Planlægning og udførelse af forureningsundersøgelser

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Planlægning og udførelse af forureningsundersøgelser"

Transkript

1 Region Hovedstaden Koncern Miljø Planlægning og udførelse af forureningsundersøgelser Koncern Miljø, maj 2011 Koncern Miljø Region Hovedstaden

2

3 Indholdsfortegnelse: 1 INDLEDNING TILRETTELÆGGELSE AF UNDERSØGELSE Undersøgelsesforløb Godkendelse af undersøgelsesoplæg HISTORISK REDEGØRELSE VALG AF MEDIE OG PRØVETAGNINGSSTED Prøvetype og sted Særlige hensyn ved kloakker, tanke og fri fase BORINGER Formål med boringer Regler og tilladelser vedr. boringer Dokumentation og borejournal Boreteknik og foring Antal boringer Retningslinier vedrørende boredybde Boringsudbygning med filter Pejling Indmåling JORDPRØVER Jordprøver fra boringer Jordprøver fra overfladejord Jordprøver fra fyldjord VANDPRØVER

4 8 PORELUFT Formål Antal og placering Byggetekniske oplysninger Meteorologiske forhold og tidslige variationer Rumlige variationer Poreluftmålinger til indeklimavurderinger Målemetode INDEKLIMA Formål Antal og placering Meteorologiske forhold og tidslige variationer Andre forhold Målemetode ANALYSEPROGRAM Forureningsstoffer Analyseprogram for chlorerede stoffer Analyseprogram for BTEX og kulbrinter Analyseprogram for vandblandbare (polære) stoffer Analyseprogram for andre forureningstyper Analyseprogram for fyldjord og overfladejord Analysemetoder Detektionsgrænser RISIKOVURDERING Risikovurdering Risikovurdering i forhold til 8 tilladelse RAPPORTERING

5 1 Indledning I dette notat beskriver Koncern Miljø, Region Hovedstaden en række relevante forhold vedrørende planlægning og gennemførelse af forureningsundersøgelser. Målgruppen for notatet er private aktører og kommuner, som skal gennemføre forureningsundersøgelser. Formålet med notatet er, at oplyse om regionens forventninger til undersøgelsesomfang og kvalitet, så regionen hurtigere kan myndighedsbehandle og tage stilling/træffe afgørelser f.eks. i forbindelse med kortlægningsspørgsmål og høring af 8 tilladelser jf. jordforureningsloven 1. Notatet har taget udgangspunkt i regionens egne forureningsundersøgelser af ejendomme kortlagt på vidensniveau 1 og videregående undersøgelser. For undersøgelser lavet af private aktører kan regionen i nogle tilfælde forlange samme undersøgelsesniveau som i regionens egne undersøgelser. Det gælder f.eks. i forbindelse med at en V1 ejendom skal vurderes i forhold at kunne udgå som kortlagt eller blive V2-kortlagt. I andre sager f.eks. i forbindelse med forureningsundersøgelser forud for en 8 tilladelse, skal undersøgelsen være tilstrækkelig dækkende til det givne projekt. I påbudssager eller sager under værditabsordningen og Oliebranchens Miljøpulje gælder særskilte regler. Regionen skal inddrages i sagen, når: der konstateres forurening på lokaliteten der konstateres andre forureningsforhold end de allerede kendte kortlægningsstatus skal ændres eller nuanceres matrikelforhold ændres på forurenede lokaliteter der skal gives 8 tilladelse på forurenede lokaliteter ved: o Bygge- og anlægsarbejde på lokaliteter med følsom arealanvendelse o Bygge- og anlægsarbejder herunder oprensning i områder med grundvandsinteresser o Ændring af arealanvendelse til mere følsom anvendelse Notatet er opbygget, så kapitel 2 omhandler tilrettelæggelse af undersøgelsen herunder hvilket formål og omfang undersøgelsen skal have. I tabel 1 er en oversigt, der viser hvilket undersøgelsesniveau, regionen forventer ved de forskellige sagstyper. Der er i kapitel 3 til 12 givet en beskrivelse af det typiske indhold og omfang af delelementerne i undersøgelsestrinene; historisk redegørelse, planlægning og oplæg til undersøgelser, prøvetagning, analyseprogram, risikovurdering og rapportering. 1 Lovbekendtgørelse nr af 4. december

6 Planlægningen og gennemførelsen af forureningsundersøgelser bør tage udgangspunkt i dette notats retningslinjer samt i relevante vejledninger fra Miljøstyrelsen og Videnscenter for Jordforurening. På og ligger en række bekendtgørelser, vejledninger, håndbøger og tjeklister, som beskriver en lang række forhold vedrørende planlægning og gennemførelse af undersøgelser. Det anbefales, at det er en rådgiver, der har ekspertise indenfor jordforureningsområdet, der styrer undersøgelsesforløbet. 6

7 2 Tilrettelæggelse af undersøgelse 2.1 Undersøgelsesforløb Omfanget af en forureningsundersøgelse afhænger primært af formålet med undersøgelsen. Hertil kommer andre forhold som lokalitetens størrelse og antallet af forurenende aktiviteter på ejendommen, den ønskede detaljeringsgrad om forureningen, eventuelle planer om ændringer i arealanvendelsen etc. Dette har betydning for, hvilke forhold, afgørelser og tilladelser regionen skal tage stilling til. Der er i tabel 1 givet en oversigt over typiske undersøgelsestrin, som kan blive aktuelle i en sag. Tabel 1. Mulige undersøgelsestrin ved regionens vurdering af forskellige typer sager Historik Indledende Afgrænsende Risikovurdering undersøgelse undersøgelse V1 kortlægning ( ) Forslag til relevant afværge og monitering V2 kortlægning ( ) Ud af kortlægning ( ) 8 ansøgning Formålet med en forureningsundersøgelse kan ændre sig undervejs i et undersøgelsesforløb. Dette kan f.eks. være fra at skulle konstatere om en ejendom er forurenet eller ej ved en indledende undersøgelse til at skulle afgrænse en forurening. Et undersøgelsesforløb sker ofte i forskellige undersøgelsestrin, hvor undersøgelsen målrettes og optimeres ud fra resultatet fra det foregående undersøgelsestrin. Afhængig af formålet med den indledende forureningsundersøgelse, vil nogle af kravene kunne undlades. Omvendt kan regionen i visse tilfælde sætte ekstra krav. Den indledende og afgrænsende undersøgelse kan foretages samlet, men det kan være vanskeligt planlægningsmæssigt at opnå afgrænsning ved en indledende undersøgelse. Det skyldes at tilstedeværelsen af forurening ofte ikke er kendt på forhånd, og at udbredelsen af forureningen kan være større og anderledes end forventet. 7

8 Det er derfor ofte nødvendigt at udføre én eller flere supplerende undersøgelser for at få forureningssituationen samt eventuelle risici og afværgebehov belyst. Tabel 2 giver et overblik over de typiske faser i et undersøgelses/afværge forløb. Tabel 2. Undersøgelses/afværge forløb Historisk redegørelse Indledende undersøgelse Afgrænsende undersøgelse Risikovurdering Afværge Formål Indhold Afklare potentielle Fastlægge om ejendommen Fastlægge nærmere udbredelse Vurdere forureningens Vælge tiltag, der kan kilder, der bør undersøges er forurenet og styrke af den konstaterede spredningsveje og i hvilken fjerne eller reducere for forurening Afklare hvilken type forurening der bør undersøges for forurening grad den konstaterede påvirkningen af forurening udgør en risiko forureningen for mennesker og miljø, herunder arealanvendelsen og grundvand Beskrivelse af hvilke Udførelse af undersøgelser Udførelse af supplerende Gennemførelse af relevante Oprensning af aktiviteter, der har været med prøvetagning i relevante undersøgelser, som detaljeret risikoberegninger, forureningen medier som jord, på ejendommen, hvor de fastlægger forureningen med ved hjælp af Miljøstyrel- har været og hvilke grundvand og poreluft : hensyn til: sens risikoberegningsværktøj forureningsstoffer, der Ved alle potentielle arealmæssig udbredelse (JAGG), i forhold er eller kan have været kildeområder og/eller dybdemæssig udbredelse til indeklima, udeklima anvendt arealdækkende screeningsundersøgelse styrke og/eller grundvand spredningsveje 2.2 Godkendelse af undersøgelsesoplæg En sag skal altid vurderes individuelt. Det anbefales derfor, at undersøgelsesoplægget indsendes til regionen til kommentering, inden forureningsundersøgelsen påbegyndes. Herved kan regionen tilkendegive, om vi er enige i undersøgelsesstrategien og omfanget af undersøgelsen i forhold til undersøgelsens formål og de forhold, som vi skal vurdere og forventes at træffe afgørelse om, når undersøgelsen er udført. Undersøgelsesoplægget skal indeholde en beskrivelse af formålet med undersøgelsen, for at vi kan vurdere, om den planlagte undersøgelse udføres med den fornødne detaljeringsgrad. Oplægget skal udarbejdes på baggrund af en historisk redegørelse og der skal inddrages resultater fra eventuelle tidligere gennemførte undersøgelser på ejendommen herunder geologiske og hydrogeologiske forhold. Hvis der er særlige forhold på ejendommen f.eks. store terrænforskelle eller kloaktracéer, skal disse beskrives i oplægget. Oplægget skal desuden indeholde en beskrivelse af antal boringer, poreluftsprøver, borings- og prøvetagningsdybder, analyseprogram mm. Oplægget skal foruden tekstdelen indeholde en situationsplan med angivelse af tidligere og nuværende bygninger, placering af forureningskilder f.eks. tanke, placering af tidligere udførte boringer, poreluftsmålinger mm. samt planlagte prøvetagningssteder. 8

9 3 Historisk redegørelse En grundig historisk redegørelse er en forudsætning for en optimal undersøgelse på en grund. Det er vigtigt, at der ved den historiske gennemgang fremskaffes tilstrækkelig viden om alle potentielle kilder, således at undersøgelser kan tilrettelægges på et fyldestgørende grundlag. En historisk redegørelse skal indeholde en situationsplan med angivelse af såvel eksisterende som tidligere bygninger, kloaker og mulige kilders placering. Ved udarbejdelse af en historisk redegørelse bør som minimum følgende arkiver/materialer gennemgås: Kommunale ejendomsarkiver (miljøsagsarkiver, bygge- og afløbssager, tankoplysninger m.m.). Regionale miljøsagsarkiver Tingbogen (fx tinglyste deklarationer vedr. benzinsalg). Oplysninger om udstykninger, matrikulære ændringer m.v. Informationer på kort fra Kort- og Matrikelstyrelsen. For benzinanlæg og andre lokaliteter med oplag af olie/benzinprodukter kan der søges oplysninger hos Politiet og/eller Brandkommissionen. Fra 1919 til 1970 er oplag af benzin- og olieprodukter godkendt af nærmeste brandmyndighed. Andre kilder til information kan være: Lokalhistoriske arkiver. Lokale og regionale vejvisere og telefonbøger Luftfotos (fx det Kongelige Biblioteks samling) Virksomhedens arkiver Ledningsplaner fra forsyningsselskaber, ledningsejere mv. Interviews af nuværende og tidligere ejere og ansatte Dansk Tarifforenings arkiv i Erhvervsarkivet (SKAFOR oplysninger). Dansk Tarifforenings inspektionsberetninger oplyser meget detaljeret om enkeltvirksomheders aktiviteter. Materialer herfra er kun tilgængelige for virksomheder, der ikke længere er i drift. Arbejdstilsynets inspektionsberetninger 9

10 Som et led i den historiske redegørelse beskrives hvilke forurenende stoffer, der kan være håndteret på grunden. Dette hænger typisk sammen med arten af forurenende aktivitet og/eller dennes branchetilhørsforhold. Videncenter for Jordforurening og Miljøstyrelsen har udarbejdet adskillige branchevejledninger 2, der beskriver hvilket forurenede stoffer, der har været anvendt i de forskellige brancher/virksomhedstyper. 4 Valg af medie og prøvetagningssted 4.1 Prøvetype og sted Prøvetype (prøvemedie) er jordprøver, vandprøver, poreluftprøver og målinger af indeluft og udeluft. Prøvetypen i den enkelte undersøgelse skal afpasses forureningsstoffernes egenskaber og spredningsveje samt hvilke risici forureningsstofferne kan udgøre. Det er typisk nødvendigt at udtage både jordprøver og én eller flere af de øvrige prøvetyper for at opnå tilstrækkelig viden om en forurening. Generelt skal jordprøver suppleres med vandprøver og poreluftprøver, når der er tale om mobile og flygtige forureningskomponenter, som kan være spredt til grundvandet eller som kan afdampe til poreluften og eventuelt spredes til bygninger. Poreluftprøver kan desuden ofte anvendes til lokalisering af kildesteder/områder, hvor forurening med flygtige stoffer er opstået. Indeklimamålinger anvendes til at be- eller afkræfte en eventuel indeklimapåvirkning af indeluften i bygninger. Der kan være andre kilder til påvirkning af indeluften i bygninger end jord- og grundvandsforurening. Indeklimamålinger bør derfor aldrig stå alene, men bør suppleres med poreluftmålinger til at afklare, om en indeklimapåvirkning skyldes jord- og grundvandsforurening eller om den skyldes andre kilder. Det er vigtigt med den rigtige placering af prøvetagningen, for at der opnås en sikker og retvisende vurdering af eventuel forureningsforekomst. Placering, antal og prøvetype er desuden væsentlige for en sikker og retvisende vurdering af risici i forhold til grundvand, indeklima, arealanvendelse etc. 4.2 Særlige hensyn ved kloakker, tanke og fri fase I de tilfælde, hvor kloakkerne er en sandsynlig kilde til forurening, kan det være hensigtsmæssigt, at der udføres en TV-inspektion på de relevante dele af kloaksystemet. Resultatet kan herefter danne baggrund for placering af boringer, poreluftmålinger m.m. 2 og 10

11 I nogle tilfælde kan den historiske redegørelse ikke stedfæste tankplaceringer. Hvis der er usikkerhed om tankplaceringer, kan der udføres tanksøgning (f.eks. ved brug af georadar) til stedfæstelse af større tanke, således at undersøgelsesboringer kan placeres optimalt. Ved mistanke eller tegn på fri fase bør der altid udføres en konkret undersøgelse til verifikation og fastlæggelse af omfang. Forekomst af fri fase er af stor betydning for bl.a. risikovurdering, masseopgørelse af forureningen og valg af afværgetiltag. 5 Boringer 5.1 Formål med boringer Boringer udføres med ét eller flere formål, som oftest er at: Udtage repræsentative jord- og vandprøver og evt. poreluftprøver fra forskellige dybder til bestemmelse af forureningsindhold Bestemme jordlagenes sammensætning og variation (for at kortlægge forureningens spredningsveje) Observere eventuelle visuelle tegn på forurening som f.eks. misfarvning, fyldmaterialer eller lignende Registrere evt. grundvandsspejl til vurdering af, om der er grundvandsmagasiner og magasinets strømningsretning 5.2 Regler og tilladelser vedr. boringer Borearbejde skal udføres efter reglerne i den såkaldte boringsbekendtgørelse 3. Der skal indhentes tilladelse til gennemførelse af borearbejdet. Tilladelsen skal indhentes hos kommunen og skal indhentes af borefirmaet eller rekvirenten, der kan være grundejer eller rådgiver. Kommunen skal bl.a. have oplysninger om boringernes formål, planlagt placering, dybde og filterindretning. Der skal endvidere indhentes jordanvisning til bortskaffelse af forurenet overskudsjord fra borearbejdet. 3 Miljøministeriets bekendtgørelse nr af 26. juli 2007 om udførelse og sløjfning af boringer og brønde på land. 11

12 5.3 Dokumentation og borejournal Der skal for hver enkelt boring foreligge dokumentation for boringens udførelse og indretning i form af en borejournal. Borejournal skal udarbejdes under borearbejdet, hvor boreentreprenøren eller anden erfaren tilsynsperson fortløbende under borearbejdet nøje beskriver hver enkelt boring med bl.a.: Detaljeret geologisk beskrivelse af de gennemborede jordlag med hensyn til bl.a. jordart, farve og fugtindhold samt dybde for de enkelte lagskifter Eventuelle tegn på forurening, f.eks. i form af eventuel lugt, misfarvning eller indslag af slagger eller andet fyldmateriale med angivelse af dybder herfor Boringens indretning og afslutning vedr. filter, filtergrus, afpropning mv. med angivelse af materialer og dybdeintervaller Borejournalen skal desuden indeholde oplysninger om: Lokalitetens adresse Boringsnummer Dato for udførelse af boringen Navn på tilsyn og ansvarlig for udarbejdelse af borejournalen Boremetode og boringsdimension Dybde af alle udtagne prøver Vandspejlsniveau (når vandspejlets ligevægt (rovandsstand) er indtruffen efter tidligst 24 timer) Resultater fra udførte PID-målinger Markering af prøver, der er sendt til kemisk analyse Terrænkote og kote af pejlepunktet. 5.4 Boreteknik og foring Boringerne kan udføres med forskellig teknik, hvor de mest almindelige til forureningsundersøgelser er tørboringer med snegl eller kop (evt. suppleret med sandspand) samt med anvendelse af borerør (arbejdsrør) til foring af borehullet under borearbejdet. Mange anvender derfor betegnelsen forerør. 12

13 Boringer bør generelt altid udføres med anvendelse af borerør, idet de sikrer borehullets stabilitet og medvirker til at reducere risiko for sammenblanding af jord, grundvand og forurening fra forskellige dybder (krydskontaminering). Borerørene er dermed med til at højne prøvekvaliteten af såvel jordprøver som grundvandsprøver. Der kan også anvendes andre boremetoder, f.eks. Direct Push metoder som Sonic Drilling eller GeoProbe, som begge har muligheder for udtagning af intakte jordkerner. Det skal uanset boremetode sikres, at der på ingen måde er risiko for, at borearbejdet giver anledning til spredning af forurening til grundvandet. Der anvendes typisk en boringsdiameter på 6, men der kan også anvendes en mindre eller større dimension. Ved filtersætning skal der typisk udføres minimum 6 boringer for at sikre tilstrækkelig plads til en udbygning af filter og gruskastning. Kun i de tilfælde, hvor geologien og forureningsforholdene tillader det, kan der bores uden borerør. 5.5 Antal boringer Antallet af boringer skal tilpasses den aktuelle undersøgelse, hvor der tages hensyn til bl.a. undersøgelsesområdets størrelse, antallet af forureningskilder, undersøgelsens formål, den ønskede detaljeringsgrad vedrørende viden om forureningen, spredning, risici mv. Potentielle forureningskilder skal undersøges med mindst én boring pr. punktkilde. Ved tanke med et rumindhold større end liter skal der udføres 2 boringer. For tanke mindre end l skal der udføres minimum 1 boring. Hvis der er tvivl om hvorvidt boringen er placeret indenfor tankgraven, skal der udføres en ekstra boring. Boringer ved kloak, tanke, olieudskillere og lignende udføres som udgangspunkt til 1 meter under installationen. Til bestemmelse af strømningsretning skal der for homogene magasiner udføres minimum 3-4 boringer, der filtersættes i samme magasin. For inhomogene magasiner er der generelt behov for et større antal boringer. 5.6 Retningslinier vedrørende boredybde Boredybden planlægges som regel i forbindelse med udarbejdelse af oplægget til undersøgelsen og skal tilrettelægges efter de forventede geologiske forhold som bl.a. dybden til grundvand og den forventede spredning af forurening i jord og grundvand. 13

14 Hvis der under borearbejdet træffes forurening eller hvis grundvandet ligger højere eller dybere end forventet, kan det være relevant at justere boredybden. Det kan f.eks. være nødvendigt at udvide boredybden for at opnå vandprøver eller for at opnå vertikal afgrænsning af en forurening. Det kan omvendt være relevant at afkorte boredybden, hvis grundvandet træffes højere end forventet, eller hvis det vurderes, at borearbejdet medfører risiko for spredning af forurening til dybere jordlag og grundvand. Ved indledende undersøgelser bores der typisk til dybder mellem 4-6 m til afdækning af forurening i jorden og til mellem 5 og 12 m til afdækning af forurening i de mest terrænnære grundvandsmagasiner. Større boredybder kan være nødvendige. 5.7 Boringsudbygning med filter Boringer udbygges med en filterindretning, som sikrer tilstrømning af vand til boringen således, at der kan udtages vandprøver til analyse for forureningsindhold, og at der kan foretages registrering (pejling) af vandstanden. Fastlæggelse af filterets dybdemæssige placering beror på en vurdering af geologien, vandindholdet i jordlagene, forureningsforhold samt det nærmere formål med filteret og prøvetagningen. Filtersætning og vandprøver er relevant til at undersøge/fastlægge: forureningsstyrke i grundvandet i kildeområdet horisontal spredning i magasinet vertikal forureningsfordeling i magasinet nedsivning og påvirkning af dybere grundvandsmagasiner forekomst af fri fase olie/benzinprodukt eller chlorerede opløsningsmidler Filterets længde skal begrænses, typisk til 1-2 meter, idet lange filtre øger risiko for kortslutning mellem forskellige dele af et magasin eller evt. mellem forskellige magasiner. Ved lange filtre kan kraftigere forurenet grundvand opblandes med rent eller mindre forurenet grundvand. Der er en risiko for, at den maksimale forureningsstyrke ikke bestemmes. Korte filtre giver bedre punktmålinger. Når vertikal forureningsfordeling skal bestemmes, er der behov for prøvetagning i flere dybder, som kræver én eller flere ekstra filtersætninger. Filterdimensioner og boringsdimensioner skal afpasses efter hinanden, således at der sikres plads til omhyggelig afpropning mellem de enkelte filtre. 14

15 5.8 Pejling Der skal gennemføres synkronpejling (pejling af alle boringer samme dag) af vandstanden i alle filtersatte boringer på lokaliteten til fastlæggelse af gradientforholdene og vurdering af grundvandets strømningsretning. Hvis der på nærliggende lokaliteter findes boringer, der er filtersat i de samme magasiner, bør det overvejes, om disse også skal/kan inddrages i synkronpejlingen. Synkronpejling må tidligst finde sted 24 timer efter udførelse af den sidste boring, for at sikre at rovandsstand har indfundet sig i alle boringer. Hvis undersøgelsen udføres i etaper, er der ofte behov for at synkronpejle efter hver etape til vurdering af strømningsretning og optimering af placering af boringerne i næste etape. Endvidere skal der udføres en synkronpejling af alle boringer, når de sidste udførte boringer er udført. Pejleresultater fra de forskellige pejlerunder ikke kan sammenlignes, da der forventes tidsmæssige variationer. 5.9 Indmåling Alle nyetablerede boringer samt eksisterende filtersatte boringer skal indmåles og nivelleres. Endvidere skal udvalgte punkter som f.eks. bygningshjørner indmåles til sikring af, at boringsplaceringer og bygninger kan indtegnes korrekt i forhold til hinanden. Boringernes x,y-koordinater angives i UTM (EUREF89) i enheden meter, z-koordinaten (højde-koten) angives i m DVR90. Som indmålingsreference benyttes et nærliggende KMS-fixpunkt eller et valgt referencepunkt. Højde-koten skal nivelleres med stor nøjagtighed, når grundvandets strømningsretning skal fastlægges. På regionens egne undersøgelser er kravet +/- 2 mm for de enkelte filterrør i forhold til referencepunktet. Kravet for referencepunktet er +/- 2,5 mm. 6 Jordprøver 6.1 Jordprøver fra boringer Der udtages under borearbejdet et sæt jordprøver 0,2 m.u.t. og 0,5 m.u.t., derefter for hver halve meter af de gennemborede jordlag samt ved lagskifte og ved tegn på forurening. Et sæt jordprøver består af: én jordprøve i gastæt Rilsanpose til PID-måling, én jordprøve i plastpose til eventuel tørstofbestemmelse én jordprøve i tætlukkende redcap prøveglas til eventuel kemisk analyse Hvis der skal analyseres for flere forskellige forureningskomponenter, skal man være opmærksom på, at det kan være nødvendigt at udtage flere prøver i analyseglas fra samme dybde. 15

16 På baggrund af syns- og lugtindtryk af de gennemborede jordlag samt PID-målinger af jordprøverne udvælges et antal prøver fra hver boring til kemisk analyse. Fra hver boring skal der udtages minimum én prøve, som skal være repræsentativ for det jordlag, som forventes at være mest forurenet. I de tilfælde, hvor ingen af jordprøverne viser tegn på forurening, udvælges som udgangspunkt alligevel minimum én jordprøve til kemisk analyse til dokumentation af, at jorden fra boringen er uforurenet. Ved tegn på flere forureningshorisonter skal der udtages flere jordprøver fra boringen til analyse. Der er behov for flere jordprøver fra samme boring, når en forurening skal afgrænses i dybden og mod terræn. Der er ligeledes behov for flere jordprøver, når der skal udarbejdes masseopgørelser over forureningsmængden. Prøvemængderne skal udtages efter laboratoriets anvisninger. Jordprøverne skal emballeres omhyggeligt og forsynes med entydig identifikation. 6.2 Jordprøver fra overfladejord Hvis der formodes at være forurenet med lavmobile forureningskomponenter (tungmetaller, tjærekomponenter og tungere kulbrinter) som følge af forurenende aktiviteter på hele eller dele af grunden, skal der udtages overfladeprøver af jorden. Overfladeprøver udtages som blandprøver sammensat af 5 delprøver. Der bør udtages overfladeprøver i felter af ca. 100 m 2. I hvert felt udtages jordprøver i dybderne 0-0,1 m.u.t. og 0,4-0,5 m.u.t. En blandprøve fra hvert af de to niveauer sendes til kemisk analyse. Der udtages primært prøver fra ubefæstede arealer, medmindre der er overfladeforurening fra punktkilder under befæstelse. Under befæstede arealer udtages prøverne i oprindeligt terræn det vil sige henholdsvis 0-0,1 og 0,4-0,5 meter under bærelag. Overfladelagets sammensætning skal tydeligt fremgå af borejournalen/tilsynsnotat. Såfremt der er tilført ny jord/muld til ejendommen, skal prøverne udtages fra oprindelige jordlag/terræn. Hvis en delprøve adskiller sig fra de øvrige delprøver, må den ikke blandes til en blandeprøve. I stedet skal delprøven analyseres som enkelt prøve for at afgøre, om der er tale om et lokal forurening. 16

17 6.3 Jordprøver fra fyldjord Ved jordopfyldninger forstås opfyldninger, der har karakter af deponering, dvs. større eller mindre områder som f.eks. tidligere moser, søer eller andre huller, der er blevet fyldt op. Disse kan betegnes som punktkilder. Fyldjord defineres her som jord indeholdende affald som slagger, batterier, dagrenovation eller andre forureningskomponenter som f.eks. slam fra havneanlæg eller lignende. Fyld, der indeholder stabilgrus eller rent bygningsaffald f.eks. tegl, mursten, cement, beton, som er anvendt til terrænregulering i mindre omfang dvs. udjævning af byggefelter og haver, betragtes umiddelbart som uforurenet, men kan dog vise sig at være forurenet alligevel. På ejendomme med forventet fyldjord eller ejendomme, hvor fyldjord er påtruffet under borearbejdet, skal der som udgangspunkt udføres 1 prøvetagningsboring pr. 500 m 2 af det ubebyggede areal, dog minimum 3 stk. pr. ejendom. Boringerne placeres jævnt fordelt over arealet med forventet eller erkendt fyldjord. Mægtigheden af fyldlaget bør bestemmes og karakteriseres. 7 Vandprøver Fra filtersatte boringer udtages vandprøver til kemisk analyse. Vandprøverne udtages og håndteres i henhold til retningslinjerne beskrevet i vejledninger fra Miljøstyrelsen 4 og tjeklister fra Videncenter for Jordforurening 5. Dette indebærer bl.a., at boringerne forpumpes inden prøvetagningen og at prøvetagningen først sker efter 24 timer. Prøvetagningen bør dokumenteres med et feltskema der beskriver, hvor meget der er forpumpet, flow og eventuelle feltmålinger af vandet (ph, iltindhold, ledningsevne og temperatur). Desuden skal det beskrives, om vandprøven er udtaget med engangsvandhenter, whalepumpe, MP1 pumpe eller lignende. Analyselaboratoriets specifikke anvisninger vedr. prøvetagning, emballering m.v. skal følges. De kemiske analyser af vandprøverne gennemføres i henhold til det analyseprogram, som er opstillet for undersøgelsen. Analyseprogrammet justeres, hvis der i forbindelse med feltarbejdet gøres observationer, som begrunder dette (f.eks. olielugt, hvor der ikke var forventet olieforurening). 4 Oprydning på forurenede lokaliteter. Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 6/1998 og 7/ Checklister ved undersøgelser. Videncenter for Jordforurening, Teknik & Administration, nr. 1/

18 8 Poreluft 8.1 Formål Poreluftmålinger udføres med et eller flere formål, f.eks.: at lokalisere eventuelle kildeområder med flygtige forureningskomponenter (komponenter som kan afdampe fra jord og grundvand, og som kan spredes via poreluften i jorden) at afgrænse forureninger med flygtige komponenter at danne grundlag for indeklimarisikovurderinger 8.2 Antal og placering Antallet og placeringer af poreluftprøver skal afpasses den konkrete undersøgelses formål og kendskabet til historik på lokaliteten. Regionen har følgende generelle retningslinjer ved hhv. undersøgelse af kilder og arealdækkende screeningsundersøgelser: Undersøgelse af potentielle kilder: Alle potentielle kilder og kildeområder skal undersøges, også områder med eventuelt diffust spild. Poreluftmålingerne skal placeres tættest muligt på kilderne. Kilder kan f.eks. være tanke, renserimaskiner, affedtningsbassiner, oplagspladser, affaldspladser, ventilationsafkast, regnvands- og spildevandskloakker, brønde, afløb etc. Èn poreluftmåling kan være tilstrækkelig til at påvise en forurening, men der skal altid udføres flere målinger for at kunne udelukke forurening. Hertil skal der som udgangspunkt udføres 3-5 poreluftmålinger ved hver af de potentielle kilder. De 3-5 poreluftmålinger skal placeres indenfor et areal af m². Der er ofte store koncentrationsforskelle i poreluften indenfor ganske få meter. Der kan være behov for yderligere poreluftmålinger til afgrænsning af konstateret forurening. Det kan være relevant at gentage poreluftmålinger én eller flere gange til afklaring af tidsmæssige variationer. For hver målerunde, skal der udtages en referencemåling af udeluften, til bestemmelse af baggrundsniveauet i udeluften på måletidspunktet. Hvis den historiske redegørelse er mangelfuld, skal poreluftmålingerne ved kilderne suppleres med en screeningsundersøgelse, som dækker områder, hvor historikken er usikker. Hvis der er grundvandsforurening, skal afdampning herfra også undersøges ved en række poreluftsmålinger. 18

19 Screeningsundersøgelser: Ved screeningsundersøgelser udføres der typisk et større antal poreluftpunkter fordelt i et net i relevante områder på lokaliteten. Tætheden af målepunkterne skal afpasses undersøgelsens formål. Indledende screeninger, der har til formål at give et overordnet billede af mulig forurening inden for et større område, skal som udgangspunkt udføres med en indbyrdes afstand mellem poreluftmålingerne på maksimum 10 m, f.eks. i et net af 10m x10m. Der skal være mindst 10 poreluftmålinger. Ved mere detaljerede screeningsundersøgelser skal afstanden mellem poreluftpunkterne reduceres. Dette gælder bl.a. indenfor byggefelter, hvor der generelt skal udføres minimum én måling pr. 50 m², svarende til én måling pr. 7m x 7m. Screeningsundersøgelser skal også omfatte poreluftmålinger ved alle potentielle kilder, såfremt dette ikke allerede er udført. Der kan være behov for yderligere poreluftmålinger til nærmere lokalisering af kildeområdet og til afgrænsning af poreluftforureningen. Hvis screeningundersøgelser udføres med feltanalyser, skal feltanalyserne suppleres med et relevant antal akkrediterede analyser til verificering af de målte koncentrationsniveauer. Der skal udføres 1 akkrediteret analyse pr. 5 feltanalyser. Der skal minimum være 3 akkrediterede analyser. Der skal altid udføres en referencemåling af udeluften. 8.3 Byggetekniske oplysninger I forbindelse med poreluftsmålinger under bygninger skal der foretages en byggeteknisk gennemgang med det formål at identificere forhold, som kan have betydning for indtrængning af forureningskomponenter og som også har betydning for risikovurderingen. Relevante forhold er bl.a. gulvets opbygning og tilstand, herunder om der er kapillarbrydende lag, om fundamentet er sektionsopdelt, tykkelse af betongulvet, tilstedeværelse af revner (antal, størrelser og placeringer), rørgennemføringer, trappeadgang til overliggende etager etc. Oplysningerne har betydning for planlægning af undersøgelsen og optimering af placeringen af målepunkter, og har desuden betydning ved vurdering af undersøgelsesresultaterne og risikovurderingen. 19

20 8.4 Meteorologiske forhold og tidslige variationer Variationer i meteorologiske forhold som stigende og faldende atmosfæretryk, nedbør, temperatur og vind påvirker gastransporten i jorden og medfører variationer i poreluftkoncentrationerne. De meteorologiske forhold i dagene/ugerne op til målingerne og på måledagen skal registreres og medtages i undersøgelsesrapporten og vurderingerne. Dataene indhentes dels via DMI og dels ved registrering af vejrforholdene på lokaliteten på måletidspunktet. De meteorologiske forhold påvirker særligt poreluftkoncentrationer i nærzonen langs indersiden og ydersiden af bygningsfundamenter (influenszonen). Poreluftsmålinger udtaget i influenszonen er derfor behæftet med større usikkerhed end målinger placeret væk fra influenszonen. Der skal tages højde for dette i planlægningen af poreluftundersøgelsen og ved vurdering af resultaterne. Tilsvarende er poreluftkoncentrationer nær revner følsomme for variationer i atmosfæretryk. 8.5 Rumlige variationer De målte koncentrationer i poreluftsmålinger vil bl.a. afhænge af dybden og afstanden til kilden og forureningen, beliggenhed under bygninger/belægninger eller i ubefæstede områder, de geologiske forhold, vandindhold, variationer i grundvandsstand etc. Poreluftsmålingernes antal, placering, indbyrdes afstand og dybde skal tilpasses disse forhold. 8.6 Poreluftmålinger til indeklimavurderinger For at få retvisende poreluftmålinger til vurdering af indeklimarisiko, er det vigtigt at poreluftmålingerne er udtaget de rigtige steder. Det vil som udgangspunkt sige under bygningen, som der skal udføres risikovurdering for. Endvidere skal den maksimale forureningsstyrke være fastlagt og poreluftforureningen skal være afgrænset. 8.7 Målemetode Akkrediterede målinger Poreluftmålinger udføres typisk ved hjælp af sonder/poreluftsspyd, der rammes ned i jorden til den valgte prøvedybde. Herfra suges der via tilkoblede pumper poreluft op gennem sonden og luften føres gennem et kulrør, eller et lignende opsamlingsmedie, som binder forureningskomponenterne. Kulrøret sendes derefter til kemisk analyse ved akkrediteret metode på et laboratorium. 20

21 Detektionsgrænserne er bl.a. afhængig af flowet og den opsamlede luftmængde. Såvel flowet som luftmængden skal tilpasses de aktuelle forureningskomponenter og typen af opsamlingsrør. Laboratoriernes vejledninger og anvisninger skal følges. Feltanalyser Hvis poreluftsmålingerne udføres som feltanalyser, skal disse suppleres med et relevant antal akkrediterede analyser til verificering af de målte koncentrationsniveauer. Som udgangspunkt skal der udføres 1 akkrediteret analyse pr. 5 feltanalyser. Der skal altid foreligge minimum 3 akkrediterede analyser. Det skal bemærkes, at feltanalyser generelt har højere detektionsgrænser end akkrediterede analyser. Registrering af diverse parametre under udtagning af poreluftsmålinger Der skal under udtagningen af poreluftsmålinger altid registreres anvendt flow, opsamlingstid samt opsamlet luftmængde. Desuden skal der altid registreres modtryk og evt. ilt og CO2, idet disse parametre anvendes til at vurdere kvaliteten af poreluftmålingen, herunder om der evt. er utætheder langs poreluftsonden/spydet og om der suges falsk luft ind ved målingen. De registrerede parametre skal fremgå af undersøgelsesrapporten. 9 Indeklima 9.1 Formål Hvis poreluftsmålingerne viser forureningsindhold på et niveau, der erfaringsmæssigt eller ud fra risikoberegninger indikerer, at der er risiko for en indeklimapåvirkning, udføres der indeklimamålinger. Indeklimamålinger kan bl.a. være relevante, når der skal tages stilling til: at be- eller afkræfte om den beregnede påvirkning fra poreluftforureningen er reel at fastlægge påvirkningsniveauet i indeklimaet og hvor stor en del af bygningen, der er påvirket 21

22 9.2 Antal og placering Antallet og placering af indeklimamålinger skal tilpasses den enkelte sag. Der er følgende generelle retningslinier: Der skal foretages indeklimamålinger i hele bygningsarealet, som kan være påvirket. Der skal som minimum altid udføres 3 indeklimamålinger pr. etage, men oftest skal der udføres flere målinger for at opnå en sikker dækning. Der skal udføres målinger på flere etager, hvis der er risiko for spredning op gennem etageadskillelser, via trappegange, rørføringer eller lignende. Man skal være opmærksom på at spredningen op gennem bygninger kan være uensartet, og at de højeste indhold ikke altid ses på nederste etage. For hver målerunde skal der udføres en samtidig referencemåling på udeluften til vurdering af baggrundsniveauet. Det kan være relevant at gentage målinger én eller flere gange til afklaring af tidsmæssige variationer. Det er en fordel, at have samtidige målesæt bestående af poreluftprøver og indeklimamålinger, når påvirkningen i bygningen skal sammenholdes med forureningsniveauet under bygningen. Hvis denne strategi vælges, skal indeklimarørene hænges op først og når disse tages ned udføres poreluftsmålingerne. Derved sikres, at indeklimamålingerne ikke påvirkes ved gennemboring af gulve, når der udføres poreluftsmålinger. 9.3 Meteorologiske forhold og tidslige variationer Variationer i meteorologiske forhold som stigende og faldende atmosfæretryk, temperatur, vind, fyringssæson og varierende grad af udluftning hen over året kan medføre betydelige tidslige variationer i indeklimakoncentrationerne. De meteorologiske forhold skal i ugen op til målingerne og på måledagen registreres og medtages i rapporten og vurderingerne. Dataene indhentes dels via DMI og dels ved registrering af vejrforholdene på lokaliteten på måletidspunktet. Desuden skal ventilationsforhold registreres (døre, vinduer, ventilationsanlæg, emhætte etc.). 9.4 Andre forhold Der kan være en række interne kilder i bygningen, som også kan påvirke indeluften og dermed indeklimamålingerne. I forbindelse med gennemførelsen af indeklimamålinger skal der derfor foretages en gennemgang af de relevante dele af bygningen. Det skal bl.a. noteres hvor og hvilke kemikalier der opbevares, om der for nylig er malet, oliebehandlet møbler, anskaffet nye møbler eller lignende. Ligeledes skal man være opmærksom på, om der er nyrenset tøj, brændeovn, oliefyr og om der ryges. Det bør så vidt muligt undgås, at der males, anvendes kemikalier i bygningen, anvendes brændeovn og ryges i måleperioden. 22

23 9.5 Målemetode Indeklimamålingerne udføres som passive langtidsopsamlinger på f.eks. ORSA-rør eller ATD-rør. Rørene skal analyseres ved akkrediteret metode. Detektionsgrænserne skal være 1/10 af afdampningskriterierne (se afsnit 10.8) Rørene må ikke hænge lige ved vinduer, døre eller anden ventilation, i direkte sol eller under varmekilder (f.eks. lamper eller radiator), idet målingerne derved påvirkes og ikke bliver retvisende. Ved udførelse af indeklimamålingerne skal laboratoriernes vejledninger for brug og opsætning følges. Vær opmærksom på detektionsgrænser og at der for nogle stoffer, kan være behov for en anden målemetode. 10 Analyseprogram Der skal udarbejdes et analyseprogram, der er tilpasset den enkelte undersøgelse. Analyseprogrammet udarbejdes som en del af undersøgelsesoplægget og skal angive hvilke forureningsstoffer og hvilke prøvetyper, der planlægges analyseret for ved undersøgelsen Forureningsstoffer Analyseprogrammet skal udarbejdes ud fra hvilke stoffer, der kan have været anvendt og medført en forureningspåvirkning på lokaliteten. Analyseprogrammet skal udarbejdes ud fra den historiske redegørelse, branchekendskab og almen viden eller forhåndsviden om forurening på lokaliteten, f.eks. fra tidligere undersøgelser på lokaliteten. Analyseprogrammet skal endvidere tilpasses formålet med undersøgelsen, herunder om alle potentielle forureningskilder og forureningskomponenter skal belyses eller om undersøgelsen er begrænset til udvalgte forureningskilder og forureningsstoffer Analyseprogram for chlorerede stoffer På lokaliteter, som kan være forurenede med chlorerede opløsningsmidler, skal analyseprogrammet som minimum omfatte parametrene i tabel 3. 23

24 Tabel 3. Analyseprogram for chlorerede opløsningsmidler Jordprøver Vandprøver Poreluftprøver Tetrachlorethylen (PCE) Trichlorethylen (TCE) Trichlorethan (1,1,1-TCA) Trichlormethan Tetrachlormethan Tetrachlorethylen (PCE) Trichlorethylen (TCE) Trichlorethan (1,1,1-TCA) Trichlormethan Tetrachlormethan Tetrachlorethylen (PCE) Trichlorethylen (TCE) Trichlorethan (1,1,1-TCA) Trichlormethan Tetrachlormethan Behovet for analyse af nedbrydningsprodukter i jordprøver vurderes for den enkelte sag og medtages hvis der forventes væsentlige indhold Vinylklorid (VC) trans-1,2-dichlorethylen (t-1,2-dce) cis-1,2-dichlorethylen (c-1,2-dce) 1,1-Dichlorethylen (1,1-DCE) 1,1-Dichlorethan (1,1-DCA) 1,2-Dichlorethan (1,2-DCA) Chlorethan (CA) Vinylklorid (VC) trans-1,2-dichlorethylen (t-1,2-dce) cis-1,2-dichlorethylen (c-1,2-dce) 1,1-Dichlorethylen (1,1-DCE) 1,1-Dichlorethan (1,1-DCA) 1,2-Dichlorethan (1,2-DCA) Chlorethan (CA) 10.3 Analyseprogram for BTEX og kulbrinter På lokaliteter som kan være forurenede med kulbrinter fra olie, benzin m.v., skal analyseprogrammet som minimum omfatte parametrene i tabel 4. Analyselaboratoriet bør endvidere karakterisere prøvernes kulbrinteindhold (kvalitativ bedømmelse af produkttype, nedbrydningsgrad m.v.). Tabel 4. Analyseprogram for kulbrinter Jordprøver Vandprøver Poreluftprøver BTEX* Total kulbrinter Sum af flg. fraktioner: C6-C10 kulbrinter BTEX* Total kulbrinter Naphtalen BTEX* C9-C10 aromater Total kulbrinter Naphtalen >C10-C15 kulbrinter >C15-C20 kulbrinter >C20-C35 kulbrinter *: benzen, toluen, ethylbenzen og xylener 24

25 10.4 Analyseprogram for vandblandbare (polære) stoffer På lokaliteter, som kan være forurenede med vandblandbare (polære) opløsningsmidler bør analyseprogrammet som minimum omfatte parametrene i tabel 5. Tabel 5. Analyseprogram for vandblandbare (polære) opløsningsmidler Jordprøver Vandprøver Poreluftprøver Behovet vurderes for den enkelte sag Methanol Ethanol Acetone 2-propanol tert-butylmethylether methylethylketon methyltert-butylether (MTBE) isobutanol n-butanol Behovet vurderes for den enkelte sag Det er endvidere relevant at analysere for andre vandblandbare opløsningsmidler, hvis der er mistanke eller viden om, at disse har været anvendt Analyseprogram for andre forureningstyper På lokaliteter, som kan være forurenet med andre forureningstyper, tilpasses analyseprogrammet til den potentielle forurening. Der kan eksempelvis være tale om tjæreforurening (PAH), phenoler, pesticider og tungmetalforurening. Det er endvidere relevant at analysere for en række freonstoffer, hvis der er mistanke eller viden om, at der har været anvendt freon på lokaliteten. Det kan f.eks. være freonforbindelser som Freon-11, Freon-12 og nedbrydningskomponenter heraf som f.eks. Freon Analyseprogram for fyldjord og overfladejord Analyseprogrammet for fyldjord og blandprøver af overfladejord skal som udgangspunkt omfatte parametrene angivet i tabel 6. Analyselaboratoriet bør endvidere karakterisere prøvernes kulbrinteindhold (kvalitativ bedømmelse af produkttype, nedbrydningsgrad m.v.) Hvis der er oplysninger og/eller observationer, som indikerer, at fyldjorden og/eller overfladejorden kan være forurenet med andre typer forurening, skal analyseprogrammet udvides under hensyntagen hertil. 25

26 Tabel 6. Analyseprogram for fyldjord og blandprøver af overfladejord. Olie- og benzinstoffer: Syv PAH er: Seks tungmetaller: BTEX* Total kulbrinter Sum af flg. fraktioner: C6-C10 kulbrinter, >C10-C15 kulbrinter >C15-C20 kulbrinter >C20-C35 kulbrinter *: benzen, toluen, ethylbenzen og xylener Fluoranthen Benz(b+j)fluoranthen Benz(k)fluoranthen Benz(a)pyren Indeno(1,2,3-cd)pyren Dibenz(a,h)anthracen Sum af de syv PAH er 10.7 Analysemetoder Alle analyser skal som udgangspunkt være akkrediterede. Pb, Ni, Zn, Cr, Cd og Cu Analyselaboratoriets rapport med analyseresultaterne, angivelse af den anvendte analysemetode m.v. vedlægges som bilag til rapporten over forureningsundersøgelsen Detektionsgrænser Detektionsgrænserne skal som udgangspunkt være maksimalt 1/10 af kvalitetskriterierne for de pågældende stoffer 6. For enkelte stoffer kan regionen acceptere detektionsgrænser, der er større end 1/10 af kvalitetskriterierne. Disse stoffer samt regionens krav til detektionsgrænse er angivet i tabel 7. Tabel 7. Stoffer hvor regionen accepterer forhøjede detektionsgrænser og krav til detektionsgrænse herfor Parameter Medie Krav til Kvalitetskriterium Enhed detektionsgrænse C6 C10 kulbrinter 1 25 >C10 C15 kulbrinter 5 40 >C15 C20 kulbrinter Jord 5 55 >C20 C35 kulbrinter Total kulbrinter Benzen Vand 0,2 1 Naphthalen 0,2 1 Total kulbrinter 5,0 9 Vandblandbare opløsningsmidler 5,0 10* (undtagen methanol) Vinylklorid Poreluft 3 0,04 1,2-Dichlorethan 3 0,1 1,1-Dichlorethen 3 10 Benzen 0,1 0,13 Total kulbrinter mg/kg TS µg/l µg/m 3 * Ikke fastsat for alle vandblandbare opløsningsmidler 6 Liste over kvalitetskriterier i relation til forurenet jord og kvalitetskriterier for drikkevand, seneste opdatering ses på 26

27 11 Risikovurdering 11.1 Risikovurdering På baggrund af resultatet af forureningsundersøgelsen skal der typisk i 8 sager udarbejdes en risikovurdering i forhold til medierne jord, vand og luft. Følgende skal som minimum være belyst: Kildestyrke Nedsivning af forurening til de enkelte grundvandsmagasiner under lokaliteten Risiko for grundvandsressourcen Risiko for vandforsyning i området Nuværende og fremtidig arealanvendelse, herunder vurdering af risiko for kontakt, indeklima og udeluft Forurening af recipient Kontaktrisiko Risikovurderingen skal tage afsæt i Miljøstyrelsens vejledninger nr. 6 og 7, Der skal tages udgangspunkt i en JAGG-beregning, medmindre specielle forhold taler for, at denne model ikke kan anvendes, eller der foreligger en anden bedre model. Ved valg af alle parametre til risikovurderingen skal der gives en beskrivelse og en begrundelse for de enkelte valg. Ligeledes skal der udføres en vurdering af usikkerheden, som er forbundet med de enkelte parametre og resultaternes følsomhed overfor disse usikkerheder. Dette gælder både hvad angår valg af kritisk stof samt parametre som hydraulisk ledningsevne, porøsitet m.m. Beregningsbilag skal vedlægges i rapporten Risikovurdering i forhold til 8 tilladelse Hvis forureningsundersøgelsen indgår som en del af 8 ansøgningen, skal undersøgelsen og risikovurderingerne danne baggrund for kommunens behandling af sagen samt for regionen som høringspart. Kommunen og regionen skal kunne vurdere om bygge og anlægsarbejde vil umuliggøre eller væsentligt fordyre en senere offentlig indsats og sikre, at den ændrede arealanvendelse ikke betyder en sundhedsrisiko for mennesker og miljø 8,9. Såfremt byggeriet eller den ændrede arealanvendelse vil umuliggøre eller væsentligt fordyre en senere offentlig indsats, skal der redegøres for forureningsfjernelse eller forureningsafskærende tiltag. 7 Oprydning på forurenede lokaliteter. Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 6/1998 og 7/ Lovbekendtgørelse nr af 4. december Håndbog i jordforureningslovens 8, nr. 2/2006, Amternes Videnscenter for jordforurening 27

28 12 Rapportering Ved afslutning af en forureningsundersøgelse skal der udarbejdes en rapport, der skal indeholde en beskrivelse af de udførte undersøgelsesaktiviteter, indhentede data samt en vurdering af samtlige resultater dokumenteret med relevante bilag og figurer. Rapporten skal som minimum indeholde: Indledning med beskrivelse af formålet med undersøgelsen, adresse, matrikel nummer, ejerlav, kommune. Opsummering af resultaterne af historiske redegørelser og eventuelt tidligere gennemførte undersøgelser. Forureningskilder indtegnes på et oversigtskort. Oversigtskort (situationsplan) med placering af bygninger, kloaker, nummererede boringer og/eller andre prøvetagningssteder, forureningskilder m.v. Situationsplanen skal være målfast. Der skal være angivelse af størrelsesforhold, nord-pil og grundvandets strømningsretning. Beskrivelse af de geologiske og hydrogeologiske forhold på og omkring lokaliteten, herunder angivelse af indvindingsinteresser og indvindingsopland. Beskrivelse af forureningen på baggrund af undersøgelsens resultater og resultaterne af eventuelt tidligere gennemførte undersøgelser. Forureningsudbredelsen kan illustreres på fladekort og eventuelt suppleres med geologiske snit. Risikovurdering udført i henhold til Miljøstyrelsens vejledninger. Se afsnit 11. Oversigtstabel med alle analyseresultater, PID, dybder og boringsnumre, uanset om der er fundet forurening eller ej. Bilag med boreprofiler. Bilag med analyserapporter fra laboratoriet Bilag med feltdataskemaer vedrørende prøvetagning af vand herunder eventuelle pejledata og nivelleringsdata Bilag med feltskemaer for poreluftsprøvetagning herunder meteorologiske data og eventuel byggeteknisk gennemgang Bilag med feltskemaer for indeklimamålinger herunder meteorologiske data og eventuel gennemgang af lokalerne Bilag med risikovurderingsberegninger Regionen foretrækker, at analyseresultaterne rapporteres i enhederne: Jordprøver: mg/kg TS Vandprøver: Poreluftprøver: µg/l µg/m³ Ved meget høje koncentrationsniveauer kan det være hensigtsmæssigt at angive analyseresultaterne for vandprøver som mg/l og for poreluft som mg/m³. Rapporten skal fremsendes elektronisk til Region Hovedstaden på 28

NOTAT VEDR. ORIENTERENDE PORELUFTUNDERSØGELSE

NOTAT VEDR. ORIENTERENDE PORELUFTUNDERSØGELSE NOTAT VEDR. ORIENTERENDE PORELUFTUNDERSØGELSE Paradisvejen 2, Virklund, 8600 Silkeborg Rekvirent: Silkeborg Kommune Dato: 29. marts 2016 DMR-sagsnr.: 2016-0269 Dansk Miljørådgivning A/S Din rådgiver gør

Læs mere

Undersøgelser inden 8 tilladelsen bliver meddelt

Undersøgelser inden 8 tilladelsen bliver meddelt Undersøgelser inden 8 tilladelsen bliver meddelt 8, undersøgelser og indeklima Hvorfor er det vigtigt med grundige undersøgelser inden 8 tilladelser til nybyggeri for at kunne sikre indeklimaet: Afklare

Læs mere

RETNINGSLINJER FOR PRØVETAGNING VED AFHÆNDELSE AF VEJAREALER

RETNINGSLINJER FOR PRØVETAGNING VED AFHÆNDELSE AF VEJAREALER RETNINGSLINJER FOR PRØVETAGNING VED AFHÆNDELSE AF VEJAREALER R7 Ved nedlæggelse af et vejareal vil alle vejmaterialer over råjordsplanum oftest skulle fjernes, både asfaltbelægning, vejkasse og rabatjord.

Læs mere

Miljøteknisk rapport. Sag: J14.0898M2 Bakkegårdsvej 8, Vivild, Allingåbro. Risikovurdering af indeklima og udeluft. Horsens, den 5.

Miljøteknisk rapport. Sag: J14.0898M2 Bakkegårdsvej 8, Vivild, Allingåbro. Risikovurdering af indeklima og udeluft. Horsens, den 5. Miljøteknisk rapport Sag: J14.0898M2 Bakkegårdsvej 8, Vivild, Allingåbro Risikovurdering af indeklima og udeluft Horsens, den 5. marts 2015 Rekvirent: DRIAS Ølholm Bygade 57 7160 Tørring Att. Lars Lomholt

Læs mere

Vejledning for poreluft- og indeklimamålinger

Vejledning for poreluft- og indeklimamålinger Vejledning for poreluft- og indeklimamålinger Retningslinjer og krav til planlægning og gennemførelse Indhold 1.1 Indmåling... 1 1.2 Meteorologiske forhold... 2 1.3 Byggeteknisk gennemgang... 2 1.4 Feltblindprøve...

Læs mere

Hvor meget skal vi undersøge? Mål og rammer for vores undersøgelser. Forbedringsprocesser

Hvor meget skal vi undersøge? Mål og rammer for vores undersøgelser. Forbedringsprocesser Hvor meget skal vi undersøge? Mål og rammer for vores undersøgelser Forbedringsprocesser Fagleder Carsten Bagge Jensen, Koncern Miljø, Region Hovedstaden Oplæg til ATV-MØDE 20. MAJ 2009 Disposition Omfanget

Læs mere

Miljøteknisk rapport. Sag: J14.0898M1 Bakkegårdsvej 8, Allingåbro. Miljøundersøgelse. Horsens, den 16. december 2014

Miljøteknisk rapport. Sag: J14.0898M1 Bakkegårdsvej 8, Allingåbro. Miljøundersøgelse. Horsens, den 16. december 2014 Miljøteknisk rapport Sag: J14.0898M1 Bakkegårdsvej 8, Allingåbro Miljøundersøgelse Horsens, den 16. december 2014 Rekvirent: Norddjurs Kommune Att. Søren Taastrup-Leth sptl@norddjurs.dk FRANCK GEOTEKNIK

Læs mere

Notat. Christianiaområdet PORELUFT- OG INDEKLIMAMÅLINGER VED NISSEHUSET. 15. maj 2008

Notat. Christianiaområdet PORELUFT- OG INDEKLIMAMÅLINGER VED NISSEHUSET. 15. maj 2008 Notat NIRAS A/S Sortemosevej 2 DK-3450 Allerød Christianiaområdet PORELUFT- OG INDEKLIMAMÅLINGER VED NISSEHUSET Telefon 4810 4200 Fax 4810 4300 E-mail niras@niras.dk CVR-nr. 37295728 Tilsluttet F.R.I 15.

Læs mere

ÅRLIG MONITERING AF FORURENINGS- NIVEAUER I PORELUFT OG INDEKLIMA MARTS 2012

ÅRLIG MONITERING AF FORURENINGS- NIVEAUER I PORELUFT OG INDEKLIMA MARTS 2012 Adresse: Matr. nr.: Lyneborggade 21-33, 2300 København S (tidligere benævnt Holmbladsgade 70, udstykningsområde 3) 633 Sundbyøster, København DGE-sag: Udarbejdet af: S-0704174/6 Rasmus Nellemann Nielsen,

Læs mere

Supplerende miljøundersøgelse, nord for klubhuset, Hekla Boldklub, Artillerivej 181, København S

Supplerende miljøundersøgelse, nord for klubhuset, Hekla Boldklub, Artillerivej 181, København S Sag nr.: 113026/HB Dato: 12. august 2013 NOTAT Supplerende miljøundersøgelse, nord for klubhuset, Hekla Boldklub, Artillerivej 181, København S 1. Indledning I forbindelse med mulig udlægning af kunstgræsbaner

Læs mere

Region Sjælland. Tujavej 11 i Køge FORURENINGSUNDERSØGELSE

Region Sjælland. Tujavej 11 i Køge FORURENINGSUNDERSØGELSE Region Sjælland Tujavej 11 i Køge FORURENINGSUNDERSØGELSE Region Sjælland Tujavej 11 i Køge FORURENINGSUNDERSØGELSE Rekvirent Rådgiver Region Sjælland Orbicon A/S Ringstedvej 20 4000 Roskilde Projektnummer

Læs mere

Notat vedrørende forureningsundersøgelse på Kløvkærvej 8, 6000 Kolding.

Notat vedrørende forureningsundersøgelse på Kløvkærvej 8, 6000 Kolding. Kløvkærvej 8, Kolding Side 1 Notat vedrørende forureningsundersøgelse på Kløvkærvej 8, 6000 Kolding. Indledning Kolding Kommune har anmodet Dansk Miljørådgivning A/S om at udføre en forureningsundersøgelse

Læs mere

ÅRLIG MONITERING AF FORURENINGSNIVEAUER I PORELUFT OG GRUNDVAND MARTS 2009. Andelsforeningen Sadolinparken Oldenborggade 2-4 og Lyneborggade 13-19

ÅRLIG MONITERING AF FORURENINGSNIVEAUER I PORELUFT OG GRUNDVAND MARTS 2009. Andelsforeningen Sadolinparken Oldenborggade 2-4 og Lyneborggade 13-19 ÅRLIG MONITERING AF FORURENINGSNIVEAUER I PORELUFT OG GRUNDVAND MARTS 2009 Andelsforeningen Sadolinparken Oldenborggade 2-4 og Lyneborggade 13-19 Holmbladsgade 70, matr. nr. 633 Sundbyøster, København

Læs mere

Beboelsesbygninger for evt. kommende Almen Boligorganisation

Beboelsesbygninger for evt. kommende Almen Boligorganisation Notat NIRAS A/S Sortemosevej 2 DK-3450 Allerød Christianiaområdet SUPPLERENDE PORELUFT- OG INDEKLIMAMÅLINGER Telefon 4810 4200 Fax 4810 4300 E-mail niras@niras.dk CVR-nr. 37295728 Tilsluttet F.R.I Beboelsesbygninger

Læs mere

Indeklimapåvirkning fra forurenede grunde

Indeklimapåvirkning fra forurenede grunde Indeklimapåvirkning fra forurenede grunde Modelberegninger og indeklimamålinger Teknik og Administration Nr. 1 2002 Indholdsfortegnelse 1. Forord...3 2. Indledning...5 3. Sammenfatning...7 4. Udførelse

Læs mere

din grund for jordforurening

din grund for jordforurening mne Dato Evt. afdeling Afsendervirksomhed Region Hovedstaden Center for Regional Udvikling Overskrift evt. 2. linje 3. linje Region Hovedstaden undersøger Husk - Indsæt korrekt afsendermærke din grund

Læs mere

2 Udførte undersøgelser og afværger

2 Udførte undersøgelser og afværger MEMO TITEL DATO 30. august 2016 TIL KOPI FRA PROJEKTNR ScandiaParken - Beskrivelse af miljøforhold Constructa A/S, Lars Hansen Profilsystemer A/S, Steen Jørgensen COWI, Anders Pørksen A065369 ADRESSE COWI

Læs mere

Indeklimasager strategier og gode råd til undersøgelserne

Indeklimasager strategier og gode råd til undersøgelserne Indeklimasager strategier og gode råd til undersøgelserne Teknik og Administration Nr. 3 2010 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Forord og læsevejledning... 5 2. Variationer ved poreluft- og indeklimamålinger...

Læs mere

OKTOBER 2012 REGION SYDDANMARK KÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3 OG 4

OKTOBER 2012 REGION SYDDANMARK KÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3 OG 4 OKTOBER 2012 REGION SYDDANMARK KÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3 OG 4 OKTOBER 2012 REGION SYDDANMARK KÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3 OG 4 PROJEKTNR. A031981 DOKUMENTNR. VERSION 0 UDGIVELSESDATO

Læs mere

Dynamiske undersøgelser

Dynamiske undersøgelser Dynamiske undersøgelser Erfaringer og udfordringer ved dynamiske undersøgelser med udgangspunkt i undersøgelserne i Holstebro, herunder kort gennemgang af principperne ved metoden og hvor den er mest anvendelig

Læs mere

Håndbog i jordforureningslovens 8

Håndbog i jordforureningslovens 8 Håndbog i jordforureningslovens 8 Teknik og Administration Nr. 2 2006 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 1 1.1 Formål... 2 1.2 Læsevejledning... 2 2. Lovgrundlaget i oversigt... 5 3. 8-proceduren fra

Læs mere

Miljøstyrelsens afgørelse af klage over Struer Kommunes påbud om undersøgelser efter jordforurening på ejendommen beliggende [ ], 7600 Struer

Miljøstyrelsens afgørelse af klage over Struer Kommunes påbud om undersøgelser efter jordforurening på ejendommen beliggende [ ], 7600 Struer [ ] Att. [A] Jord & Affald J.nr. 335/04-0043 Ref. ULU/PBR Den 24. april 2006 Miljøstyrelsens afgørelse af klage over Struer Kommunes påbud om undersøgelser efter jordforurening på ejendommen beliggende

Læs mere

Min grund skal undersøges

Min grund skal undersøges Information og vejledning til grundejere Min grund skal undersøges Hvad skal der ske? www.regionsyddanmark.dk/jordforurening Formål med undersøgelsen Region Syddanmark vil nu undersøge din grund for at

Læs mere

FORURENINGSUNDERSØGELSE, JORD

FORURENINGSUNDERSØGELSE, JORD FORURENINGSUNDERSØGELSE, JORD Ryttermarksvej 1, 6000 Kolding Rekvirent: Kolding Kommune Dato: 15. marts 2013 DMR-sagsnr.: 2013-0126 Din rådgiver gør en forskel Industrivej 10A, 8680 Ry Tlf. 86 95 06 55

Læs mere

ROSKILDE KOMMUNE SUPPLERENDE FORURENINGSUNDERSØGELSE PÅ MUSICON. Rekvirent. Roskilde Kommune att. Gunilla Stine Rasmussen Køgevej 80 4000 Roskilde

ROSKILDE KOMMUNE SUPPLERENDE FORURENINGSUNDERSØGELSE PÅ MUSICON. Rekvirent. Roskilde Kommune att. Gunilla Stine Rasmussen Køgevej 80 4000 Roskilde ROSKILDE KOMMUNE SUPPLERENDE FORURENINGSUNDERSØGELSE PÅ MUSICON Rekvirent Roskilde Kommune att. Gunilla Stine Rasmussen Køgevej 80 4000 Roskilde Rådgiver Orbicon A/S Ringstedvej 20 4000 Roskilde Projekt

Læs mere

Collstrop Horsens 1890-1978. 1 www.regionmidtjylland.dk

Collstrop Horsens 1890-1978. 1 www.regionmidtjylland.dk Collstrop Horsens 1890-1978 1 1 www.regionmidtjylland.dk Collstrop træimprægnering Driftsperiode 1890-1978 Svelleimprægnering frem til 1970. Rüpingmetoden. Op til 400.000 sveller/år. Råd- og brandimprægnering

Læs mere

Administration af dispensationer fra jordforureningslovens 52 i Bornholms Regionskommune.

Administration af dispensationer fra jordforureningslovens 52 i Bornholms Regionskommune. Administration af dispensationer fra jordforureningslovens 52 i Bornholms Regionskommune. Baggrund. Lovgivning Lov om forurenet jord af 04/12 2009 (Jordforureningsloven) 52 fastsætter at: Tilførsel af

Læs mere

Rekvirent: Kolding Kommune, By- og Udviklingsforvaltningen, Industri Dato: 16. oktober 2012 DMR-sagsnr.: 2012-0691. Dansk Miljørådgivning A/S

Rekvirent: Kolding Kommune, By- og Udviklingsforvaltningen, Industri Dato: 16. oktober 2012 DMR-sagsnr.: 2012-0691. Dansk Miljørådgivning A/S METANGASUNDERSØGELSE Storegade 48-50, 6040 Lunderskov Rekvirent: Kolding Kommune, By- og Udviklingsforvaltningen, Industri Dato: 16. oktober 2012 DMR-sagsnr.: 2012-0691 Din rådgiver gør en forskel Vejlevej

Læs mere

Guide til indledende undersøgelse af jordforureninger, der udgør en potentiel risiko for overfladevand. Helle Overgaard, Region Hovedstaden

Guide til indledende undersøgelse af jordforureninger, der udgør en potentiel risiko for overfladevand. Helle Overgaard, Region Hovedstaden Guide til indledende undersøgelse af jordforureninger, der udgør en potentiel risiko for overfladevand Helle Overgaard, Region Hovedstaden ATV Vintermøde, 10.-11. marts 2015 Deltagere i følgegruppe Miljøstyrelsen

Læs mere

Kontrol af forurening ved fyringsolietanke på Bakken 14 og 16, 3050 Humlebæk matr. 9ø og 9ab Dageløkke By, Humlebæk. GeoMiljø Miljørådgivning ApS.

Kontrol af forurening ved fyringsolietanke på Bakken 14 og 16, 3050 Humlebæk matr. 9ø og 9ab Dageløkke By, Humlebæk. GeoMiljø Miljørådgivning ApS. Mikael Rasmussen Miljøteknisk Rapport Kontrol af forurening ved fyringsolietanke på Bakken 14 og 16, 3050 Humlebæk matr. 9ø og 9ab Dageløkke By, 4. juni 2012 Sag: 12 036 01 / CBS GeoMiljø Miljørådgivning

Læs mere

Særlige arbejdsbeskrivelser (SAB 1) for kort undersøgelsesboring (< 6 m)

Særlige arbejdsbeskrivelser (SAB 1) for kort undersøgelsesboring (< 6 m) Særlige arbejdsbeskrivelser (SAB 1) for kort undersøgelsesboring (< 6 m) 1. GENERELT Formål med boringen Dette afsnit dækker både filtersat og ikke filtersat kort undersøgelsesboring. Formålet med boringen

Læs mere

Orienterende miljøteknisk undersøgelse på matr. 40ax og 40ay Stenløse By, Stenløse. GeoMiljø Miljørådgivning ApS.

Orienterende miljøteknisk undersøgelse på matr. 40ax og 40ay Stenløse By, Stenløse. GeoMiljø Miljørådgivning ApS. Egedal Kommune Miljøteknisk Rapport Orienterende miljøteknisk undersøgelse på matr. 40ax og 40ay Stenløse By, Stenløse. 20. juli 2015 Sag: 15-034-01 / CBS GeoMiljø Miljørådgivning ApS. Gydevang 39-41,

Læs mere

FORURENINGSUNDERSØGELSE

FORURENINGSUNDERSØGELSE FORURENINGSUNDERSØGELSE Badevej og 4, 3 Helsingør Rekvirent: Domea Dato: 9. december 14 DMRsagsnr.: 14571 Dansk Miljørådgivning A/S Din rådgiver gør en forskel Industrivej 1A, 868 Ry Tlf. 86 95 6 55 Email:

Læs mere

DESIGN AF PORELUFTSUNDERSØGELSER UNDER BYGNING SOM GRUNDLAG FOR INDEKLIMAVURDERING

DESIGN AF PORELUFTSUNDERSØGELSER UNDER BYGNING SOM GRUNDLAG FOR INDEKLIMAVURDERING DESIGN AF PORELUFTSUNDERSØGELSER UNDER BYGNING SOM GRUNDLAG FOR INDEKLIMAVURDERING Miljøtekniker Christian Buck COWI A/S Civilingeniør Henriette Kerrn- Jespersen Civilingeniør Pernille Palstrøm Region

Læs mere

Klorerte løsemidler i inneklimaet. Henrik Engdal Steffensen 25. & 26. Maj 2016

Klorerte løsemidler i inneklimaet. Henrik Engdal Steffensen 25. & 26. Maj 2016 Klorerte løsemidler i inneklimaet Henrik Engdal Steffensen 25. & 26. Maj 2016 PROBLEMSTILLINGEN Transportveje, Konseptuelle modeller, Undersøkelsesmetoder Risikovurdering BYGNINGERS TRANSPORTVEJE 3 KAPILLARBRYDENDE

Læs mere

Notat. Værløse Kommune FLYVESTATION VÆRLØSE. Forureningsforhold på Flyvestation Værløse. 21. august 2006

Notat. Værløse Kommune FLYVESTATION VÆRLØSE. Forureningsforhold på Flyvestation Værløse. 21. august 2006 Notat Rådgivende ingeniører og planlæggere A/S NIRAS Sortemosevej 2 DK-450 Allerød Værløse Kommune FLYVESTATION VÆRLØSE Telefon 4810 4200 Fax 4810 400 E-mail niras@niras.dk CVR-nr. 7295728 Tilsluttet F.R.I

Læs mere

Miljønotat. - Orienterende Dam Holme 101, 3660 Stenløse

Miljønotat. - Orienterende Dam Holme 101, 3660 Stenløse Miljønotat DJ MILJØ & GEOTEKNIK P/S RÅDGIVENDE INGENIØRER F.R.I. Miljøundersøgelse - Orienterende Dam Holme, 366 Stenløse Sag nr. B24449. Baggrund: DJ Miljø & Geoteknik P/S blev af Egedal kommune anmodet

Læs mere

Hvornår r holder en reduktions- faktor påp. 100 over betongulv? - Erfaringer fra de danske regioner

Hvornår r holder en reduktions- faktor påp. 100 over betongulv? - Erfaringer fra de danske regioner Hvornår r holder en reduktions- faktor påp 100 over betongulv? - Erfaringer fra de danske regioner Per Loll, udviklingsleder, Ph.D Andreas H. Kristensen, Claus Larsen Christian Andersen, VJ 1 Lidt public

Læs mere

Supplerende kontrol af forurening ved fyringsolietank på Bakken 14, 3050 Humlebæk - matr. 9ø Dageløkke By, Humlebæk. GeoMiljø Miljørådgivning ApS.

Supplerende kontrol af forurening ved fyringsolietank på Bakken 14, 3050 Humlebæk - matr. 9ø Dageløkke By, Humlebæk. GeoMiljø Miljørådgivning ApS. Mikael Rasmussen Miljøteknisk Rapport Supplerende kontrol af forurening ved fyringsolietank på Bakken 14, 3050 Humlebæk - matr. 9ø Dageløkke By, 20. august 2012 Sag: 12-036-01 / CBS GeoMiljø Miljørådgivning

Læs mere

Datablade for kortlagte lokaliteter omfattet af Indsatsplan Ristrup

Datablade for kortlagte lokaliteter omfattet af Indsatsplan Ristrup Forslag til Indsatsplan Kasted e for kortlagte lokaliteter omfattet af Indsatsplan Ristrup 713-0111 713-0131 713-0202 711-245-V1 751-1121 751-720 MARTS 2006 ÅRHUS AMT NATUR OG MILJØ Munkegyden 4, 8382

Læs mere

MILJØUNDERSØGELSE FORUD FOR 8 ANSØGNING

MILJØUNDERSØGELSE FORUD FOR 8 ANSØGNING Ny daginstitution Tranehavevej 15 2450 Kbh. SV MILJØUNDERSØGELSE FORUD FOR 8 ANSØGNING Rekvirent: Københavns Ejendomme Nyropsgade 1,5 1602 København K Møllegade 56 6400 Sønderborg Tlf. 73 42 31 31 Fax

Læs mere

Indledende miljøundersøgelser til foreløbig kategorisering af overskudsjord

Indledende miljøundersøgelser til foreløbig kategorisering af overskudsjord Notat SAG: Om- og tilbygning af St. Magleby Skole SAG NR.: 12161M VEDR.: Indledende miljøundersøgelser til foreløbig kategorisering af overskudsjord DATO: 2013.03.14 INIT.: BB Indledning I forbindelse

Læs mere

En kundes behov for analysekvalitet.

En kundes behov for analysekvalitet. En kundes behov for analysekvalitet. DANAK møde den 9. juni 2017 Abelone Christensen, Region Midt, Miljø og Lisbeth Fomsgaard Bergman, Region Sjælland GV ERFA 03112016www.regionmidtjylland.d www.regionmidtjylland.dk

Læs mere

Oplæg til orienterende forureningsundersøgelse for ændret arealanvendelse

Oplæg til orienterende forureningsundersøgelse for ændret arealanvendelse Notat Rådgivende ingeniører og planlæggere A/S NIRAS Vestre Havnepromenade 9 Postboks 119 DK-9100 Aalborg Aalborg Kommune, Borgmesterens forvaltning HOU HAVN Telefon 9630 6400 Fax 9630 6474 E-mail niras@niras.dk

Læs mere

Støjvold III Risikovurdering ved brug af lettere forurenet jord til anlæg

Støjvold III Risikovurdering ved brug af lettere forurenet jord til anlæg NOTAT Projekt Risikovurdering af lettere forurenet jord - støjvold III i Ballerup Kommune Kunde Ballerup Kommune Notat nr. Miljø-01 Dato 2014-11-25 Til Henrik Linder, Ballerup Kommune Fra Lisbeth Hanefeld

Læs mere

Grundvandsstrategi 2016

Grundvandsstrategi 2016 Regional Udvikling Miljø og Råstoffer Grundvandsstrategi 2016 Region Syddanmarks indsats til grundvandsbeskyttelse 2013-16 Maj 2013 2 Titel: Grundvandsstrategi 2016 Region Syddanmarks indsats til grundvandsbeskyttelse

Læs mere

Region Nordjylland Kontoret for Jordforurening og Råstoffer. Miljøingeniørdag, Aalborg Universitet den 23. maj 2012

Region Nordjylland Kontoret for Jordforurening og Råstoffer. Miljøingeniørdag, Aalborg Universitet den 23. maj 2012 Region Nordjylland Kontoret for Jordforurening og Råstoffer Miljøingeniørdag, Aalborg Universitet den 23. maj 2012 Region Nordjylland i tal Jordforurening og Råstoffer 10 % af befolkningen og 20 % af landets

Læs mere

Indledende forureningsundersøgelse

Indledende forureningsundersøgelse Kongelundsvej 88A-16P, 23 København S Region Hovedstaden Koncern Miljø Indledende forureningsundersøgelse Petroleumsanlæg og fyldområde Kongelundsvej 88A-16P, 23 København S Matr. nr.: 35 Sundby Overdrev

Læs mere

Roskilde. Trekroner Alle - Universitetsparken Miljøteknisk undersøgelse af den øvre halve meter overjord. Sammenfatning. Geo projekt nr.

Roskilde. Trekroner Alle - Universitetsparken Miljøteknisk undersøgelse af den øvre halve meter overjord. Sammenfatning. Geo projekt nr. Roskilde. Trekroner Alle - Universitetsparken Miljøteknisk undersøgelse af den øvre halve meter overjord Geo projekt nr. 39126 Rapport 2, 2015-12-22 Sammenfatning I forbindelse med en planlagt udstykning

Læs mere

A/S Dansk Shell Egeskovvej Fredericia. Virksomheder J.nr. MST Ref. CHSTE / ANMSO Den 22. februar 2017

A/S Dansk Shell Egeskovvej Fredericia. Virksomheder J.nr. MST Ref. CHSTE / ANMSO Den 22. februar 2017 A/S Dansk Shell Egeskovvej 265 7000 Fredericia Virksomheder J.nr. MST-1272-01985 Ref. CHSTE / ANMSO Den 22. februar 2017 Påbud om supplerende undersøgelse af jord- og grundvandsforurening ved skimmerrør

Læs mere

Tilladelsen gælder et år regnet fra i dag. Hvis projektet ikke er startet inden da, skal [grundejer] søge om tilladelse på ny.

Tilladelsen gælder et år regnet fra i dag. Hvis projektet ikke er startet inden da, skal [grundejer] søge om tilladelse på ny. Teknik- og Miljøcenter Høje-Taastrup Kommune Bygaden 2 2630 Taastrup Tlf: 43591000 www.htk.dk [Denne tilladelse eller udkast til tilladelse vedlægges et følgebrev, hvor der for udkast angives periode for

Læs mere

Lok.nr. 565-78002: Storegade 86, Holsted. Supplerende undersøgelser og vurdering af indeklimapåvirkning på Storegade 86 og omkringliggende ejendomme

Lok.nr. 565-78002: Storegade 86, Holsted. Supplerende undersøgelser og vurdering af indeklimapåvirkning på Storegade 86 og omkringliggende ejendomme Lok.nr. 56578002: Storegade 86, Holsted Supplerende undersøgelser og vurdering af indeklimapåvirkning på Storegade 86 og omkringliggende ejendomme Journalnr. 08/19121 Juli 2012 PROJEKT Supplerende undersøgelser

Læs mere

Kommunen har PLIGT til at meddele påbud til forurener

Kommunen har PLIGT til at meddele påbud til forurener Indledende teknisk vurdering af en jord-forureningssag. skal vi afslutte sagen eller forsætte med påbud? Jævnfør jordforureningsloven: Kommunen har PLIGT til at meddele påbud til forurener 21/05/2013 PRESENTATION

Læs mere

GRØNT TEMA. Fra nedbør til råvand

GRØNT TEMA. Fra nedbør til råvand GRØNT TEMA Fra nedbør til råvand Her findes temaer om grundvand, kildeplads, indsatsplanlægning (grundvandsbeskyttelse), boringer, undersøgelser og oversigt over støtteordninger, landbrugets indsats m.m.

Læs mere

Hovedgaden, Solrød. Tankstation, 40.

Hovedgaden, Solrød. Tankstation, 40. Historik: Tankstation siden 1970érne 2003 DK Benzin. Miljøsikring af alle installationer. OK overtager tankstation og drift i 2007. NIRAS udfører orienterende forureningsundersøgelse af potentielle kilder.

Læs mere

Næstved 22. oktober 2015

Næstved 22. oktober 2015 Næstved 22. oktober 2015 Miljøboringer - en trussel mod grundvandet? Claus Frydenlund, akademiingeniør Gladsaxe Kommunes miljøafdeling Hvorfor interesserer sig for miljøboringer? Kort præsentation af Boringsbekendtgørelsen

Læs mere

Kortlægning og registrering

Kortlægning og registrering Kortlægning og registrering Teknik og Administration Nr. 5 1999 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 3 2. Sammenfatning... 5 3. Krav til kortlægnings- og registreringsundersøgelser... 9 3.1 Kortlægning...

Læs mere

HYDROCARBONER I INDEKLIMA HVOR KOMMER DE FRA? DORTE HARREKILDE, RAMBØLL

HYDROCARBONER I INDEKLIMA HVOR KOMMER DE FRA? DORTE HARREKILDE, RAMBØLL HYDROCARBONER I INDEKLIMA HVOR KOMMER DE FRA? DORTE HARREKILDE, RAMBØLL DISPOSITION Udfordringen Indeklimamålinger, metoder og muligheder Resultater fra cases med GC-scan Konklusion Fremtiden? INDEKLIMAMÅLINGER

Læs mere

A/S Dansk Shell Egeskovvej Fredericia. Virksomheder J.nr. MST Ref. anjjo/anmso/jaflo Den 20. september 2016

A/S Dansk Shell Egeskovvej Fredericia. Virksomheder J.nr. MST Ref. anjjo/anmso/jaflo Den 20. september 2016 A/S Dansk Shell Egeskovvej 265 7000 Fredericia Virksomheder J.nr. MST-1272-01841 Ref. anjjo/anmso/jaflo Den 20. september 2016 Påbud om undersøgelse af jordforurening efter spild ved Havneterminalen, Fredericia

Læs mere

Miljøstyrelsens vejledning 2/2009 - administrative og tekniske aspekter

Miljøstyrelsens vejledning 2/2009 - administrative og tekniske aspekter Miljøstyrelsens vejledning 2/2009 - administrative og tekniske aspekter Lene Juul Nielsen og Ole Kiilerich, Miljøstyrelsen ATV VINTERMØDE Fagsession om villaolietanke Vingstedcentret 10. marts 2010 Baggrund

Læs mere

Fakta om V1-kortlægning

Fakta om V1-kortlægning Fakta om V1-kortlægning Hvad er kortlægning på vidensniveau 1? Kortlægning på vidensniveau 1 (V1) er en registrering af arealer, hvor der er eller har været aktiviteter, der kan have forurenet jorden.

Læs mere

Uden for fyrrummet blev der observeret to udluftningsrør i en lyskasse, samt et nærtliggende mindre delareal med retableret asfaltbelægning.

Uden for fyrrummet blev der observeret to udluftningsrør i en lyskasse, samt et nærtliggende mindre delareal med retableret asfaltbelægning. NOTAT Projekt Snejbjerg Skole. Forureningsundersøgelse ved fyringsolieanlæg Kunde Herning Kommune Notat nr. 1 Dato 20150508 Til Fra Lars Rathje Snejbjerg Skole. Skolesvinget 1, 7400 Herning Forureningsundersøgelse

Læs mere

ATV møde om boringer 6. november 2012

ATV møde om boringer 6. november 2012 ATV møde om boringer 6. november 2012 Miljøboringer - en trussel mod grundvandet? Claus Frydenlund, akademiingeniør Gladsaxe Kommunes miljøafdeling Hvorfor interesserer sig for miljøboringer? Kort præsentation

Læs mere

Erfaringsopsamling på V2-undersøgelser

Erfaringsopsamling på V2-undersøgelser Erfaringsopsamling på V2-undersøgelser Branchebeskrivelse Autoværksteder Teknik og Administration Nr. 1 2016 Erfaringsopsamling på V2-undersøgelser Branchebeskrivelse Autoværksteder Teknik og Administration

Læs mere

ATV-Vintermøde den 9. marts 2010. Jord, tal og.. kommunikation

ATV-Vintermøde den 9. marts 2010. Jord, tal og.. kommunikation ATV-Vintermøde den 9. marts 2010 Jord, tal og.. kommunikation Præsentation Titel Indledende forureningsundersøgelser i større parcelhusområde med særligt fokus på kommunikation med de berørte borger og

Læs mere

NOTAT 1 INDLEDNING... 2. 2 BESKRIVELSE AF LOKALITETEN... 2 2.1 Vandindvindingsinteresser... 2 2.2 Arealanvendelsen... 2 2.3 Forureningskilder...

NOTAT 1 INDLEDNING... 2. 2 BESKRIVELSE AF LOKALITETEN... 2 2.1 Vandindvindingsinteresser... 2 2.2 Arealanvendelsen... 2 2.3 Forureningskilder... 27.10.2014 S-1302333 John Skov NOTAT SAG : Brudsigvej, Rødding (areal for brandøvelser) EMNE : Miljøteknisk undersøgelse REKVIRENT : Vejen Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING... 2 2 BESKRIVELSE AF

Læs mere

Fortsat monitering af afværgeanlæg med passiv ventilation til sikring af indeklima på én lokalitet ( )

Fortsat monitering af afværgeanlæg med passiv ventilation til sikring af indeklima på én lokalitet ( ) Region Hovedstaden Center for Regional Udvikling miljoe@regionh.dk Frederiksberg Kommunes kommentarer til Region Hovedstadens planlagte offentlige indsats i 2017 på jordforureningsområdet x. januar 2017

Læs mere

UNDERSØGELSE AF 400 LEGEPLADSER I KØBENHAVN

UNDERSØGELSE AF 400 LEGEPLADSER I KØBENHAVN UNDERSØGELSE AF 400 LEGEPLADSER I KØBENHAVN Akademiingeniør Claus Vestergaard, GEO Akademiingeniør Susanne Boiesen Petersen Miljøkontrollen København ATV MØDE DIFFUS JORDFORURENING SCHÆFFERGÅRDEN 4. juni

Læs mere

FORURENINGSUNDERSØGELSE

FORURENINGSUNDERSØGELSE FORURENINGSUNDERSØGELSE BELIGGENHED: REKVIRENT: RÅDGIVER: BORGERGADE 17A17F/DRONNINGENS TVÆR GADE 3244, 13 KØBENHAVN K MILJØKONTROLLEN DANSK MILJØRÅDGIVNING A/S SAGSNR: 254424551 DATO: 5. februar 24 Borgergade

Læs mere

Miljøstyrelsen meddeler hermed A/S Dansk Shell, beliggende på Egeskovvej 265 i Fredericia, følgende påbud:

Miljøstyrelsen meddeler hermed A/S Dansk Shell, beliggende på Egeskovvej 265 i Fredericia, følgende påbud: A/S Dansk Shell Egeskovvej 265 7000 Fredericia Virksomheder J.nr. MST-1272-01709 Ref. tiska/jaflo Den 26. august 2015 Påbud om undersøgelse af jordforurening ved tank 20 på A/S Dansk Shell raffinaderiet

Læs mere

Jord & Affald Journalnr. bedes anført ved besvarelse. J.nr.M 335/ Ref.: BEJ/ Den 9. september 2005

Jord & Affald Journalnr. bedes anført ved besvarelse. J.nr.M 335/ Ref.: BEJ/ Den 9. september 2005 [ ] Jord & Affald Journalnr. bedes anført ved besvarelse. J.nr.M 335/04-0010 Ref.: BEJ/ Den 9. september 2005 Miljøstyrelsens afgørelse om påbud om forureningsundersøgelse på [ ], matr. nr. [ ] De har

Læs mere

Baggrund. Nærværende rapport er rekvireret af Ejendomsmæglerfirmaet Home i Rønne på vegne af ejeren, Kuhre Autodele, Sandemandsvej 8, 3700 Rønne.

Baggrund. Nærværende rapport er rekvireret af Ejendomsmæglerfirmaet Home i Rønne på vegne af ejeren, Kuhre Autodele, Sandemandsvej 8, 3700 Rønne. Baggrund I forbindelse med overvejelse om salg af bygninger på grunden Sandemandsvej 8 i Rønne er der foretaget en undersøgelse af eventuelle forureninger på grunden. Formålet med nærværende rapport er

Læs mere

MUSICON FORURENINGSUNDERSØGELSE

MUSICON FORURENINGSUNDERSØGELSE Roskilde Kommune MUSICON FORURENINGSUNDERSØGELSE PÅ MUSICON Roskilde Kommune MUSICON FORURENINGSUNDERSØGELSE PÅ MUSICON 2 Endelig 12.11.2008 CaK/LST TBJ HaB 1 Version 2 29.10.2008 CaK/LST TBJ HaB Udgave

Læs mere

Bropakke 2, Jordhåndteringsplan for Rødby Station - midlertidig perron

Bropakke 2, Jordhåndteringsplan for Rødby Station - midlertidig perron Ringsted Femern Banen Trin 4 Projekt / Udbud Rambøll & NIRAS Notat Dato 11-06-2014 E8004 RFB_05c_03_03_Nr0016_Rødby Station_ Jordhåndteringsplan Bropakke 2, Jordhåndteringsplan for Rødby Station - midlertidig

Læs mere

Påbud. Grundkursus i jordforurening Tina Rømer, Glostrup Kommune

Påbud. Grundkursus i jordforurening Tina Rømer, Glostrup Kommune Påbud Grundkursus i jordforurening Tina Rømer, Glostrup Kommune Hvad skal vi igennem? Lovgrundlag Opbygning af påbud hvad skal med? Hvad er rimelige krav at stille? Hvornår er et påbud opfyldt? Håndhævelse

Læs mere

Datablade for kortlagte lokaliteter omfattet af Indsatsplan Truelsbjerg

Datablade for kortlagte lokaliteter omfattet af Indsatsplan Truelsbjerg Forslag til Indsatsplan Kasted e for kortlagte lokaliteter omfattet af Indsatsplan Truelsbjerg S!A!A R D!A! A! A!A 713-157-V1!A! A 713-0222 713-0107 P-Vest 713-0097 P-Nord 713-2 P-Syd 713-1 751-7244 751-5971-V1

Læs mere

FORURENINGSUNDERSØGELSE

FORURENINGSUNDERSØGELSE FORURENINGSUNDERSØGELSE Grønningen, Skovvejen 63-79/Færøvej 8-30, 4200 Slagelse Rekvirent: Slagelse Boligselskab Dato: 28. februar 2013 DMR-sagsnr.: 2013-0057 Dansk Miljørådgivning A/S Din rådgiver gør

Læs mere

6. Håndtering af jorden i praksis

6. Håndtering af jorden i praksis 6. Håndtering af jorden i praksis 6.1 Sortering Allerede ved opgravning af forurenet jord, og om muligt inden, i forbindelse med undersøgelser, bør jorden sorteres med henblik på genanvendelse. Det er

Læs mere

Dispensation til modtagelse af jord i råstofgrav

Dispensation til modtagelse af jord i råstofgrav Dispensation til modtagelse af jord i råstofgrav Uglehøj, Fladså Kommune En del af matrikel 7b og 8b Vester Egesborg By, Vester Egesborg Journalnr. 8-70-30-353-2-2000 / 04-000171 27. januar 2004 JES 1

Læs mere

Sag nr.: Deres ref.: Slangerup, den 27. juni Tilbud

Sag nr.: Deres ref.: Slangerup, den 27. juni Tilbud Jordbundsundersøgelser Vejgeoteknik Boreteknik tekniske boringer Rådgivning Kontrol Kommunale Ejendomme Att.: Jasper Kammer Wittenkamp jkwit@frederikssund.dk Sag nr.: 16.2639 Deres ref.: Slangerup, den

Læs mere

Bilag 1. Teknisk beskrivelse af forurening, risiko, afværgescenarier, proportionalitet og økonomi

Bilag 1. Teknisk beskrivelse af forurening, risiko, afværgescenarier, proportionalitet og økonomi Teknik og Miljø Miljø Bilag 1. Teknisk beskrivelse af forurening, risiko, afværgescenarier, proportionalitet og økonomi Sagsnr. 46477 Brevid. Ref. LESH / 8LD 16.december 2013 Forureningsundersøgelser og

Læs mere

Tilladelse til midlertidigt oplag af forurenet jord og indbygning af forurenet jord langs kældervægge på Østre Stationsvej 39A og 39B, 5000 Odense C

Tilladelse til midlertidigt oplag af forurenet jord og indbygning af forurenet jord langs kældervægge på Østre Stationsvej 39A og 39B, 5000 Odense C By- og Kulturforvaltningen Odense Projektudviklingsselskab A/S Fynsvej 9 5500 Middelfart Erhverv og Bæredygtighed Landbrug og Natur Odense Slot Nørregade 36-38 Postboks 740 5000 Odense C www.odense.dk

Læs mere

CARL ROSES VEJ 10, FREDERICIA

CARL ROSES VEJ 10, FREDERICIA Til Oliebranchens Miljøpulje & Topdanmark Forsikring A/S Dokumenttype Rapport Dato Juni, 2012 OM sag nr. 7000-80-818 I 3347 042 12 238 CARL ROSES VEJ 10, FREDERICIA SUPPLERENDE FORURENINGSUN- DERSØGELSE

Læs mere

Dispensation til modtagelse af jord i råstofgrav

Dispensation til modtagelse af jord i råstofgrav Dispensation til modtagelse af jord i råstofgrav Tjørnehoved, Præstø Kommune Matrikel 3b Tjørnehoved By, Allerslev Journalnr. 04-000156 Dokumentnr. 246198 23. marts 2006 MMY 1 Der er d. 1. juli 2004 søgt

Læs mere

INDEKLIMA I BOLIGER PÅ FORURENEDE GRUNDE

INDEKLIMA I BOLIGER PÅ FORURENEDE GRUNDE INDEKLIMA I BOLIGER PÅ FORURENEDE GRUNDE 1 INDEKLIMA I BOLIGER PÅ FORURENEDE GRUNDE Indeklimaet i boliger på forurenede grunde kan være påvirket af jordforurening. Det skyldes, at forurenende stoffer fordamper

Læs mere

Undersøgelse af afdampning fra forureningsfanen fra Grindstedværket

Undersøgelse af afdampning fra forureningsfanen fra Grindstedværket Undersøgelse af afdampning fra forureningsfanen fra Grindstedværket Marts 2011 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Region Syddanmark Undersøgelse

Læs mere

INDEKLIMA I BOLIGER PÅ FORURENEDE GRUNDE

INDEKLIMA I BOLIGER PÅ FORURENEDE GRUNDE Har du brug for mere information så kontakt: Region Hovedstaden: www.regionh.dk Region Sjælland: www.regionsjaelland.dk Region Syddanmark: www.regionsyddanmark.dk Region Midtjylland: www.regionmidtjylland.dk

Læs mere

Lov om forurenet jord Status planer Indberetning 2014

Lov om forurenet jord Status planer Indberetning 2014 Lov om forurenet jord Status planer Indberetning 2014 Bornholms Regionskommune, Natur og Miljø. Juli 2015 2 Udgiver: Bornholms Regionskommune, Natur & Miljø, Skovløkken 4, Tejn, 3770 Allinge. Tel.: 56

Læs mere

Tim Kirkevej 8 6980 Tim Usikkerhed ved Reflab 4 analyse Tlf: 9734 1177

Tim Kirkevej 8 6980 Tim Usikkerhed ved Reflab 4 analyse Tlf: 9734 1177 Tim Kirkevej 8 6980 Tim Usikkerhed ved Reflab 4 analyse Tlf: 9734 1177 Mob: 2337 1277 www. kogsgaard.dk CVR: 30600355 Indhold af biogene kulbrinter koster grundejere mange penge, når overskudsjord skal

Læs mere

Erfaringsopsamling på udbredelsen af forureningsfaner i grundvand på villatanksager

Erfaringsopsamling på udbredelsen af forureningsfaner i grundvand på villatanksager Erfaringsopsamling på udbredelsen af forureningsfaner i grundvand på villatanksager Udført for: Miljøstyrelsen & Oliebranchens Miljøpulje Udført af: Poul Larsen, Per Loll Claus Larsen og Maria Grøn fra

Læs mere

LOSSEPLADS PÅ KRABBELØKKEN

LOSSEPLADS PÅ KRABBELØKKEN Assens Kommune Marts 2014 TIDLIGERE LOSSEPLADS PÅ KRABBELØKKEN Miljøundersøgelse PROJEKT Losseplads på Krabbeløkken Miljøundersøgelse Assens Kommune Projekt nr. 216190 Dokument nr. 1210905896 Version 1

Læs mere

SIGERSLEVVESTERVEJ 44, 3600 FREDERIKSSUND

SIGERSLEVVESTERVEJ 44, 3600 FREDERIKSSUND MAJ 2013 OLIEBRANCHENS MILJØPULJE OM-SAGSNR. 3600-80-1374 TOPDANMARK NR. I 3347 042 195 058 SIGERSLEVVESTERVEJ 44, 3600 FREDERIKSSUND VILLAOLIETANK SUPPLERENDE FORURENINGSUNDERSØGELSE FREDERIKSSUND KOMMUNE

Læs mere

HJØRNET AF SØLYSTGADE/ BORGERGADE, SILKEBORG

HJØRNET AF SØLYSTGADE/ BORGERGADE, SILKEBORG Til Silkeborg Kommune Ejendomme, Team Køb/Salg Østergade 1, 8600 Silkeborg Att.: Ulla Jung Dokumenttype Rapport Dato December 2014 HJØRNET AF SØLYSTGADE/ BORGERGADE, SILKEBORG FORURENINGSUNDERSØGELSE,

Læs mere

Leca skal foretage yderligere undersøgelse af jordforurening ved dieselstanderen.

Leca skal foretage yderligere undersøgelse af jordforurening ved dieselstanderen. Leca, Saint-Gobain Denmark A/S Randersvej 75 8940 Randers SV Virksomheder J.nr. MST-1272-01701 Ref. Tisch/cllch Den 10. feb. 2017 Att. Anne Mette Nielsen Påbud om undersøgelse af jordforurening ved dieselstander

Læs mere

Regional Udvikling, Miljø og Råstoffer. Jordforurening Nye forureningsundersøgelser og oprensninger 2013

Regional Udvikling, Miljø og Råstoffer. Jordforurening Nye forureningsundersøgelser og oprensninger 2013 Regional Udvikling, Miljø og Råstoffer Jordforurening Nye forureningsundersøgelser og oprensninger 2013 Maj 2013 Forord Det Gode Liv er visionen for den Regionale Udviklingsplan i Syddanmark. Det skabes

Læs mere

Udvikling af styrede underboringer til udtagning af poreluft og jordprøver under bygninger og anlæg

Udvikling af styrede underboringer til udtagning af poreluft og jordprøver under bygninger og anlæg ATV Vintermøde 2014 Temadag 1, Ny undersøgelsesmetoder i teori og praksis Udvikling af styrede underboringer til udtagning af poreluft og jordprøver under bygninger og anlæg Christian Buck, Projektleder,

Læs mere

Miljøteknisk rapport Miljøscreening

Miljøteknisk rapport Miljøscreening Miljøteknisk rapport Miljøscreening GST Sag: J16.1405 Mylius Erichsensvej 32, Brande Salg af parcelhusgrund Horsens, den 14. december 2016 Rekvirent: Ikast-Brande Kommune post@ikast-brande.dk Rådhusstrædet

Læs mere

Nedlagt jernstøberi og servicestation, Budolfi Plads 2 / Vingårdsgade 10, Aalborg

Nedlagt jernstøberi og servicestation, Budolfi Plads 2 / Vingårdsgade 10, Aalborg ANBEFALET Aalborg Kommune Boulevarden 13 9000 Aalborg Undersøgelse udført af Oliebranchens Miljøpulje En del af ejendommen og vejarealet ud for ejendommen påtænkes kortlagt på vidensniveau 2 efter jordforureningsloven

Læs mere

Checkliste til opdatering af JAR Opdateret den 8. februar 2013

Checkliste til opdatering af JAR Opdateret den 8. februar 2013 Checkliste til opdatering af JAR Opdateret den 8. februar 2013 - Af checklisten fremgår, hvad der skal være udfyldt i JAR. Lokalitetslaget - Stamdata Journalnummer Lokalitetsnavn Hovedsagsbehandler Øvrige

Læs mere

Min grund skal undersøges Hvad skal der ske?

Min grund skal undersøges Hvad skal der ske? Information og vejledning til grundejere Min grund skal undersøges Hvad skal der ske? www.regionsyddanmark.dk/jordforurening Formål med undersøgelsen Region Syddanmark vil nu undersøge din grund for at

Læs mere