DCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER Tumor budding
|
|
- Rudolf Lindegaard
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Rekommandationer Ansvarlig bør vurderes i glandulære adenokarcinomer i 1) endoskopisk resecerede polypper med adenokarcinom og 2) ved UICC stadium II fraset efter neoadjuverende onkologisk behandling. tælles i et hotspot på H&E, evt. suppleret med immunhistokemi (pancytokeratin) Et 3-delt scoringssystem anvendes sammen med det faktiske talte antal buds, for at lette stratificeringen ved kolorektal cancer bør vurderes, sammen med øvrige kliniske og patologiske risikofaktorer, af et multidisciplinært team (MDT konference) bør inkluderes i guidelines/protokoller for kolorektal cancer. Tine Plato Hansen, overlæge, Patologiafdelingen, Herlev og Gentofte Hospital Følgende er konklusionerne fra International Tumor Budding Consensus Conference April Evidens niveauer i henhold til GRADE (se bilag) defineres som en enkelt tumorcelle eller en cellegruppe bestående af 4 tumorceller eller færre (High) er en uafhængig prædiktiv faktor for lymfeknudemetastaser ved pt1 kolorektal cancer (High) er en uafhængig prognostisk faktor for overlevelse ved Stadium II kolorektal cancer (High) tælles på H&E (Moderate), evt. suppleret med immunhistokemi (pancytokeratin) tælles i et hotspot (i et synsfelt, som måler mm 2 for konvertering se Tabel 1) ved den invasive front (Moderate) Et 3-delt scoringssystem anvendes sammen med det faktiske talte antal buds, for at lette stratificeringen ved kolorektal cancer (Moderate) bør vurderes, sammen med øvrige kliniske og patologiske risikofaktorer, af et multidisciplinært team (MDT konference) (High) bør inkluderes i guidelines/protokoller for kolorektal cancer (High) Definition: defineres, som ovenfor anført, som tumor enkeltceller eller grupper af tumorceller på op til 4 celler, langs den invasive front af kolorektale adenokarcinomer (1) og kan inddeles i peritumoral budding (PTB, tumor buds ved den invasive front) og intratumoral budding (ITB, Side 1 af 15
2 tumor buds i den centrale del af tumor) (2). For at tælle som en budding tumorcelle, skal cellen indeholde en tydelig cellekerne. PTB kan ved kolorektal cancer (KRC) kun undersøges i resektater både lokalresektater og større resektater, mens ITB også kan undersøges i biopsimateriale. Både ITB and PTB er patogenetisk involveret i epitelial-mesenchymal transition (EMT). ved kolorektal cancer: har i flere studier vist sig at være en histologisk markør for mere udtalt tumor aggressivitet og er en uafhængig prognostisk faktor i KRC (3-7). er forbundet med et højere UICC stadium, lav differentieringsgrad, tilstedeværelsen af lymfovaskulær invasion og følgelig med regionale lymfeknude - og fjernmetastaser (3-7). Ved KRC kan tumor budding anvendes som en yderligere kvantitativ prædiktiv eller prognostisk faktor i tre kliniske situationer: Ved endoskopisk resektion af pt1 KRC (eller såkaldt maligne polypper ), hvor tumor budding er associeret med en øget risiko for lymfeknudemetastaser og patienter med tumor budding derfor kan have gavn af kirurgisk resektion (8-10). Talrige undersøgelser samt fire metaanalyser har vist, at tumor budding er en stærk og uafhængig prædiktor for lokale lymfeknudemetastaser i pt1 KRC (7-9,11-13,14-22). ITBCC gruppen må derfor stærkt anbefale, at tumor budding rapporteres i pt1 KRC, sammen med andre histopatologiske prædiktorer for lymfeknude metastaser, såsom lav differentieringsgrad, lymfo-vaskulær invasion og dybde / niveau af den submukøse invasion (8-10). Ved Stadium II KRC, hvor forekomst af høj grad af tumor budding er en indikator for kortere sygdomsfri overlevelse, i forhold til Stadium II KRC med lav grad af tumorbudding eller som er negative for tumorbudding. Talrige studier og metaanalyser har vist, at tumor budding er en uafhængig prædiktor for recidiv og overlevelse ved Stadium II KRC (3,4,23-29), med outcome svarende til Stadium III KRC (26,30-31). Derfor bør man overveje at tilbyde Stadium II KRC patienter med høj grad af tumor budding adjuverende terapi (5,6,10,32). Baseret på disse data må ITBCC gruppen kraftigt anbefale, at budding rapporteres sammen med andre højrisikofaktorer i Stadium II CRC. ITB vurderet i præoperative biopsier vil muligvis kunne hjælpe med at udvælge patienter, der vil have gavn af neoadjuverende terapi og vil potentielt kunne forudsige tumor regression (33-35). Selvom ITB således kan vise sig at være en lovende biomarkør i den præoperative vurdering af KRC patienter, er der på nuværende tidspunkt ikke tilstrækkelig Side 2 af 15
3 dokumentation til at støtte en rutine rapportering i denne kliniske situation. ITBCC gruppen anbefaler derfor yderligere forskning på dette område, før rapportering af ITB eventuelt implementeres. Evaluering af tumor budding ved kolorektal cancer: En af de vigtigste årsager til, at tumor budding ikke rutinemæssigt rapporteres, er manglen på et standardiseret scoringssystem, som er enkelt og reproducerbart (3-4). Formålet med den Internationale Tumor Budding Consensus Conference (ITBCC), som fandt sted i Bern i april 2016, var derfor at validere den diagnostiske værdi af tumor budding og afgøre hvilket scoringssystem, som bør anvendes i internationale retningslinjer og i rutinemæssig praksis. ITBCC gruppen anbefaler, at tumor budding vurderes på H&E, da langt størstedelen af outcome data er baseret på H&E vurdering (især i pt1 KRC). Derudover betyder omkostningseffektiviteten af H&E, at tumor budding på denne måde kan vurderes på verdensplan. Denne anbefaling kan ændre sig, når der foreligger flere data for undersøgelse af tumor budding ved hjælp af immunhistokemi (IHC). Flere studier har netop vist, at man ved tælling på IHC (pancytokeratin) opnår en lettere identificering af buds, et højere antal talte buds, en større reproducerbarhed og interobservatør overensstemmelse (6,10,36). Endvidere giver denne metode mulighed for digital billedanalyse. Det skal bemærkes, at tumor budding kan maskeres af et peritumoralt inflammatorisk infiltrat, hvilket vanskeliggør identifikationen på H&E. Desuden kan tumor buds til tider være vanskelige at skelne fra reaktive stromale celler. I sådanne tilfælde kan pancytokeratin IHC give mulighed for bedre visualisering af tumor buds, selv om apoptotiske legmer og celle debris, som ikke skal tælles med som tumor buds, herved også kan farves. Mens den endelige tælling af tumor buds således udføres på H&E, kan IHC være nyttig i vanskelige tilfælde, hvor det kan bekræftes, at de talte celler rent faktisk er tumor buds. ITBCC gruppen anbefaler brug af "hotspot" metoden, da det er den metode, der anvendes i langt de fleste outcome baserede undersøgelser og da interobservatør overensstemmelsen ved denne metode er ganske acceptabel (3-7,10,37,28). Men for at sikre, at feltet med den højeste tumor budding bliver udvalgt, anbefales det, at 10 separate felter langs den invasive front scannes ved eye-balling på 20X forstørrelse, før tumor buds i det endelige valgte "hotspot" tælles, ligeledes ved 20X forstørrelse. Side 3 af 15
4 For at sikre standardisering, anbefaler ITBCC gruppen rapportering iht. areal (dvs. mm 2 ) snarere end efter objektiv (fx 20X), da synsfeltet varierer meget mellem forskellige mikroskoper. Synsfeltarealet som anbefales af ITBCC gruppe er 0.785mm 2, hvilket svarer til det hyppigste anvendte areal i tumor budding litteratur (20X objektiv med en 20mm eyepiece field number diameter (1,9,38). Der er udviklet en omregningstabel til at normalisere tælling af buds i forhold til 0.785mm 2, for mikroskoper med forskellige synsfeltstørrelser (Tabel 1) I nogle histologiske undertyper af KRC, såsom mucinøst adenokarcinom og signetring celle adenocarcinom, kan vurdering af tumor budding være meget vanskelig. ITBCC gruppen anbefaler ikke at score tumor budding i disse histologiske undertyper, hvis der ikke er nok områder med regulær kirtel dannelse. I sådanne tilfælde kan patologi rapporten indeholde en kommentar om, at "tumor budding scoring ej mulig". I rektum cancer resektater efter neoadjuverende behandling, skal tumor budding ikke rapporteres, da der endnu ikke er nok data til vurdering af en eventuel prognostisk signifikans (39-42). Rapportering af tumor budding ved kolorektal cancer: Da tumor budding opfører sig som en kontinuerlig variabel, giver en kontinuerlig skala mere præcis risiko stratificering, end et numerisk cut-off (35). Ikke desto mindre, er cut-offs mere praktiske i den kliniske hverdag og der er endnu ikke tilstrækkelig dokumentation til at understøtte brugen af en kontinuerlig skala for tumor budding ved klinisk beslutningstagning. ITBCC gruppen anbefaler derfor brug af et 3 delt scoringssystem, som anvendes af Japanese Society for Cancer of the Colon and Rectum (43): 0-4 buds low budding (Bd1) 5-9 buds intermediate budding (Bd2) 10 or more buds high budding (Bd3) Dette system giver mulighed for risikostratificering af både pt1 KRC og Stadium II KRC. I pt1 KRC, er Bd2 og Bd3 forbundet med en øget risiko for lymfeknudemetastaser (12,15,17,19,22,44-47) og i Stadium II KRC er Bd3 forbundet med en øget risiko for tilbagefald og øget mortalitet (7-8, 11,24,21,48-51). ITBCC Gruppen anbefaler, at man udover Bd kategorien, angiver det absolutte budding tal/bud count (fx Bd3 [bud count 17]). Derved undgås tab af information, som kan opstå, når cut-off værdien anvendes i grænsetilfælde. For eksempel vil et bud count på 9 (Bd2), selv om Side 4 af 15
5 dette biologisk ligner et bud count på 10 (Bd3), falde i en anden risikokategori. Histologiske eksempler på Bd1, 2 og 3 er vist i Figur 1. Side 5 af 15
6 PIXI version Find synsfeltstørrelsen (specimen area) for 20X objektivet på dit mikroskop baseret på FN (field number) diameter (Tabel 1) Udvælg det H&E snit, hvor budding er mest udtalt langs den invasive front Scan 10 individuelle synsfelter langs den invasive front på 20X forstørrelse og udvælg det bedste hotspot (for pt1 polypektomier/endoskopiske resektater scan alle synsfelter, hvis <10) Tæl antal buds i det valgte hotspot på 20X Del antal buds med normaliseringsfaktoreren for at bestemme antal buds/0.785 mm 2 (Tabel 1) Rapporter relevant risikogruppe (Bd1: 0-4, Bd2: 5-9, Bd3: >10), samt antal talte buds I vanskelige tilfælde suppler med pancytokeratin Budding rapporteres ved: o pt1 Bd2 og Bd3 er forbundet med øget risiko for lymfeknudemetastaser o Stadium II Bd3 er forbundet med øget risiko for recidiv og dårligere overlevelse Budding rapporteres ikke ved: o Mucinøst adenokarcinom med utilstrækkelig forekomst af glandulære områder o Signetring celle adenokarcinom med utilstrækkelig forekomst af glandulære områder o Stadium III og IV KRC o Rektum cancer resektater efter neoadjuverende behandling o Colon cancer resektater efter neoadjuverende behandling Side 6 af 15
7 Grading of Recommendations Assessment, Development and Evaluation (GRADE) The quality of evidence and the strength of recommendations were based on the GRADE System50-58: level of evidence: High: further research is very unlikely to change our confidence in the estimate of effect. Moderate: further research is likely to have an important impact on our confidence in the estimate of effect and may change the estimate. Low: further research is very likely to have an important impact on our confidence in the estimate of effect and is likely to change the estimate. Very low: any estimate of effect is very uncertain. References: 1. Guyatt G, Oxman AD, Akl EA, et al. GRADE guidelines: 1. Introduction-GRADE evidence profiles and summary of findings tables. J Clin Epidemiol 2011;64: Guyatt GH, Oxman AD, Kunz R, et al. GRADE guidelines: 2. Framing the question and deciding on important outcomes. J Clin Epidemiol 2011;64: Guyatt GH, Oxman AD, Kunz R, et al. GRADE guidelines 6. Rating the quality of evidence-- imprecision. J Clin Epidemiol 2011;64: Guyatt GH, Oxman AD, Kunz R, et al. GRADE guidelines: 8. Rating the quality of evidence-- indirectness. J Clin Epidemiol 2011;64: Guyatt GH, Oxman AD, Kunz R, et al. GRADE guidelines: 7. Rating the quality of evidence-- inconsistency. J Clin Epidemiol 2011;64: Guyatt GH, Oxman AD, Montori V, et al. GRADE guidelines: 5. Rating the quality of evidence- - publication bias. J Clin Epidemiol 2011;64: Guyatt GH, Oxman AD, Schunemann HJ, Tugwell P, Knottnerus A. GRADE guidelines: a new series of articles in the Journal of Clinical Epidemiology. J Clin Epidemiol 2011;64: Guyatt GH, Oxman AD, Sultan S, et al. GRADE guidelines: 9. Rating up the quality of evidence. J Clin Epidemiol 2011;64: Guyatt GH, Oxman AD, Vist G, et al. GRADE guidelines: 4. Rating the quality of evidence-- study limitations (risk of bias). J Clin Epidemiol 2011;64: Side 7 af 15
8 Eksempel: Eyepiece 28mm: Specimen radius: Eyepiece radius 14mm/magnification (20)= 0.7mm Specimen area: x π = Normalization factor: 1.539/0.785 (20 mm standard) = Side 8 af 15
9 A: Bd1, B: Bd2, D: Bd3 (C udgår) Side 9 af 15
10 DCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER Forfatter: TPH Version 2.0 Gælder fra: 1.september 2017 H&E versus IHC (Pancytokeratin) Side 10 af 15 Gælder til: 31.august 2019
11 Referenceliste: 1. Ueno H, Murphy J, Jass JR, Mochizuki H, Talbot IC. Tumour 'budding' as an index to estimate the potential of aggressiveness in rectal cancer. Histopathology 2002;40: Lugli A, Vlajnic T, Giger O, et al. Intratumoral budding as a potential parameter of tumorprogression in mismatch repair-proficient and mismatch repair-deficient colorectal cancer patients. Hum Pathol 2011;42: Mitrovic B, Schaeffer DF, Riddell RH, Kirsch R. in colorectal carcinoma: time totake notice. Mod Pathol 2012;25: Lugli A, Karamitopoulou E, Zlobec I. Tumour budding: a promising parameter in colorectal cancer. Br J Cancer 2012;106: van Wyk HC, Park J, Roxburgh C, Horgan P, Foulis A, McMillan DC. The role of tumourbudding in predicting survival in patients with primary operable colorectal cancer: a systematic review. Cancer Treat Rev 2015;41: De Smedt L, Palmans S, Sagaert X. Tumour budding in colorectal cancer: what do we know and what can we do? Virchows Arch 2016;468: Rogers AC, Winter DC, Heeney A, et al. Systematic review and meta-analysis of the impact of tumour budding in colorectal cancer. Br J Cancer 2016;115: Bosch SL, Teerenstra S, de Wilt JH, Cunningham C, Nagtegaal ID. Predicting lymph nodemetastasis in pt1 colorectal cancer: a systematic review of risk factors providing rationale for therapy decisions. Endoscopy 2013;45: Ueno H, Mochizuki H, Hashiguchi Y, et al. Risk factors for an adverse outcome in early invasive colorectal carcinoma. Gastroenterology 2004;127: Koelzer VH, Zlobec I, Lugli A. in colorectal cancer--ready for diagnostic practice? Hum Pathol 2016;47: Beaton C, Twine CP, Williams GL, Radcliffe AG. Systematic review and meta-analysis of histopathological factors influencing the risk of lymph node metastasis in early colorectal cancer. Colorectal Dis 2013;15: Kawachi H, Eishi Y, Ueno H, et al. A three-tier classification system based on the depth of submucosal invasion and budding/sprouting can improve the treatment strategy for T1 colorectal cancer: a retrospective multicenter study. Mod Pathol 2015;28: Side 11 af 15
12 13. Kajiwara Y, Ueno H, Hashiguchi Y, Mochizuki H, Hase K. Risk factors of nodal involvement int2 colorectal cancer. Dis Colon Rectum 2010;53: Kitajima K, Fujimori T, Fujii S, et al. Correlations between lymph node metastasis and depth of submucosal invasion in submucosal invasive colorectal carcinoma: a Japanese collaborative study. J Gastroenterol 2004;39: Kaneko I, Tanaka S, Oka S, et al. Immunohistochemical molecular markers as predictors of curability of endoscopically resected submucosal colorectal cancer. World J Gastroenterol 2007;13: Tateishi Y, Nakanishi Y, Taniguchi H, Shimoda T, Umemura S. Pathological prognostic factors predicting lymph node metastasis in submucosal invasive (T1) colorectal carcinoma. Mod Pathol 2010;23: Ueno H, Hashiguchi Y, Kajiwara Y, et al. Proposed objective criteria for "grade 3" in early invasive colorectal cancer. Am J Clin Pathol 2010;134: Keum MA, Lim SB, Kim SA, et al. Clinicopathologic factors affecting recurrence after curative surgery for stage I colorectal cancer. J Korean Soc Coloproctol 2012;28: Nakadoi K, Tanaka S, Kanao H, et al. Management of T1 colorectal carcinoma with special reference to criteria for curative endoscopic resection. J Gastroenterol Hepatol 2012;27: Suh JH, Han KS, Kim BC, et al. Predictors for lymph node metastasis in T1 colorectal cancer. Endoscopy 2012;44: Wada H, Shiozawa M, Katayama K, et al. Systematic review and meta-analysis of histopathological predictive factors for lymph node metastasis in T1 colorectal cancer. J Gastroenterol 2015;50: Ueno H, Hase K, Hashiguchi Y, et al. Novel risk factors for lymph node metastasis in early invasive colorectal cancer: a multi-institution pathology review. J Gastroenterol 2014;49: Betge J, Kornprat P, Pollheimer MJ, et al. is an independent predictor of outcome in AJCC/UICC stage II colorectal cancer. Ann Surg Oncol 2012;19: Petrelli F, Pezzica E, Cabiddu M, et al. Tumour Budding and Survival in Stage II Colorectal Cancer: a Systematic Review and Pooled Analysis. J Gastrointest Cancer 2015;46: Lai YH, Wu LC, Li PS, et al. Tumour budding is a reproducible index for risk stratification of patients with stage II colon cancer. Colorectal Dis 2014;16: Side 12 af 15
13 26. Nakamura T, Mitomi H, Kanazawa H, Ohkura Y, Watanabe M. as an index to identify high-risk patients with stage II colon cancer. Dis Colon Rectum 2008;51: Hayes BD, Maguire A, Conlon N, Gibbons D, Wang LM, Sheahan K. Reproducibility of the rapid bud count method for assessment of tumor budding in stage II colorectal cancer. Am J Surg Pathol 2010;34: Graham RP, Vierkant RA, Tillmans LS, et al. Tumor Budding in Colorectal Carcinoma: Confirmation of Prognostic Significance and Histologic Cutoff in a Population-based Cohort. Am J Surg Pathol 2015;39: Horcic M, Koelzer VH, Karamitopoulou E, et al. score based on 10 highpower fields is a promising basis for a standardized prognostic scoring system in stage II colorectal cancer. Hum Pathol 2013;44: Okuyama T, Nakamura T, Yamaguchi M. Budding is useful to select high-risk patients in stage II well-differentiated or moderately differentiated colon adenocarcinoma. Dis Colon Rectum 2003;46: Okuyama T, Oya M, Ishikawa H. Budding as a useful prognostic marker in pt3 well- or moderately-differentiated rectal adenocarcinoma. J Surg Oncol 2003;83: Wang LM, Kevans D, Mulcahy H, et al. is a strong and reproducible prognostic marker in T3N0 colorectal cancer. Am J Surg Pathol 2009;33: Giger OT, Comtesse SC, Lugli A, Zlobec I, Kurrer MO. Intra-tumoral budding in preoperative biopsy specimens predicts lymph node and distant metastasis in patients with colorectal cancer. Mod Pathol 2012;25: Rogers AC, Gibbons D, Hanly AM, et al. Prognostic significance of tumor budding in rectal cancer biopsies before neoadjuvant therapy. Mod Pathol 2014;27: Zlobec I, Hadrich M, Dawson H, et al. Intratumoural budding (ITB) in preoperative biopsies predicts the presence of lymph node and distant metastases in colon and rectal cancer patients. Br J Cancer 2014;110: Koelzer VH, Zlobec I, Berger MD, et al. in colorectal cancer revisited: results of a multicenter interobserver study. Virchows Arch 2015;466: Kai K, Aishima S, Aoki S, et al. Cytokeratin immunohistochemistry improves interobserver variability between unskilled pathologists in the evaluation of tumor budding in T1 colorectal cancer. Pathol Int 2016;66: Side 13 af 15
14 38. Pritchard CC, Grady WM. Colorectal cancer molecular biology moves into clinical practice. Gut 2011;60: Kinoshita H, Watanabe T, Yanagisawa A, Nagawa H, Kato Y, Muto T. Pathological changes of advanced lower-rectal cancer by preoperative radiotherapy. Hepatogastroenterology 2004;51: Huebner M, Wolff BG, Smyrk TC, Aakre J, Larson DW. Partial pathologic response and nodal status as most significant prognostic factors for advanced rectal cancer treated with preoperative chemoradiotherapy. World J Surg 2012;36: Du C, Xue W, Li J, Cai Y, Gu J. Morphology and prognostic value of tumor budding in rectal cancer after neoadjuvant radiotherapy. Hum Pathol 2012;43: Sannier A, Lefevre JH, Panis Y, Cazals-Hatem D, Bedossa P, Guedj N. Pathological prognostic factors in locally advanced rectal carcinoma after neoadjuvant radiochemotherapy: analysis of 113 cases. Histopathology 2014;65: Tomita S, Yamauchi M, Ichikawa K, Mitomi H, Fujimori T. [The brand new trend of colorectal carcinoma pathology]. Nihon Rinsho 2014;72: Miyachi H, Kudo SE, Ichimasa K, et al. Management of T1 colorectal cancers after endoscopic treatment based on the risk stratification of lymph node metastasis. J Gastroenterol Hepatol 2016;31: Nishida T, Egashira Y, Akutagawa H, et al. Predictors of lymph node metastasis in T1 colorectal carcinoma: an immunophenotypic analysis of 265 patients. Dis Colon Rectum 2014;57: Okamura T, Shimada Y, Nogami H, et al. Tumor Budding Detection Immunohistochemical Staining is Not Superior to Hematoxylin and Eosin Staining for Predicting Lymph Node Metastasis in pt1 Colorectal Cancer. Dis Colon Rectum 2016;59: Pai RK, Chen Y, Jakubowski MA, Shadrach BL, Plesec TP, Pai RK. Colorectal carcinomas with submucosal invasion (pt1): analysis of histopathological and molecular factors predicting lymph node metastasis. Mod Pathol 2017;30: Choi JY, Jung SA, Shim KN, et al. Meta-analysis of predictive clinicopathologic factors for lymph node metastasis in patients with early colorectal carcinoma. J Korean Med Sci 2015;30: Side 14 af 15
15 49. Di Gregorio C, Bonetti LR, de Gaetani C, Pedroni M, Kaleci S, Ponz de Leon M. Clinical outcome of low- and high-risk malignant colorectal polyps: results of a population-based study and meta-analysis of the available literature. Intern Emerg Med 2014;9: Glasgow SC, Bleier JI, Burgart LJ, Finne CO, Lowry AC. Meta-analysis of histopathological features of primary colorectal cancers that predict lymph node metastases. J Gastrointest Surg 2012;16: Mou S, Soetikno R, Shimoda T, Rouse R, Kaltenbach T. Pathologic predictive factors for lymph node metastasis in submucosal invasive (T1) colorectal cancer: a systematic review and metaanalysis. Surg Endosc 2013;27: Side 15 af 15
NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER
Anbefalinger Diagnosticering af adenokarcinom i en lokalresektion af en polyp (polypektomi, mukosektomi eller piecemeal resektion) bør vurderes af to speciallæger med ekspertise i kolorektalcancerpatologi
Læs mereNationale kliniske retningslinjer Ernæringsterapi til underernærede patienter med KOL
Nationale kliniske retningslinjer Ernæringsterapi til underernærede patienter med KOL Ulrik Winning Iepsen, Læge, PhD studerende, RH 7641. Slides: Britta Tendal, PhD, Sundhedsstyrelsen 1 GRADE (Grading
Læs mereUdarbejdelse af anbefalinger
1 Hver kliniske vejledning udmunder i anbefalingsgrader indenfor diagnostik, forebyggelse, behandling og effektmål. Vurdering af evidensniveau Behandling og Forebyggelse 1a Systematisk review af RCT (med
Læs mereDCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER
Rekommandationer Ved pt1 tumorer bør frekvensen af lav differentieringsgrad ikke overstige 20 procent pt1 tumorer skal stages a.m. Haggitt eller a.m. Kikuchi Patienter med pt1 tumorer med høj risiko eller
Læs mereHåndtering af uventet cancer i lokalresecerede kolorektale polypper
Håndtering af uventet cancer i lokalresecerede kolorektale polypper Issam Al-Najami 1, 2 & Gunnar Baatrup 1, 2 STATUSARTIKEL 1) Kirurgisk Afdeling, Odense Universitetshospital Svendborg 2) Klinisk Institut,
Læs mereForfattere: JDN, LI Version: 1.0 I høring ti: 1.april 2018 Gælder til:
Opfølgning efter kurativ lokalbehandling af i Anbefalinger risikofaktorer anbefales hyppig endoskopisk kontrol kombineret med TRUS. Endoskopisk kontrol + TRUS kan foretages hver 6. måned i 1.-2. år én
Læs mereDen kirurgiske behandling af nyrecancer. Erik Højkjær Larsen DaRenCa
Den kirurgiske behandling af nyrecancer Erik Højkjær Larsen DaRenCa 63% 56% 42% 33% 80 65 60 50 RCC call for action Br J Cancer 2009; 101, s110-s114 Hvad har svenskerne så gjort anderledes? Mere aktiv
Læs merePatoanatomisk undersøgelse af lokalresektater med adenokarcinom
Rekommandationer Patologibeskrivelsen af lokalresektater med adenokarcinom bør være synoptisk Diagnosekodning skal ske i henhold til de Nationale retningslinjer Lokalresektater af kolorektalcancer Lokalresektion
Læs mereMetode i klinisk retningslinje
Metode i klinisk retningslinje National klinisk retningslinje for fysioterapi og ergoterapi til voksne med funktionsevnenedsættelse som følge af erhvervet hjerneskade Karin Spangsberg Kristensen, fysioterapeut.
Læs mereScreening for tarmkræft: FOBT og sigmoideoskopi
: FOBT og sigmoideoskopi John Brodersen MD, GP, PhD, Lektor Forskningsenheden og Afdeling for Almen Praksis, Københavns Universitet john.brodersen@sund.ku.dk Formålet med præsentation At fremlægge bedst
Læs mereForfattere: ANC, MR, SRR Version: 1.0 I høring til: 1.april 2018 Gælder til:
Forfattere: AN, MR, SRR Version: 1.0 I høring til: 1.april 2018 Gælder til: Anbefalinger Efter mikroradikal lokalresektion af pt1-tumor og med fravær af histologiske risikofaktorer anbefales opfølgning
Læs mereBETYDNINGEN AF FRIE RESEKTIONSRANDE VED BRYSTBEVARENDE OPERATIONER
BETYDNINGEN AF FRIE RESEKTIONSRANDE VED BRYSTBEVARENDE OPERATIONER Anne Bodilsen Verdenskort hvor marginern står?? - 21 studier (n: 48-3899) - 14,571 patienter European Journal of Cancer 46 (2010) 319-3232
Læs mereNyrecancer & kryoablation
Nyrecancer & kryoablation - den tiltagende T1a udfordring Tommy Kjærgaard Nielsen, 1.reservelæge, ph.d. stud. Urinvejskirurgisk afdeling Aarhus Universitetshospital, Skejby Patienten 72 årig kvinde, henvist
Læs mereOSNA One-Step Nucleic Acid Amplification assay for intra-operative detection of lymph node metastasis in breast cancer
OSNAOne-Step Nucleic Acid Amplificationassay for intra-operative detection of lymph node metastasis in breast cancer Masahiko TSUJIMOTO 1 1 4 5 pn0 7 pno SLN SLN 7 199 Krag 8 SLN 6 QOL SLN SLN SLN 6 SLN
Læs mereDanish Breast Cancer Cooperative Group. Rigshospitalet DBCG. Betydning af systemisk behandling. Maj-Britt Jensen. 16 th ACTA ONCOLOGICA SYMPOSIUM
DBCG Betydning af systemisk behandling Maj-Britt Jensen 16 th ACTA ONCOLOGICA SYMPOSIUM Long time ago Acta Oncologica, 2008; 47: 633-638 Extended radical mastectomy versus simple mastectomy followed by
Læs mereForfattere: GB, HO, JDN, KL, LI Version: 1.0 I høring til: 1.april 2018 Gælder til:
Forfattere: G, HO, JDN, KL, LI Version: 1.0 I høring til: 1.april 2018 Gælder til: Anbefalinger Simpel lokalresektion (slyngeresektion, EMR) eller ESD bør ikke anvendes ved mistanke om eller ved påvist
Læs mereOnkologisk behandling af lokaliseret og lokalavanceret esophagus og gastroesophageal cancer
Onkologisk behandling af lokaliseret og lokalavanceret esophagus og gastroesophageal cancer Marianne Nordsmark overlæge, phd, lektor Onkologisk afdeling Aarhus Universitetshospital Historically, this has
Læs mereÆLDRE OG KRÆFT. Introduktion. Trine Lembrecht Jørgensen Læge, ph.d., post. doc. University of Southern Denmark. Odense University Hospital
ÆLDRE OG KRÆFT Introduktion Trine Lembrecht Jørgensen Læge, ph.d., post. doc University of Southern Denmark Odense University Hospital HISTORISK UDVIKLING AF ÆLDRE OG KRÆFT National Cancer Institute and
Læs mereLaerdal Resuscitation User Network. Guideline 2015 og update om 10 steps to improve survival
Laerdal Resuscitation User Network Guideline 2015 og update om 10 steps to improve survival Freddy Lippert, Akutberedskabet Region Hovedstaden Dansk Hjertestop Register Emergency Medical Services, Copenhagen,
Læs mereHåndbog i litteratursøgning og kritisk læsning
Håndbog i litteratursøgning og kritisk læsning Redskaber til evidensbaseret praksis Hans Lund, Carsten Juhl, Jane Andreasen & Ann Møller Munksgaard Kapitel i. Introduktion til evidensbaseret praksis og
Læs mereNationale kliniske retningslinjer (NKR) Formidling og implementering
Nationale kliniske retningslinjer (NKR) Formidling og implementering Lif Gå-hjem møde 3. september 2014 Chefkonsulent, sektionsleder Lisbeth Høeg-Jensen lhj@sst.dk 1 Om præsentationen Hvad er en national
Læs mereDCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER Patoanatomisk undersøgelse af lokalresektater med adenokarcinom
Rekommandationer Diagnosticering af et uventet fund af adenokarcinom i en lokalresektion af en polyp (polypektomi, mukosektomi eller piecemeal resektion) hos en tarmkræftscreeningspatient. bør vurderes
Læs merePrognostiske faktorer hos patienter med colon cancer af Dukes type B med henblik på udvælgelse til adjuverende kemoterapi
1 Prognostiske faktorer hos patienter med colon cancer af Dukes type B med henblik på udvælgelse til adjuverende kemoterapi En populationsbaseret undersøgelse Ph.D. projektbeskrivelse Cand.med. Sanne Kjær-Frifeldt
Læs mereKonsekutive rektoskopier foretaget i forbindelse med præ-operativ kemostråleterapi af rektum tumorer på Vejle Sygehus
Konsekutive rektoskopier foretaget i forbindelse med præ-operativ kemostråleterapi af rektum tumorer på Vejle Sygehus Protokol til belysning af den prædiktive effekt af fortløbende rektoskopi med biopsitagning
Læs merePATOLOGI. Materiale... 1. Cytologi:... 1. Exfoliativ:... 1. Nåleaspiration:... 1. Svartiden... 3. Histologi:... 2
PATOLOGI Materiale... 1 Cytologi:... 1 Exfoliativ:... 1 Nåleaspiration:... 1 Svartiden... 1 Histologi:... 2 Materiale ved operativ behandling af lungetumor... 2 Svartiden... 2 Diagnostik... 2 Metoderne...
Læs mereEpidemiology of Headache
Epidemiology of Headache Birthe Krogh Rasmussen MD, DMSc Denmark Prevalences Distribution in the population Risk factors Consequences The thesis is based on the following publications: 1. Rasmussen BK,
Læs mereHVORDAN BØR VI HÅNDTERE SENFØLGER EFTER ENDETARMSKRÆFT. Søren Laurberg Professor of Surgery Aarhus University Hospital Denmark
HVORDAN BØR VI HÅNDTERE SENFØLGER EFTER ENDETARMSKRÆFT Søren Laurberg Professor of Surgery Aarhus University Hospital Denmark DET ER BLEVET UFATTELIGT MEGET BEDRE 1943: 300 RC surgery at 121 hospitals
Læs mereLandsdækkende database for kræft i. tyk- og endetarm. (DCCG.dk) KLINISK RAPPORT TNM Klassifikation. 1. januar
Landsdækkende database for kræft i tyk- og endetarm (DCCG.dk) KLINISK RAPPORT 2017 TNM Klassifikation 1. januar 2017 31. december 2017 Indholdsfortegnelse 1. TNM- og UICC klassifikation... 4 1.1. Patientpopulationen...
Læs mereDanish Breast Cancer Cooperative Group. Rigshospitalet DBCG. Den kliniske database. Maj-Britt Jensen. 16 th ACTA ONCOLOGICA SYMPOSIUM
DBCG Den kliniske database Maj-Britt Jensen 16 th ACTA ONCOLOGICA SYMPOSIUM ORIGINAL ARTICLE The clinical database and implementation of treatment guidelines by the Danish Breast Cancer Cooperative Group
Læs mereDanish Breast Cancer Cooperative Group. Rigshospitalet DBCG. Udlevering af data & væv. Henning Mouridsen. 16 th ACTA ONCOLOGICA SYMPOSIUM
DBCG Udlevering af data & væv Henning Mouridsen 16 th ACTA ONCOLOGICA SYMPOSIUM ACTA ONCOLOGICA, 2018 VOL. 57, NO. 1, 154 56 Provision of data from the clinical database and of biological material from
Læs mereSerøse Borderline Tumorer Projektstatus
Serøse Borderline Tumorer Projektstatus Samarbejdsmøde Mandag den 5. maj 2014 kl. 16.30 18.00 Jette Junge Projekt: Serøse borderline tumorer i ovarier Am J Surg Pathol.2010;34:433-443. Samarbejde mellem:
Læs mereEffekt på overlevelsen efter implementering af et CT-baseret opfølgningsprogram for lungecancer. Niels-Chr. G. Hansen
Effekt på overlevelsen efter implementering af et CT-baseret opfølgningsprogram for lungecancer Niels-Chr. G. Hansen Årligt antal nye tilfælde af lungekræft i Danmark 5000 4000 Antal 3000 2000 1000 0 1940
Læs mereIntroduktion til "Systematic Review" Hans Lund University of Southern Denmark Bergen University College
Introduktion til "Systematic Review" Hans Lund University of Southern Denmark Bergen University College 1 Program 11.30-12.00 Præsentation af SR hvad er det og hvad kan det bruges til? 12.00-12.10 Summe:
Læs mereBedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter)
Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Link til retningslinjen Resumé Formål Fagmålgruppe Anbefalinger Patientmålgruppe Implementering
Læs mereLægedag Syd 2011. Biomarkører ved brystkræft -fra primær tumor til metastase
Lægedag Syd 2011 Biomarkører ved brystkræft -fra primær tumor til metastase Jeanette Dupont Jensen MD Onkologisk Afdeling, Odense Universitets Hospital Forskningsenheden for Onkologi, Klinisk Institut,
Læs merePatientinddragelse i forskning. Lars Henrik Jensen Overlæge, ph.d., lektor
Patientinddragelse i forskning Lars Henrik Jensen Overlæge, ph.d., lektor BMC Health Services Research 2014, 14:89 142 studies that described a spectrum of engagement Engagement was feasible in most settings
Læs mereEvidenspyramiden kort fortalt. Forskningstræning Modul 1
Evidenspyramiden kort fortalt Forskningstræning Modul 1 Enhedens navn Evidens Pyramiden Meta-analysis Systematic Review RCT Cohort studies Case Control studies Case series/case reports Animal research/laboratory
Læs mereLunge cancer - epidemiologi og ætiologi (1)
Lungecancer Registrerede og estimerede hypighed Antal per år 3 Kvinder Mænd Total 9 9 9 Årstal Sundhedsstyrelse Lunge cancer - epidemiologi og ætiologi () Relativ risiko afhænger af Dagligt forbrug x antal
Læs mereHåndtering af multisygdom i almen praksis
30/09/2017 1 19. møde i Dansk Forum for Sundhedstjenesteforskning Mandag 25. september 2017 Håndtering af multisygdom i almen praksis Marius Brostrøm Kousgaard Forskningsenheden for Almen Praksis i København
Læs mereBrystkræftscreening og overdiagnostik hvordan forstår vi stigningen i incidens?
Brystkræftscreening og overdiagnostik hvordan forstår vi stigningen i incidens? Henrik Støvring stovring@ph.au.dk 1. December 2016 Institut for Folkesundhed, AU Institutseminar, Vingsted Screening forskningsområdet
Læs mereDCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER Mikroskopi af kolorektalcancer resektater
DCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER Mikroskopi af kolorektalcancer resektater Redaktør: Peter Ingeholm Version 2.1 Gælder fra: 1.januar 2017 Gælder til: 31.december
Læs mereTumor klassifikation i henhold til UICCs/AJCCs TNM-klassifikation, 8. Udgave
Tumor klassifikation i henhold til UICCs/AJCCs TNM-klassifikation, 8. Udgave Lisbet Rosenkrantz Hölmich Ansvarlig Lisbet Rosenkrantz Hölmich; udarbejdet december 2017. Rekommandationer Klinisk TNM-klassifikation
Læs mereGeneralized Probit Model in Design of Dose Finding Experiments. Yuehui Wu Valerii V. Fedorov RSU, GlaxoSmithKline, US
Generalized Probit Model in Design of Dose Finding Experiments Yuehui Wu Valerii V. Fedorov RSU, GlaxoSmithKline, US Outline Motivation Generalized probit model Utility function Locally optimal designs
Læs mereOvennævnte gælder også for vurdering af patienter efter kemostrålebehandling
Rekommandationer Patienter, radikalt opereret for rectumcancer Stadium III: o Høje tumorer 10-15 cm fra anus: Kan behandles ligesom colon cancer med 6 måneders kombinationsbehandling med 5-FU præparat
Læs mereManuel behandling for patienter med hofteartrose
Manuel behandling for patienter med hofteartrose Muskel- og ledsygdomme er den vigtigste årsag til funktionsbegrænsning i Danmark En dansker mister i gennemsnit 7 år med god livskvalitet pga muskel- og
Læs mereResultater og erfaringer fra DCCG Danish Colorectal Cancer Group
DMCG.dk Repræsentantskabsmøde 4. marts 2015 DMCG.dk Benchmarking Consortium Resultater og erfaringer fra DCCG Danish Colorectal Cancer Group Lene H. Iversen Professor, overlæge, dr.med., PhD Aarhus Universitetshospital
Læs mereSkal kræftdiagnosen stilles hurtigt og tidligt? Og hvordan så?
Skal kræftdiagnosen stilles hurtigt og tidligt? Og hvordan så? Hvad syntes I? Udviklingen af en kræftknude Tumor fører til død Tumor giver symptomer Tumorstørrelse Tumor kan detekteres Tid Tumorstørrelse
Læs mereOrganisatoriske udfordringer i den kirurgiske behandling kræftpatienter med komorbiditet
Organisatoriske udfordringer i den kirurgiske behandling kræftpatienter med komorbiditet Fokus på gynækologiske kræftpatienter Professor Claus K., The Gynecologic Clinic, The Juliane Marie Centre, Rigshospitalet,
Læs mereCross-Sectorial Collaboration between the Primary Sector, the Secondary Sector and the Research Communities
Cross-Sectorial Collaboration between the Primary Sector, the Secondary Sector and the Research Communities B I R G I T T E M A D S E N, P S Y C H O L O G I S T Agenda Early Discovery How? Skills, framework,
Læs mereTumorklassifikation og histologisk klassifikation
Side 1 af 9 Tumorklassifikation og histologisk klassifikation Anbefaling: Klinisk TNM- stadium bør bestemmes på diagnosetidspunktet for alle patienter med kolon- eller rektumcancer. Klinisk TNM- stadium
Læs mereSystematiske reviews. Thordis Thomsen, Seniorforsker, Abdominalcentret, Rigshospitalet
Systematiske reviews Thordis Thomsen, Seniorforsker, Abdominalcentret, Rigshospitalet Systematiske Reviews (SR) Systematiske reviews forsøger at samle al empirisk evidens indenfor præspecificerede kriterier
Læs mereTranslational Cancer Research
Translational Cancer Research The Scientific Methodology, Technologies, Infrastructure, Clinical Validation Trials and Implementation The Doctoral School of Clinical Science and Biomedicine, Aalborg University
Læs merePræmaligne forandringer i pancreas: Kirurgisk behandling
Årsmøde 2014 Præmaligne forandringer i pancreas: Kirurgisk behandling Professor, dr.med., ph.d. Michael Bau Mortensen G1-sektionen, Kirurgisk afdeling A, Odense Universitetshospital. Pathology (Sönke Detlefsen)
Læs mereKvant Eksamen December 2010 3 timer med hjælpemidler. 1 Hvad er en continuous variable? Giv 2 illustrationer.
Kvant Eksamen December 2010 3 timer med hjælpemidler 1 Hvad er en continuous variable? Giv 2 illustrationer. What is a continuous variable? Give two illustrations. 2 Hvorfor kan man bedre drage konklusioner
Læs mereArtikelskrivning - hvordan får jeg mit manuskript accepteret i et tidsskrift?
Artikelskrivning - hvordan får jeg mit manuskript accepteret i et tidsskrift? Lars S Rasmussen Acta Anaesthesiologica Scandinavica Anæstesi- og operationsklinikken HovedOrtoCentret Rigshospitalet lsr@rh.dk
Læs mereDCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER
DCCG S NTIONLE RETNINGSLINIER FOR DIGNOSTIK OG BEHNDLING F KOLOREKTL CNCER Rekommandationer Patienter med resektabel rectumcancer bør tilbydes præoperativ kemostråleterapi o Hvis tumor er lokaliseret i
Læs mereDansk Center for Klinisk AI. Centerchefer Claus Duedal Pedersen, Mette Maria Skjøth, PhD (Esmaeil S. Nadimi, Professor, SDU)
Dansk Center for Klinisk AI Centerchefer Claus Duedal Pedersen, Mette Maria Skjøth, PhD (Esmaeil S. Nadimi, Professor, SDU) Hvad er AI? Artificial Intelligence (AI) dækker over en vifte af nye teknologier,
Læs mereBilag I: Oversigt over litteratursøgning... II. Bilag II: Inkluderede videnskabelige artikler... IV. Bilag III: Spørgeskema... VI
Bilagsfortegnelse Bilag I: Oversigt over litteratursøgning... II Bilag II: Inkluderede videnskabelige artikler... IV Bilag III: Spørgeskema... VI Bilag IV: Godkendelse fra opererende overlæge... XV Bilag
Læs mereHvordan går det danske patienter med testis cancer?
Hvordan går det danske patienter med testis cancer? Landsdækkende database for patienter med germinalcelle tumorer (GCC) Databasen dækker patienter behandlet i perioden 1984-2007 Mere end 230 variable
Læs mereModification of Molecular Biology. for Colorectal Cancer Management
Modification of Molecular Biology for Colorectal Cancer Management.. - Genetic Progression Model of Colorectal Cancer Molecular Events that Characterize the Transition to Adenocarcinoma 20-40 years Molecular
Læs mereFaldgruber og Fif. Prøver fra Ålborg, Randers, Næstved, Århus, Odense, Herlev
Faldgruber og Fif Prøver fra Ålborg, Randers, Næstved, Århus, Odense, Herlev 48 årig kvinde kryobehandlet i 1987 pga moderat dysplasi. Kontrolleret med normale celler i 1987, 2 x 1989, 1991,
Læs merePhd-projekt om individualiseret screening
Phd-projekt om individualiseret screening Brystdensitet - en risikofaktor for brystkræft DRS og DSKFNM årsmøde den 30. januar 2014 Odense Rikke Rass Winkel, læge, klinisk assistent Ph.d. titel Risk stratification
Læs mereTraumatologisk forskning
Traumatologisk forskning Anders Troelsen A-kursus, Traumatologi, Odense, September 2013 Hvorfor forskning? Hvilken behandlingsstrategi er bedst? Hvilket resultat kan forventes? Hvilke komplikationer er
Læs mereIntroduktion til 8. udgave af UICC s TNM klassifikation
Den Nationale Danske TNM Komite under DMCG.dk Introduktion til 8. udgave af UICC s TNM klassifikation Forfattere: Peter Ingeholm Version: 1.0 Publiceret: 6.3.2017 Introduktion til 8. udgave af UICC s TNM
Læs mereUdredning af ukendt primær tumor generelt
Udredning af ukendt primær tumor generelt Temadag i Dansk Cytologiforening Lone Duval, Afdelingslæge, Ph.d. Kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital Fredag d 4.3.16 Tilbagevendende spørgsmål Almen
Læs mereMorten Rasmusen Overlæge Ph.-D Abdominalcenter K Bispebjerg Hospital Chef for tarmkræftscreening i Region Hovedstaden
Morten Rasmusen Overlæge Ph.-D Abdominalcenter K Bispebjerg Hospital Chef for tarmkræftscreening i Region Hovedstaden Definition af screening Examinations of asymptomatic people in order to classify them
Læs mereKontrol af kræftpatienter Evidens og dansk praksis. Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet
Kontrol af kræftpatienter Evidens og dansk praksis Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet Kontrol efter kræftbehandling Vi ved temmelig lidt og det vi ved, ved vi ikke med særlig stor sikkerhed
Læs mereGælder fra: 1. januar 2017 Gælder til: 31. december 2019
Anbefalinger Nedenstående rekommandationer gælder også for rektumcancer. Litteraturen for rektumcancer stadium II er yderst sparsom. Så derfor vil vi, som ved de tidligere retningslinjer, overføre data
Læs mereRIFLE KRITISKE PERSPEKTIVER. Marcela Carlsson Overlæge, ITA, OUH
RIFLE KRITISKE PERSPEKTIVER Marcela Carlsson Overlæge, ITA, OUH RIFLE KRITISKE PERSPEKTIVER Marcela Carlsson Overlæge, ITA, OUH Definitioner keeedeligt Hvorfor skal vi tale om definitionerne af akut nyresvigt?
Læs mereVurdering af leversygdom ved hepatocellulært carcinom
Vurdering af leversygdom ved hepatocellulært carcinom Ove B Schaffalitzky de Muckadell Afd for Medicinske Mave-tarmsygdomme Odense Universitetshospital Staging ved hepatocellulært carcinom Staging af tumor
Læs merePræsentation af DECV
Præsentation af DECV v/overlæge Lone S. Jensen Kirurgisk Gastroenterologisk Afd. L, Århus Sygehus DECV Styregruppe Stående Udvalg Ad-hoc grupper Lokale grupper Forskning o.a. DECV-styregruppe Hvert Center
Læs mereEn intro til radiologisk statistik. Erik Morre Pedersen
En intro til radiologisk statistik Erik Morre Pedersen Hypoteser og testning Statistisk signifikans 2 x 2 tabellen og lidt om ROC Inter- og intraobserver statistik Styrkeberegning Konklusion Litteratur
Læs mere8 Konsensus om medicinsk behandling
DBCG-retningslinier 009 8 Konsensus om medicinsk behandling 8. Resumé af DBCG s anbefalinger Formål At sikre alle patienter med operabel brystkræft tilbud om en optimal systemisk behandling. Metode Anbefalingerne
Læs mereAnbefalinger for molekylærpatologisk analyse af mikrosatellit instabilitet (MSI) i kolorektal cancer, version 2.
Anbefalinger for molekylærpatologisk analyse af mikrosatellit instabilitet (MSI) i kolorektal cancer, version 2. Udarbejdet af: Anbefalingerne er udarbejdet som samarbejde mellem Dansk Molekylær Patologi
Læs mereTissue micro array til klinisk rutine analyse. Molekylærenheden Patologiafdelingen Herlev Hospital Danmark
Tissue micro array til klinisk rutine analyse Molekylærenheden Patologiafdelingen Herlev Hospital Danmark Brug af TMA i forskning TMA er hovedsageligt brugt indenfor forskning, typisk til analyse af større
Læs mereNår behandlingen flytter hjem: muligheder og risici. Konsensusmøde om det borgernære sundhedsvæsen. Henning Boje Andersen
Når behandlingen flytter hjem: muligheder og risici Konsensusmøde om det borgernære sundhedsvæsen Dansk selskab for Patientsikkerhed 17. maj 2017 Henning Boje Andersen Danish Technical University DTU 2
Læs mereLandsdækkende database for kræft i tykog endetarm (DCCG) Addendum til National a rsrapport 2012 1. januar 2012 31. december 2012
Landsdækkende database for kræft i tykog endetarm (DCCG) Addendum til National a rsrapport 2012 1. januar 2012 31. december 2012 Side 2 Rapporten udgår fra Statistisk bearbejdning af data og epidemiologisk
Læs mereBAGGRUNDSNOTAT OM DATA TIL PJECEN TILBUD OM SCREENING FOR TYK- OG ENDETARMSKRÆFT
BAGGRUNDSNOTAT OM DATA TIL PJECEN TILBUD OM SCREENING FOR TYK- OG ENDETARMSKRÆFT 2016 1 Baggrundsnotat om data til pjecen Tilbud om screening for tyk- og endetarmskræft Dette dokument beskriver hvilke
Læs mereNationale kliniske retningslinjer og GRADE-metoden
Nationale kliniske retningslinjer og GRADE-metoden 29. august 2014, DMCG.dk repræsentantskabsmøde, Hindsgavl Slot Chefkonsulent Sigrid Paulsen, Sundhedsstyrelsen spa@sst.dk 1 Om præsentationen Nationale
Læs mereAge Standardized Incidence Rate-ASR GLOBOCAN ASR ASR.
p [ ] Age Standardized Incidence Rate-ASR ASR - ASR - GLOBOCAN C B - email: Amiralmasi@arakmu.ac.ir - p< ICD-O C22 Cochran-Armitage WinPepi 2.1 CI ± ± ± ± ± ± ± ± ± References 1. Etemadi A, Sadjadi A,
Læs mereReviews 1997 1998 1999 2002 2002 2003 2008;
Reviews Rinck GC, van den Bos GA, Kleijnen J et al. Methodologic issues in effectiveness research on palliative cancer care: a systematic review. J Clin Oncol 1997; 15: 1697-1707. Smeenk FW, van Haastregt
Læs mereBliver man syg af trafikstøj?
Bliver man syg af trafikstøj? Mette Sørensen Seniorforsker Kost, Gener og Miljø Kræftens Bekæmpelse Professor Institut for Naturvidenskab og Miljø Roskilde Universitet Bradford Hill kriterierne for kausalitet
Læs mereBørneortopædi CP-hoften på 20 minutter
Børneortopædi CP-hoften på 20 minutter Christian Wong Overlæge Børnesektionen Ortopædkirurgisk afdeling 333 Hvidovre Hospital cwon0002@regionk.dk Soeren.boedtker@regionh.dk Disposition ved CP hofte fordrag
Læs mereFAKTA OM OG REHABILITERING VED
FAKTA OM OG REHABILITERING VED DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Karen Trier og Jette Vibe-Petersen Sundhedscenter for Kræftramte, februar 2010 Rehabiliteringsenheden (Københavns Kommune)
Læs mereDiagnostik og teori vedr. udredning af gynækologisk cancer
Diagnostik og teori vedr. udredning af gynækologisk cancer Overlæge Doris Schledermann Afdeling for klinisk patologi Odense Universitetshospital 45 min med... Baggrundsviden Har peritoneal cytologi overhovedet
Læs mereCMS Support for Patient- Centered Medical Homes. Linda M. Magno Director, Medicare Demonstrations
CMS Support for Patient- Centered Medical Homes Linda M. Magno Director, Medicare Demonstrations Overview Congressional support for medical homes reflected in legislation since 2006 Administration support
Læs mereChildhood motor performance as predictor of physical activity and physical activity related injuries
Childhood motor performance as predictor of physical activity and physical activity related injuries The Childhood Health, Activity and Motor Performance School Study- DK The CHAMPS Study- DK Lisbeth Runge
Læs mereACTIVE SURVEILLANCE Overbehandling Active surveillance
ACTIVE SURVEILLANCE Overbehandling Radikal behandling kan kurere tidlig prostatacancer men number needed to treat er højt. Til dato findes 2 randomiserede studier, der sammenligner observation med radikal
Læs mereBedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering
Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Link til retningslinjen Resumé Klinisk retningslinje for anvendelse af kold fugtet kontra
Læs mereStatus over behandlede projekter i VU
Behandlede projekter i VU per 19. februar 2009 1 Status over behandlede projekter i VU Prospektiv randomiseret undersøgelse af APR for rektumcancer: DAPRES Henrik Christensen, Aarhus 15.03.2007 Herning
Læs mereStadieinddeling af lungekræft
Stadieinddeling af lungekræft En nøje beskrivelse af tumors udbredelse er nødvendig for at afgøre kurabilitet og herunder operabiliteten. Stadieinddeling anvendes også ved bedømmelsen af prognosen, og
Læs mereDMG 2003 KIRURGI. Dansk Melanom Gruppe DMG 2003 KIRURGI. Kirurgisk behandling af patienter med kutant malignt melanom. Januar 2003.
Dansk Melanom Gruppe DMG 2003 KIRURGI Kirurgisk behandling af patienter med kutant malignt melanom Januar 2003 Side 1 af 8 INDHOLD 1. FORMÅLET MED UNDERSØGELSEN... 3 2. PATIENTUDVÆLGELSE... 3 3. DIAGNOSTISK
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 8 Side 1 Side 2 Konklusion COMFORTneo er specielt udviklet til at måle smerter på nyfødte børn. Den er en videreudvikling COMFORT skalaen {Ambuel, 1992 1341}, Denne skala er kendt og brugt på danske
Læs mereK-tråds osteosyntese af dislocerede suprakondylære humerusfrakturer hos børn.
1. Kort klinisk retningslinie vedr. K-tråds osteosyntese af dislocerede suprakondylære humerusfrakturer hos børn. Anbefaling: Overvej at sætte 2-3 K-tråde lateralt fremfor krydsede k-tråde sat medialt
Læs mereHvilke faktorer understøtter eller hindre medicin adherence hos patienter med kronisk nyresygdom
Nefrologisk klinik Hvilke faktorer understøtter eller hindre medicin adherence hos patienter med kronisk nyresygdom Et kvalitativt systematisk review RN, MSc Trine Mechta Nielsen 1 Projekt oversigt 1.
Læs mereVersion 1.2 Gælder fra: 8. marts 2017 Gælder til: 29. februar 2019
Rekommandationer Patienter med kolon- eller rektumcancer UICC stadium II med mikrosatellit instabile (MSI) adenokarcinomer skal IKKE have kemoterapi, uanset om der er højrisikofaktorer. Følgende fund er
Læs mereObservation af smerter hos patienter med demens
Observation af smerter hos patienter med demens, læge Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Definition af smerte "Smerte er en ubehagelig sensorisk og emotionel oplevelse, forbundet med aktuel
Læs mereKlassifikation og stadieinddeling af prostatacancer
KLINISKE RETNINGSLINJER KRÆFT Klassifikation og stadieinddeling af prostatacancer Version 1.0 GODKENDT Faglig godkendelse 12. december 2018 (DAPROCA) Administrativ godkendelse 5. marts 2019 (Sekretariatet
Læs mereBestråling af de parasternale lymfeknuder. Lise B J Thorsen, MD, PhD Afdeling for Eksperimentel Klinisk Onkologi Aarhus Universitetshospital
Bestråling af de parasternale lymfeknuder Lise B J Thorsen, MD, PhD Afdeling for Eksperimentel Klinisk Onkologi Aarhus Universitetshospital Brystcancer Hyppigste kræftsygdom blandt kvinder i den vestlige
Læs mereHvad er en biobank? Hvad skal vi forvente af regionernes biobanker? Hvorfor har og får de en rolle?
Hvad er en biobank? Hvad skal vi forvente af regionernes biobanker? Hvorfor har og får de en rolle? Estrid Høgdall Regionernes Biobank Sekretariat Patologiafdelingen, Herlev Hospital Biobank har en rolle
Læs mere