Indledning...3 Problemformulering...3 Metode...3 Billedforståelse...5 To traditionelle syn...5 Panofsky... 5 Barthes... 7 To nye syn...

Transkript

1 Abstract Der præsenteres to traditionelle og to nye syn på billedforståelse. De fire syn, der er forskellige, gennemgås og der fremhæves fordele og ulemper. Løbende foretages sammenligninger af de traditionelle og de nye syn, og til sidst diskuteres konsekvenserne af disse billedforståelser. Konklusionen bliver blandt andet, at billeder kan forstås på mange måder, men betydningen altid vil være forskellig. Det pointeres endvidere, at det er vigtigt at indfange billedets helhed udover billedets enkelte dele. En helt anden måde er at lade databasen og brugeren selv, ved hjælp af sin søgeadfærd, afgøre hvilke billeder, der er anvendelige i den givne sammenhæng.

2 Indledning...3 Problemformulering...3 Metode...3 Billedforståelse...5 To traditionelle syn...5 Panofsky... 5 Barthes... 7 To nye syn...9 Leung et al Santini et al Diskussion Konklusion Litteratur

3 Indledning De teknologiske fremskridt har gjort meget for behandlingen og inddragelsen af billeder i vort samfund. Gennem tiden har de fået en større og mere betydningsfuld rolle i en ellers meget tekstuelt fokuseret verden 1. Behovet for at kunne registrere og opbevare objekter fastfrosset i tiden er vigtig for samfundets bevarelse af den kollektive bevidsthed altså historien. Billeder viser nemlig ikke kun hvordan en bestemt tid så ud, men beretter også om, hvad man mente var vigtigt at gemme til eftertiden, og hvilket syn man havde om sig selv på den pågældende tid (Enser s. 128). Det er i denne kontekst vigtigt at gemme og opbevare fotografier, malerier og andre visuelle medier og med den teknologiske udvikling de senere år er der skabt muligheder for at gemme mange objekter på kun lidt plads. Problemformulering Hvilke teorier eller metoder er mest anvendelige, når et billede forstås og indekseres og hvilke konsekvenser har det at bruge dem? Et billede skal i denne opgave forstås bredt. Begrebet inkluderer malerier, fotografier, skulpturer, tegninger, diagrammer osv. Alle visuelle medier bortset fra levende billeder som tv-indslag, film mm. Erwin Panofsky og Roland Barthes præsenteres som ophav for to forskellige, teoretisk funderede måder at anskue et billede på. Førstnævnte repræsenterer ikonografi og ikonologi og sidstnævnte semiotik 2. Desuden anvendes to nye eksempler på billedindekseringsmetoder, der også hver for sig har et syn på, hvordan billeder skal opfattes. Disse er Leung et al. og Santini et al. De præsenterede teorier og metoder sammenlignes og vurderes og betydningen for billedforståelse og indeksering diskuteres. Metode Denne opgaves syn er, at der i vores verden i dag ikke eksisterer en endegyldig forklaring af, hvordan mennesket ser billeder. Det er derfor nødvendigt at medtage forskellige teoretiske standpunkter i den menneskelige opfattelse af billeder, da jeg i diskussionen af disse kan fremhæve gode og dårlige konsekvenser, der fremkommer 1 Denne opgave er et eksempel på vores tekstuelt fokuserede verden, da jeg vil prøve at forklare billeder og billedforståelse med ord. 2 Semiotik kaldes ofte for semiologi og omvendt. De er begge retninger indenfor den samme videnskab og forskellen ligger i hvilken videnskabelig tradition man benytter (se fx Barthes s. 9 ff.). Forskellen på de to begreber har ikke direkte betydning for min anvendelse af Barthes og for nemheds skyld har jeg konsekvent brugt ordet semiotik. Desuden er det også det begreb, der anvendes i Fiske (Fiske s. 40). 3

4 netop fordi man ser på billedet gennem de præsenterede teorier. På grund af pladshensyn har jeg valgt kun at beskæftige mig med to teorier af det jeg vil kalde traditionelle syn på billeder og to teorier/metoder af nyere karakter. De to traditionelle syn er repræsenteret ved Erwin Panofsky og Roland Barthes, men det skal dog understreges, at det eneste der ligger i at behandle disse to syn under et som traditionelle, er at skelne dem kronologisk fra de nyere teorier. Panofsky er medtaget fordi hans ikonografi og ikonologi gennemsyrer en stor andel af de artikler, der siden har behandlet emnet og problematikkerne ved billedforståelse samt billedindeksering. Han er i litteraturen stort set ikke til at komme udenom, og mange har arbejdet videre med hans inddelinger. Panofsky har ikke primært haft billedindeksering i tankerne, da han udviklede sin teori, og derfor har jeg inddraget Shatford, der har operationaliseret Panofskys tre niveauer til mere anvendelige niveauer, når man snakker om billedindeksering. Barthes har semiotikkens indgangsvinkel til forståelse. I semiotik ser man kommunikation som generering af mening i modsætning til som en proces. Semiotik er studiet af tegn og hvordan de virker. Modtageren spiller en mere aktiv rolle i forståelsen af tegnet og kaldes derfor læseren. Det er nemlig hos læseren at forståelsen skabes, idet han tillægger sine egne erfaringer, følelser og holdninger. (Fiske s ). Blandt de nyere teorier finder man en mere positivistisk tilgang hos Leung et al., der tager udgangspunkt i teknologien. De forsøger at konstruere en metode, der på en ensartet måde kan beskrive et billede ved at bruge Entitet-attribut-relations-modellen, som anvendes ved systemanalyser. Den anden nye teori (Santini et al.) forsøger ikke at finde frem til hvordan man ser og forstår et billede, men benytter en billeddatabasebrugers søgeadfærd til at definere, hvad det er for nogen billeder, der giver mening for ham. Et centralt begreb jeg skriver om gennem opgaven er et billedes mening, betydning, budskab mm.. Det er ikke entydigt, hvad der menes, når man snakker om hvad et billede handler om og jeg skal ikke forsøge at indfange den præcise mening. Jeg vil blot konstatere, at de teorier og modeller jeg fremdrager i opgaven alle sammen er forskellige syn på hvordan man ser på et billede. Når man skriver at et billede har en betydning, betyder det så, at det er billedet selv, der indeholder betydningen, eller er det modtageren, der læser betydningen ind i billedet? At bruge begreber som billedets mening, betydning osv. lægger sig op ad en bestemt tilgang til billedforståelse, og det er netop de tilgange jeg vil forsøge at belyse og diskutere. Derfor vil jeg gennem opgaven forsøge at benytte de begreber, jeg mener, der knytter sig til den aktuelle tilgang til billedforståelsen, og anvendelsen i opgaven skal derfor ikke ses som et udtryk for en særligt paradigme. 4

5 Billedforståelse The delight and frustration of pictorial resources is that a picture can mean different things to different people. It will also mean different things to the same person at different times. (Enser s. 145). Har et billede en betydning? Har det flere betydninger? Hvad er betydningen i et billede? Mange teoretikere antager, at man kan finde en eller flere betydninger i et billede eller, at billedet i sig selv er bærer af en eller flere betydninger. Som det ses af ovenstående citat er et billedes betydning ikke entydig. Hverken for flere personer på samme tid eller for én person på forskellige tidspunkter. Der er også flere lag i betydningen. Fx kan en indeksør spørge sig selv: hvad handler dette billede om? og hvad handler dette billede i virkeligheden om? og nå frem til forskellige udsagn (Enser s. 145). Det fantastiske ved billedet er netop, at det betyder noget forskelligt, men dette medfører nogle problemer, når man skal finde billedet igen, og man kun ved, hvad billedet handler om. Billedets betydning, som vi jo har slået fast, vil jo være forskellig, både for ham der indekserer billedet, men også for ham, der søger efter det. Derfor vil man også se, at brugeren ikke finder det, han søger efter. For at imødekomme problemerne med billedfortolkningen kan man benytte bestemte metoder til at anskue et billedes emne på og dermed sikre en ensartet indeksering. Den ensartede indeksering beskytter dog ikke imod problemet med brugerens mening om, hvad der er billedets emne på det pågældende tidspunkt, men hvis man ved, at netop denne billeddatabase er indekseret på en bestemt måde, kan man som bruger tage højde for hvilke styrker og svagheder netop denne metode har. To traditionelle syn Panofsky Indenfor den ældre kunsthistorie har man hovedsageligt beskæftiget sig med form- og stilproblemer i analysen af et billede, men billedanalyse er også indholdsanalyse (Fausing & Larsen s. 9). Erwin Panofsky siges at være den, der har lært kunsthistorikerne, at billeder også har et indhold og han er en vigtig teoretiker, når man snakker om billedforståelse (Fausing & Larsen s. 10). Panofsky skelner mellem form på den ene side og betydning på den anden. Betydningen i billedet inddeler han i tre niveauer: 5

6 Det præ-ikonografiske (1. Niveau) Det ikonografiske (2. Niveau) Det ikonologiske (3. Niveau) (Fausing & Larsen s ) På det præ-ikonografiske niveau identificerer vi objekter og begivenheder i billedet. Det kan være personer, figurer, farver, ting og deres indbyrdes forhold, der ved deres placering, positur og belysning kan karakteriseres som gode, onde sørgmodige, hyggelige eller noget helt andet. En opregning af disse objekter og deres funktion i billedet er en præ-ikonografisk beskrivelse. Når vi på 2. Niveau ser på billedet, indser vi, at de personer, begivenheder eller motiver forestiller et bestemt tema eller begivenhed. Fx ser vi en mand på et kors og indser, at han er Jesus. Vi ser altså objekterne som bærere af en sekundær betydning og en samlet kombination af objekterne i billedet udgør billedfortællingen eller allegorien. Billedets indre betydning forstås på det ikonologiske niveau, når man fremdrager de elementer, der kan vise en hen til en holdning, et formål, et budskab, en mening, hvadenten det er malerens eller ej. På det ikonologiske niveau læser vi også billedet som et udtryk for hvordan man så på sig selv og sin egen tid i den periode billedet er malet. Fx hvordan man så på civilisationen i den italienske højrenæssance ved at se på Da Vincis Den sidste nadver. Kort sagt med egne ord er forskellen mellem ikonografi og ikonologi, at ikonografi er en deskriptiv fortolkning af billedets objekter og ikonologi er fortolkningen af billedets samlede mening med inddragelse af konteksten jf. et historisk perspektiv, malerens sind, geografisk placering og meget mere. Panofskys model har nogle svage punkter. For det første er den udarbejdet således, at man ikke umiddelbart kan anvende den på abstrakt kunst, men kun kunst, der forestiller noget (også kritiseret af Shatford s. 45). For det andet må man for at nå til en korrekt tolkning af billedet have foretaget en rigtig (eller i hvert fald ikke forkert) analyse på det foregående niveau. Hvis ikke det er tilfældet, vil den endelige tolkning være forkert på den måde, at tolkningen ikke hænger sammen. Desuden er det vigtigt at bemærke, at ligegyldigt hvilket niveau vi befinder os på, er vores identifikationer og fortolkninger altid afhængige af vores forudsætninger. Dvs. fortolkningen altid vil være subjektiv, fordi forudsætningerne aldrig er ens (Fausing & Larsen s. 19). Panofsky bruger dog ikke sin egen konklusion om menneskets subjektive forudsætninger til at korrigere sine niveauer med. Hvis han mener, at vi alle har subjektive forudsætninger, så er det nødvendigvis heller ikke sådan, at alle mennesker kan se et billede på præikonografisk, ikonografisk og ikonologisk niveau. Shatford inddeler Panofskys 1. og 2. niveau i hver to dele: of og about. På det præikonografiske niveau ser vi de objekter, der er i billedet (what the picture is of), og hvad det handler om (what the picture is about). Førstnævnte er en faktuel beskrivelse af billedet, der er mere objektiv end den sidstnævnte, som er en ekspressiv beskrivelse af objekternes følelse eller stemning, der er en mere subjektiv beskrivelse. (Shatford s. 43 og 45). 6

7 På det ikonografiske niveau kan vi identificere personer, steder og andre objekter i billedet så vi specifikt kan sige hvem eller hvad det forestiller (of), men vi kan også analysere objekterne og dermed opfatte de allegorier, symboler eller abstrakte koncepter, der fortæller, hvad billedet handler om (about). Shatford udleder tre emneklassifikationer baseret på Panofsky: Generic of, der er forstået som of-niveauet på det præ-ikonografiske niveau. Dvs. en faktuel beskrivelse af et billede i generelle og abstrakte ord. Specific of, der er of-niveauet på det ikonografiske niveau. Dvs. en beskrivelse af billedet i specifikke ord, der identificerer objekterne i billedet. About, der er ord som beskriver både følelser og abtrakte koncepter i generelle termer. (Shatford s ) Shatfords emneklassifikationer medtager ikke direkte det ikonologiske niveau. Aboutklassifikationen bliver en slags rodekasse, der giver mulighed for at rumme begreber, der også fortolker billeder på det ikonologiske niveau, sammen med andre begreber fra det præ-ikonografiske og ikonografiske niveau, der fortæller, hvad billedet handler om. Det at hun ikke giver sig i kast med ikonologien skyldes nok den holdning hun har til den: This level of meaning cannot be indexed with any degree of consistency. (Shatford s. 45). Alligevel spøger problemet men den meget subjektive ikonologiske fortolkning af billedet stadig, da hun ikke vil afvise en indeksering af subjektive fortolkninger, blot fordi den er subjektiv (Shatford s. 57). Altså mener hun stadig det er nødvendigt at indeksere subjektive fortolkninger på ikonologisk niveau, men taler udenom, når det kommer til hvorvidt man bør give sig i kast med at indeksere disse fortolkninger eller ej. Barthes Roland Barthes arbejde drejer sig hovedsageligt om skriften og at skrive, forstået som frembringelsen af mening, men hans betragtninger er så generelle, at jeg vil anvende dem til at se på frembringelsen af mening i billeder (Lübcke s. 45). Han skelner i stil med Panofsky mellem udtryk og indhold men også den tredje ting tegnet (eller betydningsmekanismen). Tegnet er sammenblandingen af udtryk og indhold. Han forklarer opdelingen med en buket roser, der er udtryk for varme følelser. I analysen kan de splittes op i varme følelser (indhold) og roserne (udtryk) men i virkeligheden eksisterer kun de følelsesbehæftede roser (tegnet). Det er kun i analysen, det er muligt at dele de følelsesudtrykkende roser op i roser og følelser, begge dele havde nemlig eksistens før de blev forenet og dannede det tredje objekt, tegnet. På oplevelsesplanet kan man ikke adskille roserne fra den meddelelse de videregiver og derfor er tegnet sit eget (Barthes s. 234). Tegnet kan kun forstås, hvis man kender koden. Hvis ikke vi kender koden, kan vi ikke afkode tegnet og det giver ingen mening (Fiske s ). I eksemplet med roserne vil vi 7

8 ikke vide, at det er roser, hvis vi aldrig har set dem før og ikke kunne associere os frem til formidlingen af de varme følelser, hvis vi ikke kender til den gestus. Hvis vi kender koden kan tegnet forstås på to måder: Denotativt Konnotativt 3 Denotationen er den formelle betydning (fx af en billede), dvs. den del vi alle umiddelbart og instinktivt forstår. Tager vi eksemplet med et fotografi, der viser en vej, så kan man fotografere vejen på mange måder. Med sort/hvid film, i frøperspektiv, med forskelligt objektiv, i måneskin eller ændre på farvesammensætningen i fotografiet bagefter, men fotografiet vil altid vise vejen uanset hvordan den ser ud (Fiske s ). Konnotationen er den interaktion mellem læser og tekst (eller billede), der opstår når tegnet fremkalder følelser eller tanker hos læseren. Det er her at betydningen bliver subjektiv, da læserens fortolkning altid vil være et produkt af hans kultur. I eksemplet med fotografiet vil konnotationen være alle de tanker og følelser, som det fremkalder hos læseren. (Fiske s. 86). Det er ofte svært, at skelne mellem hvad det er vi ser som det denotative og konnotative i billedet. Konnotation virker på subjektivt niveau, og derfor er vi ofte ikke klar over den, og forveksler den derfor med denotation. Altså, at vi er påvirkede af den måde billedet ser ud på, og forveksler det med et denotativt faktum (Fiske s. 87) En denotativ beskrivelse af et billede kan sammenlignes med Shatfords generic of og specific of. De er alle beskrivelser, men i specific of foreligger der en analyse af hvem eller hvad, der specifikt er afbildet, det gør der ikke i de to andre beskrivelser. Dette betyder, at specific of somme tider vil fordre en fortolkning, fra den person, der ser på billedet. Fx er det ikke umiddelbart til at se om det er Zeus eller Poseidon, der er afbildet her, da hverken Zeus kendetegn, lynet, eller Poseidons kendetegn, treforken, er til at se. 3 Begreberne denotation og konnotation skelnes ikke på den logisk-filosofiske facon men på en måde, der er gængs i sprog- og litteraturvidenskab. Derfor er denotation den neutralt beskrivende ordbetydning. Konnotation er de forestillinger, der knytter sig til selve ordet og denotationen. I den logisk-filosofiske sondring er denotationen mængden af de genstande en term er sand om og konnotationen er termens betydning (Lübcke s. 81). 8

9 Barthes tilgang til tegnet, altså et objekt, der både har udtryk og indhold er på flere måder forskellig fra Panofskys og Shatfords. Hos Barthes bliver billedets betydning skabt i interaktivitet mellem den enkelte læser og tegnet. Hvert tegn kan have forskellige betydninger for forskellige læsere i forskellige situationer 4 (Fiske s. 85). Panofsky mener, at analyse på hvert af hans tre niveauer er afhængig af vores subjektive forudsætninger, men han mener også at man kan korrigere for det ved supplere med kunsthistorikerens indsigt i de historiske processer, også kaldet traditionen (Fausing & Larsen s. 19). Dvs. Panofsky mener, at det er kunsthistorikeren, der kan sørge for, at man når til en korrekt tolkning af et billede, hvorimod Barthes mener, at der ikke findes en korrekt tolkning, men at den altid vil give mening, for den, der læser billedet. En anden forskel er, at Shatford og Panofsky ser det at se på et billede som en slags proces. Først ser man objekterne, derpå identificerer man dem og stemningerne. Til sidst når man frem til en tolkning af det samlede udtryk i billedet og den underliggende mening, som man iflg. Panofsky kan lade kunsthistorikeren korrigere til den bliver korrekt. Hos Barthes kan man ikke adskille tegnet i udtryk og indhold, men tegnet er sig selv og billedets udtryk er derfor en del af indholdet. To nye syn Leung et al. Forfatterne introducerer det primære og sekundære beskrivelsesniveau, der svarer til Panofskys præ-ikonografiske og ikonografiske niveau. Panofskys ikonologiske niveau nævnes i teksten, men indgår ikke i forfatternes eget begrebsapparat. Leung et. al. mener, at der er en sammenhæng mellem et menneskes forståelse af et billede og det enkelte menneskes grad af viden og erfaring (Leung et al. s. 112). Denne sammenhæng udledes af forskellige menneskers beskrivelse af et givent billede. Fx vil et 12-årigt barns beskrivelse være på præ-ikonografisk niveau og en kunsthistorikers på ikonografisk niveau. Ofte vil eksisterende indekseringssystemer i højere grad anvende indeksering på sekundært niveau. Billedet vil nemlig være lettere at klassificere ét sted end ved en primær indeksering, og det gør billedet lettere at genfinde (Leung et al. s. 112). Den primære indeksering vil beskrive billedet i for generelle termer (fx mand, kvinde, bord osv.) og det gør det sværere at udelukke et billede fra én placering frem for en anden. Samtidig er de eksisterende indekseringsystemers brugere ofte eksperter (og de kender derfor de indekserede termer). Leung et. al påpeger dog en række problemer ved en indeksering på sekundært niveau (ikonografisk niveau). 4 Citatet til indledningen af afsnittet Billedforståelse vidner om, at Enser har den samme opfattelse. 9

10 1. Indeksøren skal fortolke to niveauer i billedet, hvilket medfører oftere uenighed om indhold og giver anledning til misforståelser af betydningen. 2. En ikonografisk indeksering eliminerer brugbare informationer i billedet. Fx er det ikke muligt at finde alle billeder med slanger på. 3. Ikonografisk analyse indebærer fortolkning fra indeksørens side og den kan være forkert. 4. Systemet er oftere sværere at lære at kende og bruge for almindelige brugere end eksperter. 5. Præ-ikonografisk indeksering kræver ikke forudgående viden indenfor kunsthistorie. (Leung et al. s. 113) I forfatternes egen model benytter de Entitet-attribut-relations-modellen (EARmodellen), der er en model, der i høj grad funktionalistisk analyserer og skaber overblik over et datasystems udformning. Indeksøren skal foretage en beskrivelse af billedet i naturligt sprog. Beskrivelsen kan både være på primært og sekundært niveau, men indekseringen skal finde sted således, at den er anvendelig i forhold til databasens formål, brugergruppe osv. Af den naturlige beskrivelse fjernes artikler, præpositioner, konjunktioner og adverbier. Tilbage er substantiverne, der svarer til entiteterne i modellen, adjektiverne, der svarer til attributterne og verberne, der svarer til relationerne (Leung et al. s ). Nu er der blot tilbage at foretage indekseringen og så er billedets indhold beskrevet. Metoden sikrer en ensartet form for indeksering idet kun bestemte slags ord indekseres, men tager ikke op til overvejelse, at valget af ord til at beskrive et billede selv på ikonografisk niveau kan være indholdsmæssigt ret forskellige. Det kan medføre forskellig fokusering på det billedmæssige indhold fra indeksør til indeksør. Forfatterne argumenterer i høj grad for en indeksering, der identificerer objekter, deres karakteristik og deres relationer. Med denne indeksering bevæger vi os aldrig længere ned i billedforståelsen end, hvad man kan se på billedet. Man vil fx aldrig kunne vælge at tilføre et ord som surrealisme. Det skaber altså nogle problemer, hvis man vil vælge at se på et billede på et højere niveau eller ind i en større sammenhæng, dvs. på det ikonologiske niveau. Derudover støder man igen ind i de samme problemer som med Panofsky; at modellen ikke fungerer, når der er tale om abstrakt kunst. I så tilfælde vil man kun indeksere fx røde firkanter, og blå trekanter. Santini et al. I denne forståelse tager Santini et al. afstand fra den opfattelse af, at billeder i sig selv har en indre betydning. Betydningen i billedet er ikke noget billeddatabasen kan filtrere fra, når man sender en søgestreng (query) af sted, men betydningen udvikler sig med den interaktion, der foregår mellem brugeren og systemet. Brugeren bidrager med den kulturelle baggrund hvori betydningen giver mening for ham (Santini et al. s. 1-6). 10

11 Med denne forståelse af betydningen i billeder lægger de sig op ad Barthes og den semiotiske forståelse. De skriver selv: The full meaning of an image depends not only on the image data, but on a complex of culturel and social conventions in use at the time and location of the query, as well as on other contingencies of the context in which the user interacts with the database. (Santini et al. s. 3) Dette leder dem frem til, at et billedes betydning er karakteriseret ved følgende egenskaber: Kontekst. Betydningen i billedet afhænger af under hvilke forhold en query bliver udført og hvem, der udfører den. Differentiering. Billeders betydning manifesteres af, at nogle billeder har den søgte betydning og nogle ikke har samt sammenhængen mellem de billeder, der deler den samme betydning. Handling. Databasen finder billedets betydning ved brugerens interaktion med systemet. Den eneste mulige interaktion med systemet er query s og derfor vil billedets betydning afsløres, når databasen analyserer brugerens søgeadfærd. (Santini et al. s. 1-2) Billeddatabasen vil de konstruere ud fra denne forståelse af betydning i billeder. Som altid er der ingen metoder, der er fejlfri og denne er ingen undtagelse. Denne forståelse af billedets betydning medfører, at hvis brugeren har et behov, der er et andet end jeg vil finde et billede om, så er det ikke sikkert databasen kan opfylde behovet. Fx er det ikke sikkert, at brugeren vil kunne finde et billede han så i databasen for en uge siden. Et andet problem er, at man ikke kan finde malerier baseret på deskriptive oplysninger som malerens navn, hvornår pressefotografiet blev taget osv. Desuden kræver en database opbygget på denne måde også en stor mængde billeder, da man ved en søgning starter med at tage udgangspunkt i et eller nogle bestemte billeder, der vurderes mere eller mindre relevante. Det er jo ikke sikkert, at man som udgangspunkt kan finde nogen billeder, der modsvarer behovet, til at starte med. Til gengæld undgår Santini et al. med databasen at komme udenom problemet med at fortolkninger er subjektive. Det er også vigtigt at Santini et al. faktisk på papiret præsenterer en database, der tager Barthes opfattelse af relevans på ordet. Databasen lader det være op til brugeren selv at bestemme, når han synes det pågældende billede opfylder hans behov. Diskussion Leung et al. mener at picture description is fundamental to the building of a succesful picture retrieval system. (Leung et al. s. 111) og mener med udviklingen af deres 11

12 metode, at indekseringen bør være meget beskrivende og hellere på præ-ikonografisk end på ikonografisk niveau (jf. anførte problemer øverst s. 10). Enser fremhæver også præ-ikonografisk indeksering, men mener, at det især er børn, der har gavn af indeksering på dette niveau (Enser s. 141). Indekseringsniveauet har imidlertid sine bagdele, da man kommer ud for, at beskrive mange forskellige objekter med de samme generelle ord. Det medfører, at man i mange tilfælde ikke vil kunne skelne Jesus fra Moses Hansen og at mange billeder vil blive indekseret med de samme ord. Indekseringssprogspecificiteten er simpelthen ikke høj nok. Både Shatford, Krause og Roberts mener også, at det ikke er nok med en præ-ikonografisk indeksering. Shatford skriver: the analysis and indexing of aboutness should not be dismissed because of its subjective nature. (Shatford s. 57). Krause mener at man ved at indeksere billedets helhed frem for kun de mest indlysende dele forøger en billedsamlings værdi meget (Krause s. 81). Roberts er enig og skriver at et billedes betydning er mere end blot de objekter, der optræder i det (Roberts s. 914). I Panofskys terminologi betyder det, at man bliver nødt til at indeksere billedets betydning altså tildele emneord, der befinder sig på det ikonologiske niveau. Dette er selvfølgelig medmindre billedsamlingens målgruppe er børn. Shatford mener, at det er muligt og meget anvendeligt at indeksere billedets ikonografiske niveau (Shatford s. 44). Hun er til gengæld overbevist om, at indeksering af ikonologisk niveau kun kan gøres inkonsistent (Shatford s. 45). Desuden mener hun ligesom Panofsky, at man for at fortolke korrekt (altså foretage en ikonologisk tolkning af et billede) først må forstå og analysere korrekt på billedets præ-ikonografiske og ikonografiske niveau. Denne opfattelse er helt anderledes fra Barthes, der kun ser tegnet som helhed. Han deler ikke den processuelle forståelse af billedet. Der eksisterer kun tegnet, men før det var der både udtryk og indhold, som også gav mening, hver for sig. Hvis man med Barthes øjne skal se på et billede kræver det først, at man kender koden. Ellers giver billedet ingen mening. En indeksering i Barthes og semiotikkens forståelse betyder, at vi kun kan se på billedet på to niveauer: denotativt og konnotativt. Denotativt ser vi det/de indlysende motiver eller objekter i billedet og beskriver dem. Konnotativt består beskrivelsen af alle de tanker, der vækkes, når indeksøren ser på billedet. Kunsthistorikeren står ikke over andre læsere og har ikke monopol på en korrekt tolkning. Det er netop her, at Santini et al. s database bliver interessant. Det er ikke nødvendigt, at andre foretager en tolkning af billedet før brugeren selv. Her har han monopol på den korrekte tolkning. Konsekvenserne af at se på billeder som Santini et al. gør, bliver, at man ikke får den fortjeneste, det også kan være, at nogen har fortolket billedet og kommet til en forståelse af det. Man forundres ikke over de nye vinkler indeksøren har givet billedet ved hans fortolkning og tildeling af emneord. Billedets betydning bliver kun det, man selv kan udlede. Shatford er meget konkret, når hun skriver om generic of og specific of, hvilket gør, at det er meget ligetil at gå i gang med at analysere billedet stykke for stykke og nå frem til en fortolkning. Barthes forståelse er semiotisk og ikke-processuel, derfor er der ikke nogle niveauer i forståelsen, og ikke noget af billedet man forstår før noget andet. Redskabsmæssigt er Barthes forståelse ikke umiddelbart til at anvende, når et billede 12

13 skal indekseres. Barthes argumenterer i denne sammenhæng blot for, at forståelse er subjektiv og afhængig af den kode, som indeksøren er i besiddelse af. Barthes forståelse kan man kombinere med Santini et al. eller Shatford. Når den kombineres med Shatford betyder det, at 1) kunsthistorikeren ikke kan korrigere en fortolkning så den bliver korrekt, men alle fortolkninger er korrekte og 2) at man nødvendigvis må analysere billedet flere gange for at nå frem til forskellige tolkninger (der alle sammen er rigtige). Santini et al. har allerede inkorporeret Barthes forståelse, da fortolkningen først finder sted under søgningen. Konklusion Generelt kan man sige, at et billede er mere end de objekter, der er i det, og man må forsøge at indfange billedets helhed sammen med de enkelte dele, for at nå frem til en udtømmende og god beskrivelse og fortolkning. Ved at benytte EAR-modellen som Leung et al. opnår man en forholdsvis hurtig indeksering og uenigheden blandt indeksørerne, når objekterne skal beskrives, er ikke ret stor. Til gengæld indfanges ingen helhed og man kommer ikke rundt om billedets betydning. Det kan man opnå ved at benytte Shatfords, Barthes, Santini et al. s billedforståelse, eller en kombination, som den der netop er foretaget mellem Barthes og Shatford i afsnittet Diskussion. De to of-niveauer hos Shatford kan beskrive billedets objekter, og en billedbeskrivelse må medtages, selvom det ikke er her billedets betydning forstås. Et søjlediagram har måske ingen ikonologisk eller konnotativ betydning, og det bliver derfor nødvendigt at have en deskriptiv analyse af billedet. Santini et al. s metode virker meget anvendelig, men den har selvfølgelig nogle vanskeligheder som en database, der direkte kan iværksættes. I praksis fungerer ideen til en statistisk og computerudvalgt form for semantik ganske godt, som den bliver præsenteret, til at imødekomme Barthes tankegang om, at alle brugeres opfattelse af betydning er forskellig og derfor også deres behov. På den anden side er databasen stadig på forskningsstadiet, og der vil sandsynligvis være uforudsete problemer, hvis databasen iværksættes. Barthes billedforståelse giver mening, men er ikke et redskab, der kan anvendes til at analysere og fortolke billeder. Hans betragtninger om den subjektive forståelse og anvendelsen af koder er dog vigtige at have in mente, når man vil finde billedets helhed og betydning. Billeders betydning vil jo altid være forskellig for de samme mennesker på forskellige tidspunkter og for forskellige mennesker på de samme tidspunkter. I indekseringspraksis må man altid forstå sine billeder i forhold til det formål, de skal anvendes, men som en generel anbefaling, mener jeg, at Shatford og Santini et al. hver for sig fremstår som to gode, men også meget forskellige bud på, hvordan man griber billedforståelsen an, når det drejer sig om billedindeksering. 13

14 Litteratur Barthes, Roland: Mytologier. 1. udg., Gyldendal, Enser, R.G.B.: Pictorial information retrieval. I: Journal of Documentation, vol. 51, nr. 2, Juni 1995, s Fausing, Bent & Peter Larsen (red.): Erwin Panofsky. Ikonografi og ikonologi. I: Visuel Kommunikation, 1, 1980, s (Artiklen består af en kort indledning af Fausing & Larsen og derpå Panofskys Ikonografi og ikonologi i dansk oversættelse). Fiske, John: Introduction to communication studies. 2. udg., Routledge, Krause, Michael G.: Intellectual problems of indexing picture collections. I: Audiovisual Librarian, maj 1988, s Leung, C.H.C.; D. Hibler og N. Mwara: Picture retrieval by content description. I: Journal of Information Science, vol. 18, nr. 2, 1992, s Lübcke, Poul (red.): Politikens filosofi leksikon. 1. udg., Politikens Forlag, Roberts, Helene E.: A picture is worth a thousand words: art indexing in electronic databases. I: Journal of the American Society for Science and Technology, nr. 52(11), 2001, s Santini, Simone; Amarnath Gupta og Ramesh Jain: Emergent semantics through interaction in image databases. I: IEEE Transactions on Knowledge and Data Engineering, vol. 13, nr. 3, 2001, s Lokaliseret på d Shatford, Sara: Analyzing the subject of a picture: A theoretical approach. I: Cataloging & Classification Quaterly, vol. 6(3), 1986, s