Pilotstrækning Dalby Bugt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Pilotstrækning Dalby Bugt"

Transkript

1 Udarbejdelse af bestemmelser knyttet til den samfundsøkonomiske analyse samt oversvømmelsesdirektivet Pilotstrækning Dalby Bugt August 2009 Højbovej 1 DK 7620 Lemvig kdi@kyst.dk

2 Projekt KUP - Samfundsøkonomisk analyse Startdato September 2008 Slutdato Februar 2009 Projektansvarlig (PA) Carl-Christian Munk-Nielsen Projektleder (PL) John Jensen Projektmedarbejdere (PM) Jens Bech Jørgensen Peter Klagenberg Irene Andersen Timeregistrering Kontering Godkendt den Carl-Christian Munk-Nielsen Rapport Forfattere Nøgleord Udarbejdelse af bestemmelser knyttet til den samfundsøkonomiske analyse samt oversvømmelsesdirektivet Pilotstrækning Dalby Bugt John Jensen Dalby Bugt, klimaændringer, havspejlsstigning, oversvømmelsessimulering, oversvømmelsesfare, risikokort, oversvømmelsesdirektiv, samfundsøkonomisk analyse Distribution Transportministeriet, Refereres som Jensen J., Jørgensen J.B. og Klagenberg P. Gr

3 Indhold Tegninger Indledning Strækningsbeskrivelse Hydraulisk påvirkning Generelt Højvandsstatistik Klimaændringer Generelt Global havspejlsstigning Relativ havspejlsstigning Ændring af vindstuvning Nye højvandsstatistikker Standardforløb af vandstandstidsserie Etablering af kystbeskyttelse Oversvømmelsesberegning Numerisk model Opsætning Kalibrering Ydre påvirkning Resultater Sårbarhedsanalyse Oversvømmelsesdirektiv Generelt Vandstandsdata Foreløbig vurdering af oversvømmelsesrisiko Kort over oversvømmelsesfaren Kort over oversvømmelsesrisiko Indholdsfortegnelse Gr

4 8 Samfundsøkonomisk analyse Vandstandsdata Opstilling af økonomiske tabeller Følsomhedsanalyse Indholdsfortegnelse 2

5 Tegninger Tegning nr. 7.1 Tegning nr. 7.2 Tegning nr. 7.3 Tegning nr. 7.4 Tegning nr. 7.5 Tegning nr. 7.6 Tegning nr. 7.7 Tegning nr. 7.8 Oversvømmelsesfare. Reservoir ved Dalby Bugt. 10 års MT højvande situation uden dige Oversvømmelsesfare. Reservoir ved Dalby Bugt. 100 års MT højvande situation uden dige Oversvømmelsesfare. Reservoir ved Dalby Bugt års MT højvande situation uden dige Oversvømmelsesfare. Reservoir ved Dalby Bugt års MT højvande situation med dige Oversvømmelsesfare. Reservoir ved Dalby Bugt års MT højvande situation (med dige) Risikokort. Reservoir ved Dalby Bugt situation uden dige Risikokort. Reservoir ved Dalby Bugt situation med dige Risikokort. Reservoir ved Dalby Bugt situation (med dige) Tegningsoversigt 3

6 Afsnit 1 Indledning I manualen er beskrevet en metodik til opstilling af en samfundsøkonomisk analyse som beslutningsværktøj for eventuelt nyanlæg eller forstærkning af eksisterende kystbeskyttelse. Derudover er der arbejdet med den del af EU s oversvømmelsesdirektiv, som udgør grundlaget for udarbejdelse af risikostyringsplaner i forbindelse med oversvømmelse fra søsiden. Nærværende undersøgelse af forholdene ved Dalby Bugt tjener som eksempel på metodens anvendelighed i praksis. Den skal derfor ikke ses som et kystteknisk detailstudie og dermed en gennemarbejdet samfundsøkonomisk analyse af området ved Dalby Bugt, der kan stå alene. Et decideret kystteknisk studie vil kræve større detaljering og bearbejdning af forudsætninger. F.eks. er grundlaget for kalibrering af oversvømmelsesmodellen yderst spinkelt på grund af få oplysninger om største dybder under tidligere oversvømmelser i området. Såfremt der indgik et decideret kystteknisk studie, burde der være arbejdet for at fremskaffe yderligere oplysninger. Skadesopgørelsen foretages i overvejende grad efter den standardiserede metode. Dette sker på bekostning af nøjagtighed og detaljering, men fremmer en overkommelig tilgang til problemstillingen. Oversvømmelsesberegningerne udføres ved numerisk modellering. Der kunne alternativt være valgt at beskrive oversvømmelse alene ved det maksimale vandstandsniveau ud fra en terrænhøjdemodel, hvilket ville kunne forsvares, da det drejer sig om et forholdsvis lille reservoir. Indledning 4

7 Afsnit 2 Strækningsbeskrivelse Det aktuelle oversvømmelsestruede område her kaldet reservoiret ligger i bunden af Dalby Bugt og har form som en tragt ind i land, se figur 2.1. Det lave område er i nærværende undersøgelse afskåret mod nordøst fra den gren, som fortsætter i et større inddæmmet område mod nord. Vandløbet Ålekisterenden løber gennem reservoiret og afvander et begrænset opland. Reservoiret er naturmæssigt et strandengsområde. Zonen ud mod vandet i bunden af bugten er i lokalplanen udlagt som sommerhusområde. Ifølge lokalplanen består det bagvedliggende terræn i reservoiret af beskyttet strandeng og landbrugsland. Sommerhusgrundene varier i størrelse fra 150 m 2 til 800 m 2. Typisk størrelse anslås til ca. 300 m 2. Området er kloakeret. Odense Figur 2.1 Topografisk kort over Dalby Bugt reservoir med sommerhusområde. Reservoiret er angivet med periferi i kote +4 m DVR 90. Beregningsmæssig afskæring af reservoiret mod nord angivet ved nuanceskift i farve. Strækningsbeskrivelse 5

8 Afsnit 3 Hydraulisk påvirkning 3.1 Generelt Den ydre påvirkning af kysten beskrives ved hjælp af højvandsstatistik og bølgepåvirkning. Vandstandsniveauet har betydning for sikkerheden af det bagvedliggende lave område og vil medføre oversvømmelse, når det overstiger den naturlige eller menneskeskabte højvandsbarriere. Bølger kan medvirke til oversvømmelse dels ved bølgeoverløb af højvandsbeskyttelsen og dels gennem sin nedbrydende kraft. Det nye højvandsdige består af en massiv lerkerne over hele tværsnittet. Det er et bredt dige med stor indbygget sikkerhed. Risiko for brud på diget er derfor i væsentlig omfang reduceret. Der arbejdes nationalt som internationalt med opstilling af modeller for klit- og digebrud. Der er udviklet en model for brud ved overløb af et sanddige, mens der er endnu ikke udarbejdet en operationel model til beskrivelse af forskråningsbrud. Forholdet kompliceres yderligere af, at den aktuelle digekerne består af ler. Af den grund indgår digebrud ikke i de videre beregninger og bølgepåvirkningen kan derfor udelades. 3.2 Højvandsstatistik I (Kystdirektoratet, 2007) er offentliggjort højvandsstatistikker, som er opdateret i Højvandsstatikken for Gabet, som er den station som ligger nærmest Dalby Bugt, anvendes som reference. Den bygger på kun 17 års målinger. Da den ikke dækker hele det nødvendige spektrum vælges her at ekstrapolere grafen logaritmisk som vist i figur 3.1. Hydraulisk påvirkning 6

9 Vandstand (cm) Middeltidsafstand Figur 3.1 Højvandsstatistik for Gabet (Kystdirektoratet, 2007). Den stiplede linje er ekstrapolerede værdier 3.3 Klimaændringer Generelt Klimaændringer forventes at medføre, at højvandsstatikken ændrer sig. Den globale havspejlssudvikling omsættes til lokal, relativ havspejlsudvikling. Forventet kraftigere storm medfører ekstra stuvning på kysten. Da der er tale om en eksemplificering af metodeanvendelsen gennemgås i modsætning til anbefalingen kun ét klimascenarie. Klimascenariet er IPCC s A2-scenarie Global havspejlsstigning I IPCC s 2007-rapport er angivet en tabel for forventet global havspejlsstigning. Denne er blevet gennembearbejdet og illustreret (Kystdirektoratet, 2008b), se figur 3.2. Da udgangspunktet for anvendelsen her er år 2007 er kurven transformeret til værdien nul i Det sker under den forudsætning, at den faktiske havspejlsstigning i perioden har fulgt kurven for A2-scenariet. Hydraulisk påvirkning 7

10 Havspejlsstigning (mm) udgangspunkt 1990 udgangspunkt Figur 3.2 Global havspejlsstigning ifølge A2-scenariet (Kystdirektoratet, 2008b) Havspejlsstigning (mm) Relativ havspejlsstigning På grund af lokale isostatiske bevægelser omsættes den globale havspejlsstigning til lokale forhold. Ifølge (Kystdirektoratet, 2008a) anses det for sandsynligt, at de absolutte landbevægelser ved Esbjerg er tæt på nul. Ifølge (Kystdirektoratet, 2007) er den relative havspejlsstigning gennem 100 års-perioden steget med 11 cm ved Esbjerg og 8 cm ved Gabet. Med antagelse om, at landhævningen fortsætter med samme stigningstakt skal den globale havspejlsudvikling reduceres forholdsmæssigt med (11-8) cm = 3 cm inden for hundredeårsperioden Med udgangspunkt i havspejlsstigningen for Esbjerg, som sættes lig den globale havspejlsstigning, fremskrives den relative havspejlsstigning ved Gabet ved forholdsvis reduktion af forskellen i stigningstakten over 100 år mellem Esbjerg og Gabet, se figur Esbjerg Gabet Figur 3.3 Relative havspejlsstigning ved Esbjerg og ved Gabet for scenarie A2 Hydraulisk påvirkning 8

11 3.3.4 Ændring af vindstuvning I STOWASUS-projektet (Kaas et al., 2001) rapporteres en forøgelse af vandstanden i scenarie A2 på grund af vinden er tæt på 10 % på den jyske vestkyst lokalt. Den betragtede periode løber fra PRD (present day period, ) til GRG (greenhouse gas period, ). Regeringens klimatilpasningstrategiudvalg arbejder med vindstuvning af samme størrelse på Vestkysten (Regeringen, 2008). Så vidt vides er der ikke offentliggjort rapporter over fremskrivning af vindstuvning på landets indre kyster. Som antagelse forventes det, at vindstuvningen forøges med det halve, altså 5 % frem til midten af perioden , se figur 3.4. Forøgelse af vindstuvning (%) 7,0 6,0 udgangspunkt 1985 udgangspunkt ,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0, Figur 3.4 Fremskrivning af vindstuvning på indre kyster svarende til 50 års MT Grafen er en lineær beskrivelse af vindstuvningen mellem de to delperioder PRD og GRG. Grafen er ydermere transformeret til begyndelse i Nye højvandsstatistikker Fremskrivning af højvandstatistikken for Gabet foregår ved addition af bidragene fra relativ havspejlsstigning og vindstuvning. I forhold til den globale fremskrivning af havspejlet reduceres den relative havspejlsstigning med forskellen mellem relativ havspejlsstigning i Esbjerg og ved Gabet: Δvs rel.,x = Δvsglobal,x (x-2007) (1,1 0,8) mm/år, hvor Δvs er havspejlsstigning og x er det aktuelle år. Tillæg for vindstuvning findes ved multiplikation mellem stigningen det pågældende år (fig. 3.4) og vandstanden, heri inkluderet havspejlsstigningen. Som eksempel fremskrives 2007-højvandsstatistikken til 2057, se tabel 3.1. Hydraulisk påvirkning 9

12 Sandsynlighed Havspejlsstigning Stuvning I alt år MT cm cm cm cm Tabel 3.1 Højvandsstatistikker for Gabet Højvandsstatistikkerne for Gabet i 2007 og i 2057 efter fremskrivning af klimaudviklingen er vist på figur 3.5. Vandstand (cm) (incl. havspejlsstigning) 2057 (incl. havspejlsstigning og surge) Middeltidsafstand Figur 3.5 Sammenligning af højvandsstatistikker for Gabet i 2007 og 2057 Til anvendelse i den samfundsøkonomiske analyse fremskrives højvandsstatikken over 50 år i spring af 10 år med centrale punkter i hver af tidsintervallerne, altså i 2012, 2022, 2032, 2042 og Standardforløb af vandstandstidsserie Standardvandstandsforløbet for Gabet er beregnet ud fra tidsserier af de seks højest forekomne hændelser i perioden september , fra hvilken periode Kystdirektoratet ligger inde med digitale vandstandsregistreringer, se figur 3.6. Hydraulisk påvirkning 10

13 Vandstand (m) Normeret vandstand 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0-0, Standard ,2 1,0 0,8 0,6 0,4 0,2 0,0-0,2-0,4-1, , Timer i forhold til højvandstidspunktet Figur 3.6 Beregning af standardforløb af vandstande for Gabet Hydraulisk påvirkning 11

14 Afsnit 4 Etablering af kystbeskyttelse Området har været plaget af adskillige oversvømmelser på det seneste én gang i hvert af årene 2006, 2007 og Den eneste beskyttelse mod oversvømmelse har været den naturlige strandvold. Det er oplyst, at koten for den naturlige strandvold før stormene i 2006 og i 2007 var ca. 1,6, medens den efter stormene var ca. 1,3. Grundejerforeningen er i 2008 i færd med at etablere ny højvandsbeskyttelse i form af et dige, se figur 4.1 og 4.2. Der etableres dræn forskellige steder langs diget for dræning af overskudsvand fra engarealerne. Diget består i hele tværsnittet af indbygget ler. Ådige Havdige Figur 4.1 Digets placering i planen Selv om der er ydet offentligt tilskud til etableringen sker denne på privat initiativ. Det er altså først og fremmest privatøkonomiske interesser, der er i spil. Etablering af kystbeskyttelse 12

15 Figur 4.2 Digeprofiler For at eksemplificere et samfundsøkonomisk aspekt i projektet lades i den videre fremstilling som om diget alene er opført for offentlige midler. Anlægsudgiften er oplyst til 2,2 mio. kr (incl. moms). Etablering af kystbeskyttelse 13

16 Afsnit 5 Oversvømmelsesberegning 5.1 Numerisk model Oversvømmelsesberegningerne foretages med den af DHI udviklede modelpakke MikeFlood til simulering af oversvømmelse. Programmet er et todimensional modelleringsværktøj, som i sin tid er udviklet til beregning af oversvømmelser fra floder og vandløb. Det kan imidlertid også anvendes til simulering af oversvømmelse fra søsiden. Afgrænsningen af modelopsætningen ud mod havet påtvinges en ydre påvirkning i form af en vandstandstidsserie. Beregningerne i modellen er baseret på dybdeintegreret todimensional fladvandsteori og bygger bl.a. på kontinuitets- og impulsligninger. 5.2 Opsætning Der defineres en ydre grænse for det modellerede område, som mindst skal omfatte hele reservoiret. KMS digitale terrænmodel indlægges. Forhindringer som f.eks. bygninger indtegnes og tildeles en uendelig stor z-værdi, således at modellen opfatter disse som spærringer for vandets strømning. Da vandløbets bund ikke er en del af terrænmodellen indlægges den som en mindre sænkning i modellen. Der genereres herefter et net, hvis størrelse afhænger af en række prædefinerede parametre. Hvert knudepunkt i nettet tildeles en z-værdi ved interpolation af de nærmest liggende z-værdier i terrænet. Til beregning af forholdene med digebeskyttelse indlægges diget som en del af højdemodellen. 5.3 Kalibrering Modellen kalibreres på en måling af den maksimale vandstand under højvandet den 1. november 2006 på adressen Mågevej 70. Her er den Oversvømmelsesberegning 14

17 maksimale dybde målt til 1,89 m. Reelt er dette ikke tilstrækkeligt til at foretage en rimelig kalibrering. Der burde enten være en række observationer fordelt i planen eller alternativt en observeret tidsserie af vandspejlsniveauet i samme punkt at holde resultatet af simuleringen op imod. Disse oplysninger haves ikke. Da eksemplet som nævnt i afsnit 1 er tænkt som en eftervisning af metodens anvendelighed, er der ikke brugt yderligere kræfter på indsamling af eventuelt andre vandstandsobservationer i området. 5.4 Ydre påvirkning Den eneste ydre påvirkning, der påsættes modellen er tidsserier af vandstanden i havet. Vindpåvirkning af vandets overflade i det oversvømmede område, som kan give anledning til lokal stuvning, samt bølgegenerering i området negligeres, da det vurderes kun at have marginal effekt i området. Tidsserierne udgøres af standardvandstandsforløbet multipliceret med en faktor, der svarer til den vandstand, der svarer til den pågældende middeltidshændelse. 5.5 Resultater Resultater af en simulering er beregnede vandstandsniveauer og vanddybder tilknyttet stedkoordinater i den oversvømmede del af reservoiret for hvert tidsstep i kørslen. På figur 5.1 og 5.2 er vist et par eksempler på udtræk af vandstandsniveauet til et givet tidsstep i det oversvømmede område. Figur 5.1 Øjeblikkelig vandspejlsniveau i en kørsel med en år MT-hændelse uden dige. I det viste tidsstep er den ydre vandstand 1,45 m (ikke maksimal vandstand). En del af sommerhusområdet er allerede oversvømmet. Oversvømmelsen breder sig ind i det bagvedliggende område langs med vandløbet. Oversvømmelsesberegning 15

18 Figur 5.2 Øjeblikkelig vandspejlsniveau i en kørsel med en år MT-hændelse med dige. I det viste tidsstep er den ydre vandstand 1,45 m (ikke maksimal vandstand). Diget beskytter sommerhusområdet. Senere i vandstandsforløbet oversvømmes en del af det beskyttede område ved vandindtrængen bag om diget. Sommerhuse rammes dog ikke af oversvømmelse. Ligeledes udtages strømhastigheder på samme vis. Den maksimale oversvømmelse optræder sjældent til samme tidspunkt i hele det oversvømmede reservoir. Der er som regel en forsinkelse på den maksimale oversvømmelse i den indre del af reservoiret, idet denne fyldes langsommere op og opfyldningen fortsætter et stykke tid efter det ydre vandspejl er begyndt at falde. Den maksimale, simulerede oversvømmelse udtrykt ved dybder i planen sammenstykkes derfor af resultaterne fra flere forskellige tidsstep. Hver ejendom er i OIS-register repræsenteret ved en (x,y)-koordinat. Denne ligger normalt indenfor periferien af selve bygningen. I simuleringerne er bygningerne repræsenteret ved omridset af husene, som er tildelt en meget høj kote. I output-filen for modelkørslen er der ingen oversvømmelse indenfor husperiferien. For at tildele en vanddybde til hver (x,y)- koordinat er output-filen eksporteret til programmet MapInfo, hvor der foretages en interpolation af vandstandsniveauer beregnet i terræn. Simuleringerne viser, at oversvømmelsen i første omgang udbreder sig langs vandløbet. I situationen uden dige oversvømmes de mest vestlig beliggende huse i sommerhusområdet ved en ydre vandstand på 1,13 m. Dernæst trænger vandet fra de oversvømmede arealer langs vandløbet bagfra ind i sommerhusområdet fra nordøst. Når vandstanden i havet bliver tilstrækkelig høj trænger vandet over en bred front direkte ind fra søsiden. I situationen med dige beskytter diget sommerhusområdet mod oversvømmelse ved en 100 år MT-hændelse. Under en års MT-hændelse løber vand ind bagom diget og der trænger vand ind i det lave område bag den østlige del af sommerhusområdet. Husene når dog ikke at blive Oversvømmelsesberegning 16

19 oversvømmet. Når den ydre vandstand stiger til et niveau over digets krone sker oversvømmelsen naturligvis også direkte henover diget. Begrænsningen i resultatet er, at der kun beregnes oversvømmelse fra overløb af terræn og dige, se afsnit 3.1. Eventuel brud i diget vil medføre mere intensiv indstrømning. Et forhold, der er værd at fremføre er, at massive lerdiger, som det aktuelle, eroderer langsommere end diger med sand i kernen. Det trækker i retning af, at overløb udgør den største risiko for oversvømmelse. Oversvømmelsesberegning 17

20 Afsnit 6 Sårbarhedsanalyse Skadesopgørelsen følger i det væsentlige den automatiserede tilgang beskrevet i manualen, afsnit 5.5. Der er derudover foretaget stedspecifikke beregninger, som omtales nedenfor. Der er ikke regnet på ikke-håndgribelige skader. Sommerhusgrunde er anslået til gennemsnitlig 300 m 2, se afsnit 2. Udgiften til byggemodning beregnes herefter til kr per sommerhus. Grundarealer på helårshuse er skønnet til 600 m 2. Udgiften til byggemodning bliver kr per bolig. Veje i området er opmålt til ca. 4 m bredde over kørebanen. Anlægsudgiften beregnes herefter forholdsmæssigt til kr/lbm vej. Vejlængden er beregnet ved at opdele området i felter af m i programmet MapInfo og derefter foretage en automatisk beregning af længderne. Såfremt mindst halvdelen af feltet bliver oversvømmet bidrager feltet med sin fulde vejlængde. Driftstab landbrug er forbundet med animalsk produktion. Da ingen gårde rammes af oversvømmelse forudsættes det, at der ikke sker tab af opstaldede dyr. Det forudsættes ligeledes, at græssende kreaturer på engene reddes. Produktionstab er efter beskrivelsen i manualen, afsnit 5.5.3, beregnet til kr/husstand. Her er kun tale om helårsboliger. Eventuelle skader på diget er ikke medregnet. Selvom det ville være muligt at antage et skadesforløb afhængig af den ydre vandstand, vil bidraget til den samlede skadeopgørelse være marginal. Dette vurderes ud fra, at skadebidraget vil udgøre en procentdel af anlægsudgiften på 2,2 mio. kr. Baseret på sammenligning af luftfotos og på det flade kystprofil med flere tilvækstrevler vurderes det, at kysten er stabil, måske endda med naturlig tilvækst af kysten. Der regnes derfor ikke med tab på grund af naturlig tilbagerykning af kysten i perioden frem til Sårbarhedsanalyse 18

21 Afsnit 7 Oversvømmelsesdirektiv 7.1 Generelt Ifølge Oversvømmelsesdirektivet opdeles kravene i en foreløbig vurdering af oversvømmelsesrisiko (afsnit 7.3), kort over oversvømmelsesfaren (afsnit 7.4) samt kort over risiko (afsnit 7.5). Derudover skal der udarbejdes risikostyringsplaner, hvilket ligger uden for intentionen med nærværende rapport. Som forudsætning for oversvømmelsesberegningerne for reservoiret ved Dalby Bugt anvendes højvandsstatistikker samt et standardforløb af vandstandstidsserien (afsnit 7.2). 7.2 Vandstandsdata Til beskrivelse af oversvømmelsesfaren i 2008 vælges vandstande fra 2007-højvandsstatistikken. Statistikken forudsættes også at dække situationen i 2008 dels før og dels efter digebyggeriet. Højvandsstatistikken inddeles i en række højvandsintervaller af samme størrelse. Den centrale værdi af vandstanden i hvert interval benyttes som maksimal ydre vandstand i de forskellige oversvømmelsessimuleringer, se figur 7.1. Nedre grænse for intervallet med de mindste vandstande er dog den vandstand, som initierer oversvømmelse. Frekvensen, der repræsenterer det pågældende vandstandsinterval findes som differensen mellem de reciprokke værdier af middeltidshændelserne til henholdsvis den laveste og højeste vandstand i intervallet. I eksemplet i figur 7.1 bliver den tilhørende frekvens for års vandstanden i /316 1/3162 = 2, Der er med en enkelt undtagelse ikke foretaget separate oversvømmelsessimuleringer for situationen i I stedet benyttes resultaterne fra kørslerne med digebeskyttelse i 2008 ved at de kørte vandstande tildeles en anden middeltidshændelse ifølge 2057-højvandsstatistikken. For at illustrere oversvømmelsesfaren ved års hændelsen i 2057 er denne dog simuleret. oversvømmelsesdirektiv 19

22 Vandstand (cm) år MT (2007) 330 år MT (2057) Middeltidsafstand Figur 7.1 Højvandsstatistik 2007 og 2057 for Gabet. Kun ét af vandstandsintervallerne markeret. Standardvandstandsforløbet er angivet i afsnit Foreløbig vurdering af oversvømmelsesrisiko På figur 7.2 er vist topografisk kort for reservoir samt opland med angivelse af arealanvendelse ifølge kommunens lokalplan nr. 201 fra juni Figur 7.2 Topografisk kort med arealanvendelse. Sommerhusområdet markeret som i lokalplan. Oversvømmelsesdirektiv 20

23 Området har forholdsvis hyppigt været ramt af oversvømmelse. Ifølge grundejerforeningens formand er der registreret oversvømmelse i 1992, februar 1993, 1. november 2006, 9. november 2007 samt 1. marts Omfanget af oversvømmelserne er ikke oplyst. Man har modtaget oplysninger om maksimale vandstandsdybder i de fire seneste oversvømmelser på adressen Mågevej 70. I højvandssituationen 1. november 2006 blev den maksimale vanddybde her registreret til 58 cm svarende til vandspejlsniveau i kote 1,89. Vejene i området er blevet repareret hver gang der har været oversvømmelse, også den kommunale vej Svalevej. Reservoirområdet består af et sommerhusområde med 167 sommerhuse. Derudover bliver området anvendt til opdyrkning og resten er naturområde, som kan anvendes til græsning. I kraft af områdets anvendelse og beskedne størrelse vurderes det, at oversvømmelse kun har ringe effekt på sundhed, miljø og økonomiske aktiviteter. Det antages, at sommerhusene ikke udgør permanente adresser for beboerne, idet kun pensionister i givet fald har ret hertil, når visse betingelser er opfyldt. Efter eventuel oversvømmelse forudsættes beboerne derfor, at bo på deres permanente opholdsadresser indtil reparation og oprydning er udført. Arbejdspladserne vil ligeledes kunne passes med udgangspunkt fra de permanente adresser. Der er ingen oplysninger om eventuel sommerhusudlejning, men den skønnes at være beskeden. Og størstedelen finder formentlig sted i sommerhalvåret med dertil mindre sandsynlighed for høje vandstande. Oversvømmelse kan betyde forsuring af jorden med ringere høstudbytte på opdyrkede arealer de følgende år indtil saltet er udvasket. Der er ikke kendskab til kulturarvminder i området. I 2008 har sommerhusforeningen ladet opføre et dige ud mod bugten med kronekote i 2,25 m DVR90, se figur 4.1. Dette betyder, at risikoen for oversvømmelse er blevet væsentligt reduceret. Fremtidige klimaændringer med havspejlsstigning og større stormintensitet vil naturligvis medføre en langsom forøgelse af risikoen for oversvømmelse. På grund af det nyligt etablerede dige vælges det, at sammenligne risici i år 2008 uden højvandsbeskyttelse med risici i år 2008 med det nye dige og risici i år 2057, altså 50 år ud i fremtiden, hvor klimaændringer vil have nedsat sikkerheden af diget. 7.4 Kort over oversvømmelsesfaren Med baggrund i MikeFlood-kørsler er periferien af oversvømmelser for de tre middeltidshændelser 10 år, 100 år samt år MT for 2008-situationen uden dige angivet på tegning Desuden er de maksimalt forekommende vanddybder vist. Tegningerne er sammenstykket af resultaterne af indtil flere forskellige tidsstep i hver simulering, da den maksimale udbredelse af en oversvømmelse normalt ikke sker simultant. Tilsvarende er års middeltidshændelserne for 2008 og 2057-situa- Oversvømmelsesdirektiv 21

24 tionerne med dige vist på tegning 7.4 og års og 100 års hændelserne medfører ikke oversvømmelse i det digebeskyttede område. Oversvømmelseskortene for 2008-situationerne uden dige viser, at selv en 10 års hændelse vil medføre oversvømmelse i sommerhusområdet. I figur 7.3 er resultatet af 100 års situationen med en maksimal ydre vandstand på 1,87 m vist. Den ligger tæt på hændelsen den 1. november 2006, hvor vandstanden ved Gabet er registreret til 1,74 m DVR90. Figur 7.3 Maksimale vanddybder for100 års MT-vandstand situation uden dige. I figur 7.4 og 7.5 er år hændelserne med dige i henholdsvis 2008 og 2057 afbildet. Oversvømmelsen i 2008 i det digebeskyttede område er løbet bagom diget. Diget er ikke overskyllet. Sommerhusområdet går stort set fri af oversvømmelse. I 2057 overskylles diget og hele området bag diget oversvømmes. Oversvømmelsesdirektiv 22

25 Figur 7.4 Maksimale vanddybder for års MT-vandstand situation med dige. Figur 7.5 Maksimale vanddybder for års MT-vandstand situation med dige. Oversvømmelsesdirektiv 23

26 Det er ikke skønnet relevant at afbilde strømhastighederne. 7.5 Kort over oversvømmelsesrisiko Af hensyn til den samfundsøkonomiske analyse er der kørt oversvømmelsessimuleringer for flere vandstandshændelser end krævet ifølge Oversvømmelsesdirektivet. Resultaterne fra disse ekstra kørsler benyttes som supplement ved beregningen af den overordnede risiko. Risikoen beregnes som produktet af skader og tab udtrykt i kroner og det frekvensinterval, den kørte vandstandtidsserie repræsenterer. Beregningen er foretaget over hver adresse som defineret i OIS-registret og har derfor indbygget et sæt koordinater. Der udtegnes risikokort af situationen før og efter digebyggeriet i 2008 og for den forventede situation i 2057 med indvirkningen af de forventede klimaændringer, se figur samt tegning Risiciene udtrykt i kroner er akkumuleret i felter på hver m. Figur 7.6 Risikokort over reservoiret ved Dalby Bugt situation uden dige I 2008 før digebyggeriet er risici naturligvis højere i sommerhusområdet end i det øvrige oversvømmelsestruede område, se figur 7.6. Det er specielt skader på bygninger og inventar, som slår igennem. Uden for sommerhusområdet følger risici vejene. Dette skyldes udgifter forbundet med oprensning og reparation efter oversvømmelse. Oversvømmelsesdirektiv 24

27 Figur 7.7 Risikokort over reservoiret ved Dalby Bugt situation med dige Efter digebyggeriet er risici markant reduceret, se figur 7.7. Figur 7.8 Risikokort over reservoiret ved Dalby Bugt situation med dige Klimaændringer frem til 2057 betyder en mindre forhøjelse af risici, se figur 7.8. Digebyggeriet medfører dog selv 50 år frem i tiden en markant Oversvømmelsesdirektiv 25

28 forbedring af forholdene i forhold til situationen før digebyggeriet. Sandsynligheden for evakuering vurderes at være lille. Der udsendes højvandsvarsling over medierne således at befolkningen har mulighed for at være orienteret og flugtvejene er korte på grund af reservoirets beskedne størrelse. Der er 167 sommerhuse i området. Med fuld belægning f.eks. i dele af sommerhalvåret og med anslået 3 beboere pr. bygning, vil godt 500 beboere opholde sig i sommerhusområdet. I vinterhalvåret, hvor sandsynligheden for højvande er størst, vil dette tal være væsentlig mindre, alene i kraft af, at lokalplanen generelt foreskriver, at der ikke må overnattes i vinterhalvåret. Den økonomiske aktivitet består i opdyrkning, græsning og eventuel sommerhusudlejning i beskeden grad. Der findes ingen forurenende virksomheder som defineret i bilag I, se appendiks A. Der findes ingen beskyttede områder udlagt efter bilag IV, se appendiks B. En del af området er derimod registreret som beskyttet strandeng efter Naturbeskyttelseslovens 3. Ålekisterenden er udlagt som beskyttet vandløb. Oversvømmelsesdirektiv 26

29 Afsnit 8 Samfundsøkonomisk analyse 8.1 Vandstandsdata Højvandsstatistikken for Gabet inddeles her i seks delintervaller som beskrevet under afsnit 7.2. Forekomsten af det højeste vandstandsinterval skal være så sjælden, at produktet af skader og frekvens kun bidrager marginalt til den samlede økonomiske opgørelse. Standardvandstandsforløbet er angivet i afsnit Opstilling af økonomiske tabeller I tabel 8.1 er resultatet af analysen præsenteret og der er knyttet kommentarer hertil. For at reducere mængden af beregninger er den 50-årige kalkulationsperiode opdelt i intervaller af 10 år. Beløb er alle angivet i 2007-prisniveau og er eksklusiv moms. Scenarie Kategori NV mio.kr Årlige udgifter i mio.kr Basisscenarie Forventede skadeomkostninger 115,8 6,16 6,16 7,12 8,40 10,12 12,51 12,51 Udgift til kystbeskyttelse Projektscenarie Forventede skadeomkostninger,5 0,02,03,03,04,05,05 Udgift til kystbeskyttelse 2,4 2,06,04,04,04,04,04-2,02 Sparede skader (benefits) 103,8-6,16 6,14 7,09 8,36 10,07 12,45 12,45 Udgifter (costs) -2,4-2,06 -,04 -,04 -,04 -,04 -,04 2,02 Skatteforvridning -,4 -,35 -,01 -,01 -,01 -,01 -,01 0,34 Nettogevinst (NNV) 100,9-8,58 6,09 7,05 8,32 10,03 12,40 14,82 Tabel 8.1 Økonomisk opstilling Skadesomkostningerne i begge scenarier stiger i løbet af 50 års-perioden på grund af effekten af forventede klimaændinger i henhold til A2- Samfundsøkonomisk analyse 27

30 klimascenariet. Det kan bemærkes, at der ikke er nogen udgift til kystbeskyttelse i basisscenariet. Udgiften til digebyggeri i projektscenariet falder i Dette år er derfor vist separat, hvorved den resterende del af tiårsperioden er vist i næste kolonne. Der forudsættes afsat 2 % årligt af anlægsudgiften til vedligeholdelse, herunder græsslåning, hvilket medfører, at diget bevarer sin værdi gennem hele kalkulationsperioden. Da diget ikke nedskrives, svarer restværdien af diget ved periodens ophør til anlægsudgiften og år 2057 er derfor ligeledes vist separat. Udgifterne til kystbeskyttelse er korrigeret med nettoafgiftsfaktoren Nettobeløbene fremkommer som differencen mellem beløbene i henholdsvis projektscenariet og basisscenariet. Et positivt samfundsøkonomisk resultat fordrer, at nettonutidsværdien er positiv og at den interne rente er højere end kalkulationsrenten på 6 %. Nettogevinst pr. offentlig investeret kr 35 Intern rente 71% Ovennævnte måltal viser, at investeringen i særdeleshed er samfundsøkonomisk rentabel. Det kan dernæst bemærkes, at tallene er usædvanlig høje. Renten skal sammenlignes med den af staten anvendte samfundsøkonomiske rente på 6 %. Det skal understreges som beskrevet i afsnit 6, at vurderingen kun tager hensyn til de håndgribelige skader. Betydningen af de ikke-håndgribelige skader er omtalt i afsnit 7.3. Såfremt alternative løsninger med hensyn til kystbeskyttelse er i spil vil analysen kunne påvise den økonomisk mest optimale løsning. 8.3 Følsomhedsanalyse For at vurdere resultaternes robusthed er der gennemført en følsomhedsanalyse for de skadestyper, der giver det største værdimæssige bidrag. Det drejer sig om bygningsskade og skade på inventar. Det er valgt, at ændre i forudsætningerne for disse to skadetyper, således at investeringen giver et ringere samfundsøkonomisk resultat. Skadesandelen på bygninger nedsættes til 50 % i forhold til basisberegningen. Skadesandelen på inventar nedsættes tilsvarende med 40 % på helårshuse og 50 % på fritidshuse. Ingen gårde bliver ramt af oversvømmelse. Den samfundsøkonomiske beregning vist i tabel 8.1 gennemføres dels for ændringen for bygninger og dels for ændring for inventar. Resultatet af analysen er vist på figur 8.1, hvor nettonutidsværdien og den interne rente er præsenteret. Nettonutidsværdierne er positive og den interne rente ligger langt over kalkulationsrenten på 6 %. Udsvingene omkring en imaginær middelværdi for de tre beregningsopstillinger synes forholdsvis beskedne. Det vurderes på dette grundlag, at resultatet er ret robust over for partielle ændringer i forudsætningerne. Samfundsøkonomisk analyse 28

31 Nettonutidsværdi (mio.kr) Intern rente 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0 Figur 8.1 Følsomhedsanalyse Basis Bygning Inventar 0% Samfundsøkonomisk analyse 29

32

33

34

35

36

37

38

39

Udarbejdelse af bestemmelser knyttet til den samfundsøkonomiske analyse samt oversvømmelsesdirektivet Pilotstrækning Løgstør

Udarbejdelse af bestemmelser knyttet til den samfundsøkonomiske analyse samt oversvømmelsesdirektivet Pilotstrækning Løgstør Udarbejdelse af bestemmelser knyttet til den samfundsøkonomiske analyse samt oversvømmelsesdirektivet Pilotstrækning Løgstør August 2009 Højbovej 1 DK 7620 Lemvig www.kyst.dk kdi@kyst.dk Projekt KUP -

Læs mere

Højvandsdige ved Lungshave og Enø. Oplæg til højvandssikring

Højvandsdige ved Lungshave og Enø. Oplæg til højvandssikring Højvandsdige ved Lungshave og Enø Oplæg til højvandssikring April 2014 1 INDLEDNING Lodsejere på den højvandstruede Lungshave og vestlige del af Enø ønsker at sikre deres ejendomme mod oversvømmelser fra

Læs mere

Manual. samfundsøkonomiske analyse. oversvømmelsesdirektivet. For udarbejdelse af bestemmelser knyttet til den. samt. August 2009

Manual. samfundsøkonomiske analyse. oversvømmelsesdirektivet. For udarbejdelse af bestemmelser knyttet til den. samt. August 2009 Manual For udarbejdelse af bestemmelser knyttet til den samfundsøkonomiske analyse samt oversvømmelsesdirektivet August 2009 Højbovej 1 DK 7620 Lemvig www.kyst.dk kdi@kyst.dk Projekt KUP - Samfundsøkonomisk

Læs mere

Fjordene. Bilag 6. 1 Områder

Fjordene. Bilag 6. 1 Områder Fjordene 1 Områder Nissum og Ringkøbing fjorde fungerer som afløbsrecipienter for hvert sit opland. Arealet af Nissum Fjord er ca. 70 km², medens Ringkøbing Fjord er ca. 290 km². Kystdirektoratet modtager

Læs mere

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Miljø og Teknik Svendborg Kommune April 2011 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 1. Fremtidens permanente havstigning Den globale

Læs mere

Kystplanlægning. Belysning af behov for beskyttelse STEVNS KOMMUNE

Kystplanlægning. Belysning af behov for beskyttelse STEVNS KOMMUNE Kystplanlægning Belysning af behov for beskyttelse STEVNS KOMMUNE 9. OKTOBER 2018 Indhold 1 Indledning 3 2 Gennemgang af sikringsniveau 4 2.1 Global havspejlsstigning 5 2.2 Isostatisk landhævning 6 2.3

Læs mere

Veje fra Seden til Seden Strandby vil også oversvømmes allerede ved en vandstand på ca. + 1,50 m.

Veje fra Seden til Seden Strandby vil også oversvømmes allerede ved en vandstand på ca. + 1,50 m. NOTAT Projekt Risikostyringsplan for Odense Fjord Kunde Odense Kommune Notat nr. 05 Dato 2014-11-07 Til Fra Kopi til Carsten E. Jespersen Henrik Mørup-Petersen STVH 1. Vurdering af stormflodsrisiko for

Læs mere

Skråningsbeskyttelse. Bilag 3. 1 Strækninger. 2 Påvirkning

Skråningsbeskyttelse. Bilag 3. 1 Strækninger. 2 Påvirkning Skråningsbeskyttelse 1 Strækninger Nedenfor gives en oversigt over udbygningen af skråningsbeskyttelsen på de forskellige strækninger på Vestkysten. Tabel 1 Skråningsbeskyttelse Lokalitet Linjenr. Længde

Læs mere

Oversvømmelse af de danske kyster. Thorsten Piontkowitz, Kystdirektoratet

Oversvømmelse af de danske kyster. Thorsten Piontkowitz, Kystdirektoratet Oversvømmelse af de danske kyster Thorsten Piontkowitz, Kystdirektoratet EU Oversvømmelsesdirektiv Baggrund: mere end 100 ekstreme oversvømmelser i Centraleuropa mellem 1998 og 2002 ca. 700 dødsfald og

Læs mere

Fællesaftalestrækningen Lønstrup

Fællesaftalestrækningen Lønstrup Fællesaftalestrækningen Lønstrup Bilag til fællesaftale mellem staten og Hjørring Kommune om kystbeskyttelsen for perioden 2014-18 Foto: Hunderup Luftfoto, Hjørring. Lønstrup 2008 September 2013 Højbovej

Læs mere

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835 NOTAT TITEL Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene i Lerbækken. DATO 27. marts 2015 TIL Frederikshavn Kommune KOPI Golfparken A/S FRA Henrik Brødsgaard, COWI PROJEKTNR A059835

Læs mere

1 Skråningsbeskyttelse langs Gl. Strandvej

1 Skråningsbeskyttelse langs Gl. Strandvej 27. august 2018 Notat Fredensborg Kommune Kystbeskyttelse, Gl Strandvej. Forslag til bidragsfordeling Projekt nr.:230145 230145 Dokument nr.: 1229469966 Version 1 Revision 1 Udarbejdet af SSC Kontrolleret

Læs mere

WORKSHOP PRÆSENTATION 31. JULI 2014 HØJVANDSSIKRING AF OMRÅDET VED NÆSBY STRAND

WORKSHOP PRÆSENTATION 31. JULI 2014 HØJVANDSSIKRING AF OMRÅDET VED NÆSBY STRAND WORKSHOP PRÆSENTATION 31. JULI 2014 HØJVANDSSIKRING AF OMRÅDET VED NÆSBY STRAND Status Udarbejdelse af skitseprojekt Formøde, Borgermøde og Projektmøde Planlægning og gennemførelse af geoteknisk boring

Læs mere

Tilpasning af Cityringen til fremtidens klima

Tilpasning af Cityringen til fremtidens klima Tilpasning af Cityringen til fremtidens klima Troels Jacob Lund ATV møde om store bygge og anlægsprojekter 1 20. JANUAR 2012 CITYRINGEN - KLIMASIKRING AF KONSTRUKTIONER Formål med vurdering af fremtidens

Læs mere

Analysen er inddelt i 100x100 m celler, som gør det muligt at regne på risikoen i den enkelte celle og efterfølgende udtrykke dette i farveskalaer.

Analysen er inddelt i 100x100 m celler, som gør det muligt at regne på risikoen i den enkelte celle og efterfølgende udtrykke dette i farveskalaer. Risikokortlægning Dette notat er et uddrag af tekniske notater 1 fra COWI i forbindelse med levering af data til Vordingborg Kommunes arbejde med klimatilpasning. Risikovurderingen er bygget op omkring

Læs mere

KYSTBESKYTTELSE AF STRANDHUS NR 4 FAXE LADEPLADS INDHOLD. 1 Indledning 2

KYSTBESKYTTELSE AF STRANDHUS NR 4 FAXE LADEPLADS INDHOLD. 1 Indledning 2 ROSENDAL OG MARGRETHELUND GODSER A/S KYSTBESKYTTELSE AF STRANDHUS NR 4 ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk KYSTTEKNISK NOTAT TIL KDI INDHOLD

Læs mere

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen.

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Vandstanden ved de danske kyster Den relative vandstand beskriver havoverfladens højde i forhold

Læs mere

Fredensborg Kommune Kystbeskyttelse, Gl. Strandvej. Fredensborg Kommune Bidragsfordeling. Notat

Fredensborg Kommune Kystbeskyttelse, Gl. Strandvej. Fredensborg Kommune Bidragsfordeling. Notat 16. januar 2019 Notat Fredensborg Kommune Kystbeskyttelse, Gl. Strandvej. Fredensborg Kommune Bidragsfordeling Projekt nr.:230145 230145 Dokument nr.: 1229492403 Version 2 Revision 1 Udarbejdet af SSC

Læs mere

APRIL 2013 LANGELAND KOMMUNE HOU NORDSTRAND DIGE FORUNDERSØGELSE OG SKITSEPROJEKT

APRIL 2013 LANGELAND KOMMUNE HOU NORDSTRAND DIGE FORUNDERSØGELSE OG SKITSEPROJEKT APRIL 2013 LANGELAND KOMMUNE HOU NORDSTRAND DIGE FORUNDERSØGELSE OG SKITSEPROJEKT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk APRIL 2013 LANGELAND

Læs mere

RISIKOVURDERING OG COST-BENEFIT ANALYSE CASE: HARRESTRUP Å - KAPACITETSPLAN. Helena Åström

RISIKOVURDERING OG COST-BENEFIT ANALYSE CASE: HARRESTRUP Å - KAPACITETSPLAN. Helena Åström RISIKOVURDERING OG COST-BENEFIT ANALYSE CASE: HARRESTRUP Å - KAPACITETSPLAN Helena Åström hlaa@orbicon.dk HARRESTRUP Å Kagså Harrestrup Mose Vestvoldens Voldgrav Skovlunde naturpark Damhusengen og Damhussøen

Læs mere

Stormflodsmodellering vestlig Limfjord

Stormflodsmodellering vestlig Limfjord Stormflodsmodellering vestlig Limfjord Kystdirektoratet Teknisk Note December 2011 INDLEDNING 1 INDLEDNING... 1-1 2 MODELOPSÆTNING... 2-1 2.1 Batymetrier... 2-1 3 MODELLEREDE STORMHÆNDELSER... 3-1 3.1

Læs mere

Omkostningseffektiv kystbeskyttelse Definition og beregning af omkostningseffektiv kystbeskyttelse

Omkostningseffektiv kystbeskyttelse Definition og beregning af omkostningseffektiv kystbeskyttelse Omkostningseffektiv kystbeskyttelse Definition og beregning af omkostningseffektiv kystbeskyttelse Kystdirektoratet Maj 2016 Redaktion: Kystdirektoratet Tekst: Kystdirektoratet Grafiker/bureau: Kystdirektoratet

Læs mere

Fremtidens landbevægelser og havstigning

Fremtidens landbevægelser og havstigning Geodatastyrelsen Fremtidens landbevægelser og havstigning v/niels Henrik Broge, Specialkonsulent, Geodatastyrelsen Disposition Hvad er vertikal landbevægelse? Hvorfor interessere sig for vertikal landbevægelse?

Læs mere

Enø Stormflodssikring

Enø Stormflodssikring Enø Stormflodssikring Fællesudvalgsmøde 27-01-2018 Præsentation af Jan Dietrich og Mette Lundov, NIRAS 27. Januar 2018 Proces iflg. kystbeskyttelsesloven Sikringsniveau og dimensionering Stormfloder i

Læs mere

Enø Stormflodssikring

Enø Stormflodssikring Enø Stormflodssikring Fællesudvalgsmøde 27-01-2018 Præsentation af Jan Dietrich og Mette Lundov, NIRAS 27. Januar 2018 Proces iflg. kystbeskyttelsesloven Sikringsniveau og dimensionering Stormfloder i

Læs mere

Tekst fra ansøgning på mail sendt til Naturstyrelse som har videre sendt mailen til Kystdirektoratet. Den 26. juli 2015 Digelaget for Havnebydiget, i den sydlige ende af Rømø, ønsker at forstærke diget

Læs mere

HØJVANDSBESKYTTELSE AF HALSSKOV BYDEL. OMRÅDE 3. SKITSEPROJEKT OG PARTSFORDELING

HØJVANDSBESKYTTELSE AF HALSSKOV BYDEL. OMRÅDE 3. SKITSEPROJEKT OG PARTSFORDELING 05. november 2015, opdateret 30. november 2015, opdateret 4. december 2015, opdateret 7-12-2015, 8-12-2015, 14-01-2016. HØJVANDSBESKYTTELSE AF HALSSKOV BYDEL. OMRÅDE 3. SKITSEPROJEKT OG PARTSFORDELING

Læs mere

Oversvømmelser i kystområder. Senioringeniør Bo Brahtz Christensen, Kystafdelingen DHI

Oversvømmelser i kystområder. Senioringeniør Bo Brahtz Christensen, Kystafdelingen DHI Oversvømmelser i kystområder Senioringeniør Bo Brahtz Christensen, Kystafdelingen DHI Indhold Ekstremvandstande og oversvømmelser København (Stormen Bodil, betydningen af havspejlsstigning) Den vestlige

Læs mere

Kystbeskyttelse på Enø og Lungshave. Borgermøde 28. maj 2018

Kystbeskyttelse på Enø og Lungshave. Borgermøde 28. maj 2018 Kystbeskyttelse på Enø og Lungshave Borgermøde 28. maj 2018 Dagsorden 1. Kystbeskyttelsesloven og processen for projektet. 2. Spørgsmål. 3. Det konkrete projekt og linjeføring. 4. Spørgsmål. 5. Partsfordeling

Læs mere

Påvirkning på vandstanden i Randers by ved tilbageholdelse af vand fra Gudenåen på Haslund Ø

Påvirkning på vandstanden i Randers by ved tilbageholdelse af vand fra Gudenåen på Haslund Ø NOTAT Projekt Haslund Enge Projektnummer 1391200163 Kundenavn Emne Til Fra Projektleder Kvalitetssikring Randers Kommune, Natur & Landbrug Påvirkning på vandstanden i Randers by ved tilbageholdelse af

Læs mere

Information Løsninger til sikring af dige ved Dalbybugten.

Information Løsninger til sikring af dige ved Dalbybugten. 2015 Information Løsninger til sikring af dige ved Dalbybugten. Dige udvalget. Rev.2 Indledning: Dige udvalget er i samarbejde med bestyrelsen for grundejerforeningen blevet enige om, at udsende denne

Læs mere

Vej & Park - Naturstyrelsen Vandsektor, byer og klimatilpasning, Haraldsgade 53 2100 København

Vej & Park - Naturstyrelsen Vandsektor, byer og klimatilpasning, Haraldsgade 53 2100 København Naturstyrelsen Vandsektor, byer og klimatilpasning, Haraldsgade 53 2100 København Frodesgade 30. 6700 Esbjerg Postadresse Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 6. juni 2011 Sags id 2011 8150 Sagsbehandler Dorrit

Læs mere

Klimaforandringer Nye udfordringer i hverdagen

Klimaforandringer Nye udfordringer i hverdagen Klimaforandringer Nye udfordringer i hverdagen Stjernholm dagen 19. august 2009 Johnny Gybel jgy@orbicon.dk 4630 0340 Emner Klimaforandringer Oversvømmelser OrbiSpot risikokort Arbejdsproces Eksempel Spørgsmål

Læs mere

»Risiko og oversvømmelse hvornår er det økonomisk forsvarligt at beskytte?

»Risiko og oversvømmelse hvornår er det økonomisk forsvarligt at beskytte? »Risiko og oversvømmelse hvornår er det økonomisk forsvarligt at beskytte? ATV-vintermøde 2015 10-11 marts 2015 Ulla Ladekarl, ALECTIA Aabenraa, Køge og Solrød kommuner »Udfordring: » Hvornår kan det betale

Læs mere

STORMFLODSSIKRING AF JYLLINGE NORDMARK

STORMFLODSSIKRING AF JYLLINGE NORDMARK STORMFLODSSIKRING AF JYLLINGE NORDMARK Af Projektleder Benny Rud Hansen, GRONTMIJ A/S Chefkonsulent Hans Chr. Jensen, Roskilde Kommune By, Kultur og Miljø Vand og klimatilpasning Handleplan 2013-16 Copyright

Læs mere

Naturgenopretning ved Hostrup Sø

Naturgenopretning ved Hostrup Sø Naturgenopretning ved Hostrup Sø Sammenfatning af hydrologisk forundersøgelse Sammenfatning, 12. maj 2011 Revision : version 2 Revisionsdato : 12-05-2011 Sagsnr. : 100805 Projektleder : OLJE Udarbejdet

Læs mere

Orientering til grundejere forud for fællesmøde 16. januar 2016 omkring kystbeskyttelse ved Nørlev Strand

Orientering til grundejere forud for fællesmøde 16. januar 2016 omkring kystbeskyttelse ved Nørlev Strand Orientering til grundejere forud for fællesmøde 16. januar 2016 omkring kystbeskyttelse ved Nørlev Strand På vejene af Nørlev Strand grundejerforening af 1986 Grundejerforeningen Strandgården Grundejerforeningen

Læs mere

Trafikudvalget TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 139 Offentligt. Notat om konsekvenser af klimaændringer på de danske. 1. Baggrund

Trafikudvalget TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 139 Offentligt. Notat om konsekvenser af klimaændringer på de danske. 1. Baggrund Trafikudvalget TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 139 Offentligt Dato: 11. april 2007 Notat om konsekvenser af klimaændringer på de danske kyster Dette notat forholder sig til klimaændringers konsekvenser

Læs mere

Danmarks Naturfredningsforening. Status på kystsikringen ved Solrød Strand 11. oktober 2016, kl ca 20.30

Danmarks Naturfredningsforening. Status på kystsikringen ved Solrød Strand 11. oktober 2016, kl ca 20.30 Danmarks Naturfredningsforening ved Solrød Strand 11. oktober 2016, kl. 19.00 ca 20.30 Status på kystsikringen Som følge af klimaændringer har EU udarbejdet et oversvømmelsesdirektiv, der pålægger medlemslandene

Læs mere

Risikoanalyse af Ribe Kog. - basisår 2002

Risikoanalyse af Ribe Kog. - basisår 2002 Risikoanalyse af Ribe Kog - basisår 2002 Projekt Risikoanalyse af Ribe Kog - Basisår 2002 Startdato: Juli 2002 Slutdato: December 2005 Projektgruppe: Projektansvarlig (PA): Projektleder (PL): Projektmedarbejdere

Læs mere

1 Skråningsbeskyttelse langs Gl. Strandvej

1 Skråningsbeskyttelse langs Gl. Strandvej 27. februar 2019 Notat Fredensborg Kommune Kystbeskyttelse, Gl. Strandvej. Fredensborg Kommune Bidragsfordeling Projekt nr.:230145 230145 Dokument nr.: 1229492403 Version 4 Revision 1 Udarbejdet af SSC

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Naturstyrelsen Vandsektor, byer og klimatilpasning, Haraldsgade 53 2100 København

Naturstyrelsen Vandsektor, byer og klimatilpasning, Haraldsgade 53 2100 København Naturstyrelsen Vandsektor, byer og klimatilpasning, Haraldsgade 53 2100 København Natur & Park Bytoften 2 6800 Varde Tlf. 7994 6800 Varde Kommunes høringssvar i forbindelse med Statens Forslag til udpegning

Læs mere

KLIMASIKRINGSPLAN FOR ASSENS INDHOLD BESTEMMELSE AF EKSTREM VANDSTAND VED ASSENS. 1 Indledning. 1 Indledning 1

KLIMASIKRINGSPLAN FOR ASSENS INDHOLD BESTEMMELSE AF EKSTREM VANDSTAND VED ASSENS. 1 Indledning. 1 Indledning 1 KLIMASIKRINGSPLAN FOR ASSENS BESTEMMELSE AF EKSTREM VANDSTAND VED ASSENS ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk TEKNISK NOTAT INDHOLD 1 Indledning

Læs mere

Klimatilpasningsplan Temakort teknisk beskrivelse

Klimatilpasningsplan Temakort teknisk beskrivelse Klimatilpasningsplan Temakort teknisk beskrivelse Lemvig Kommune Klimatilpasningsplan Temakort Teknisk beskrivelse Rekvirent Rådgiver Lemvig Kommune Rådhusgade 2 7620 Lemvig Orbicon A/S Klostermarken 12

Læs mere

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Indholdsfortegnelse Opbygning af kortlægningen... 2 Udfordringer og usikkerheder ved kortlægningen... 2 Grundlæggende begreber... 3 Hændelser... 3 Højdemodellen...

Læs mere

Resultater fra borgertopmøde om klimatilpasning. - Lørdag den 5.marts I Kalundborg hallerne

Resultater fra borgertopmøde om klimatilpasning. - Lørdag den 5.marts I Kalundborg hallerne Resultater fra borgertopmøde om klimatilpasning - Lørdag den 5.marts I Kalundborg hallerne 1. Intro Først en række afstemninger for at lære udstyret at kende. Dernæst en runde ved bordene, hvor I lærer

Læs mere

Linieføring, højde og aftryk

Linieføring, højde og aftryk Linieføring, højde og aftryk Tilbagetrukket tracé 2,3 m DVR90 Udnytter terrænet Mindre indgriben 2,5 m DVR90 Mindsker bølgepåvirkning Minimerer miljøpåvirkning Nogle steder for lidt plads, derfor mur/spuns

Læs mere

Hvornår skal man beskytte byer mod stormflod?

Hvornår skal man beskytte byer mod stormflod? Hvornår skal man beskytte byer mod stormflod? Arne Bernt Hasling, abh@cowi.com 1 Beskyttelse mod stormflod? Skal kystbyerne beskyttes mod stormflod? - hvor meget skal byerne beskyttes? - hvornår skal de

Læs mere

DIGE VED USSERØD Å. Fredensborg Kommune. 9. maj 2011. Udarbejdet af JBG Kontrolleret af ERI Godkendt af. D: 48105790 M: 24200103 E: jbg@niras.

DIGE VED USSERØD Å. Fredensborg Kommune. 9. maj 2011. Udarbejdet af JBG Kontrolleret af ERI Godkendt af. D: 48105790 M: 24200103 E: jbg@niras. Fredensborg Kommune 9. maj 2011 Udarbejdet af JBG Kontrolleret af ERI Godkendt af DIGE VED USSERØD Å NIRAS A/S Sortemosevej 2 3450 Allerød CVR-nr. 37295728 Tilsluttet F.R.I T: 4810 4200 F: 4810 4300 E:

Læs mere

Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt

Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt Hvorfor skal Ishøj Kommune kystsikres? Klimaforandringer vil sandsynligvis medføre stigende havvandstand og flere kraftige storme.

Læs mere

Oversvømmelsesdirektivet

Oversvømmelsesdirektivet Oversvømmelsesdirektivet Kirsten Flemming Hansen By- og Landskabsstyrelsen Oversvømmelsesdirektivet Europa-parlamentets og rådets direktiv om vurdering og styring af risikoen for oversvømmelser Trådte

Læs mere

NOTAT. 1. Vurdering af stormflodsrisiko mellem Seden Strandby og Gels Å

NOTAT. 1. Vurdering af stormflodsrisiko mellem Seden Strandby og Gels Å NOTAT Projekt Risikostyringsplan for Odense Fjord Kunde Odense Koune Notat nr. 06 Dato 2014-11-07 Til Fra Kopi til Carsten E. Jespersen Henrik Mørup-Petersen STVH 1. Vurdering storflodsrisiko elle Seden

Læs mere

Opmåling og vandspejlsberegninger på Kalvemose Å (st st ) Vurdering af gydebankers vandspejlspåvirkning 19.

Opmåling og vandspejlsberegninger på Kalvemose Å (st st ) Vurdering af gydebankers vandspejlspåvirkning 19. 19. JANUAR 2018 Opmåling og vandspejlsberegninger på Kalvemose Å (st. 7275 - st. 8273 ) Vurdering af gydebankers vandspejlspåvirkning AGROHYDROLOGERNE APS CVR nr. 35027246 Markstien 2 DK-4640 Faxe Udarbejdet

Læs mere

Manual til risikokortlægning UDVIKLINGSFORVALTNINGEN

Manual til risikokortlægning UDVIKLINGSFORVALTNINGEN Manual til risikokortlægning UDVIKLINGSFORVALTNINGEN 2 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 4 1.1 Nedbør, havvand og vandløb 4 1.2 Oversvømmelseskort 4 1.3 Værdikort 4 1.4 Risikokort 4 2. Opbygning af kortlægningen

Læs mere

Høringssvar til Odsherred kommune vedr. Forslag til Klimastrategi

Høringssvar til Odsherred kommune vedr. Forslag til Klimastrategi Høringssvar til Odsherred kommune vedr. Forslag til Klimastrategi I forbindelse med Odsherred kommunes Forslag til Klimastrategi har FSNR især hæftet sig ved to områder: Den øgede CO2 påvirkning fra tvangskloakering

Læs mere

Håndtering af oversvømmelser opdateret klimakogebog Dansk Vandkonference 2010

Håndtering af oversvømmelser opdateret klimakogebog Dansk Vandkonference 2010 Håndtering af oversvømmelser opdateret klimakogebog Dansk Vandkonference 2010 Annette Brink-Kjær, Vandcenter Syd Jens Jørgen Linde, PH-Consult Nanna Høegh Nielsen, PH-Consult Lina Nybo Jensen, Lina Nybo

Læs mere

Eksempler på bidragsfordeling

Eksempler på bidragsfordeling Eksempler på bidragsfordeling Bilag C Vejledning til bidragsfordeling i forbindelse med etablering og vedligeholdelse af kystbeskyttelsesforanstaltninger 2 Eksempler på bidragsfordeling. Indhold Case 1

Læs mere

Slagelse Kommune HØJVANDSBESKYTTELSE AF HALSSKOV BYDEL. OMRÅDE 3 PROJEKT OG PARTSFORDELING Maj 2018

Slagelse Kommune HØJVANDSBESKYTTELSE AF HALSSKOV BYDEL. OMRÅDE 3 PROJEKT OG PARTSFORDELING Maj 2018 Slagelse Kommune HØJVANDSBESKYTTELSE AF HALSSKOV BYDEL. OMRÅDE 3 PROJEKT OG PARTSFORDELING Maj 2018 PROJEKT Projekt nr. 210916 Dokument nr. 1221280007 Version 2 Udarbejdet af JAD Kontrolleret af KBO Godkendt

Læs mere

Velkommen til borgermøde

Velkommen til borgermøde Velkommen til borgermøde Velkomst v/mads Panny, formand for Klima- og Miljøudvalget Viborg Kommunes Klimatilpasningsplan Gudenåen udfordringer, konsekvenser og handlemuligheder Spørgsmål og debat Afslutning

Læs mere

Kystbeskyttelse på Enø og Lungshave

Kystbeskyttelse på Enø og Lungshave Kystbeskyttelse på Enø og Lungshave Referat af møde 27. januar 2018. Smålandshavet, Karrebæksminde. Dagsorden 1. Velkomst 2. Processen for kystbeskyttelsesprojektet. 3. Det tekniske projekt, herunder linjeføring

Læs mere

Kystbeskyttelse på Enø og Lungshave. Teknisk Udvalg, 14. marts 2018

Kystbeskyttelse på Enø og Lungshave. Teknisk Udvalg, 14. marts 2018 Kystbeskyttelse på Enø og Lungshave Teknisk Udvalg, 14. marts 2018 Rød: Oprindelige projektområde Grøn: Sydlig udvidelse. Gul: Nordlige udvidelse. Tegningen af projektområde og oversvømmelse er vejledende

Læs mere

Klimatilpasning Kelstrup & Hejsager Strand

Klimatilpasning Kelstrup & Hejsager Strand Klimatilpasning Kelstrup & Hejsager Strand Bo Christensen 1 12 MAJ 2016 Disposition: 1 Udfordringerne 2 Løsningsmuligheder i de 3 områder 3 December 2015-hændelsen 4 Økonomi 5 Spørgsmål 2 Problem 1: Stigende

Læs mere

NOTAT. 1. Risiko for oversvømmelse fra Sydkanalen

NOTAT. 1. Risiko for oversvømmelse fra Sydkanalen NOTAT Projekt Vådområde Enge ved Sidinge Fjord Kunde Naturstyrelsen Vestsjælland Notat nr. 02 Dato 2016-10-10 Til Fra Kopi til Olaf Gudmann Christiani Henrik Mørup-Petersen PML 1. Risiko for oversvømmelse

Læs mere

Kystbeskyttelse ved Agger og Flade Sø

Kystbeskyttelse ved Agger og Flade Sø NOTAT Ref. JBC Den 11. december. 2017 Kystbeskyttelse ved Agger og Flade Sø Baggrunden for ny kystbeskyttelse Kystdirektoratet har i september 2017 færdiggjort en ny kystbeskyttelsesløsning ved etablering

Læs mere

Offentlig høring om Kystbeskyttelse

Offentlig høring om Kystbeskyttelse Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del Bilag 124 Offentligt Offentlig høring om Kystbeskyttelse Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Landstingssalen d. 23. nov. 2016 Erosion og oversvømmelse valg

Læs mere

Thyborøn Kanal - etablering og opretholdelse af 10 m vanddybde

Thyborøn Kanal - etablering og opretholdelse af 10 m vanddybde Thyborøn Kanal - etablering og opretholdelse af 10 m vanddybde Bilag 2 (Teknisk notat: 13. dec. 2011) Refereres som: Knudsen, S.B., og Ingvardsen, S.M., 2011. Thyborøn kanal etablering og opretholdelse

Læs mere

Mål for vand på terræn. i Aarhus Kommune den praktiske del

Mål for vand på terræn. i Aarhus Kommune den praktiske del Mål for vand på terræn i Aarhus Kommune den praktiske del Agenda Baggrund for arbejdet Fra cost til benefit Eksempelprojekt Opsamling Horsens den 15/6 2016 Baggrund for arbejdet i Aarhus Afsæt i spildevandsplansrevision

Læs mere

Opsætning af MIKE 3 model

Opsætning af MIKE 3 model 11 Kapitel Opsætning af MIKE 3 model I dette kapitel introduceres MIKE 3 modellen for Hjarbæk Fjord, samt data der anvendes i modellen. Desuden præsenteres kalibrering og validering foretaget i bilag G.

Læs mere

Notat. Hillerød Forsyning A/S NYE KILDEPLADSER VED FREERSLEV OG BRØDESKOV Modelberegninger baseret på prøvepumpninger december 2016/januar 2017

Notat. Hillerød Forsyning A/S NYE KILDEPLADSER VED FREERSLEV OG BRØDESKOV Modelberegninger baseret på prøvepumpninger december 2016/januar 2017 Notat Hillerød Forsyning A/S NYE KILDEPLADSER VED FREERSLEV OG BRØDESKOV Modelberegninger baseret på prøvepumpninger december 2016/januar 2017 24. april 2017 Projekt nr. 227678 Dokument nr. 1223154487

Læs mere

Korsør højvandssikring - Betalingsprincipper Møde i digegrupper 03.04.2014. v/ Kim Boye - kbo@niras.dk

Korsør højvandssikring - Betalingsprincipper Møde i digegrupper 03.04.2014. v/ Kim Boye - kbo@niras.dk Korsør højvandssikring - Betalingsprincipper Møde i digegrupper 03.04.2014 v/ Kim Boye - kbo@niras.dk Hvem er NIRAS og jeg? Multi-diciplinær rådgivende virksomhed 1.400 ansatte Årlig omsætning: 1.000 mio.kr

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Resendalvej - Skitseprojekt. Silkeborg Kommune. Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej.

Indholdsfortegnelse. Resendalvej - Skitseprojekt. Silkeborg Kommune. Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej. Silkeborg Kommune Resendalvej - Skitseprojekt Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Klima tilpasning på Fanø

Klima tilpasning på Fanø Klima tilpasning på Fanø Diger, stormfloder, havstigninger Agenda21-gruppens digegruppe : Svend Lauridsen, Sønderho, talsmand Oluf Holm, Sønderho Niels Christian Nielsen, Nordby Michael Møller, Nordby

Læs mere

NOTAT. 1. Baggrund. Rambøll Englandsgade 25 DK-5100 Odense C. T F

NOTAT. 1. Baggrund. Rambøll Englandsgade 25 DK-5100 Odense C. T F NOTAT Dato 28-05-2013 Projekt Jordbro Å Kunde Naturstyrelsen Aalborg Notat nr. 1.2 Dato 28-05-2013 Til Fra KS af Kjeld Lundager Jørgensen, Naturstyrelsen Mads Bøg Grue, Rambøll A/S Dennis Søndergård Thomsen,

Læs mere

Frederikshavn Vand A/S. Januar 2012 KONSEKVENSANALYSE AF OPHØR AF INDVINDING PÅ BUNKEN KILDEPLADS

Frederikshavn Vand A/S. Januar 2012 KONSEKVENSANALYSE AF OPHØR AF INDVINDING PÅ BUNKEN KILDEPLADS Frederikshavn Vand A/S Januar 2012 KONSEKVENSANALYSE AF OPHØR AF INDVINDING PÅ BUNKEN KILDEPLADS PROJEKT Konsekvensanalyse af ophør af indvinding på Bunken kildeplads Frederikshavn Vand Projekt nr. 206233

Læs mere

Københavns Universitet. Opmålingsrapport - Amager, Nordfyn og Odense Pedersen, Jørn Bjarke Torp; Kroon, Aart. Publication date: 2010

Københavns Universitet. Opmålingsrapport - Amager, Nordfyn og Odense Pedersen, Jørn Bjarke Torp; Kroon, Aart. Publication date: 2010 university of copenhagen Københavns Universitet Opmålingsrapport - Amager, Nordfyn og Odense Pedersen, Jørn Bjarke Torp; Kroon, Aart Publication date: 2010 Document Version Peer-review version Citation

Læs mere

Principper for bidragsfordelings-modeller for kystbeskyttelse ifm kap. 1a proces

Principper for bidragsfordelings-modeller for kystbeskyttelse ifm kap. 1a proces Disclaimer De efterfølgende oplysninger om principper for bidragsfordelingsmodeller er foreløbige og fortsat under udarbejdelse. De efterfølgende principper og modeller der derfor på nuværende tidspunkt

Læs mere

Notatet vil tage udgangspunkt i et af de mere substantielle bidrag bragt i medierne fra Erik Dannenberg samt flere høringssvar herunder især 4.26.

Notatet vil tage udgangspunkt i et af de mere substantielle bidrag bragt i medierne fra Erik Dannenberg samt flere høringssvar herunder især 4.26. Notat NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks 615 DK-8100 Århus C Kalundborg Havn NY VESTHAVN Telefon 8732 3232 Fax 8732 3200 E-mail niras@niras.dk CVR-nr. 37295728 Tilsluttet F.R.I Kommentering vedr. oversvømmelser

Læs mere

Rambøll Danmark A/S v. Henrik Mørup-Petersen Englandsgade 25 5000 Odense C. Kystdirektoratet J.nr. 14/00128-9 Ref. Marianne Jakobsen 06-11-2014

Rambøll Danmark A/S v. Henrik Mørup-Petersen Englandsgade 25 5000 Odense C. Kystdirektoratet J.nr. 14/00128-9 Ref. Marianne Jakobsen 06-11-2014 Rambøll Danmark A/S v. Henrik Mørup-Petersen Englandsgade 25 5000 Odense C Kystdirektoratet J.nr. 14/00128-9 Ref. Marianne Jakobsen 06-11-2014 Afslag på ansøgning om kystbeskyttelse ud for Fløjelsgræsset

Læs mere

Der er gennemført en oplandsanalyse til brug for Aarhus Kommune arbejde med at vurdere en mulig etape 2 for letbanen.

Der er gennemført en oplandsanalyse til brug for Aarhus Kommune arbejde med at vurdere en mulig etape 2 for letbanen. Notat Dato: 16.12.2016 Projekt nr.: 1005809 T: +45 3373 7147 E: maa@moe.dk Projekt: Aarhus Letbane Etape 2 Emne: Oplandsanalyse Notat nr.: 1 Rev.: 2 1 Indledning Der er gennemført en oplandsanalyse til

Læs mere

Bilag 2: Tabelmateriale. Bilag til rapporten Fra satspulje til psykiatri

Bilag 2: Tabelmateriale. Bilag til rapporten Fra satspulje til psykiatri Bilag 2: Tabelmateriale Bilag til rapporten Fra satspulje til psykiatri Sammenhængen imellem satspuljebevillinger, udgifter og aktivitet. Indhold REGION NORDJYLLAND... 3 1.1 Ressourcer tilført behandlingspsykiatrien...

Læs mere

BILAG 1 - NOTAT SOLRØD VANDVÆRK. 1. Naturudtalelse til vandindvindingstilladelse. 1.1 Baggrund

BILAG 1 - NOTAT SOLRØD VANDVÆRK. 1. Naturudtalelse til vandindvindingstilladelse. 1.1 Baggrund BILAG 1 - NOTAT Projekt Solrød Vandværk Kunde Solrød Kommune Notat nr. 1 Dato 2016-05-13 Til Fra Solrød Kommune Rambøll SOLRØD VANDVÆRK Dato2016-05-26 1. Naturudtalelse til vandindvindingstilladelse 1.1

Læs mere

Introduktion til metoder /teknologier til klimatilpasning af danske kyster Miljøteknisk Konference 2. oktober 2013 Jan Dietrich, NIRAS.

Introduktion til metoder /teknologier til klimatilpasning af danske kyster Miljøteknisk Konference 2. oktober 2013 Jan Dietrich, NIRAS. Introduktion til metoder /teknologier til klimatilpasning af danske kyster Miljøteknisk Konference 2. oktober 2013 Jan Dietrich, NIRAS. 03/10/2013 PRÆSENTATION AF HØJVANDSSIKRING I KORSØR 1 Enestående

Læs mere

Hejlsminde Bro- og Bådelaug. Numerisk modellering af strømforhold og vurdering af sedimenttransport.

Hejlsminde Bro- og Bådelaug. Numerisk modellering af strømforhold og vurdering af sedimenttransport. . Numerisk modellering af strømforhold og vurdering af sedimenttransport. November 2011 Udgivelsesdato : 11. november 2011 Projekt : 23.0820.01 Udarbejdet : Mette Würtz Nielsen Kontrolleret : Claus Michael

Læs mere

Fredensborg Kommune BIDRAGSFORDELING TIL KYSTBESKYTTELSE

Fredensborg Kommune BIDRAGSFORDELING TIL KYSTBESKYTTELSE Fredensborg Kommune BIDRAGSFORDELING TIL KYSTBESKYTTELSE Dagsorden: 1. Velkommen og formål med mødet 2. Gennemgang af oplæg til ny bidragsfordeling og justeringer af projektet ved Niras 3. Orientering

Læs mere

Måling af turbulent strømning

Måling af turbulent strømning Måling af turbulent strømning Formål Formålet med at måle hastighedsprofiler og fluktuationer i en turbulent strømning er at opnå et tilstrækkeligt kalibreringsgrundlag til modellering af turbulent strømning

Læs mere

Klimaforandringer Ekstremnedbør. Jan H. Sørensen VIA UC og Orbicon

Klimaforandringer Ekstremnedbør. Jan H. Sørensen VIA UC og Orbicon Klimaforandringer Ekstremnedbør Jan H. Sørensen VIA UC og Orbicon Oversvømmelser pga. nedbør Klimaændringer eller statistiske udsving? 2 3 Her er løsningen 4 Klimaforandringer Drivhusgasser : tænk globalt

Læs mere

Bilag 9C: Samfundsøkonomiske følsomhedsberegninger

Bilag 9C: Samfundsøkonomiske følsomhedsberegninger Vejdirektoratet Side 1 Bilag 9C: Samfundsøkonomiske følsomhedsberegninger Bilaget er opdelt i følgende hovedoverskrifter: Resultatet af følsomhedsberegning på evalueringen og analysens resultater Besparelse

Læs mere

Kystbeskyttelse ved Gl. Skagen. Side 1

Kystbeskyttelse ved Gl. Skagen. Side 1 Kystbeskyttelse ved Gl. Skagen Side 1 Program Velkommen og præsentation af program Grundejerforeningen for Gl. Skagen præsenterer baggrunden for deres ansøgning Sagens historik Kort om processen Hvordan

Læs mere

Forbedring af vandkvalitetsforholdene i Tude Å. Prisoverslag for gennemførelse af Handlingsplan.

Forbedring af vandkvalitetsforholdene i Tude Å. Prisoverslag for gennemførelse af Handlingsplan. Rådgivende ingeniører og planlæggere A/S Vestsjællands Amt Forbedring af vandkvalitetsforholdene i Tude Å. Prisoverslag for gennemførelse af Handlingsplan. Vestsjællands Amt Forbedring af vandkvalitetsforholdene

Læs mere

DRÆNING OG KLIMASIKRING AF GRUNDEJERFORENINGEN KJÆRGÅRDEN

DRÆNING OG KLIMASIKRING AF GRUNDEJERFORENINGEN KJÆRGÅRDEN Projekt nr. 228308 Dokument nr. 1223572599 Version 1 Udarbejdet af SBI Kontrolleret af HLP Godkendt af HLP April 2017 DRÆNING OG KLIMASIKRING AF GRUNDEJERFORENINGEN KJÆRGÅRDEN PROJEKT Dræning og klimasikring

Læs mere

Kystdirektoratets udtalelse vedr. etablering af højvandsbeskyttelse ved Kobæk Strand

Kystdirektoratets udtalelse vedr. etablering af højvandsbeskyttelse ved Kobæk Strand Grundejerforeningen Kobæk Sønderstrand Att. Kent Martinussen Kystdirektoratet J.nr. 16/06326-19 Ref. Britt Gadsbølle Larsen 31-05-2017 Kystdirektoratets udtalelse vedr. etablering af højvandsbeskyttelse

Læs mere

Den ønskede løsning er scenarie 1. Der bedes derfor ses bort fra øvrige løsninger beskrevet i dette notat.

Den ønskede løsning er scenarie 1. Der bedes derfor ses bort fra øvrige løsninger beskrevet i dette notat. NOTAT Projekt Floodingberegninger til afhjælpning af oversvømmelser ved Gentofterenden Kunde Nordvand Notat nr. 2 Dato 13-06-2013 Til Fra Annette Kolte-Olsen, Nordvand Andreas Henriques, Rambøll Den ønskede

Læs mere

Hanne L. Svendsen, Seniorprojektleder, Kyster og Havne

Hanne L. Svendsen, Seniorprojektleder, Kyster og Havne Hanne L. Svendsen, Seniorprojektleder, Kyster og Havne 1 Baggrund Historik Hydrauliske forhold Tilstandsvurdering af kystkonstruktioner Forbedringer af kystbeskyttelsen Anbefalinger 2 Baggrund Vurdering

Læs mere

Notat vedr. udarbejdelse af Qh-kurver for Røjenkær Bæk

Notat vedr. udarbejdelse af Qh-kurver for Røjenkær Bæk NOTAT Projekt Herning Kommune. QH-regulativ Røjenkær Bæk Projektnummer 1391400107 Kundenavn Emne Til Fra Projektleder Kvalitetssikring Herning Kommune Notat vedr. udarbejdelse af Qh-kurver for Røjenkær

Læs mere

Serviceniveau for regnvand på terræn (SVK31)

Serviceniveau for regnvand på terræn (SVK31) Serviceniveau for regnvand på terræn (SVK31) Temadag om skybrudsplaner, 31. august 2017 v. Birgit Paludan Regnudvalget Projektgruppen SVK31 Indhold Indholdet i skrift 31 kort Fokus på de 3 principper for

Læs mere

NOTAT. Projekt : Vejlby Klit og Vrist spildevandskloakering. Kundenavn : Lemvig Vand og Spildevand A/S. Emne : Forudsætningsnotat dræning

NOTAT. Projekt : Vejlby Klit og Vrist spildevandskloakering. Kundenavn : Lemvig Vand og Spildevand A/S. Emne : Forudsætningsnotat dræning NOTAT Projekt : Vejlby Klit og Vrist spildevandskloakering Kundenavn : Lemvig Vand og Spildevand A/S Emne : Forudsætningsnotat dræning Til : Lemvig Vand og Spildevand A/S Fra : Flemming Berg Projektleder

Læs mere

Opdatering af digestyrker, Vadehavet Oktober 2011

Opdatering af digestyrker, Vadehavet Oktober 2011 Opdatering af digestyrker, Vadehavet Oktober 2011 Højbovej 1 DK 7620 Lemvig www.kyst.dk kdi@kyst.dk Projekt Stormflodsvarsling KUP-projekt Startdato Oktober 2009 Slutdato Marts 2010 Projektansvarlig (PA)

Læs mere

Klimatilpasning. Skybrudskort. fra Region Midtjylland. Arne Bernt Hasling. abh@cowi.dk. Region Midtjylland

Klimatilpasning. Skybrudskort. fra Region Midtjylland. Arne Bernt Hasling. abh@cowi.dk. Region Midtjylland Region Midtjylland Klimatilpasning Skybrudskort fra Region Midtjylland Arne Bernt Hasling abh@cowi.dk 1 Procesforløb og resultat Kortgrundlag Oversvømmelsessimuleringer Begrænsninger Eksempler på anvendelse

Læs mere

1 Digeløsninger. Vejle Kommune Klimatilpasning, Sommerhusomnråde Høll, Vejle Kommune [Enter subject] 1.1 Dige, løsning 1. Notat

1 Digeløsninger. Vejle Kommune Klimatilpasning, Sommerhusomnråde Høll, Vejle Kommune [Enter subject] 1.1 Dige, løsning 1. Notat 21. august 2017 Notat Vejle Kommune Klimatilpasning, Sommerhusomnråde Høll, Vejle Kommune [Enter subject] Projekt nr.: 229200 Dokument nr.: 1224825328 Version 1 Revision 140817 Udarbejdet af EJLU Kontrolleret

Læs mere