frederiksen Afdeling for systemanalyse Danmarks
Læs mereKLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014
KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014 Foto Marianne Diers Regnskab udarbejdet af Odsherred Kommune 2015 Indhold KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014... 1 Foto Marianne Diers... 1 Regnskab udarbejdet af
Læs mereTre års efterslæb: Så meget forurener elbiler
Tre års efterslæb: Så meget forurener elbiler Produktionen af batterier til elbiler forurener så meget, at det tager adskillige år at indhente en tilsvarende dieselbil i CO 2 -regnskabet Kan du klare dig
Læs mereSTREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model. Christiansborg, 17. september 2007
STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model Christiansborg, 17. september 27 Arbejdsgruppe: Anders Kofoed-Wiuff, EA Energianalyse Jesper Werling, EA Energianalyse Peter Markussen,
Læs mereKlimakompasset. Standard beregning. Sådan laver du en CO 2. - beregning. (Scope 1 & 2)
Klimakompasset Sådan laver du en CO 2 - beregning Standard beregning (Scope 1 & 2) STANDARD REGNSKAB (SCOPE 1 + 2) UDVIDET REGNSKAB (SCOPE 1 + 2 + 3) SCOPE 1, 2 OG 3 AFLEDTE VÆRDIER CO2-BEREGNEREN OPRET
Læs mereHvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt
Hvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt (herunder køling, flytning fra stald til lager, separering og forbrænding) Sven G. Sommer Tekniske fakultet, Syddansk Universitet
Læs mereLuftkvalitetsvurdering af SCRT på bybusser i København
Trafikdage på Aalborg Universitet 22-23. august 20163 Luftkvalitetsvurdering af SCRT på bybusser i København Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Thomas Ellermann, Morten Winther, Aarhus Universitet,
Læs mereEnergiregnskab Skanderborg Kommune 2009
Energiregnskab Skanderborg Energiregnskab med CO2-udledning for hele Skanderborg Kommune, inklusive private og erhverv for 2009 er forelagt Miljø- og Planudvalget 6. juni 2011. Regnskabet er i lighed med
Læs mereVarmepumpefabrikantforeningen
Varmepumpefabrikantforeningen Foreningens formål er at samle fabrikanter af varmepumpeanlæg med henblik påat koordinere de enkelte fabrikanters branchemæssige og merkantile interesse, for herigennem at
Læs mereKAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN?
KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN? CITIES baner vejen for en fossilfri fremtid OK, vi indrømmer: 100% fossilfri bliver vi ikke i morgen. Men det er både tankevækkende og motiverende, at det i teorien
Læs mereVarmeplan Hovedstaden 3
Varmeplan 3 Hovedkonklusioner og resultater fra 2035- og perspektiv-scenarier 7. oktober 2014 Nina Holmboe, projektleder Formål med projektet Omstillingen til VE under hensyntagen til økonomi og forsyningssikkerhed
Læs mereKlima-undervisning på Lindebjerg skolen et oplæg. Asger Bech Abrahamsen 28 Oktober 2014
Klima-undervisning på Lindebjerg skolen et oplæg Asger Bech Abrahamsen 28 Oktober 2014 Baggrund for klimaudfordringen Det egentlige problem er hvor mange mennesker der er plads til på jorden (geografi).
Læs mereBetalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien
December 2011 Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Den planlagte betalingsring om København har en negativ samfundsøkonomisk virkning
Læs mereI Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg har Søren Egge Ramussen (EL) stillet ministeren følgende 2 samrådsspørgsmål G og H:
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18 EFK Alm.del Bilag 119 Offentligt Samråd i Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg den 11. januar 2018 vedr. udfasning af kul og udnyttelsen af dansk
Læs mereGreve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune
Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd 2009 For henvendelse vedrørende
Læs mereLÆRERVEJLEDNING KLIMASPIL AARHUS
LÆRERVEJLEDNING KLIMASPIL AARHUS Et spil, hvor klassen diskuterer energi, klima og politik og vælger, hvordan Aarhus når målet om at være CO2-neutral i 2030. KLIMASPIL 1 FORORD Med Klimaspil Aarhus kommer
Læs mereFølsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035. 1. Indledning. 2. Baggrund for følsomhederne. Til. 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord
Til Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord 1. Indledning Energinet.dk's centrale analyseforudsætninger er Energinet.dk's bedste bud på fremtidens elsystem
Læs mereKlima og diskontering
Klima og diskontering Kirsten Halsnæs Klimapolitik en særlig udfordring for diskontering Langsigtet problem knyttet til atmosfæriske drivhusgas koncentrationer med mere end 100 års levetid Usikkerheder
Læs mereBasisfremskrivning Fagligt arrangement i Energistyrelsen
Basisfremskrivning 2015 Fagligt arrangement i Energistyrelsen 20.01.2016 Side 1 Indhold Hvad er en basisfremskrivning? Hvilke forudsætninger indgår? Politiske tiltag Priser Modelsetup Hvad blev resultaterne?
Læs mereBrint til transport Planer & rammer 2012-2025
Brint til transport Planer & rammer 2012-2025 Oktober 2012 Planlægning af 2015+ markedsintroduktion Globale partnerskaber planlægger udrulning af biler og tankstationer Nordisk erklæring om markedsintroduktion
Læs mereVedtaget af Byrådet den 22. december Klimastrategi
Vedtaget af Byrådet den 22. december 2009 Klimastrategi 2 Indledning Viborg Kommune ønsker at forstærke sin indsats for forbedring af klimaudviklingen. Klimaet er under forandring, blandt andet kendetegnet
Læs mereEl- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission
08-05-2012 jw/al El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission Københavns Energi gennemfører i en række sammenhænge samfundsøkonomiske og miljømæssige vurderinger af forskellige forsyningsalternativer.
Læs mere1 Metode og modelgrundlag 1. 3 Prognoseforudsætninger 6. 4 Trafikberegninger 2025 og 2035 8. 5 Trafikarbejde og trafikantbesparelser 17
VEJDIREKTORATET TRAFIKBEREGNINGER FORUNDERSØGELSE AF RUTE 22 SLAGELSE-NÆSTVED ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk TEKNISK HOVEDRAPPORT
Læs mereEnergiscenarier for 2030
Energiscenarier for 2030 Niels Træholt Franck, Forskning og udvikling 30. november 2016. Dok 15/08958-162 1 Agenda Kort introduktion? Hvorfor lave scenarier? Tilblivelse af scenarierne De fire scenarier
Læs mereIndsats i Borgmesterpagten
Indsats i Borgmesterpagten Transporten i Roskilde Transporten Kort notat om udledning af drivhusgasser fra transporten i Roskilde RUC, Oktober 2017 Side 1 Transporten Kort notat om udledning af drivhusgasser
Læs mereSamsø Kommune, klimaregnskab 2016.
Samsø Kommune, klimaregnskab 2016. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 2016. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen
Læs merePerspektivscenarier i VPH3
Perspektivscenarier i VPH3 Jesper Werling, Ea Energianalyse VPH3 kommuneforum, 2. oktober 2013 VPH3 perspektivscenarier Formålet er at belyse forskellige fjernvarmestrategiers robusthed overfor udviklingsspor
Læs mereEmissioner fra skibstrafik i Danmark
Emissioner fra skibstrafik i Danmark Røggasemissioner fra skibsfart, før, nu og i fremtiden Skibsteknisk Selskab København, 15. november 2006 Morten Winther National Environmental Research Institute Department
Læs mereUdbygning med vind i Danmark
Udbygning med vind i Danmark Dato: 29-1-213 I 212 nåede vindkraft op på at levere mere end 1. GWh og dermed dække over 3 pct. af Danmarks elforbrug. Mængden af installeret vindkraft nåede også at passere
Læs mereSammentænkning af energisystemerne
Sammentænkning af energisystemerne Konference om energilagring Gigantium Aalborg, 11. oktober 2016 Hanne Storm Edlefsen, Afdelingsleder, Forskning og Udvikling, Energinet.dk Dok: 14/24552-18 11. okt. 2016
Læs mereDansk Sammenfatning Nov. 2010. A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis. McKinsey & Company:
Dansk Sammenfatning Nov. 2010 A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis McKinsey & Company: A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis Rapport baggrund En faktabaseret
Læs mereNaturgassens rolle i fremtidens energiforsyning
Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning Dansk Gas Forenings årsmøde Hotel Nyborg Strand, November 2007 Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse www.eaea.dk Disposition Naturgas i Danmark Udsyn til
Læs mereRapport fra Biogas Taskforce. Skive 12. juni 2014 Bodil Harder, projektleder, Energistyrelsen
Rapport fra Biogas Taskforce Skive 12. juni 2014 Bodil Harder, projektleder, Energistyrelsen Energiaftalen af 22. marts 2012: Biogas Taskforce skal undersøge og understøtte konkrete biogasprojekter med
Læs mereEvaluering af Biogas som Bæredygtig Energikilde til Masanga hospitalet
2008 Evaluering af Biogas som Bæredygtig Energikilde til Masanga hospitalet Lars Rønn Olsen DTU biosys Ingeniører Uden Grænser Udarbejdet for Masangas Venner Introduktion Som behovet for bæredygtig energi
Læs mereEnergforsyning koncepter & definitioner
Energforsyning koncepter & definitioner Energi og kraft Energi er evnen til at udføre et arbejde eller opvarme et stof. Energienhed: Kalorie (Cal), Joule (J), megajoule (MJ), kilowatttime (kwh), ton olieækvivalenter
Læs mereNordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg
Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg Rådmand Lasse P. N. Olsen, Miljø- og Energiforvaltningen, E-mail: lo-byraad@aalborg.dk Energiteknisk Gruppe - IDA Nord - 16. september 2015 Hvem
Læs mereCO 2 -regnskab. Svendborg Kommune ,05 Tons / Indbygger
CO 2 -regnskab Svendborg Kommune 2010 9,05 Tons / Indbygger 1 CO 2 -regnskabet 2010 Svendborg Byråd vedtog i 2008 en klimapolitik, hvori kommunen har besluttet at opstille mål for reduktionen af CO 2 -emissionen
Læs mereSkal vi satse på geotermisk varme? Med udsigt til at skaffe varme til den halve pris og en mere bæredygtig varmeproduktion
Skal vi satse på geotermisk varme? Med udsigt til at skaffe varme til den halve pris og en mere bæredygtig varmeproduktion Giv din mening til kende på Tønder Fjernvarmes generalforsamling den 7. september
Læs mereEr Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan
Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan November 2011 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin udledning af drivhusgasser
Læs mereModel for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006
Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 306 Offentligt Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006 Indledning og resume: I dette efterår skal der udformes
Læs mereEnergiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning
Energiforbrug og klimaforandringer Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.12.00. Målgruppe: Forløbet er for 3. klasse til 6. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler
Læs mereEksempel. * Titel. * Ejendom. * Formål og udfordring(er) * Løsning. * Filantropiske mål. * Formidling
Ansøgningsskema Alle obligatoriske felter er markeret med * Alle obligatoriske felter markeret med * skal udfyldes, før du kan indsende Vi ansøgningsskemaet. modtager kun ansøgninger Du har mulighed via
Læs mereReduktion af NH 3 -forureningen. Kåre Press-Kristensen Seniorrådgiver, luftkvalitet Det Økologiske Råd
Reduktion af NH 3 -forureningen Kåre Press-Kristensen Seniorrådgiver, luftkvalitet Det Økologiske Råd karp@env.dtu.dk Hvorfor? Landbrugets NH 3 -forurening skal reduceres: For at opfylde vores internationale
Læs mereStormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111
Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Miljø og Teknik Svendborg Kommune April 2011 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 1. Fremtidens permanente havstigning Den globale
Læs mereGRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010
GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Fakta om klima og energi
Læs mereKlimaet er tempereret og regnfuldt i N, og subtropisk ved Middelhavet.
Frankrig Opgave: I skal udarbejde en præsentation af jeres land, som I skal præsentere for de andre deltagere på øen Engia. Præsentationen skal max. tage 5 min. Opgaven skal indeholde følgende: 1. Præsentation
Læs mereMiljø og Teknik KLIMAREGNSKAB 2018
Miljø og Teknik KLIMAREGNSKAB 2018 1 INDHOLD Baggrund 3 Data, Behandling og Beregninger 4 Elforbrug Data 4 Transport Data 4 Fjernvarme Data 4 Behandling 5 Beregninger 6 Resultater 7 Resultater elforbrug
Læs mereFra Allan Larsen, Anders Vedsted Nørrelund og Allan Larsen 15. maj 2012 AVN
NOTAT Til Projektleder Tanja Ballhorn Provstgaard Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Trafik Islands Brygge 37 23 København S Vedr. Effekter af Citylogistikservice i København Fra
Læs mere