Vurdering af lavfrekvent stjfj fra frerger- 2

Transkript

1 Nr Vurdering af lavfrekvent stjfj fra frerger- 2 Milj0- og Energiministeriet Milj0styrelsen

2 Arbejdsrapport fra Miljf}styrelsen Nr Vurdering af lavfrekvent st~j fra frerger - 2 Revideret metode til beregning af lydtrykniveauet indendjfrs DELTA Akustik & Vibration Milj - og Energirninisteriet Miljostyrelsen

3 Miljf!lstyrelsen vii, nar lejligheden gives, offentliggf/lre rapporter og indlreg vedr(llrende forsknings- og udviklingsprojekter inden for milj(llsektoren, finansieret af Milj(llstyrelsens undersf/lgelsesbevilling. Det skal bemrerkes, at en sadan offentliggf!lrelse ikke n(lldvendigvis betyder, at det pi\greldende indlreg giver udtryk for Milj(llstyrelsens synspunkter. Offentliggl'!relsen betyder imidlertid, at Miljf!lstyrelsen finder, at indholdet udg!ilr et vresentligt indlreg i debatten omkring den danske miljf!lpolitik.

4 Indhold Resume 4 1. Baggrund og formal 5 2. Litteratur 6 3. Metode 8 4. Malinger, malesteder 9 5. Resultater Sammenligning med resultater fra Iitteraturen Refleksion fra facade /7 8. Reprresentativ forskel mellem st!ljniveau ude og inde Ubestemthed Toner Variation af lydisolation Refleksion fra facade Resulterende ubestemthed Revideret metode til beregning af lydtrykniveauet indend!lrs Referencer 27 Appendix 1 Maleresultater 28 Appendix 2 Beskrivelse af malesteder 38 Appendix 3 Maleudstyr 42 3

5 Resume DELTA Akustik & Vibration har malt forskellen mellem lydtrykniveauet af lavfrekvent s10j uden for og inde i 9 udvalgte boliger. Malingerne er suppleret med en gennemgang aftilsvarende resultater i litteraturen, og der er god overensstemmelse med resultaterne af en nyere hollandsk undersogelse. Pa baggrund af malingerne og resultaterne fra litteraturen anbefales fo1gende niveauforskelle brugt ved beregning af det indendms lydtrykniveau af lavfrekvent st0j. Tabellen angiver forskellen mellem lydtrykniveauet udendors i frit felt og lydtrykniveauet indendms. Tallene i tabellen reprresenterer forho1dene i boliger med relativt lav lydisolation over for lavfrekvent st0j. Det vurderes at lydisolationen vii vrere hojere end den angivne i omkring 90% af danske boliger. Oktavband, Hz 16 31, Niveauforskel, db Ved summation afsamtlige bidrag til ubestemtheden pa del indendms lydtrykniveau af lavfrekvent stoj beregnet efter anvisningerne i den nuvrerende rapports Afsnit I 0, er den resulterende ubestemthed angivet at svare til et 90% usikkerhedsinterval pa ± 7 db i ti1frelde hvor stojen er domineret af frekvenser i 16 Hz-oktaven eller Iavere, og ±5 db nar stojen er domineret af frekvenser i 31,5 Hz-oktaven derover. 4

6 1. Baggrund og formal Milj0- og Energiministeriet udsendte i juni 1996 en bekendtgmelse, hvorefter hojhastighedsfartojer i danske farvande ikke rna give anledning til niveauer af lavfrekvent stoj indendms i boliger hojere end de an forte grrensevrerdier, som er 30 db i dagperioden og 25 db i natperioden. Stojgrrenserne er fastsat som grrenser for det A-vregtede lydtrykniveau af st0jen i frekvensomradet I Hz, malt med en integrationstid pa I - 2 minutter. Miljostyrelsen udsendte samtidig en arbejdsrapport, nr. 45/1996 (1], hvori der anvises metoder til at male eller beregne den indendms lavfrekvente stoj. Den anviste metode til milling (Miljomilling) er i overensstemmelse med den tilsvarende millemetode i "Orientering fra Miljostyrelsen. Lavfrekvent stoj, infralyd og vibrationer i eksternt milj0", som netop har va::ret til hming og snarl forventes udsendt. Den beskrevne metode til beregning af det indendfjrs lavfrekvente lydtrykniveau er baseret paden frelles nordiske beregningsmetode for ekstern st0j fra virksomheder, som er beskrevet i MiljfJstyrelsens vejledning nr. 5/1993, idet beregningerne dog udf0res for frekvensomradet I Hz. Der er en tabel i [I] med vejledende angivelser af forskellen mellem lydtrykniveauet ude og inde. Tabellen i [I] er baseret pil den vi den, der i sin tid fore Iii om lydisolationen ved lave frekvenser i typiske boliger, og det blev angivet, at det beregnede lydtrykniveau er behreftet med betydelig ubestemthed, nemlig 5-7 db. Milj0styrelsen har onsket ubestemtheden nedbragt ved at tilvejebringe et bedre grundlag for at fastlregge en typisk lydisolation ved lave frekvenser. DELTA Akustik & Vibration skulle ved malinger i et antal boliger fastlregge sammenhrengen mellem forskellen pillydtrykniveauet af lavfrekvent st0j uden for og in de i boliger. Rapporten redegor for de gennemforte malinger, og giver en bedre underbygget tabel for lydisolationen ved lave frekvenser. 5

7 2. Litteratur I et begrrenset antal rapporter fra den abne litteratur findes der data om forskellen mellem lydtrykniveauet ved lave frekvenser uden for og inde i boliger. En amerikansk arbejdsrapport [2] gengiver resultaterne af en rrekke malinger afforskellen mellem lydtrykniveauet uden for og inde ito typiske (amerikanske) boliger, henholdsvis et skalmuret hus (brick veneer) og et hus med let, trrebeklredt facade. Der er kun malt i et malepunkt i hvert af 4 rum pr. hus. Middelvrerdien af lydisolationen for de to hustyper er anfort i Tabel I. Tabe/1 Forskellen mel/em lydtrykniveau afjlystoj ude/indefor to amerikanske huse. Middelvmrdier af maleresultater for 4 rum pr. hus. Fra [2]. Frekvens, Hz Hustype Skalmur Trrehus I to rapporter om lavfrekvent stoj og vibrationer fra vejtrafik [3] og (4] er anfort maleresultater sam forskellen mellem lydtrykniveauet uden for og inde i de pagreldende boliger. Malebetingelserne er imidlertid ufuldstrendigt beskrevet; det er saledes ikke klart, hvordan der er korrigeret for baggrundsstoj, og om der har forekommet strukturlyd i form af lyd udstriilet afvibrationer af gulvene ide piigreldende huse. Ved begge undersogelser er der kun benyttet en mikrofonplacering indendors, hvilket bevirker, at maleresultaterne er usikre. Resultaterne fra de to malinger (Slough Road fra [3]; Ludlow fra [4]) er an fort i Tabel 2. Tabe/2 Forskel/en mel/em lydtrykniveau af /avfrekvent stej fra vejtrafik ude og inde ito enge/ske huse. Fra [3} og [4]. Frekvens, Hz Miilested Slough Rd. Ludlow 10 12, 31, II I en art ike! om lavfrekvent stoj fra store vindm0ller (5] vises i en graf det typiske spredningsomrade for forskellen mellem st0jniveauet uden for og inde i boliger. Der gives ikke yderligere referencer. og grundlaget vurderes sam spinkelt. De h0jeste og laveste typiske vrerdier er aflrest af grafen og anf0rt i Tabel3. 6

8 Tabe/3 F orskel/en mel/em lydtrykniveau af /avfrekvent stoj ude og inde i 'typiske' amerikanske huse. angivet som spredningsomrade (max. -min.). Fra [5]. Frekvens, Hz 8 Max. 21 Min , , II I en sume hollandsk undersogelse, som blev gennemfort i 1990 [6], blev bl.a. forskellen mellem stojen uden for og inde i 7 typiske boliger malt. Undersogelsen skulle benyttes som grundlag for at fastsrette grrensevrerdier for lavfrekvent stoj som udendors vrerdier, men bl.a. pit grund af problemer med at analysere og fortolke resultaterne af nogle malinger af strukturlydtransmission blev dette opgivet. Malingerne blev udfort ved, at der blev udsendt sloj fra en kraftig servo-hojttaler uden for del pagreldende hus, og del udendors lydlrykniveau blev malt med en mikrofon anbragt direkte pit den facade, som vendte mod hojttaleren. Del indendors lydtrykniveau blev malt i to rum pr. hus (en stue og et sovevrerelse ). De indendors malinger blev udfort ved at lade malemikrofonen bevrege sig langsomt tangs en rumdiagonal, imens stojens middelvrerdi blev bestemt. Herved tas et vresentligt mere sikkert maleresultat end ved blot at male i et punkt. Undersogelsens resultater for lydniveaudifferensen er angivet i figurer som middelvrerdi og middelvrerdien minus 2 gange spredningen afmaleresultaterne. Figurernes vrerdier er aflrest og anfort i Tabel 4; et negativt tal betyder, at lydtrykniveauet var kraftigere inde i huset end udenfor. Tabe/4 Middelvcerdi samt middelvcerdi- 2 gange spredningen af maleresultater fra en hollandsk undersogelse af 7 boligers lydisolation ved lave frekvenser. Fra [6]. Frekvens, Hz Malested 16 Slue. midd. 6 Stue, midd. - 2xsd -I Soveva::r. midd. 16 Sove, midd.- 2xsd , II Del nrevnes i artiklen, at stojniveauet gennemgaende er ca. 6 db hojere i soveva::relserne, hvilket fork lares ved de mindre rumdimensioner. Det ses imidlertid afresultaterne i Tabel4, at middelvrerdierne for de to typer rum er slort set ens ved de fleste frekvenser. Derimod er standardafvigelsen storre for resultaterne fra sovevrerelser. De hidlil omlalle resultater har ligget til grund for tabellen over forventel niveaudifferens til brug for beregning af del indendms lydtrykniveau, som indgar i Milj0styrelsens arbejdsrapport nr Ved vurdering afresullaterne blev der lagl slmst vregt pit de laveste af de registrerede niveaudifferenser. 7

9 3. Metode For at tilvejebringe et grundlag for at fastlregge forskellen mellem lydtrykniveauet ved lave frekvenser af st0jen uden for og in de i boliger, har DELTA Akustik & Vibration malt lydisolationen af et antal typiske boliger. Det benyttede maleudstyr er beskrevet i Appendix 3. Fra en stor h0jttaler, opstillet udenfor de pagreldende huse, blev der udsendt bredbandsst0j i frekvensomrildet ca. I Hz. Lydtrykniveauet udendms blev malt med en mikrofon monteret paden 'st0jbelastede' facade i I,5-2 m h0jde over terrren. Malingen blev udfmt pa samme made som en +6 db milling, jf. Milj0styrelsens vejledning om milling af ekstern st0j fra virksomheder, nr. 6/1984. Ved lave frekvenser, som her er unders0gt, er facadernes dimensioner ikke vresentligt st0rre end lydens b0lgelrengde, sa lydtrykniveauet malt pa facaden, er ikke n0dvendigvis netop 6 db h0jere end frit felt niveauet. Dette forhold er belyst i rapportens Afsnit 7. I rummet bag facaden blev lydtrykniveauet malt i 3 punkter som beskrevet i Arbejdsrapport nr. 45/1996. Det ene malepunkt var i et hjmne ved den 'st0jbelastede' facade, 0,5 - I m fra de tilst0dende vregge og I - I,5 m over gulvet, mens de to andre malepunkter blev valgt pa steder som reprresenterer rummets almindelige brug, dog minds! I m fra vregge og I - 1,5 mover gulvet. Desuden blev der malt med en roterende mikrofon. Dette blev fors0gt, idet den roterende mikrofon skulle g0re det ud for de to miilepunkter pii typiske opholdsarealer. Resultaterne fra den roterende mikrofon blev ikke benyttet i den videre databehandling. Aile primrere miileresultater fremgar dog af Appendix I. Lydtrykniveauet blev registreret samtidigt i den udend0rs og to af de indendms miilepositioner i tidsrum over ca. 2 minutter, hvor der ikke forekom forstyrrelser fra aktiviteter i huset eller fra f.eks. overflyvninger. Aile signaler blev optaget pa band, og i instituttets laboratorium blev bilndene efterf0lgende analyseret ved afspilning til en 2-kanal parallelanalysator. Energimiddelvrerdien af lydtrykniveauet i I /3-oktavbiindene fra I 0 Hz til 200 Hz blev bestemt ved integration over 60 sekunder af de uforstyrrede signaler. Baggrundsstojen blev miilt i de samme positioner i en periode, hvor h0jttaleren var afbrudt. Aile maleresultater blev korrigeret for baggrundsst0jens indflydelse. Det blev i denne sammenhreng, hvor bade baggrundsst0j og signal var stationrere, fundet forsvarligt at korrigere, selv om totalstojen malt med h0jttaleren tilsluttet kun var I,3 db kraftigere end baggrundsst0jen. I tilfrelde hvor baggrundsstojen var endnu kraftigere, hvilket kunne vrere tilfreldet i frekvensomriidet under ca. 20Hz, blev resultaterne kasseret. Forskellen mellem lydtrykniveauet udendms 'log de samtidigt herrned malte lydtrykniveauer i de indend0ts malepositioner, blev beregnet. Dernrest blev energimiddelvrerdien af de tre niveaudifferenser beregnet. Nar der pit grund af baggrundsstoj var kasseret resultater fra mere end en position, blev resultatet for det piigreldende frekvensband kasseret. 'l Uden korrektion til "frit felt". 8

10 4. Malinger, malesteder Malingerne blev udfort i perioden november Der blev malt ved i alt 9 huse, udvalgt som reprresentative for sredvanlige boliger. Der blev lagt vregt pa at vrelge huse med store, sammenhrengende vinduesarealer (panoramavinduer). Sadanne huse bygges typisk, hvor der er havudsigt, og hvor der kan forekomme stoj fra frerger. De valgte boliger er beskrevet kortfattet nedenfor, ide! vejnavnet er benyttet som signatur. En mere detaljeret beskrivelse af boligerne og de rum, hvor der blev malt, findes i Appendix 2. Tisvilde er et muret 2 plans hus med sma, sprossede vinduer med enkeltruder. Der er malt i en stue og i en mindre spisestue. Glaciset er et muret et-planshus med vinduer med koblede rammer. Der er malt i stuen, som har et mindre panoramavindue, og i et lille sovevrerelse. Sondervej er et muret et-planshus. Stuen - hvor der blev malt - har store panoramavinduer med termoruder. En tilbygning, hvor der blev malt i et vrerelse, har ligeledes store panoramavinduer, men en let facadekonstruktion. Tingmosen er en bungalow opfort i massiv gasbeton. Huset har vinduer med tyndt enkeltglas med forsatsruder. I stuen var der 2 vinduer og en havedor. Der blev malt bade med abne og lukkede forsatsruder for at undersoge virkningen herafpa lydisolationen ved lave frekvenser, men kun i et begrrenset frekvensomrilde omkring 31,5 Hz var der tydelig forskel pa de to sret resultater. Desuden blev der malt i et lille vrerelse i samme bolig. Klovervangen er et muret et-planshus med termoruder. I stuen er der et start vinduesparti, som delvis bestar af en hreve-skydedor. Der blev malt i stuen og i et start vrerelse. Tranevej er et muret hus med udnyttet tagetage. I stueetagen blev der malt i et sovevrerelse med et vindue med termorude. Overetagen er opfort af Jette konstruktioner; her blev der malt i en slue med skra lofter og et start dor/vinduesparti med termoruder. Nattergalevej er et et-planshus med Jette facader. Der er dels malt i stuen, som har et start sammenhrengende vinduesparti med termoruder, dels i et vrerelse. Kastebjergvej er et 2-planshus af gasbeton med trrebeklredning og to-lags vinduer med koblede rammer. Huset er anlagt pa en skrlmende grund. Der blev malt bade i et vrerelse og i stuen, hvor kun et vindue vendte mod hojttaleren. Parcelvej er et trrehus i 2 plan. Der blev malt i stuen. hvor der var sprossede vinduer med forsatsrammer. 9

11 5. Resultater I Appendix I er samtlige maleresultater fra de 18 gennemforte malinger gengivet, mens middelvrerdien af niveaudifferenserne er vist i Figur 1-9. Maleresultaterne er sammenfattet i Tabel 5, hvor der dog for Tingmosen, stue kun er benyttet resultaterne fra malingen med abne fortsatsruder. Aile disse resultater er opgivet uden korrektion til "frit felt". Tabe/5 Lydtrykniveaudifferens udelinde i db pr. I 13-oktav for aile malingerne. Malested Tisvilde, stue Frekvens, Hz 10 Tisvilde, spisestue 18 Glaciset, sovevrer. Glaciset, stue 22 S0ndervej, vrerelse S0ndervej, stue 2 Tingmosen, stue Tingmosen, vrerelse Kl0vervangen, vrerelse Kl0vervangen, stue Tranevej, sovevrer. Tranevej, stue Nattergalevej, stue 17 Nattergalevej, vrerelse 19 Kastebjergvej, vrerelse Kastebjergvej, stue 5 Parcelvej, stue 12 12, , II II II Maleresultaterne er vurderet ud fra save) bygningsakustiske som rumakustiske overvejelser. Del har ikke inden for unders0gelsens rammer vreret muligt at fastlregge en sammenhreng mellem vinduesareal, rumstmrelse mv. for bygningerne og deres lydisolation ved lave frekvenser. Maleresultateme viser imidlertid, at der er lav lydisolation i bygninger med start glasareal, som samtidig har Jette facader eller er bygget af gasbeton. I murede huse (lunge facadcr) og i huse med sma vinduer er der gennemgaende malt h0jere lydisolation ved lave frekvenser. Datamaterialet blev dell i to grupper; en med forventet lav lydisolation (!aviso.: Sondervej, vrerelse: Scmdervej, stue; Tingmosen, stue; TraneveJ, 10

12 stue; Nattergalevej, stue; Kastebjergvej, stue), og en med forventet hoj lydisolation (hojiso.). Aritmetisk middelva:rdi og standardafvigelse beregnet for de to grupper save! som for samtlige data er gengivet i Tabel 6. Tabe/6 Lydtrykniveaudifferens udelinde i db pr. 1/3-oktav. Middelw:erdi (afrundet til hele db) og standardafvigelse for aile maleresultater samt for de to grupper afdata. Frekvens, Hz Aile, midd. Aile, std. H0jiso., midd. H0j iso., std. Laviso., midd. Laviso., std , , II ,4 4,7 5,2 5,2 7,4 8,1 6,4 5, I 4,2 3,4 4,6 4,8 4,8 5, , , ,4 4, ,2 2,9 4,2 3,9 4,9 5, ,8 6,5 5,9 4,6 3,9 3,5 5,6 3,4 4,0 3,8 4,6 5,7 4,2 4,9 Den malte lydisolation er forholdsvis usikkert bestemt ved de laveste frekvenser (16Hz og derunder), hvilket afspejles i den h0je standardafvigelse. I frekvensomriidet Hz er der tydelig forskel pa lydisolationen i de to grupper af data (laviso. og h0jiso.), hvilket bl.a. ses af den va:sentligt st0rre spredning af samtlige data end af data i hver af de to grupper. Ved frekvenser over 50 Hz er forskeilen beskeden, og spredningen af samtlige resultater er ikke markant st0rre end spredningen af resultateme i hver af gruppeme. 40 a:l 30 -o 20 1 z 10 > H " V1 v ' I~ 7 """! v ",/ / r- I "'-..., /, , , Frekvens, Hz Figur I 1--- stue..._ spisestue Tis vi/de. Forskelmellem lydtrykniveauet [db] ude (malt pa facade) og indend rs (middelvcerdi af 3 malepositioner). Beskrivelse af malestedet fremgiir af Appendix 2. II

13 40 ~ 30 "0 I I._, 1\ ' "-... v I ~ K / ~ v " /... / I 0 I 0 12, , I Frekvens, Hz Figur stue -+- sovevrerelse Glaciset. F orskel mel/em lydtrykniveauet [db] ude (malt pa facade) og indend rs (middelvt1!rdi af 3 malepositioner). Beskrivelse af millestedet fremgilr af Appendix ~ 30 "0.; c ~ ~ 20 ~ " > ZIO 0 v / ~ /. f7 /) v / "" f--., "' If 1'---, v /. v -... I I>< ~ 10 12, , Frekvens, Hz 1--- vrerelse -+- stue Figur 3 S ndervej. Forskel mel/em lydtrykniveauet [db] ude (malt pil facade) og indend rs (middelvt1!rdi af 3 millepositioner). Beskrive/se af miilestedet.fremgar af Appendix 2. 12

14 40 1""-... /; '\ 1/ 'l...-' 1/ II ~ ~ \ v rl """ ~ / , , Frekvens, Hz 1--- va:re1se -+- stue --e-- stue, abn. 1 Figur 4 Tingmosen. Forskel mellem lydtrykniveauet [db] ude (malt pafacade) og indend rs ( middelvrerdi af 3 male positioner). Beskrivelse af millestedet fremgar af Appendix a:l 30 ""' ~- ~20 ] " > ZJO / / ~ v ~ / / / ~ ~ ~ ~ , , Frekvens, Hz 1--- va:relse -+- stue Figur 5 Kl vervangen. Forskel mellem lydtrykniveauet [db J ude (malt pa facade) og indend rs (middelvrerdi af 3 nullepositioner). Beskrivelse af malestedet fremgar af Appendix 2. 13

15 40 ell 30 "t:l / /...,,./ I "' v./ / / 1\ / / ~ , , Frekvens, Hz 1--- soveva:r. -+- stue, 1. Figur 6 Tranevej. Forskel mel/em lydtrykniveauet [db] ude (malt pafacade) og indend rs (middelvterdi af 3 malepositioner). Beskrivelse af malestedet fremgar af Appendix ell 30 "t:l ~ ~ 20 :a ;J ",. z 10 ~ /,_ I ' \..._ / d #,...--" '""-...- ~ , , Frekvens,Hz 1--- va:relse -+- stue Figur 7 Nattergalevej. Forskel mel/em lydtrykniveauet [db] ude (malt pa facade) og indendors (middelva:rdi af 3 malepositioner). Beskrivelse af malestedet fremgar af Appendix 2. 14

16 40 I "--., v I l\ I I '\ v I / ~ 1// \ I r; v / r \ I ~ , , Frekvens, Hz Figur were1se -+- stue Kastebjergvej. Forskel mel/em lydtrykniveauet [db] ude (malt ptifacade) og indend rs (middelvrerdi af 3 mtilepositioner). Beskrivelse af mtilestedet fremgtir af Appendix I ;"-..., I I'-., / '-,..., I ~ v v ~ / / , , Frekvens, Hz 1--- stue I Figur 9 Parcelvej. Forskel mel/em lydtrykniveauet [db] ude (malt pti facade) og indend rs (middelvrerdi af 3 malepositioner). Beskrivelse af malestedet fremgar al Appendix 2. 15

17 6. Sammenligning med resultater fra litteraturen Resultaterne i Tabel 6 er i udmrerket overensstemmelse med de hollandske maleresultater, omtalt i Afsnit 2 (Tabel 4), bortset fra resultaterne for den danske gruppe af boliger med lav lydisolation, som i frekvensomradet fra 50 Hz og nedad har Iavere lydisolation end malt i den hollandske undersogelse. Ved den hollandske undersogelse var standardafvigelsen mellem 2 og 5 db ved miilingerne i stuer, mens standardafvigelsen ved milling i sovevrerelser var noget hojere, op til 7 db. Der var dermed gennemgiiende Iavere standardafvigelse af de hollandske resultater end af de her rapporterede data. I den danske undersogelse er der i enkelte boliger malt Iavere lydisolation i frekvensomriidet under 16 Hz end de minimumsvrerdier, der er angivet for de amerikanske huse i Afsnit 2. Tabel 3. Det kan sky ides, at sandsynligheden for at ta enkelte ekstreme resultater er storre i del storre datagrundlag i den danske undersogelse. I flere af de danske boliger er der mill! hojere Iydisolation end den i Tabel 3 anf<nte maksimum-vrerdi. Det sidstnrevnte er ikke overraskende i betragtning af amerikansk byggeskik med overvejende Jette facader. Lydisolationen ved lave frekvenser i to engelske huse er vist i Tabel 2. I huset pii Slough Road blev der malt markant Iavere lydisolation ved 40 Hz og derover end i de danske boliger. Der kan vrere flere arsager til denne forskel; dels er der betydelig ubestemthed pa de engelske maleresultater, idet der kun er malt lydtrykniveau indendors i et punk!, dels harder muligvis forekommet bid rag af strukturlyd fra vibrationer transmitteret gennem jorden. Lydisolationen malt i huset i Ludlow er omtrent, som malt i de danske boliger med hoj lydisolation, bortset fra ved 31,5 Hz og fta 63 Hz og opefter, hvor den matte isolation svarer til isolationen malt i den danske gruppe af boliger med lav lydisolation. Tabel I viser den miilte lydisolation i fire rum i hvert afto amerikanske huse. Disse tal er i god overensstemmelse med de her rapporterede maleresultater for boliger med lav lydisolation. I frekvensbiindet 80 Hz er vrerdierne i Tabel 1 dog Iavere. Ud fra en generel betragtning er resultaterne af de her rapporterede danske malinger i rimelig overensstemmelse med resultaterne fundet i litteraturen. De danske miileresultater stemmer isrer god! overens med de hollandske resultater i [6]. 16

18 7. Refleksion fra facade Lydtrykniveauet udendors blev ved de her rapporterede malinger malt med en mikrofon monteret pii facaden vendt mod hojttaleren. Fremgangsmilden svarer til sredvanlige +6-dB milling af ekstern stoj, jf. Miljostyrelsens vejledning nr. 6/1984 "Milling af ekstern stoj fra virksomheder". Samme millemetode blev benyttet i den hollandske undersogelse. Lydens bolgelrengde er ved lave frekvenser af samme storrelsesorden som facaden, og det miilte lydtrykniveau er derfor ikke nodvendigvis netop 6 db hojere end i frit felt i hele det betragtede frekvensomriide. Ved frekvenser, hvor lydens b0lgelrengde er storre end facadens udstrrekning, villydtrykniveauet malt pi! facaden vrere mellem 0 og 6 db hojere end i frit felt. For at be lyse dette blev der udfort en milling af sammenhorende vrerdier af lydtrykniveauet pii en facade og i praktisk frit felt. Mikrofonen blev dels monteret pi\ to sider af en transportkasse med millene 0, 7 m x 0,5 m x 0,4 m, dels i praktisk frit felt, hvor kassen var fjernet. Forskellen mellem lydtrykniveauet malt med mikrofonen monteret pa tladen og i frit felt blev beregnet og udtrykt som funktion af en 'norrnaliseret' frekvens b/a, hvor b er diagonalen af rektanglet afgrrenset af tladens nrermeste kanter og linier fra mikrofonen vinkelret pil kanterne (se Figur I 0), og ). er lydens bolgelrengde. b I --~ Mikrofon Reflekterende flade Figur 10 Illustration af den karakteristiske dimension, b, anvendt ved fastlll!ggelse af den normaliserede frekvens bl A. Resultaterne er vist pa Figur II, hvor der ogsa er vist en beregnet niveaudifferens som tilnrermer maleresultaterne: IlL = K + 6,0 x sin ( ( ~ - 0,1) x 1t ),.. 0,7 K= { 6 X sin 2 ( 0,6 + ~) 6,0 for ~ > 0,82 ). for b,; 0,82 ). 17

19 Ved lave frekvenser, hvor b0lgelrengden er meget st0rre end facadens tvrermal, er lydtrykniveauet malt pa facaden mellem 0 og 1 db h0jere end i frit felt. Ved h0jere frekvenser 0ges virkningen afrefleksionen, og ved frekvenser, hvor facadens tvrermal er omkring I,5 gange bolgelrengden (b/a 0, 75) ses del, at lydtrykniveauet er nresten 9 db h0jere end i frit felt. Yed endnu h0jere frekvenser er virkningen af refleksionen omkring de "norrnale" 6 db. Resultatet svarer til, hvad der er kendt fra unders0gelser afvirkningen af at montere en h0jttaler i en baffel [7], jf. kurverne vist i Figur ' ~ ".9 ""' 00.. " c... ~ "'. 5 ~ = > 10 5? v ~""!.;.. f I \ lltl ~,_,.. /II ~ J'! ~ 1>:, ~ ~ v,. "' Ras Fig 4 Ras Fig 8 Malt Stor Malt Lille Forme] 0 0,01 0,1 N ormaliseret frelcvens [ -] 10 Figur 11 Virkningen af rejleksion fra facade. Forskellen mel/em lydtrykniveau malt pa en jlade og i praktisk frit felt, angivet sam funktion af den normaliserede jrekvens. Kurverne med tynd linie er fra [7], punkterne er malt af DELTA Akustik & Vibration, og kurven med tyk streg er beregnet ved hjg!lp af udtrykket pa side 17. Yirkningen afrefleksionen fra facaden skal trrekkes fra niveaudifferensen malt ved de udvalgte boliger for at niveauforskellen svarer til forskellen mellem lydtrykniveauet udend0rs i frit felt og indendors i et rum. For parcelhuse er facaden typisk mellem 8 m x 3,5 m og 16m x 5 m, og del har vreret overvejet af bruge en afstand b ~ 4 m sam reprresentativ storrelse. Den beregnede korrektion med b = 4 m er angivet i Tabel 7, afrundet til hele db. Korrektionen 0ges fra 3 db ved 10 Hz til 9 db ved 40 Hz for derpa at aftage med voksende frekvens til 4 db ved 80- I 00 Hz. Derefter stabiliserer vrerdien sig omkring 6 db ved yderligere voksende frekvens. Frekvens. Hz Tabel 7 BereJ<nct virkning a( ref/eksionfrafacade med karakteristisk dimension b ~ -1 m. jf Fif<ur I j Refleksion. db I 18

20 Efter nrermere overvejelse er det fundet uhensigtsmressigt at anvende en korrektion som i Tabel 7. Korrektionen afhrenger af den valgte karakteristiske dimension, som varierer fra bolig til bolig. Det anbefales i stedet at anvende en korrektion pa 6 db ved aile frekvenser, og derpa inkludere variationen mellem de 3 og 9 db, vist i Figur II og Tabel 7, som bidrag til ubestemtheden. 19

21 8. Reprresentativ forskel mellem st0jniveau ude og inde Til beregning af niveauet af st0jen indend0rs er der brug for data om forskellen mellem stojniveauet udend0rs i frit felt og st0jniveauet indend0rs. Resultaterne i rapportens Afsnit 5 illustrerer variationerne i lydisolationen. Lydisolationen i hver enkelt bolig varierer med frekvensen. Ved en given frekvens varierer lydisolationen fra bolig til bolig, isrer som f0lge af forskelle i bygningsdele og rumstmrelse, men ogsa pa grund af almindelig maleubestemthed som f0lge af det begrrensede antal malepositioner. Ved bearbejdningen afresultaterne blev det forudsat, at de udvalgte rum er reprresentative for aile opholdsrum i danske boliger udsat for lavfrekvent st0j fra frerger. Ud fra de to grupper afboliger med henholdsvis "h0j" og "lav" lydisolation (se Afsnit 5) er den statistiske fordeling af lydisolationen i aile boliger estimeret. Vi forudsatte i den forbindelse, at fordelingen afboliger pa typeme med henholdsvis h0j og lav lydisolation er som i de udvalgte boliger, dvs. 65% med hoj og 35% med lav lydisolation, og at lydisolationen f0lger en lige fordeling. Ud fra denne fordeling har vi fastlagt I 0%-fraktilen. Den beskriver en lav lydisolation, 10% af aile boliger forventes at have en Iavere lydisolation, 90% af aile boliger en h0jere lydisolation end den fastlagte. Fremgangsmilden er illustreret i Figur 12, som viser resultateme ved 31,5 Hz. PA den vandrette akse er afbildet niveauforskellen i db') og pi\ den lodrette akse procentdelen afboliger. Der er vist to punkter i figuren: nederst til venstre er ud for middelvrerdien af niveaudifferenseme malt i gruppen af boliger med lav lydisolation vist den tilsvarende procentdel, 35/2 = 17,5%. Med de valgte forudsretninger har cirka halvdelen af de 35% en Iavere og halvdelen en h0jere lydisolation end middelvrerdien i gruppen. Punktet 0verst til h0jre viser ud for middelvrerdien af niveaudifferensen malt i boligerne med h0j lydisolation den tilsvarende procentdel, I 00-65/2 = 67,5%. idet cirka halvdelen af de 65% har en Iavere og halvdelen en h0jere lydisolation end angivet ved middelvrerdien i gruppen. Linien, som forbinder de to punkter, reprresenterer estimate! affordelingen af aile boligers lydisolation i 31,5 Hz oktaven. Forde1ingen vurderes at vrere en god tilnrermelse til den virkelige fordeling, isrer i nrerheden af de viste punkter, som reprresenterer centrale estimatorer for de to grupper af boliger. Ud fra den estimerede fordeling er I 0%-fraktilen bestemt; pa figuren er den 10,3 db. Figur 12 grelder ved 31,5 Hz, hvor forskellen mellem lydisolationen ide to grupper afboliger er storst. 'I Uden korrektion til "frit felt". 20

22 'if a 0.!!I e " ~ "" 60 " 40 s " ~ bo ~.0 20 ~ 0 0 Figur 12 / / 17,5 ~ 0 Gns.LAV / %-fraktil / 7,So/~s.H0J v Lydisolation [db] v Estimeret fordeling af lydisolationen ved 31,5 Hz i aile boliger, jf teksten. 21

23 9. Ubestemthed Ubestemtheden pa det beregnede indend0rs lydtrykniveau bestar afflere komponenter, herunder ubestemtheden pa det beregnede udendors lydtrykniveau, ubestemtheden pa korrektionen for facadens refleksion, og ubestemtheden pa de anvendte vrerdier af lydisolationen. Derudover pavirker karakteren af st0jen fra frerger ubestemtheden pa det beregnede indendms lydtrykmveau. 90%-usikkerhedsintervallet pa det beregnede udendms lydtrykniveau LpA.LF(ude) af lavfrekvent st0j er i [I] angivet at vrere ca. ±3 db, svarende til en ubestemthed pit I,8 db. 9.1 Toner Millingerne afforskellen mellem lydtrykniveauet ude og inde er ligesom malingerne afvirkningen afrefleksion fra facade udfort med bredbimdsstoj, som er analyseret i forholdsvis smalle frekvensband (1 /3-oktavbilnd). Lavfrekvent stoj fra frerger indeholder tonekomponenter ved motorernes grundfrekvens og harmoniske heraf. Ved milling aflydtrykniveauet aftoner indendms er der star ubestemthed; maleresultatet varierer betydeligt ved selv smil rendringer af malepunktets placering eller ved smil rendringer af tonens frekvens. lkke minds! ved lave frekvenser, hvor bade udstrrekningen afrummet og af den bygningsdel, Iyden transmitteres igennem, har omtrent samme st0rrelse som lydens bcjlgelrengde, er der stor maleubestemthed. F0lges fremgangsmaden i Afsnit B2 i [I] begrrenses maleubestemtheden. Der skal males samtidigt i 3 punkter i rummet, og energimiddelvrerdien af de tre milleresultater skal benyttes. Det minimerer risikoen for, at mitleresultatet er atypisk lavt pit grund af lokale rumakustiske forhold. Desuden skal der males ved mindst 3 forbisejlinger af den relevante type frerge. Det nedbringer ubestemtheden yderligere, dels fordi der midles over flere lydudbredelsessituationer, dels fordi der midles over et lidt st0rre frekvensomrade end en tone, idet frergernes motoromdrejningstal sredvanligvis varierer lidt fra passage til passage. Lydisolation og rumakustik ved lave frekvenser er omtalt i den hollandske unders0gelse [6]. Pit samme made som i undersogelsen beskrevet i nrervrerende rapport blev forskellen mellem lydtrykniveauet uden for og inde i boliger malt ved brug af en hojttaler som udsendte bredbilndsst0j, men i den hollandske unders0gelse blev analyserne udf0rt med smalbimdsanalysator. Det giver et billede af, hvordan forholdene kan vrere, nar st0jen bestar af en eller nogle ta toner. lfolge [6] giver maleresultater pr. 1/3-oktav en god beskrivelse af st0jens middelvrerdi, men lydtrykniveauet indendors kan ved malinger i 1/3-oktaver blive underestimeret med op til 5 db, nar stojen er en tone sam falder sammen med en egenfrekvens af den aktuelle bygningsdel eller afrummet. Ved andre frekvenser kan lydtrykniveauet afen tone blive overvurderet, nar lydisolationen er malt i 1/3-oktaver. 22

24 Yed den her foreslaede metode til beregning aflydtrykniveauet indendors er der taget skonsma:ssigt hensyn til stojens tonekarakter ved, at der konsekvent er benyttet den laveste I /3-oktav va:rdi af lydisolationen for hvert 1/1- oktavband. 9.2 Variation af lydisolation Data om forskellen mellem lydtrykniveauet ude og inde blev behandlet statistisk. Ud fra en opdeling af maleresultateme i to grupper (hoj og lav lydisolation) blev lydisolationen som svarer til 10% fraktilen bestemt. Som det fremgar af maleresultateme (f.eks. i Tabel 5) er der stor forskel pa lydisolationen i de enkelte boliger. I flere frekvensband er der over 20 db variation, og ved malinger i konkrete enkelte boliger vii denne variation afspejle sig direkte i tilsvarende store forskelle mellem de malte lydtrykniveauer indendors. Yed kontrol af, om st0jgra:nser overholdes, er del praksis at opsoge del mest st0jbelastede punkt og gennemfme st0jmalingen der. Paden made sikres det, at st0jgra:nsen ikke overskrides andre steder. Del vil va:re naturligt at anvende en tilsvarende betragtning ved beregning af indend0rs lydtrykniveauer. Del er dermed ikke interessant at beregne, hvor lavt lydtrykniveauet kan va:re i boliger med hoj lydisolation, men hvor h0jt niveauet vii va:re i en typisk bolig med lav lydisolation. Ubestemtheden pa 1 0%-fraktilen skonnes at svare til ubestemtheden i gruppen af boliger med lav lydisolation, jf. tabel 6. Standardafvigelsen er i omradet 3-7 db afha:ngigt affrekvensen, svarende til en ubestemthed pa mellem god! 1 db og knap 4 db. 9.3 Refleksion fra facade Som beskrevet i Afsnit 7 anbefales del at korrigere for virkningen afrefleksionen fra facaden ved at tra:kke 6 db fra de malte niveaudifferenser. Facaden pavirker imidlertid det udend0rs lydtrykniveau med mellem ca. 3 og ca. 9 db, afl1a:ngigt af frekvensen og facadens st0rrelse og form. Dette resulterer i et ubestemthedsbidrag, som under forudsa:tning af en lige fordeling med et variationsomnide pa 6 db, er 1, 7 db. 9.4 Resulterende ubestemthed De summerede ubestemthedsbidrag giver en samlet ubestemthed svarende til et 90% usikkerhedsinterval pa det beregnede indendms lydtrykniveau pa ± 7 db i 16 Hz oktavbandet og ±5 db i oktavbitndene 31,5 Hz- 125 Hz. Ubestemtheden pa det indendors lydtrykniveau L A.LF afha:nger altsa af, hvilket frekvensomrade der er bestemmende for det totale A-va:gtede lydtrykniveau. Oftest vii de laveste frekvenser va:re uden betydning, og 90% usikkerhedsintervallet vii da va:re ±5 db. 23

25 10. Revideret metode til beregning af lydtrykniveauet indend0rs Pa grundlag af de gennemf0rte malinger og analyser foresllis her en revideret metode til beregning af lydtrykniveauet indendms i boliger af den lavfrekvente st0j fra frerger. Den reviderede beregningsmetode bm erstatte Afsnit B.3 i [1]. Yrerdierne afniveauforskellene i Tabel B.3 er fastsat ud fra maleresultaterne efter korrektion for virkningen af refleksion fra facaden, jf Afsnit 7. For hvert oktavband er benyttet den laveste niveaudifferens, der forekom i noget 1 /3-oktavband. Der er derved taget hensyn til, at lavfrekvent st0j fra frerger oftest bestar af tonekomponenter ved frekvenser bestemt af motorernes opbygning og drift. 24

26 83. 8eregning 83.1 Kildestyrkemaling Kildestyrken affrergen males efter metoden i Milj0styrelsens vejledning , Afsnit 7.3 ved forbisejling i rimelig liile afstand. Metoden forudsretter, at st0jkilden udsender lige me get stej i aile retninger, hvilket i reg! en er tilfreldet for frerger med udst0dsabninger anbragt frit, men derimod ikke for katamaranfrerger med udstedsabninger imellem skrogene. Registreringeme kan foretages pa en mole eiler en bad for anker i nrerheden af sejlruten. Mikrofonen anbringes 3-5 mover vandet pa en sadan made, at registreringerne ikke pavirkes aflyd reflekteret fra baden eiler andre genstande. Afstanden til frergen kan bestemmes ved fotoregistrering eiler med en kalibreret radar. Frergens fart kan fastlregges ved at male Iiden for passage meilem to b0jer, eiler den kan oplyses af skibsfareren. Der foretages smalb1mdsanalyse af st0jen under forbisejling efter retningslinieme i Afsnit Ved analysen midles over et passende tidsrum, hvor sl0jen er kraftigst. De A-vregtede bidrag i bestemmes for f0lgende frekvensomrilder: II -22Hz (16 Hz-oktavbandet), 22-45Hz (31,5 Hz-oktavbandet), 45-90Hz (63 Hz-oktavbandet) og Hz ( 125 Hz-oktavbandet). Desuden bestemmes baggrundsst0jniveauet i de pagreldende frekvensbilnd. For frerger, der ikke udsender lige meget stej i aile retninger, er malingen mere kompliceret. St0jen registreres pa samme made som ved den enkle metode, men registreringen skal vare sa lrenge at der males sl0j udsendt foran frergen (for eksempel reining 0"- 40" i forhold til sejlretningen) og st0j udsendt bag ved frergen (for eksempel 140"- 180"). Under hele passagen bestemmes reining og afstand til frergen. Af den lange registrering udvrelges et antal uforstyrrede perioder pa hver ca. I minut, sam reprresenterer relevante retningsintervaller. og som analyseres. For hvert m3letidsrum bestemmes den A-vregtede kildestyrke i den pagreldende reining LwA pr. oktav ved brug af udtrykket: LwA ~ LAeq- ~Ld- ~Lg hvor LAeq er det A-vregtede energirekvivalente lydtrykniveau malt over ca. I minut og korrigeret for baggrundsst0j, ~-IOlog41lR 2 er den gennemsnitlige afstand til frergen [m] i det pagreldende maletidsrum er terrrenkorrektionen beregnet for afstanden R efter metoden i Milj0- styrelsens vejledning , Afsnit

27 B.3.2 Beregning af stejniveauet LpA.LF udenders St0jen fra f:erger beregnes efter metoden i Afsnit 5 i Milj0styrelsens Vejledning Nr. 5/1993. Sejlruten i n:erheden afberegningspunktet opdeles i delstr:ekninger som beskrevet i vejledningens Afsnit 7.3. idet der tages hensyn til st0jkildens retningsvirkning. For hver delstr:ekning beregnes bidraget til LpA.LF Beregningen udfmes for hvert af 1/1-oktavb~ndene Hz. idet der for st0jens d:empning under udbredelsen anvendes den samme v:erdi i oktavbandene ved 16Hz og 31,5 Hz som ved 63 Hz. Energimiddelv:Erdien (i hvert 111-oktavb~nd) af st0jbidragene fra et antal delstrrekninger beregnes, sa de tilsammen da:kker en sejltid pa 2 minutter omkring det tidspunkt hvor stojbidragene i beregningspunktet er st0rst. I tvivlstilf:elde m~ de delstrrekninger, som sam let over 2 minutter giver det hojeste stojniveau, fastlregges ved forsog. Om nedvendigt korrigeres bidragene for forskellen i varigheden af stejen fra de enkelte delstr:ekninger. Del beregnede stejniveau udendors i frit felt anvendes som udgangspunkt for den efterfolgende beregning af stojniveauet indendors. Ubestemtheden pa det beregnede udenders stojniveau L.JlA,LF kan anses for at v:ere I,8 db, svarende til et 90% usikkerhedsinterval p~ ±3 db Beregning af stojniveauet LpALF indendors Lydtrykniveauet af den lavfrekvente stej indendms beregnes ved fra de beregnede udend0rs stojniveauer at tr:ekke tallene i Tabel B.3. Beregningsmetoden er justeret, s~ resultaterne forventes at blive hojere end det lydtrykniveau af lavfrekvent stoj, der ville kunne m~les indendors i 90 % af danske boliger. Det foruds:enes, at sadanne m~linger udfmes i overensstemmelse med anvisningerne i Afsnit B2. I I 0% af danske boliger forventes det tilsvarende m~leresultat at blive hojere end beregningsresultatet. De A-v:Egtede bidrag til lydtrykniveauet indendors fra hvert af de 4 oktavb~nd summeres til slut. Oktavbimd. Hz 16 31, Korrektion ude/inde, db Tabel B.3 Forskelmellem lydtrykniveauet udend(jrs i praktisk frit felt og indend rs. 26

28 11. Referencer [I] Arbejdsrapport fra Miljostyrelsen Nr "Vurdering af lavfrekvent st0j fra frerger". [2] Young, J. R.: "Attenuation of Aircraft Noise by Wood-sided and Brick-veneered Houses", NASA report NASI-6855, Stanford Research Institute [3] Martin, D. J. et al.: "Measurement and Analysis of Traffic-induced Vibrations in Buildings", TRRL Supplementary Report 402, TRRL Berkshire, [4] Martin, D. J.: "Low Frequency Traffic Noise and Building Vibration", TRRL Supplemental)' Report 429, TRRL Berkshire, [5] Shepherd, K. P., Hubbard, H. H.: "Physical Characteristics and Perception of Low Frequency Noise from Wind Turbines", Journal of Noise Control Engineering, vol. 36/1, p (1991 ). [6] Vercammen. M. L. S.: "Low-Frequency Noise Limits". Journal of Low Frequency Noise and Vibration II, I p (1992). [7] Rasmussen, S., Rasmussen, K. B.: "On Loudspeaker Cabinet Diffraction", Journal of Audio Engineering Society 42,3 p (1994). 27

29 APPENDIX 1 Appendix 1 Maleresultater Pit de folgende sider er resultaterne af mitlingerne gengivet. For hvert malesled er der en tabel med lydtrykniveauet pr. 1/3 oktav malt pa facaden og de samtidigt malte lydtrykniveauer ito malepositioner udendors. Der er resultater af to malinger pr. mitlested. Endelig er der angivet energimiddelvrerdien af forskellene mellem lydtrykniveauet pit facaden og lydtrykniveauet indendors. 28

30 APPENDIX I Tisvilde, stue Lydtrykniveau Lydtrykniveau. korrigeret for baggrundsstoj Frekvens forskel Middel 3 faste Ude lnde, hj. 1nde. rot Ude, 2 lnde, 2a lnde, 2b positioner [Hz] 5 44,0 39,2 6, ,6 8 44,0 42, ,9 43, ,3 44, ,7 32,4 52, ,1 63,9 44,7 25,9 20, ,1 48, ,9 46,1 43,9 28, ,5 46,6 82,3 49,4 53,5 30, ,5 55,0 53,5 83, I 53,5 58,2 27, , I 66,0 57,6 82,3 58,1 54,0 20, ,7 72,8 64,7 85,8 56,6 56,5 17, ,8 70,3 63,8 90,9 64,2 62,2 23, ,8 67,0 65,6 92,6 67,1 63,1 26, ,9 66,6 61,5 92,7 67,0 63,2 26, ,5 62,5 61,7 93,3 62,3 60,4 31, I Tisvilde, spisestue Lydtrykniveau Lydtrykniveau, korrigeret for baggrundsstoj Frekvens forskel [Hz] Ude lnde, hj. lnde, rot Ude, 2 1nde, 2a 1nde, 2b Middel 3 faste positioner 5 52,8 41,1 44,6 30,4 42,6 4, , ,5 27, I 29,7 14, ,6 25,4 25,4 17, , ,4 24,4 18, I 12,5 49,4 22, ,8 28,5 30,1 17, I ,9 38,4 53,9 37,8 39,1 16, , ,0 65, ,6 25, ,2 42,1 47,9 75,6 38,9 48,5 30, , ,5 31, ,8 56, ,6 60,7 25, ,0 59,6 83, ,1 21, , ,0 89, , , ,8 69,7 68,0 24, ,5 95, , , ,3 28, , ,0 29, , , , I 29

31 APPENDIX 1 Glaciset, sovevrerelse Lydtrykniveau Lydtrykniveau, korrigeret for baggrundsstoj Frekvens forskel [Hz) Ude lnde, hj. lnde, rot Ude, 2 Inde, 2a Inde, 2b 5 59,6 49,3 36,8 Mi dde I 3 faste positioner 6,3 59,8 48,0 31,2 32,6 16,0 8 56,5 47, ,4 47,2 12,5 54,7 34,9 36,1 48, ,8 42,9 43, ,6 41,3 40,9 57,2 38,3 38,9 18, ,2 44,2 44,0 66,9 42, I 41,8 24,2 31,5 76,2 43,6 42,2 75,9 41, , ,3 41,6 41,5 76, ,7 32, ,9 49, ,7 47,2 48,0 27, ,0 49,5 51,4 78,9 44,8 49,0 30, ,9 53,7 49, ,5 44,8 32, ,2 57,1 59,1 86,1 52,2 59,2 29, ,6 59,3 84,2 58,0 56,9 25, ,7 55,0 53,7 84,7 52,4 50,3 31, , Glaciset, stue Lydtrykniveau Lydtrykniveau, korrigeret for baggrundsst0j Frekvens forskel Middel 3 faste Ude Inde, hj. Inde, rot Ude, 2 lnde, 2a Inde, 2b. positioner 5 64,9 63,6 35,0 [Hz) ,5 63, I 33, , ,9 30, , ,9 37,6 22,0 12, ,4 35, ,9 54, , ,8 58,6 48,6 40,3 12, ,2 47,6 42,7 65,8 45,7 46,1 19, ,9 52, ,4 51,4 51,2 21, ,2 52,8 75,6 48, , , , ,5 28, , , ,5 I 80 83, , ,6 29, , ,9 29, , , , ,7 50, ,3 82,2 50 I 44 I

32 APPENDIX 1 Parce1vej, stue Frekvens [Hz) Lydtrykniveau, korrigeret for baggrundsst0j Ude 1nde, hj. 1nde, rot Ude, 2 1nde, 2a Inde, 2b Lydtrykniveau forske1 Middel 3 faste positioner 5 41,4 53,2 39,5 38,6 14, ,7 37,2 38,6 14,8 8 44,2 51,6 36,0 37,5 14, ,3 47,8 34,6 36,4 12, ,9 47,9 35,0 38,8 10, ,4 40, ,4 38,2 39,1 11, ,6 42,6 59, ,1 17, ,3 43,1 45,0 69, ,0 27, ,0 51,9 48,4 75,7 44,5 52,3 25, ,2 56,0 49,0 76,9 51,5 53,6 23, ,5 56,7 49,5 75,1 52,5 43,7 21, ,4 50,8 48,4 80,4 48,1 52,6 29, ,6 52,7 58,7 83,4 56,4 58,6 26, ,4 57,2 61,9 86,1 62,4 62,3 24, ,2 62,0 63,0 88,9 61,5 61,3 27, ,0 59,4 63,6 90,9 60,5 56,7 31, I , Nattergalevej, stue Frekvens [Hz] Lydtrykniveau, korrigeret for baggrundsst<jj Ude lnde, hj. 1nde, rot Ude, 2 lnde. 2a Inde, 2b Lydtrykniveau forske1 Middel 3 faste I positioner 5 57,9 43,8 66,5 42,5 39,3 18, ,4 64,6 40,5 15, ,1 61, , ,5 60,8 45,9 39,9 16,9 I ,9 60,6 46,0 37,7 I 7, ,7 58,5 43,9 43,2 14, ,0 46,1 63, ,7 12, ,6 63,8 55,6 67,5 60,5 54,8 6, ,9 70, I 55,1 5, , I 78,0 67,5 59,1 10, , , , ,5 63, , ,0 64, , ,8 94, ,0 i , i 31

33 APPENDIX I Nattergalevej, vrerelse Lydtrykniveau Lydtrykniveau, korrigeret for baggrundsstoj Frekvens forskel [Hz] Ude lnde, hj. lnde, rot Ude, 2 lnde, 2a lnde, 2b Middel 3 faste positioner ,6 40,2 40,8 23,1 6,3 63,2 61,2 38,5 38,6 22,6 8 62,9 33,5 61,3 37,6 33,2 26, ,7 42,9 60,5 42,7 29,8 18, ,0 44,5 38,4 57,6 44,8 38,7 14, ,5 41,3 32,8 56,5 44,0 37,8 15, ,1 52,4 44,7 12, ,1 60,0 55,8 72,6 60,3 54,4 13,9 31,5 79,8 64, , ,9 16, ,4 65,1 57,3 80,5 61,9 61,6 17, ,2 62,3 55,4 78,3 59,2 49,6 18, ,8 62,9 59,7 84,1 61,3 52,2 23, ,4 58,3 57,9 88,9 63,3 55,4 28, ,9 53,8 57,8 92,0 63,7 60,9 30, ,5 57,6 62,2 92,8 59,2 61, I 33, , ,7 92,6 61,8 59,3 30, , , Kastebjergvej, vrerelse Lydtrykniveau Lydtrykniveau, korrigeret for baggrundsst0j Frekvens forskel [Hz] Ude lnde, hj. Inde, rot Ude, 2 lnde, 2a lnde, 2b Middel 3 faste positioner 5 46,5 60,4 30,7 31,0 29, ,6 30,5 30,9 28, , , ! ,6 53,2 37,1 32,0 17, , ,6 53, ,4 7, ,8 50,0 45,3 59,2 50,1 47,3 9, ,9 49, ,3 49, , ,5 43,1 49, , ,9 80,0 53,4 52,3 27, ,9 69, ,9 66,8 63,0 II, ,8 69,3 59,2 83, ,0 17, ,3 64,4 60,4 89,3 65,8 58, I ,0 24, , , ,9 23, ,8 63,7 67, , , I

34 APPENDIX I Kastebjergvej, stue Lydtrykniveau Lydtrykniveau. korrigeret for baggrundsst0j Frekvens forskel [Hz] lnde, Middel 3 faste Ude lnde, hj. Ude, 2 lnde, 2a lnde. 2b rot positioner 5 42,6 33,5 45, I 6,3 44,2 45,9 ' 8 50,2 36,3 35,5 47,7 26,5 16, I 10 53,8 51,9 42,9 48,4 41,9 38,1 4,9 12,5 52,2 50,5 43,3 51,8 41,9 46,0 4, ,7 50,5 44,9 53, I 40,4 6, ,2 49,0 42,4 59,9 43,1 37,5 14, ,1 50,3 69,6 54,5 50,2 14, , ,7 55, , ,1 62,4 51,6 79,0 58,9 47,9 19, ,8 66,4 55,8 77,7 66,0 47,6 13, ,2 60,7 54,8 84,4 58,2 51,9 26, ,2 58,8 58,2 86,2 52,7 61,2 27, ,1 60,3 61,3 84,9 62,7 61,0 23, ,7 63,1 65,0 83,6 69,1 64,0 17, ,2 62,0 67,8 91,1 68,4 66,0 24, Tranevej, sovevrerelse Lydtrykniveau Lydtrykniveau, korrigeret for baggrundsstoj Frekvens forskel [Hz] Middel 3 faste Ude lnde, hj. 1nde, rot Ude,2 Inde, 2a Inde, 2b positioner 5 45,9 29,0 33,5 46,0 25,3 18, , , ,5 44, ,3 47,6 33,2 24,8 16, ,1 42, ,1 47,3 38,4 12, ,8 52,0 42,4 68,0 55,5 48,2 15, ,2 51,9 50,3 77,3 58,5 47,0 22, , ,1 84,5 61,3 52,2 25, ,1 66,6 51,6 88,5 61,8 60,9 24, ,0 I , ,0 60,1 60,5 27, ,2 96, ,3 I ,3 98,0 58, , I ,7 65, ,0 33, ,8 99, ,