Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Frederikssund Kommune. Høringsversion 1/45

Transkript

1 Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Frederikssund Kommune Høringsversion 1/45

2 Kvalitetsrapporten er udarbejdet af Udviklingsafdelingen og Skoleafdelingen ved Frederikssund Kommune. Revisionen er afsluttet oktober h 2/45

3 Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 4 SAMMENFATTENDE VURDERING AF SKOLEVÆSENET... 5 Udviklingen i centrale indikatorer... 5 KOMMUNALE INDSATSOMRÅDER... 8 Folkeskolens Fornyelse Frederikssund FFF... 8 Folkeskolereform... 8 SPROG OG SKRIFTSPROG Udvikling og indsatser Læseresultater klasse fordelt på skoler Staveresultater klasse fordelt på skoler Læseresultater 7. klasse fordelt på skoler Øvrige aktiviteter omkring sprog og skriftsprog ELEVERNES FAGLIGE NIVEAU Folkeskolens afgangsprøve Nationale test OVERGANGSFREKVENS TIL UNGDOMSUDDANNELSER Status for 95%-målsætningen ELEVERNES TRIVSEL Trivsel i 2. klasse Trivsel i 5. klasse Trivsel i 8. klasse INKLUSION OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND Den inkluderende skole Specialpædagogisk Bistand Segregering DANSK SOM ANDETSPROG FORÆLDRETILFREDSHED Resultater for skoler og SFO er RAMMER FOR DEN ENKELTE SKOLE OG DET SAMLEDE SKOLEVÆSEN Klasser Elever Økonomi Undervisningstimer Ikke-læreruddannede KLAGER SKOLEBESTYRELSERNES BEMÆRKNINGER TIL KVALITETSRAPPORTEN KONTAKTINFORMATION /45

4 Indledning Kvalitetsrapporten er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse nr. 162 af 22. februar 2007 om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsens arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling i folkeskolen. Baggrunden for at indføre en kvalitetsrapport for folkeskolerne er at styrke Byrådets mulighed for at tage ansvar for folkeskolens drift og udvikling. I Frederikssund Kommune besluttede Opvækst- og Uddannelsesudvalget i 2008, at kvalitetsrapport og arbejdsproces skal bruges både som internt og eksternt ledelses- og evalueringsredskab. Som led i arbejdet med at styrke kvalitetsrapporten som evalueringsredskab blev der i 2009 ansøgt via udfordringsretten for statslige og lokale regler om at udelade en række data for at kunne fokusere på færre relevante oplysninger, og for at kunne lægge flere kræfter i udviklingsdelen. Derfor blev der udformet en model, hvor hver skole - i tilknytning til den fælles kvalitetsrapport - udarbejder en udviklingsrapport med bl.a. skolens nøgletal samt beskrivelse af udviklingsindsatser og evaluering af igangværende og gennemførte indsatser. Forud for skolens udarbejdelse af udviklingsrapporten afholdes hvert år i løbet af foråret/sommeren et udviklingsmøde mellem den enkelte skoles ledelsesteam og Skoleafdelingen. På mødet drøftes skolens resultater og andre relevante nøgletal samt skolens udviklingsperspektiver og indsatsområder. Som en del af skolereformen vil der ifølge aftaleteksten blive udformet en Kvalitetsrapport version 2.0, som i højere grad kan fungere som et mål- og resultatstyringsværktøj på kommunalt niveau og lokalt ude på de enkelte skoler. Frederikssund Kommune er således godt rustet til en ny version af Folkeskolens kvalitetsrapport, der i endnu højere grad underbygger arbejdet med at bruge den som et aktivt udviklingsværktøj. Skolebestyrelsernes bemærkninger til sidste års rapport Den fælles kvalitetsrapport sendes hvert år i høring til alle skolebestyrelser. Det blev i sidste års høringssvar efterlyst, hvordan bemærkningerne bliver brugt. Udover konkrete bemærkninger eller rettelser til talmaterialet var der i bemærkningerne til Kvalitetsrapporten for skoleåret særligt to områder, som flere bestyrelser ønskede mere tydeligt fremhævet: Hvordan man på tværs af skoler bruger positive erfaringer fra de skoler, der har skabt særligt gode resultater. Hvad FFF-projektet fører til, og hvordan og hvornår det kan aflæses i konkrete resultater. Skolernes brug af hinandens erfaringer foregår på mange forskellige niveauer. Eksempelvis foregår der videndeling via fælles netværk for skolernes ressourcepersoner f.eks. netværket af læsevejledere og netværket af AKT-vejledere. Derudover får Skoleafdelingen via udviklingssamtalen med hver skoles ledelsesteam - et kendskab til alle skolers indsatser, som de kan formidle på tværs af skolerne. Samtidig har offentliggørelsen af alle udviklingsrapporterne en effekt i sig selv, idet skolerne kan læse om alle de indsatser, som de andre skoler har iværksat, og hvilke erfaringer, de har med tidligere indsatser. Endelig deles der også masser af viden på skoleledergruppens månedlige møder samt i de udvalg, der er nedsat på tværs af skoleledergruppen. Implementering af konkrete FFF-indsatser foregår også på mange niveauer, og resultaterne af de indsatser kan være svære at aflæse som et isoleret resultat af FFF-projektet. I kapitlet Kommunale indsatsområder beskrives de centrale indsatser, der er igangsat som følge af FFF. Derudover har FFF gennem oplæg på temamøder og eksemplariske udviklingsplaner givet skolerne inspiration og viden i arbejdet med at iværksætte målrettede indsatser. Skolernes udviklingsplaner for skoleåret afspejler derfor en del af det arbejde, der er lavet i FFFregi. 4/45

5 Sammenfattende vurdering af skolevæsenet Frederikssund Kommunes skolevæsen er inde i en meget positiv udvikling, og på en række centrale områder er der sket en væsentlig forbedring af resultaterne. Karaktererne i Folkeskolens 9. kl. afgangsprøver er steget for andet år i træk i stort set alle de obligatoriske prøvefag. Andelen af Frederikssund Kommunes unge der får en ungdomsuddannelse er i de seneste tal nået op på 92,2%, hvilket både er det højeste niveau nogensinde, og samtidig første gang at Frederikssund Kommune er nået over landsgennemsnittet. Dette giver optimisme i forhold til at nå den nationale målsætning om, at mindst 95% af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse. Andelen af elever i Frederikssund Kommune som undervises i segregerede tilbud (specialskoler og special-klasser) er faldet siden sidste år, hvilket er en bemærkelsesværdig udvikling, eftersom at den landsdækkende tendens i en årrække har været, at flere og flere blev udskilt fra almenskolen. Måske allervigtigst er det at hæfte sig ved, at de forbedrede faglige resultater, og opbremsningen i segregeringen til specialklasser og specialskoler, sker samtidig med, at der er målt en øget elevtrivsel både i indskoling, mellemtrin og udskoling. Denne udvikling og sammenhæng mellem faglige resultater, trivsel og segregering vil blive fulgt nøje hvert år. Læringsprocesser og trivsel er komplekse størrelser, hvor målinger og opgørelser ikke kan stå alene. Ud over det materiale, som fremlægges i denne kvalitetsrapport, har Skoleafdelingen i løbet af foråret og sommeren afholdt udviklingssamtaler med de enkelte skolers ledelsesteams, hvor skolernes resultater og andre indikatorer er blevet diskuteret med særligt fokus på skolens udviklingsperspektiver. Det er Skoleafdelingens vurdering, at de indsamlede data og skolernes udviklingsrapporter giver et fyldestgørende grundlag for at foretage en sammenfattende vurdering af kvaliteten i Frederikssund Kommunes skolevæsen. Kvalitetsrapporten giver anledning til at konkludere, at udviklingen i det faglige niveau for kommunes skolevæsen samlet set er tilfredsstillende. De enkelte skoler er alle i gang med væsentlige udviklingsprocesser, hvor de med afsæt i lokale udfordringer og ressourcer, har taget en stor del af de indsatsområder til sig, som de seneste års arbejde med FFF (Folkeskolens Fornyelse Frederikssund) anbefaler og stiller til rådighed. Udviklingen i centrale indikatorer Rammer og ressourcer Elevtallet (i almenskolen) i er 4770 elever, hvilket er et fald på 147 elever i forhold til året før. Set over en længere årrække tenderer elevtallet til at være svagt faldende i takt med det vigende børnetal, ligesom der registreres en stigende privatskoleandel. Klassekvotienten er faldet en smule - fra 22,1 til 21,7 elever pr. klasse. Andelen af elever i indskolingen som vælger SFO har været svagt stigende de seneste år, og var i skoleåret oppe på 98%. Andelen af ikke-uddannede lærere i det samlede skolevæsen er faldet kraftigt siden sidste år og er nu nede på 6%. Næsten halvdelen af de ikke-uddannede lærere er i gang med en læreruddannelse. Sprog og læsning Læseresultaterne på klassetrin fortsætter den positive udvikling, og andelen af hurtige og sikre læsere er steget, samtidig med at Frederikssund Kommune samlet set ligger over landsgennemsnittet. Resultaterne på 3. klassetrin har fastholdt sidste års niveau og følger landsgennemsnittet. 5/45

6 På 4. klassetrin er andelen af hurtige og sikre læsere steget, men Frederikssund Kommunes gennemsnit ligger stadig lidt under landsgennemsnittet. Der er store variationer mellem hver skoles resultater, og enkelte skoler har opnået rigtig gode resultater på 4. klassetrin. Der er derfor fortsat fokus på videndeling og udbredelse af den gode praksis skolerne imellem. Stavetesten på 5. klassetrin viser en positiv udvikling, hvor andelen der ligger over middel er steget. Samlet set ligger Frederikssund Kommune dog stadig lidt under normen. Udover stavning på 5. klassetrin blev der i for første gang testet i stavning på 6. klassetrin. Resultaterne for 6. klassetrin ligger samlet set lidt under normen, men der er stor spredning mellem skolerne. Af hensyn til læsbarheden er fremstillingen af læseresultaterne på 7. klassetrin i år forenklet, så den kun viser elevernes læseforståelse opdelt i tre grupper. Gruppen af Middel er samlet for kommunen større end normen, mens gruppen af Under middel og Over middel er mindre end normen. Der arbejdes fortsat målrettet med læsning i overbygningen og med særligt fokus på den faglige læsning i alle fag. Folkeskolens afgangsprøve Den overordnede udvikling i resultaterne ved 9. kl. afgangsprøver er meget positiv, og for andet år i træk er karaktererne for Frederikssund Kommunes afgangsklasser (set under et) steget i fagene dansk, engelsk, fysik/kemi og for den obligatoriske projektopgave. I matematik steg karaktererne i perioden fra til , og dette niveau er fastholdt i Landsgennemsnittet for bliver først offentliggjort på et senere tidspunkt, og det er derfor endnu ikke muligt at sammenligne dette års resultater i Frederikssund Kommune med landsgennemsnittet. Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelse I Frederikssund Kommune er der i de seneste år sket en markant stigning i andelen af en ungdomsårgang, som tager en ungdomsuddannelse, og de seneste tal fra 2011 viser at 92,2% opnår en ungdomsuddannelse målt i Undervisningsministeriets profilmodel. Med 92,2% ligger Frederikssund Kommune for første gang lige netop over landsgennemsnittet, som i 2011 er steget til 92,1%. Andelen af Frederikssund Kommunes unge, som tager en gymnasial uddannelse er steget markant fra 56,4% i 2010 til 62,9% i De sidste mange års fald i andelen af 9. kl. elever, der tager en erhvervsuddannelse, er vendt i Frederikssund Kommune. Andelen er steget fra 33,8% i 2010 til 35,3% i 2011, hvor andelen på landsplan fortsat er faldende. Elevernes trivsel Elevernes trivsel er steget både i indskolingen, på mellemtrinnet og i udskolingen. På 2. klassetrin er den generelle tilfredshed med skolen steget fra 8,3 til 8,4. Landsgennemsnittet er på 8,8, og variationen mellem skolerne er stor - fra 7,5 til 9,0. På 5. klassetrin er tilfredsheden med skolen steget en smule i forhold til sidste år og ligger nu på 7,9 lidt under landsgennemsnittet på 8,2. På 8. klassetrin er den generelle tilfredshed med skolen steget fra 7,5 til 7,8 og ligger nu på linje med landsgennemsnittet. Segregering Den samlede segregeringsprocent ligger for kommunen på henholdsvis 4,4% inkl. privatog efterskoler og 5,4% ekskl. privat- og efterskoler. De samme tal for sidste år var 4,7% og 5,4%. Det samlede antal segregerede elever er faldet fra 275 til 268, og i lyset af at segregeringsprocenten generelt har været stigende henover mange år, er det positivt, at der nu sker et lille fald. 6/45

7 Forældretilfredshed Svarprocenten for forældretilfredshedsundersøgelsen er i år 57% svarende til, at 759 flere forældre har svaret på undersøgelsen i år i forhold til sidste år. De enkelte skolers svarprocent går fra 52% til 65%, hvilket betyder, at alle skoler har et fornuftigt grundlag for brug af resultaterne. Den generelle tilfredshed med SFO en er steget fra 4,1 til 4,2. Den generelle tilfredshed med skolen er faldet sammenlignet med sidste år. Den er nu på 3,9, hvor den sidste år lå på 4,1. Spredningen mellem skolerne ligger fra 3,5 til 4,3. Der er en generel tendens til en vigende forældretilfredshed i udskolingen hvilket også gør sig gældende på nationalt plan. Det har betydning i sammenligningen på tværs af fødeskoler, overbygningsskoler og skoler med alle klassetrin. Målinger af forældretilfredsheden vil blive fulgt tæt de kommende år for at se, om den faldende forældretilfredshed er et udtryk for en vedvarende tendens. 7/45

8 Kommunale indsatsområder Folkeskolens Fornyelse Frederikssund FFF Det kommunale indsatsområde for har været udviklingsprojekterne under Folkeskolens Fornyelse Frederikssund FFF. FFF projektgrupperne har i skoleåret arbejdet på at formulere eksemplariske projektindsatser med udgangspunkt i viden og forskning på de respektive områder. Grupperne har typisk udarbejdet 2-5 projekt-indsatser. Samtlige projektindsatser er samlet i et katalog på kommunens intranet, hvor de er tilgængelige for skolerne. Af skolernes udviklingsplaner fremgår det tydeligt, at FFF har sat spor og givet inspiration til de forskellige indsatsområder, som skolerne tager fat på i skoleåret I løbet af skoleåret vil FFF grupperne tilbyde at komme ud på skolerne for at formidle erfaringer, forskning og anbefalinger direkte til skolernes personale. FFF har desuden resulteret i en række centrale tiltag indenfor skolens resultater, IT og inklusion. På baggrund af de positive erfaringer med læsekonsulent og læsevejledere er der fra skoleåret ansat en fælleskommunal matematikkonsulent, og på skolerne er der udpeget matematikvejledere, der lige nu er ved at blive uddannet. Byrådet besluttede i forbindelse med budget 2012 at bruge i alt 5 mio. kr. på digitalisering af folkeskolen i 2012 og På baggrund af anbefalinger fra FFF vil 4,5 mio. kr. blive brugt på elektroniske tavler i klasserum og faglokaler, og kr. på udvikling af kompetencer hos lærerne til at anvende IT i fagene. Som en del af arbejdet med at styrke inklusion i almenskolerne er der med virkning fra skoleåret vedtaget en ny budgetmodel på specialundervisningsområdet. Det betyder, at dele af økonomien for elever i specialtilbud overføres til skolerne, så de i højere grad bliver ansvarlige for visitation af elever til specialpædagogisk bistand, og så der skabes sammenhæng mellem budgetansvar og beslutningskompetence. FFF som udviklingsprojekt vil fortsætte og i videst mulig omfang tænkes sammen med implementering af ny skolereform. Folkeskolereform Da FFF for tre år siden blev igangsat var det med afsæt i en række nationale evalueringer, forskningsrapporter og politiske visioner, som beskrev folkeskolens udfordringer i den aktuelle samfundsudvikling. Dette skete sideløbende med en national skoledebat, som på baggrund af den samme forskning og evaluering nu har resulteret i en stor folkeskolereform. FFF og folkeskolereformen hviler således på det samme grundlag, og de mange indsatser, der er igangsat som følge af FFF, giver Frederikssund Kommunes skolevæsen et godt afsæt for at implementere den reform, der fra august 2014 vil danne ramme om folkeskolen. Implementering af skolereformen vil være kommunalt indsatsområde for , og der vil de kommende år være fokus på arbejdet med skolereformen. Målet med reformen er at styrke folkeskolen, så den i højere grad udfordrer alle elever, mindsker betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater og styrker elevtrivslen samt tilliden til folkeskolen. De vigtigste fokusområder i skolereformen, der skal sikre en bedre skole er: En længere og varieret skoledag med mere og bedre undervisning og læring Et kompetenceløft af lærere, pædagoger, og skoleledere Få klare mål og regelforenkling 8/45

9 Med reformen bliver kommunalbestyrelsen desuden ansvarlige for, at det samlede skolevæsen lever op til nogle konkrete faglige resultater. Blandt andet skal mindst 80% af eleverne være gode til at læse og regne målt i de nationale test. I Frederikssund Kommune arbejdes der lige nu på at få fastsat en fælles ramme for implementering af skolereformen, så den enkelte skole kan gå i gang med at gennemføre implementeringen med udgangspunkt i skolens særlige vilkår og forudsætninger. Der vil i arbejdet med skolereformen løbende være fokus på at inddrage og informere relevante interessenter såvel generelt for Frederikssund Kommune som på den enkelte skole, så der sikres en solid opbakning til arbejdet med den nye folkeskole. Arbejdet med skolereformen er organiseret med 4 arbejdsgrupper samt en koordinatorgruppe og en styregruppe. Arbejdsgrupperne har fokus på henholdsvis: 1. Målsætninger og dokumentation, 2. Indhold og organisering, 3. Økonomi samt 4. Kompetenceudvikling. Arbejdet med implementering af skolereformen vil løbende kunne følges på 9/45

10 Sprog og skriftsprog Som en del af Frederikssund Kommunes Tale- sprog- og læsepolitik gennemføres der hvert år en fælles kommunal testning i læsning på 1., 2., 3., 4. og 7. klassetrin og i stavning på 5. klassetrin. I skoleåret blev der for første gang også testet i stavning på 6. klassetrin. Det har været dansklærernes og læsevejledernes udtalte ønske, at der var en fælles kommunal stavetestning også på 6. klasse. Sammen med de Nationale Test i dansk/læsning på 2., 4., 6 og 8. klassetrin fungerer testningen som lærerens evalueringsredskab i den daglige undervisning. Derudover bruges de fælles kommunale læsetest til at følge udviklingen af kommunens og skolernes resultater i kvalitetsrapporten og i udviklingsrapporten for den enkelte skole. Lockouten af de overenskomstansatte lærere kom i skoleåret til at påvirke store dele af den fælles kommunale testning fra 1. til 6. klasse. Alle test, som er beskrevet i handleplanen til kommunens Tale-, sprog og læsepolitik, blev udført, men afviklingen blev forsinket pga. lockouten. En stor del af klasserne har gennemført læse- og stavetestene kort efter lockoutens ophør, og det kan ikke udelukkes, at 4 ugers manglende undervisning har haft negativ indvirkning på resultaterne. Evalueringsfasen, der skal sikre at testresultaterne bliver anvendt fremadrettet på elev-, klasse- og skoleniveau, blev som resultat af den forsinkede testafvikling, meget komprimeret, men det lykkedes at evaluere resultaterne og udviklingsplanerne omkring skriftsprogsområdet på alle skoler. Udvikling og indsatser Skriftsprogsområdet har haft stor bevågenhed siden Indsatsområderne i Frederikssund Kommune har haft 4 omdrejningspunkter: 1. Den tidlige læseundervisning 2. Læseundervisning på mellemtrinnet 3. Stavning på mellemtrinnet 4. Faglig læsning Alle 4 punkter har løbende været fokuspunkter i det kommunale netværk bestående af skolernes læsevejledere og kommunens læsekonsulent, ligesom indsatserne løbende har været understøttet af kursusmuligheder hos PCF. Den tidlige læseundervisning Der har i den helt tidlige læseundervisning været fokus på en koordinering af indsatsen i 0. samt 1. til 3. klasse. Den tidlige læseundervisning har været igennem en gennemgribende udvikling på skolerne og resultaterne viser med tydelighed, at skolernes gode indsats har givet effekt på 1. og 2. klassetrin. 1. klasse læsning - udviklingen i det kommunale gennemsnit 100% % % % 60% 50% 40% % 64 20% 10% 0% Frs 2007 Frs 2008 Frs 2009 Frs 2010 Frs 2011 Frs 2012 Frs 2013 DK 2010 Gruppe 3 Gruppe 2 Gruppe 1 Gruppe 1: Hurtige og sikre læsere - Gruppe 2: Langsomme men sikre læsere - Gruppe 3: Usikre læsere 10/45

11 2. klasse læsning - udviklingen i det kommunale gennemsnit 100% % % % 60% 50% 40% % 20% 10% 0% Frs 2007 Frs 2008 Frs 2009 Frs 2010 Frs 2011 Frs 2012 Frs 2013 DK 2010 Gruppe 3 Gruppe 2 Gruppe 1 Gruppe 1: Hurtige og sikre læsere - Gruppe 2: Langsomme men sikre læsere - Gruppe 3: Usikre læsere 3. klasse læsning - udviklingen i det kommunale gennemsnit 100% % % 70% 60% 50% 40% % 20% 10% 0% Frs 2007 Frs 2008 Frs 2009 Frs 2010 Frs 2011 Frs 2012 Frs 2013 DK 2010 Gruppe 3 Gruppe 2 Gruppe 1 Gruppe 1: Hurtige og sikre læsere - Gruppe 2: Langsomme men sikre læsere - Gruppe 3: Usikre læsere Den positive udvikling er mest markant på 1. og 2. klassetrin, hvor de kommunale resultater igen i år er forbedret og klart bedre end landsgennemsnittet, hvilket er et meget tilfredsstillende resultat. På 3. klassetrin ligger resultaterne på samme niveau som de to foregående år og helt på linje med landsgennemsnittet. De kommunale læseresultater samles ikke på nationalt plan hvert år. Det seneste landsgennemsnit er fra 2010 og er udarbejdet på baggrund af et meget omfattende statistisk materiale, der blev indsamlet og bearbejdet af Læsekonsulenternes Landsforening i Der er ikke udsigt til, at der udarbejdes et nyt landsgennemsnit på baggrund af de nuværende test på 1. til 4. klasse, idet mange kommuner, herunder også Frederikssund, er undervejs med en modernisering og fornyelse af testmaterialerne. 11/45

12 Læseundervisning på mellemtrinnet Læseundervisning på mellemtrinnet kræver fortsat en fælles kommunal opmærksomhed. I 2011 var netop læsning på 4. årgang et fælles kommunalt indsatsområde. 4. klasse læsning - udviklingen i det kommunale gennemsnit 100% 90% % % 60% 50% 40% 30% % 10% 0% Frs 2007 Frs 2008 Frs 2009 Frs 2010 Frs 2011 Frs 2012 Frs 2013 DK 2010 Gruppe 3 Gruppe 2 Gruppe 1 Gruppe 1: Hurtige og sikre læsere - Gruppe 2: Langsomme men sikre læsere - Gruppe 3: Usikre læsere Variationen mellem kommunes klasser og skoler på 4. årgang er stor og samlet set er det kommunale gennemsnit ikke tilfredsstillende. Udviklingen går i den rigtige retning, men der er fortsat behov for at optimere indsatsen omkring den fortsatte læsning på mellemtrinnet. Stavning på mellemtrinnet Staveresultaterne på 5. klassetrin er forbedret for hvert år og ligger nu tæt på normen. 5. klasse stavning udvikling i det kommunale gennemsnit 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Norm Gruppe 1: Over middel - Gruppe 2: Middel - Gruppe 3: Under middel Gruppe 3 Gruppe 2 Gruppe 1 Da det er første år, der foretages en stavetest på 6. klassetrin præsenteres resultaterne for 6. klassetrin kun i tabellen med resultater for hver skole og i kommunen for /45

13 Læseresultater klasse fordelt på skoler 1. klasse 100% 90% 80% 70% % 50% 40% 30% 20% Gruppe 3 Gruppe 2 Gruppe 1 10% 0% Gruppe 1: Hurtige og sikre læsere Gruppe 2: Langsomme men sikre læsere Gruppe 3: Usikre læsere 2. klasse 100% 90% 80% 70% % 50% 40% 30% 20% Gruppe 3 Gruppe 2 Gruppe 1 10% 0% Gruppe 1: Hurtige og sikre læsere Gruppe 2: Langsomme men sikre læsere Gruppe 3: Usikre læsere 13/45

14 3. klasse 100% 90% 80% % 60% 50% 40% 30% 20% Gruppe 3 Gruppe 2 Gruppe 1 10% 0% Gruppe 1: Hurtige og sikre læsere Gruppe 2: Langsomme men sikre læsere Gruppe 3: Usikre læsere Alle kommunens indskolingsafdelinger har de seneste år med god effekt arbejdet fokuseret på den tidlige læseundervisning. Det er f.eks. over tid lykkedes Jægerspris skole med læsevejlederne som tovholdere at skabe en fælles vidensbaseret tilgang til skriftsproget med fælles årsplaner og ikke mindst systematiske indsatser omkring evaluering, læringsmål og holddannelse. Det har nedbragt variationerne mellem klasserne og skabt stabile gode resultater på alle årgange i indskolingen, og resultaterne har været jævnt stigende år for år. På Græse Bakkeby skole og Lindegårdsskolen er læseresultaterne for 1. klasse steget markant i forhold til sidste år. Lindegårdsskolen har eksempelvis optimeret deres indsats med systematisk arbejde med opdagende skrivning i 0. klasse og holddannelse på tværs af klasser i de første skoleår. På Græse Bakkeby skole har man blandt mange andre indsatser haft held med at bruge forældreaftener og workshops til at involvere forældrene i arbejdet omkring sprog, læsning og skrivning. 14/45

15 4. klasse 100% 90% 80% 70% 60% % 40% 30% 20% Gruppe 3 Gruppe 2 Gruppe 1 10% 0% Gruppe 1: Hurtige og sikre læsere Gruppe 2: Langsomme men sikre læsere Gruppe 3: Usikre læsere Selv om skolerne de sidste år har haft større opmærksomhed på overgangen mellem indskolingen og mellemtrinnet, er det endnu ikke på kommunalt plan lykkes helt at fastholde elevernes fortsatte læseudvikling på 4. årgang. Især ser det ud til, at det er vanskeligt at udvikle hurtig og flydende læsning. Flere skoler oplever divergerende resultater i den nationale test og den kommunale test på 4. årgang. Forskellen på de to test er netop, at tidsfaktoren er et parameter i den kommunale test, men ikke i den nationale. Der kan være flere årsager til disse fortsatte udfordringer på 4. klassetrin f.eks. afdelingsskift, lærerskift, timetal, forældredeltagelse og materialer. Enkelte skoler har haft succes med deres indsatser på 4. årgang. F.eks. er det lykkedes Falkenborgskolen at opnå gode læseresultater på 4. årgang ved at fastholde systematikken fra indskolingen og bl.a. arbejde med læsebånd, hvor eleverne læsetræner 20 minutter hver dag. Skuldelev skole har de sidste år præsteret gode resultater ikke kun på 4. klassetrin men på alle klassetrin. Med skoleledelsen og læsevejlederne som omdrejningspunkt har Skuldelev skole skabt en holddelingsmodel, der har sikret at alle elever hele tiden er i skriftsproglig læring. Fra 1. til 4. klasse findes der én usikker læser på Skuldelev skole. Set i lyset af skolens lave segregeringsprocent vidner det om skolens evne til med udgangspunkt i den enkelte elevs nærmeste udviklingszone at forene læring og trivsel. 15/45

16 Staveresultater klasse fordelt på skoler 5. klasse staveresultater 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Gruppe 3 Gruppe 2 Gruppe 1 Gruppe 1: Over middel Gruppe 2: Middel 3: Under middel 6. klasse staveresultater 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Gruppe 3 Gruppe 2 Gruppe 1 Gruppe 1: Over middel Gruppe 2: Middel 3: Under middel Staveresultaterne på 5. og 6. årgang og læseresultaterne på 7. årgang spejles i en norm. Normer bygger på antagelsen om, at elevernes færdigheder er normalfordelte. Normerne er udarbejdet på baggrund af det statistiske materiale, der er anvendt ved afprøvning eller revidering af testen. For første gang opgøres staveresultaterne for både 5. og 6. årgang. Ferslev skole har i skoleåret ikke haft en 6. årgang, idet de har været fusioneret med 6. årgang på Solbakkeskolen. Resultaterne viser store variationer mellem de enkelte klasser og skoler. Græse Bakkeby skole og Skuldelev skole har eksempelvis på 6. årgang forskellige, men gode bud på, hvordan man udvikler elevernes stavekompetencer. På Græse Bakkeby skole arbejdes der systematisk med 16/45

17 læringsmål for den enkelte elev og holddannelse, og på Skuldelev skole er staveundervisningen fastlagt som en daglig dosis i undervisningen. Læseresultater 7. klasse fordelt på skoler Læsetesten på 7. årgang er en omfattende og kompleks test, der omfatter flere delprøver og som rummer mulighed for både kvantitative målinger og kvalitative vurderinger. Testen afvikles i september, det seneste gennemsnit er fra efteråret Testresultaterne danner et billede af elevernes afsæt i 7. klasse og viser effekten af indsatserne på mellemtrinnet. Testen er velegnet som redskab, når dansklærere og andre faglærere skal tilrettelægge undervisningen. Testen er pga. sin kompleksitet mindre velegnet som kommunal opgørelse, og derfor er resultaterne i år og fremover forenklet. Oversigten viser alene kvaliteten i elevernes læseforståelse af en fagtekst % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Gruppe 3 Gruppe 2 Gruppe 1 Gruppe 1: God læseforståelse (Over middel) Gruppe 2: Delvis sikker læseforståelse (Middel) Gruppe 3: Usikker læseforståelse (Under middel) Alle skoler i kommunen har haft fokus på den faglige læsning i skoleåret Den faglige læsning retter sig mod alle lærere og alle fag. Fokuseringen er særlig stærk på mellemtrinnet og i overbygningen. Det er en omfattende og kompleks indsats, der er nært forbundet med samfundets øget krav til elevernes funktionelle skriftsprogskompetencer. Indsatsen omkring faglig læsning er en langstrakt proces, der ikke nødvendigvis har synlig effekt i læseresultater her og nu, men mere i elevernes faglige resultater ved FSA fremadrettet. Der har været iværksat mange indsatser og processer i kommunen. F.eks. har Jægerspris skole gennem de sidste to år haft et eksemplarisk forløb om genrepædagogik via Danmarks Lærerforenings Vi læser for livet projekt. Evalueringen viser, at det tager tid at lave pædagogisk udvikling, men tegnene på, at principperne bag genrepædagogikken implementeres i den daglige undervisning, er nu efter 2 år tydelige og forventes på sigt at kunne aflæses i elevernes faglige resultater. Kingoskolen har eksempelvis med sine målrettede indsatser omkring faglig læsning i tværsuger sikret, at systematisk arbejde med sprog og læsning er en del af det daglige arbejde hos den enkelte faglærer i bestræbelserne på at øge elevernes udbytte i alle fag. 17/45

18 Øvrige aktiviteter omkring sprog og skriftsprog Skolernes læsevejledere har siden 2008 indgået i et fælles kommunalt netværk, som er koordineret af kommunens læsekonsulent. Som noget nyt har netværket i skoleåret iværksat en temadag med tid til fordybelse. Temadagen var en stor succes. Alle skoler var repræsenteret og alle deltagere gav efterfølgende udtryk for, at dagen havde medvirket til at kvalificere det fortsatte arbejde med anvendelse af de nationale test i læsning og faglig læsning/genrepædagogik. Videnscentret udvikler og tilpasser i samarbejde med kommunens læsekonsulent løbende sin support. LIT- kurserne (10 ugers læse- og it-kurser for elever 4. til 6. klasse) har stor søgning og evalueringerne viser, at eleverne i løbet af kurset udvikler deres læse- og it-kompetencer betydeligt. I er LIT- kurserne blevet suppleret med et 2 ugers KITO-kursus (Kompenserende IT i Overbygningen) for elever i 7. og 8. klasse. Kurset ser ud til at have god effekt for elevernes anvendelse af it og dermed udbyttet af den daglige undervisning efterfølgende. 18/45

19 Elevernes faglige niveau Folkeskolens afgangsprøve Karaktererne ved folkeskolens afgangsprøve (FSA) er vist i nedenstående diagrammer for en 3- årig periode. I diagrammerne er medtaget de obligatoriske prøver, som afholdes hvert år: Dansk (skriftlig, mundtligt, retskrivning og læsning) Matematik (problemløsning og færdighedsregning) Engelsk (mundtligt) Fysik/kemi (mundtligt) Obligatorisk projektopgave I den samlede opgørelse for Frederikssund Kommune indgår de enkelte skolers resultater med en vægt der svarer til antallet af elever i den enkelte skoles afgangsklasse. Landsgennemsnittet for indgår ikke i diagrammerne, da de først offentliggøres i foråret Den overordnede udvikling i resultaterne ved 9. kl. afgangsprøver er meget positiv, og for andet år i træk er karaktererne for Frederikssund Kommunes afgangsklasser (set under et) steget i dansk, engelsk, fysik/kemi og for den obligatoriske projektopgave. I matematik steg karaktererne i perioden fra til , og dette niveau er fastholdt i Skolernes resultater i afgangsprøverne indgår i det udviklingsmøde som Skoleafdelingen hvert forår afholder med skolerne. Skolernes opmærksomhed på resultaterne kan medvirke til, at der igangsættes særlige indsatser omkring fag, hvor resultaterne ikke er tilfredsstillende. Resultaterne af prøverne i de enkelte fag gennemgås nedenfor kl. afgangsprøve - Dansk samlet I dansk er gennemsnitskarakteren for Frederikssund Kommune steget fra 6,1 til 6,4, og er således meget tæt på landsgennemsnittet fra på 6,5. De enkelte skoler i Frederikssund Kommune spænder fra 6,0 (Marienlystskolen) til 6,8 (Solbakkeskolen). 19/45

20 kl. afgangsprøve - Matematik samlet I matematik er gennemsnitskarakteren for Frederikssund Kommune på 6,1, hvilket er samme niveau som skoleåret før. Dette er en halv karakter under landsgennemsnittet fra på 6,6. De enkelte skoler i Frederikssund Kommune spænder fra 5,5 (Jægerspris Skole) til 6,9 (Kingoskolen) kl. afgangsprøve - Engelsk mundtlig I engelsk mundtligt er gennemsnitskarakteren for Frederikssund Kommune steget fra 6,9 til 7,4, og er således højere end landsgennemsnittet fra på 7,3. De enkelte skoler i Frederikssund Kommune spænder fra 6,3 (Solbakkeskolen) til 8,1 (Ådalens Skole). 20/45

21 kl. afgangsprøve - Fysik/kemi mundtligt I fysik/kemi mundtligt er gennemsnitskarakteren for Frederikssund Kommune steget en smule fra 5,7 til 5,8, og er således 0,3 karakter fra landsgennemsnittet i på 6,1. De enkelte skoler i Frederikssund Kommune spænder fra 4,5 (Solbakkeskolen) til 6,7 (Kingoskolen) kl. afgangsprøve - Obligatorisk projektopgave I den obligatoriske projektopgave er gennemsnitskarakteren for Frederikssund Kommune steget en halv karakter fra 7,6 til 8,1 og ligger således over landsgennemsnittet fra på 7,5. De enkelte skoler i Frederikssund Kommune spænder fra 6,8 (Jægerspris Skole) til 9,1 (Solbakkeskolen). 21/45

22 Nationale test Resultaterne af de nationale test er efter folkeskolelovens 55b fortrolige. Testresultaterne vil derfor blive forelagt Byrådet på et lukket møde, hvor et notat med hovedresultaterne vil blive omdelt. 22/45

23 Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelser For første gang har Frederikssund Kommune fået udarbejdet en opgørelse over, hvad de unge laver efter endt grundskole. Det er derfor ikke muligt at sammenligne med tidligere opgørelser. Nedenstående figur viser, fordelingen af de ungdomsuddannelser, som elever der forlod 9. klasse i årene 08, 09 og 10, var i gang med eller havde afsluttet i oktober Der er forskelle mellem skolerne, og den største andel der vælger en erhvervsuddannelse findes blandt Solbakkeskolens afgangselever, hvor 40,5% vælger en erhvervsuddannelse, mens det kun er 21,4% af afgangseleverne fra Jægerspris Skole som vælger en erhvervsuddannelse. Den største gymnasieandel findes blandt Kingoskolens afgangselever, hvor 42,0% vælger STX, mens den mindste gymnasieandel findes bl.a Solbakkeskolens afgangselever, hvor 20,3% vælger STX. Siden 2010 har alle unge mellem år haft pligt til at være i uddannelse, beskæftigelse eller uddannelsesforberedende aktivitet. De unge som ifølge tabellen ikke er i gang med en ungdomsuddannelse må derfor formodes at være i beskæftigelse eller forberedende aktiviteter (eksempelvis Produktionsskole). 100% 90% 80% 70% 25,2% 21,4% 28,7% 26,4% 31,9% 40,5% 28,8% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 5,3% 0,0% 4,8% 5,0% 14,1% 9,2% 0,0% 17,3% 12,6% 6,5% 14,3% 9,2% 5,5% 13,8% 6,6% 42,0% 36,2% 37,4% 31,4% 33,0% 8,9% 8,9% 10,1% 20,3% 5,6% 14,5% 8,9% 26,8% Erhvervsuddannelse HTX HHX HF STX 0% Kilde: Frederikssund Kommune, delanalyse Hvad laver de unge efter endt grundskole? Rambøll Management, ) I 2008 blev Jægerspris Skole oprettet som en sammenlægning af Sogneskolen og Møllegårdsskolen. I ovenstående figur optræder elever fra Sogneskolen og Møllegårdsskolen under Jægerspris Skole i alle år. 2) I 2011 blev Ådalens Skole oprettes som en sammenlægning af Oppe-Sundby Skole og Åbjergskolen. I ovenstående figur optræder elever fra Oppe-Sundby Skole og Åbjergskolen under Ådalens Skole i alle år. 23/45

24 Status for 95%-målsætningen Skiftende regeringer har siden 1993 haft en målsætning om at 95% af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse. Helt præcist lyder målsætningen, at 95% af en ungdomsårgang skal have mindst en ungdomsuddannelse målt 25 år efter, at de har forladt grundskolen, dvs. når de er ca. 40 år. For at følge status for målsætningen har UNI-C udarbejdet Profilmodellen, som er en fremskrivning af uddannelsesniveauet for en given ungdomsårgang. Fra 2000 til 2008 har der ikke været nogen positiv udvikling i forhold til 95%-målsætningen, men siden 2008 er andelen der tager en ungdomsuddannelse steget år for år, og har i 2011 nåede det højeste niveau nogensinde både nationalt (92,1%) og for Frederikssund Kommune (92,2%). I sær skal det bemærkes, at de sidste mange års fald i andelen der tager en erhvervsuddannelse, nu viser tegn på at være knækket i Frederikssund Kommune. Andelen af 9. kl. afgangselever fra Frederikssund Kommune, der gennemfører en erhvervsuddannelse er steget fra 33,8% i 2010 til 35,3% i 2011, samtidig med at tendensen på landsplan forsat har været faldende. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 95%-målsætningen Mindst en ungdomsuddannelse (landsgennemsnit) Mindst en ungdomsuddannelse (Frederikssund Kommune) Gymnasial ungdomsuddannelse (landsgennemsnit) Gymnasial ungdomsuddannelse (Frederikssund Kommune) Erhvervsfaglig ungdomsuddannelse (landsgennemsnit) Erhvervsfaglig ungdomsuddannelse (Frederikssund Kommune) STU (Landsgennemsnit) 0% Kilde: Profilmodellen 2011, Undervisningsministeriet Den positive udvikling i andelen der opnår en ungdomsuddannelse, skal ses i lyset af nogle dramatiske skift i konjunkturerne omkring 2008, samt folketingets vedtagelse af Ungepakke I i 2009 og ungepakke II i Den faldende beskæftigelse, som følge af konjunkturvendingen omkring 2008, medførte at der blev færre ufaglærte jobmuligheder til unge uden uddannelse, og der var således færre vellønnede job der kunne friste de unge væk fra uddannelsessystemet. Med vedtagelsen af ungepakkerne blev indsatsen for de årige styrket, og UU-centrerne har haft en væsentlig opgave med at sikre, at alle årige enten er i arbejde, uddannelse eller uddannelsesforberedende aktiviteter. 24/45

25 Elevernes Trivsel Elevernes trivsel måles ved hjælp af Termometer -undersøgelsen, der kortlægger den enkelte skoles undervisningsmiljø. Undersøgelsen tilbydes gratis af Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM) og består af et internetbaseret spørgeskema, hvor eleverne svarer på en række spørgsmål vedr. deres trivsel. Skolerne har selv mulighed for at udvælge emner indenfor rammerne af spørgeskemaet og således målrette skemaet til den enkelte skole. Med baggrund i resultaterne har skolerne mulighed for at iværksætte indsatser og udvælge områder med ekstra fokus i forhold til trivslen. Skolerne i Frederikssund Kommune skal måle elevernes trivsel på 2., 5. og 8. klassetrin, men mange skoler vælger at gennemføre undersøgelsen på alle klassetrin for at få et billede af alle klassers trivsel og undervisningsmiljø. Som tidligere år er det kun muligt at benchmarke skolerne, når der som minimum har været 20 besvarelser på en årgang, og minimum 5 elever for hvert hold. Kun der hvor disse betingelser er opfyldt, vil skolens resultater fremgå i diagrammerne nedenfor. Målingen af elevernes trivsel er foretaget på en skala fra 1 til 10, hvor 10 er bedst. Trivsel i 2. klasse Resultatet for den generelle tilfredshed med skolen for elever i 2. klasse er steget fra 8,3 sidste år til 8,4 i år samlet for kommunen noget under landsgennemsnittet på 8,8. Variationen mellem skolerne er stor og går fra 7,5 til 9, /45

26 Trivsel i 5. klasse Den generelle trivsel på 5. klassetrin er steget en smule i forhold til sidste år og ligger nu på 7,9 en smule landsgennemsnittet, som er på 8, Trivsel i 8. klasse Den samlede tilfredshed med skolen i 8. klasse er i kommunen steget fra 7,5 til 7,8, og ligger nu på linje med landsgennemsnittet /45

27 Inklusion og specialpædagogisk bistand Den inkluderende skole I skoleåret har projektgruppen Inklusion og styrkelse af almenområdet som en del af Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund (FFF) arbejdet med, hvordan det inkluderende læringsmiljø i almenskolen kan styrkes. Projektgruppen har haft fokus på værdier, forskning og strategier og med særlig vægt på løbende og fortsat kompetenceudvikling indenfor klasseledelse, relationskompetence og arbejdet med læringsmål. Projektgruppens arbejde er omsat til en række anbefalinger til skolerne samt oplæg til en fælles inklusionsstrategi på skoleområdet. I løbet af skoleåret vil repræsentanter fra projektgruppen tage rundt på skolerne for at formidle inklusionsstrategi og anbefalinger til lærere og pædagoger. Arbejdet med LP (Læringsmiljø og Pædagogisk analyse) er også et vigtigt redskab i arbejdet med inkluderende læringsmiljøer. PPR udbyder hvert år kurser i LP for nye medarbejdere, og i skoleledernetværket er der nedsat en arbejdsgruppe, der skal have fokus på inklusion samt opfølgning på LP. På kommunens skoler er inklusionsarbejdet godt i gang, og der arbejdes målrettet med bl.a. klasseledelse, relationskompetence, læringsmål, viden og pædagogisk praksis omkring diagnoser, skole-hjemsamarbejde, mm. AKT-arbejdet skal ses i tæt sammenhæng med det kommunale arbejde med at styrke den inkluderende skole. Skolernes arbejde med AKT tager udgangspunkt i den kommunale AKTvejledning. I AKT-vejledningen fremhæves det at børns Adfærd-kontakt-trivsel er hele skolens og alle ansattes fælles opgave. Der er fokus på arbejdet med læringsmiljøer og på at understøtte forebyggende og foregribende indsatser, for tidligst muligt at hjælpe børn i vanskeligheder. Alle skoler har AKT-medarbejdere, hvis opgave er at understøtte og kvalificere AKT-indsatserne og udviklingen i retning af inklusion. AKT-medarbejderne kan indgå på forskellig vis i både det forebyggende arbejde (inden der opleves problemer) og i det foregribende arbejde (ved begyndende problemer) og i de mere indgribende indsatser (ved større problemer). Eksempelvis hvis et barn har særlige behov på grund af socioemotionelle vanskeligheder eller diagnoser, som påvirker barnets adfærd, kontakt og trivsel. I arbejdet med udviklingen af AKT-området har skolerne, ud over egne resursepersoner, også mulighed for at inddrage PPR s AKT-konsulent. Det kan både ske i forhold til konkrete indsatser og i forhold til generelle udviklingsindsatser på skolen. På tværs af skolerne i kommunen findes det fælles kommunale AKT-netværk, hvor alle AKTmedarbejdere fra de forskellige skoler får mulighed for at dele erfaringer. Målet med netværket er at understøtte udviklingen og kvalificeringen af det konkrete arbejde på skolerne. AKTkonsulenten er tovholder i netværket. I skoleåret har der, efter ønske fra deltagerne, været iværksat supervision på netværksmøderne. I dette skoleår vil arbejdsformen være mere procesorienteret med fokus på inklusion og AKT-medarbejdernes funktion i dette felt. I forhold til konkrete udfordringer indenfor AKT-området på skolerne, er det, udover AKTkonsulenten, også muligt at inddrage Gyldenstenskolens udadgående funktion, og ansøge om support indenfor ADHD og autismespektret. Derudover samarbejder PPR, PCF (Pædagogisk Center Frederikssund) og Gyldenstenskolen om løbende at udbyde kurser som kan understøtte udviklingen indenfor AKT-området. I dette skoleår har Gyldensten bl.a. afholdt kurser med henblik på kvalificeringen af den pædagogiske praksis omkring børn med ADHD i skolen. Specialpædagogisk Bistand Udviklingen på specialområdet i skoleregi har i skoleåret været præget af den nye inklusionslovgivning, der er trådt i kraft pr august 2012, samt forberedelserne til at overdrage budgetansvaret for en række elever i specialtilbud til elevernes distriktsskole. 27/45

28 Med virkning fra skoleåret blev det vedtaget, at eleverne fra specialklasserækken på Jægerspris skole skulle overføres til specialklasserækken på Ådalens skole. Antallet af elever i specialklasserækken har været faldende igennem flere år, så derfor var det nødvendigt at samle alle specialklasseelever på Ådalen skole for at bevare et godt fagligt miljø for disse elever. Der har været arbejdet meget med tolkning og implementering af det nye specialundervisningsbegreb, der gør, at det kun er specialundervisning i 12 eller flere lektioner, der nu betegnes som specialundervisning, mens støtte i færre timer anses for en del af almenundervisningen og betegnes som supplerende undervisning. Ændringen skal støtte op om inklusion og almenskolens arbejde med at skabe udvikling for elever med særlige behov, der tidligere har været henvist til andre tilbud. Lovgivningen har medført, at der ikke mere kan klages til anden klageinstans over støtte i mindre end 12 lektioner om ugen. Samtidig er det i loven angivet, at kun skolelederen kan indstille til Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) med henblik på at få lavet en udredning og en vurdering af en elevs behov. PPR er med psykologer, konsulenter, talehørelærere og terapeuter i gang med tilpasningen til den nye lovgivning i samarbejde med skoleområdet og dagtilbud. En række mere eller mindre betydende konsekvenser af lovgivningen samt uklarheder er under fortsat afklaring mellem PPR og ministeriet samt KL. Som udløber af arbejdet i FFF-projektgruppen vedr. inklusion er en del af økonomien for elever i specialtilbud overført til skolerne med virkning fra skoleåret Denne proces er foregået meget ansvarligt fra skolernes side og ser ikke ud til på nuværende tidspunkt at give problemer, bortset fra en forventelig række spørgsmål, der er under afklaring og tilpasning. Grundlæggende har forløbet på dette område i Frederikssund Kommune været positivt præget af Byrådets beslutning om, at ingen børn tages ud af specialtilbud uden forældrenes accept. Dette har gjort det muligt at skabe ro i en situation, der ellers kunne give store problemer. En anden udløber af FFF projektet er, at det i forbindelse med arbejdet i projektgruppen Skolens resultater er besluttet at oprette en stilling som matematikkonsulent med virkning fra august Stillingen er oprettet med økonomi fra skoleområdet og er placeret i PPR, hvor matematikkonsulenten har mulighed for at arbejde tæt sammen med læsekonsulenten, AKTkonsulenten samt PPR s øvrige medarbejdere. Ansættelsen af en matematikkonsulent har været et ønske længe. I et tæt samarbejde med de matematikvejledere, der er ved at blive uddannet på alle skoler, skal matematikkonsulenten være med til at belyse og udvikle elevernes udbytte af matematikfaget og på sigt også indenfor naturfagsområdet. Ressourcer til specialpædagogisk bistand Udgifterne til specialpædagogisk bistand indgår i den samlede ressourcetildeling til skolerne, og kan derfor ikke opgøres eksplicit. 28/45

29 Linjefagsuddannede lærere Specialundervisningen på folkeskolerne varetages af 93 % linjefagsuddannede eller lærere med tilsvarende kompetencer. LINJEFAGSUDDANNEDE LÆRERE I SPECIALUNDERVISNINGEN (eller lærere med tilsvarende kompetencer) Byvangskolen 100% 100% 60% Falkenborgskolen 100% 100% 100% Ferslev Skole 100% 100% 100% Græse Bakkebyskolen 100% 80% 100% Jægerspris skole 100% 100% 100% Kingoskolen 83% 90% 90% Lindegårdskolen 80% 96% 100% Marbækskolen 96% 100% 73% Marienlystskolen 100% 100% 100% Skuldelev skole 100% 100% Solbakkeskolen 100% 100% 100% Ådalens Skole 94% 98% 92% Gennemsnit for kommunens folkeskoler 96% 97% 93% Kilde: Indberetning fra skolerne Faglige resultater Det generelle billede af afgangsprøveresultaterne for elever, der modtager specialpædagogisk bistand, er at de er lavere end for almenskolernes afgangselever. Men da det samlet set er et lille antal elever, det drejer sig om, er der store variationer årgange i mellem. Derfor giver en sammenligning mellem år og skoler ikke noget retvisende billede af den faglige udvikling for de elever. Segregering På nationalt plan har det stigende antal segregerede elever gennem de seneste år betydet, at der har været fokus på at vende udviklingen. Segregeringsprocenten er et vigtigt pejlemærke i arbejdet med inklusion både for den enkelte skole og for kommunen som helhed. KL og regeringen har i økonomiaftalen for 2013 fastsat et nationalt mål om, at der i 2015 højst må være 4% segregerede elever opgjort alene ud fra de elever, der går i kommunale skoler. Beregning af segregeringsprocent Der er i år foretaget to beregninger af segregeringsprocenten. Én hvor alle elever som går i klasse, og som har bopælsadresse i skoledistriktet/kommunen, tæller med, uanset om de går i folkeskole eller privatskole - den beregningsmetode, der blev brugt i sidste års Kvalitetsrapport. Og én beregning, hvor det kun er de elever, der har bopæl i skoledistriktet/kommunen og går i kommunale skoler - for at kunne sammenligne med det nationale mål på 4%. Anbragte børn indgår ikke i beregningen, da det fra KL s side ikke er afklaret, hvilket parameter (bopæl eller betalingskommune), der skal være afgørende for hvilken kommune, de skal tælles med i. Det er vigtigt at have begge beregninger med. For når segregeringsprocenten beregnes udelukkende på baggrund af elever, der går på kommunale skoler, er den i høj grad afhængig af privatskoleandelen og kan vise noget andet end tiltænkt. Derfor får skoler, der ligger geografisk tæt på privatskoler og derfor har en høj privatskoleandel, en relativt større segregeringsprocent, når den kun opgøres på baggrund af elever på kommunale skoler - på trods af, at antallet af segregerede elever er det samme i begge beregninger. 29/45

30 Segregeringsprocenter Skoledistrikt Procent ekskl. Procent inkl. Privat- og Privat- og efterskoler efterskoler Procent inkl. Privat- og efterskoler Procent ekskl. Privat- og efterskoler Byvangskolen 3,2% 3,6% 4,2% 4,6% Falkenborgskolen 5,7% 7,7% 5,6% 8,0% Ferslev Skole 8,2% 8,6% 8,8% 9,4% Græse Bakkeby Skole 3,8% 4,3% 3,2% 3,7% Jægerspris Skole 4,9% 5,9% 4,0% 5,4% Kingoskolen 5,2% 6,3% 3,9% 4,5% Lindegårdskolen 3,1% 3,3% 3,2% 3,4% Marbækskolen 4,8% 5,2% 4,1% 4,6% Marienlystskolen 5,1% 6,9% 4,4% 6,0% Skuldelev Skole 3,4% 4,0% 2,9% 3,6% Solbakkeskolen 5,3% 6,2% 6,8% 7,8% Ådalens Skole 3,9% 4,6% 4,4% 5,3% Total ,7% 5,4% 4,4% 5,4% Kilde: Tabulex 1. januar Note: Elever i specialtilbud omfatter ikke elever der går i interne skoler på opholdssteder Note: På Marienlystskolen og Kingoskolen er elever bosiddende i distriktet de elever, som bor i fødeskoledistrikterne og som går i klasse. Elever på klassetrin bosiddende i Ferslev og Skuldelev distrikt indgår i Solbakkeskolens distrikt. Den samlede segregeringsprocent ligger for kommunen på henholdsvis 4,4% inkl. privat- og efterskoler og 5,4% ekskl. privat- og efterskoler. De samme tal for sidste år var 4,7% og 5,4%. Segregeringsprocenterne siger ikke nødvendigvis noget om bevægelsen i antallet af segregerede elever i skoledistriktet, da den også påvirkes af, hvor mange elever, der har bopæl i distriktet/kommunen, og hvor mange af de elever, der går på kommunale skoler. Når segregeringsprocenten opgøres på baggrund af de elever, der bor i skoledistriktet og ikke de elever, der går på skolen, skal det ses i tæt sammenhæng med den nye budgetmodel på specialundervisningsområdet. Budgetmodellen betyder, at den enkelte skole nu er ansvarlig for visitation og betaling, når en elev med bopæl i skoledistriktet henvises til et specialtilbud uanset om eleven tidligere har gået i en børnehave, folkeskole eller privatskole. Fordeling af elever i specialtilbud Det samlede antal segregerede elever er faldet fra 275 til 268. Tabellen nedenfor viser en mere detaljeret opdeling af det samlede antal segregerede elever. HENVISTE ELEVER TIL SPECIALSKOLER OG SPECIALKLASSER klasse Specialklasse & gruppeordning, Frederikssund Kommune Videncenter for tale, sprog og læsning, Frederikssund Kommune Heldagsskole, Gyldenstenskolen, Frederikssund Kommune Kølholm og Knasten, Gyldenstenskolen, Frederikssund Kommune Skolen Ved Kæret, Frederikssund Kommune Specialskoler udenfor Frederikssund Kommune I alt Kilde: Tabulex, 1. januar 30/45

31 Dansk som andetsprog Andelen af tosprogede elever på skolerne svinger fra 0-18%. Også i dette skoleår har kommunen haft stor tilstrømning af tosprogede elever til modtagerklasse på alle klassetrin, samtidig med at der er modtaget uledsagede unge. Kommunens nye struktur med to modtageskoler for hhv klasse og klasse har været et vigtigt omdrejningspunkt i arbejdet omkring kommunens tosprogede elever. Der er udarbejdet en fast procedure både for indslusning og udslusning af eleverne i samarbejde med de implicerede parter. Elever til 9. og 10. klasse henvises til undervisning på ungetilbud uden for kommunen. Opstarten af modtageklasserne har vist behov for nye tiltag og en anden fordeling af resurserne, så blev tid til klasselærerarbejde, samarbejde med og kontakt til de modtagende skoler efter basisundervisningens ophør. En ny fordeling af resurser ifm. Modtagerklasserne vil ske fra skoleåret Resurserne til basisundervisningen i modtageklassen finansieres af kommunens skoler solidarisk på baggrund af de kommunalt tildelte midler. I slutningen af skoleåret blev de første elever udsluset til distriktsskolerne. I arbejdet med de tosprogede elevers læsefærdighed og screening af sprogfærdigheder er der nu vedtaget fælles tiltag i form af samme udgangspunkt og ens materialer. De frivillige nationale test i dansk som andetsprog er blevet indført som en del af kommunens Tale-, sprog- og læsepolitik og derfor gjort obligatorisk på 5. og 7. klassetrin. Ordningen træder i kraft fra august Der arbejdes stadig med organiseringen af den supplerende undervisning i dansk som andetsprog på skolerne. Opgaven løses meget forskelligt. Mange skoler har lektiecafé, og nogle skoler har valgt at indskrive dansk som andetsprog i elevplanen. Skolelederne på skoler med få tosprogede elever er blevet mere bevidste om at indtænke de tosprogede elever i undervisningen. Også i år har dansk som andetsprogskonsulenterne samarbejdet med de skoler, der har dansk som andetsprog eller tosprogsområdet som et indsatsområde i udviklingsplanen. Netværksarbejdet med dansk som andetsprogskoordinatorerne på de enkelte skoler vedligeholdes med jævnlige møder, hvor der udveksles erfaringer, didaktik og nye tiltag på området. I lighed med forrige år har konsulenterne for dansk som andetsprog afholdt kurser for skolernes koordinatorer og modtageklasselærerne i samarbejde med Halsnæs Kommune, Hillerød Kommune, Gribskov Kommune, Helsingør Kommune og Rudersdal Kommune. Kursussamarbejdet er en del af et femårigt forløb. Frederikssund Kommune samarbejder desuden med Hillerød Kommune og Københavns Kommune om at tilbyde modersmålsundervisning. 31/45

32 Antal elever med et andet modersmål end dansk I år præsenteres tallene for andelen af elever med et andet modersmål end dansk frem for andelen af elever der modtager supplerende undervisning i dansk som andetsprog. Der er stor forskel på disse tal, da det ikke er alle elever med et andet modersmål end dansk, der visiteres til supplerende undervisning i dansk som andetsprog. Men da undervisningen i dansk som andetsprog i langt højere grad end tidligere foregår i klassen som en del af den almindelige undervisning, gavner den også tosprogede elever, der ikke er visiteret til at modtage supplerende undervisning i dansk som andetsprog. ELEVER MED ANDET MODERSMÅL END DANSK Procentdel af skolens Procentdel af skolens Procentdel af skolens Antal elever Antal elever Antal elever Byvangskolen 18 6,0% 23 7,7% 23 7,5% Falkenborgskolen 50 15,1% 85 17,6% 82 18,3% Ferslev Skole 0 0,0% 2 1,6% 1 0,9% Græse Bakkebyskolen 26 7,6% 23 6,8% 20 6,2% Jægerspris skole 43 5,5% 43 5,6% 36 5,2% Kingoskolen 27 9,2% 22 7,9% 16 5,6% Lindegårdskolen 21 4,4% 26 5,3% 31 6,5% Marbækskolen 19 3,5% 10 2,5% 9 2,3% Marienlystskolen 90 19,7% 62 13,9% 63 15,1% Skuldelev skole 4 3,3% 5 3,8% 6 4,7% Solbakkeskolen 4 2,1% 8 3,8% 6 2,4% Ådalens Skole 54 5,6% 47 5,0% 52 5,5% Samlet for kommunens folkeskoler 356 7,2% 356 7,2% 345 7,2% Kilde: Elever med 'Modersmål forskelligt fra dansk', TEA Tabulex pr. 5. september Note: Elever med et andet modersmål end dansk defineres som elever, der først ved kontakt med det omgivende samfund, eventuelt gennem skolens undervisning, lærer dansk (Folkeskoleloven.4a, stk. 2). Linjefagsuddannede lærere Den supplerende undervisning i dansk som andetsprog på folkeskolerne varetages af 95 % linjefagsuddannede eller lærere med tilsvarende kompetencer. LINJEFAGSUDDANNEDE LÆRERE I DANSK SOM ANDETSPROG (eller lærere med tilsvarende kompetencer) Byvangskolen 100% 100% 100% Falkenborgskolen 100% 80% 100% Ferslev skole * * * Græse Bakkebyskolen 100% 100% 100% Jægerspris skole 100% 100% 100% Kingoskolen 50% 100% 50% Lindegårdskolen 100% 100% 100% Marbækskolen 50% 100% 100% Marienlystskolen 100% 100% 100% Skuldelev skole * * * Solbakkeskolen 100% 100% 100% Ådalens Skole 100% 76% 100% Gennemsnit for kommunens folkeskoler 90% 96% 95% Kilde: Indberetning fra skolerne. *Ferslev og Skuldelev skole har ikke elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog 32/45

33 Faglige resultater Det generelle billede af afgangsprøveresultaterne for elever, der modtager supplerende undervisning i dansk som andetsprog, er at de er lavere end gennemsnittet for alle afgangselever. Samlet set er det dog et meget lille antal elever, og derfor giver en sammenligning mellem år og skoler ikke noget retvisende billede af udviklingen i resultater for elever med dansk som andetsprog. 33/45

34 Forældretilfredshed I skoleåret blev forældretilfredshedsundersøgelsen gennemført i løbet af 3 uger i februar og marts Forældretilfredshedsundersøgelsen blev på almenskolerne for første gang formidlet direkte via den , som forældrene har registreret i skolens ForældreIntra. På almenskolerne blev mailen sendt til begge forældre, hvis begge forældres var registreret i ForældreIntra. De få forældre, der ikke havde registreret en i ForældreIntra (1-2%), modtog et brev med log-in oplysninger til at besvare undersøgelsen elektronisk. Formidlingen via har de seneste år været brugt på specialskolerne Gyldenstenskolen og Skolen Ved Kæret og har vist sig at have en rigtig positiv effekt på svarprocenten. Ud over at besvare spørgsmål om tilfredsheden på skoleområdet besvarer forældrene også spørgsmål om deres tilfredshed med SFO (0.-3. klasse) og klub (4.-7. klasse). På Gyldenstenskolen og på Skolen ved Kæret er spørgeskemaet tilpasset, så det er relevant for de særlige vilkår og rammer, der er på de to specialskoler. Hver skole/sfo har modtaget en rapport med egne resultater, som er blevet drøftet og bearbejdet på skolerne. Resultaterne for klubberne bliver behandlet af fællesklubledelsen og de enkelte klubber. De overordnede resultater for skoler og SFO'er præsenteres samlet nedenfor. Resultater for skoler og SFO er Svarprocent I 2013 har i alt 2866 forældre besvaret skoledelen af spørgeskemaet. Det svarer til en samlet svarprocent på 57%, hvor den tilsvarende svarprocent for skoleåret kun var 43%. Der er en del variation mellem de enkelte skolers svarprocent. Den laveste er 51,8% og den højeste 65,4% /45

35 Generel tilfredshed på almenskolerne Resultaterne tager udgangspunkt i en skala, hvor 5 er meget tilfreds, 4 er tilfreds, 3 er hverken utilfreds eller tilfreds, 2 er utilfreds og 1 er meget utilfreds. Gennemsnittet af forældrenes generelle tilfredshed med skolen er faldet en lille smule sammenlignet med de to foregående år og ligger nu på 3,92. 5,0 4,5 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 Generel tilfredshed med SFO en på almenskolerne Den gennemsnitlige tilfredshed med SFO en er steget hvert år, og det seneste år er den steget fra 4,1 til 4,2. 5,0 4,5 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0, /45

36 Generel tilfredshed på specialskolerne Da rammevilkår og organisering på kommunens to specialskoler er meget forskellig fra folkeskolerne, præsenteres måling af forældretilfredshed på de to specialskoler for sig. På begge skoler er gennemsnittet af den generelle forældretilfredshed stort set det samme som sidste år. Gyldenstenskolen er steget ganske lidt, og Skolen Ved Kæret er faldet ganske lidt. 5,0 4,5 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0, /45

37 Rammer for den enkelte skole og det samlede skolevæsen Klasser KLASSETRIN Byvangskolen Falkenborgskolen Ferslev Skole Græse Bakkebyskolen Jægerspris skole Kingoskolen Lindegårdskolen Marbækskolen Marienlystskolen Skuldelev skole Solbakkeskolen Ådalens Skole Kilde: Uni-C 5. september tal ANTAL SPOR PR. KLASSETRIN (ekskl. specialklasser) Byvangskolen Falkenborgskolen Ferslev Skole Græse Bakkebyskolen Lindegårdskolen Skuldelev skole Jægerspris skole Marbækskolen Solbakkeskolen Ådalens Skole Kingoskolen Marienlystskolen Kilde: Tabulex 5. septembertal 37/45

38 Elever ANTAL ELEVER (ekskl. specialklasser) Byvangskolen Falkenborgskolen Ferslev Skole Græse Bakkebyskolen Jægerspris skole Kingoskolen Lindegårdskolen Marbækskolen Marienlystskolen Skuldelev skole Solbakkeskolen Ådalens Skole Antal elever i alt Kilde: Tabulex 5. september tal ELEVER FRA KLASSE INDMELDT I SFO Byvangskolen 92% 89% 96% Falkenborgskolen 101% 101% 100% Ferslev Skole 101% 100% 99% Græse Bakkebyskolen 102% 99% 100% Jægerspris skole 92% 95% 98% Lindegårdskolen 83% 87% 90% Marbækskolen 92% 93% 93% Skuldelev skole 97% 99% 99% Solbakkeskolen 96% 96% 93% Ådalens Skole 98% 101% 107% I alt for kommunen 95% 96% 98% Kilde: Tabulex & KMD Institution, tal pr. 1. januar Note: Nogle skoler kommer over 100 % i indmeldte i SFO, der går i kl. Dette skyldes plejebørn eller ældre børn der går i SFO'en. 38/45

39 GENNEMSNITLIG KLASSEKVOTIENT Ekskl. specialklasser Byvangskolen 21,5 21,4 21,8 Falkenborgskolen 18,4 24,2 22,4 Ferslev Skole 17,4 18,0 18,8 Græse Bakkebyskolen 24,3 24,1 22,9 Jægerspris skole 22,2 22,0 20,2 Kingoskolen 24,6 23,2 23,9 Lindegårdskolen 22,9 23,6 22,8 Marbækskolen 21,8 21,3 19,5 Marienlystskolen 20,8 20,3 21,9 Skuldelev skole 17,3 18,7 18,1 Solbakkeskolen 17,6 17,3 19,5 Ådalens Skole 23,4 24,1 23,6 Gennemsnit for kommunens folkeskoler 21,7 22,1 21,7 Kilde: Tabulex 5. septembertal Note: Gennemsnittet for tidligere år er korrigeret, så de ikke udregnes som mekaniske gennemsnit men ud fra det samlede antal elever og klasser i kommunen. ANTAL ELEVER PR. LÆRER Byvangskolen 12,5 12,9 13,1 Falkenborgskolen 10,7 12,0 10,2 Ferslev Skole 10 10,6 9,9 Græse Bakkebyskolen 13,6 13,2 13,0 Jægerspris skole 12,4 12,3 11,2 Kingoskolen 11,9 10,3 10,3 Lindegårdskolen 13,6 12,0 14,5 Marbækskolen 12,7 12,3 12,1 Marienlystskolen 12,3 11,0 11,2 Skuldelev skole 13,6 12,1 12,3 Solbakkeskolen 9,1 9,5 11,9 Ådalens Skole 12 11,5 12,8 Gennemsnit for kommunens folkeskoler 12,0 11,6 11,9 Kilde: Uni-C 5. september tal Noter: I beregningen for Jægerspris skole indgår specialklasser og for Ådalen indgår specialklasser og læse/taleklasser. Gennemsnittet er udregnet på baggrund af det samlede antal lærerårsværk og det samlede antal elever på kommunens folkeskoler. 39/45

40 Økonomi Udgiften pr. elev er opdelt efter hvilke klassetrin der er på den enkelte skole. Dette giver en bedre mulighed for at sammenligne de skoler der ligner hinanden. Tallene i tabellen er i faste priser. UDGIFT PR. ELEV I HENHOLD TIL KOMMUNENS REGNSKAB Inkl. regnskabskorrektioner og korrektioner for specialklasserækker og faste 2012-priser klasse Byvangskolen Falkenborgskolen Ferslev Skole Græse Bakkebyskolen Lindegårdskolen Skuldelev skole klasse Jægerspris skole Marbækskolen Solbakkeskolen Ådalens Skole /10. klasse Kingoskolen Marienlystskolen Gennemsnit for kommunens folkeskoler Kilde: Budget og Analyse, regnskabstal i kr. Note til tabellen: Refererer til gruppe i regnskabet og er således udtryk for skolens totale driftudgift pr. elev inkl. korrektioner 40/45

41 Undervisningstimer Andelen af lærernes arbejdstid, som bliver anvendt til undervisning er steget i forhold til niveauet sidste år. Gennemsnittet for kommunen ligger på 35,6 %. ANDEL AF LÆRERNES ARBEJDSTID ANVENDT TIL UNDERVISNING % Byvangskolen 34,9 35,3 35,3 Falkenborgskolen 35,1 35,6 36,6 Ferslev Skole 37,4 35,1 36,4 Græse Bakkebyskolen 36,1 34,8 33,9 Jægerspris skole 35,7 34,1 34,8 Kingoskolen 35 34,2 33,8 Lindegårdskolen 36,7 36,2 39,4 Marbækskolen 35 34,4 34,7 Marienlystskolen 35,1 35,5 35,8 Skuldelev skole 32,1 33,1 34,6 Solbakkeskolen 35,3 35,8 35,8 Ådalens Skole 35,9 34,7 36,2 Gennemsnit for kommunens folkeskoler 35,4 34,9 35,6 Landsgennemsnit Noter: Det er ikke muligt at sammenligne med et landsgennemsnit, da tallene er baseret på forskellige arbejdstidsaftaler. Andel af lærernes arbejdstid der anvendes til undervisning er beregnet på baggrund af tiden brugt på undervisning inkl. specialundervisning delt med den samlede arbejdstid. Kilde: Uni-C 5. september-tal I forbindelse med skolereformen har Frederikssund Kommune bedt KL om at gennemføre en undersøgelse af samtlige skolers undervisningsandel for at få et nyt og kvalitetssikret grundlag at basere beregningerne på. Resultatet af undersøgelsen præsenteres for Opvækst- og Uddannelsesudvalget d. 25. september 2013, og i den endelige Kvalitetsrapport vil den opgørelse indgå som supplement til UNI-C s seneste opgørelse pr. 5. september Ikke-læreruddannede På skolerne er der sket et væsentligt fald i antallet af medarbejdere uden en læreruddannelse. UNDERVISNING AF IKKE-LÆRERUDDANNEDE MEDARBEJDERE (i procent af antal årsværk på skolen) Byvangskolen 4,3 4,5 0,0 Falkenborgskolen 4,7 4,9 4,0 Ferslev Skole 0,0 7,5 0,0 Græse Bakkebyskolen 19,2 20,0 8,7 Jægerspris skole 8,2 11,5 7,0 Kingoskolen 7,8 10,0 5,0 Lindegårdskolen 10,0 8,1 8,3 Marbækskolen 17,0 17,6 14,0 Marienlystskolen 5,0 5,0 5 Skuldelev skole 30,0 14,5 Solbakkeskolen 4,4 4,2 3,8 Ådalens Skole 5,9 6,0 6,0 Gennemsnit for kommunens folkeskoler 7,7 10,8 6,4 Kilde: Indberetning fra skolerne 41/45

42 Antallet af ikke-lærer uddannede, der er i gang med en lærer- eller meritlæreruddannelse er stort set uændret fra sidste år. ANDEL IKKE-UDDANNEDE I GANG MED LÆRER- ELLER MERITLÆRERUDDANNELSE % Byvangskolen * Falkenborgskolen Ferslev Skole * Græse Bakkebyskolen Jægerspris skole 37, Kingoskolen Lindegårdskolen 50 66,7 66,6 Marbækskolen 87,5 83,3 80 Marienlystskolen Skuldelev skole 50 37,5 Solbakkeskolen Ådalens Skole 21 12,5 50 Gennemsnit for kommunens folkeskoler 37,8 45,3 46,7 Kilde: Indberetning fra skolerne *Byvangskolen og Ferslev Skole har ingen ikke-uddannede lærere Klager Som de foregående år har der ikke været klager i Frederikssund Kommune i henhold til Folkeskolelovens 51. stk. 1. Antallet af klager til Klagenævnet for specialundervisning har i skoleåret været 2 klager. Klagerne har grundlæggende drejet sig om, at forældre har ønsket et mere vidtgående tilbud end det, der har været visiteret til på grundlag af PPR s udredning af den givne sag. Ud af disse to sager fik forældrene medhold i én sag. Den anden sag blev afvist grundet fraflytning. KLAGER TIL KLAGENÆVNET FOR SPECIALUNDERVISNING Frederikssund Kommune i alt Kilde: PPR 42/45

43 Skolebestyrelsernes bemærkninger til Kvalitetsrapporten BYVANGSKOLENS BEMÆRKNINGER FALKENBORGSKOLENS BEMÆRKNINGER FERSLEV SKOLES BEMÆRKNINGER GRÆSE BAKKEBYSKOLENS BEMÆRKNINGER JÆGERSPRIS SKOLES BEMÆRKNINGER KINGOSKOLENS BEMÆRKNINGER LINDEGÅRDSKOLENS BEMÆRKNINGER MARBÆKSKOLENS BEMÆRKNINGER MARIENLYSTSKOLENS BEMÆRKNINGER SKULDELEV SKOLES BEMÆRKNINGER SOLBAKKESKOLENS BEMÆRKNINGER ÅDALENS SKOLES BEMÆRKNINGER GYLDENSTENSKOLENS BEMÆRKNINGER SKOLEN VED KÆRETS BEMÆRKNINGER 43/45

44 Kontaktinformation Byvangskolen Marienlystskolen Strandstræde 24 Odinsvej Slangerup 3600 Frederikssund Tlf Tlf byvangskolen@frederikssund.dk kjrin@frederikssund.dk Falkenborgskolen Skuldelev Skole Ved Kirken 1 Sølvkærvej Frederikssund 4050 Skibby Tlf Tlf falkenborgskolen@frederikssund.dk skuldelevskole@frederikssund.dk Ferslev Skole Solbakkeskolen Baygårdsvej 5 Solbakkevej Skibby 3630 Jægerspris Tlf Tlf ferslevskole@frederikssund.dk sbk@frederikssund.dk Græse Bakkebyskolen Ådalens Skole afd. Nord Højvang 8-10 Kornvænget Frederikssund 3600 Frederikssund Tlf Tlf graesebakkebyskolen@frederikssund.dk fclau@frederikssund.dk Jægerspris Skole Ådalens Skole afd. Syd Møllevej Roskildevej 160 B 3630 Jægerspris 3600 Frederikssund Tlf Tlf jaegersprisskole@frederikssund.dk fclau@frederikssund.dk Kingoskolen Gyldenstenskolen Strandstræde 28 A Marbækvej Slangerup 3600 Frederikssund Tlf Tlf kingoskolen@frederikssund.dk gyldenstenskolen@frederikssund.dk Lindegårdskolen Skolen ved Kæret Lindegårdsallé 18 Åbjergvej Slangerup 3600 Frederikssund Tlf Tlf lindegardskolen@frederikssund.dk skolenvedkaeret@frederikssund.dk Marbækskolen Selsøvej Skibby Tlf marbaekskolen@frederikssund.dk 44/45

45 Frederikssund Kommune Skoleafdelingen Torvet Frederikssund Telefon Telefax skole@ frederikssund.dk 45/45