Strategier for planteværn i Danmark og i vore nabolande

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Strategier for planteværn i Danmark og i vore nabolande"

Søren Henningsen
6 år siden
Visninger:

1 Strategier for planteværn i Danmark og i vore nabolande Lise Nistrup Jørgensen Institut for Plantebeskyttelse og Skadedyr DJF - Aarhus Universitet Jens Erik Jensen Videncentret for Landbrug

2 Baggrund og interesse Aktiviteter i ENDURE har vist betydelige forskelle i landenes dyrkningssystemer og pesticidforbrug Ønske om at forstå baggrunden for de store forskelle i pesticidforbruget fokus på hvede Materialet har haft politisk bevågenhed hos flere af landenes myndigheder

3 Hvem har samlet data? Arbejdsgruppe under ENDURE Danmark UK Lise Nistrup Jørgesen, Jens Erik Jensen, Ghita C. Nielsen, Bo Melander Neal Evans, Andrew Fergusson, Bill Clark Tyskland Silke Dachbrodt Saaydeh, Bernd Rodemann, Marga Jahn Frankrig Claude Maumee, Raymaond Reau, Laurence Guichard, Nicholas Munier-Jolain

4 BI i hvede UK (2006) Frankrig (2006) Tyskland (2007) Danmark (2007) Herbicider 2,4 1,5 1,9 1,7 Fungicider 2,3 1,6 1,9 0,6 Insecticider 1,1 0,3 1,2 0,2 Vækstreguleringsmidler 1,0 0,7 0,8 0,2 Total 6,7 4,1 5,8 2,6 Udbytte t/ha 8,0 6,9 7,3 7,3 Alle landes tal baseret på produkt dosering Herbicider inkluderer glyphosate Insekticider inkluderer sneglemidler, med undtagelse af Tyskland

5 Vigtige elementer Forskellige metoder til beregning af BI Forskellige dyrkningsforhold (klima) Tekniske forhold Valg af sorter Dyrkningstekniske forhold Sociologiske faktorer Organisering af rådgivning Fokus for forsøgsarbejde Formidling af viden Handlingsplaners indflydelse Økonomiske faktorer Prisen på afgrøder Prisen på pesticider

6 Hvor kommer data fra? Land Data stammer fra: Danmark Frankrig Officiel statistik fra salg af pesticider. Afgrødebaseret fordeling (gamle metode) Baseret på monitering i specifikke år (1994, 2001, 2006) UK Baseret på monitering af data fra 950 gårde. Udføres hvert 2. år. Udvalgt stratificeret. Tyskland Data fra 66 jordbrug strategisk udvalgt - NEPTUN data

7 BI i vinterraps UK (2006) Frankrig (2006) Tyskland (2007) Danmark (2007) Herbicider 2,2 1,8 1,6 1,2 Fungicider 1,5* 1,1 1,0 0,3 Insecticider 1,5 2,8 2,3 1,2 Vækstreguleringsmidler 0 0,4 0,5 0 Total 5,2 6,0 5,5 2,7 udbytte t/ha 3,4 3,0 3,5 3,5 *Indeholder også vækstreguleringsmidler

8 Forskelle i klima Der er betydelige forskelle imellem de 4 landes klima Også betydelige forskelle inden for landene Ingen nemme overskuelige forskelle

9 Hvorfor forskelle i fungicidforbrug?

10 hkg/ha Gennemsnitligt merudbytte for brug af fungicider data stammer fra sortsforsøg gns. af 7 år ( ) UK France Germany Denmark

11 % estimerede tab fra specifikke sygdomme

12 hkg/ha Merudbytte for fungicidanvendelse i forskellige lande Data fra hovedsageligt sortsforsøg DK UK France Germany Poland Sweden

13 Store regionale forskelle i fungicidforbrug i hvede BI i hvede for fungicider Merudbytte for svampebekæmpelse

14 Betydning af sorter Sortsresistens udnyttes i forskellig grad! Modtagelig Resistent

15 Mest dyrkede sorter i 2009 Danmark UK Frankrig Tyskland Hereford Oakley Apache Asano Frument Solstice Premio Hermannn Ambition Alchemy Caphorn Turkis Mariboss Einstein Bermude Tommi Oakley Humber Altigo Bussard

16 Merudbytte fra fungicider i de 5 mest dyrkede sorter i 2009 Frankrig Tyskland UK sort 5 sort 4 sort 3 sort 2 sort 1 Danmark hkg/ha

17 Merudbytte fra fungicider i de 5 mest dyrkede sorter i 2009 Frankrig Tyskland UK sort 5 sort 4 sort 3 sort 2 sort 1 Danmark hkg/ha

18 Indflydelsen af sorter Udbytte vurderes generelt mere betydningsfyldt end sygdomsresistens Resistente sorter halter i andre lande mere bagefter mht. udbytte DK har været heldig at have sorter med god resistens og høje udbytter I bl.a. UK giver selv resistente sorter meget store merudbytter for behandling

19 hkg/ha Reducerede doseringer af fungicider - Dansk speciale Brutto udbytte 4 2 Netto udbytte dose /ha Bekæmpelse af septoria i hvede med forskellige input 6 forsøg fra DK

20 Hvede anbefalinger Meldug/septoria Sen meldug/rust, tidlig Septoria Septoria/rust Septoria/rust

21 Hvorfor forskel i brugen af fungicider - opsummering Land Danmark (Lavt) Frankrig (medium) Tyskland (Medium) UK (Højt) Årsager Lavdosis strategier bredt anvendt. Lavt N giver lavere sygdomstryk. Højtydende sorter med god resistens. Lavt sygdomstryk. Regionale varslingssystemer. Varierende smittetryk, få resistente sorter. Store ønsker om at producere kvalitetshvede. Moderat til højt smittetryk, højt N- niveau giver mere sygdom. Konservative med lave doseringer. Stort smittetryk, fokus på høje udbytter. Ingen resistente sorter med gode udbytter. Frygter store tab og ukontrollerbare angreb.

22 Hvorfor forskel i brugen af herbicider? Land Danmark (Lavt) Frankrig (Lavt) Tyskland (Medium) UK (Højt) Årsager Lavdosis strategier bredt anvendt. Lille vækst i løbet af vinteren. Stort glyphosat-forbrug. Få problemer med herbicidresistens. Størstedelen af jordbrugene har et bredt sædskifte og bruger ikke reduceret jordbehandling. Stigende problemer med herbicidresistens. Lang sæson - milde vintre. Få vårafgrøder. Store problemer med herbicidresistens giver høje input. Lang sæson - milde vintre. Få vårafgrøder

23 Hvorfor forskel i brugen af insekticider? Land Danmark (Lavt) Frankrig (Lavt) Tyskland (Højt) UK (Højt) Årsager Reducerede doseringer. Færre efterårsskadedyr. Bekæmpelse af lus baseret på risiko. Begrænsede problemer med efterårsskadedyr, få bladlus sommer Betydelige problemer med efterårsskadedyr, snegle og havrerødsot. Problemer med hvedegalmyg Betydelige problemer med efterårsskadedyr, snegle og havrerødsot. Problemer med hvedegalmyg

24 Hvorfor forskelle i vækstregulering? Land Danmark (Lavt) Frankrig (Højt) Tyskland (Højt) UK (Højt) Årsager Lavt kvælstof-input, justeret udsædsmængder, god stråstyrke hos fleste sorter. Forsøgsdata som viser lave nettoudbytter. Negativ fertilitets diskussion. Anbefaler sen såning/ justeret udsædsmængde. Store jordbrug vækstregulerer mere. Høje N-input giver større behov. Stræber efter høj produktivitet. Produkter er billige. Store jordbrug sår tidligt. Justerer udsædsmængden. Ønsker at forsikre afgrøden imod tab.

25 Prisforskelle - for sammenlignelige produkter og doseringer - målt i Produkt Danmark UK Frankrig Tyskland Opus 125 g/l Bell/ Champion g/l Mavrik 240 g/l Atlantis WG CCC 750 g/l ,6

26 Betydelige forskelle i rådgivningsstruktur Størstedelen af rådgivningen i UK, F, og DE kommer fra private rådgivere eller kemiske firmaer Mindre fokus på nettomerudbytte Flere forsikringssprøjtninger Det kræver gode data at sige nej! Mangler ofte! Udbredt myte blandt udenlandske rådgivere og industri Lave doseringer øger risiko for resistens

27 Årsagerne til Danmarks lave forbrug Mange år med pesticidhandlingsplaner Mange år med erfaringer med brug af reducerede doseringer almen tankegang! Fokus på økonomi og nettomerudbyttet Brug af tærskler og regionale varslings systemer samt beslutningsstøttesystemer Pesticidafgift øger omkostningen Stærk, uafhængig rådgivningstjeneste - som rådgiver på baggrund af forsøgsresultater! Ikke Maos lille røde, men landbrugets grønne oversigt, som ruler!

28 Konklusion og perspektiv Årsagerne til forskelle i BI imellem de 4 lande er meget komplekse Det kræver mange data at dokumentere, om lave input/ipm løsninger er tilstrækkelige Alle lande ser med frygt på stigende bedriftsstørrelser, simplificerede sædskifter og øgede arealer med reduceret jordbehandling Under høje niveauer af skadegørere kan jordbrugeren ikke risikere ikke at sprøjte Danmark har i dag færre muligheder for at reducere forbruget end andre lande!

Relaterede dokumenter

Konsekvenser ved forbud mod triazoler i hvede

Af hensyn til beskyttelse af personlige oplysninger har PowerPoint blokeret automatisk hentning af billedet. Konsekvenser ved forbud mod triazoler i hvede Lise Nistrup Jørgensen, Aarhus Universitet Jonathan