Screening/scoping efter Lov om miljøvurdering af planer og programmer (MV) sidst revideret 4. september Lovens formål og bestemmelser

Transkript

1 Screening/scoping efter Lov om miljøvurdering af planer og programmer (MV) sidst revideret 4. september 2014 Lovens formål og bestemmelser Loven har til formål at fremme en bæredygtig udvikling. Loven har et meget bredt miljøbegreb, der omfatter alt lige fra den biologiske mangfoldighed over befolkning, menneskers sundhed, fauna, flora, over jordbund, vand, luft og klimatiske forhold, materielle goder, landskab, kulturarv, kirker og kirkeomgivelser, til arkitektonisk og arkæologisk arv. Miljøpåvirkningen kan både være udefra og ind i lokalplanområdet (fx støj fra nærliggende veje eller virksomheder) og modsat, indefra og ud af lokalplanområdet (fx øget trafik fra lokalplanområdet, som vil påvirke omgivende veje). Loven bestemmer, at offentlige myndigheder skal foretage en miljøvurdering af planer og programmer, der sætter rammer for anlægsarbejder, som kan få væsentlig på miljøet. De planer og programmer det drejer sig om, er oplistet i lovens 3 stk. 1, nr. 1 og nr. 2 (hvor der bl.a. henvises til lovens bilag 3 og 4) men der kan også være tale om andre planer i henhold til lovens 3 stk. 1, nr. 3. Plantyper som kommune- og lokalplaner samt planer og programmer, der kan påvirke internationale naturbeskyttelsesområder væsentligt, er som udgangspunkt obligatorisk omfattet af lovens bestemmelser om miljøvurdering. Hvis planen er omfattet af lovens 3 stk. 1 nr. 1 og oplistet i lovens bilag 3 og 4, og kun fastlægger anvendelsen af mindre områder på lokalt plan eller alene indeholder mindre ændringer i sådanne planer, skal der kun gennemføres en miljøvurdering, hvis anlægsarbejderne må antages at kunne få væsentlig på miljøet. Lokalplaner tilhører normalt denne kategori af planer. Drejer det sig om en plan i henhold til lovens 3 stk. 1, nr. 3 kan begrundelsen mindre områder på lokalt plan eller mindre ændringer i sådanne planer ikke anvendes. Her er det udelukkende et spørgsmål, om der kan forventes at ske en væsentlig påvirkning af miljøet. For at danne et overblik over, om en plan eller et program kan få en væsentlig miljømæssig betydning, foretages der altid en screening af planforslaget / programforslaget. Screeningen sker i skemaet på de følgende sider, og sikrer bl.a., at berørte myndigheder høres. er myndigheder, som efterfølgende skal give tilladelser til det planlagte projekt - fx miljømyndigheden. Hvis screeningen af planen eller programmet fører til at der ikke skal laves en miljøvurdering, offentliggøres denne beslutning i forbindelse med planforslagets eller programforslagets offentlige høring. Offentliggørelsen af screeningsbeslutningen ledsages af en begrundelse for ikke at gennemføre miljøvurdering samt en klagevejledning. Hvis screeningen af planen eller programmet fører til, at der skal laves en miljøvurdering, fastlægges det nærmere indhold af miljøvurderingen i samarbejde med berørte myndigheder (den såkaldte scopingfase). Herefter udarbejdes selve miljørapporten. Miljørapporten offentliggøres sammen med planforslaget / programforslaget og samtidig høres de berørte myndigheder. Når offentlighedsfasen er udløbet behandles indkomne bemærkninger, og der udarbejdes en sammenfattende redegørelse, som offentliggøres sammen med den endeligt vedtagne plan eller program. Efterfølgende skal planens eller programmets miljømæssige konsekvenser overvåges i overensstemmelse med miljørapportens krav.

2 Konklusion på screeningen Kommuneplantillæg nr / Lokalplan , Boliger, Stråtaget, Vestbjerg - Screening efter lov om miljøvurdering af planer og programmer Lokalplanen er omfattet af lovens bilag 4, pkt. 10b: Infrastrukturanlæg Anlægsarbejder i byzoner, herunder opførelse af butikscentre og parkeringspladser. Materiale til rådighed: "Udkast til lokalplan d. 27/1-2015", "Trafikstøjberegning af d. 16/ " Berørte interne myndigheder udført af: Afdeling: Navn + initialer Plan & Udvikling Alex Tolstrup () Park & Natur Marianne Rosenbak (MRO) Trafik & Veje Ulrich Clausen (NUC) Miljø Birgitte Krebs Schleemann (BKR) Aalborg Forsyning Peter Højbjerg (PH) Kultur, Landdistrikt og Fritid Konsulent Berørte eksterne myndigheder: Vejledning: En "væsentlig" påvirkning af miljøet kan være et enkelt punkt, der er vurderet til at være væsentlig. Det kan også være flere forhold, der til sammen kan udgøre en væsentlig miljømæssig påvirkning. Konklusion: Planen omfatter et projekt i lovens bilag 4, pkt. 10b Infrastrukturanlæg Anlægsarbejder i byzoner, herunder opførelse af butikscentre og parkeringspladser. Det vurderes, at planen er omfattet af lovens undtagelsesbestemmelse, 3 stk.2 vedr. anvendelse af et mindre område på lokalt plan / mindre ændringer i eksisterende plangrundlag. Det vurderes endvidere, at planen ikke må antages at kunne få væsentlig på miljøet. Planen omfatter desuden et projekt (landzone-delen) i henhold til lovens 3, stk. 1 nr. 3 Andre planer og programmer, som i øvrigt fastlægger rammerne for fremtidige anlægstilladelser til projekter, som myndigheden vurderer kan få væsentlig på miljøet. Samlet set vurderes, at påvirkningerne af planen ikke er væsentlige. Planen er således ikke omfattet af kravet om at udarbejde en miljøvurdering. Screening/scoping-skema Ansvarlig Ingen 2

3 Ingen P&N Biologisk mangfoldighed, fauna og flora FHN Beskyttet natur - 3 Naturstyrelsen, kommuner FHN Beskyttede plantearter (bilag IV + fredede planter + rødlistede og sjældne planter) FHN Planteliv (ud over 3 og bilag IV) De udyrkede arealer omkring gården - indgår som levested for områdets vilde planter. Arealet udgør næppe i sig selv et afgørende vigtigt levested for plantearter på bestandsniveau - men lokalplanområdet indgår i en sammenhæng med omgivelsernes øvrige udyrkede arealer som til sammen har afgørende betydning for den samlede population af dyr og planter. Det har derfor betydning at byens samlede forekomst af træer og udyrkede arealer ikke reduceres. I den konkrete lokalplan kan der tænkes i at bevare og indtænke eksisterende træer og udyrkede arealer, samt i begrønning. FHN Beskyttede dyrearter - bilag IV Det aktuelle areal ligger i udbredelsesområdet for en lille række landlevende arter opført på EU-habitatdirektivets bilag IV. For disse arter vurderes at lokalplanområdet indgår som ledelinie og fourageringsområde for flagermus, især Sydflagermus, Dværgflagermus, og vandflagermus, og muligvis Brunflagermus. Indenfor lokalplanområdet findes i dag en del træer og buske. Især trærækken langs Mejlstedvej og beplantningerne ud mod de åbne marker kan have en vigtig betydning som ledelinje der forbinder Lindholm Å til Hammer Bakker, via Vang Skov og beplantningerne ud mod enge, småsøer og marker langs Vestbjerg sydrand. Lokalplanområdets nuværende større og gamle træer fungerer muligvis som rasteområde (ynglekolonier, sommer- og vinteropholdssted) for Dværgflagermus og Vandflagermus, og muligvis Brunflagermus. Herudover vurderes arealet ikke at opfylde levestedskravene for arter opført på EU-habitetdirektivets bilag IV. 3

4 Ingen Samlet set vurderes det at være væsentligt at bevare minimum trærækken langs Mejlstedvej og/eller at bevarer eller nyetablerer levende hegn ud mod de åbne marker. Herudover vil det være gavnligt at indtænke/bevarer nogle af de eksisterende gamle træer i projektet. I lokalplanen er trærækken langs Mejlstedvej bevaret. Det har ikke været muligt at bevare beplantningen omkring den tidligere gård. Der er i stedet stillet krav om, at der plantes nye træer langs boligvejen. () FHN Dyreliv (ud over bilag IV) Især de eksisterende træer og træbeplantningerne, men også de udyrkede arealer omkring gården - indgår som levested for områdets almindelige dyreliv, såsom småfugle, padder, pindsvin, sommerfugle og insekter. Lokalplanområdet er sandsynligvis ikke i sig selv et vigtigt levested for dyrearter på bestandsniveau - men lokalplanområdet indgår i en sammenhæng med omgivelsernes øvrige træer og buske og udyrkede arealer som til sammen har afgørende betydning for bestanden af dyr og planter. Det har betydning at den samlede forekomst af træer og udyrkede arealer i byen (incl. Lokalplanområdet) ikke reduceres. I den konkrete lokalplan kan der tænkes i at bevarer og indtænke eksisterende træer og udyrkede arealer, samt i begrønning. Aalborg kommunes grøn-blå struktur (retn ) Lokalplanområdet berører ikke denne. Eksisterende skove Økologiske forbindelser (retn ) Lavbundsområder (retn og ) FHN Natura 2000 (retn tør natur) Det nærmeste Natura 2000-område Natura 2000-område nr. 118, Hammer Bakker, østlig del ligger ca. 5 km ødt for lokalplanområdet. I kraft af den betydelige afstand til det nærmeste Natura

5 Ingen område, vurderes lokalplanen hverken i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter at kunne medføre væsentlige påvirkninger ind i Natura 2000-området. MRO Biodiversiteten fremmes i byudviklingen. (Bæredygtighedsstrategi pkt. 3) Planlægning for / øge naturindholdet i erhvervsområder og landsbyer. (Bæredygtighedsstrategi pkt. 69) Resultatet af screeningen medfører, at der ikke skal foretages en egentlig Natura 2000-konsekvensvurdering. I planen er ikke indtænkt væsentlige tiltag eller hensyn til at bevarer eller fremme biodiversiteten i byudviklingen. Hvis eksisterende hegn og træplantninger fjernes, kræver det markante tiltag i den fremtidige plan for på sigt at bibringe tilsvarende forhold for biodiversiteten så forholdene ikke forringes væsentligt. Det ville være positivt hvis dele af den gamle have kunne genbruges som rekreativt areal. I planen er ikke indtænkt væsentlige tiltag eller hensyn til at bevarer eller fremme biodiversiteten i byudviklingen. Plan/P&N Landskab Beskyttelseszoner/-linjer (kyst, retn , og ), (strand, skov, kirker, for-tidsminder, søer, vandløb, diger) Fredninger (fortidsminder, områder, anlæg) Beskyttelseszonerne administreres i henhold til Naturbeskyttelsesloven. Miljøministeriets miljøcentre, kommuner Geologiske interesseområder/ -beskyttelsesområder (retn ) Særligt værdifuldt landskab/ uforstyrrede landskaber (retn og ) /MRO Landskabelig værdi, æstetiske ændringer Lokalplanområdet ligger på en skråning og danner byens afgrænsning mod landskabet. Placeringen er meget synlig og bebyggelsens placering, udformning samt beplantningen har 5

6 Ingen stor betydning for hvordan byens kant opleves og om der skabes en sammenhæng til den omgivende by og landskabet. Det er lige ledes væsentligt at terrænformen overvejes i forhold til bebyggelsens placering.(mro) Skovrejsningsområde/uønsket for skovrejsning (retn og ) Mejlstedvej opleves i dag som et grønt vejforløb omgivet af frodige hegn. Udtrykket og sammenhængen er vigtig at overveje i planlægningen af området og det vil være af stor værdi hvis udtrykket fastholdes (MRO) Plan Arkitektur og Kulturarv (herunder kirker, arkitektonisk arv og arkæologisk arv) Arkitektoniske værdier (bl.a. afsnit 5.1 i kommuneplanen), men også fx arkitektonisk/æstetisk integrering af solenergianlæg (klimastrategiforebyggelse pkt. R4) samt bæredygtige byggematerialer. Kulturhistoriske værdier (bl.a. afsnit 5.2 i kommuneplanen) Ikke relevant. Kulturstyrelsen, Naturstyrelsen, Stiftsøvrighed, Menighedsråd, Statsanerkendte museer Arkæologiske værdier Ingen så vidt vides. Kirker (bl.a. retn og 5.2.7) - Provst Exner fredninger - Aftaleplaner - kirkevejledning Fredede og bevaringsværdige bygninger og bymiljøer (bl.a. retn og 5.2.4) Der har ligget en bevaringsværdig gård på området. Men denne er revet ned inden lokalplanprocessen er gået i gang. 6

7 Ingen Miljø/Plan/T&V Befolkningens levevilkår og materielle goder BKR Bymiljø (beskriv fx positive og negative konsekvenser ved byfortætning bl.a. at man minimerer arealforbrug og sparer ressourcer, at funktionsintegration minimerer transportbehov etc.) Fremkommelighed (stier, cykelstier, kollektiv trafik, biltrafik fx øget trafik på omgivende veje) Ikke relevant. Der har tidligere været en plantebrug uden dyrehold på området. (BKR) Sårbare grupper, ældre og handicappede (indretning af veje og stier) Adgang til uddannelse, arbejde, indkøb, kultur Indretning af byrum skal understøtte miljøvenlig adfærd (Bæredygtighedsstrategi pkt. 4) Der sikres tilstrækkelige P-muligheder for cykler (Klimastrategi-forebyggelse pkt. R34) Materielle goder (fx om planen hindrer råstofindvinding (retn ) eller omfatter særligt værdifuldt landbrugsområde (retn ). Ikke relevant. Miljø/P&N/T&V Menneskers sundhed BKR Støjpåvirkning (trafik, virksomheder) (bl.a. retn. 13.3) For boliger er de vejledende grænseværdi for trafikstøj 58 db for boliger og udendørs opholdsarealer 7

8 Ingen Trafik er talt i 2003 på den nordlige og sydlige del af Mejlstedvej (nord: ÅDT 1246 og syd: ÅDT 2400). Herudfra er det skønnet, at trafikken er 2000 ÅDT i Ulrich/BKR Der er lavet en støjberegning, der viser, at Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser overholdes, hvis boliger og udendørs opholdsarealer trækkes ca. 15 meter væk fra vejmidten af Mejlstedvej. () Ca. 560 meter mod vest ligger Hirtshals motorvejen. I 2009 var ÅDT biler. Fremskrevet til 2024 giver det en ÅDT på ca biler. Ca. 510 meter mod vest ligger jernbanen. Luftkvalitet/luftgener x Støj fra motorvejen og jernbanen vurderes ikke at være over de vejledende grænseværdier for trafikstøj, da der skal etableres en støjvold langs motorvejen/jernbanen dette er forudsat i lokalplan /BKR BKR Lys-/skygge-/vindgener x 2 plan huse ikke relevante skyggepåvirkning. BKR Friluftsliv og rekreative interesser (i og udenfor planområdet) Området skal tænkes sammen med de eksisterende stisystemer NUC Trafiksikkerhed (trafikken der opstår inden for lokalplanområdet, trafikkens afsmitning på nabokvarterer, trafikafviklingen) x Der skal sikres god forbindelse til stinettet i området, bl.a. for at sikre gang- og cykelforbindelser til skole og stoppesteder. NUC BKR Risikovirksomheder (sikkerhed/risiko for uheld) Der er ingen risikovirksomheder i nærheden. 8

9 Indretning af byrum skal sikre sund adfærd (Bæredygtighedsstrategi pkt. 7) Ingen Miljø/AF Grundvand, overfladevand og jordbund Grundvandsinteresser (beskyttelse og sikring af drikkevand) Grundvandssænkning Ikke relevant. Ingen drikkevandsinteresser indenfor lokalplanområdet. Den eksisterende gård (Stråtaget 1) har egen drikkevandsboring den skal vel lukkes? BKR Kommuner Natura 2000 (retn våd natur) Ikke relevant. BKR Vandløb og søer x Der er ingen vandløb indenfor eller i nærheden af lokalplanområdet BKR BKR/PH Lokal håndtering af regnvand (LAR), herunder forøgelse af biodiversiteten, regnvandsforsinkelse og befæstelsesgrad (Bæredygtighedsstrategi pkt samt Klimastrategi-tilpasning pkt. R8 + R9 + R18 LAR regnvand skal fordampes, renses og / eller forsinkes i et grønt bassin med sø-lignende karakter eller i render, grøfter eller lignende. BKR Håndtering af spildevand x Området er iht. spildevandsplanen planlagt til Separat kloakeret. Der er en stor spildevandsledning ca. 20 meter syd for LPområdet. Spildevand fra området skal afledes til spildevandsplanens kloakopland

10 Ingen Overfladevand skal forsinket til 1 l/sek./ha inden afledning til offentlig kloak. BKR og PH BKR Jordforurening x Ingen reg. Af forurenet grunde. BKR BKR Jordhåndtering/-flytning x Udenfor områdeklasseficering BKR Plan/Miljø/T&V BKR Klimatiske faktorer Vandstandsstigninger (risiko for oversvøm-melse), retn i kommuneplanen samt Klimastrategitilpasning pkt. R13 + R17 + R19) Der stilles, som udgangspunkt, krav om lavenergibyggeri (Klimastrategi-forebyggelse pkt. R1) Der er ikke umiddelbar risiko for oversvømmelse. Er ikke indenfor kortene i GIS der angiver 2,5 meter havvandsstigning, lavninger i terræn - ekstrem regnhændelser, sandsynlighedskortet og grundvandsstigning. Dog viser GIS kortet, at umiddelbart mod syd ligger grundvandet mellem 0 1 meter under terræn forventet grundvandsstigning er 1 meter. BKR BKR Øvrige klimatiske forhold x Plan Behov for miljøvurdering Nej Konklusion: Screeningen viser, at gennemførelsen af planen må antages ikke at få væsentlig 10

11 Ingen på miljøet. 11

12 Vurdering i forhold til VVM-bekendtgørelsen: Plan Vurdering i forhold til VVM Bekendtgørelse om Vurdering af visse offentlige og private anlægs på miljøet. Vurdering Planen omfatter ikke projekter eller anlæg opført på bilag 1 eller bilag 2 i Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet. Derfor skal der ikke udarbejdes en VVM-screening eller en VVM-redegørelse. Når det endelige bygge- eller anlægsprojekt er kendt, kan det dog vise sig at udløse en VVMscreening. 12