Studieordning. for diplomingeniøruddannelsen på Ingeniørhøjskolen Odense Teknikum

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Studieordning. for diplomingeniøruddannelsen på Ingeniørhøjskolen Odense Teknikum"

Transkript

1 Studieordning for diplomingeniøruddannelsen på Ingeniørhøjskolen Odense Teknikum Gældende for studerende optaget mellem september 2003 og februar 2006

2 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i bestemmelserne i : Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 527 af 21. juni 2002 om diplomingeniøruddannelsen og bekendtgørelse nr af 20. november 2000 om eksamen ved visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet. Ingeniørhøjskolen Odense Teknikum kan, når det er begrundet i usædvanlige forhold, dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af institutionen. Studieordningen gælder for studerende, der begynder på uddannelsen fra og med september Studieordningen er godkendt den 31. august 2003 af rektor for Ingeniørhøjskolen Odense Teknikum. Efter 1. februar 2006 er denne studieordnings bestemmelser om prøver og eksamener underlagt ny bekendtgørelse nr. 356 af 19. maj 2005 om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser. Efter 1. september 2007 er denne studieordnings bestemmelser om prøver og eksamener samt om karaktergivning underlagt nye bekendtgørelser, henholdsvis nr. 766 af 26. juni 2007 om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser og nr. 262 af 20. marts 2007 om karakterskala og anden bedømmelse. Som en konsekvens heraf vil enkelte bestemmelser i denne studieordning udgå, andre vil være omarbejdet. Da ændringerne vedrører alle studerende uanset indskrivningstidspunkt er ændringerne pr. 1. september 2007 ført direkte ind i denne studieordning. Ændringerne er godkendt af Uddannelsesdirektøren og af Studienævnet for uddannelserne ved Det Tekniske Fakultet til ikrafttræden pr. 1. september Kapitel 1 - Uddannelsens formål, længde og titel 1 Uddannelsens formål 1.1. Uddannelsens formål Diplomingeniøruddannelsen har til formål at kvalificere den studerende til nationalt og internationalt at varetage erhvervsfunktioner, hvor han/hun skal: Omsætte tekniske forskningsresultater samt naturvidenskabelig og teknisk viden til praktisk anvendelse ved udviklingsopgaver og ved løsning af tekniske problemer. Kritisk tilegne sig ny viden inden for relevante ingeniørmæssige områder. Selvstændigt løse forekommende ingeniørmæssige arbejdsopgaver. Planlægge, realisere og styre tekniske og teknologiske anlæg og herunder være i stand til at inddrage samfundsmæssige, økonomiske, miljø- og arbejdsmiljømæssige konsekvenser i løsningen af tekniske problemer. Indgå i samarbejds- og ledelsesmæssige funktioner og sammenhænge på et kvalificeret niveau sammen

3 med mennesker, der har forskellig uddannelsesmæssig, sproglig og kulturel baggrund. Uddannelsen skal herudover kvalificere de studerende til at deltage i videre uddannelse Optagelsesområder og specialisering Uddannelsen udbydes inden for optagelsesområderne bygningsteknik, elektroteknik (herunder datateknik, stærkstrømsteknik og svagstrømsteknik) integreret design, informations- og kommunikationsteknologi, kemiteknik, maskinteknik samt produktionsteknik. 2 Uddannelsens længde Den normerede uddannelsestid er 3½ årsværk. Et årsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i 1 år og svarer til 60 point i European Credit Transfer System (ECTS-point). Uddannelsens længde svarer således til 210 ECTS-point. Hertil kommer dog værkstedspraktik jf. 6. Uddannelsen skal være afsluttet inden for et antal år, der svarer til det dobbelte af den normerede uddannelsestid. Ingeniørhøjskolen kan dispensere fra denne frist, når det er begrundet i usædvanlige forhold. 3 Uddannelsens titel Uddannelsen giver ret til at anvende betegnelsen Diplomingeniør, Professionsbachelor i ingeniørvirksomhed. Den engelske titel er Bachelor of Engineering (B.Eng.). Kapitel 2 - Uddannelsens indhold og struktur 4 Uddannelsens indhold Uddannelsens indhold er fordelt på obligatoriske kurser, som svarer til ECTS-point. De enkelte kurser er beskrevet i Kapitel 5 tilvalgskurser, som svarer til ECTS-point. De enkelte kurser er beskrevet i Kapitel 5 værkstedspraktik, som svarer til 10 ECTS-point. Værkstedspraktikken er nærmere beskrevet i 6 og i Kapitel 5. ingeniørpraktik, som varer 20 uger og svarer til 30 ECTS-point. Ingeniørpraktikken er nærmere beskrevet i 7. afgangsprojekt, som har et omfang på 30 ECTS-point og er nærmere beskrevet i 8 og i Kapitel 5. NB: Den kursiverede tekst i afsnittet herunder er et tillæg til studieordningen, der gælder for studerende, som har påbegyndt deres uddannelse i september 2005 eller senere. 4 Uddannelsens indhold Uddannelsens indhold er fordelt på obligatoriske kurser, som svarer til ECTS-point, herunder et obligatorisk kursus i videnskabsteori, som svarer til 3 ECTS-point. De enkelte kurser er beskrevet i Kapitel 5. tilvalgskurser, som svarer til ECTS-point. De enkelte kurser er beskrevet i Kapitel 5. værkstedspraktik, som svarer til 10 ECTS-point. Værkstedspraktikken er nærmere beskrevet i 6 og i Kapitel 5. ingeniørpraktik, som varer 20 uger og svarer til 30 ECTS-point. Ingeniørpraktikken er nærmere beskrevet i 7.

4 afgangsprojekt, som har et omfang på 30 ECTS-point og er nærmere beskrevet i 8 og i Kapitel 5. 5 Uddannelsens struktur Uddannelsen er bygget op om sammenhængende og tematiserede forløb, der leder frem til både faglige, personlige og læringsmæssige kompetencer. På hvert af uddannelsens første tre semestre er der defineret et tema, der danner ramme om kurserne. De første tre semestre indeholder i gennemsnit mindst 40% projektarbejde af de kurser, som gennemføres på Ingeniørhøjskolen. 4. og 5. semester giver mulighed for faglig fordybelse og specialisering. På uddannelsens 6. semester er ingeniørpraktik. På 7. semester udarbejder de studerende afgangsprojekt. Mål, indhold, forudsætninger og prøveform for uddannelsens enkelte kurser er beskrevet i Kapitel 5. 6 Værkstedspraktik 6.1 Værkstedspraktikkens formål Værkstedspraktikkens formål er at give studerende uden relevante forudsætninger grundlæggende praktiske færdigheder i relation til diplomingeniøruddannelsen og det senere arbejde som uddannet ingeniør Værkstedspraktikkens tilrettelæggelse og gennemførelse Undervisningsplanerne for værkstedspraktikken udarbejdes af Ingeniørhøjskolen. Indholdet er nærmere beskrevet i Kapitel 5. stk. 2 Værkstedspraktikken kan afholdes på en anden uddannelsesinstitution. 6.3 Godkendelse af værkstedspraktik I bedømmelsen af den studerendes indsats indgår både den faglige præstation og det registrerede fremmøde. Værkstedspraktikken er godkendt, når hver af delene er godkendt. 6.4 Fritagelse for værkstedspraktik Studerende med en afsluttet erhvervsuddannelse, der er relevant for det pågældende optagelsesområde, samt studerende der er optaget på ingeniøruddannelsen på grundlag af htx med teknikfag, der er relevante for det pågældende optagelsesområde, får deres praktiske erfaringer meritoverført til værkstedspraktikken og skal således ikke deltage i værkstedspraktikken. De studerende informeres om dette ved skriftlig henvendelse fra Sektorsekretariatet. Alle andre studerende er henvist til i givet fald at søge studienævnet om særlig individuel dispensation til fritagelse. 7 Ingeniørpraktik 7.1. Ingeniørpraktikkens formål Ingeniørpraktikken er en integreret del af uddannelsen til diplomingeniør. Formålet med ingeniørpraktikken er at give den studerende viden om og forståelse for praktiske forhold og metoder, processer og ingeniørmæssige funktioner i en virksomhed, så den studerende kan sætte disse i relation til ingeniøruddannelsen og det senere arbejde som uddannet ingeniør.

5 7.2. Ingeniørpraktikkens tilrettelæggelse Ingeniørpraktikken skal afvikles i en offentlig eller privat virksomhed i Danmark eller i udlandet. Virksomheden skal kunne tilbyde praktikopgaver med et arbejdsindhold, der er relevant for den pågældende studerendes uddannelse. Ingeniørhøjskolen finder i samarbejde med den studerende praktikpladsen og etablerer en skriftlig aftale mellem praktikvirksomheden og den studerende. Ingeniørhøjskolen udarbejder sammen med praktikvirksomheden og efter samråd med den studerende en arbejdsplan for praktikperioden. Under praktikopholdet følger den studerende virksomhedens normale arbejdstider og andre regler og bestemmelser, der gælder for virksomhedens ansatte. Den studerende er i praktikperioden tilknyttet en praktikkoordinator for dermed at sikre, at den studerende opnår det bedst mulige udbytte af praktikperioden. stk. 2 Hvis det ikke er muligt for Ingeniørhøjskolen at finde en praktikplads, påhviler det Ingeniørhøjskolen at tilvejebringe en anden praktikmulighed med samme sigte jf Ingeniørpraktikkens placering Ingeniørpraktikken gennemføres normalt i uddannelsens 6. semester. 7.4 Forudsætninger for ingeniørpraktik Det er en forudsætning for at begynde på ingeniørpraktikken at den studerende har fået godkendt værkstedspraktikken og har deltaget i alle prøver og deltaget i alle de kurser, der godkendes ved deltagelse i undervisningen til og med 5. semester. 7.5 Godkendelse af ingeniørpraktik Ved praktikperiodens afslutning sender praktikvirksomheden en erklæring til Ingeniørhøjskolen, hvoraf det fremgår, om den studerende har gennemført ingeniørpraktikken efter den indgåede aftale. Den studerende udarbejder herudover en praktikrapport ved praktikperiodens afslutning. Ingeniørpraktikken er godkendt, når Ingeniørhøjskolen har modtaget praktikvirksomhedens erklæring, og når den studerendes praktikrapport er blevet godkendt. Hvis ingeniørpraktikken ikke kan godkendes, afgør Ingeniørhøjskolen hvilke supplerende aktiviteter, den studerende skal gennemføre for at få ingeniørpraktikken godkendt. De supplerende aktiviteter skal være gennemført senest 9 måneder efter praktikperiodens begyndelse. 7.6 Merit for ingeniørpraktik Studerende med en afsluttet erhvervsuddannelse, der er relevant for det pågældende optagelsesområde kan søge studienævnet om merit for ingeniørpraktikken. 8 Afgangsprojekt 8.1 Afgangsprojektets formål Afgangsprojektet skal omfatte en selvstændig, eksperimentel eller teoretisk behandling af en praktisk problemstilling i tilknytning til uddannelsens centrale emner. Afgangsprojektet udføres normalt af to studerende i fællesskab. Studienævnet kan bestemme, at

6 afgangsprojektet kan udføres af en studerende alene eller af maksimalt tre studerende i fællesskab. 8.2 Afgangsprojektets indhold Indholdet af og kravene til afgangsprojektet er nærmere beskrevet i Kapitel Afgangsprojektets placering Afgangsprojektet udarbejdes normalt i uddannelsens 7. semester. 8.4 Forudsætninger for afgangsprojekt På det tidspunkt, hvor afgangsprojektet påbegyndes (vejledning stilles til rådighed), skal den studerende have afleveret sin praktikrapport og have deltaget i alle prøver, henholdsvis deltaget i alle de kurser, der godkendes ved deltagelse i undervisningen, som forekommer til og med 5. semester. Højst to af disse prøver, henholdsvis deltagelser i undervisningen, må være resulteret i en karakter lavere end 2 eller ikke bestået, henholdsvis være resulteret i ikke godkendelse af undervisningsdeltagelse. Det samlede omfang af disse prøver må desuden ikke overstige 12 point. 8.5 Frister i forbindelse med afgangsprojekt Valg af emne til afgangsprojektet skal have fundet sted senest når 7. semester begyndes. Samtidig med godkendelse af emnet anvises vejledning. Afleveringstidspunktet for afgangsprojektet fastsættes centralt og projektkontrakten godkendes i studienævnet. 8.6 Bedømmelse af afgangsprojektet Bedømmelsen af afgangsprojektet er nærmere beskrevet i Kapitel 5. Bemærk dog stk. 2. stk. 2 Ved bedømmelsen af afgangsprojektet lægges der ud over det faglige indhold også vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne, hvis eksamenspræstationen er affattet på dansk. En utilfredstillende stave- og formuleringsevne medfører, at karakteren påvirkes i negativ retning, dog således at det faglige indhold vægtes tungest. 9 Merit Ingeniørhøjskolen kan godkende, at gennemførte kurser fra et andet optagelsesområde på Ingeniørhøjskolen eller fra en anden dansk eller udenlandske videregående uddannelse træder i stedet for kurser af samme omfang, der er beskrevet i denne studieordnings Kapitel 5. Studerende, der har gennemført to års relevante studier på civilingeniøruddannelsen, kan ved overflytning til diplomingeniøruddannelsen opnå indtil to års merit. Studerende, der har gennemført en relevant kort videregående uddannelse, kan opnå hel eller delvis merit for denne ved videreuddannelse på diplomingeniøruddannelsen. stk. 2 Merit gives altid efter en individuel faglig vurdering. Kapitel 3 - Beståelseskrav, eksamen og prøveformer 10 Beståelseskrav 10.1 Generelle beståelseskrav Uddannelsen til diplomingeniør ved Ingeniørhøjskolen Odense Teknikum er gennemført, når den studerende

7 har opnået karakteren 2 eller derover ved de kurser, der bedømmes efter 7-trinsskalaen og har opnået bedømmelsen bestået ved de kurser, der bedømmes med bestået eller ikke bestået og har opnået godkendelse af kurser der godkendes ved undervisningsdeltagelse og har fået godkendt værkstedspraktikken og har fået godkendt ingeniørpraktikken. Kurser, hvor der ved en bedømmelse er opnået karakteren 2 eller bestået, og kurser, der er godkendt ved deltagelse i undervisningen, kan ikke tages om Antal prøveforsøg En studerende kan højst tre gange indstille sig til en given prøve og højst tre gange deltage i et kursus, der godkendes ved deltagelse i undervisningen. Ingeniørhøjskolen kan, hvis det er begrundet i usædvanlige forhold, tillade et fjerde forsøg. Et kursus er i denne forbindelse fuldført, hvis der ved evalueringen er opnået karakteren 2 eller højere, henholdsvis bestået, eller hvis der er opnået godkendelse af undervisningsdeltagelse. 11 Kursustilmelding Kursustilmelding Det er en betingelse for at kunne deltage i undervisningen i de enkelte kurser, at den studerende er rettidigt tilmeldt disse. stk. 2 For kurser på første semester gælder optagelsen på studiet som tilmelding Antal kurser pr. semester En studerendes antal kurser i et semester kan højst have et samlet omfang på 42 point. I opgørelsen af dette inkluderes tidligere fulgte men endnu ikke fuldførte kurser. stk. 2 For studerende, der følger uddannelser med 1-årigt optag, kan der være andre regler. Disse fremgår af kursusbeskrivelserne Begrænsninger i valg af kurser og projektemner Ingeniørhøjskolen kan fastsætte begrænsninger for valg af kurser og for valg af emner til projektarbejderne. stk. 2 Ingeniørhøjskolen er ikke forpligtet til at tillade en studerende at læse kurser i et omfang ud over, hvad der er nødvendigt for at afslutte uddannelsen. 12 Studieegnethedsprøven Der afholdes en studieegnethedsprøve, som udgøres af prøverne på uddannelsens første semester. Studieegnethedsprøven har således normalt et omfang af 30 ECTS-point. stk. 2 Studieegnethedsprøven skal bestås senest ved udgangen af det 4. semester efter studiestart. Hvert kursus, der indgår i studieegnethedsprøven, skal bestås med karakteren 2 eller derover eller med bedømmelsen bestået/godkendt. stk. 3 De kurser, der indgår i studieegnethedsprøven, indgår tillige med de opnåede resultater og det benyttede antal prøver, i de almindeligt gældende regler for uddannelsens gennemførelse. 13 Eksamen og prøveformer

8 13.1 Prøveformer Bedømmelsen af hvert enkelt kursus sker på grundlag af individuelle mundtlige prøver individuelle prøver afholdt som skriftlige prøver individuelle praktiske prøver en eller flere opgavebesvarelser herunder projekter, som afsluttes med individuel mundtlig eksamen deltagelse i undervisning, kurser, seminarer, øvelser eller lignende en kombination af ovenstående. stk. 2 Prøveformen for hvert enkelt kursus fremgår af kursusbeskrivelsen i Kapitel 5. Prøveformen fastlægges inden undervisningen påbegyndes. stk. 3 En prøve er enten intern eller ekstern. 3. og 4. gang en studerende indstiller sig til en intern prøve, der alene bedømmes af eksaminator, kan den studerende forlange, at der medvirker en censor Bedømmelsens grundlag Bedømmelsen sker på grundlag af en vurdering af om og i hvilken grad den studerendes kvalifikationer er i overensstemmelse med de mål og krav, som er fastsat i uddannelsesbekendtgørelsen, denne studieordning og de tilknyttede kursusbeskrivelser Bedømmelse af projekter Projekter udføres normalt af grupper af studerende. Ved projektarbejder kan der maksimalt deltage 6 studerende i en gruppe. Studienævnet kan dog tillade, at der deltager op til 8 studerende i en gruppe. Bemærk dog reglerne for udarbejdelse af afgangsprojekt. Grundlaget for bedømmelse af projekter, rapporter eller anden skriftlig fremstilling er altid individuelt. Gruppeprodukter kan aldrig lede frem til en selvstændig karakter eller en del heraf på eksamensbeviset. Kun i de tilfælde, hvor det skriftlige gruppeprodukt er individualiseret, således at det kan konstateres hvilket bidrag den enkelte deltager har ydet i arbejdet, kan selve det skriftlige arbejde tjene som bedømmelsesgrundlag. I alle øvrige tilfælde afholdes der en individuel mundtlig eksamination med udgangspunkt i det samlede gruppeprodukt. Hver enkelt studerende eksamineres individuelt i det samlede indhold Godkendelse af undervisningsdeltagelse Betingelsen for at opnå godkendelse af undervisningsdeltagelse i et kursus er, at den studerende har nået de for kurset fastsatte mål i en sådan grad, at der ved en prøve ville kunne gives bedømmelsen bestået eller mindst karakteren 2. stk. 2 Godkendelse af deltagelsen i undervisningen foretages af læreren eller lærerne ved den pågældende undervisning. En studerende, der 2. gang skal have sin undervisningsdeltagelse bedømt ved deltagelse i undervisningen kan forlange at aflægge prøve i stedet, 3. gang kan den studerende forlange, at der medvirker en censor.

9 Undervisningsdeltagelse, hvortil der knytter sig praktiske øvelser, kan dog ikke erstattes af en prøve. stk. 3 Godkendelsesgrundlaget kan være et eller en kombination af flere af følgende: tilstedeværelse i undervisningen og ved øvelser udførte laboratoriearbejder, rapporter og opgavebesvarelser samt andre praktiske eller teoretiske arbejder vejledende interne standpunktsangivelser givet på baggrund af internt afholdte tests seminarer stk. 4 De kriterier, der lægges til grund ved godkendelse af deltagelse i undervisningen, fastlægges for det pågældende kursus senest ved undervisningens begyndelse. stk. 5 Ved laboratoriearbejder og lignende, hvor en studerende ikke har opnået godkendelse, skal der så vidt muligt gives vedkommende lejlighed til at udføre supplerende arbejder med henblik på at betingelsen i stk. 1 opfyldes. 14 Frister i forbindelse med prøver og bestemmelser om re- og sygeeksamen Ordinære prøver finder sted i samme semester som undervisningen i det pågældende kursus er givet. Meddelelse om godkendelse eller ikke godkendelse gives inden semestrets afslutning, jf. dog 13.4, stk. 4. stk. 2 For en studerende, som ikke består en eksamen i første forsøg, gælder følgende: For prøver, der indgår i studieegnethedsprøven, afholdes obligatorisk reeksamen/sy ge eksa men. Tilmelding til reeksamen foregår automatisk. For øvrige eksamener afholdes der reeksamen i samme eksamenstermin for studerende, som har deltaget i den ordinære prøve og ikke er bestået samt for studerende, der har været forhindret i at deltage i prøven på grund af sygdom og som har ansøgt studienævnet om reeksamen. Tilmelding til reeksamen skal i disse tilfælde ske senest 8 dage efter offentliggørelse af resultatet fra den ordinære prøve. stk. 3 Den studerende bliver automatisk tilmeldt til prøver i forbindelse med kursustilmelding. Framelding fra prøver skal ske senest 1 måned efter semesterstart på det pågældende semester. Senere framelding kan kun ske i forbindelse med dokumenteret sygdom. stk. 4 For projekterne er det en forudsætning, at den studerende udfører projektarbejdet under vejledernes tilsyn. Sker dette ikke, kan studienævnet annullere den studerendes indstilling til bedømmelse efter vejledernes indstilling herom jf. dog stk. 3. Sker denne annullering senere end 1 måned efter semesterstart tæller det som et eksamensforsøg for den studerende. De kriterier, der lægges til grund for vurderingen af, om projektarbejdet er sket under vejledernes tilsyn, fastsættes for det pågældende projekt ved vejledningens begyndelse. 15 Eksamenssprog Eksamen afholdes som hovedregel på det sprog undervisningen har været afholdt på.

10 Kapitel 4 - Andre bestemmelser 16 Overgangsregler Alle studerende, der begynder på uddannelsen fra og med september 2003, er omfattet af denne studieordning. Alle studerende, der er begyndt på uddannelsen før september 2003 og følger ordinært studieforløb, fortsætter på den studieordning, de hidtil har været omfattet af. Studerende, der er begyndt på uddannelsen før september 2003 men ikke kan færdiggøre deres uddannelse på deres oprindelige studieordning, overføres til denne studieordning, hvor der vil være mulighed for merit efter ansøgning til studienævnet. Den studerende kan dog søge studienævnet om dispensation for kursusforudsætninger, således at uddannelsen kan færdiggøres på den studerendes oprindelige studieordning. 17 Afholdelse sidste gang af prøver og anden bedømmelse Der afholdes to prøver eller anden bedømmelse efter, at et kursus har været afviklet sidste gang. Der kan dog blive tale om yderligere prøver i forbindelse med dispensation til et fjerde prøveforsøg. Kapitel 5 - Kursusbeskrivelser og undervisningsplaner 18 Generelt om uddannelsernes kompetenceprofiler For at uddannelsen lever op til, at ingeniøren kan bestride sine jobs, udvikle sig videre og indgå i det øvrige samfund, skal der opnås en række såvel faglige som personlige kompetencer. Samfundets og erhvervslivets forventninger til kvaliteten af de nyudannede ingeniørers indsats er udgangspunkt for beskrivelsen af den kompetenceprofil, som uddannelsen skal sigte mod. Der tilstræbes, at de studerende opnår en bred basis for deres videre karriere samtidig med, at den enkelte gennem projektarbejder og valgfag kan fordybe sig inden for udvalgte områder. Ingeniørhøjskolen Odense Teknikums diplomingeniøruddannelser understøtter følgende kompetencer: Personlige kompetencer Samarbejdsevne, kreativitet, initiativ, vedholdenhed, ansvarlighed, positivt engagement og fleksibilitet. Desuden evnen til at kommunikere skriftligt og mundtligt såvel i danske som i internationale sammenhænge. Læringskompetencer: Søge, vurdere og udvælge information. Effektivt tilegne sig ny viden og tage vare på egen læring. Faglige kompetencer: Omsætte naturvidenskabelig og teknisk viden til praktisk udvikling og problemløsning. Planlægge, gennemføre, dokumentere og vurdere tekniske projekter herunder inddrage samfundsmæssige, økonomiske, miljø- og arbejdsmiljømæssige konsekvenser. Udvikle modeller og simulere problemstillinger på et matematisk og naturvidenskabeligt grundlag. Studieordningens udgøres af kompetenceprofiler for og opbygningen af hver enkelt af uddannelserne inkl. kursusbeskrivelser.

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007 STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001 med korrektioner 2007 Indhold 1. Bekendtgørelsesgrundlag...2 2. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold...2 3. Adgangskrav og forudsætninger...2

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA SYDDANSK UNIVERSITET DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 698

Læs mere

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF DIPLOMINGENIØRSTUDIEORDNINGER:

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF DIPLOMINGENIØRSTUDIEORDNINGER: KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF DIPLOMINGENIØRSTUDIEORDNINGER: Studieordningen udarbejdes ved brug af: Nærværende skabelon til opbygning Rammestudieordningen som helhed og særligt i forhold til afsnittene

Læs mere

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER Studieordningen udarbejdes ved brug af: Nærværende skabelon til opbygning Rammestudieordningen som helhed og særligt i forhold til afsnittene

Læs mere

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG.

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG. STUDIEORDNING FOR CAND.PHIL. OG CAND.MAG. I SAMFUNDSFAG VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. september 1999 INDHOLDSFORTEGNELSE: Indledning... 3 1. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold... 3 2. Adgangskrav

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i Miljøplanlægning, B.Sc.

Studieordning for bacheloruddannelsen i Miljøplanlægning, B.Sc. Årgang: 2004 Siden er sidst opdateret: 12. april 2005 Side 1 af 14 sider Studieordning for bacheloruddannelsen i Miljøplanlægning, B.Sc. Årgang: 2004 Siden er sidst opdateret: 12. april 2005 Side 2 af

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 8. maj 2007 Side 1 af 9 sider Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 8. maj 2007 Side 2 af 9 sider Denne

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I H I S T O R I E. September 1999

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I H I S T O R I E. September 1999 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I H I S T O R I E September 1999 Senest revideret maj 2007 2 1-årig suppleringsuddannelse i Historie ved Aarhus

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (matematik)

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (matematik) Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (matematik) Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet 2.- 6. semester Gældende fra september 2009 Redigeret december 2010 Redigeret august 2011 (eksamensform alment modul) Redigeret juni

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R. September 1998

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R. September 1998 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R September 1998 Senest revideret maj 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1.

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 14. september 2007 Side 1 af 9 sider Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 14. september 2007 Side 2 af

Læs mere

STUDIEORDNING FOR CAND.OECON. LINIEN I INNOVATION OG VIDENØKONOMI VED AALBORG UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR CAND.OECON. LINIEN I INNOVATION OG VIDENØKONOMI VED AALBORG UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR CAND.OECON. LINIEN I INNOVATION OG VIDENØKONOMI VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. September 2003 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1. BEKENDTGØRELSESGRUNDLAG 3 2. STUDIENÆVNS- OG FAKULTETSTILHØRSFORHOLD

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 14 af 19. maj 2005 om kandidatuddannelser ved Institut for Uddannelsesvidenskab på Ilisimatusarfik

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 14 af 19. maj 2005 om kandidatuddannelser ved Institut for Uddannelsesvidenskab på Ilisimatusarfik Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 14 af 19. maj 2005 om kandidatuddannelser ved Institut for Uddannelsesvidenskab på Ilisimatusarfik I medfør af 18 og 19, nr. 3, i landstingslov nr. 16 af 31. oktober 1996

Læs mere

STUDIEORDNING FOR CAND.MERC. LINIEN I INNOVATION OG ENTREPRENEURSHIP VED AALBORG UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR CAND.MERC. LINIEN I INNOVATION OG ENTREPRENEURSHIP VED AALBORG UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR CAND.MERC. LINIEN I INNOVATION OG ENTREPRENEURSHIP VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. September 2003 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1. BEKENDTGØRELSESGRUNDLAG 3 2. STUDIENÆVNS- OG FAKULTETSTILHØRSFORHOLD

Læs mere

Studieordning af 1. september 2002 Master i IT, Sprog og Læring

Studieordning af 1. september 2002 Master i IT, Sprog og Læring Studieordning af 1. september 2002 Master i IT, Sprog og Læring I henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 586 af 9. juli 1999 om åben uddannelse og nr. 679 16 om uddannelsen til Master

Læs mere

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i kemi

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i kemi Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i kemi Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for kandidatuddannelsen i kemi. Denne kan ses på Det Naturvidenskabelige Fakultets

Læs mere

STUDIEORDNING for det halvårlige Adgangskursus til maskinmesteruddannelsen på Aalborg Universitet i Aalborg og Frederikshavn

STUDIEORDNING for det halvårlige Adgangskursus til maskinmesteruddannelsen på Aalborg Universitet i Aalborg og Frederikshavn 2011 maskinmester Studieordning STUDIEORDNING for det halvårlige Adgangskursus til maskinmesteruddannelsen på Aalborg Universitet i Aalborg og Frederikshavn Gældende fra februar 2011 1. Fællesbestemmelser.

Læs mere

Danskfagligt projektorienteret

Danskfagligt projektorienteret Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Danskfagligt projektorienteret forløb 2014-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold

Læs mere

Bilag 2 BScE studieordning 2004

Bilag 2 BScE studieordning 2004 2004/2005 DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Bilag 2 BScE studieordning 2004 Studieordningen for BScE studiet er DTU's overordnede beskrivelse af, hvordan bachelordelen af civilingeniøruddannelsen er sammensat.

Læs mere

BEDØMMELSESPLAN EKSAMEN NATURFAG 1. HF

BEDØMMELSESPLAN EKSAMEN NATURFAG 1. HF BEDØMMELSESPLAN EKSAMEN NATURFAG 1. HF NORDJYLLANDS LANDBRUGSSKOLE 2011 Grundfaget Naturfag afsluttes med en eksamen på 1. Hovedforløb. I følgende dokument beskrives, hvorledes Nordjyllands Landbrugsskole

Læs mere

Studieordning almen del: Fællesbestemmelser for masteruddannelser ved Det humanistiske Fakultet, Syddansk Universitet

Studieordning almen del: Fællesbestemmelser for masteruddannelser ved Det humanistiske Fakultet, Syddansk Universitet Studieordning almen del: Fællesbestemmelser for masteruddannelser ved Det humanistiske Fakultet, Syddansk Universitet A. Generelle eksamensbestemmelser Der henvises til bekendtgørelse om eksamen og censur

Læs mere

Virksomhedsprojekt. Betingelser

Virksomhedsprojekt. Betingelser Virksomhedsprojekt Betingelser Den studerendes tilknytning til en virksomhed formaliseres med denne kontrakt. Kontrakten indgås mellem den studerende, instituttet for den uddannelse, hvor den studerende

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA under Åben Uddannelse

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA under Åben Uddannelse SYDDANSK UNIVERSITET DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA under Åben Uddannelse Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab,

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

STUDIEORDNING FOR DE NATURVIDENSKABELIGE UDDANNELSER VED ODENSE UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR DE NATURVIDENSKABELIGE UDDANNELSER VED ODENSE UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR DE NATURVIDENSKABELIGE UDDANNELSER VED ODENSE UNIVERSITET Indhold: 1. Uddannelsens omfang og forudsætninger 2. Uddannelsernes indhold 3. Generelle eksamensbestemmelser 4. Andre bestemmelser

Læs mere

Teknisk Diplomuddannelse i Vedligehold

Teknisk Diplomuddannelse i Vedligehold Center for Drift og Vedligehold Fredericia Maskinmesterskole VIA University College Efter- og videreuddannelsesdivisionen og Center for Drift og Vedligehold Fredericia Maskinmesterskole STUDIEORDNING Teknisk

Læs mere

2011 Enkeltfag Studieordning. STUDIEORDNING for enkeltfagsstuderende ved Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg

2011 Enkeltfag Studieordning. STUDIEORDNING for enkeltfagsstuderende ved Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg 2011 Enkeltfag Studieordning STUDIEORDNING for enkeltfagsstuderende ved Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg Gældende fra februar 2011 1 1. Fællesbestemmelser. Enkeltfagskurserne ved

Læs mere

Faglig rammebeskrivelse for civilingeniøruddannelsen i Optik og elektronik

Faglig rammebeskrivelse for civilingeniøruddannelsen i Optik og elektronik Faglig rammebeskrivelse for civilingeniøruddannelsen i Optik og elektronik 1. Formål På civilingeniøruddannelsen i Optik og elektronik specialiserer man sig inden for fagområdet optik og elektronik gennem

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) x Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 5. september 2008 Side 1 af 10 sider Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 5. september 2008 Side 2 af

Læs mere

2011 1½ år Studieordning. STUDIEORDNING for det halvandetårige Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg

2011 1½ år Studieordning. STUDIEORDNING for det halvandetårige Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg 2011 1½ år Studieordning STUDIEORDNING for det halvandetårige Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg Gældende fra februar 2011 1. Fællesbestemmelser. I henhold til bekendtgørelse nr.

Læs mere

Eksamensreglement og -orientering for uddannelsen til Bygningskonstruktør og Byggetekniker

Eksamensreglement og -orientering for uddannelsen til Bygningskonstruktør og Byggetekniker Eksamensreglement og -orientering for uddannelsen til Bygningskonstruktør og Byggetekniker Bygningskonstruktøruddannelsen Erhvervsakademiet Lillebælt Revision af januar 2013 /TF Indholdsfortegnelse Eksamensreglement...

Læs mere

Det Humanistiske Fakultetssekretariat Ledelsessekretariatet

Det Humanistiske Fakultetssekretariat Ledelsessekretariatet Det Humanistiske Fakultetssekretariat Ledelsessekretariatet OKJ J.nr. Dok. Ore\kult\fleksmasterkult Den 27. februar 2006 2. udkast skal vi undlade at kalde det stud.ordning FLEKSIBEL MASTER FRA DET HUMANISTISKE

Læs mere

Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København

Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København Studieordning af 1. september 2000 Revideret per 1. februar 2014 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens

Læs mere

Fagmodul i Historie. Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017 fremgår sidst i dokumentet. Formål

Fagmodul i Historie. Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017 fremgår sidst i dokumentet. Formål ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kultur og Identitet Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2017 2012-904 Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017

Læs mere

1. Indledning. 2. Eksamensterminer. 3. Indstilling, genindstilling og framelding til prøver

1. Indledning. 2. Eksamensterminer. 3. Indstilling, genindstilling og framelding til prøver 18. Eksamensbestemmelser for læreruddannelsen ved UC Lillebælt - Læreruddannelsen i Jelling gældende for årgang 2006 og tidligere årgange (gammel læreruddannelse) 18. Eksamensbestemmelser for læreruddannelsen

Læs mere

Ramme for prøve i grundfagene

Ramme for prøve i grundfagene Ramme for prøve i grundfagene på PAU De bekendtgørelser der refereres til er: Lovbekendtgørelse nr 510 af 19/5/2010 om erhvervsuddannelser Bekendtgørelse nr 1514 af 15/12/2010 om erhvervsuddannelser Bekendtgørelse

Læs mere

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i teknisk fysik

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i teknisk fysik Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i teknisk fysik Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for kandidatuddannelsen i teknisk fysik. Denne kan ses på Det Naturvidenskabelige

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk sociologi

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk sociologi Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk sociologi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I M U S I K V I D E N S K A B. November 2002

Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I M U S I K V I D E N S K A B. November 2002 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I M U S I K V I D E N S K A B November 2002 Senest revideret november 2002 Faglig supplering i Musikvidenskab Kapitel 1:

Læs mere

Studieordning for Diplomingeniør i Bioteknologi 2014 Indholdsfortegnelse

Studieordning for Diplomingeniør i Bioteknologi 2014 Indholdsfortegnelse Studieordning for Diplomingeniør i Bioteknologi 2014 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Forord... 2 Gyldighedsperiode... 2 Adgangskrav... 2 Studiestartsprøve... 3 Formål med uddannelsen... 3

Læs mere

Studieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab Spor 2: Forskningsbibliotekarer, fagreferenter og dokumentalister mv.

Studieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab Spor 2: Forskningsbibliotekarer, fagreferenter og dokumentalister mv. Studieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab Spor 2: Forskningsbibliotekarer, fagreferenter og dokumentalister mv. Danmarks Biblioteksskole. 3. april 2003 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i matematik-økonomi

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i matematik-økonomi Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i matematik-økonomi Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for kandidatuddannelsen i matematik-økonomi. Denne kan ses på Det

Læs mere

Tillæg til studieordning for professionsbachelor i optometri. KEA, august 2014.

Tillæg til studieordning for professionsbachelor i optometri. KEA, august 2014. Tillæg til studieordning for professionsbachelor i optometri. KEA, august 2014. Indholdsfortegnelse 1. Rammer for tillægget til studieordningen... 3 1.1. Overgangsordninger... 3 2. Prøver og eksamen på

Læs mere

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i nanoteknologi

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i nanoteknologi Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i nanoteknologi Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for kandidatuddannelsen i nanoteknologi. Denne kan ses på Det Naturvidenskabelige

Læs mere

Studieordning for Diplomingeniør i Kemi 2013 Nr. 1. gældende fra august Indholdsfortegnelse

Studieordning for Diplomingeniør i Kemi 2013 Nr. 1. gældende fra august Indholdsfortegnelse Studieordning for Diplomingeniør i Kemi 2013 Nr. 1. gældende fra august 2013 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Forord... 2 Gyldighedsperiode... 2 Adgangskrav... 2 Studiestartsprøve... 2 Formål

Læs mere

Studieordning for tilvalg i samfundsfag på bacheloruddannelsen.

Studieordning for tilvalg i samfundsfag på bacheloruddannelsen. Studieordning for tilvalg i samfundsfag på bacheloruddannelsen. Odense 2006 1 af 13 Studieordning for tilvalg i samfundsfag på bacheloruddannelsen Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet

Læs mere

62450 Informations Teknologi 2 5 point F5 (ons 8-17) 62453 Semesterprojekt 2 5 point Juni. 62480 Informations Teknologi 3 5 point E5 (ons 8-17)

62450 Informations Teknologi 2 5 point F5 (ons 8-17) 62453 Semesterprojekt 2 5 point Juni. 62480 Informations Teknologi 3 5 point E5 (ons 8-17) Sundhedsteknologi Studieplan for retningen 1. semester 62420 Informations Teknologi 1 7.5 point 62421 Matematik 1 5 point 62422 Medicoteknik 1 5 point 62423 Semesterprojekt 1 Hjerte-lunge kredsløbet teori

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Forsikringsmatematik (September 2010) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Forsikringsmatematik (September 2010) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i Forsikringsmatematik (September 2010) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser,

Læs mere

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2014-ordningen. Rettet 2015

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2014-ordningen. Rettet 2015 Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i Dansk 2014-ordningen Rettet 2015 Institut for Nordiske Sprog og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

Ramme for prøve i grundfagene på SOSU- hovedforløbet

Ramme for prøve i grundfagene på SOSU- hovedforløbet Ramme for prøve i grundfagene på SOSU- hovedforløbet De bekendtgørelser der refereres til er: Bekendtgørelse nr. 834 af 27/06/2013 om erhvervsuddannelser- Hovedbekendtgørelsen Bekendtgørelse nr. 816 af

Læs mere

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Sprog og faglighed, 2015-ordningen Institut for Engelsk, Germansk og Romansk Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2015 2012-904 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige

Læs mere

Studieordning for Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. del Organisation og Ledelse

Studieordning for Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. del Organisation og Ledelse Studieordning for Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. del Organisation og Ledelse Slagelse, Odense, Kolding, Esbjerg, Sønderborg 2009 1 af 20 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Undervisningsministeriets

Læs mere

Afgangsprojekt Sundhedsfaglig Diplomuddannelse

Afgangsprojekt Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Studieordning med modulbeskrivelse Februar 2016 Afgangsprojekt Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Det afsluttende modul i den sundhedsfaglige diplomuddannelse Afgangsprojektet er fælles for alle diplomuddannelser

Læs mere

Eksamenskatalog for Professionsbachelor i international handel og markedsføring. Gældende for studerende med studiestart efterårssemesteret 2017

Eksamenskatalog for Professionsbachelor i international handel og markedsføring. Gældende for studerende med studiestart efterårssemesteret 2017 Eksamenskatalog for Professionsbachelor i international handel og markedsføring Gældende for studerende med studiestart efterårssemesteret 2017 Udarbejdet 17.08.2017 INDHOLD 1. Indledning... 3 2. Overblik

Læs mere

faglig INfORMATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I matematik science.au.dk

faglig INfORMATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I matematik science.au.dk faglig INfORMATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I matematik science.au.dk 2 BACHELORUDDANNELSEN I MATEMATIK matematik I denne folder kan du læse mere om bacheloruddannelsen i matematik. Her er en beskrivelse

Læs mere

STUDIEORDNING FOR MERITUDDANNELSEN. Almen del

STUDIEORDNING FOR MERITUDDANNELSEN. Almen del Studieordningen er udarbejdet i henhold til Bekendtgørelse om uddannelsen til meritlærer nr. 651 af 290609 Almen del Uddannelsens formål At give den studerende de faglige, pædagogiske og praktiske forudsætninger,

Læs mere

Eksamenskatalog for Professionsbachelor i international handel og markedsføring. Gældende for studerende med studiestart efterårssemesteret 2017

Eksamenskatalog for Professionsbachelor i international handel og markedsføring. Gældende for studerende med studiestart efterårssemesteret 2017 Eksamenskatalog for Professionsbachelor i international handel og markedsføring Gældende for studerende med studiestart efterårssemesteret 2017 Udarbejdet 17.08.2017 INDHOLD 1. Indledning... 3 2. Overblik

Læs mere

Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I E T N O G R A F I O G S O C I A L A N T R O P O L O G I. September 2001

Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I E T N O G R A F I O G S O C I A L A N T R O P O L O G I. September 2001 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I E T N O G R A F I O G S O C I A L A N T R O P O L O G I September 2001 Senest revideret august 2007 Kapitel 1: Formål

Læs mere

Studieordning for cand.merc. linjen i International Virksomhedsøkonomi ved Aalborg Universitet Gældende fra den 1.9.2005 med ændringer den 1.2.

Studieordning for cand.merc. linjen i International Virksomhedsøkonomi ved Aalborg Universitet Gældende fra den 1.9.2005 med ændringer den 1.2. Studieordning for cand.merc. linjen i International Virksomhedsøkonomi ved Aalborg Universitet Gældende fra den 1.9.2005 med ændringer den 1.2.2006 1. Bekendtgørelsesgrundlag Cand. merc. linien i International

Læs mere

Global Refugee Studies

Global Refugee Studies Appendiks 2, ændret 01.01.12 Tillæg til studieordning for Kandidatuddannelsen i Internationale Forhold, Udviklingsstudier ved Aalborg Universitet af september 2006 (med ændringer 2008 og 2010) Global Refugee

Læs mere

Studieordning Den juridiske kandidatuddannelse

Studieordning Den juridiske kandidatuddannelse Studieordning Den juridiske kandidatuddannelse Cand. jur. Aalborg Universitet Gældende fra september 2010 Bekendtgørelsesgrundlag 1. Kandidatuddannelsen i jura er en 2-årig forskningsbaseret heltids-uddannelse,

Læs mere

Ramme for prøve i grundfagene

Ramme for prøve i grundfagene Ramme for prøve i grundfagene på SOSU-hovedforløbet De bekendtgørelser der refereres til er: Bekendtgørelse nr. 834 af 27/06/2013 om erhvervsuddannelser - hovedbekendtgørelsen Bekendtgørelse nr. 816 af

Læs mere

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i matematik

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i matematik Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i matematik Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for kandidatuddannelsen i matematik. Denne kan ses på Det Naturvidenskabelige

Læs mere

Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse,

Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse, D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse, 2015-ordningen

Læs mere

Digital konceptudvikling PBA

Digital konceptudvikling PBA Erhvervsakademi Sjælland Studieordning Digital konceptudvikling PBA August 2015 Indhold Studieordningensfællesdel...4 Uddannelsensnavnogdimittendernestitel...4 Adgangtiluddannelsen...4 Fagligekriterierforudvælgelseafansøgere...4

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi (Organisation og strategi) ved Aalborg Universitet September 2008

Studieordning for Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi (Organisation og strategi) ved Aalborg Universitet September 2008 Studieordning for Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi (Organisation og strategi) ved Aalborg Universitet September 2008 1 Indledning Efter bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser

Læs mere

DET ØKONOMISKE STUDIENÆVN Version Aarhus Universitet Revideret

DET ØKONOMISKE STUDIENÆVN Version Aarhus Universitet Revideret DET ØKONOMISKE STUDIENÆVN Version 05.09.2001 Aarhus Universitet Revideret 07.11.2008 Kandidatuddannelse med erhvervsøkonomi som hovedfag/centralt fag 2001-. Kandidatuddannelse Kandidatuddannelsen med Erhvervsøkonomi

Læs mere

STUDIEORDNING FOR TYSK. Studieordning sept., 2015

STUDIEORDNING FOR TYSK. Studieordning sept., 2015 Vejledende gennemgang af STUDIEORDNING FOR TYSK Studieordning sept., 2015 1-faglig Kandidat 1 Indledning Denne folder er en vejledende gennemgang af studieordningen for den 1-faglige kandidatuddannelse

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i. It, Kommunikation og Organisation. cand.it. ITKO

Studieordning for kandidatuddannelsen i. It, Kommunikation og Organisation. cand.it. ITKO Studieordning for kandidatuddannelsen i It, Kommunikation og Organisation cand.it. ITKO Handelshøjskolen, Aarhus Universitet Syddansk Universitet i Odense Denne studieordning er udarbejdet på baggrund

Læs mere

Studieordning for uddannelsen til bibliotekar DB, 2008-ordningen. Justeret 2015

Studieordning for uddannelsen til bibliotekar DB, 2008-ordningen. Justeret 2015 Studieordning for uddannelsen til bibliotekar DB, 2008-ordningen Justeret 2015 Det Informationsvidenskabelige Akademi Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel, tilhørsforhold,

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i matematik med et tilvalgsfag (September 2010) (Revideret med virkning pr. 1. sep. 2012)

Studieordning for kandidatuddannelsen i matematik med et tilvalgsfag (September 2010) (Revideret med virkning pr. 1. sep. 2012) DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i matematik med et tilvalgsfag (September 2010) (Revideret med virkning pr. 1. sep. 2012) De overordnede

Læs mere

Ramme for afsluttende prøve SSA (trin 2) August 2016

Ramme for afsluttende prøve SSA (trin 2) August 2016 Ramme for afsluttende prøve SSA (trin 2) August 2016 Der refereres til følgende bekendtgørelser: BEK. nr. 367 af 19/04/2016 bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. BEK. nr. 370 af 15/03/2016 bekendtgørelse

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

Institutionen kan dispensere fra den fastsatte frist, jf. stk. 1, når det er begrundet i usædvanlige forhold.

Institutionen kan dispensere fra den fastsatte frist, jf. stk. 1, når det er begrundet i usædvanlige forhold. Eksamensordning for Københavns Erhvervsakademi Bygningskonstruktører, byggeteknikere, kort- og landmålingsteknikere, produktionsteknologer, installatører, automationsteknologer og energiteknologer Tilmelding

Læs mere

Ny eksamensbekendtgørelse for bachelor-, kandidat- og masteruddannelser

Ny eksamensbekendtgørelse for bachelor-, kandidat- og masteruddannelser Studieadministrative medarbejdere på bachelor- og kandidat- og masteruddannelsesområdet Ny eksamensbekendtgørelse for bachelor-, kandidat- og masteruddannelser Ministeriet for Forskning, Innovation og

Læs mere

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I FORHISTORISK ARKÆOLOGI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I FORHISTORISK ARKÆOLOGI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I FORHISTORISK ARKÆOLOGI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET September 2006 Senest revideret august 2006 Kapitel 1: Formål 1. Kandidatuddannelsen i forhistorisk

Læs mere

Eksamensreglement for: Markedsføringsøkonom og top-up bachelor i International Handel og Markedsføring på VIA TMH i Horsens

Eksamensreglement for: Markedsføringsøkonom og top-up bachelor i International Handel og Markedsføring på VIA TMH i Horsens Eksamensreglement for: Markedsføringsøkonom og top-up bachelor i International Handel og Markedsføring på VIA TMH i Horsens JSO.22.12.2009 Indhold 1. Generelt... 2 2. Adgang til prøve... 2 2.1 Ordinære

Læs mere

Ramme for afsluttende prøve SSH Januar 2017

Ramme for afsluttende prøve SSH Januar 2017 Ramme for afsluttende prøve SSH Januar 2017 Der refereres til følgende bekendtgørelser: BEK. nr. 367 af 19/05/2016 bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. BEK. nr. 1117 af 18/08/2016 bekendtgørelse om social-

Læs mere

HA(jur.)-studiet 2012

HA(jur.)-studiet 2012 HA(jur.)-studiet 2012 Indhold Indledning... 2 Kvalifikationsmål... 3 Uddannelsens opbygning... 4 1. del - undervisning... 7 1. del prøver... 8 Oversigt over prøverne... 8 Prøvebeskrivelser... 9 Bedømmelse...

Læs mere

Tillæg til seminariets studieordning af 2005 gældende for årgangene med start 1. februar 2005 og 1. september 2005.

Tillæg til seminariets studieordning af 2005 gældende for årgangene med start 1. februar 2005 og 1. september 2005. Tillæg til seminariets studieordning af 2005 gældende for årgangene med start 1. februar 2005 og 1. september 2005. Uddannelsens eksamensformer, interne og eksterne prøver Seminariets uddannelse og prøvebestemmelser

Læs mere

faglig INfORMATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I MATEMATIK-ØKONOMI science.au.dk

faglig INfORMATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I MATEMATIK-ØKONOMI science.au.dk faglig INfORMATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I MATEMATIK-ØKONOMI science.au.dk 2 BACHELORUDDANNELSEN I MATEMATIK-ØKONOMI MATEMATIK-ØKONOMI I denne folder kan du læse mere om bacheloruddannelsen i matematikøkonomi.

Læs mere

Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen

Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen Skabelon for Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen Curriculum for Elective Studies within a Master s Programme in Music/Arts Management The 2008 Curriculum Det Humanistiske

Læs mere

Ramme for afsluttende prøve SSH (trin 1) Juni 2016

Ramme for afsluttende prøve SSH (trin 1) Juni 2016 Ramme for afsluttende prøve SSH (trin 1) Juni 2016 Der refereres til følgende bekendtgørelser: BEK. nr. 367 af 19/04/2016 bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. BEK. nr. 270 af 15/03/2016 bekendtgørelse

Læs mere

Ramme for prøve i områdefag Trin 2 Social- og Sundhedsassistent

Ramme for prøve i områdefag Trin 2 Social- og Sundhedsassistent Ramme for prøve i områdefag Trin 2 Social- og Sundhedsassistent De bekendtgørelser der refereres til er: Lovbekendtgørelse nr 510 af 19/5/2010 om erhvervsuddannelser Bekendtgørelse nr 1514 af 15/12/2010

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser,

Læs mere

Ramme for afsluttende prøve SSH (trin 1) Januar 2016

Ramme for afsluttende prøve SSH (trin 1) Januar 2016 Ramme for afsluttende prøve SSH (trin 1) Januar 2016 Der refereres til følgende bekendtgørelser: BEK. nr. 1010 af 22/09/2014 bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. BEK. nr. 1642 af 15/12/2015 bekendtgørelse

Læs mere

Kommunom- uddannelsen

Kommunom- uddannelsen Kommunom- uddannelsen PÅ AKADEMINIVEAU EKSAMENSBESTEMMELSER Afgangsprojektet på Kommunomuddannelsen GÆLDENDE FRA August 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Eksamen på Afgangsprojektet... 3 1.1 Eksamensform...

Læs mere

Interne retningslinjer for prøve på Pædagoguddannelsens 4. semester gældende fra 1. februar 2014

Interne retningslinjer for prøve på Pædagoguddannelsens 4. semester gældende fra 1. februar 2014 Afdeling/enhed Pædagoguddannelsen i Odense og Svendborg Senest redigeret 20-02-2014 Udarbejdet af laud / eksamenskontoret Dokumentnavn Interne retningslinjer for prøver på grunduddannelsens 4. semester

Læs mere

Studieordning for SIDEFAG I HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SIDEFAG I HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SIDEFAG I HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET September 2006 Senest revideret maj 2007 Kapitel 1: Formål 1. Sidefaget i historie ved Aarhus Universitet er et humanistisk

Læs mere

Studieordning for. Socialrådgiveruddannelsen på Aalborg Universitet semester med korrektioner 2007, 2009, 2010 og 2012

Studieordning for. Socialrådgiveruddannelsen på Aalborg Universitet semester med korrektioner 2007, 2009, 2010 og 2012 Studieordning for Socialrådgiveruddannelsen på Aalborg Universitet 2. - 7. semester 2002 med korrektioner 2007, 2009, 2010 og 2012 Indhold 1. Bekendtgørelsesgrundlag... 3 2. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold...

Læs mere

Ramme for prøve Farmakologi og medicinhåndtering SSA Marts 2016

Ramme for prøve Farmakologi og medicinhåndtering SSA Marts 2016 Ramme for prøve Farmakologi og medicinhåndtering SSA Marts 2016 Der refereres til følgende bekendtgørelser: BEK. nr. 1010 af 22/09/2014 bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. BEK. nr. 1642 af 15/12/2015

Læs mere

Studievejledning HA(it.)-studiet 2008/2009 INDHOLD - HA(it.)-studiet

Studievejledning HA(it.)-studiet 2008/2009 INDHOLD - HA(it.)-studiet Studievejledning HA(it.)-studiet 2008/2009 INDHOLD - HA(it.)-studiet Forord... 3 Hvor henvender man sig... 4 Kort over Handelshøjskolen... 5 Indledning... 6 1. del undervisning... 7 Oversigt over fagene...

Læs mere

Regler for kandidatspecialer ved Det Humanistiske Fakultet, AAU pr. 1. februar

Regler for kandidatspecialer ved Det Humanistiske Fakultet, AAU pr. 1. februar Det Humanistiske Fakultetskontor Kroghstræde 3 Postboks 159 9100 Aalborg Tlf. 9940 9591 Fax 9815 6864 humfak@adm.aau.dk Sagsbehandler: Janus Skjoldborg Tlf. 9940 9602 jms@adm.aau.dk 29. marts 2014 Ref.:

Læs mere

Bekendtgørelse om eksamen ved universitetsuddannelser

Bekendtgørelse om eksamen ved universitetsuddannelser Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 85 Offentligt Bekendtgørelse om eksamen ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen) I medfør af 8 og 34, stk. 1, i lov nr. 403 af 28.

Læs mere

Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen

Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Sprog og faglighed, 2015-ordningen Institut for Engelsk, Germansk

Læs mere

Studieordning for diplomuddannelse i informationssøgning og vidensorganiserende systemer indenfor ABM-området og offentlig forvaltning

Studieordning for diplomuddannelse i informationssøgning og vidensorganiserende systemer indenfor ABM-området og offentlig forvaltning Studieordning for diplomuddannelse i informationssøgning og vidensorganiserende systemer indenfor ABM-området og offentlig forvaltning København, december 2007 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Formål...

Læs mere

Studieordning for faget matematik

Studieordning for faget matematik Roskilde Universitetscenter Studienævnet for matematik Juni 2002 Studieordning for faget matematik Denne studieordning udstedes i henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse af 24. august 1995

Læs mere