Svære sindslidelser har massive sociale konsekvenser
|
|
- Cecilie Lorentzen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Nyt fra December 2012 Svære r har massive sociale konsekvenser Mange svære psykiske lidelser slår igennem tidligt i livet, og lidelserne har i sig selv meget stor betydning for, hvordan det siden går. Det gælder fx diagnosen skizofreni. Mange år før diagnosen stilles første gang, mister en stor del af dem, der tidligere havde job, deres kontakt til arbejdsmarkedet. På indlæggelsestidspunktet er tre ud af fire uden job, og de kommer ikke tilbage til arbejdsmarkedet igen senere. Det dokumenterer en ny analyse fra Rockwool Fondens Forskningsenhed. Den fokuserer på levevilkårene og samfundsdeltagelsen blandt mennesker med svære r. Analysen offentliggøres i bogen Et liv i periferien levevilkår og samfundsdeltagelse blandt danskere med svære r. Sygdommens sværhedsgrad er afgørende. Hvor knap seks ud af ti bibeholder tilknytningen til arbejdsmarkedet i forbindelse med et lettere sygdomsforløb med skizofreni, er over 90 pct. af de mennesker, der har de sværeste r, helt uden for arbejdsstyrken. Mange mister jobbet lang tid før, de får deres første diagnose. At jobtabet kommer før diagnosen tyder på, at marginaliseringen ikke så meget skyldes diskrimination og stigmatisering, men snarere at svære r er meget alvorlige sygdomme, der fra ungdommen påvirker indlæring og adfærd. Det ser ikke ud til, at behandling formår at rette op på kontakten til arbejdsmarkedet, forklarer forsker Jane Greve fra Rockwool Fondens Forskningsenhed. Andele, der er uden for arbejdsstyrken i For gruppen, der aldrig har været indlagt, og for grupper med skizofreni Pct. Aldrig indlagt Let sygdomsforløb Note: Vægtede gennemsnit for mænd og kvinder. Stikprøven indeholder kun mennesker født i Kilde: Rockwool fondens Forskningsenhed Mellemlet sygdomsforløb Mellemsvært sygdomsforløb Tungt sygdomsforløb De mest psykisk syge har en væsentligt lavere indkomst, er langt bagud med uddannelse og job, de lever oftere alene, og især blandt mændene er sandsynligheden for at få børn mindre, ligesom de oftere end resten af befolkningen begår lovbrud. Også selvmord og fysisk sygdom rammer mennesker med svære r langt hyppigere end gennemsnitsdanskeren. Alvorligt sindslidende årige har samme sandsynlighed for at dø i løbet af de kommende år, som en 60-årig i den øvrige befolkning. Kvinder med svære r begår selvmord 14 gange så ofte som andre kvinder, Langt fattigere end resten af mænd syv gange så ofte som andre mænd. befolkningen Desuden viser analysen, at det oftere er I bogen analyseres de personlige, økonomiske og sociale omkostninger ved de allersværeste r, særligt psykoser, der rammer omkring to pct. af befolkningen. Mennesker med en svær er ikke kun fattigere end de fleste andre mennesker, men afstanden til normalbefolkningen er blevet stadig større siden børn fra socialt udsatte familier end fra andre familier, der udvikler alvorlige r. Det gælder især, hvis forældrene desuden er skilt, og faderen er dømt for kriminalitet. Syv af hver tusind børn med denne baggrund vil udvikle skizofreni, mens det kun gælder fire af hver tusind, der vokser op under gennemsnitlige vilkår. Indhold> Side 2 Figur 1 Stort set ingen af de mennesker, der har et tungt sygdomsforløb med skizofreni, bibeholder kontakten til arbejdsmarkedet, mens seks ud af ti med lettere sygdomsforløb fortsat er i arbejdsstyrken.
2 Indhold Mennesker med skizofreni mister fodfæste på arbejdsmarkedet seks år før, de får diagnosen, og de kommer ikke tilbage til arbejdsmarkedet igen senere Allerede lang tid før mennesker med skizofrenisymptomer får diagnosen, forværres deres tilknytning til arbejdsmarkedet væsentligt.... side 3 Svært sindslidende er ringe uddannet og har sjældent arbejde Alvorligt psykisk syge mennesker halter betragteligt efter andre borgere, i forhold til uddannelse og arbejde... side : Personer med r er i stigende grad at finde blandt de økonomisk dårligt stillede Hen over de seneste 30 år er de svært sindslidende blevet relativt fattigere og mere underbeskæftiget i forhold til resten af befolkningen... side 7 Jane Greve (red.), Johannes Clausen, Frank Ebsen og Louise Herrup Nielsen. Et liv i periferien. Levevilkår og samfundsdeltagelse blandt danskere med svære r. Odense: Syddansk Universitetsforlag. Jane Greve. Socioeconomic status in early childhood and severe mental illness: An empirical investigation of all Danish men born in Odense: Syddansk Universitetsforlag. Jane Greve og Louise Herrup Nielsen. Useful beautiful minds an analysis of the relationship between schizophrenia and employment. Odense: Syddansk Universitetsforlag. Langt de fleste mennesker med svære r er fattige Personer med svære r har langt færre midler at leve for end andre mennesker... side 9 De fleste sindslidende lever alene Blandt svært sindslidende gælder det for både mænd og kvinder, at langt de fleste ikke har en samlever. Men mange syge kvinder får alligevel børn... side 10 Mennesker med svære r begår flere lovbrud end andre Kun en mindre del af den kriminalitet, der begås, kan tilskrives personer med svære r. Men når de dømmes, dømmes de oftere end andre for vold og tyveri.... side 11 Stor overdødelighed årige med alvorlige r har samme dødelighed som 60-årige i resten af befolkningen.... side 13 Kvinder med svær begår 14 gange oftere selvmord end raske kvinder Blandt både mænd og kvinder med r er selvmord skyld i en betydelig overdødelighed.... side 14 De mest syge har de sværeste liv Stort set ingen af de mennesker, der har en svær grad af skizofreni, har et arbejdsliv.... side 15 Svære r slår oftere ned i udsatte familier Børn, der i den tidlige barndom har levet under vanskelige sociale og økonomiske vilkår, udvikler hyppigere skizofreni, en affektiv lidelse eller en alvorlig personlighedsforstyrrelse.... side 16 Psykiatri i forandring På ti år blev antallet af psykiatriske sengepladser halveret.... side 18 2 Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed December 2012
3 Mennesker med skizofreni mister fodfæste på arbejdsmarkedet seks år før, de får diagnosen Allerede lang tid før mennesker med skizofrenisymptomer får stillet selve diagnosen skizofreni og bliver behandlet første gang, forværres deres beskæftigelsessituation væsentligt. Det viser en analyse af beskæftigelsessituationen for mennesker med skizofreni før og efter, sygdommen bryder ud. Konkret er 588 mennesker med skizofreni undersøgt i en periode over 25 år. Nemlig de 15 år op til deres første møde med det psykiatriske behandlingssystem og så de efterfølgende 10 år. Som det fremgår af figur 2 (nederste kurve), har mennesker med skizofreni på intet tidspunkt i den undersøgte 25-års-periode nogen stor beskæftigelsesgrad. Går man 15 år tilbage i forhold til første indlæggelse, er 40 pct. af de undersøgte i beskæftigelse. For en sammenlignelig gruppe af søskende er 50 pct. i beskæftigelse (øverste kurve). På det tidspunkt er 14 pct. fra begge grupper under uddannelse. For gruppen med skizofreni begynder den dårlige udvikling med det samme den forventede stigning i beskæftigelsen, som ses for de raske søskende, udebliver for de senere diagnosticerede. Og seks år før første diagnosticering begynder det for alvor at gå ned ad bakke; en stor del af dem, der tidligere arbejdede, mister beskæftigelsen. På indlæggelsestidspunktet er kun 25 pct. i beskæftigelse en andel, der daler til knap 20 pct. i årene efter indlæggelse. Sygdommens karakter Det store knæk i beskæftigelsen sker altså lang tid før, diagnosen overhovedet er stillet. Og det er interessant, fordi det fortæller noget om, hvorfor mennesker med skizofreni har så lille en beskæftigelsesgrad. Principielt kan man nemlig forestille sig mange forskellige typer forklaringer på, hvorfor de ikke er beskæftigede. Fx at de i mindre grad end andre har lyst til at arbejde, at de har svært ved at varetage et arbejde på grund af bl.a. indlæringsvanskeligheder, eller at de har lange sygeperioder, der gør det svært at fastholde et arbejde. Man kan også forestille sig, at de bliver fravalgt af arbejdsgivere, simpelthen fordi diagnosen er voldsomt stigmatiserende. Det kan betyde, Figur 2 Beskæftigelsesgrad fra 15 år før til 10 år efter første indlæggelse med en skizofrenidiagnose og deres søskendes beskæftigelsesgrad 0,90 Andel 0,80 0,70 0,60 0,50 0,40 0,30 0,20 0,10 0, Note: Søskendepar, hvor den ene har skizofreni, og begge er mellem 35 og 45 år i Året for udvælgelse af den ikke-skizofrene søskende er det år, hvor vedkommende havde samme alder, som den indlagte havde ved første indlæggelse. Kilde: Rockwool fondens Forskningsenhed at de bliver udsat for diskrimination at arbejdsgiveren ikke vurderer dem på deres kvalifikationer og adfærd, men allerede på grund af diagnosen dømmer dem ude. Men den gradvise forværring af beskæftigelsen for mennesker med skizofreni, lang tid før diagnosen er stillet, tyder på, at forklaringen i høj grad kan findes i netop sygdommens karakter. Skizofreni er en alvorlig psykisk lidelse, som påvirker tanker og adfærd den er kraftigt invaliderende, når den ikke bliver behandlet. Sygdommen påvirker sociale relationer og mulighederne for at uddanne sig og tilegne sig viden. Og netop uddannelse og socialt netværk er vigtige elementer i at forklare, hvorfor nogle personer er beskæftiget, og andre ikke er. Søskende klarer sig fint Af den øverste kurve i figur 2 fremgår, hvordan søskende til personer med skizofreni klarer sig på arbejdsmarkedet. De viste søskende lever op til en række kriterier for at indgå i analysen: De har Søskende uden skizofreni Søskende med skizofreni År fra indlæggelse eller udvælgelse Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed December
4 samme køn, samme mor og far, og der er maksimalt fem års aldersforskel på de to. Den søskende, der ikke har skizofreni, har aldrig været indlagt på et psykiatrisk hospital eller været i ambulant behandling. I undersøgelsen indgår 588 søskendepar, altså 1176 personer i alt. Beskæftigelsesgraden for den ikke-skizofrene søskende måles fra 15 år før til ti år efter den alder, hvor bror eller søster blev indlagt. Som det fremgår, har søskende uden skizofreni igennem 25-års-perioden en stadig stigende beskæftigelsesgrad, der stabiliserer sig på omkring de 80 pct. Søskende til mennesker med skizofreni lader altså til hvad beskæftigelse angår at klare sig på niveau med danskere i almindelighed. Andre undersøgelser viser, at børn der senere i livet udviklede skizofreni klarer sig lige som andre i folkeskolen. Der er altså umiddelbart ingen grund til at tro, at søskende med og uden skizofreni har forskellige evner i forhold til læring. Initialt burde de have lige muligheder for beskæftigelse og uddannelse. Men de personlige egenskaber, der er relateret til skizofreni, kan forklare, hvorfor de udvikler sig forskelligt. Behandling standser faldet Det viser sig i øvrigt, at faldet i beskæftigelsesgraden ophører i forlængelse af behandlingen for sygdommen uden at behandlingen dog formår at genskabe bare lidt af den tidligere arbejdsevne. Det er således på ingen måde nogen imponerende høj andel af gruppen med skizofreni, der er beskæftiget efter behandling der er tale om pct. Definition af svære r Der findes ikke nogen entydig definition af, hvad en svær er. I de fleste definitioner indgår diagnoserne skizofreni og bipolare lidelser tidligere kaldet maniodepressive lidelser. Det samme gør sig gældende i bogen Et liv i periferien Levevilkår og samfundsdeltagelse blandt danskere med svære r. Her er personer med svære r identificeret ud fra Det Danske Psykiatriske Centrale Forskningsregister. I registret indgår alle personer, der har været indlagt på en psykiatrisk sygehusafdeling på et eller andet tidspunkt siden 1969 eller modtaget en ambulant behandling i det psykiatriske behandlingssystem siden Dvs. at kun personer, der har været i kontakt med det offentlige psykiatriske behandlingssystem, indgår i undersøgelsens analyser. Ser vi på befolkningen i 2008, havde ca. 9 pct. af alle nulevende på et tidspunkt været i kontakt med det offentlige psykiatriske behandlingssystem, og lidt under 2 pct. havde fået diagnosticeret en ikkeorganisk psykose dvs. bl.a. skizofreni og bipolare lidelser. I bogen fokuseres på de mennesker, der falder ind under en af disse diagnosetyper. I dele af bogen afgrænses definitionen af personer med svære r yderligere til de, som har haft løbende kontakt til enten hospitals- eller distriktspsykiatrien i en periode over mere end to år. Det viser sig, at lidt mere end én pct. af befolkningen har en svær, der falder ind under denne definition. Det er væsentligt at holde sig for øje, at en depression i almindelighed, som en stor del af den danske befolkning bliver ramt af på et tidspunkt i livet, ikke hører under definitionen af en svær. Vi har dog de sværeste tilfælde af depressioner med i definitionen i bogen. Her er tale om en meget tung form for depression, der kan have psykotiske (virkelighedsforvrængende) træk. 4 Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed December 2012
5 Svært sindslidende er ringe uddannet og har sjældent arbejde Alvorligt psykisk syge mennesker halter betragteligt efter andre borgere, både i forhold til hvor godt de er uddannet og i forhold til deres situation på arbejdsmarkedet. To ud af tre mænd med en svær har således ingen kompetencegivende uddannelse det vil sige ingen højere uddannelse end gymnasialt niveau mens det kun gælder 30 pct. blandt mænd uden en. For kvinder gør det samme sig gældende. Andelen uden uddannelse er dobbelt så stor blandt kvinder med en i forhold til kvinder uden en. Det viser en analyse af årige, hvor gruppen af sindslidende udgøres af mennesker, som har en svær, og som har været i behandling i det psykiatriske system i mindst to år (se boks side 11). Når mennesker med er markant dårligere uddannet end andre, skyldes det blandt andet, at mange svære r udvikler sig tidligt og derfor kan påvirke skolegangen negativt. For eksempel har 7 pct. mænd med en svær ikke afsluttet 9. klasse. Det er mere end tre gange flere end blandt andre mænd, hvor det samme tal kun er 2 pct. Og 52 pct. har folkeskolen som højeste fuldførte uddannelse, hvilket kun gælder for 21 pct. blandt mænd i befolkningen i øvrigt. Den andel af sindslidende, der får en kompetencegivende uddannelse, er lille det gælder både i forhold til erhvervsuddannelser og videregående uddannelser. Blandt både mænd og kvinder med en svær har 20 pct. afsluttet en erhvervsuddannelse, mens der for resten af befolkningen er tale om henholdsvis 40 og 34 pct. Andelen, der har en videregående uddannelse, er på samme måde markant mindre blandt mennesker med r. For mænd med en svær gælder, at 9 pct. har en videregående uddannelse altså en kort, mellemlang eller lang videregående uddannelse mens den tilsvarende andel blandt andre mænd er næsten tre gange større, nemlig 26 pct. Blandt kvinder med en svær har 16 pct. gennemført en videregående uddannelse, hvilket er lidt under halvt så stor en andel som for øvrige kvinder. Uddannelsesniveau blandt mænd og kvinder, årige, Pct Mænd, svær Mænd uden Ser man på de kompetencegivende uddannelser under ét det vil sige både erhvervsfaglige og videregående uddannelser er der altså flere kvinder end mænd med en svær, der har afsluttet en sådan. 36 pct. kvinder med en svær har gennemført en uddannelse, mens det kun gælder 29 pct. blandt mænd med en svær. Uden for arbejdsmarkedet Den manglende uddannelse påvirker ens status på arbejdsmarkedet. Og oven i det så påvirker n i sig selv også den enkeltes mulighed for at varetage et arbejde. Derfor er der stor forskel på beskæftigelsesstatus mellem personer med og uden en. Blandt mænd med en svær er kun 28 pct. i beskæftigelse. Den tilsvarende andel blandt mænd i resten af befolkningen er tre gange større, nemlig 86 pct. Figur 3 Noter: Gennemsnittet for samtlige variabler er sammenlignet for dem, der har en, med dem, som ikke har en. Alle gennemsnitsværdierne på tværs i figuren er signifikant forskellige ved test på et 5 pct. niveau bortset fra variablen uoplyst for kvinder. Kilde: Rockwool Fondens Forskningsenhed Kvinder, svær Kvinder uden Uoplyst uddannelse Videregående uddannelse Erhvervsfaglig uddannelse Ikke-kompetencegivende uddannelse Mennesker med svære r er markant dårligere uddannet i forhold til resten af befolkningen. De svære r er bl.a. skizofreni, bipolære lidelser og meget svære depressioner, se boks side 11. Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed December
6 Beskæftigelsesstatus, mænd og kvinder, årige, med og uden en svær, Pct Mænd med Mænd uden Figur 4 Noter: Forskellen mellem de to gruppers beskæftigelsesstatus er testet med en Chi 2 -test. Fordelingerne er signifikant forskellige. Kilde: Rockwool Fondens Forskningsenhed Kvinder med Kvinder uden Beskæftigede Ledige/ sygedagpenge/orlov Uden for arbejdsmarkedet Mennesker med svære r står i langt højere grad end andre uden for arbejdsmarkedet. Forskellen i andelen af beskæftigede blandt kvinder med og uden er lidt mindre, men dog stadig betydelig. Personer med r er ledige, modtager sygedagpenge, holder orlov eller for de flestes vedkommende er helt uden for arbejdsmarkedet. Blandt mænd med en er 20 pct. ledige, på sygedagpenge eller på orlov, mens det kun gælder 8 pct. for mænd uden en. For kvinder gælder, at de tilsvarende andele er 20 pct. for dem med en, og 12 pct. blandt andre. Andelen af personer, som slet ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet, er tilmed langt større blandt personer med en primært fordi de har fået tildelt førtidspension. Mere end hver anden mand med en svær står således helt uden for arbejdsmarkedet, mens det kun gælder 7 pct. af de øvrige mænd. Blandt gruppen af kvinder med en står 44 pct. uden for arbejdsmarkedet, mens det gælder 9 pct. af de øvrige kvinder. Kvinder og mænd rammes nogenlunde lige hyppigt af en, og der er i denne analyse ikke noget, der kan påvise, hvorfor kvinder med en svær er mere beskæftiget og bedre uddannet end mændene. En nærliggende forklaring kan være, at psykisk sygdom har en tendens til at bryde senere ud hos kvinder end hos mænd. Der vil derfor alt andet lige være flere kvinder, som har afsluttet en uddannelse eller opnået en arbejdsmarkedstilknytning, før sygdommen bryder ud. En tilknytning, som nogle må formodes at bibeholde efter sygdommens udbrud. 6 Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed December 2012
7 : Personer med r er i stigende grad at finde blandt de økonomisk dårligt stillede Gruppen af mennesker, som bliver indlagt med en, er blevet mindre de sidste 30 år, og de skiller sig også mere og mere ud fra resten af befolkningen med hensyn til, hvor godt de er uddannede, hvad de tjener og det at have et arbejde. Mens uddannelsesniveauet de seneste 30 år har været stigende i resten af befolkningen, så er det samme ikke sket blandt de indlagte psykisk syge. På samme måde adskiller de psykisk syge sig fra andre i forhold til indkomst og beskæftigelse. De er simpelthen blevet relativt fattigere og mere underbeskæftigede siden En væsentlig forklaring på, at afstanden mellem de psykiske syge og andre er øget, er, at man i dag skal være hårdere ramt af end tidligere for at blive indlagt. Det viser en analyse af, hvordan det er gået de indlagte psykisk syge siden Konkret er tre grupper psykisk syge blevet fulgt. Nemlig dem, der i henholdsvis 1980, 1995 og 2010 dels havde alderen år, dels var registreret som psykiatriske patienter. For alle disse tre grupper er der skabt referencegrupper, altså fx gruppen af årige, der i 1980 ikke var registreret som psykiatriske patienter. På den måde bliver det muligt at se, om der over tid er sket en tilnærmelse mellem psykisk syge, der har været indlagt, og andre, eller modsat, om disse psykisk syge bliver en stadig mere speciel gruppe i forhold til deres jævnaldrende. Tidspunkterne 1980 og 1995 er valgt som fikspunkter på hver side af forandringen i antallet af sengepladser på de psykiatriske hospitaler, opbygningen af distriktspsykiatrien og socialsektorpsykiatrien (se artiklen Psykiatri i forandring, side 18) er taget med som aktuel sammenligningsgruppe. Børn og samliv For alle grupperne er følgende undersøgt: køn, civilstand, børn, uddannelsesniveau, beskæftigelse og indkomst. Som det fremgår af tabel 1, er mænd overrepræsenterede blandt de psykisk syge i hvert af de tre undersøgte år. Mænd udgør pct. af de psykisk syge, mens de i referencegruppen udgør 51 pct. Sammenligning af sindslidende årige med jævnaldrende i henholdsvis 1980, 1995 og 2010, andel i pct. Andelen af de årige psykisk syge, der er gift eller samlevende, falder fra 1980 til 2010, idet andelen går fra 34 til 17 pct. Men samme faldende tendens ses i samfundet i øvrigt. Det samme gør sig gældende i forhold til, hvor stor en andel der har ét eller flere børn. Blandt de årige psykisk syge falder andelen fra 43 pct. i 1980 til 35 pct. i Men den faldende tendens ses endnu kraftigere i referencegrupperne, hvor 66 pct. havde børn i 1980, mens det samme kun gjorde sig gældende for 46 pct. af de årige i Så på dette punkt bliver forskellen mellem psykisk syge og andre mindre over tid Sindslidelse: andel mænd Ikke-: andel mænd Sindslidelse: andel gifte eller samlevende Ikke-: andel gifte eller samlevende Sindslidelse: andel med børn Ikke-: andel med børn Sindslidelse: andel, som kun har grundskole Ikke-: andel, som kun har grundskole Sindslidelse: andel i beskæftigelse Ikke-: andel i beskæftigelse Sindslidelse: andel i første indkomstkvartil Ikke-: andel i første indkomstkvartil Andel med ud af alle årige 0,8 0,5 0,6 Tabel 1 Note: Gruppen af sindslidende inkluderer alle årige, der har været indlagt minimum et døgn på et psykiatrisk hospital. Gruppen af ikke-sindslidende inkluderer alle årige, der aldrig har været i kontakt med hospitalspsykiatrien eller det ambulante behandlingssystem. Indkomster anført under 2010 er opgjort i 2009, da dette var det seneste år, der var adgang til ved databehandlingen. Kilde: Rockwool Fondens Forskningsenhed Sindslidende årige er hen over de seneste 30 år kommet til at ligne deres jævnaldrende lidt mere i forhold til, om de har børn. Til gengæld bliver forskellene større, når blikket falder på uddannelse, beskæftigelse og indkomst. Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed December
8 To ud af tre har lav indkomst Mens forskellene mellem mennesker med og uden psykiske sygdom altså er blevet mindre i forhold til civilstand og børn, så gør det modsatte sig gældende i forhold til uddannelse, arbejdsmarkedet og indkomst. I forhold til uddannelsesniveau er det undersøgt, hvor stor en andel der har grundskolen som højeste uddannelse. For de psykisk syge har andelen i 1980, 1995 og 2010 ligget konstant på pct. Det er altså i alle årene over halvdelen, der hverken har ungdomsuddannelse eller nogen egentlig kompetencegivende uddannelse. I referencegrupperne ser man, at andelen, der alene har grundskolen, falder kraftigt. I 1980 gjaldt det 32 pct., mens der i 2010 var tale om 16 pct. De psykisk syge adskiller sig altså i stigende grad fra andre de er meget dårligere uddannet. Ikke overraskende viser det sig da også, at de psykisk syge er underbeskæftigede i forhold til deres jævnaldrende. Afstanden mellem de to grupper er også her blevet større hen over årene, om end forskellen (og dermed underbeskæftigelsen) er lidt mindre i 2010 i forhold til I forhold til indkomst kan man dele befolkningen op i fjerdedele såkaldte kvartiler nemlig i dem, der tjener mindst, næstmindst, næstmest og mest. Der er i den almindelige befolkning pr. konstruktion præcis en fjerdedel i hver gruppe. Hvis de psykisk syge lignede andre på dette punkt, ville man på samme måde finde ca. en fjerdedel i hver gruppe. Men sådan er det ikke. De psykisk syge samler sig i den nederste ende af indkomstskalaen kaldet første kvartil. Af tabellen fremgår, hvor stor en del blandt personer med en der tilhørte denne kvartil i forskellige år. For 1980-gruppen gjaldt det 54 pct., mens andelen for 1995-gruppen steg til 70 pct. For 2010-gruppen er det 62 pct. Der er altså sket en udvikling, hvor det at være psykisk syg i stadig større grad er forbundet med at have lav indkomst. Dog ser vi, at andelen i den laveste kvartil falder fra 1995 frem til Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed December 2012
9 Langt de fleste med svære r er fattige Personer med svære r har langt færre midler at leve for hver måned end andre mennesker. Faktisk har de i gennemsnit kr. mindre om måneden at gøre godt med end en person på førtidspension. Den gennemsnitlige bruttoindkomst blandt både mænd og kvinder med alvorlige r var i 2005 omkring kr. Til sammenligning havde en enlig person på førtidspension en indkomst på ca kr. om året i Bruttoindkomsten for mænd uden r er til gengæld i gennemsnit dobbelt så stor som for personer med r, nemlig ca kr. om året, mens kvinder uden r har en noget lavere gennemsnitlig indkomst på ca kr. Indkomsten er målt for årige, og gruppen af psykisk syge er afgrænset ud fra, at de skal have været i behandling i det psykiatriske system i mindst to år og have en ikke-organisk psykose. Den lavere indkomst blandt mennesker med svære r hænger selvsagt tæt sammen med, at de har mindre uddannelse og er langt mindre beskæftigede end andre personer som det fremgår af artiklen på side 5. Inddeler man indkomsten blandt alle årige i Danmark i 2005 i fire lige store grupper, viser det sig, at en meget stor del af de psykisk syge hører til i den gruppe, der har lavest indkomst. Første indkomstkvartil inkluderer den fjerdedel af befolkningen, som har den laveste indkomst nemlig dem med en indkomst under ca kr. årligt. Her befinder 80 pct. af mænd med en svær sig, mens det gælder 76 pct. af kvinder med en svær. Det vil altså sige, at fire ud af fem mænd og tre ud af fire kvinder med psykiske lidelser tilhører gruppen med den laveste indkomst, mens den tilsvarende Indkomstfordeling for årige i 2005 Gennemsnitlig bruttoindkomst i 2005, kr. Andel i pct. per indkomstkvartil: 1 Mænd med Mænd uden Kvinder med Tabel 2 Kvinder uden Under Over Anmærkning: Beløbsgrænserne er afrundet til hele Gennemsnittet for samtlige variabler er sammenlignet for dem, der har en, med dem, som ikke har en. Alle gennemsnitsværdierne vist i denne tabel er signifikant forskellige ved test på 5 pct. signifikansniveau. Note 1 : Indkomstfordelingen for hele befolkningen blandt alle mænd og kvinder på år i 2005 er delt i fire lige store grupper. Kilde: Rockwool Fondens Forskningsenhed Mennesker med svære r har gennemsnitlig meget lavere indkomster i forhold til den øvrige befolkning. andel blandt andre mennesker kun er 20 pct. for mændene og 29 pct. for kvinderne (og altså 25 pct. på tværs af kønnene). Det følger af de psykisk syges voldsomme tilstedeværelse i bunden af skalaen, at kun en meget lille del har en høj indkomst. I den øvrige befolkning har halvdelen en indkomst på kr. eller mere. Blandt mennesker med r er det kun 8 pct., der har en tilsvarende indkomst. Forskellen på indkomst mellem personer med og uden r er altså større blandt mænd end blandt kvinder. En væsentlig forklaring er, at mænd i al almindelighed har en højere indkomst end kvinder, hvilket gør, at mænd med en svær i voldsom grad indkomstmæssigt halter bagefter deres kønsfæller. Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed December
10 De fleste sindslidende lever alene men mange syge kvinder får alligevel børn Andel enlige mænd og kvinder blandt årige, Procent Mænd, svær Note: Andelen af enlige dækker personer, der hverken er gifte eller samlevende. Kilde: Rockwool Fondens Forskningsenhed Mænd, uden Kvinder, svær Figur 5 Kvinder, uden Mennesker med svære r er oftere enlige end andre. Fx er 87 pct. af de danske mænd i alderen fra 25 til 40 år, som har en svær, enlige. Den tilsvarende andel blandt mænd uden en svær er 60 pct. Andel årige mænd og kvinder, der har børn, 2005 Pct. Med svær Uden Mænd Kvinder Kilde: Rockwool Fondens Forskningsenhed Personer med svære r har vanskeligere end flertallet ved at etablere og vedligeholde relationer til andre mennesker, og måske derfor er de oftere enlige. Blandt de årige, der har haft en alvorlig og gennem mindst to år har modtaget behandling i det psykiatriske system, er 87 pct. af mændene og 74 pct. af kvinderne enlige. Blandt jævnaldrende mænd og kvinder, som ikke har en alvorlig, er det mindre udbredt at være enlig. Det gælder 60 pct. af mændene og 50 pct. af kvinderne. Tabel 3 Det er altså i den brede befolkning ikke usædvanligt at være enlig. Men har man en svær, er der altså særlig stor sandsynlighed for, at man hverken er gift eller bor sammen med en partner. Generelt er der færre mænd end kvinder, der indgår i parforhold. Denne relation gælder også blandt mænd med en, hvor, som nævnt, hele 87 pct. er enlige. En forklaring kan være, at en række r fx skizofreni bryder ud tidligt i livet, så tidligt at den psykisk syge ikke når at etablere en familie, før vedkommende bliver ramt af n. Ligeledes kan det tænkes, at en gør det svært at opretholde et forhold. Mødre trods Personer med alvorlige r er ikke så tilbøjelige som andre til at få børn. Det skyldes blandt andet, at de er enlige i højere grad end andre. Der er dog markant forskel på, hvor stor en andel af mænd og kvinder med svære r, der er forældre. Mens 11 pct. af de årige mænd, der har en alvorlig, har børn, så er det samme tilfældet for 34 pct. af de årige kvinder, der har en alvorlig. Sagt med andre ord: Hver tredje kvinde med en svær får børn. Blandt mænd er det blot én ud af ti. Mænd i alderen år uden en har også færre børn end kvinder i samme aldersgruppe. Faktisk er det kun knap halvdelen af mændene og to ud af tre kvinder i nævnte aldersgruppe, der har børn, hvilket i høj grad skyldes, at mænd generelt får børn senere end kvinder. Der er til gengæld ikke stor forskel på, hvor mange børn de får eller ej. I gennemsnit får de, der får børn, 1,9 barn. Det gælder for mænd med og uden og kvinder, der ikke har en. Kvinder, der har en alvorlig, og som får børn, afviger en smule fra de andre grupper. De får i gennemsnit 1,8 børn. 10 Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed December 2012
Svære sindslidelser har massive sociale konsekvenser
Nyt fra December 2012 Svære r har massive sociale konsekvenser Mange svære psykiske lidelser slår igennem tidligt i livet, og lidelserne har i sig selv meget stor betydning for, hvordan det siden går.
Læs mereDe samfundsøkonomiske omkostninger ved sindslidelse - levevilkår og samfundsdeltagelse blandt danskere med svære sindslidelser
De samfundsøkonomiske omkostninger ved - levevilkår og samfundsdeltagelse blandt danskere med svære r Seniorforsker Jane Greve Emnerne i dag Hvor mange har en svær? De samfundsøkonomiske omkostninger.
Læs mere2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden
2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er
Læs merePå alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold.
Social arv 163 8. Social arv nes sociale forhold nedarves til deres børn Seks områder undersøges Der er en klar tendens til, at forældrenes sociale forhold "nedarves" til deres børn. Det betyder bl.a.,
Læs mere50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund
Nyt fra April 5 5 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Efterkommere af ikke-vestlige indvandrere er mere kriminelle end danskere. Når
Læs mereSundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand
Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer
Læs mereRetspsykiatriske patienter i Region Midtjylland - tendenser fra tværsnitsundersøgelserne
Psykiatri og Social Administrationen Planlægning Tingvej 15 Postboks 36 DK-88 Viborg Tel. +45 8728 5 Psykiatrisocial@rm.dk www.ps.rm.dk Retspsykiatriske patienter i Region Midtjylland - tendenser fra tværsnitsundersøgelserne
Læs mereHæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse
Hæmsko: 1 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse AE har undersøgt en lang række sociale og faglige faktorer for at finde frem til barrierer for at få en ungdomsuddannelse. Resultaterne
Læs mereKapitel 2: Befolkning.
7 Kapitel 2: Befolkning. 2.1 Indledning. De danske kommuner har forskellige grundvilkår at arbejde ud fra. Ud fra befolkningens demografiske og socioøkonomiske sammensætning har kommunerne i forskellig
Læs mereKarrierekvinder og -mænd
Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir
Læs mereAnalyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold
ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går
Læs mereKlyngeanalyse af langvarige kontanthjælpsmodtagere
Notat Klyngeanalyse af langvarige kontanthjælpsmodtagere Sammenfatning 4. april 2017 Viden og Analyse / APK 0. Baggrund Til brug for satspuljeinitiativet for langvarige kontanthjælpsmodtagere ( Flere skal
Læs mereunge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år
3. unge har været uden job og uddannelse i mindst år Næsten 3. unge i alderen -9 år er hverken i job eller under uddannelse. Gruppen kan karakteriseres som udsatte unge, da de har været uden for i mindst
Læs mereRetspsykiatriske patienter i Region Midtjylland - tendenser fra tværsnitsundersøgelserne
Psykiatri og Social Administrationen Planlægning Tingvej 15 Postboks 36 DK-88 Viborg Tel. +45 8728 5 Psykiatrisocial@rm.dk www.ps.rm.dk Retspsykiatriske patienter i Region Midtjylland - tendenser fra tværsnitsundersøgelserne
Læs mereStor forskel i danskernes medicinforbrug
Stor forskel i danskernes medicinforbrug En ny undersøgelse af danskernes medicinkøb viser, at der er store forskelle på, hvilke grupper i samfundet der køber medicin, og hvilken slags de køber. For langt
Læs mereAnalyse 15. juli 2014
15. juli 14 Kvinder er mere veluddannede end deres partner, men tjener mindre Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Gennem de senere årtier er der sket et markant løft i kvinders sniveau i
Læs mereSingler i København KØBENHAVNS KOMMUNE
KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse
Læs mereFakta om førtidspension
10-0582 - Mela - 24.08.2010 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Fakta om førtidspension FTF har i en ny analyse undersøgt omfanget af tilkendelser fordelt på alder, diagnose og uddannelse.
Læs mereBefolkning og levevilkår
Befolkning og levevilkår 3 I dette kapitel gives en kort beskrivelse af befolkningsudviklingen på en række centrale indikatorer af betydning for befolkningens sundhed, sygelighed og dødelighed. Køn og
Læs mereUdvikling i beskæftigelse blandt psykiatriske patienter
Udvikling i beskæftigelse blandt psykiatriske patienter Af Bodil Helbech Hansen, bhh@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at undersøge udviklingen i psykiatriske patienters tilknytning til arbejdsmarkedet
Læs mereUdvikling i social arv
Januar 19 Projekt for 3F. Ulighed og fattigdom Udvikling i social arv Resume Selv om Danmark internationalt er kendt for en høj social mobilitet, er der stadig en stærk sammenhæng mellem, hvilken socialklasse
Læs mereTeenagefødsler går i arv
Teenagefødsler går i arv En unge kvinde har stor sandsynlighed for at blive teenagemor, hvis hendes egen mor også var det. Sandsynligheden for at blive teenagemor er markant højere for den unge, hvis forældre
Læs mere2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser
2. Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser I det følgende beskrives sygdomsforløbet i de sidste tre leveår for -patienter på baggrund af de tildelte sundhedsydelser. Endvidere beskrives
Læs mereINDVANDRERES TILKNYTNING TIL ARBEJDSMARKEDET
Januar 2003 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 Resumé: INDVANDRERES TILKNYTNING TIL ARBEJDSMARKEDET Indvandrere har større ledighed, mindre erhvervsdeltagelse og dermed lavere beskæftigelse end
Læs mereSTOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK
7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne
Læs mereBetydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel
Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det
Læs mereOpvækst i ghettoområder
Opvækst i ghettoområder På den seneste ghettoliste pr. 1. december 217 indgår i alt 22 boligområder med samlet set 55. indbyggere. Det er almene boligområder med mindst 1. beboere, som er kendetegnet ved,
Læs mereI 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008.
A nalys e Udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen for personer i pensionsalderen Af Nadja Christine Andersen En række politiske tiltag har de sidste ti år haft til hensigt at få flere ældre i pensionsalderen
Læs mereAnalyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge
Analyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge Maj 218 1. Indledning og sammenfatning I efteråret 216 viste en opfølgning på reformen af sygedagpenge fra 214, at udgifterne til sygedagpenge var højere
Læs mereIfølge SFI-rapporten Kommuners rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen 1 fra 2013 kan man ud fra Aabenraa kommunes rammebetingelser forvente, at borgere i kommunen i gennemsnit er på arbejdsløshedsdagpenge
Læs merenydanske unge er hverken i uddannelse eller beskæftigelse
16.500 nydanske unge er hverken i uddannelse eller beskæftigelse En uddannelse forbedrer sandsynligheden for at komme i job. Men mere end hver femte ung nydansker er hverken i gang med en uddannelse eller
Læs mereStørre dødelighed blandt efterlønsmodtagere
Større dødelighed blandt efterlønsmodtagere Der er forholdsvis stor forskel på levetiden for efterlønnere sammenlignet med personer, der fortsætter i beskæftigelse. Mænd, der går på efterløn som 6-årig,
Læs mereDen sociale arv afspejler sig tydeligt i børns karakterer
Den sociale arv afspejler sig tydeligt i børns karakterer Der er stor forskel på, hvordan børn klarer sig i folkeskolen alt afhængigt af, hvilket hjem de kommer fra. Deler man børnene op i socialklasser,
Læs mereKULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED
48 KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED SUNDHED En befolknings sundhedstilstand afspejler såvel borgernes levevis som sundhedssystemets evne til at forebygge og helbrede sygdomme. Hvad angår sundhed og velfærd,
Læs mereInaktive unge og uddannelse Nyt kapitel
Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i
Læs mere3.2 Specifikke sygdomme og lidelser
Kapitel 3.2 Specifikke sygdomme og lidelser 3.2 Specifikke sygdomme og lidelser Dette afsnit handler om forekomsten af en række specifikke sygdomme og lidelser, som svarpersonerne angiver at have på nuværende
Læs merePsykiatriske sengedage efter endt behandling er faldende. Marts 2019
Psykiatriske sengedage efter endt behandling er faldende Marts 19 1. Resumé Analysens formål er at belyse omfanget og varigheden af psykiatriske indlæggelser, hvor patienter fortsat er indlagt efter endt
Læs mereCharlotte Møller Nikolajsen
Charlotte Møller Nikolajsen Indhold INDLEDNING 2 KORT RIDS AF UNDERSØGELSENS RESULTATER 3 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING MED BOGEN DEN NYE ULIGHED VED LARS OLSEN 4 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING
Læs mere3.1 Region Hovedstaden
3.1 Region Hovedstaden I dette afsnit beskrives en række sociodemografiske faktorer for borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst 2 af disse kroniske sygdomme i Region Hovedstaden. På tværs
Læs mereIncitamenter til beskæftigelse
Incitamenter til beskæftigelse Dansk økonomi er kendetegnet ved, at mange deltager aktivt på arbejdsmarkedet. Langt de fleste i de erhvervsaktive aldre er således i job. Der er dog også mennesker, som
Læs mereAnbragte i plejefamilier og psykiatriske diagnoser
Anbragte i plejefamilier og psykiatriske diagnoser Når et barn eller en ung har brug for særlig støtte og behov for hjælp, kan kommunen iværksætte en anbringelse uden for hjemmet. En anbringelse i en plejefamilie
Læs mereTabel 3.4.1 Andel med sygefravær i forhold til socioøkonomisk status. Procent. Lønmodtager. Topleder. højeste niveau
Kapitel 3.4 Sygefravær 3.4 Sygefravær Dette afsnit omhandler sygefravær. I regeringens handlingsplan for at nedbringe sygefraværet fremgår det, at sygefravær kan have store konsekvenser både for den enkelte
Læs mereStor stigning i gruppen af rige danske familier
Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer
Læs mereGraviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet
15.12.2005 Notat 11824 JEHO/MELA Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet Det forlyder ofte, at der i de sidste mange år er sket en stigning i sygefraværet blandt gravide. Til trods herfor er der
Læs mereSocial arv i de sociale klasser
Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den
Læs mereDe længst uddannede lever 6 år mere end de ufaglærte
De længst uddannede lever år mere end de ufaglærte Levetiden for de pct. af danskere med de længste uddannelser er mere end seks år længere end for de pct. af danskerne med mindst uddannelse. Tilsvarende
Læs mereDe sociale klasser i Danmark 2012
De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,
Læs mereSolidaritet, risikovillighed og partnerskønhed
Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool
Læs mereUNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER
UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER Undervisningseffekten udregnes som forskellen mellem den forventede og den faktiske karakter i 9. klasses afgangsprøve. Undervisningseffekten udregnes
Læs mereMindre tilknytning til arbejdsmarkedet før førtidspensionen
09-0504 - 13.05.09 Kontakt Mette Langager - Tlf: 33 36 88 00 Mindre tilknytning til arbejdsmarkedet før førtidspensionen Antallet af nytilkendelser til førtidspension har ligget på samme niveau i en årrække
Læs mereOrientering. Kvindelige efterkommeres beskæftigelse og uddannelsesforhold
2006 Orientering Statistisk Kontor 8. maj 2006 Kvindelige s beskæftigelse og uddannelsesforhold 73 pct. af de enlige kvindelige fra ikke-e lande i alderen 18-35 år er enten i beskæftigelse eller under
Læs mereStærk social arv i uddannelse
fordeling og levevilkår kapitel 5 Stærk social arv i uddannelse Næsten halvdelen af alle 25-årige med ufaglærte forældre har ikke en uddannelse eller er påbegyndt en. Til sammenligning gælder det kun 7
Læs mereELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé:
5. marts 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 og Jakob Mølgaard Resumé: ELITEN I DANMARK Knap 300.000 personer er i eliten i Danmark og de tjener omkring 60.000 kr. pr. måned. Langt hovedparten
Læs mereNotat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider
R o c k w o o l F o n d e n s F o r s k n i n g s e n h e d Notat Danskeres normale og faktiske arbejdstider hvor store er forskellene mellem forskellige grupper? Af Jens Bonke Oktober 2012 1 1. Formål
Læs mereULIGHEDEN I DANSKERNES LEVEALDER FALDER
Af analysechef Otto Brøns-Petersen Direkte telefon 20 92 84 40 September 2015 ULIGHEDEN I DANSKERNES LEVEALDER FALDER Det er velkendt, at danskernes middellevealder er støt stigende. Beregningerne i dette
Læs mere18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\pensionsindbetalinger.doc VLRQ
18. oktober 2007! " # %$&'&(())** 3(16,216,1'%(7$/,1*(5 5HVXPp 3HUVRQHUPHOOHPnULQGEHWDOHULJHQQHPVQLWSURFHQWDIEUXWWRLQG NRPVWHQSnSHQVLRQVRSVSDULQJHU'HWWHJHQQHPVQLWG NNHURYHUHQVWRU YDULDWLRQDIK QJLJDIHWQLVNKHUNRPVWLQGNRPVWRJVRFLRJUXSSH'HUHU
Læs mereBørns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden
Social arv i Danmark Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Der er fortsat en betydelig social arv i forhold til indkomst i Danmark. Udviklingen i den sociale mobilitet mellem forældre og
Læs mereUnderklassens børn havner oftere selv i underklassen som voksen
Underklassens børn havner oftere selv i underklassen som voksen Selv om Danmark internationalt er kendt for en høj social mobilitet, er der stadig en stærk sammenhæng mellem, hvilken socialklasse man vokser
Læs mereTandstatus hos søskende
Tandstatus hos søskende Af Bodil Helbech Kleist, BOHH@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at undersøge forskelle i tandsundheden mellem søskende, herunder betydningen af hvilket nummer i børneflokken,
Læs mereANALYSE December Anvendelse af fastholdelse overfor voksne (18+ år)
ANALYSE December 218 Anvendelse af fastholdelse overfor voksne (18+ år) Under indlæggelse på psykiatriske afdelinger 214-217 Indhold Anvendelse af fastholdelse... 1 1. Hovedresultater... 5 1.1 Andel med
Læs mereKnap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole
28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har
Læs mereFædres brug af orlov
Fædres brug af orlov Forord I Danmark er der fleksible regler for, hvordan far og mor kan fordele forældreorloven imellem sig. Regeringen ønsker ikke ny eller ændret lovgivning på området det skal fortsat
Læs mereAnalyse 8. september 2014
8. september 2014 Børn med ikke-vestlig baggrund har klaret sig markant dårligere i den danske grundskole gennem de seneste ti år Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Personer med ikke-vestlig
Læs mereIkke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse
1 Ikke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse Det går fremad med integrationen af efterkommere af ikke-vestlige indvandrere i Danmark. Det er især de unge efterkommere, der er i gang med en
Læs mereStigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere
Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske
Læs mereDataanalyse. Af Joanna Phermchai-Nielsen. Workshop d. 18. marts 2013
Dataanalyse Af Joanna Phermchai-Nielsen Workshop d. 18. marts 2013 Kroniske og psykiske syge borgere (1) Sygdomsgrupper: - Kroniske sygdomme: Diabetes Hjertekarsygdomme Kroniske lungesygdomme Knogleskørhed
Læs mere6 Sociale relationer
Kapitel 6 Sociale relationer 6 Sociale relationer I litteraturen er det veldokumenteret, at relationer til andre mennesker har betydning for helbredet. Personer med stærke sociale relationer har overordnet
Læs mereAnalyse 17. marts 2015
17. marts 2015 Indvandrerpiger fra ghettoer klarer sig særligt dårligt i grundskolen Af Kristian Thor Jakobsen Børn med ikke-vestlig baggrund klarer sig dårligst ved grundskolens afgangsprøver i dansk
Læs mereBenchmarking af psykiatrien 1
Benchmarking af psykiatrien 1 Psykiatrisk behandling er en væsentlig del af den behandling, der foregår på sygehusene, og det er en af regionernes kerneopgaver. Den psykiatriske behandling står for cirka
Læs mereUnge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde
Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en
Læs mereVelkommen til verdens højeste beskatning
N O T A T Velkommen til verdens højeste beskatning 27. november 8 Danmark har en kedelig verdensrekord i beskatning. Intet andet sted i verden er det samlede skattetryk så højt som i Danmark. Danmark ligger
Læs mereFørtidspensionisters helbred
s helbred Data og metode Det anvendte datamateriale er baseret på en fuldtælling af den danske befolkning i perioden 22-26. Data stammer fra henholdsvis Danmarks Statistik og Beskæftigelsesministeriet.
Læs mereAnalyse 27. marts 2014
27. marts 214 Antallet af fattige i Danmark steg svagt i 212 Af Kristian Thor Jakobsen I 213 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. Dette notat anvender denne fattigdomsgrænse
Læs mere7. Fra barn til voksen
Fra barn til voksen 137 7. Fra barn til voksen Unge mennesker træder ind i de voksnes rækker med små skridt over en lang periode og i forskellige tempi. De fleste unge flytter hjemmefra, når de er mellem
Læs mereBilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder
Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Beboernes selvvurderede helbred Spørgeskemaerne til voksne beboere i de seks boligområder og skoleelever fra de skoler, som især har fra de samme boligområder,
Læs mereMange unge ledige fra 90 erne er i dag på offentlig forsørgelse
De langtidsledige unge på kontanthjælp mistede fodfæstet på arbejdsmarkedet Mange unge ledige fra 9 erne er i dag på offentlig forsørgelse Under halvdelen af de unge, der modtog kontanthjælp i en længere
Læs mereRetsudvalget REU alm. del Bilag 287 Offentligt
Retsudvalget 2011-12 REU alm. del Bilag 287 Offentligt Retsudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 6. marts 2012 Kriminalitetsudviklingen i Danmark 2010 (Kriminalitet
Læs mereRetspsykiatriske patienter i Region Midtjylland - tendenser fra tværsnitsundersøgelsen 2017
Psykiatri og Social Administrationen Planlægning Tingvej 15 Postboks 36 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 Psykiatrisocial@rm.dk www.ps.rm.dk Retspsykiatriske patienter i Region Midtjylland - tendenser
Læs mereTidlig indsats i et livsperspektiv
Tidlig indsats i et livsperspektiv Rasmus Landersø Rockwool Fondens Forskningsenhed KL - social & sundhed Aalborg 10. maj, 2019 1. Hvorfor er tidlige indsatser vigtige? 2. Hvilke konsekvenser medfører
Læs mereVidste du, at. Fakta om psykiatrien. I denne pjece kan du finde fakta om. psykiatrien
Vidste du, at Fakta om psykiatrien I denne pjece kan du finde fakta om psykiatrien Sygdomsgrupper i psykiatrien Vidste du, at følgende sygdomsgrupper behandles i børne- og ungdomspsykiatrien? 3% 4% 20%
Læs mereNNF ere er hårdt ramt af arbejdsskader
AE har undersøgt hyppigheden af arbejdsskader blandt medlemmer af NNF s a-kasse. Analysen viser, at NNF ere har flere arbejdsskader end andre, både når det gælder arbejdsulykker og erhvervssygdomme. NNF
Læs mereSundhed i de sociale klasser
Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er der fokus på sundhedstilstanden i de sociale klasser. Der er stor forskel
Læs mereufaglærte unge er hægtet af uddannelsesvognen
3 ud af 4 unge uden uddannelse har stået stille i uddannelsessystemet i mindst tre år 10.000 ufaglærte unge er hægtet af uddannelsesvognen Mere end 200.000 unge har i dag ikke en uddannelse ud over folkeskolens
Læs mereAnalyse 18. december 2014
18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer
Læs mereSingler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene
Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene I dag bor der over en million enlige i Danmark. Udviklingen siden viser, at andelen af singler blandt de --årige er steget fra knap procent til knap
Læs mereKlientundersøgelsen 2011
Klientundersøgelsen 2011 Delrapport om unge klienter Af Susanne Clausen Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret December 2013 Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Baggrund for rapporten...
Læs mereUfaglærte bruger lægen dobbelt så meget som akademikere
Ufaglærte bruger lægen dobbelt så meget som akademikere AE har for første gang kortlagt sundhedstilstanden for den generation, der blev født i 195-54. Den fjerdel af generationen, der var mest syg, benyttede
Læs mereMobilitet på tværs af generationer
Mobilitet på tværs af generationer I Danmark er der høj indkomstmobilitet mellem generationerne, hvilket betyder, at børns indkomst som voksne i forholdsvis beskedent omfang afhænger af deres forældres
Læs mereET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE
6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør
Læs mereSeks ud af ti i stabil beskæftigelse
14. juni 2017 2017:9 Seks ud af ti i stabil beskæftigelse Af Pernille Stender Beskæftigelsesfrekvensen er en central indikator, når temperaturen på arbejdsmarkedet skal tages. Beskæftigelsesfrekvensen
Læs mereDine naboer kan påvirke din mentale sundhed
Pressemeddelelse: Ny forskning i nabolagseffekter fra Kraks Fond Dine naboer kan påvirke din mentale sundhed Dit nabolag kan få betydning for dit forbrug. Ny forskning i nabolagseffekter fra Kraks Fond
Læs mereAnalyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen
Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste
Læs mereOvervægt blandt børn i 0. og 1. klasse indvandrere og efterkommere
Overvægt blandt børn i. og 1. klasse indvandrere og efterkommere Af Mette Egsdal, meeg@kl.dk, og Signe Frees Nissen Side 1 af KL analysen Overvægt blandt børn i. og 1. klase forekomst viste en overhyppighed
Læs mereRisikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse
Unge uden uddannelse ender uden for arbejdsmarkedet Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse De unge, som forlader folkeskolen uden at få en ungdomsuddannelse, har markant større risiko
Læs mereJUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR DECEMBER 2015 LÆGDOMMERES REPRÆSENTATIVITET. Undersøgelse vedrørende perioden til
JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR DECEMBER 2015 LÆGDOMMERES REPRÆSENTATIVITET Undersøgelse vedrørende perioden 1.1.2016 til 31.12.2019. 1. Indledning I år 2000 gennemførte Justitsministeriets Forskningskontor
Læs mereRetspsykiatriske patienter i Region Midtjylland - tendenser fra tværsnitsundersøgelsen 2018
Psykiatri og Social Administrationen Planlægning Tingvej 15 Postboks 36 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 Psykiatrisocial@rm.dk www.ps.rm.dk Retspsykiatriske patienter i Region Midtjylland - tendenser
Læs mereUdsatte børn og unges videre vej i uddannelse
Social- og Indenrigsudvalget 2015-16 SOU Alm.del Bilag 198 Offentligt Velfærdspolitisk Analyse Udsatte børn og unges videre vej i uddannelse El Mange udsatte børn og unge får en god skolegang og kommer
Læs mereCENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE INDSATSER
Forsorgshjemmene i Aarhus Kommune HVEM ER BRUGERNE og hvad får de ud af deres ophold? Pixi-rapport med hovedresultater for perioden 2009-2014 Socialpsykiatri og Udsatte Voksne CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE
Læs mereTil Knud Holt Nielsen, MB. 4. juni Sagsnr Dokumentnr Kære Knud Holt Nielsen
KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- Integrationsforvaltningen Direktionen Til Knud Holt Nielsen, MB E-mail: Knud_Holt_Nielsen@kk.dk Kære Knud Holt Nielsen 4. juni 19 Sagsnr. 19-396 Dokumentnr. 19-396-4
Læs mereBehov for uddannelsesløft blandt indvandrere
Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen
Læs mere