EKSPERTISE VIDENSKAB SAMFUND SOCIOLOGI BACHELOR KANDIDAT

Transkript

1 EKSPERTISE VIDENSKAB SAMFUND SOCIOLOGI BACHELOR KANDIDAT

2 INDHOLDSFORTEGNELSE HVAD ER SOCIOLOGI? Hvordan arbejder en sociolog? - Det særlige ved sociologi - Hvor arbejder en sociolog? EN DYNAMISK UDDANNELSE Gradvis specialisering - Studieformen - Projektarbejde i centrum STRUKTUR OG INDHOLD... 7 BACHELORUDDANNELSEN semester: Introduktion til PBL og grundlæggende sociologi - 2. semester: Klassisk sociologisk teori og metode - 3. semester: Kvalitativ metode, hverdagsliv og kultur - 4. semester: Introduktion til kvantitativ metode og nyere sociologisk teori - 5. semester: Kvantitativ metode og statistik og sociale strukturer under forandring - 6. semester: Bachelorprojekt KANDIDATUDDANNELSEN semester: Selvstændigt studieforløb - Valgfag og praktik - Sociologiske metodespecialiseringer - Sociologiske emnespecialiseringer - Udlandsophold - 4. semester: Speciale EKSAMEN OG EVALUERING STUDIEMILJØ SÅDAN SØGER DU OPTAGELSE YDERLIGERE INFORMATION Redaktion: Trond Beldo Klausen, studienævnsformand Josefine Stokholm Jørgensen, studievejleder Danny Damsgaard, udlands- og assisterende studievejleder Oplag: 1000 Aalborg Universitet, februar 2014

3 HVAD ER SOCIOLOGI? Hvordan får familier, hvor både mor og far har en karriere på arbejdsmarkedet, tilværelsen til at hænge sammen? Hvilken betydning har moderne teknologi som internet, mobiltelefoner og computere for den måde, vi er sammen med hinanden på? Hvorfor har indkøbsture og forbrug en større betydning i dag end en gudstjeneste i den lokale sognekirke? Hvilken betydning har globaliseringen af økonomien for samfundslivet i Danmark? Det er nogle af de spørgsmål, som sociologi forsøger at finde svar på. Sociologi er nemlig en videnskab, som beskæftiger sig med studiet af det sociale livs mange former. Et moderne samfund som det danske består af mange forskellige institutioner og organisationer, fx familien, private virksomheder, indkøbscentre, politiske partier, sygehuse, sportsforeninger, Folketinget, skoler, kirker, moskeer, børnehaver og mange flere. De fleste af os er dagligt i kontakt med flere af disse institutioner, og vi kunne næppe forestille os et samfund uden. Alligevel tænker vi sjældent over, hvordan det egentlig går til, at et samfund, der rummer så mange forskellige og ofte også modstridende kræfter, hænger sammen. Det er netop sociologiens opgave at undersøge og afdække, hvordan samfundet fungerer og udvikler sig. Som sociologistuderende lærer du både om sociale mikroprocesser eksempelvis en hilsen mellem to mennesker på et gadehjørne - og makroforhold fx globalisering, nye sociale bevægelser samt social og økonomisk ulighed. Du lærer om forholdet mellem individ og samfund, om forholdet mellem sociale strukturer og aktører, om forholdet mellem det normale og det afvigende, og om forholdet mellem samfundets mainstream-kultur og forskellige subkulturer. der kan gøre os bedre i stand til at forstå det samfund, vi lever i, samt til at forklare (og måske endda forandre) samfundsudviklingen. DET SÆRLIGE VED SOCIOLOGI Sociologi er - sammen med økonomi og politologi - en af de grundlæggende discipliner inden for samfundsvidenskaben. Sociologisk viden er derfor en central del af mange samfundsvidenskabelige uddannelser, fx Samfundsfag, Politik og Administration, Historie eller Socialrådgiver. Dér, hvor Sociologi adskiller sig fra andre samfundsvidenskabelige uddannelser, er i selve tilgangen til studiet af samfundet eller det sociale. Sociologien lægger mest vægt på at undersøge, analysere og udrede sociale forhold og problemer gennem brug af sociologisk teori og metode og mindre vægt på praktiske løsninger og egentlig sagsbehandling. Som universitetsforsker kan sociologen være den, der offentliggør en rapport om udviklingen i forholdet mellem danskere og indvandrere eller om unges brug af forskellige rusmidler. Som embedsmand undersøger sociologen eksempelvis effekten af forskellige former for straf eller alternativer til straf over for kriminelle. Og som privat konsulent kan sociologen fx udarbejde en rapport om arbejdsklimaet i en bestemt virksomhed eller institution, om personalets ønsker om efteruddannelse, eller om det kommende marked for et bestemt produkt. Igennem uddannelsen lærer du desuden at beskrive det moderne danske samfund for at kunne sammenligne det med andre samfund. Du lærer om sociologiske teorier, der kan bidrage til en forståelse af og en forklaring på samfundets opbygning, struktur og udvikling. Og du lærer også sociologiske metoder til at undersøge samfundsforhold. HVORDAN ARBEJDER EN SOCIOLOG? Først og fremmest ved at se, lytte og spørge sig frem. Som sociologistuderende lærer du en række praktiske undersøgelsesmetoder, som fx feltarbejde, observation, interview og spørgeskema. Ved hjælp af disse metoder kan man få indblik i forskellige dele af samfundslivet, fx statistik om arbejdsløshed og familieliv eller detaljerede beskrivelser af livet som indsat i et fængsel eller tilflytter til et fremmed land. Men en sociolog nøjes ikke med at beskrive. Gennem systematiske analyser og fortolkninger af talmateriale, observationer eller interview prøver sociologen at nå frem til mere generelle begreber og teorier, 3

4 HVOR ARBEJDER EN SOCIOLOG? Allerede i det ovenstående er bredden i det sociologiske arbejdsmarked antydet. Sociologerne i Danmark og de øvrige nordiske lande fordeler sig i tre nogenlunde lige store hovedgrupper: 1. Den første gruppe arbejder med undervisning og forskning. Det drejer sig dels om grundforskning og dels om undervisning på universiteter og højere læreanstalter - både på Sociologi og på en række andre uddannelser som fx Statskundskab, cand.merc.-uddannelserne, seminarierne samt socialrådgiver- og sygeplejerskeuddannelserne. Derudover arbejder sociologer med forskning på fx Socialforskningsinstituttet, Dansk Sygehusinstitut, Danmarks Miljøundersøgelser og Statens Institut for Folkesundhed. 3. Den tredje hovedgruppe arbejder i den private eller den halvprivate sektor. Her kan der være tale om de større interesseorganisationer som LO, Dansk Arbejdsgiverforening eller Kommunernes Landsforening, men også inden for markeds- og opinionsanalyse og reklamebranchen arbejder der efterhånden en del sociologer. Dertil kommer konsulentvirksomheder, som arbejder med sociologisk analyse og rådgivning, lige fra store virksomheder som COWI og Rambøll Management til små firmaer med 1-5 medarbejdere. Der er også nogle, der er ansat i private virksomheder som personale- og uddannelseskonsulenter. 2. Den anden gruppe arbejder i den offentlige sektor i øvrigt, fx i ministerier og styrelser, hvor de typisk betjener diverse råd og nævn med undersøgelser, oversigter, forslag osv. Det kan være Ligestillingsrådet, Det Kriminalpræventive Råd eller Forbrugerstyrelsen. Også det praktiske ulandsarbejde og EU har tiltrukket en del sociologer, ligesom Danmarks Statistik rummer et utal af forskellige opgaver for sociologer. Mange amter og større kommuner har ligeledes sociologer ansat, fortrinsvis til udviklings- og sekretariatsarbejde i undervisnings-, kultur-, social- og sundhedsforvaltninger, hvor de specielt varetager opgaver i forbindelse med børn, unge, ældre, handicappede, psykiatri, arbejdsløshed, sygdom og sundhed. 4

5 EN DYNAMISK UDDANNELSE I efteråret 1997 begyndte de første 50 studerende på Aalborg Universitets nyoprettede uddannelse i sociologi. Uddannelsen har nu ca. 700 studerende fordelt på de fem bachelor- og kandidatårgange. Uddannelsen er præget af entusiasme og dynamik, hvor undervisere og studerende lytter til hinanden og samarbejder om fortsat at videreudvikle en bred og inspirerende uddannelse på et solidt fagligt grundlag. Sammen med Københavns Universitet er Aalborg Universitet de eneste universiteter i Danmark, der uddanner sociologer. De to uddannelser ligner hinanden i faglige mål og hovedindhold, mens der er forskelle med hensyn til de forskningsmæssige styrkeområder og den pædagogiske profil. Læs mere om bacheloruddannelsen side Kandidatuddannelsen sigter dernæst mod at skærpe din personlige og faglige profil. På kandidatuddannelsen vælger du selv mellem valgfrie moduler i videregående teori og metode, sociologiske specialiseringer og valgfag eller praktik. Et praktikophold kan være med til at udvide erfaringerne og give brugbare kvalifikationer, når du senere skal ud på arbejdsmarkedet. I specialet har du lejlighed til at bringe flere af sociologiuddannelsens enkeltstående elementer i sammenhæng med din egen særlig faglige profil. STUDIEFORMEN GRADVIS SPECIALISERING Sociologi ved Aalborg Universitet har et stærkt præg af gradvis specialisering. Bacheloruddannelsen indledes med en indføring i sociologiens grundtemaer og centrale undersøgelsesmetoder på 1. semester, hvori sociologiske fænomener belyses i det moderne danske samfund. Desuden introduktion til projektarbejde og problembaseret læring (PBL). På 2. semester får den studerende yderligere indsigt i klassisk sociologisk teori, herunder vigtigste teoretikere, teorier og begreber. Derudover beskæftiger de studerende sig med klassisk metode, som sikrer kendskab til og indsigt i kvantitative såvel som kvalitative metoder. Desuden introduceres den studerende for videnskabsteorien, som undervejs i studiet har en indgående betydning for den metodiske tilgang til studiet. Til hvert semester knytter der sig et eller flere kurser, der er relateret til et tema. Et kursus er en gennemgang af et emneområde, f.eks. kulturteori, teorier om kriminalitet eller statistisk analyse. Kursusundervisningen på Sociologi foregår som forelæsninger på større hold med studerende. Flere af kurserne er kombineret med øvelser i mindre grupper eller hold, hvor du får mulighed for at omsætte den opnåede viden til praksis samt dykke dybere ned i teoretiske problemstillinger. Øvelserne ledes af ældre studerende eller undervisningsassistenter, der ved, hvordan det er at være studerende. Herved sikres det, at du får de bedste muligheder for at tilegne dig stoffet på en aktiv måde. 3. semester indføres undervisning i kvalitativ metode samt Hverdagsliv og kulturanalyse, som desuden beskæftiger sig med familieliv, forbrug og subkultur. Valgfag introduceres tilmed på 3. semester til og med 6. semester, hvor du selv kan være med til at sammensætte din akademiske profil på Sociologiuddannelsen. 4. semester består af yderligere indsigt i nyere sociologiske mikro- og makroteorier i forlængelse af klassisk sociologisk teori og teorier om kultur og hverdagsliv, samt introduktion til kvantitative metoder, hvor du tilegner dig konkrete metodiske færdigheder indenfor statistik og spørgeskemakonstruktion. På 5. semester har du faget Sociale strukturer under forandring, hvor perspektivet skifter til samfundets makroforhold, med diskussion af udviklingen mod et samfund præget bl.a. af individualisering, informationsteknologi og globalisering. Derudover får du indsigt i udvidet kvantitativ metode samt statistik, som tager afsæt i 4. semesters indføring i den kvantitative sociologiske metode. Bacheloruddannelsen afsluttes på 6. semester med et større bachelorprojekt, som behandler et selvvalgt emne af sociologisk karakter. Siden jeg blev færdig i 2008 har jeg arbejdet med kriminalitetsforebyggelse hos politi og kommuner i Syd- og Sønderjyllands politikreds. Min første opgave var at undersøge kommunernes og politiets kriminalitetsforebyggende indsatser hvad gøres der i praksis for at forebygge kriminalitet? Undersøgelsen mundede ud i en række forskningsbaserede anbefalinger til, hvordan kriminalitetsforebyggelsen kan udvikles, så den bliver mere effektfuld og vidensbaseret. Rapporten er siden blevet udbredt indenfor politiet og blandt de otte syd-og sønderjyske kommuner, og jeg har holdt mange oplæg og deltaget i flere debatter om udvikling af kriminalitetsforebyggelsen. Jeg samarbejder med mange forskellige aktører, lige fra politikere, ledere og praktikere indenfor politi og kommune, over Det Kriminalpræventive Råd, uddannelses- og forskningsinstitutioner mv. JULIE RIISHØJ UDDANNET SOCIOLOG I

6 PROJEKTARBEJDE I CENTRUM Aalborg Universitet er kendetegnet ved sit problemorienterede projektarbejde i grupper. Til hver gruppe knyttes en vejleder. På Sociologi skal du regne med at skrive fem projekter i løbet af bacheloruddannelsen og totre på kandidatuddannelsen. Det problemorienterede projektarbejde indebærer, at du opstiller og analyserer et teoretisk eller praktisk problem og præsenterer resultaterne i en projektrapport. Gennem projektarbejdet lærer du på egen hånd at indhente viden, og du lærer at strukturere store mængder information på en overskuelig måde. De fleste vælger at skrive projekt i en gruppe, men der er også mulighed for at arbejde alene. Fordelen ved gruppearbejdet er, at du får erfaring og træning i at samarbejde med andre og koordinere arbejdsopgaverne. Det er kvalifikationer, som er meget efterspurgte på nutidens arbejdsmarked. I diskussionerne med dine medstuderende udvikler du også evnen til at begrunde dine synspunkter fagligt, og du vil opleve at kunne udarbejde større, mere perspektivrige og nuancerede projekter, end du normalt kan alene. En anden væsentlig fordel ved projektarbejde er, at du får en nem adgang til det faglige og sociale miljø på uddannelsen. Det giver dig et socialt netværk fra starten, og du vil derfor sjældent opleve at stå alene med de problemer, som man kan løbe ind i undervejs i et studieforløb. 6

7 STRUKTUR OG INDHOLD Bacheloruddannelsen (BA) i Sociologi er en 3-årig uddannelse, som strækker sig over semester. En bestået bacheloruddannelse i Sociologi samt andre meritgivende BA-uddannelser udgør grundlaget og forudsætningen for en kandidatuddannelse i Sociologi. Valgfag introduceres på semester, hvor du selv kan være med til at sammensætte din akademiske profil på Sociologiuddannelsen. BACHELORUDDANNELSEN 1. semester Introduktion til PBL og grundlæggende sociologi 2. semester Klassisk sociologisk teori og metode 3. semester Kvalitativ metode, hverdagsliv og kultur 4. semester Introduktion til kvantitativ metode og nyere sociologisk teori 5. semester Kvantitativ metode og statistik og sociale strukturer under forandring 6. semester Bachelorprojekt 1. år 2. år 3. år Kandidatuddannelsen i Sociologi er en 2-årig uddannelse (1.-4. semester). En kandidatgrad i Sociologi giver dig titlen cand.scient.soc. Senere kan denne evt. suppleres med en treårig forskeruddannelse: Ph.d. i Sociologi. KANDIDATUDDANNELSEN 1. semester Sociologiske specialiseringer 2. semester Praktik/valgfag 3. semester Sociologiske specialiseringer 4. semester Speciale 1. år 2. år 7

8 BACHELORUDDANNELSEN 1. SEMESTER: INTRODUKTION TIL PBL OG GRUNDLÆGGENDE SOCIOLOGI 2. SEMESTER: KLASSISK SOCIOLOGISK TEORI OG METODE Bacheloruddannelsens 1. semester har til opgave at introducere de studerende til det problembaseret projektarbejde (PBL), der kendetegner den metodiske tilgang, som benyttes på Aalborg Universitet. På uddannelsens første semester får du indsigt i de sociologiske nøglebegreber og emneområder. Du bliver undervist i det danske samfund i et sociologisk perspektiv og bliver introduceret til, hvordan danske institutioner, strukturer og systemer bliver behandlet ud fra et mikro-, mesoog makrosociologisk perspektiv. Du får indsigt i og overblik over, hvad Danmarks placering i det internationale samfund har af betydning for bl.a. arbejde, familie, identitetsdannelse og social differentiering. Rammen for indholdet formidles i kurser og eksamineres desuden i et projekt i grundlæggende sociologi. Se også sociologi.samf.aau.dk hvis du vil læse mere om, hvordan du kommer i gang på Sociologiuddannelsen, omkring opbyggelse, indhold og de nuværende studerendes erfaringer. Formålet med 2. semester er at give en solid og fagspecifik indføring i klassiske sociologisk teori og metode. 2. semester bygger således ovenpå det første semester og skaber det nødvendige grundlag for de mere tematiskorienterede fag på semester. Kurset i Klassisk sociologisk teori præsenterer og diskuterer centrale sociologiske teoretikere fra ca til Du har mulighed for at opnå et teorihistorisk overblik, der sætter dig i stand til at orientere dig og se, hvordan forskellige sociologiske retninger er inspireret af hinanden. Kurset giver dig ligeledes indblik i klassiske sociologiske problemstillinger, som stadig er meget aktuelle, fx hvordan social orden er mulig, hvordan samfundet er opdelt i forskellige klasser og lag med forskellig magt og status, samt hvilke konsekvenser industrialisering og urbanisering har haft. Undervisningen i Klassisk sociologisk metode er en introduktion til klassiske metodestudier og giver dig et grundlæggende kendskab til forskningsprocessens forskellige faser. 2. semester er et læse- og undervisningsbaseret semester. På semestret vil du deltage i læse- og øvelsesgrupper, hvor du sammen med dine medstuderende kan diskutere og stille spørgsmål til teksterne for hver enkelt kursusgang. Semestret evalueres ved to individuelle skriftlige eksamener suppleret med et mini-projekt i videnskabsteori. Da jeg i efteråret 2009 afleverede mit speciale i Sociologi om, hvordan herboende og velfungerende grønlændere oplever og håndterer interaktioner præget af generelle stigmatiseringer omkring dem og deres kultur, adfærd, væremåde etc., havde jeg igen anelse om, hvor dette skulle tage mig hen. Jeg har dog fra begyndelsen af studietiden stilet efter at arbejde indenfor universitetsverdenen med forskning og undervisning, og derfor var specialet rettet mod at indkredse de områder, som jeg kunne se mig selv arbejde med i fremtiden bl.a. stigmatisering, social afvigelse, interaktioner, relationer, mikrosociologi. Det, at få lov til at gå i dybden med et emne, få og dele sine erfaringer med andre og som her i specialet at arbejde på egen hånd for at få afprøvet ens evner, har været en både fantastisk og udfordrende oplevelse. AYA MORTAG FREUND UDDANNET SOCIOLOG I

9 3. SEMESTER: KVALITATIV METODE, HVERDAGSLIV OG KULTUR Hverdagsliv og kultur kan beskrives som det, alle gør og ved, men som vi ikke nødvendigvis er bevidste om eller sætter spørgsmålstegn ved. 3. semester fokuserer på dagligdagens interaktion og ansigt-til-ansigtkommunikation ud fra et kultursociologisk perspektiv. Hverdagsliv og kultur sætter fænomener som normer, værdier, interaktion, sprog og symboler i fokus. Vægten lægges på sociale mikroprocesser, der eksemplificeres gennem studier af socialisering, identitetsdannelse, køn, krop, etnicitet, forbrug, subkulturer mv. I Kvalitativ metode arbejder du bl.a. med det kvalitative forskningsinterview, feltarbejde og observationsteknikker samt med analyse af kvalitative data. På kurset og i de tilknyttede øvelser lægges stor vægt på at lære det metodiske håndværk i praksis, sådan at projektarbejdet kommer til at ligne et rigtigt undersøgelsesarbejde. Du skal ved siden af forløbene i teori og metode følge ét valgfag. Der kan vælges et af de valgfag, der udbydes på uddannelsen, men det er også muligt at tage valgfag på andre uddannelser. Eksempler på valgfag - Evalueringsteori - Forbrug, medier og livsstil - Socialpsykologi - Kriminologi - Demografi. Valgfagene giver dig mulighed for at supplerer de sociologiske kernefag i teori og metode og har til formål at inspirere dig til, hvilken retning din senere specialisering kan gå i. Valgfagene evalueres som en individuel skriftlig eksamen. På 3. semester udgør projektarbejdet ca. en tredjedel af arbejdstiden, og der skrives et projekt inden for temaet Hverdagsliv og kulturanalyse. De fleste arbejder i grupper. Derudover er det et krav, at projektet er empirisk funderet, det vil sige, at det analyserer en konkret problemstilling. Både teori og metodekurset evalueres gennem projekteksamen. Eksempler på projekter på 4. semester - Dødsopfattelser i det moderne samfund - Fitnesskultur - Infantilisme - Metroseksualitet - Fleksible fællesskaber. 4. SEMESTER: INTRODUKTION TIL KVANTITATIV METODE OG NYERE SOCIOLOGISK TEORI I løbet af 4. semester får du indsigt i nyere sociologisk mikro- og makroteorier i forlængelse af klassisk sociologisk teori og teorier om kultur og hverdagsliv. Udover sociologisk teori af nyere karakter og relevans, vil semestret desuden introducere og forberede dig til kvantitative metoder, hvor du metodisk tilegner dig færdigheder indenfor statistik, (konstruktion af) spørgeskemaer og computerbaserede analyser, samt fordelene og ulemperne ved disse metoder. Kurset Introduktion til kvantitativ metode forsyner dig med redskaber til at indsamle og bearbejde data om sociale forhold, herunder f.eks. ITbaseret databehandling. Du lærer samtidig at designe forskellige typer af undersøgelser og at bruge forskellige undersøgelsesmetoder. I det teoretiske kursus gennemgås nyere teorier om og analyser af danske og internationale forhold om bl.a. produktion og reproduktion, arbejdsdeling, magt, social ulighed, social mobilitet, social regulering, marginalisering og eksklusion, nye risikoformer, frygtkultur, globalisering og individualisering samt værdiændringer i tilknytning hertil. Der arbejdes både med nyere sociologisk teori af mikro- og makrosociologisk karakter. Modulets forelæsninger bygger på et pensum af oversigtsværker af både primær- og sekundær karakter fra den nyere sociologiske tradition. Du skal ved siden af forløbene i teori og metode følge et af de på instituttet udbudte valgfag eller valgfag ved et andet institut. 9

10 5. SEMESTER: KVANTITATIV METODE OG STATISTIK OG SOCIALE STRUKTURER UNDER FORANDRING 6. SEMESTER: BACHELORPROJEKT På dette semester perspektiveres ud fra samfundets makroforhold. Her sættes fokus på samfundet som helhed, og en central diskussion er ændringen af det klassiske industrisamfund til et senmoderne, postindustrielt samfund, hvor viden og information er vigtigere end varer. Teorikurset Strukturel forandring og social differentiering bygger videre på 2. semesters klassiske sociologi, men i centrum står nu de nyeste sociologiske teoretikere, der har forsøgt at beskrive, forstå og forklare det aktuelle samfunds opbygning og udvikling, som de studerende i højere grad har beskæftiget sig med på det forrige semester. Dette samfund er karakteriseret ved blandt andet en stigende individualisering, øget opmærksomhed om risici, omfattende regulering af borgernes liv gennem eksempelvis velfærdsstatens institutioner, globalisering mv. Gennem teoretiske analyser og ved brug af tilgængelige statistikker og konkrete empiriske undersøgelser belyses udviklingen i for eksempel familie- og kønsstrukturer, erhvervsstrukturer, politiske strukturer, social mobilitet og social lagdeling. Metodekurset Kvantitativ metode og statistik giver værktøjer til at udarbejde kvantitative undersøgelser. Du får en indgående indsigt i hvordan kvantitative undersøgelser etableres, analyseres og formidles. Tilmed opnås konkrete kompetencer i form af databehandling i det anvendte software, hvor du også vil deltage i øvelsesgange med erfarne studerende, som kan klæde dig på til at mestre de mere tekniske dele af kurset. På 5. semester afvikles teoriforløbet som en separat skriftlig eksamen. Det betyder, at det projekt, som du udarbejder i løbet af semestret, primært skal demonstrere, at du forstår at anvende de statistiske metoder i forhold til en konkret problemstilling. Hovedvægten lægges i dette semester på udarbejdelsen af et bachelorprojekt. Du kan arbejde med alle emner af sociologisk relevans, og du kan arbejde både teoretisk og med konkrete empiriske undersøgelser. Via bachelorprojektet, som optager to tredjedele af arbejdstiden på 6. semester, får du lejlighed til at bringe elementer fra semester sammen i én helhed. Sociologi i Aalborg inviterer generelt til at tænke på tværs af og forsøge at kombinere en række af sociologiens gængse modstillinger, fx mellem mikro og makro eller mellem kvantitative og kvalitative undersøgelser. Til støtte for dette afholdes et kursus i Videregående videnskabsteori. Kurset evalueres som en individuel 24-timers eksamen. På 6. semester vælger du desuden det sidste af dine i alt fire valgfag. Fagene, som du kan vælge imellem, er de samme som på 3., 4.og 5. semester, og evalueringen foregår igen som en individuel skriftlig eksamen. Eksempler på bachelorprojekter - Backpackerland et feltarbejde blandt rygsækturister i Thailand - Strukturer og idealer i den journalistiske verden - Sociale relationer på internettet - Hvad betyder størrelsen? Et projekt om overvægtige menneskers oplevelse af tilværelsen. Bacheloruddannelsen er en afsluttet uddannelse, der giver erhvervskompetence. Langt de fleste studerende fortsætter dog på en kandidatuddannelse, idet man på det danske arbejdsmarked oftest ansætter kandidater. Valg af projektemne er frit inden for semestertemaet, men projektet skal indeholde empirisk arbejde på baggrund af kvantitative data. På 5. semester udgør projektarbejdet ca. halvdelen af arbejdstiden. Eksempler på projekter på 5. semester - Danskernes sundhedsadfærd et studie af levevilkår, livsstil og helbred - Kommunale strukturændringer - Kompetenceudvikling i arbejdet - Viden og tillid til samfundets institutioner - Danskernes værdier en undersøgelse af klassestrukturens betydning - Økologiske forbrugere. Du skal ved siden af forløbene i teori og metode følge et af de på instituttet udbudte valgfag eller valgfag ved et andet institut. 10

11 KANDIDATUDDANNELSEN Kandidatuddannelsen består af semester og giver dig mulighed for at forme en individuel faglig profil. På kandidatuddannelsen hæves niveauet i forhold til bachelordelen gennem en videreudvikling af den grundlæggende videnskabelige viden om sociologisk teori og metode SEMESTER: SELVSTÆNDIGT STUDIEFORLØB På de tre første semestre får du lejlighed til selvstændigt at tilrettelægge dit studieforløb og vælge hvilke sociologiske emnespecialiseringer, metodespecialiseringer og valgfag, du ønsker at fordybe dig i. Ud over kravet om sociologisk relevans og sammenhæng er de eneste bindinger, at der indgår mindst én sociologisk emnespecialisering med projektskrivning og mindst én metodespecialisering samt et valgfag eller praktikforløb. Mange studerende benytter valgfriheden til at sammensætte en kandidatuddannelse, der er rettet mod en bestemt del af arbejdsmarkedet. Det kan være sundhedssektoren, hvor man fx kan kombinere en specialisering i sundhedssociologi med et praktikophold i en amtskommunal sundhedsforvaltning. Det kan også være den sociale sektor, hvor man kan kombinere en specialisering i sociale problemers sociologi med et valgfag i kriminologi eller et praktikophold i Det Kriminalpræventive Råd. På den måde får man et indgående kendskab til et eller flere samfundsområder, samtidig med at det bliver lettere for arbejdsgiveren at se, hvilke kvalifikationer man har. PRAKTIK SKABER NETVÆRK Jeg tilbragte mit 3. semester på kandidatuddannelsen som praktikant ved Justitsministeriets Forskningsenhed. Det gav en unik mulighed for at kombinere to af mine hovedinteresser: Kriminologi og registerforskning. I praktikforløbet indgik jeg kun i begrænset omfang i de daglige opgaver. Jeg brugte hovedparten af tiden på at udarbejde en evaluering af ungdomskontrakter, som er en ordning, der anvendes over for unge kriminelle. Praktikken gav mig mulighed for at arbejde med noget, jeg synes er interessant, og samtidig stiftede jeg bekendtskab med nogle af de muligheder og begrænsninger, man som uddannet sociolog kan møde på arbejdsmarkedet. Jeg fik desuden mange spændende kontakter inden for det kriminologiske område. HANNE STEVENS UDDANNET SOCIOLOG VALGFAG OG PRAKTIK Valgfag er normalt de fag, der ligger uden for det egentlige sociologiske område, men som støder op til dette. Valgfag kan eksempelvis læses inden for fagområderne filosofi, historie, organisations- og forvaltningsanalyse, velfærdsstatsstudier, human ressource management, arbejdsmarkedsstudier, kultur-, kommunikations- og medieanalyse, minoritetsstudier mv. Valgfag kan vælges blandt de kurser, der udbydes på kandidatuddannelsens 2. semester, eller fag, der udbydes af andre studienævn ved Aalborg Universitet eller af andre universiteter i Danmark eller udlandet. Du kan også vælge et praktikophold i stedet for et valgfag. Praktikopholdet kan knytte sig til mange forskellige slags arbejdssteder og bestå i flere arbejdsfunktioner. Mange vælger at tage et semesters praktik, fordi det giver mulighed for at prøve sociologjobbet i praksis. Du kan få et indtryk af beskæftigelsesmulighederne for færdiguddannede sociologer ved at se på nedenstående liste over praktikpladser. Eksempler på praktikpladser Undersøgelses- og forskningsarbejde - Socialforskningsinstituttet, København - Center for Rusmiddelforskning, Århus - Institut for Folkesundhed, København - Center for Ligestilling, Roskilde Universitet - Justitsministeriets forskningsenhed, København - Danmarks Miljøundersøgelser, København Private analyse- og konsulentvirksomheder - Sociologisk Analyse, Århus - Jysk Analyse, Aalborg - Alsted Research, København - Institut for Fremtidsforskning, Århus - Rambøll Management Offentlig administration, råd og nævn - Aalborg Kommune, Statistik og analysekontoret - Aalborg Universitetshospital, Personaleafdelingen - Århus Amt, Kvalitetsafdelingen - Nordjyllands Amts Rusmiddelorganisation, Foldbjergcentret - Det Kriminalpræventive Råd, København Private erhvervsvirksomheder - TDC, Århus, Human Ressource afdeling - KMD, Ballerup, Human Ressource afdeling - Aalborg Industries - Vestas personaleafdeling Interesseorganisationer og frivillige organisationer - Dansk Arbejdsgiverforening, København - Folkekirkens Nødhjælp, København - Dansk Flygtningehjælp, Randers 11

12 SOCIOLOGISKE METODESPECIALISERINGER SOCIOLOGISKE EMNESPECIALISERINGER Sociologiske metodespecialiseringer har til hensigt at uddybe og udbygge kompetencerne inden for videregående sociologisk metode. Specialiseringerne udbydes som hovedregel af sociologistudienævnet. Der udbydes 3-5 forskellige metodespecialiseringer på kandidatuddannelsens 1. og 3. semester. Sociologiske emnespecialiseringer har til hensigt at uddybe og udbygge kompetencerne inden for sociologiens forskellige fagområder. Specialiseringerne udbydes som hovedregel af sociologistudienævnet. Der udbydes 7-8 forskellige specialiseringer på kandidatuddannelsens 1. og 3. semester. Sociologi på Aalborg Universitet udbyder blandt andet metodespecialiseringer i: - Biografisk metode - Forløbsanalyse på registre - Korrespondanceanalyse. For at sikre dybde og kvalitet i undervisningen lægger studiet vægt på, at specialiseringsforløbene afspejler de sociologisk-samfundsvidenskabelige forskningsmiljøer, som findes på Aalborg Universitet. Samtidig søger vi løbende at tage højde for de studerendes ønsker. Derfor kan udbuddet variere fra år til år. Biografisk metode er at give dig en videregående indføring i og overblik over den kvalitative del af biografiforskningens metodiske univers. Det er målet, at du tilegner dig indblik i og overblik over centrale begreber i biografiforskningen, kvalitative biografiske metoder og deres anvendelse. Du skal desuden kunne gennemføre analyse af kvalitativt biografisk datamateriale, herunder redegøre for de forskellige bagvedliggende teoretiske forståelser. Forløbsanalyse på registre har til formål at give dig en introduktion til forløbsanalyser på registerdatabaser, da en sådan indføring i kvantitative metoder i forbindelse med longitudinelle design giver dig mulighed for gennem kvantitative sociologiske analyser at studere social forandring og stabilitet. Korrespondanceanalyse giver dig mulighed for at fortolke surveydata ved hjælp af rumlige grafiske fremstillinger. I kurset introduceres korrespondanceanalysens historiske ophav, grundlæggende begreber samt fremgangsmåder til fortolkning og fremstilling af korrespondanceanalysens resultater. Sociologi på Aalborg Universitet udbyder blandt andet specialiseringer i: - Human Ressource Management (HRM) og det danske arbejdsmarked; der beskæftiger sig med teori indenfor HRM, tilgange til ledelse af de menneskelige ressourcer, HR-arbejdets organisering, HR-strategier og personaleplanlægning, rekruttering, kompetenceudvikling, karriere og læring, motivation og belønningsledelse, sociale relationer på arbejdspladsen, arbejdsmiljø og helbred, de ansattes værdiorientering i arbejdsliv, samt evaluering af HR-arbejdet. - Socialpsykologi; der giver indsigt i det mikrosociologiske og socialpsykologiske fagområde. Socialpsykologien kan bidrage til indsigt i menneskers sociale relationer og hverdagsliv samt nogle af de aktuelle problemstillinger, der kendetegner det senmoderne samfund. - Organisationssociologi; der sætter fokus på samfundets organisationer og organiseringer, samt de aktører der indgår heri. Der behandles temaer som struktur, kultur og forandring i organisationer og interorganisatoriske netværk. Specialiseringen vil ligeledes give indsigt i organisatoriske forståelsesrammer herunder den lærende organisation, nyinstitutionel teori samt perspektiver på magt og konflikt i organisationer. - Sundhedssociologi; der bl.a. behandler spørgsmål om udviklingen i det danske sundhedsvæsen, befolkningens sundhedstilstand, ulighed i sundhed og sygdomme samt forskellige opfattelser af, hvad sundhed og sygdom er. 12

13 UDLANDSOPHOLD 4. SEMESTER: SPECIALE Du har også mulighed for at indlægge et ophold ved et udenlandsk universitet i løbet af din bachelor- og kandidatuddannelse. Du kan desuden både læse valgfag og sociologiske specialiseringer i udlandet. Sociologi er et internationalt fag i den forstand, at det grundlæggende omhandler moderne nutidige samfundsforhold - med hovedvægten på vestlige samfund - på tværs af landegrænser. Det faglige indhold i sociologiuddannelserne ved især de vestlige universiteter har således mange fællestræk. På kandidatuddannelsens 4. semester udarbejder du dit afsluttende projekt: specialet. Et sociologisk speciale skal tilvejebringe ny viden eller kaste nyt lys over allerede eksisterende viden inden for et af de sociologiske fagområder. Emnet for specialet er valgfrit, men skal dog godkendes af studienævnet for at sikre tilstrækkeligt højt niveau, sociologisk relevans, og at de nødvendige vejledningsmuligheder er til stede. De studerende kan vælge at arbejde individuelt med specialet eller i grupper af højst fire personer. Gennem et studieophold ved et udenlandsk universitet er der gode chancer for, at du styrker din selvstændighed såvel fagligt som personligt. Blandt de universiteter, hvor sociologistuderende har opholdt sig, kan nævnes: - Universitetet i Oslo, Norge. Valgfag i kriminalpolitik og kriminologi - Goldsmiths College, London, England. Valgfag og specialisering i Social Anthropology - Universitat Autonoma de Barcelona, Spanien. Valgfag og specialisering i Social Policy and Social Movements - Málaga Universitet, Spanien. Valgfag i turismestudier ved hhv. Escuela Universitaria de Turismo og Facultad Educaciones - Griffith University, Australien. Master i Human Ressource Management - Stockholms Universitet, Sverige. Valgfag i politisk sociologi - Manchester University, England. Master i Historical Social Enquiry. Forud for specialets påbegyndelse afholdes der på kandidatuddannelsens 3. semester et specialeforberedende kursus, hvor den studerende skal udarbejde et specialeforberedende essay. Dette har til hensigt at indkredse en sociologisk problemstilling, der kan danne udgangspunkt for kandidatspecialet. Kurset evalueres som en individuel mundtlig eksamen. Eksempler på specialer - Livsfortællinger. En sociologisk undersøgelse af højtuddannede flygtninge/indvandrere - Stress i relation til familie og arbejdsliv - Mænd mellem arbejde og familie - Kunstnernes kamp for anerkendelse - Social krise og religiøs mobilisering - Fleksibilitet på arbejdsmarkedet myte eller realitet? - Fortællinger fra et fængsel om indsattes hverdagsliv - Unge piger og selvskade (cutting). TÆT PÅ EN ANDEN KULTUR På mit 3. semester på kandidatuddannelsen valgte jeg at læse et semester ved Auckland Universitet i New Zealand. Det har altid været min drøm at studere ved et udenlandsk universitet, så da muligheden viste sig på kandidatuddannelsen, var det oplagt at tage af sted. Jeg fulgte to sociologiske temafag og et valgfag, hvilket gav mig mulighed for at fordybe mig i nogle af mine sociologiske interesser, samt få snust til noget helt anderledes. Ud over den faglige udfordring det er at studere på et fremmed sprog, blev jeg mødt af en anden studieform, end den jeg er vant til fra Aalborg Universitet. Dette var lærerigt og satte perspektiv på vores egen studieform. Derudover gav opholdet mig mulighed for at komme tæt ind på livet af en anden kultur, hvilket blev forstærket ved, at jeg boede hos en new zealandsk familie. Så alt i alt har opholdet været en meget udbytterig oplevelse, der strakte sig ud over det rent faglige. TINA NYGAARD KRISTENSEN UDDANNET SOCIOLOG I

14 EKSAMEN OG EVALUERING I projektsemestre evalueres hovedkurserne som hovedregel gennem projektarbejdet. Det betyder, at stof fra pensum skal inddrages i projektet, og at man ved eksamen står til ansvar for hele pensum. Hver eksamen udløser en individuel bedømmelse. Derudover evalueres enkeltstående kurser ved individuelle skriftlige som mundtlige eksamener. STUDIEMILJØ Sociologi er et forholdsvis stort studie med omkring studerende pr. årgang. Fra bacheloruddannelsens 1. semester er der gennemsnitligt undervisningstimer om ugen inklusiv øvelser. Dertil kommer forberedelse til øvelsestimer. Der er meget at læse, ligesom det empiriske arbejde med fx interview og spørgeskemaundersøgelser samt rapportskrivning er ganske tidskrævende. De studerende har også deres eget lokale, Det sociale rum, hvor man mødes mere uformelt. En vigtig del af et universitetsstudium er studiemiljøet. Ved Sociologi findes en studenterforening, Sofia, som bl.a. arrangerer erhvervsdage, faglige diskussioner, sociale arrangementer mv. Sociologistudiet har adresse på Kroghstræde 5 dog på Strandvejen 19 for bacheloruddannelsens semester. På Kroghstræde 5 findes sekretariatet, et mindre sociologisk bibliotek samt undervisernes kontorer, grupperum og undervisningslokaler. Ud over studiets egne aktiviteter findes Studenterhuset i Aalborg centrum, hvor alle byens studerende er velkomne. Caféen i Studenterhuset holder åbent hver dag, og her arrangeres koncerter såvel som teater og foredrag af mere bred karakter. 14

15 SÅDAN SØGER DU OPTAGELSE For at blive optaget på bacheloruddannelsen i Sociologi på Aalborg Universitet, skal du søge ind via Den Koordinerede Tilmelding ( Følgende eksamener er adgangsgivende: Ud over den adgangsgivende eksamen kræves, at du har bestået dansk på niveau A, matematik på B-niveau, engelsk på B- niveau samt et af følgende fag på B-niveau: Historie, idehistorie, samfundsfag eller samtidshistorie. Kvote 1 (ansøgningsfrist 5. juli) - Studentereksamen - hf - hhx - htx - Særligt hf-forløb for fremmedsprogede/gif Der er fri adgang for kvalificerede ansøgere til bacheloruddannelsen i Sociologi, hvilket betyder, at alle, der opfylder adgangskravene, og som søger rettidigt, vil blive optaget. Du finder yderligere oplysninger omkring optagelse på www. optagelse.aau.dk. Kvote 2 (ansøgningsfrist 15. marts) - De samme eksamener som i kvote 1 - En afsluttende eksamen fra visse videregående uddannelser i Danmark - En udenlandsk eksamen, der kan sidestilles med en dansk adgangsgivende eksamen - Dispensation, dvs. tilladelse til at søge optagelse uden en adgangsgivende eksamen (skal søges samtidig med ansøgning om optagelse, senest 15. marts) En bacheloruddannelse i Sociologi giver adgang til kandidatuddannelsen i Sociologi. Ansøgningsfristen er 1. april. Ansøgningsskemaet findes på 15

16 YDERLIGERE INFORMATION Har du lyst til at vide mere om Sociologi på Aalborg Universitet, er du velkommen til at henvende dig til: DEN CENTRALE STUDIEVEJLEDNING (Vejleder primært om optagelse, adgangskrav, dispensation, universitetets uddannelser i øvrigt, SU, bolig m.v.) Aalborg Universitet Fredrik Bajers Vej 5, lok Aalborg Øst Telefon: studievejledning@aau.dk Åbent mandag-fredag kl STUDIEVEJLEDNINGEN FOR SOCIOLOGI (Vejleder primært om uddannelsens indhold, sigte, kombinations- og jobmuligheder samt studieform og miljø) Aalborg Universitet Kroghsstræde 5, lok Aalborg Øst Telefon: sociologi-studvejl@socsci.aau.dk Træffetiden hos studievejledningen for Sociologi skifter fra semester til semester. Information om træffetid kan findes på sociologi.samf.aau.dk. Normalt er der træffetid 2 gange om ugen. INTERNETTET Du kan også få yderligere oplysning om sociologiuddannelsen på: sociologi.samf.aau.dk