Svære sindslidelser har massive sociale konsekvenser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Svære sindslidelser har massive sociale konsekvenser"

Transkript

1 Nyt fra December 2012 Svære r har massive sociale konsekvenser Mange svære psykiske lidelser slår igennem tidligt i livet, og lidelserne har i sig selv meget stor betydning for, hvordan det siden går. Det gælder fx diagnosen skizofreni. Mange år før diagnosen stilles første gang, mister en stor del af dem, der tidligere havde job, deres kontakt til arbejdsmarkedet. På indlæggelsestidspunktet er tre ud af fire uden job, og de kommer ikke tilbage til arbejdsmarkedet igen senere. Det dokumenterer en ny analyse fra Rockwool Fondens Forskningsenhed. Den fokuserer på levevilkårene og samfundsdeltagelsen blandt mennesker med svære r. Analysen offentliggøres i bogen Et liv i periferien levevilkår og samfundsdeltagelse blandt danskere med svære r. Sygdommens sværhedsgrad er afgørende. Hvor knap seks ud af ti bibeholder tilknytningen til arbejdsmarkedet i forbindelse med et lettere sygdomsforløb med skizofreni, er over 90 pct. af de mennesker, der har de sværeste r, helt uden for arbejdsstyrken. Mange mister jobbet lang tid før, de får deres første diagnose. At jobtabet kommer før diagnosen tyder på, at marginaliseringen ikke så meget skyldes diskrimination og stigmatisering, men snarere at svære r er meget alvorlige sygdomme, der fra ungdommen påvirker indlæring og adfærd. Det ser ikke ud til, at behandling formår at rette op på kontakten til arbejdsmarkedet, forklarer forsker Jane Greve fra Rockwool Fondens Forskningsenhed. Andele, der er uden for arbejdsstyrken i For gruppen, der aldrig har været indlagt, og for grupper med skizofreni Pct. Aldrig indlagt Let sygdomsforløb Note: Vægtede gennemsnit for mænd og kvinder. Stikprøven indeholder kun mennesker født i Kilde: Rockwool fondens Forskningsenhed Mellemlet sygdomsforløb Mellemsvært sygdomsforløb Tungt sygdomsforløb De mest psykisk syge har en væsentligt lavere indkomst, er langt bagud med uddannelse og job, de lever oftere alene, og især blandt mændene er sandsynligheden for at få børn mindre, ligesom de oftere end resten af befolkningen begår lovbrud. Også selvmord og fysisk sygdom rammer mennesker med svære r langt hyppigere end gennemsnitsdanskeren. Alvorligt sindslidende årige har samme sandsynlighed for at dø i løbet af de kommende år, som en 60-årig i den øvrige befolkning. Kvinder med svære r begår selvmord 14 gange så ofte som andre kvinder, Langt fattigere end resten af mænd syv gange så ofte som andre mænd. befolkningen Desuden viser analysen, at det oftere er I bogen analyseres de personlige, økonomiske og sociale omkostninger ved de allersværeste r, særligt psykoser, der rammer omkring to pct. af befolkningen. Mennesker med en svær er ikke kun fattigere end de fleste andre mennesker, men afstanden til normalbefolkningen er blevet stadig større siden børn fra socialt udsatte familier end fra andre familier, der udvikler alvorlige r. Det gælder især, hvis forældrene desuden er skilt, og faderen er dømt for kriminalitet. Syv af hver tusind børn med denne baggrund vil udvikle skizofreni, mens det kun gælder fire af hver tusind, der vokser op under gennemsnitlige vilkår. Indhold> Side 2 Figur 1 Stort set ingen af de mennesker, der har et tungt sygdomsforløb med skizofreni, bibeholder kontakten til arbejdsmarkedet, mens seks ud af ti med lettere sygdomsforløb fortsat er i arbejdsstyrken.

2 Indhold Mennesker med skizofreni mister fodfæste på arbejdsmarkedet seks år før, de får diagnosen, og de kommer ikke tilbage til arbejdsmarkedet igen senere Allerede lang tid før mennesker med skizofrenisymptomer får diagnosen, forværres deres tilknytning til arbejdsmarkedet væsentligt.... side 3 Svært sindslidende er ringe uddannet og har sjældent arbejde Alvorligt psykisk syge mennesker halter betragteligt efter andre borgere, i forhold til uddannelse og arbejde... side : Personer med r er i stigende grad at finde blandt de økonomisk dårligt stillede Hen over de seneste 30 år er de svært sindslidende blevet relativt fattigere og mere underbeskæftiget i forhold til resten af befolkningen... side 7 Jane Greve (red.), Johannes Clausen, Frank Ebsen og Louise Herrup Nielsen. Et liv i periferien. Levevilkår og samfundsdeltagelse blandt danskere med svære r. Odense: Syddansk Universitetsforlag. Jane Greve. Socioeconomic status in early childhood and severe mental illness: An empirical investigation of all Danish men born in Odense: Syddansk Universitetsforlag. Jane Greve og Louise Herrup Nielsen. Useful beautiful minds an analysis of the relationship between schizophrenia and employment. Odense: Syddansk Universitetsforlag. Langt de fleste mennesker med svære r er fattige Personer med svære r har langt færre midler at leve for end andre mennesker... side 9 De fleste sindslidende lever alene Blandt svært sindslidende gælder det for både mænd og kvinder, at langt de fleste ikke har en samlever. Men mange syge kvinder får alligevel børn... side 10 Mennesker med svære r begår flere lovbrud end andre Kun en mindre del af den kriminalitet, der begås, kan tilskrives personer med svære r. Men når de dømmes, dømmes de oftere end andre for vold og tyveri.... side 11 Stor overdødelighed årige med alvorlige r har samme dødelighed som 60-årige i resten af befolkningen.... side 13 Kvinder med svær begår 14 gange oftere selvmord end raske kvinder Blandt både mænd og kvinder med r er selvmord skyld i en betydelig overdødelighed.... side 14 De mest syge har de sværeste liv Stort set ingen af de mennesker, der har en svær grad af skizofreni, har et arbejdsliv.... side 15 Svære r slår oftere ned i udsatte familier Børn, der i den tidlige barndom har levet under vanskelige sociale og økonomiske vilkår, udvikler hyppigere skizofreni, en affektiv lidelse eller en alvorlig personlighedsforstyrrelse.... side 16 Psykiatri i forandring På ti år blev antallet af psykiatriske sengepladser halveret.... side 18 2 Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed December 2012

3 Mennesker med skizofreni mister fodfæste på arbejdsmarkedet seks år før, de får diagnosen Allerede lang tid før mennesker med skizofrenisymptomer får stillet selve diagnosen skizofreni og bliver behandlet første gang, forværres deres beskæftigelsessituation væsentligt. Det viser en analyse af beskæftigelsessituationen for mennesker med skizofreni før og efter, sygdommen bryder ud. Konkret er 588 mennesker med skizofreni undersøgt i en periode over 25 år. Nemlig de 15 år op til deres første møde med det psykiatriske behandlingssystem og så de efterfølgende 10 år. Som det fremgår af figur 2 (nederste kurve), har mennesker med skizofreni på intet tidspunkt i den undersøgte 25-års-periode nogen stor beskæftigelsesgrad. Går man 15 år tilbage i forhold til første indlæggelse, er 40 pct. af de undersøgte i beskæftigelse. For en sammenlignelig gruppe af søskende er 50 pct. i beskæftigelse (øverste kurve). På det tidspunkt er 14 pct. fra begge grupper under uddannelse. For gruppen med skizofreni begynder den dårlige udvikling med det samme den forventede stigning i beskæftigelsen, som ses for de raske søskende, udebliver for de senere diagnosticerede. Og seks år før første diagnosticering begynder det for alvor at gå ned ad bakke; en stor del af dem, der tidligere arbejdede, mister beskæftigelsen. På indlæggelsestidspunktet er kun 25 pct. i beskæftigelse en andel, der daler til knap 20 pct. i årene efter indlæggelse. Sygdommens karakter Det store knæk i beskæftigelsen sker altså lang tid før, diagnosen overhovedet er stillet. Og det er interessant, fordi det fortæller noget om, hvorfor mennesker med skizofreni har så lille en beskæftigelsesgrad. Principielt kan man nemlig forestille sig mange forskellige typer forklaringer på, hvorfor de ikke er beskæftigede. Fx at de i mindre grad end andre har lyst til at arbejde, at de har svært ved at varetage et arbejde på grund af bl.a. indlæringsvanskeligheder, eller at de har lange sygeperioder, der gør det svært at fastholde et arbejde. Man kan også forestille sig, at de bliver fravalgt af arbejdsgivere, simpelthen fordi diagnosen er voldsomt stigmatiserende. Det kan betyde, Figur 2 Beskæftigelsesgrad fra 15 år før til 10 år efter første indlæggelse med en skizofrenidiagnose og deres søskendes beskæftigelsesgrad 0,90 Andel 0,80 0,70 0,60 0,50 0,40 0,30 0,20 0,10 0, Note: Søskendepar, hvor den ene har skizofreni, og begge er mellem 35 og 45 år i Året for udvælgelse af den ikke-skizofrene søskende er det år, hvor vedkommende havde samme alder, som den indlagte havde ved første indlæggelse. Kilde: Rockwool fondens Forskningsenhed at de bliver udsat for diskrimination at arbejdsgiveren ikke vurderer dem på deres kvalifikationer og adfærd, men allerede på grund af diagnosen dømmer dem ude. Men den gradvise forværring af beskæftigelsen for mennesker med skizofreni, lang tid før diagnosen er stillet, tyder på, at forklaringen i høj grad kan findes i netop sygdommens karakter. Skizofreni er en alvorlig psykisk lidelse, som påvirker tanker og adfærd den er kraftigt invaliderende, når den ikke bliver behandlet. Sygdommen påvirker sociale relationer og mulighederne for at uddanne sig og tilegne sig viden. Og netop uddannelse og socialt netværk er vigtige elementer i at forklare, hvorfor nogle personer er beskæftiget, og andre ikke er. Søskende klarer sig fint Af den øverste kurve i figur 2 fremgår, hvordan søskende til personer med skizofreni klarer sig på arbejdsmarkedet. De viste søskende lever op til en række kriterier for at indgå i analysen: De har Søskende uden skizofreni Søskende med skizofreni År fra indlæggelse eller udvælgelse Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed December

4 samme køn, samme mor og far, og der er maksimalt fem års aldersforskel på de to. Den søskende, der ikke har skizofreni, har aldrig været indlagt på et psykiatrisk hospital eller været i ambulant behandling. I undersøgelsen indgår 588 søskendepar, altså 1176 personer i alt. Beskæftigelsesgraden for den ikke-skizofrene søskende måles fra 15 år før til ti år efter den alder, hvor bror eller søster blev indlagt. Som det fremgår, har søskende uden skizofreni igennem 25-års-perioden en stadig stigende beskæftigelsesgrad, der stabiliserer sig på omkring de 80 pct. Søskende til mennesker med skizofreni lader altså til hvad beskæftigelse angår at klare sig på niveau med danskere i almindelighed. Andre undersøgelser viser, at børn der senere i livet udviklede skizofreni klarer sig lige som andre i folkeskolen. Der er altså umiddelbart ingen grund til at tro, at søskende med og uden skizofreni har forskellige evner i forhold til læring. Initialt burde de have lige muligheder for beskæftigelse og uddannelse. Men de personlige egenskaber, der er relateret til skizofreni, kan forklare, hvorfor de udvikler sig forskelligt. Behandling standser faldet Det viser sig i øvrigt, at faldet i beskæftigelsesgraden ophører i forlængelse af behandlingen for sygdommen uden at behandlingen dog formår at genskabe bare lidt af den tidligere arbejdsevne. Det er således på ingen måde nogen imponerende høj andel af gruppen med skizofreni, der er beskæftiget efter behandling der er tale om pct. Definition af svære r Der findes ikke nogen entydig definition af, hvad en svær er. I de fleste definitioner indgår diagnoserne skizofreni og bipolare lidelser tidligere kaldet maniodepressive lidelser. Det samme gør sig gældende i bogen Et liv i periferien Levevilkår og samfundsdeltagelse blandt danskere med svære r. Her er personer med svære r identificeret ud fra Det Danske Psykiatriske Centrale Forskningsregister. I registret indgår alle personer, der har været indlagt på en psykiatrisk sygehusafdeling på et eller andet tidspunkt siden 1969 eller modtaget en ambulant behandling i det psykiatriske behandlingssystem siden Dvs. at kun personer, der har været i kontakt med det offentlige psykiatriske behandlingssystem, indgår i undersøgelsens analyser. Ser vi på befolkningen i 2008, havde ca. 9 pct. af alle nulevende på et tidspunkt været i kontakt med det offentlige psykiatriske behandlingssystem, og lidt under 2 pct. havde fået diagnosticeret en ikkeorganisk psykose dvs. bl.a. skizofreni og bipolare lidelser. I bogen fokuseres på de mennesker, der falder ind under en af disse diagnosetyper. I dele af bogen afgrænses definitionen af personer med svære r yderligere til de, som har haft løbende kontakt til enten hospitals- eller distriktspsykiatrien i en periode over mere end to år. Det viser sig, at lidt mere end én pct. af befolkningen har en svær, der falder ind under denne definition. Det er væsentligt at holde sig for øje, at en depression i almindelighed, som en stor del af den danske befolkning bliver ramt af på et tidspunkt i livet, ikke hører under definitionen af en svær. Vi har dog de sværeste tilfælde af depressioner med i definitionen i bogen. Her er tale om en meget tung form for depression, der kan have psykotiske (virkelighedsforvrængende) træk. 4 Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed December 2012

5 Svært sindslidende er ringe uddannet og har sjældent arbejde Alvorligt psykisk syge mennesker halter betragteligt efter andre borgere, både i forhold til hvor godt de er uddannet og i forhold til deres situation på arbejdsmarkedet. To ud af tre mænd med en svær har således ingen kompetencegivende uddannelse det vil sige ingen højere uddannelse end gymnasialt niveau mens det kun gælder 30 pct. blandt mænd uden en. For kvinder gør det samme sig gældende. Andelen uden uddannelse er dobbelt så stor blandt kvinder med en i forhold til kvinder uden en. Det viser en analyse af årige, hvor gruppen af sindslidende udgøres af mennesker, som har en svær, og som har været i behandling i det psykiatriske system i mindst to år (se boks side 11). Når mennesker med er markant dårligere uddannet end andre, skyldes det blandt andet, at mange svære r udvikler sig tidligt og derfor kan påvirke skolegangen negativt. For eksempel har 7 pct. mænd med en svær ikke afsluttet 9. klasse. Det er mere end tre gange flere end blandt andre mænd, hvor det samme tal kun er 2 pct. Og 52 pct. har folkeskolen som højeste fuldførte uddannelse, hvilket kun gælder for 21 pct. blandt mænd i befolkningen i øvrigt. Den andel af sindslidende, der får en kompetencegivende uddannelse, er lille det gælder både i forhold til erhvervsuddannelser og videregående uddannelser. Blandt både mænd og kvinder med en svær har 20 pct. afsluttet en erhvervsuddannelse, mens der for resten af befolkningen er tale om henholdsvis 40 og 34 pct. Andelen, der har en videregående uddannelse, er på samme måde markant mindre blandt mennesker med r. For mænd med en svær gælder, at 9 pct. har en videregående uddannelse altså en kort, mellemlang eller lang videregående uddannelse mens den tilsvarende andel blandt andre mænd er næsten tre gange større, nemlig 26 pct. Blandt kvinder med en svær har 16 pct. gennemført en videregående uddannelse, hvilket er lidt under halvt så stor en andel som for øvrige kvinder. Uddannelsesniveau blandt mænd og kvinder, årige, Pct Mænd, svær Mænd uden Ser man på de kompetencegivende uddannelser under ét det vil sige både erhvervsfaglige og videregående uddannelser er der altså flere kvinder end mænd med en svær, der har afsluttet en sådan. 36 pct. kvinder med en svær har gennemført en uddannelse, mens det kun gælder 29 pct. blandt mænd med en svær. Uden for arbejdsmarkedet Den manglende uddannelse påvirker ens status på arbejdsmarkedet. Og oven i det så påvirker n i sig selv også den enkeltes mulighed for at varetage et arbejde. Derfor er der stor forskel på beskæftigelsesstatus mellem personer med og uden en. Blandt mænd med en svær er kun 28 pct. i beskæftigelse. Den tilsvarende andel blandt mænd i resten af befolkningen er tre gange større, nemlig 86 pct. Figur 3 Noter: Gennemsnittet for samtlige variabler er sammenlignet for dem, der har en, med dem, som ikke har en. Alle gennemsnitsværdierne på tværs i figuren er signifikant forskellige ved test på et 5 pct. niveau bortset fra variablen uoplyst for kvinder. Kilde: Rockwool Fondens Forskningsenhed Kvinder, svær Kvinder uden Uoplyst uddannelse Videregående uddannelse Erhvervsfaglig uddannelse Ikke-kompetencegivende uddannelse Mennesker med svære r er markant dårligere uddannet i forhold til resten af befolkningen. De svære r er bl.a. skizofreni, bipolære lidelser og meget svære depressioner, se boks side 11. Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed December

6 Beskæftigelsesstatus, mænd og kvinder, årige, med og uden en svær, Pct Mænd med Mænd uden Figur 4 Noter: Forskellen mellem de to gruppers beskæftigelsesstatus er testet med en Chi 2 -test. Fordelingerne er signifikant forskellige. Kilde: Rockwool Fondens Forskningsenhed Kvinder med Kvinder uden Beskæftigede Ledige/ sygedagpenge/orlov Uden for arbejdsmarkedet Mennesker med svære r står i langt højere grad end andre uden for arbejdsmarkedet. Forskellen i andelen af beskæftigede blandt kvinder med og uden er lidt mindre, men dog stadig betydelig. Personer med r er ledige, modtager sygedagpenge, holder orlov eller for de flestes vedkommende er helt uden for arbejdsmarkedet. Blandt mænd med en er 20 pct. ledige, på sygedagpenge eller på orlov, mens det kun gælder 8 pct. for mænd uden en. For kvinder gælder, at de tilsvarende andele er 20 pct. for dem med en, og 12 pct. blandt andre. Andelen af personer, som slet ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet, er tilmed langt større blandt personer med en primært fordi de har fået tildelt førtidspension. Mere end hver anden mand med en svær står således helt uden for arbejdsmarkedet, mens det kun gælder 7 pct. af de øvrige mænd. Blandt gruppen af kvinder med en står 44 pct. uden for arbejdsmarkedet, mens det gælder 9 pct. af de øvrige kvinder. Kvinder og mænd rammes nogenlunde lige hyppigt af en, og der er i denne analyse ikke noget, der kan påvise, hvorfor kvinder med en svær er mere beskæftiget og bedre uddannet end mændene. En nærliggende forklaring kan være, at psykisk sygdom har en tendens til at bryde senere ud hos kvinder end hos mænd. Der vil derfor alt andet lige være flere kvinder, som har afsluttet en uddannelse eller opnået en arbejdsmarkedstilknytning, før sygdommen bryder ud. En tilknytning, som nogle må formodes at bibeholde efter sygdommens udbrud. 6 Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed December 2012

7 : Personer med r er i stigende grad at finde blandt de økonomisk dårligt stillede Gruppen af mennesker, som bliver indlagt med en, er blevet mindre de sidste 30 år, og de skiller sig også mere og mere ud fra resten af befolkningen med hensyn til, hvor godt de er uddannede, hvad de tjener og det at have et arbejde. Mens uddannelsesniveauet de seneste 30 år har været stigende i resten af befolkningen, så er det samme ikke sket blandt de indlagte psykisk syge. På samme måde adskiller de psykisk syge sig fra andre i forhold til indkomst og beskæftigelse. De er simpelthen blevet relativt fattigere og mere underbeskæftigede siden En væsentlig forklaring på, at afstanden mellem de psykiske syge og andre er øget, er, at man i dag skal være hårdere ramt af end tidligere for at blive indlagt. Det viser en analyse af, hvordan det er gået de indlagte psykisk syge siden Konkret er tre grupper psykisk syge blevet fulgt. Nemlig dem, der i henholdsvis 1980, 1995 og 2010 dels havde alderen år, dels var registreret som psykiatriske patienter. For alle disse tre grupper er der skabt referencegrupper, altså fx gruppen af årige, der i 1980 ikke var registreret som psykiatriske patienter. På den måde bliver det muligt at se, om der over tid er sket en tilnærmelse mellem psykisk syge, der har været indlagt, og andre, eller modsat, om disse psykisk syge bliver en stadig mere speciel gruppe i forhold til deres jævnaldrende. Tidspunkterne 1980 og 1995 er valgt som fikspunkter på hver side af forandringen i antallet af sengepladser på de psykiatriske hospitaler, opbygningen af distriktspsykiatrien og socialsektorpsykiatrien (se artiklen Psykiatri i forandring, side 18) er taget med som aktuel sammenligningsgruppe. Børn og samliv For alle grupperne er følgende undersøgt: køn, civilstand, børn, uddannelsesniveau, beskæftigelse og indkomst. Som det fremgår af tabel 1, er mænd overrepræsenterede blandt de psykisk syge i hvert af de tre undersøgte år. Mænd udgør pct. af de psykisk syge, mens de i referencegruppen udgør 51 pct. Sammenligning af sindslidende årige med jævnaldrende i henholdsvis 1980, 1995 og 2010, andel i pct. Andelen af de årige psykisk syge, der er gift eller samlevende, falder fra 1980 til 2010, idet andelen går fra 34 til 17 pct. Men samme faldende tendens ses i samfundet i øvrigt. Det samme gør sig gældende i forhold til, hvor stor en andel der har ét eller flere børn. Blandt de årige psykisk syge falder andelen fra 43 pct. i 1980 til 35 pct. i Men den faldende tendens ses endnu kraftigere i referencegrupperne, hvor 66 pct. havde børn i 1980, mens det samme kun gjorde sig gældende for 46 pct. af de årige i Så på dette punkt bliver forskellen mellem psykisk syge og andre mindre over tid Sindslidelse: andel mænd Ikke-: andel mænd Sindslidelse: andel gifte eller samlevende Ikke-: andel gifte eller samlevende Sindslidelse: andel med børn Ikke-: andel med børn Sindslidelse: andel, som kun har grundskole Ikke-: andel, som kun har grundskole Sindslidelse: andel i beskæftigelse Ikke-: andel i beskæftigelse Sindslidelse: andel i første indkomstkvartil Ikke-: andel i første indkomstkvartil Andel med ud af alle årige 0,8 0,5 0,6 Tabel 1 Note: Gruppen af sindslidende inkluderer alle årige, der har været indlagt minimum et døgn på et psykiatrisk hospital. Gruppen af ikke-sindslidende inkluderer alle årige, der aldrig har været i kontakt med hospitalspsykiatrien eller det ambulante behandlingssystem. Indkomster anført under 2010 er opgjort i 2009, da dette var det seneste år, der var adgang til ved databehandlingen. Kilde: Rockwool Fondens Forskningsenhed Sindslidende årige er hen over de seneste 30 år kommet til at ligne deres jævnaldrende lidt mere i forhold til, om de har børn. Til gengæld bliver forskellene større, når blikket falder på uddannelse, beskæftigelse og indkomst. Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed December

8 To ud af tre har lav indkomst Mens forskellene mellem mennesker med og uden psykiske sygdom altså er blevet mindre i forhold til civilstand og børn, så gør det modsatte sig gældende i forhold til uddannelse, arbejdsmarkedet og indkomst. I forhold til uddannelsesniveau er det undersøgt, hvor stor en andel der har grundskolen som højeste uddannelse. For de psykisk syge har andelen i 1980, 1995 og 2010 ligget konstant på pct. Det er altså i alle årene over halvdelen, der hverken har ungdomsuddannelse eller nogen egentlig kompetencegivende uddannelse. I referencegrupperne ser man, at andelen, der alene har grundskolen, falder kraftigt. I 1980 gjaldt det 32 pct., mens der i 2010 var tale om 16 pct. De psykisk syge adskiller sig altså i stigende grad fra andre de er meget dårligere uddannet. Ikke overraskende viser det sig da også, at de psykisk syge er underbeskæftigede i forhold til deres jævnaldrende. Afstanden mellem de to grupper er også her blevet større hen over årene, om end forskellen (og dermed underbeskæftigelsen) er lidt mindre i 2010 i forhold til I forhold til indkomst kan man dele befolkningen op i fjerdedele såkaldte kvartiler nemlig i dem, der tjener mindst, næstmindst, næstmest og mest. Der er i den almindelige befolkning pr. konstruktion præcis en fjerdedel i hver gruppe. Hvis de psykisk syge lignede andre på dette punkt, ville man på samme måde finde ca. en fjerdedel i hver gruppe. Men sådan er det ikke. De psykisk syge samler sig i den nederste ende af indkomstskalaen kaldet første kvartil. Af tabellen fremgår, hvor stor en del blandt personer med en der tilhørte denne kvartil i forskellige år. For 1980-gruppen gjaldt det 54 pct., mens andelen for 1995-gruppen steg til 70 pct. For 2010-gruppen er det 62 pct. Der er altså sket en udvikling, hvor det at være psykisk syg i stadig større grad er forbundet med at have lav indkomst. Dog ser vi, at andelen i den laveste kvartil falder fra 1995 frem til Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed December 2012

9 Langt de fleste med svære r er fattige Personer med svære r har langt færre midler at leve for hver måned end andre mennesker. Faktisk har de i gennemsnit kr. mindre om måneden at gøre godt med end en person på førtidspension. Den gennemsnitlige bruttoindkomst blandt både mænd og kvinder med alvorlige r var i 2005 omkring kr. Til sammenligning havde en enlig person på førtidspension en indkomst på ca kr. om året i Bruttoindkomsten for mænd uden r er til gengæld i gennemsnit dobbelt så stor som for personer med r, nemlig ca kr. om året, mens kvinder uden r har en noget lavere gennemsnitlig indkomst på ca kr. Indkomsten er målt for årige, og gruppen af psykisk syge er afgrænset ud fra, at de skal have været i behandling i det psykiatriske system i mindst to år og have en ikke-organisk psykose. Den lavere indkomst blandt mennesker med svære r hænger selvsagt tæt sammen med, at de har mindre uddannelse og er langt mindre beskæftigede end andre personer som det fremgår af artiklen på side 5. Inddeler man indkomsten blandt alle årige i Danmark i 2005 i fire lige store grupper, viser det sig, at en meget stor del af de psykisk syge hører til i den gruppe, der har lavest indkomst. Første indkomstkvartil inkluderer den fjerdedel af befolkningen, som har den laveste indkomst nemlig dem med en indkomst under ca kr. årligt. Her befinder 80 pct. af mænd med en svær sig, mens det gælder 76 pct. af kvinder med en svær. Det vil altså sige, at fire ud af fem mænd og tre ud af fire kvinder med psykiske lidelser tilhører gruppen med den laveste indkomst, mens den tilsvarende Indkomstfordeling for årige i 2005 Gennemsnitlig bruttoindkomst i 2005, kr. Andel i pct. per indkomstkvartil: 1 Mænd med Mænd uden Kvinder med Tabel 2 Kvinder uden Under Over Anmærkning: Beløbsgrænserne er afrundet til hele Gennemsnittet for samtlige variabler er sammenlignet for dem, der har en, med dem, som ikke har en. Alle gennemsnitsværdierne vist i denne tabel er signifikant forskellige ved test på 5 pct. signifikansniveau. Note 1 : Indkomstfordelingen for hele befolkningen blandt alle mænd og kvinder på år i 2005 er delt i fire lige store grupper. Kilde: Rockwool Fondens Forskningsenhed Mennesker med svære r har gennemsnitlig meget lavere indkomster i forhold til den øvrige befolkning. andel blandt andre mennesker kun er 20 pct. for mændene og 29 pct. for kvinderne (og altså 25 pct. på tværs af kønnene). Det følger af de psykisk syges voldsomme tilstedeværelse i bunden af skalaen, at kun en meget lille del har en høj indkomst. I den øvrige befolkning har halvdelen en indkomst på kr. eller mere. Blandt mennesker med r er det kun 8 pct., der har en tilsvarende indkomst. Forskellen på indkomst mellem personer med og uden r er altså større blandt mænd end blandt kvinder. En væsentlig forklaring er, at mænd i al almindelighed har en højere indkomst end kvinder, hvilket gør, at mænd med en svær i voldsom grad indkomstmæssigt halter bagefter deres kønsfæller. Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed December

10 De fleste sindslidende lever alene men mange syge kvinder får alligevel børn Andel enlige mænd og kvinder blandt årige, Procent Mænd, svær Note: Andelen af enlige dækker personer, der hverken er gifte eller samlevende. Kilde: Rockwool Fondens Forskningsenhed Mænd, uden Kvinder, svær Figur 5 Kvinder, uden Mennesker med svære r er oftere enlige end andre. Fx er 87 pct. af de danske mænd i alderen fra 25 til 40 år, som har en svær, enlige. Den tilsvarende andel blandt mænd uden en svær er 60 pct. Andel årige mænd og kvinder, der har børn, 2005 Pct. Med svær Uden Mænd Kvinder Kilde: Rockwool Fondens Forskningsenhed Personer med svære r har vanskeligere end flertallet ved at etablere og vedligeholde relationer til andre mennesker, og måske derfor er de oftere enlige. Blandt de årige, der har haft en alvorlig og gennem mindst to år har modtaget behandling i det psykiatriske system, er 87 pct. af mændene og 74 pct. af kvinderne enlige. Blandt jævnaldrende mænd og kvinder, som ikke har en alvorlig, er det mindre udbredt at være enlig. Det gælder 60 pct. af mændene og 50 pct. af kvinderne. Tabel 3 Det er altså i den brede befolkning ikke usædvanligt at være enlig. Men har man en svær, er der altså særlig stor sandsynlighed for, at man hverken er gift eller bor sammen med en partner. Generelt er der færre mænd end kvinder, der indgår i parforhold. Denne relation gælder også blandt mænd med en, hvor, som nævnt, hele 87 pct. er enlige. En forklaring kan være, at en række r fx skizofreni bryder ud tidligt i livet, så tidligt at den psykisk syge ikke når at etablere en familie, før vedkommende bliver ramt af n. Ligeledes kan det tænkes, at en gør det svært at opretholde et forhold. Mødre trods Personer med alvorlige r er ikke så tilbøjelige som andre til at få børn. Det skyldes blandt andet, at de er enlige i højere grad end andre. Der er dog markant forskel på, hvor stor en andel af mænd og kvinder med svære r, der er forældre. Mens 11 pct. af de årige mænd, der har en alvorlig, har børn, så er det samme tilfældet for 34 pct. af de årige kvinder, der har en alvorlig. Sagt med andre ord: Hver tredje kvinde med en svær får børn. Blandt mænd er det blot én ud af ti. Mænd i alderen år uden en har også færre børn end kvinder i samme aldersgruppe. Faktisk er det kun knap halvdelen af mændene og to ud af tre kvinder i nævnte aldersgruppe, der har børn, hvilket i høj grad skyldes, at mænd generelt får børn senere end kvinder. Der er til gengæld ikke stor forskel på, hvor mange børn de får eller ej. I gennemsnit får de, der får børn, 1,9 barn. Det gælder for mænd med og uden og kvinder, der ikke har en. Kvinder, der har en alvorlig, og som får børn, afviger en smule fra de andre grupper. De får i gennemsnit 1,8 børn. 10 Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed December 2012

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går

Læs mere

Analyse 8. september 2014

Analyse 8. september 2014 8. september 2014 Børn med ikke-vestlig baggrund har klaret sig markant dårligere i den danske grundskole gennem de seneste ti år Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Personer med ikke-vestlig

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse?

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse? Teknisk note nr. 10 20-39-årige kvinder i Danmark fordelt efter herkomst, højeste fuldførte danske og beskæftigelsesfrekvens 1. januar 2003 Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens Forskningsenhed

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED 48 KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED SUNDHED En befolknings sundhedstilstand afspejler såvel borgernes levevis som sundhedssystemets evne til at forebygge og helbrede sygdomme. Hvad angår sundhed og velfærd,

Læs mere

Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde

Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde December 2013 Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde Efter et markant fald i beskæftigelsen blandt indvandrere og efterkommere er den negative udvikling standset. Siden 2008 har der

Læs mere

Efterkommernes kriminalitet halveret

Efterkommernes kriminalitet halveret Nyt fra Marts 2011 Efterkommernes kriminalitet halveret Kriminaliteten blandt ikke-vestlige efterkommere er på bare 15 år blevet mere end halveret. Andel kriminelle i perioden 1990-2006, 15-45-årige mænd

Læs mere

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen Med udgangspunkt i SFI s survey fra 2006, som er indsamlet i forbindelse med rapporten Handicap

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Domfældte udviklingshæmmede i tal

Domfældte udviklingshæmmede i tal Domfældte udviklingshæmmede i tal Artiklen Domfældte udviklingshæmmede i tal beskriver nye domme pr. år, antallet af domfældte udviklingshæmmede over tid, foranstaltningsdommenes længstetider samt typer

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Charlotte Møller Nikolajsen

Charlotte Møller Nikolajsen Charlotte Møller Nikolajsen Indhold INDLEDNING 2 KORT RIDS AF UNDERSØGELSENS RESULTATER 3 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING MED BOGEN DEN NYE ULIGHED VED LARS OLSEN 4 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING

Læs mere

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Teknisk baggrundsnotat 2013-02 En statistisk belysning af grønlandskfødte personer bosiddende i Danmark

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER FOREBGGELSESPAKKE STOFFER Begreber Stoffer: Euforiserende stoffer, herunder hash, amfetamin, kokain, ecstasy samt andre stoffer, der kan have en euforiserende virkning, fx receptpligtig medicin og lightergas.

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Analyse af skolegang og udvikling i voksenlivet blandt personer, som har været anbragt uden for hjemmet som barn

Analyse af skolegang og udvikling i voksenlivet blandt personer, som har været anbragt uden for hjemmet som barn A NALYSE Analyse af skolegang og udvikling i voksenlivet blandt personer, som har været anbragt uden for hjemmet som barn Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge udviklingen

Læs mere

Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet

Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet 15.12.2005 Notat 11824 JEHO/MELA Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet Det forlyder ofte, at der i de sidste mange år er sket en stigning i sygefraværet blandt gravide. Til trods herfor er der

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Morten Bue Rath og Martin Hornstrup Januar 2010 Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Betragter man den samlede ugentlige på arbejdsmarkedet og i hjemmet, arbejder mænd og kvinder stort

Læs mere

Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning

Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning Rasmus Højbjerg Jacobsen CENTRE FOR ECONOMIC AND BUSINESS RESEARCH EN DEL AF COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Program Hvem er jeg? Hvad er rationalet bag analyserne?

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND I DANMARK FREMSÆTTES I FORBINDELSE MED MEN S HEALTH WEEK 2011 TIL POLITIKERE OG ANDRE BESLUTNINGSTAGERE I SUNDHEDSVÆSNET - OG TIL BEFOLKNINGEN FORSLAG

Læs mere

Målretning af 10. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse

Målretning af 10. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse Målretning af. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse Næsten hver anden afgangselev fra 9. klasse tager. klasse. Typisk har de, der vælger. klasse på en efterskole, en meget stærkere baggrund

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE OM ANALYSEN Fokus på de unge mellem 15-17 år, som ikke er i gang med en uddannelse baseret på kvantitativ data Hvad er sandsynligheden for at de ender i jobcentret

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Ufaglærte har oftest det hårdeste fysiske arbejdsmiljø. Det er således den gruppe, der oftest er udsat for belastende arbejdsstillinger, tunge løft og hudpåvirkninger.

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse AE har undersøgt, hvordan unge med etnisk minoritetsbaggrund klarer sig når det gælder uddannelse, ledighed og indkomst set i forhold til unge med etnisk

Læs mere

Partnere til mennesker med epilepsi

Partnere til mennesker med epilepsi Partnere til mennesker med epilepsi Dansk Epilepsiforening 2009 1 Dansk Epilepsiforening har til formål, at mennesker med epilepsi skal sikres ligeværdighed og selvbestemmelse samt begrænses mindst muligt

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

Nøgletal. Ligestilling

Nøgletal. Ligestilling Nøgletal Ligestilling Nøgletal Ligestilling 2010 2011 2012 2013 2014 Orientering 1. Basale rettigheder Ofre for menneskehandel Selvbestemmelse blandt 18 29årige indvandrere og efterkommere med ikkevestlig

Læs mere

Revalidering. 4.1 Indledning og sammenfatning... side. 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side. 4.3 Mange kvinder bliver revalideret...

Revalidering. 4.1 Indledning og sammenfatning... side. 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side. 4.3 Mange kvinder bliver revalideret... 2 5 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Revalidering 4.1 Indledning og sammenfatning... side 93 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side 95 4.3 Mange kvinder bliver revalideret... side 98 4.4 Hvad gik forud

Læs mere

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde safskaffelse: Ulighed i levetid mellem forskellige faggrupper En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde Nye beregninger viser, at der fortsat er stor forskel i levetiden blandt

Læs mere

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund Fælles ældre Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Publikationen Fælles ældre kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk KORA og forfatterne

Læs mere

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Dobbeltdiagnoser hvad er muligt på et kommunalt misbrugscenter? John Schmidt, psykiater 100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Stoffer - 23 år gammel - Hash

Læs mere

Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde

Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde Social-, Børne- og Integrationsministeriet 17. december 2013 Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde Efter et markant fald i beskæftigelsen blandt indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig

Læs mere

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater.

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Det går op, og det går ned meldingerne skifter, så hvad skal man tro på? Det afhænger af, hvad man skal bruge det til. Vil man

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE 8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

Sygedagpenge Tema analyse 2014. Hvad kendetegner de 30 50 årige med over 26 ugers varighed

Sygedagpenge Tema analyse 2014. Hvad kendetegner de 30 50 årige med over 26 ugers varighed Sygedagpenge Tema analyse 2014 Hvad kendetegner de 30 50 årige med over 26 ugers varighed Baggrund DUR statistik over 26 uger sygemeldte 2 Datagrundlag Dataudtræk fra Opera den 26. oktober. 6 sygemeldt

Læs mere

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen De mindst uddannede har betalt en stor del af kriseregningen. De ufaglærte med grundskolen som højest fuldførte uddannelse har den højeste ledighed

Læs mere

CHAUFFØR OG LAGERARBEJDERES LEDIGHED

CHAUFFØR OG LAGERARBEJDERES LEDIGHED CHAUFFØR OG LAGERARBEJDERES LEDIGHED OG BRANCHESKIFT Resume Det primære formål i denne analyse er at undersøge de chauffører og lagerarbejderes ledighed og beskæftigelse i forhold til de u. I analysen

Læs mere

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor?

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? ADHD konferencen 2014, Kolding Christina Mohr Jensen Psykolog Forskningsenheden for Børne- og Ungdomspsykiatri Aalborg Vi skal se på følgende emner:

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

Belastende og beskyttende faktorer for selvmordsadfærd før udsendelse en nested casekontrol

Belastende og beskyttende faktorer for selvmordsadfærd før udsendelse en nested casekontrol Belastende og beskyttende faktorer for selvmordsadfærd før udsendelse en nested casekontrol undersøgelse Anna Mejldal / 2012 Oversigt 1. Formål 2. Metode 3. Simpel analyse 4. Samlet model og konklusion

Læs mere

Teknisk note nr. 3. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998

Teknisk note nr. 3. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998 Teknisk note nr. 3 Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998 Noten er udarbejdet i samarbejde mellem, Søren Pedersen og Søren

Læs mere

DE SVAGE GRUPPER ER IKKE MED I DE PRIVATE

DE SVAGE GRUPPER ER IKKE MED I DE PRIVATE 28. april 2008 Af Niels Glavind DE SVAGE GRUPPER ER IKKE MED I DE PRIVATE Resumé: SUNDHEDSFORSIKRINGER Behandling på privat sygehus af en sundheds omfatter sjældent de svage grupper. Også når det gælder

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på

Læs mere

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011 Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Hjertekarsygdomme i 211 Incidens, prævalens og dødelighed samt udviklingen siden 22 Hjertekarsygdomme i

Læs mere

Social ulighed i helbred & beskæftigelse

Social ulighed i helbred & beskæftigelse Social ulighed i helbred & beskæftigelse Ingelise Andersen Lektor, PhD, cand.mag., MPH Københavns Universitet Institut for Folkesundhedsvidenskab Afdeling for social medicin Dias 1 Hvad er social ulighed

Læs mere

Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015. Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring

Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015. Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015 Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring Uddannelsesprofil for arbejdsstyrken i Grønland 2013 (seneste tal) Antal Procent af arbejdsstyrke

Læs mere

Hans Jørgen Søgaard. Forskningsleder, Ph.D., Psykiatrisk Forskningsenhed Vest. Overlæge Regionspsykiatrien Herning

Hans Jørgen Søgaard. Forskningsleder, Ph.D., Psykiatrisk Forskningsenhed Vest. Overlæge Regionspsykiatrien Herning Hans Jørgen Søgaard Forskningsleder, Ph.D., Psykiatrisk Forskningsenhed Vest Overlæge Regionspsykiatrien Herning BAGGRUND Læge siden 1978 Arbejdet med psykiatri siden 1982/1978 Speciallæge i psykiatri

Læs mere

FOKUS FEB 2015. NR. 2. I S S N 224 6-773 4

FOKUS FEB 2015. NR. 2. I S S N 224 6-773 4 FOKUS FEB 2015. NR. 2. I S S N 224 6-773 4 Geografisk lønspredningsanalyse 2015 Kolofon Titel: FA FOKUS Forfatter: Mette Lange Layout: Grafisk designer Maja Pode Blarke Opsætning: Grafisk designer Maja

Læs mere

Psykiatri og søfart. - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser

Psykiatri og søfart. - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser Psykiatri og søfart - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser Oplægeholder: Ledende embedslæge, Ph.D., Henrik L Hansen Lægefaglig sagkyndig i Ankenævnet for Søfartsanliggender MSSM

Læs mere

4.4 Alternativ behandling

4.4 Alternativ behandling Kapitel 4.4 4.4 Afgrænsningen af, hvad der er alternativ behandling, og hvad der ikke er, ændrer sig over tid, og grænsen mellem alternativ og konventionel behandling er ikke altid let at drage. Eksempelvis

Læs mere

Folk fra arbejderklassen med dårligt arbejdsmiljø mister oftere deres job

Folk fra arbejderklassen med dårligt arbejdsmiljø mister oftere deres job Folk fra arbejderklassen med dårligt arbejdsmiljø mister oftere deres job Beskæftigede med fysiske eller psykiske arbejdsmiljøbelastninger ryger oftere ud af beskæftigelse end personer, der har et godt

Læs mere

ØKONOMISK POTENTIALE VED EN STYRKET INDSATS OVER FOR ORDBLINDE

ØKONOMISK POTENTIALE VED EN STYRKET INDSATS OVER FOR ORDBLINDE ØKONOMISK POTENTIALE VED EN STYRKET INDSATS OVER FOR ORDBLINDE HOVEDKONKLUSION Beregninger foretaget af CEDI for Nota viser, at en øget indsats for at gøre ordblinde til mere selvhjulpne læsere har stort

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

UNGE OG DIAGNOSERNES HIMMELFLUGT

UNGE OG DIAGNOSERNES HIMMELFLUGT UNGE OG DIAGNOSERNES HIMMELFLUGT SØREN LANGAGER ADHD Opsporingskurser unge og voksne Mennesker med ADHD har ofte vanskeligheder med at gennemføre en uddannelse, og mange har kun en løs tilknytning til

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING OPBYGNING Ankestyrelsens notat Integration: Status og udvikling indeholder en række hovedtal om indvandrere og efterkommere i Danmark. 1 Notatet omfatter tre afsnit, der

Læs mere

Ny stigning i den danske fattigdom

Ny stigning i den danske fattigdom Ny stigning i den danske Den nye danske sgrænse, som regeringens ekspertudvalg for har udarbejdet, viser klart, at antallet af økonomisk fattige er vokset betydeligt gennem de seneste 10 år. Antallet af

Læs mere

HER ER FAMILIEN DANMARK

HER ER FAMILIEN DANMARK HER ER FAMILIEN DANMARK Der er cirka 800.000 børnefamilier i Danmark, men en børnefamilie er faktisk et vidt begreb, og det kan man for alvor få syn for, hvis man dykker ned i Danmarks Statistiks tal om

Læs mere

HJERTEKARSYGDOMME I DANMARK

HJERTEKARSYGDOMME I DANMARK HJERTEKARSYGDOMME I DANMARK FOREKOMST OG UDVIKLING 2-29 METTE BJERRUM KOCH MICHAEL DAVIDSEN KNUD JUEL OKTOBER 211 Udarbejdet til Hjerteforeningen forekomst og udvikling 2-29 Statens Institut for Folkesundhed

Læs mere

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012 Beskæftigelse i de sociale klasser i Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver arbejdsmarkedets sammensætning på brancher fordelt på de fem sociale

Læs mere

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Konference, Nyborg Strand, 21. juni, 2010 Marginaliserede unge og voksne Leif Emil Hansen, RUC Hvad er marginalisering? marginalisering er begreb for en bevægelsesretning

Læs mere

Befolkningens sundhed om 20 år? En fremskrivning med udgangspunkt i den aktuelle viden

Befolkningens sundhed om 20 år? En fremskrivning med udgangspunkt i den aktuelle viden Befolkningens sundhed om 20 år? En fremskrivning med udgangspunkt i den aktuelle viden Charlotte Glümer, professor, overlæge 1 Hvad kommer jeg ind på? Hvorfor er det svært at forudsige sygdomsmønsteret

Læs mere

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Teknisk baggrundsnotat 2013-01 Befolkningsbevægelser inden for Grønland 1 Indledning og konklusioner Nærværende

Læs mere

Sociale forskelle i sundhed hvordan ser det du i Region Midtjylland? Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Sociale forskelle i sundhed hvordan ser det du i Region Midtjylland? Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Sociale forskelle i sundhed hvordan ser det du i Region Midtjylland? Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Hvad taler vi om, når vi taler om social ulighed i sundhed? Sociale forskelle i sundhed

Læs mere

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige Sundhed og trivsel blandt ældre Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt ige - med supplerende analyse for 45+ ige Sundhedssekretariatet Januar 2009 1 Sundhed og trivsel blandt ældre borgere

Læs mere

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Årsager: Hvorfor er der social ulighed

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

FAKTAARK. Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed

FAKTAARK. Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed 2015 FAKTAARK Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed Hvorfor tema om unge mænds sundhed? Fordi unge mænd har en dødelighed der er over dobbelt så stor som unge kvinders. Hver gang der dør 100 kvinder

Læs mere

Vielser og skilsmisser

Vielser og skilsmisser Vielser og skilsmisser - børn i skilsmisser Annemette Lindhardt Olsen Dorthe Larsen Anita Lange Vielser og skilsmisser - børn i skilsmisser Udgivet af Danmarks Statistik November 25 Oplag: 5 Danmarks Statistiks

Læs mere

Rockwool Fondens Forskningsenhed og SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

Rockwool Fondens Forskningsenhed og SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd September 2009 Notat Rockwool Fondens Forskningsenhed og SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Risikoen for at flygtninge og indvandrere sættes ud af deres bolig Flygtninge og indvandrere lever

Læs mere

ERFARINGER MED FRIT SYGEHUSVALG I DANMARK

ERFARINGER MED FRIT SYGEHUSVALG I DANMARK 9. januar 2002 Af Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 Resumé: ERFARINGER MED FRIT SYGEHUSVALG I DANMARK Selvom der fra og med 1993 har været frit valg mellem offentlige sygehuse, viser opgørelser

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 2 Hele

Læs mere

TIDLIG INDSATS BETALER SIG!

TIDLIG INDSATS BETALER SIG! TIDLIG INDSATS BETALER SIG! SAMFUNDSØKONOMISKE KONSEKVENSER AF TIDLIG INDSATS PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE MAJBRITT SKOV OG LOUISE FINDSEN RAMBØLL MANAGEMENT CONSULTING A/S INDHOLD Baggrund for

Læs mere

Unge og kriminalitet. Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec

Unge og kriminalitet. Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 11 Unge og kriminalitet Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 195 1. Indledning Dette kapitel belyser endnu et område, der har stor bevågenhed i offentligheden: unges kriminalitet.

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere