cand. scient. Lars-Georg Hersoug cand. scient. Donald Emerson Davis læge, Henning Mørck SBMI 4770

Transkript

1 Indeklimateknisk evaluering af rodzoneinstallationer i henseende til støv og mikrobiologi. af cand. scient. Lars-Georg Hersoug cand. scient. Donald Emerson Davis og læge, Henning Mørck april 1999 SBMI 4770, Postboks 51, Rungstedvej 21, DK-2970 Hørsholm Tlf.: (+45) Telefax: (+45) , sbmi@get2net.dk Reg. nr , CVR-nummer , Giro

2 Hørsholm 2000 maj 03. SBMI Klient: Transform ApS- Dansk Rodzone Teknik Borgergade 6 1 DK København K att.: Jørgen Løgstrup Opgavens art: at udføre indeklimatekniske målinger i forbindelse med rodzoneinstallationer med henblik på disse systemers potentielle renseeffekter for kvantiteterne: støv, bakterier, mikrosvampe samt døde- og levende svampesporer., Postboks 51, Rungstedvej 21, DK-2970 Hørsholm Tlf.: (+45) Telefax: (+45) , sbmi@get2net.dk Reg. nr , CVR-nummer , Giro

3 KONKLUSION Den aktuelle undersøgelse er foretaget på rodzoneinstallationer dels i fast modelopstilling Flora dels i en eksisterende installation i Fælleskassen Bank. Undersøgelsen er udført med henblik på objektivisering af rodzone installationers mulig renseeffekt for støv, bakterier og mikrosvampe samt døde- og levende svampesporer. Rodzoneinstallationerne blev udmålt i henseende til mulig renseeffekt for PM 10 støvpartikler. Her sås en reduktion af partikelmængden på ca. 15% i modelopstilling Flora. I Fælleskassen sås installationen at kunne rense i forhold til ekstern referencen med ca. 75%, og i forhold til den interne reference i Fælleskassen på 50%. Renseeffekten i henseende til bakteriekoncentration i luft var udtalt i begge forsøgsrækker. Renseeffekten var mellem en faktor 5-18 når værdier mellem indsug og afkast i rodzonen sammenholdes. I henseende til mikrosvampekoncentration i luft sås for modelopstilling til Flora en renseeffekt, i den sektion af rodzonens overflade som var dækket af kalksten, svarende til en faktor 9. Derimod sås i samme forsøg, men i den sektion hvor jordoverfladen var dækket af hvidkløverspirer delvis skimlede af mikrosvampe, en emission af mikrosvampe som var en faktor 3 større end koncentrationen i indsugsluften. Overfladelagets beskaffenhed synes således at være kritisk for rodzoners nettoeffekt. I den del af forsøget der berørte rodzonen i Fælleskassen sås renseeffekten at være afhængig af luftflow gennem rodzonen. Således sås mere end 4 fold forbedring af luftkvaliteten gennem passage ved høj hastighed, hvorimod en reduktion af hastigheden til 70% af maks. hastighed kun gav en mindre signifikant ændring af mikrosvampekoncentrationen og dermed renseeffekten., Postboks 51, Rungstedvej 21, DK-2970 Hørsholm Tlf.: (+45) Telefax: (+45) , sbmi@get2net.dk Reg. nr , CVR-nummer , Giro

4 Renseeffekt vurderet udfra antal svampesporer/m 3 luft i modelopstilling Flora, viste en 5 fold bedring af svampesporerkoncentrationen efter gennemløb i rodzone belagt med kalksten. Derimod sås kun en knapt faktor 2 forbedring af luftkvaliteten vurderet udfra svampesporer i rodzone bevokset med hvidkløverspirer. Når effekten ikke her var lige så høj, som ovenfor, skyldes dette formentlig, at der var skimlede partier på hvidkløverspiredækket. I forsøgets anden del, udført i Fælleskassen, sås en forværring af emissionsforholdene svarende til en faktor 5. Der blev angiveligt afgivet fra 10-12µm store gærceller fra rodzonerne ved begge hastigheder. På grund af partiklernes størrelse og faldhastighed (ca. 10m/time), skønnes forureningen til lokalet af være yderst begrænset Sammenfatning og perspektivering Rodzoners dokumenterede renseeffekter for organiske fordampelige komponenter, herunder polybromerede forbindelser, skønnes at være veldokumenterede som følge af udført NASA-forskning gennem mere end 10 år. Mens NASA har arbejdet med forsøg under stærkt kontrollerede betingelser, er nærværende undersøgelse foretaget på praktiske anlæg i drift. Disse var opstillet dels i firmaet Transform ApS- Dansk Rodzone Teknik Borgergade, samt i Fælleskassen Bank, Bülowsvej, Frederiksberg. Nærværende undersøgelse viste, at der var effekt, som indikerer rensning for PM 10 partikler, bakterier, mikrosvampe og mikrosvampesporer døde- og levende. Undersøgelsen peger endvidere på, at der også kan opstå problemer, dersom der findes vækst i overfladedækket af rodzonerne. Undersøgelsen har vist, at specielt jord tildækket med kalksten, har den største renseeffekt, og ikke giver uønskede bivirkninger., Postboks 51, Rungstedvej 21, DK-2970 Hørsholm Tlf.: (+45) Telefax: (+45) , sbmi@get2net.dk Reg. nr , CVR-nummer , Giro

5 Endvidere bør der i fremtiden arbejdes med kontrol af hygrotermiske forhold i forbindelse med rodzoner, samt optimering af lufthastigheder og renseeffekt. På det foreliggende synes rodzoneinstallationer at være effektive, og kan givetvis styrke indeklimaet i betydeligt omfang. Denne undersøgelses resultater bør dog suppleres, ligesom der bør ske yderligere udvikling på området. Hørsholm 2000 maj 03. SBMI 4770 direktør, læge Henning Mørck, Postboks 51, Rungstedvej 21, DK-2970 Hørsholm Tlf.: (+45) Telefax: (+45) , sbmi@get2net.dk Reg. nr , CVR-nummer , Giro

6 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning side 2 Målestrategi side 2 Metodebeskrivelse side 2 Resultater side 3 Oversigts analyseskema for partikelmålinger Flora, tabel I side 4 Oversigts analyseskema for partikelmålinger Fælleskassen, tabel II side 5 Partikelkoncentrationsdiagrammer figur 1-8 side 6-9 Analyseskema for bakterie i luft (CFU/m 3 ), tabel III-IV side10-11 Analyseskema for mikrosvampe i luft (CFU/m 3 ), tabel V-VI Diskussion side12-13 side14-15 Analyseskema for svampesporer/m 3 luft, døde- og levende, tabel VII-VIII side Bilag, Postboks 51, Rungstedvej 21, DK-2970 Hørsholm Tlf.: (+45) Telefax: (+45) , sbmi@get2net.dk Reg. nr , CVR-nummer , Giro

7 INDLEDNING På begæring af Transform ApS- Dansk Rodzone Teknik, blev SBMI anmodet om, at foretage indeklimatekniske undersøgelse af rodzoneinstallationer. Målestrategi Det blev valgt at undersøge rodzoners potentielle renseeffekter i henseende til: 1. PM 10 partikler målt ved Personal Data RAM PDR-1000 og direkte logning. 2. Bakteriekoncentration i luft, målt ved Bio- Test RCS centrifugal air sampler (CFU/m 3 ). 3. Mikrosvampekoncentation i luft, målt ved Bio- Test RCS centrifugal air sampler (CFU/m 3 ). 4. Svampesporer /m 3 luft (døde og levende sporer) målt ved Air- O Cell-metoden. Det blev valgt at måle på 2 systemer: 1. modelopstillingen til Flora 2. i ældre indkørt rodzoneinstallation placeret i Fælleskassen Bank, Bülowsvej. Metodebeskrivelse Det blev valgt, at foretage målinger ved indsug til rodzoneinstallationen, samt i afkast fra denne. Af praktiske årsager var afkastet fra plantekassen samlet i tragt (ca. ½ m høj). Denne var specielt udformet til nærværende forsøg. Samme tragt blev anvendt i begge forsøgsrækker. Svarende til hver analyse/tabel eller bilag er foretaget beskrivelse af metode. Ønskes yderligere oplysninger, vil disse blive afgivet ved henvendelse til SBMI. 2

8 Resultater PM 10 partikler, støvkoncentration Metode og resultater af støvanalyserne er præsenteret i tabel I og II samt grafisk fremstilling heraf jf. figur 1-8. Øvrige indsamlede data er vist i bilag. Modelopstilling Flora Plantekassen var beplantet med høje grønne planter, og opdelt i to sektioner. En sektion var, belagt med kalksten i en tykkelse af 1,5 cm. Den anden sektion var tilsået med hvidkløverspirer, for at holde på øverste jordlag. Der var signifikant forskel på støvkonc., før og efter passagen af rodzonen, i begge sektioner. Rodzonens filtreringseffektivitet for PM 10 partikler var tydeligst i sektionen med kalksten. Reduktionen af partikelmængden var ca. 15%. I hvidkløversektionen var filtreringen bedst i starten af forsøget, men effekten aftog som funktion af tid. Fælleskassen Bülowsvej Der blev målt på fire lokaliteter: 1) afkast fra plantekasse, 2) indsugning, 3) søjleportal(intern reference) og 4) Bülowsvej (ekstern reference). Tillige blev målt med 2 luftgennemstrømningshastigheder (5cm/sek. og 3,5cm/sek.). Der var signifikant forskel på luften efter passagen af rodzonen. Fra indsugningen til afkastet reduceredes partikelmængden med ca. 50%, og i forhold til ekstern referencen med ca. 75%. Forsøget blev gentaget med de samme målepositioner efter ca. en time (3,5 cm/sek.). Filtreringseffektiviteten i plantekassen var den samme, som i første forsøg, men partikelmængden i ekstern referencen var faldet, formentlig grundet opfriskende vind. 3

9 Metodebeskrivelse Partikeltællingerne blev udført ved hjælp af Personal Data RAM PDR Partikeltælleren måler lys-spredning af en gallium aluminium arsenid laserstråle forårsaget af luftbårne partikler. Apparatet måler PM 10 partikler (vægten af partikler med en diameter 0,1< 10µm) og er kalibreret efter en standard støvtype(arizona Road Dust). Måleområde: PD RAM 0, mg/m 3 Måleusikkerhed : PD RAM 0,001 mg/m 3 Måletid pr. målested 5 min. Der foretages 1 måling pr. sek. De viste måleresultater repræsentere en sammenfatning af mere end 3600 PD RAM målinger. Partikelkoncentrationsmålingerne er et tidsvægtet gennemsnit i måletiden WHO S rekommandationsnorm for luftkvalitet i indeluft < 0,060mg/m 3 I arbejdsmiljøet anses en totalstøvkoncentration på 0,1 mg/m 3 for lav og 0,3 mg/m 3 for høj eksponering. (Basisbog i arbejdshygiejne bind 2, T. Schneider, 1997). Oversigts analyseskema for partikelmålinger ved modelopstilling for Flora Måle lokaliteter PD RAM, middelværdi mg/m3, standardafvigelse, observationer Tag 1. Indsugning til plantekasse (v =2 m/s) x = 0,110 = 0,005 n = 31 Tag 2. Plantekasse (kalksten; v= 2,5cm/s) x = 0,094 = 0,003 n = 34 Tag 3. Indsugning til plantekasse (v =2m/s) x = 0,072 = 0,016 n = 31 Tag 4. Plantekasse (hvidkløver/jord; v= 2,5cm/s) x = 0,059 = 0,004 n = 29 tabel I x = middelværdi, = standardafvigelse, n = antal observationer. 4

10 Oversigts analyseskema for partikelmålinger ved Fælleskassen. tabel II Måle lokaliteter PD RAM, middelværdi mg/m3, standardafvigelse, observationer Tag 5. Plantekasse (v =5cm/s) x = 0,008 = 0,002 n = 31 Tag 6. Indsugning x = 0,016 = 0,005 n = 31 Tag 7. Søjleportal (rumluft; intern reference) x = 0,017 = 0,004 n = 30 Tag 8. Luft (Bülowsvej; ekstern reference) x = 0,036 = 0,003 n = 28 Tag 9. Plantekasse (v =3,5cm/s) x = 0,007 = 0,001 n = 30 Tag 10. Indsugning x = 0,013 = 0,004 n = 32 Tag 11. Søjleportal (rumluft; intern reference) x = 0,016 = 0,009 n = 31 Tag 12. Luft (Bülowsvej; ekstern reference) x = 0,016 = 0,003 n = 27 x = middelværdi, = standardafvigelse, n = antal observationer. 5

11 Partikelkoncentration målt ved modelopstilling til Flora Sektion; Plantekasse med et kalkstens lag (1,5 cm) på overfladen. Figur 1, dataforpm 10 - støv fordelt efter 2 variabler: indsug el plantekasse. mg/m3 0,13 0,125 Indsug Plantekasse 0,12 0,115 0,11 0,105 0,1 0,095 0,09 0,085 0, Point Figur 2, viser søjlediagram af de i figur 1 præsenterede data. antal Indsug Plantekasse 0,087 0,09 0,093 0,096 0,099 0,102 0,105 0,108 0,111 0,114 0,117 0,12 mg/m3 6

12 Partikelkoncentration målt ved modelopstilling til Flora Sektion; Plantekasse med spirer af hvidkløver på overfladen. Figur 3 0,12 0,11 0,1 Indsug Plantekasse mg/m3 Figur 4, viser søjlediagram af de i figur 3 præsenterede data Indsug Plantekasse ,052 0,055 0,058 0,061 0,064 0,067 0,07 0,09 0,08 0,07 0,06 0,05 0, Point 0,073 0,076 0,079 0,082 0,085 0,088 0,091 0,094 0,097 0,1 antal mg/m3 7

13 Partikelkoncentration målt ved Fælleskassen på Bülowsvej 48A Sektion; Måle serie med gennemstrømnings hastighed på 5 cm/s i plantekassen. Figur 5 mg/m3 Plantekasse Indsug 0,05 Søjleportal Bülowsvej 0,045 0,04 0,035 0,03 0,025 0,02 0,015 0,01 0, Point Figur 6, viser søjlediagram af de i figur 5 præsenterede data Plantekasse Indsug Søjleportal Bülowsvej ,004 0,007 0,01 0,013 0,016 0,019 0,022 0,025 0,028 0,031 0,034 0,037 0,04 0,043 0,046 antal mg/m3 8

14 Partikelkoncentration målt ved Fælleskassen på Bülowsvej 48A Sektion; Måle serie med gennemstrømnings hastighed på 3,5 cm/s i plantekassen. Figur 7. mg/m3 0,05 0,045 Plantekasse Indsug 0,04 Søjleportal Bülowsvej 0,035 0,03 0,025 0,02 0,015 0,01 0, Point Figur 8, viser søjlediagram af de i figur 7 præsenterede data. Fejl! Ugyldigt integreret objekt. 9

15 Bakteriekoncentration i luft (CFU/m 3 ) Resultaterne for modelopstilling til Flora er præsenteret i tabel III. Resultaterne fra Fælleskassen er præsenteret i tabel IV. Af tabel III ses en udtalt renseeffekt på CFU/m 3, men det ses samtidig, at denne ikke er ligeså stor gennem jord/hvidkløver som gennem kalkstenslag. Analyseskema for Bakteriekoncentration i luft (CFU/m 3 ) Lokalitet: Transform ApS-Dansk Rodzone Teknik, Borgergade 6 1, modelopstilling til Flora SBMI 4770 Prøvetagning: SBMI, LGH og DED Prøvedato: 2000 april 26. Prøvenr. Lokalitet Sagsholder: BL/lgh Kvalitetssikring: LGH Talte bakterierkolonier Tabel III Beregnet konc. (CFU/m 3 ) 1. Indsug Afkast gennem rodzone (kalksten) Afkast gennem rodzone (jord/hvidkløver) 5 63 u.d. = Under detektionsgrænsen (=13CFU/m 3 ). Bemærkning: Vejledende værdier for kontor, storkøkkener og offentlige opholdsrum er 800 CFU/m 3 Metodebeskrivelse, CFU/m 3. CFU = Colony Forming Units Bio- Test RCS centrifugal air sampler, 40l/min. Prøvetid 2 min. Dyrkningsmedium: GK-A (TC-Agar for total count). Dyrkningstemperatur 35 0 C i 48 timer. CFU/m 3 = Colonies on Agar Strip x 25 Sampling Time (minutes). 10

16 Analyseskema for Bakteriekoncentration i luft (CFU/m 3 ) Lokalitet: Fælleskassen, Bülowsvej SBMI 4770 Prøvetagning: SBMI, LGH og DED Prøvedato: 2000 april 26. Prøvenr. Lokalitet Sagsholder: BL/lgh Kvalitetssikring: LGH Talte bakterierkolonier Tabel IV Beregnet konc. (CFU/m 3 ) 1. Indsug, ventilation maks. hastighed Afkast gennem rodzone (5 cm/sek.) Indsug, ventilation 70% af maks. hastighed Afkast gennem rodzone (3,5 cm/sek.) u.d. = Under detektionsgrænsen (=13CFU/m 3 ). Bemærkning: Vejledende værdier for kontor, storkøkkener og offentlige opholdsrum er 800 CFU/m 3 Metodebeskrivelse, CFU/m 3. CFU = Colony Forming Units Bio- Test RCS centrifugal air sampler, 40l/min. Prøvetid 2 min. Dyrkningsmedium: GK-A (TC-Agar for total count). Dyrkningstemperatur 35 0 C i 48 timer. CFU/m 3 = Colonies on Agar Strip x 25 Sampling Time (minutes). 11

17 Analyseskema for Mikrosvampekoncentration i luft (CFU/m 3 ) Lokalitet: Transform ApS-Dansk Rodzone Teknik, Borgergade 6 1, modelopstilling til Flora SBMI 4770 Prøvetagning: SBMI, LGH og DED Prøvedato: 2000 april 26. Prøvenr. Lokalitet Sagsholder: BL/lgh Kvalitetssikring: LGH Talte svampekolonier Tabel V Beregnet konc. (CFU/m 3 ) 1. Indsug Afkast gennem rodzone (kalksten) Afkast gennem rodzone (jord/hvidkløver) skimmel på spirer u.d. = Under detektionsgrænsen (=13CFU/m 3 ). Bio- Test RCS centrifugal air sampler, 40l/min. Prøvetid 2 min. Dyrkningsmedium: SDX ( for total gær og mikrosvampe). Dyrkningstemperatur 25 0 C i 120 timer. CFU/m 3 = Colonies on Agar Strip x 25 Sampling Time (minutes). 12

18 Analyseskema for Mikrosvampekoncentration i luft (CFU/m 3 ) Lokalitet: Fælleskassen, Bülowsvej SBMI 4770 Prøvetagning: SBMI, LGH og DED Prøvedato: 2000 april 26. Prøvenr. Lokalitet Sagsholder: BL/lgh Kvalitetssikring: LGH Talte svampekolonier Tabel VI Beregnet konc. (CFU/m 3 ) 1. Indsug, ventilation maks. hastighed Afkast gennem rodzone (5 cm/sek.) Indsug, ventilation 70% af maks. hastighed Afkast gennem rodzone (3,5 cm/sek.) 5 63 u.d. = Under detektionsgrænsen (=13CFU/m 3 ). Bio- Test RCS centrifugal air sampler, 40l/min. Prøvetid 2 min. Dyrkningsmedium: SDX ( for total gær og mikrosvampe). Dyrkningstemperatur 25 0 C i 120 timer. CFU/m 3 = Colonies on Agar Strip x 25 Sampling Time (minutes). Mikrosvampekoncentration i luft (CFU/m 3 ). Resultaterne af de udførte analyser, før og efter gennemløb af rodzone, er vist i tabel V for modelopstilling til Flora, samt for Fælleskassen i tabel VI. Rensningseffekten i modelopstilling Flora var udtalt igennem rodzone med kalkstenslag. Der blev emitteret levende mikrosvampesporer fra rodzone med jord/hvidkløver-spirer. Rensningseffekten var stor gennem rodzone i Fælleskassen med maksimal ventilationshastighed. Det vil sige lufthastighed gennem rodzone på 5cm/sek. Ved 70% af maks. ventilationen, sås en lufthastighed svarende til afkast gennem rodzone på 3,5cm/sek. I dette tilfælde observeredes kun beskeden renseeffekt. 13

19 Mikrosvampesporer/m 3 luft (døde- og levende sporer) Analyseresultaterne er vist i tabel VII og VIII. Foruden levende mikrosvampesporer i luft, kan der også forekomme døde mikrosvampesporer. Svampesporerne opsamles ved hjælp af en meget følsom bioaerosol bestemmelsesmetode. Resultaterne for model Flora er vist i tabel VII. Der forekom udtalt renseeffekt gennem rodzone belagt med kalksten. Der var ikke sikker signifikant forskel gennem rodzone med jord/hvidkløver-spirer. Af tabel VIII fremgår resultaterne fra Fælleskassen. Her sås, ved maksimal hastighed og med 70% af maks. hastighed, en forværring af emissionsforholdene. Ved mikroskopi stod det klart, at der var to prøver, som havde en anden artssammensætning end de øvrige. Det drejer sig om filter nr og Der er formentlig tale om celler fra gær. Diskussion Indeklimatekniske målinger i henseende til rodzone installationers effekt i modelopstilling til Flora samt rodzone i Fælleskassen Bank blev foretaget. Der blev målt på opstillinger, som igen hver for sig var modificerede. Modelopstilling Flora var modificeret i henseende til rodzonearealernes dæklag. Der var dels tale om rodzone med kalksten, samt dække med jord/hvidkløver-spirer. Hvidkløver-dækket var visse steder med makroskopisk skimmelvækst. Dette gav anledning til øget forekomst af mikrosvampe i luft fra 225 CFU/m 3 i indsuget, til 713 CFU/m 3 i afkast gennem rodzone (jord/hvidkløver). Gennem afkast i kalksten var der udtalt god renseeffekt, fra 225 CFU/m 3 til 25 CFU/m 3. Også for bakteriekoncentrationen sås resultaterne at være bedst for rodzone med kalksten versus jord/hvidkløver. I Fælleskassen sås signifikant renseeffekt for bakterier ved maks. hastighed, og ved 70% af maks. hastighed. For mikrosvampe var i Fælleskassen tydelig renseeffekt ved maksimal hastighed, hvorimod der ikke var overbevisende renseeffekt ved 70% af maks. hastigheden. Analyseresultaterne, for døde- og levendesporer/m 3 luft, overraskede. Der er tale om en følsom metode jf. Indoor Air konferencen i Edinburgh 1999, Tsai SM et al Comparative Study of Collection Efficiency of Airborne Fungal Matter, Proceedings Indoor Air 1999; Vol 2: Resultaterne af disse analyser viste god renseeffekt gennem rodzone i modelopstilling Flora med kalkstensbelægning. 14

20 Derimod var der ikke signifikant renseeffekt for jord/kvidkløver-spirer. Dette kunne skyldes, at hvidkløverspirerne var bevokset med hvidskimmelmycelium. I installationen i Fælleskassen, var resultaterne mest overraskende. Her sås en invers effekt med forværring i begge tilfælde på en faktor 4. Der var formentlig tale om en monokultur af døde gærceller. Der sås i denne opstilling ikke vækst ved RCS-samlings metoden. Sporediameterne var i størrelsesorden 10-12µm. Disse partikulære elementer antages at have en faldhastighed på ca. 10m/time. Spredningen til indeklimaet må alene af denne årsag anses for begrænset. 15

21 Analyseresultater for antal svampesporer pr. m 3 luft. Prøvetagningsdato: 2000, april 26. SBMI 4770 Prøvetagningssted: TransForm ApS, Borgergade 6, modelopstilling til Flora. Sagsholder: LGH Prøvetagning: SBMI, LGH og DED Kvalitetssikring: HM Tabel VII Filter Nr. Lokalitet Pumpe flow (l/min) Luft mængde (l) Svampesporer / m 3 95% konfidensinterval ved Poissonfordeling (I alt sporer/ m 3 ) Detektionsgrænse sporer / m Indsugning. 18, Afkast gennem rodzone ( 2,5cm/sek.), jord belagt med kalksten. 18, Indsugning. 18, Afkast gennem rodzone ( 2,5cm/sek.), jord bevokset med hvidkløverspirer. 18, Metode: Der anvendes Air Quality Particle Sampler type AIR-O-Cell. Metoden er standardiseret til analyse af bioaerosoler. Impaktionshastighed på klæbemedium er minimum 13,4-15,6m pr. sek. Sporer på 3,0µm retineres med 85%. Der foretages sporetælling efter farvning og mikroskopi: Leitz, Dialux EB 20 påmonteret 100x oil. Måling i ventilationsanlæg foretages om muligt isokinetisk. u.d.= under detektionsgrænsen. 16

22 Analyseresultater for antal svampesporer pr. m 3 luft. Prøvetagningsdato: 2000, april 26. SBMI 4770 Prøvetagningssted: Fælleskassen, Bank, Bülowsvej, Frederiksberg Sagsholder: LGH Prøvetagning: SBMI, LGH og DED Kvalitetssikring: HM Tabel VIII Filter Nr. Lokalitet Pumpe flow (l/min) Luft mængde (l) Svampesporer / m 3 95% konfidensinterval ved Poissonfordeling (I alt sporer/ m 3 ) Detektionsgrænse sporer / m Indsug, ventilation max. hastighed 18, Afkast gennem rodzone ( 5cm/sek.) 18, Indsug, ventilation max. hastighed 18, Afkast gennem rodzone ( 3,5cm/sek.) 18, Metode: Der anvendes Air Quality Particle Sampler type AIR-O-Cell. Metoden er standardiseret til analyse af bioaerosoler. Impaktionshastighed på klæbemedium er minimum 13,4-15,6m pr. sek. Sporer på 3,0µm retineres med 85%. Der foretages sporetælling efter farvning og mikroskopi: Leitz, Dialux EB 20 påmonteret 100x oil. Måling i ventilationsanlæg foretages om muligt isokinetisk. u.d.= under detektionsgrænsen. 17