1) Sociologi: Befolkningens organisering omkring arbejdet, forbruget og livsstil i oplevelsessamfundet.

Transkript

1 1 SAMFBpensum2014. SAMFUNDSFAG B-valghold: Undervisningsbeskrivelse Termin: Juni 2014 Institution: Handelsgymnasiet Vejle / Campusvejle Uddannelse: HHX Fag og Niveau: Samfundsfag B. Lærer: Hanne Riisager Hold:hh14sam ) Sociologi: Befolkningens organisering omkring arbejdet, forbruget og livsstil i oplevelsessamfundet. Litteratur: Poul Brejnrod: Sociologi.Gyldendal. 2007: Kap 6, kap 8, kap 12, kap 13. Supplerende stof: Undervisningsmateriale fra organisationen SEX og SAMFUND til Uge sex 2014 til brug på de gymnasiale uddannelser: Grænser-individ, rettigheder og samfund ; arbejdsopgave5: Hvor går grænsen? DR-klip side i materialet. Socialgrupper Livsformer Produktionssamfundets og oplevelsessamfundets motiver 8 livsstilsgrupper. Generation 68, generation X, generation Y 2) Sociologi: Marginalisering, social arv og social ulighed. Litteratur: Poul Brejnrod: Sociologi.Gyldendal 2007: Kap. 9, kap. 10, kap.11.

2 2 Supplerende stof: Forfatter og foredragsholder Lars Olsen Power Point fra FLSH-årsmødet april 2013 på basis af bogen Det danske klassesamfund. Marginalisering i forhold til arbejdsmarkedet Årsagerne til marginalisering Social eksklusion Social arv og uddannelse Risikobørn Pierre Bourdieus begreber habitus, felt og kapital 3) Politologi: Ideologi, politik, partier, medier og beslutningsprocesser Litteratur: Peter Munk Christiansen & Asbjørn Sonne Nørgaard: Demokrati, magt og politik.gyldendal.2006: Kap. 1, kap.3, kap.4, kap.5, kap.12, kap.13 Supplerende stof: Demokratisering i Kenya. Foredrag af statskundskabsprofessor fra Kenya med udgangspunkt i samarbejdet mellem Vejle Kommune og Kenya om kommunalisering af politik og administration i Kenya. Definition af demokrati, magt og politik. Teorier om samfund, klasser og sociale grupperinger; Durkheim, Marx og Weber. Politiske ideologier. Den nye og den gamle venstre-højre dimension. Politiske partier under forandring. Teorier om partiernes adfærd; Rokkan&Lipset, Downs og Kaare Strøm Bevægelser på vælgerplanet: Klasseinteresser eller enkeltsager. Medialiseringen af den politiske kommunikation Medierne og den politiske dagsorden. Teorier om beslutningsprocessens forskellige faser

3 3 Politiksektorer og beslutninger; Wilsons politiktyper. 4) Politologi: Valgforskning og vælgeradfærd Litteratur: Ole Borre & Jørgen Goul Andersen: Det teoretiske grundlag for valgundersøgelsen s fra bogen: Vælgere med omtanke - en analyse af folketingsvalget Systime Goul Andersen (red.): Valgundersøgelsen Det nye politiske landskab. Folketingsvalget 2005 i perspektiv. Resume af undersøgelsens vigtigste konklusioner. s Kenneth Thue Nielsen. Cand.scient.pol, valgekspert, analyseredaktør Danmarks Radio. Powerpoint til FLSH-landsmøde november Politisk cirkus lex folketingsvalget Peter Munk Christiansen & Asbjørn Sonne Nørgaard: kap. 8: Kommunerne i bogen: Demokrati, magt og politik. Gyldendal.2006 Supplerende stof: Kommunalpolitisk debat på Vejle Handelsskole 1/ med byrådskandidater fra A+B+C+F+I+O+V+Ø. Deltagelse i debatmøde med alle partierne på Musikteateret Vejle 14/ Deltagelse i Valgaften i DGIhuset Vejle, hvor eleverne var i face to face-dialog med byrådspolitikerne om valgresultatet. De politiske partiers placering på værdipolitiske- og fordelingspolitiske venstre/højre skala. Issuevoting nærheds- og retningsmodellen Valens- og positionsissues. Issue-ownership Michiganmodellen. Homo oeconomicus eller homo sociologicus modeller til forklaring af vælgeradfærd. Vote and Popularity funktioner. Lokalt selvstyre

4 4 Kommunernes organisering Kommunalpolitik 5) Økonomi: Velfærdsstaten, indkomstfordelingen, den offentlige sektor og finanspolitik Litteratur: Peter Munk Christiansen & Asbjørn Sonne Nørgaard Velfærdsstaten kap. 12 i bogen: Demokrati, magt og politik. Gyldendal Henrik Kureer: International økonomi. B-niveau. Systime. 2010: kap. 7: Den offentlige sektor + kap. 8: Finanspolitik, + kap.14: Strukturpolitik Velfærdsmodeller Danskernes holdninger til forskellige velfærdsopgaver Indkomstulighed og fattigdom Udfordringer for velfærdsstaten Den offentlige sektors opgaver og størrelse Den offentlige sektors udgifter og indtægter Statsfinanserne og EU. Finanspolitiske instrumenter og multiplikatorer Finanspolitikkens anvendelsesmuligheder i Danmark Arbejdsmarkedspolitikkens opgave og instrumenter Forskellige typer af erhvervspolitik. 6) Økonomi: Danmark som konkurrencestat i den globale økonomi Litteratur: Henrik Kureer. International Økonomi B-niveau. Systime 2010: Kap. 19: Konkurrenceevne. Kap. 17: Makroøkonomisk landeanalyse. Torben M. Andersen: Hvorfor velfærdssamfund? fra bogen: Samfundsøkonomi. Systime side Supplerende stof: Debatmøde med finansminister Bjarne Corydon på handelsgymnasiet i Vejle 10/ med udgangspunkt i et temaet: Danmark som konkurrencestat. Power Point fra Ove K. Pedersen fra IØ-årsmødet i KBH.

5 5 november EU-debatmøde på Vejle Handelsskole med Morten Helweg (B) og Morten Messerschmidt (O) 8/ Priskonkurrenceevnens 3 faktorer og den strukturelle konkurrenceevne Arbejdsmarkedspolitik og erhvervspolitik i Danmark Makroøkonomiske nøgletal Danmark som konkurrencestat