Indholdsfortegnelse. Karolinelund en oplevelsespark Side 1 af 53

Transkript

1 Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 KAROLINELUND...4 VORES VIDENSKABSTEORETISKE TILGANG...6 METODE...9 ANALYSEMODEL...10 TEORI...13 SPINDELVÆVSMODEL...13 TRE FORSKELLIGE KONTEKSTER...15 MANGFOLDIGHED AF VIRKEMIDLER...16 GÆSTENS INVOLVERING...17 SAMMENLIGNING AF ATTRAKTIONER...19 FORMIDLING I EN ATTRAKTION...21 AFFORDANCE...22 KONCEPTBESKRIVELSE - KAROLINELUNDCONNECT...25 FELT 1 - BILLEDERNE...26 FELT 2 SMS FELT...26 FELT 3 INFOFELT...27 FELT 4 LOGO...27 AFSLUTTENDE PÅ KONCEPTBESKRIVELSEN...28 ANALYSE...29 SPINDELVÆVSMODEL...29 KONTEKST...31 MANGFOLDIGHED...32 GÆSTENS INVOLVERING...34 SAMMENLIGNING AF ATTRAKTIONER...36 FORMIDLING...41 AFFORDANCE...42 KONKLUSION...45 KRITIKAFSNIT...47 ANSVARSLISTE...49 LITTERATURLISTE...50 BILAG 1: TEMARAMMEREDEGØRELSE...51 BILAG 2: VEDLAGT CD...53 Karolinelund en oplevelsespark Side 1 af 53

2 Indledning At få en god oplevelse i Aalborg er efterhånden et vidt begreb. Der er mulighed for at tage i biografen, zoologisk have, tage ud at shoppe i Citysyd, tage i svømmehallen eller drikke nogle øl i Jomfru Ane Gade. Oplevelsesparken Karolinelund i Aalborg er ikke længere nogen enestående oplevelse, idet der er mange tilbud i Aalborg, når familien vil ud og hygge sig sammen. Kerneproduktet - det at vælge Karolinelund som besøgssted - er ikke længere det eneste sted, man kan underholdes i Aalborg, derfor må man finde alternative måder at lokke folk ind i parken. Christian Have er kommunikationsrådgiver indenfor kunst og kulturlivet. I sin debatbog Det Store Sceneskift har han også beskæftiget sig med Karolinelund. Vi har derfor fundet det relevant at indlede vores projekt med Christians Haves overvejelser. Sammen med dette vil vi fortælle om vores indledende tanker om projektet, som fører frem til vores problemformulering. Et nyt tiltag, som man har valgt i Karolinelund, er at gøre entréen gratis. I stedet har man valgt at tjene penge på de yderligere produkter, som parken tilbyder. Det er de forskellige forlystelser, spisesteder, souvenirs m.m. (Have 2008, 109) Karolinelund har pr 2007 indført dette koncept. Det har vist sig at være en stor succes. I 2006 lå besøgstallet på Året efter i 2007 steg dette tal til (Have 2008, 113). Der er således sket en tredobling på et år. Vi ønsker at tænke et nyt koncept ind i Karolinelund. Vi er derfor opmærksomme på, hvorledes forbrugerne efterhånden kræver en del nytænkning for at tage et koncept til sig. Et produkts kommunikationspotentiale er afgørende, hvis det skal have succes (Have 2008, 107). Netop derfor tænker vi i vores koncept at benytte os af en teknologi, som kan være opmærksomhedsskabende inde i Karolinelund. Vi tænker at benytte os af brugerens mobiltelefon og bluetooth-teknologi. Parken vil således få et nyt kommunikationspotentiale, hvor både brugerens billeder og tekst kan optræde på skærme opstillet i parken. Vi ønsker at skabe en mulighed for, at den enkelte bruger kan fortælle sit eget øjebliksbillede under besøget i Karolinelund. Det skal ske ved at overføre sit eget billede til de opstillede skærme. Vil det endvidere være muligt at knytte tekst sammen med billedet? Den digitale identitet som kan opnås i Karolinelund kan også ses som værende en midlertidig identitet, som den besøgende tilegner sig på stedet. Man befinder sig en i oplevelsesverden, og billedet, som man oploader, optræder på parkens skærme over et stykke tid, hvorefter det eventuelt slettes eller arkiveres. Karolinelund en oplevelsespark Side 2 af 53

3 Have udtaler, at mennesket har et iboende socialt gen (Have 2008, 70). På samme måde kan billederne af glade mennesker, som prøver parkens forlystelser, være et incitament til at prøve netop den forlystelse. Der bliver hurtigt skabt et socialt fællesskab, som vi ser online, eksempelvis på Facebook. Fællesskabet kan overføres til at være til stede i Karolinelund, hvor de besøgende er inde for at få en anderledes oplevelse, end den de ville få i biografen eller på et museum. Hvis en besøgende oplever, at andre på stedet har haft en sjov oplevelse, så vil dette være en motivationsfaktor for at prøve forlystelser. Denne motivationsfaktor fungerer anderledes, end hvis Karolinelund selv påstår, at de tilbyder sjove oplevelser. Brugernes bedømmelse vil være en stærkere validitet for den gode oplevelse. Et begreb, som kaldes word of mouth (Have 2008, 74), handler om markedsføring, som brugerne indbyrdes danner. Det handler om information, som er mulig for den enkelte bruger at blogge, anmelde eller kommentere på. Denne proces kan på godt og ondt løbe løbsk, da bedømmelsen er brugernes og ikke ophavsmandens. I vores tilfælde med Karolinelund vil det være muligt at få en masse positiv respons på besøget enten via hjemmesiden eller skærmene på stedet i form af billeder og tekst. Det kan således blive muligt at skabe viral markedsføring. Bør det på hjemmesiden være en mulighed for gæsterne at kunne gå ind og kommentere forlystelserne? Og bør man kunne sende tip videre til venner og bekendte? På baggrund af 7.semesters mere teoretiske arbejdsform sætter vi her på 8. semester fokus på konceptudvikling. Begge gruppemedlemmer har på 7. semester i hver deres gruppe arbejdet med Legoland/Aalborg Zoo og Lindholm Høje Museet i Nørresundby. Vi har således tidligere arbejdet med information og underholdning og finder det relevant at forsætte med samme type case, og vi valgte Karolinelund. Vi ønsker at skabe et koncept, hvor brugerinddragelse er i centrum. Det er et element, som endnu ikke er tiltænkt i Karolinelund, og som kan have hvis effekten er positiv gavnlige resultater. Vores problemformulering lyder derfor: Hvordan kan vi skabe et koncept, som kan berige Karolinelund med digitalt berigede oplevelser og få mer-effekten ud af brugerinddragelsen? Karolinelund en oplevelsespark Side 3 af 53

4 Karolinelund Tirsdag den 7. april 2009 besøgte vi Karolinelund og fik en rundtur af park- og udviklingschef Anders Pedersen, som også fungerer som vores kontaktperson til Karolinelund. Denne dag fik vi godt indblik i mange af Karolinelunds problemstillinger og fremtidsplaner. Lidt under to måneder til Karolinelunds åbningsdag, som var den 1. maj, var der masser af aktivitet med håndværkere mm., der var i gang med at istandsætte faciliteterne. Fortalt af Anders Pedersen, så lider Karolinelund af det faktum, at den tidligere ejer ikke har istandsat parken de sidste 20 år. Det bærer præg af, at mange forlystelser har et gammelt udseende fra 80 erne, og med årene bliver de også mere nedslidte. Med de begrænsede midler, som Karolinelund får stillet til rådighed, prøver de at istandsætte og udvikle parken, så den igen bliver attraktiv at besøge. Karolinelunds mange problemstillinger giver en bred vifte af områder, som vi kan arbejde med, og mange af disse relaterer sig godt til oplevelsesdesign. Nogle af problemstillingerne ligger også langt fra, hvor vi mener, at vi kan bidrage og yde en indsats for Karolinelund. En problemstilling, som Karolinelund kæmper meget med, er, hvordan de får flere gæster. Hertil forbundet hvordan kan de forbedre gæsternes tilfredshed i parken? Karolinelund er kendt som et traditionelt tivoli, men faktisk prøver de at nytænke selv, og Karolinelund vil gerne kalde sig selv for oplevelsespark, sagt af Anders Pedersen. Med ordet oplevelsespark har de fire værdier, som de tilstræber. Disse er Forlystelser, Spisesteder, Arrangementer og Atmosfære, som også er overskrifterne på deres ny hjemmeside (Link 1), som de har fået opdateret efter påskeferien Disse fire værdier handler det om, at gæsterne får en god oplevelse af, og hver værdi har sin tiltrækningskraft i den forstand, at der hele tiden er noget for gæsterne at komme ind og opleve. Forlystelser har den tiltrækningskraft, at det er spændende og sjovt at komme op i fx en rutsjebane. Samtidig skal der også komme nye forlystelser, fortæller Anders Pedersen, fx i år introducerer Karolinelund et nyt spillehalskoncept Play-win-Collect (Link 2). Hvor brugeren efter hvert spil får x antal lodder, og disse lodder kan byttes til gevinster. Hvad angår spisesteder så skulle den gratis entré til parken gerne medvirke, at Karolinelund også er et sted folk tager hen og spiser, samtidig med at de kan opleve parkens energi. På dette punkt prøver de også noget nyt i år, hvor de har en AaB souvenirbutik og en AaB kiosk. Både forlystelsernes og spisestedernes tiltrækningskraft er særdeles vigtig for at Karolinelund kan få succes, fordi det er her de skal indbringe deres indtægt, idet de har gjort entréen til parken gratis. Arrangementerne har den værdi, at de skal være med til at tiltrække folk til parken. Der skal ske noget nyt og spændende i løbet af sæsonen. De har fx Live Horror i Spøgelsestoget (Link 3) en gang om ugen i Karolinelund en oplevelsespark Side 4 af 53

5 samarbejde med Det Hem li Teater. De har Pjerrot (Link 4) til at lave shows for børn og barnlige sjæle, Blåmandag åbent og Fredags Fest (Link 5), som er en række koncerter i løbet af sæsonen. Atmosfæren er den sidste af de fire værdier, men det er samtidig den værdi, der beskriver det image som Karolinelund ønsker sig at være en oplevelsespark. På deres hjemmeside skriver de: Her er hyggeligt og rart at være Kom indenfor og nyd de grønne oaser, følg med når de flotte blomster springer ud i løbet af juni, spil og vind i de nye morskabsautomater med Play-win-Collect, bliv overrasket af en Gøgler eller nyd en is i solens stråler og slap af i parkens fantastiske omgivelser. Atmosfære og stemning får du masser af i Karolinelund. (Link 6) Således beskriver Karolinelund deres fire værdier. Hertil mener vi, at forlystelser, spisesteder og arrangementer er oplevelsestyper, mere end de er værdier. Idet de henviser til forskellige aktiviteter og tilbud (Johansen m.fl. 2006, 23). Vi kan hertil diskutere, om atmosfæren er forbundet med de enkelte elementer i parken. Hvordan skildrer atmosfæren sig ved spisestederne sammenlignet med atmosfæren ved forlystelserne? Og er atmosfæren hos de forskellige oplevelsestyper med til at danne en samlet atmosfære i Karolinelund? En vigtig værdi for Karolinelund er samvær, og som skrevet i bogen Oplevelser i udvikling. Udvikling i oplevelser : Det er meget vigtigt at være bevidst om, at samværet med andre er meget væsentligt for mange gæsters motivation for at besøge en attraktion. Det er ikke dyrene i zoologisk have eller karrusellen i forlystelsesparken, der er den egentlige grund til udflugten, men simpelthen ønsket om at være sammen. (Johansen m.fl. 2006, 120) Når vi skriver om konceptudvikling til Karolinelund, så tænker vi en mer-effekt i forhold til det allerede eksisterende. Hvordan kan vi så være med til at forbedre og nyudvikle parken? Hvad parken består af, og hvad parken ønsker at bestå af, er i højeste grad ikke det samme i Karolinelunds situation. Hvad Karolinelund består af er potentiale til at blive en bedre oplevelsespark. Parken har endskønt sin egen unikke tiltrækningskraft, som den er nu. Vi forholder os til, at folkene bag Karolinelund direkte har sagt, at parken trænger til at blive sat i stand. Det virker også til, at Karolinelund er meget interesseret i at samarbejde med os studerende fra Universitet, og vi ønsker selvfølgelig også at udarbejde et seriøst arbejde til Karolinelund. Et drømmescenarie for studerende ville være, hvis Karolinelund bestemmer sig for at bruge nogle af de idéer og koncepter, som vi har udarbejdet. Karolinelund en oplevelsespark Side 5 af 53

6 Et andet element som karakteriserer Karolinelund er, at parken er i blandt de eneste to forlystelsesparker sammen med Tivoli København som er placeret i centrum af byen. Det har en utrolig stor tiltrækningskraft, og Anders Pedersen nævner, at rigtig mange konfirmander fra blandt andet også Århus kommer til Karolinelund Blåmandag. Det bliver kombineret med shopping-gåture inde i centrum. Karolinelund er en del af Aalborg centrum som kultur og historie, hvilket også er en af årsagerne til, at kommunen støtter parken, udtalt af parkchefen. Overfor Karolinelunds nordlige indgang ligger blandt andet Nordkraft og havnefronten, som også er under gevaldig udvikling. Her fortæller Anders Pedersen, om deres fremtidige visioner om at lave den nordlige indgang til hovedindgangen for parken. Vores videnskabsteoretiske tilgang I forhold til denne opgave føler vi et behov for at beskrive vores videnskabelige tilgang. Karolinelund kalder sig selv for en oplevelsespark, og her er et behov for at definere ordet oplevelsespark. For at kunne definere ordet oplevelsespark har vi taget udgangspunkt i C. Jantzen & T. Arendt Rasmussens bog Oplevelsesøkonomi, hvor der blandt andet bliver skrevet om, hvad en oplevelse indebærer. I forhold til Karolinelund så køber gæsterne sig til en oplevelse, hvad enten det er mad og drikke, en tur i rutsjebanen eller spille på spilleautomaterne. Udover at mad og drikke dækker nogle basale fysiologiske behov, så skriver Jantzen også, at forbruget er multifunktionelt (Jantzen m.fl. (A) 2007, 84). Jantzen skriver: Det markerer nemlig status, binder folk sammen i fællesskaber og kompenserer for modgang og frustrationer. (Jantzen m.fl. (A) 2007, 84) I forhold til Karolinelund, så køber gæsterne sig til en oplevelse. En oplevelse hvor gæsterne kommer væk fra det eventuelt stressende hverdagsliv og samtidig være social med venner og familie. Vi kan debattere om, at gæsterne gerne vil forkæle sig selv. Videre skriver Jantzen også: Desuden kan forbrug stimulere til mere intense sansninger og erfaringer. I så fald har forbruget en oplevelsesorienteret funktion. For den moderne hedonist er denne funktion i højsædet. (Jantzen m.fl. (A) 2007, 84) Hedonisme er orienteret mod nydelse og handler om, at vi mennesker handler og træffer beslutninger med henblik på at opnå så meget nydelse som muligt (Jantzen m.fl. (A) 2007, 84). Vi antager, at når folk besøger Karolinelund, så er det med henblik at få en oplevelse, som indeholder maksimal nydelse. Efter vores besøg i Karolinelund og guidet tur af parkchef Anders Pedersen fik vi et indblik i, at Karolinelund bestræber sig på at højne gæsternes oplevelse med de begrænsede midler, som parken har til rådighed. Karolinelund en oplevelsespark Side 6 af 53

7 Når dele af parken ikke er blevet renoveret siden firserne, så medvirker dette også til risiko for mindre nydelse og måske sågar skuffelse hos gæsterne. At stræbe efter oplevelse er at risikere skuffelse. (Jantzen m.fl. (A) 2007, 87) Dette er en faktor, som Karolinelund især kæmper med. Det er et afgørende element i, hvorfor det er vigtigt, at der sker en udvikling i parken. Med tiden er skuffelsen steget hos de besøgende i Karolinelund, og nydelsen er faldet. Derfor er Karolinelund en relevant case på oplevelsesøkonomi, og at vi arbejder hedonistisk med at forbedre oplevelsesværdien i Karolinelund. Når folk tager ind i Karolinelund og bruger penge, så er det ikke på samme måde som i supermarkederne. Selvom de fysiologiske behov også er i spil i en oplevelsespark, så handler det i større grad om de sociale og kommunikative behov. Hvis man bruger penge på mad og drikke inde i Karolinelund, så er det fordi man gerne vil dele en oplevelse med eventuel ven, kæreste eller familie. Det fysiologiske behov er til stede, men det er det social og kommunikative behov, som er afgørende for oplevelsen. Som Jantzen skriver: Ud over en nyttefunktion (behovstilfredsstillende) vil mange måske de fleste forbrugshandlinger også have psykologiske, sociale og kommunikative funktioner. (Jantzen m.fl. (A) 2007, 84) Christian Jantzen skriver også om, at individet skal ønske at stræbe efter nydelse. Udover at Karolinelund som en ydre ramme indbyder til nydelse, så skal individet (gæsten) ønske at stræbe efter nydelse. Jantzen skriver således: To faktorer synes således udslagsgivende, for at oplevelsen indtræffer. Der skal på den ene side foreligge en ydre situation (en vare eller en begivenhed), som indbyder til nydelse. På den anden side er det en forudsætning, at individet har en indre parathed (i form af ønsker og kompetencer) til vitterligt at stræbe efter nydelse. Både de indre og ydre faktorer skal som regel være tilstede, for at nydelse faktisk kan indtræffe. (Jantzen m.fl. (A) 2007, 84) Vi må antage, at et besøg i Karolinelund har til formål, at gæsten ønsker at få en oplevelse. Det er lysten, som har drevet dem til Karolinelund. Både de indre og ydre faktorer skal som regel være til stede, for at nydelse kan indtræffe, og derfor må den ydre situation også indbyde til nydelse. Dette er en problemstilling, som Karolinelund også arbejder med nemlig at gøre parken mere indbydende. Vi kan øge den indre faktor hos individet, og på den måde kan vi gøre de ydre faktorer mere attraktive. Samtidig bliver der skabt en formidling til individet. Hvis et individ allerede har den opfattelse, at Karolinelund ikke er særlig indbydende, så er det en hindring for, at individets ønsker at søge nydelse og oplevelse i Karolinelund. I tæt sammenhæng med det allerede nævnte har vi valgt et citat, hvor Jantzen beskriver den moderne hedonist sådan: Karolinelund en oplevelsespark Side 7 af 53

8 Den moderne hedonist får ikke kun nydelse ved de pirringer som den umiddelbare behovstilfredsstillende giver. Ved at udsætte sit forbrug eller ved at opvække forestillingerne om det kommende forbrugs lyksaligheder skabes der en førlyst, som er en mindst lige så vigtig kilde til nydelse. Den moderne hedonist kan således opfattes som en drømmeartist, der kyndigt manipulerer med sine egne sansninger. (Jantzen m.fl. (A) 2007, 98) I citatet beskriver han lysten til at nyde som en førlyst, hvilket stemmer overens med den indre faktor i individet. Han skriver også om pirringer, som er med til at skabe lysten hos individet. Hvis vi ser på individet, som en moderne hedonist, der er drevet af at drømme og skabe egne oplevelser ved at manipulere med sanserne. I det perspektiv kan Karolinelund som oplevelsespark appellere til sanserne og derved pirre individet til en øget nydelse igennem sanser, kreativitet, drømme, oplevelser og indlevelse. Karolinelund en oplevelsespark Side 8 af 53

9 Metode Begge gruppemedlemmer arbejdede med hedonismen på 7. semester, hvor hver især arbejdede med Legoland/Aalborg Zoo og Lindholm Høje Museet. Begge steder appellerer igennem oplevelser, hvor nydelsen er en faktor for et godt besøg. Set i perspektiv har Karolinelund meget tilfælles med disse to andre oplevelsessteder, og da hedonismen arbejder med at tilstræbe maksimal nydelse, finder vi det relevant at arbejde med hedonismen. En forskel fra dette projekt til det tidligere semesters projekt er, at vi står for at konceptudvikle et produkt, mens 7. semesters projekter handlede om at definere gode og dårligere oplevelser på et teoretisk plan. Når vi fra det tidligere semester har lært at kunne analyse frem til gode og dårlige oplevelser, så gør det os bedre rustet til, at vi kan prøve forskellige koncepter af i praksis. Hertil kan vi gå ind og argumentere for konceptets holdbarhed. Når vi bruger hedonisme i forbindelse med en konceptudvikling, så er det for hele tiden at være mindet om, at oplevelsesværdien er i centrum. Metodisk arbejder vi hermeneutisk, idet vi konceptudvikler kontinuert analyserende, og vi hele tiden konceptudviklinger i forhold til omstændighederne (Føllesdal 2005, 96). Disse omstændigheder er den variable faktor, idet omstændighederne kan ændre sig, og hvilket de højst sandsynligt vil gøre. Igennem vores analyse vil vi opleve at konceptet har brug for tilpasning, og disse tilpasninger er målrettet til, at vi får udviklet det bedst mulige koncept. Sammenspillet mellem hermeneutikken og hedonismen fungerer således i vores projekt, at vi arbejder hermeneutisk i vores metode, mens hedonismen er vores videnskabsteoretiske tilgang. Vi har fundet frem til en projektstruktur, som vi først beskriver overordnet, og dertil uddyber de enkelte elementer af modellen. Overordnet illustrerer modellen sammenspillet mellem vores analysemodel og konceptet i den forstand, at vi bruger vores analysemodel til at teste konceptet. Efter at have analyseret konceptet ender det ud i et resultat. Dette resultat er en analysegennemgang af konceptet, hvorpå vi kan vurdere og konkludere på konceptets brugbarhed. Vi kan bruge resultatet til at modificere konceptet, idet formålet med analysen er at forbedret konceptet. Ved koncept illustrerer de circulære pille forbehold for Analysemodel Koncept Resultat Figur 1: Metodemodel Ændringer i konceptet pludselige ændringer. Da konceptudvikling foregår i en tidsbestemt periode, så tager vi i modellen Karolinelund en oplevelsespark Side 9 af 53

10 forbehold for udefrakommende ændringer. Disse ændringer kun være en ny smart idé til konceptet, og hvordan spiller dette ind i forhold til analysemodellen og resultatet. Forskellen mellem de pludselig ændringer og ændringer fra resultat er, at de sidst nævnte ændringer fra resultat bunder i et resultat fra et analyserende arbejde, mens de pludselige ændringer sker ud fra en efterspørgsel og løbende omstændigheder, men begge har til formål at forbedre konceptet. De pludselige ændringer kan være et forsøg på at forbedre resultatet, og derved undgå kommende ændringer fra resultatet. Hvor vidt vi snakker damage control eller omstændighederne ændrer sig, så handler det om at modificere konceptet til det bedre. Vi har designet modellen til, når vi skal analysere et koncept til Karolinelund. Vi vil primært fokusere på de dele af modellen, som omhandler analysen og koncept og samspillet mellem disse. Hertil vil vi bruge resultatet af analysearbejdet til at kunne konkludere på konceptets holdbarhed. Modellen illustrerer processen om at konceptudvikle. Hvad enten det omhandler store eller små koncepter, og hvor stor vægt man ligger på analysearbejdet. Vores metodemodel tager udgangspunkt i, at man kan bruge forskellige analysemodeller, og vi har sammensat vores egen analysemodel målrettet dette projekt. Der er ingen begrænsninger i, hvor mange gange man kan køre modellen igennem. Analysemodel Med udgangspunkt i vores problemformulering, som lyder: Hvordan kan vi skabe et koncept som kan berige Karolinelund med digitalt berigede oplevelser og få mereffekten ud af brugerinddragelsen? Hertil har vi udarbejdet en analysemodel, som specifikt har til formål at analysere det bestemte koncept, som vi arbejder med. Vi mener, at igennem analyse og test af vores koncept kan dette være hjælp til at forbedre konceptet. Det at konceptudvikle ser vi som en proces, hvorpå der er mulighed for ændringer i konceptet ud fra input af udefrakommende omstændigheder og resultater fra vores analytiske arbejde. Analysens formål er hermed at teste de kriterier, som vi har sat for konceptet. Nemlig at konceptet skal berige Karolinelund. Hvordan definerer vi så begrebet berige, og hvilke kriterier kan vi stille for succes? I vores analysemodel har vi på baggrund af nøje overvejelser inddraget de udvalgte teoretiske elementer, som vi både finder interessante og relevant specifikke målrettet vores koncept. Vi har tilstræbt at være nyskabende i vores analysemodel, og vi har udvalgt de enkelte teorielementer i modellen, som vi mener passer bedst i forhold til både koncept og case, Karolinelund. Samtidig har vi diskuteret rækkefølge og prioritet af de enkelte analyseelementer i forhold til hinanden for at få den bedst mulige struktur og Karolinelund en oplevelsespark Side 10 af 53

11 sammenhæng i vores analyse. Analysemodellen ser således ud, og strukturen og hvert analyseelement vil vi herefter gennemgå. Formålet med analysemodellen er at analyse og teste vores koncept, og Spindelvævsmodel hertil at vi kan danne argumenterende belæg for konceptets konstruktion. Modellen er et værktøj til at videreudvikling konceptet ud Kontekst fra analyserende resultater. Hver del af analysemodellen udspringer fra Mangfoldighed en undren, som vi har gjort os. Formålet med analysen er at finde svar på vores problemformulering. Gæstens involvering Modellen viser en rækkefølge af undren, som vi vil belyse på Sammenligning af struktureret vis. For strukturens skyld har vi lavet små underoverskrifter Attraktion for hver gennemgang af modellens elementer. Spindelvævsmodel Formidling Vores første undren er, hvilke styrker og svagheder er der ved Affordance konceptet? Hertil danner vi en spindelvævsmodel til at kunne danne Figur 2: Analysemodel overblik over problemfeltet, for at vi også kan danne et samlet overblik over konceptets potentiale i forhold til problemfeltet. Spindelvævsmodellen egner sig godt til at lave en overordnet test af konceptet, og vi bruger modellen som tjekmærke for at igangsætte en yderligere analyse. Samtidig kan vi bruge værdierne i spindelvævsmodellen til senere brug i vores analysearbejde. Kontekst Vi finder det også vigtigt at kunne definere konteksten omkring vores problemfelt. Hvordan definerer Karolinelund sig som kontekst? Er der noget særligt vi skal tage højde for, når vi konceptudvikler til et oplevelsessted? Hvilke personlige, fysiske og sociokulturelle kontekster befinder sig i en oplevelsespark, som Karolinelund? Og hvordan spiller kontekst ind i forhold til det koncept vi udvikler? Mangfoldighed Vi har valgt mangfoldighed, som det punkt at belyse, fordi vi gerne ønsker svar på konceptets styrker og svagheder af virkemidler til gæsterne. Hvilke virkemidler kan konceptet gøre brug af? Hvordan kan konceptet appellere igennem sanser til brugeren? Og hvordan spiller disse styrker og svagheder ind i forhold til den tidligere nævnte spindelvævsmodel? Gæstens involvering Generelt er gæsten i højsædet i vores analysemodel, men under dette punkt af modellen sætter vi fokus på gæstens involvering. Her tænker vi, hvor høj og lav grad af brugerinvolvering er nødig for at konceptet fungerer? Og på hvilket plan er det nødvendigt at involvere brugeren? Hvilken motivation skal brugeren have i forhold til, at konceptet kan opnå oplevelsesværdi? Og hvordan definerer vi en umiddelbart Karolinelund en oplevelsespark Side 11 af 53

12 uhåndgribelig størrelse som en oplevelsesværdi? Dette fokusområde handler i forhold til vores problemformulering om at belyse effekten af brugerinddragelse. Sammenligning af attraktion I dette afsnit sammenligner vi konceptet med de andre forlystelser i Karolinelund. Et spørgsmål er, hvorledes konceptet kan berige Karolinelund i forhold til dens eksisterende udbud af forlystelser? Vi arbejder ud fra relevansen af konceptet og konceptets sammenspil mellem de andre forlystelser. Kan vores koncept være med til at højne værdien hos de eksisterende forlystelser? Og i forhold til mangfoldighed kan vi fx diskutere om hvilke sanser der indgår i konceptet og de andre forlystelser? De to sidste punkter i vores analysemodel handler om det specifikke koncept, som vi udvikler til Karolinelund. Formidling og affordance kan bruges i mange andre sammenhænge, men vi stiller spørgsmålene specifikt rettet imod vores koncept. Vi konceptudvikler oplevelsesskærme til Karolinelund, hvor brugerens interaktion er i fokus. Formidling Det koncept vi arbejder med, finder vi utroligt følsomt i forhold til, at formidlingen skal ske korrekt. Derfor mener vi, at ved at analysere formidlingen kan vi forbedre formidlingen. I forhold til Karolinelund og konceptet ønsker vi at finde svar på, i hvor stort omfang bør viden og læring indgå, når Karolinelund er forlystelsesbaseret? Hvilke niveauer af formidling arbejder konceptet ud fra? Kan vi tale om forskellig formidling alt efter bestemte situationer, og hvorledes spiller det ind i konceptet? Kan vi igennem at analysere formidlingen i konceptet forbedre konceptet i sin helhed? Hvilket sammenspil er der mellem formidling og nydelsespotentiale i forlystelsen? Affordance Vi ønsker med affordance at se nærmere på, hvorledes en potentiel bruger vil føle sig hjemme i systemet. Hvorvidt vil de forskellige elementer falde naturligt ind? Hvorledes foregår kommunikationen mellem bruger og systemet? Finder brugeren det logisk at tage sin mobiltelefon op af lommen og forbinde denne til Karolinelunds system? Dette felt finder vi meget vigtigt at belyse, da det vil give os et indblik i, hvorledes brugeren tænker. Karolinelund en oplevelsespark Side 12 af 53

13 Teori Efter at have gennemgået formålet med vores analysemodel vil vi i Analysemodel dette afsnit uddybe de enkelte teorier, som vi har valgt at bruge. Vi har lagt stor vægt på teoriernes relevans i forhold til Karolinelund som case. Vores hensigt med teoriafsnittet er at målrette begrebernes brug i forhold til at konceptudvikling til en Koncept Resultat Ændringer i konceptet oplevelsespark. Nogle af teorierne har vi fundet vigtigt at modificere, så vi finder dem mere målrettet til Karolinelund som oplevelsespark. Vi har tilstræbt os efter sund og nyskabende brug af teorierne med respekt til teoriernes oprindelse. Spindelvævsmodel Christian Have har skabt en arbejdsmodel, som kan vurdere en events kommunikative styrke (Have 2004, 56-60). Ved hjælp af denne model kan styrker og svagheder skitseres. Ud fra denne er det muligt at diskutere, hvad vi kan gøre for at bearbejde eventuelle mangler. Spindelvævsmodel Kontekst Mangfoldighed Gæstens involvering De ni faktorer i Christian Have s spindelvævsmodel er disse: Unik: Hvor vidt er eventen unik? Er det noget, som ikke kommer til at ske igen, eller er det en event, som gentager sig hver aften? Historisk: Idet eventen udspiller sig, skabes der således historie? Sammenligning af Attraktion Formidling Affordance Uforudsigelig: Er eventen uforudsigelig? Det kan have sin fordel i, at folk bliver positivt overrasket. En ulempe kan også være, at potentielle involverende ikke ønsker at deltage i en uforudsigelig event. Forudsigelig: Det kan være en fordel, at publikum ved hvad de går ind til. De kan være vel vidende, at de har en god oplevelse foran sig. Omvendt kan det også være alt for forudsigeligt, så publikum keder sig. Stjernekvalitet: Stjerner i en event kan gøre det mere spændende at komme til. Eventen kan opnå mereffekt ved, at kendte mennesker optræder. Publikumsinvolvering: Publikumsinvolvering i eventen kan gøre det mere spændende ved at blive inddraget aktivt. Hvor høj grad af publikumsinvolvering optræder ved eventen? Eksempelvis ved en koncert med klassisk musik er publikumsinvolveringen begrænset. Historiefortællende: En god historie kan fænge publikum til at følge med. Medievenlig: Hvis der er pressedækning på en event, kan det få publikummet til at føle, at det er noget helt specielt, som de tiltager i. Det er ikke alle begivenheder, som bliver omtalt i pressen. Karolinelund en oplevelsespark Side 13 af 53

14 Identitetsskabende: Er det muligt at påvirke publikummets identitet? Christian Have skriver, at vi som mennesker gerne vil købe os til oplevelser og identitet. Disse faktorer gives en karakter fra 1 til 5. 1 er svagest og 5 er stærkest. 3 er middel. Denne test bruges oftest til at danne overblik over et event potentiale, og derfor kaldes modellen også for serviettesten. Ulempen ved denne model er, at vurderingen af de forskellige faktorer i en vis udstrækning kan være subjektive. Haves model er imidlertid tilegnet events. Vores arbejdsområde drejer sig om et eller flere gentagende besøg i Karolinelund, og det er derfor ikke en enestående event. Vi vil derfor udarbejde en modificeret spindelvævsmodel, hvor inspirationen er hentet fra Haves model. Vores model vil omhandle et besøg i en forlystelsespark, og ud fra dette vil værdierne blive vurderet. En modificeret model vil egne sig bedre i forhold til vores projekt. Vi vil i det følgende præsentere de værdier, som vi har udvalgt: Uforudsigelig: Indgår der uforudsigelige elementer i forlystelserne og parken? At besøge parken første gang kan være mere uforudsigeligt, end de næstfølgende gange. Det kan også være, om der er forskellige arrangementer i parken som fx at møde Pjerrot eller Det Hem lige Teater i forlystelsen Spøgelsestoget. Forudsigelig: Forudsigelighed vil kunne give den besøgende den tryghed, at vedkommende ved, hvad man går ind til. Et besøg i en forlystelsespark vil give den underholdning og sjov som efterlyses. Atmosfære: Der skulle gerne være en anden atmosfære i forlystelsesparken end hjemme i ens stue eller egen have. Musik, råb, skrig, smilende mennesker, is og slik osv er med til at skabe stemningen. Brugerinvolvering: Hvor høj brugerinvolvering findes i parken? Kan den enkelte gæst være med til at bestemme hvorledes forlystelse skal tage sig ud? Et eksempel kan være radiobilerne. Her er det den enkelte bruger, som styrer forlystelsen og dens udfald. Hvis man derimod sætter sig op i en rutsjebane, vil dennes forløb være den samme gang for gang. Identitetsskabende: Giver stedet den besøgende en form for identitet? Vil den besøgende gøre andre ting end denne gør derhjemme eller på arbejdet? Får man lyst til at freake mere ud og lade sig rive med af underholdningen? Er der elementer, hvor man selv kan bidrage med noget fra ens personlighed? Forløb: Giver besøget i parken en sammenhæng? Er der en sammenhæng mellem de forskellige forlystelser, som man ikke umiddelbart tænker over, men som opleves som ganske naturlig? Eller føler man ikke som besøgende, at de enkelte elementer hænger sammen? Karolinelund en oplevelsespark Side 14 af 53

15 Vi finder at disse elementer kan være med til at bedømme et besøg i Karolinelund, og sætte fokus på eventuelle mangler i besøget. Vi vil med spindelvævsmodellen se på, hvorledes vores koncept kan passe ind i sammenhængen i parken. Tre forskellige kontekster De skriver i bogen Oplevelser i udvikling. Udvikling i oplevelser, at Spindelvævsmodel konteksten har betydning for, hvordan gæsten oplever et attraktionsbesøg (Johansen m.fl. 2006, 27). Hertil definerer de tre forskellige kontekster: den personlige kontekst, den sociokulturelle kontekst og den fysiske kontekst. De skriver om disse tre kontekster i forhold til museumsoplevelser, og hvordan oplevelsen opstår i interaktion mellem disse tre. Selvom disse uddybninger af kontekst er skrevet ud fra museumsoplevelser, så er disse generelle Kontekst Mangfoldighed Gæstens involvering Sammenligning af Attraktion Formidling Affordance omstændigheder, som også passer til andre oplevelsestyper. Den personlige kontekst handler om gæstens personlige ballast og agenda, altså hvilke motivationer, Personlig forventninger og forudsætninger gæsten har for at Kontekst opleve en attraktion. Den sociokulturelle kontekst handler om de sociale relationer, og hvorpå disse Interaktiv Sociokulturelle andre gæster, som har betydning for oplevelsen af oplevelse påvirker gæsten. I en oplevelsespark er det fx også de Fysisk Kontekst kontekst attraktionerne. Er man i selskab med børn, så bliver man påvirket anderledes, end hvis man er alene. Den fysiske kontekst er den ydre ramme i form af Figur 3: Kontekstmodel (Johansen m.fl. 2006, 27) arkitektur, design, lyde, lugte, farver, og i vores case er det både helhedsrammen af Karolinelund som park samt de enkelte fysiske elementer, som parken består af. I bogen skriver de, hvordan vekslingen og den gensidig påvirkning af de tre kontekster hele tiden er til stede. Den sociokulturelle kontekst kan i nogle tilfælde og i mindre grad være tilstede, hvis gæsten er alene, men der kan også være en socialværdi i at være alene. Den personlige kontekst vil altid være der, for lidt filosofisk sagt så kan man ikke ikke være til stede. Det samme er det med den fysiske kontekst, at du ikke kan befinde dig i et intet. Ud fra en undersøgelse beskrevet i bogen, så viste det sig, at gæsterne ønsker at blive udfordret. De vil gerne lave noget meningsfyldt, være aktive, lære noget nyt og ikke mindst indgå i en social relation. Dette understøtter også vores tidligere påstand om, at folk besøger disse oplevelsessteder i forbindelse med at Karolinelund en oplevelsespark Side 15 af 53

16 være sammen med venner og familie. Hvad enten vi snakker museumsbesøg eller oplevelsespark, så er begge attraktioner, hvor gæsterne gerne vil have knyttet en social sammenhæng med andre mennesker. Vi køber os til samvær med vores medmennesker, og dette er en meget central faktor for at besøge disse steder, skriver de. Mangfoldighed af virkemidler Når vi betragter Karolinelund som en helhed en samlet oplevelsespark, så oplever vi en lang række virkemidler. Disse virkemidler er elementer som spiller ind, når vi vil analysere mangfoldighed i en attraktion. Vi kan både arbejde med mangfoldighed af virkemidler ved de enkelte forlystelser, og især mangfoldighed over hele parken i et stort sammenspil. I denne sammenhæng er det visuelle et virkemiddel, som har stor betydning. Øjet ligger nemlig beslag på en stor del af hjernens kapacitet. (Johansen m.fl. 2006, 66) Et tv kan hurtigt Spindelvævsmodel Kontekst Mangfoldighed Gæstens involvering Sammenligning af Attraktion Formidling Affordance fange folks opmærksomhed, hvor lyd fra eksempelvis en radio lettere accepteres som baggrundsstøj. Et citat: Det handler om at spille på de forskellige sanser syn, høre, smage, føle. Det er der da også mange attraktioner, der gør med stor ihærdighed. (Johansen m.fl. 2006, 66) Som der står i citatet, så er de auditive og visuelle indtryk gode måder at påkalde og skabe opmærksomhed. Hertil kan vi diskutere nye og anderledes måder at skabe opmærksomhed. En attraktion skiller sig ud fra en markedsplads, da attraktionen i sig selv appellerer til gæsten på mange måder, men her handler det om, at de enkelte forlystelser understøtter hinanden som en helhed. På en markedsplads handler det derimod om konkurrence og markedsandel. Når det drejer sig om sanser i en attraktion, så kan det også være overvældende for gæsten, hvis stimuli igennem disse sanser pludselig ikke er til stede (Johansen m.fl. 2006, 66). Hvis det fx er en oplevelsespark, kan man her finde ro blandt larmen? De stiller et interessant spørgsmål i bogen Oplevelser i udvikling. Udvikling i oplevelser : Måske vil ro og stilhed blive et af fremtiden attraktive oplevelsestilbud? (Johansen m.fl. 2006, 66) Spørgsmålet udspringer fra, at vi mennesker i vores dagligdag bliver påvirket igennem sanserne konstant. Hvad enten det er på arbejdet eller på shoppingtur, så er der larm både visuelt og auditivt. I forhold til en almindelig park, hvor folk kan tage hen og nyde naturen og slappe af, kan man så tage til en oplevelsespark for at slappe af? Svaret ligger måske i selve ordet oplevelsespark, at man tager til parken for at opleve noget. Kunne den oplevelse være fred og ro? Måske behøver en forlystelse i sig selv ikke at spille på alle sanser, fordi sammenspillet mellem flere forlystelser giver stimuli til alle sanser. Vil dette blive til støj i Karolinelund en oplevelsespark Side 16 af 53

17 stedet? En rutsjebane der suser forbi, og folk skriger, kan ikke siges at være lydløs. Hvis man sidder på en bænk og nyder en hotdog, er dette i sig selv ikke larmende, men alle de andre lyde i parken er med til at give helhedsoplevelsen. En variation af stimuli giver helhedsindtrykket (Johansen m.fl. 2006, 68). For at belyse mangfoldigheden vil vi opstille disse kriterier (Johansen m.fl. 2006, 69): Appel til de fem sanser (Hvilke af de fem sanser syn, høre, lugte, smage og føle er i spil?) Behovstilfredsstillende (Spilles der på tryghed, utryghed, skønhed eller nydelse?) Udfordrende intellektuelt (Spiller oplevelsen på at løse en gåde eller anden form, hvor gæsten bliver udfordret intellektuelt?) Appel til fantasien, virkelighedsflugt (Spiller oplevelsen på fantasi farver og lyd, som man normalt ikke møder? Er der spænding?) Appel til nysgerrighed (Pirrer en forlystelse dig, så der opstår en trang til fx at opleve, prøve eller kigge?) Overraskelser, det uforudsete (Overraskede forlystelsen dig i en forstand du ikke have forventet?) Gæstens involvering I dette afsnit vil vi arbejde ud fra et citat, som lyder: Den stærkeste oplevelse skabes ved involvering. Gæsten skal være i centrum, alle sanser i brug, og jo mere gæsten udfordres både fysisk og mentalt, jo større er muligheden for en særlig mindeværdig oplevelse. (Johansen m.fl. 2006, 43) Her kan vi spørge os selv, om der ikke er en grænse for en for høj involvering af gæsten? Dette bør vi selvfølgelig også have i mente, men som de også skriver senere i bogen, så skal man være fokuseret Spindelvævsmodel Kontekst Mangfoldighed Gæstens involvering Sammenligning af Attraktion Formidling Affordance på gæstens behov (Johansen m.fl. 2006, 44). Her handler det om en balance mellem involvering af gæsten og gæstens behov. Videre i teksten står der således: Graden af involvering skal imidlertid differentieres, og der skal være overensstemmelse mellem udfordring, kompetencer og gæstens ønsker og behov. (Johansen m.fl. 2006, 43) I afsnittet om de tre kontekster kom vi ind på, at gæsten ønsker at være aktiv og lære noget, når personen besøger oplevelsessteder som fx et museum eller oplevelsespark. I den forbindelse har Pine & Gilmore skrevet om fire grundtyper af oplevelser (Johansen m.fl. 2006, 44): Uddannelse (At lære) Karolinelund en oplevelsespark Side 17 af 53

18 Underholdning (At nyde) Æstetik (At være) Eskapisme (At gøre) Oplevelsen går ind i kunden I disse grundtyper er involvering et afgørende parameter, men for at kunne definere og placere en given oplevelse afhænger det også af, hvorvidt brugeren er aktiv eller passiv. Modellen kan ses som en skildring af oplevelsestilbud til aktive og passive brugere. Et oplevelsestilbud kan Passivt deltagende Aktivt deltagende Kunden går ind i oplevelsen bevæge sig på tværs af kategorierne i den Figur 4: Oplevelsestyper (Johansen m.fl. 2006, 23) forstand at skifte fra fx at være aktiv til passiv til aktiv igen alt efter, hvor brugeren befinder sig i modellen. Det kan godt virke lidt forvirrende, men disse spring fra at være aktiv til passive og omvendt i forhold til et oplevelsestilbud kan svinge fra det ene øjeblik til det andet. Lad os tage et eksempel: I zoologisk have går gæsterne rundt og kigger på dyrene. Det er en underholdningsværdi i at kigge på dyrene, og gæsten forholder sig passiv i den forstand, at personen blot står og kigger på dyrene. Gæsten går derefter hen til et informationsskilt, hvorpå personen læser noget om giraffens levevilkår (fra passiv til aktiv). Personen betragter herefter et skelet af en afdød hval (fra aktiv til passiv), og bagefter går personen hen og kæler for gederne (fra passiv til aktiv). En faktor for involvering er også gæstens motivation for at blive involveret. Et motiv for at gæsten vil involvere sig er, at der skal være en opnåelsesværdi. Selvom behov og motivation er forbundet, vil vi gerne præcisere de to begreber. Lena Mossberg beskriver, at behov er enten et nytte- eller nydelsesbehov (Johansen m.fl. 2006, 44). Et nyttebehov er fx drikkevare, fordi man er tørstig, eller et kort over et sted for at kunne finde rundt. Nydelsesbehovet er det ekstra, man opnår ved at tage i fx zoologisk have. Som Pine & Gilmore skriver, så er det at nyde forbundet med underholdning (Johansen m.fl. 2006, 44). Motivationen er den appel, som får gæsterne til at komme og besøge stedet. Motivationen er et oplevelsessteds tiltrækningskraft, og det kan fx være stedet, atmosfæren, personalet, de andre kunder etc. (Johansen m.fl. 2006, 44). Dette er særligt interessant for os, når vi arbejder med Karolinelund, idet de beskriver atmosfæren og stedet som en af deres grundværdier. Karolinelund en oplevelsespark Side 18 af 53

19 Når vi tidligere skrev om balancen i involvering af gæsten, så kan involveringen ske på forskellige niveauer. Et citat lyder: Involvering foregår hos gæsten bevidst og ubevidst. Nogle gange er gæsten mere åben for involvering end andre. (Johansen m.fl. 2006, 46) Citatet her beskriver en gæst generelt, at vi ikke altid kan forvente, at gæsten involverer sig. Det synes vi er vigtigt at have i tankerne, også når man konceptudvikler. Hvad enten det er, fordi gæsten ikke ønsker at involvere sig, eller fordi gæsten efterspørger en anden form for underholdning. En park som Karolinelund består af en variation af forskellige forlystelsestyper, og derved vælger gæsten selv sine forlystelser alt efter interesser, værdier og her og nu-stemning (Johansen m.fl. 2006, 46). Sammenligning af attraktioner Holmgaard m.fl. har ud fra besøg i Randers Regnskov, Nordjyllands Kunstmuseum og Aalborg Storcenter skabt en model, hvor de sammenligner forskellige kriterier overfor de tre forskellige oplevelsessteder (Holmgaard m.fl. (B) 2007, 145). Vi vil i vores analyse arbejde med denne model overfor vores koncept. På den måde vil vi stille konceptet op overfor nogle af de andre forlystelser i parken. Vi ønsker imidlertid at skabe vores egen model med vores egne kriterier. Modellen fra Holmgaard m.fl. er tiltænkt at sammenligne forlystelser, Spindelvævsmodel Kontekst Mangfoldighed Gæstens involvering Sammenligning af Attraktion Formidling Affordance som om de var et computerspil. Desuden er den tiltænkt større oplevelsesområder som Bilka, Randers Regnskov osv., hvor vi tænker på konkrete forlystelser. I det følgende vil vi argumentere for, hvorfor vi netop har udvalgt disse kriterier. Vi har valgt forløb, fordi vi ønsker at se på, hvorledes forlystelserne passer ind i sammenhængen. Føler den enkelte gæst at elementerne i forlystelsen optræder naturligt, og er forløbet i parken tilfredsstillende for gæsten. Det skal passe til den målgruppe, som forlystelsen er tiltænkt. Efter forløb er det nærliggende at se på udfordringer i forlystelsen. Hvis den besøgende ikke føler sig, til en vis grad udfordret, når vedkommende besøger forlystelsen, så vil der opstå kedsomhed. Resultatet af dette vil medvirke til, at forlystelsen ikke bliver besøgt igen. For stor udfordring kan også resultere i, at forlystelsen ikke bliver besøgt igen. Det er med at finde en vis balance, hvor gæsten føler sig underholdt med tilfredsstillende udfordring. Kontrol. Hvordan oplever gæsten kontrollen med forlystelsen? I nogle forlystelser vil der ikke være nogen kontrol, hvilket kan være stor del af oplevelsen. Omvendt i andre forlystelser hvor gæsten oplever større kontrol med tingene. Karolinelund en oplevelsespark Side 19 af 53

20 De forskellige forlystelser indbyder til forskellige typer spænding, og det er igen afhængig af hvem, som skal benytte forlystelsen. For små børn kan der være stor spænding ved at befinde sig fire meter over jorden, mens en større rutsjebane er nødvendig for ældre børn for at finde spænding. Det sjove i en forlystelse må ses som værende et vigtigt kriterium for succes. Vi anser formålet med at besøge en forlystelsespark at opfylde kriteriet sjov. Gæsterne ønsker at have det sjovt og underholdende. At blive overrasket på en behagelig måde, giver noget, som man ikke umiddelbart har ventet. På den måde kan en overraskelse være med til at fæstne sig i gæstens hukommelse. Hvilke sanser er i spil i de givende forlystelser? Synssansen er den, som optager mest af hjernens kapacitet. Idet et besøg i en forlystelsespark ofte vil være forbundet med familien, er det oplagt at se på, hvor familievenlig en forlystelse er. Hvorledes retter forlystelserne sig til alle familiens medlemmer? Ud fra modellen har vi skitsere tre af forlystelser i Karolinelund. Forlystelser Radiobiler Spøgelsestoget Helikopterbanen Forløb Hvis gæsten fører Gæsten sætter sig i Gæsten sætter sig i radiobilen er denne hele toget og det kører helikopteren og den tiden på, skaber selv sit automatisk. kører automatisk. forløb. Udfordringer Der er andre gæster at Udfordringen findes kun Udfordringen i denne er køre ind i og andre kan idet gæsten pludselig minimal, dog skal også køre ind i en. bliver forskrækket. gæsten cykle helikopteren frem, og der kan for små børn være langt ned. Kontrol Der er en speeder og et Gæsten er lidt ude af Der er fuld kontrol over rat, så den er let at kontrol idet toget kører situationen, hvilket kan styre. for sig selv, og hvis berolige små børn. stedet ikke er besøgt for mange gange, så ved gæsten ikke hvornår spøgelserne kommer ud. Spænding Det eneste gæsten ved Gæsten ved ikke Det at være højt oppe. er at man skal køre umiddelbart hvornår rundt på banen. Man man bliver forskrækket. Karolinelund en oplevelsespark Side 20 af 53

21 ved ikke hvornår man bliver ramt af de andre. Sjov Det sjove opstår når Det sjove her består i at Det sjove består heri, at bilerne kører ind i blive forskrækket det er lidt farligt at være hinanden, der opstår pludselig. højt oppe. ikke surhed, men grin og smil. Overraskelser Forløbet kendes, der Når spøgelset kommer Ikke umiddelbart nej. kommer ikke noget frem, det vigtigste overraskende element, element i forlystelsen. andet end når andre pludselig kører ind i en. Sanser Syn og følesansen. Syn og høresansen. Synssansen. Familievenlig Det er mest for større For de lidt større børn Det er de små børn som børn, hvor far eller mor og mor og far kan være kan synes denne er enten kan styre, sidde med til at trøste sig. interessant. ved siden af, eller sidde i en anden bil. Formålet med modellen er, at vi kan mappe vores koncept sammen med de andre forlystelser i Karolinelund. Det skal forstås på den måde, at vi vil finde ud af, hvorledes vores koncept passer sammen med de andre elementer i parken. Det skal ikke fremstå som en single enhed men derimod falde naturligt ind. Samtidig vil denne model også være med til at give et struktureret og analyseret overblik. Formidling i en attraktion Begrebet formidling vil vi i en attraktionssammenhæng bruge til at belyse den viden, information, erfaring og oplevelse, som bliver delt indbyrdes blandt både gæsterne og parken til gæsterne (Johansen m.fl. 2006, 52). Da vores koncept handler om skærme til Karolinelund, hvorpå formidling indspiller, ønsker vi at uddybe begrebet formidling lidt nærmere. Vi ser viden, som den sandfærdige og begrundede overbevisning. Information er oplysning, som bliver formidlet ud. Spindelvævsmodel Kontekst Mangfoldighed Gæstens involvering Sammenligning af Attraktion Formidling Affordance Karolinelund en oplevelsespark Side 21 af 53

22 Erfaring skabes ud fra individets egne oplevelser, mens oplevelsen er med til at danne individets erfaringer og præferencer. Oplevelsen i sig selv sker objektivt, mens individets erfaring skabes subjektivt (Johansen m.fl. 2006, 52). Vi finder det vigtigt i forhold til konceptet om skærmene i Karolinelund, at kunne præcisere hvilke niveauer formidlingen sker i de bestemte situationer, når formidlingen spiller så vigtig en rolle i konceptet. Som de også skriver i Oplevelser i udvikling. Udvikling i oplevelser, så fremhæver de tre faktorer som grundlag for en god oplevelse (Johansen m.fl. 2006, 52): Det faglige og forskningsmæssige niveau, som afhænger af aktualitet og væsentlighed. Det formidlingsmæssige niveau, hvor oplevelse er forbundet med læring og viden. Det konkrete fysiske niveau i form af bygninger, faciliteter, serviceforhold m.m. Vi tager højde for, at disse faktorer beskrives ud fra museumsoplevelser, men mener, at vi også kan bruge dem i vores projekt, da Karolinelund ligesom museer også er en oplevelsesattraktion. I forhold til konceptudvikling til Karolinelund vil vi arbejde med formidling i sammenhæng med den interaktive oplevelse. Nærmere betegnet hvordan gæsterne indbyrdes kan formidle deres oplevelser i parken, og at formidlingen således er brugerdrevet. De tre niveauer, som de står nu, er meget rettet imod museer, hvor disse er meget forsknings- og læringsorienteret. Oplevelsesparken Karolinelund er et sted, hvor folk kommer for at have det sjovt og blive underholdt, derfor finder vi et behov for at tilpasse de tre niveauer, så de er rettet imod det oplevelsesbaserede. De tre niveauer, som vi vil arbejde med i vores analyse, ser således ud: Det underholds- og oplevelsesmæssige niveau, som afhænger af forlystelsernes nydelsespotentiale. Det formidlingsmæssige niveau, hvor oplevelse er forbundet med brugerinvolvering. Det konkrete fysiske niveau i form af bygninger, faciliteter, serviceforhold, forlystelser m.m. Vi tror at igennem analyse af konceptet, kan vi tilstræbe at opnå maksimale formidlingspotentiale. Maksimalt formidlingspotentiale vil derved også maksimere konceptet i sin helhed. Affordance Kort fortalt drejer affordance sig om, at brugerne finder et systems opbygning logisk og indbydende. Dette er naturligvis en bred formulering og derfor vil vi i det næste forklare begrebet affordance dybere. Spindelvævsmodel Kontekst Mangfoldighed Gæstens involvering Sammenligning af Attraktion Formidling Affordance Karolinelund en oplevelsespark Side 22 af 53