Fremsat den {FREMSAT} af børne- og undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag. til
|
|
- Benjamin Andersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Fremsat den {FREMSAT} af børne- og undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til Lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. og lov om folkeskolen (Etablering af en Europaskole) 1 I lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 880 af 8. august 2011, som senest ændret ved 1 i lov nr. 514 af 4. juni 2012, foretages følgende ændringer: 1. Efter 33 indsættes:» 33 a. Børne- og undervisningsministeren kan yde et taxametertilskud til Københavns Kommunes drift af de sidste tre klassetrin på Europaskolen godkendt efter 58. Tilskuddet fastsættes på grundlag af takster på de årlige finanslove. Taxametret gives alene på grundlag af elever, hvortil skolen ikke i forvejen modtager anden finansiering, herunder tilskud fra EU. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om tilskud, herunder aktivitetsindberetninger og opgørelse af aktivitet.«2. 44, stk. 2, affattes således:»stk. 2. Handicappede elever, der er optaget på uddannelser godkendt efter 1, stk. 3, eller på de sidste tre klassetrin af Europaskolen godkendt efter 58, og som har behov for specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand, skal have tilbud herom. Børne- og undervisningsministeren kan yde særlige tilskud til institutionernes udgifter til specialpædagogisk bistand.«3. 58 affattes således:» 58. Børne- og undervisningsministeren kan tillade, at Københavns Kommune driver gymnasieafdelingen på Sankt Annæ Gymnasium, og at Københavns Kommune i tilknytning til Sankt Annæ Gymnasium opretter og driver en Europaskole. Stk. 2. Bestemmelserne i denne lov finder tilsvarende anvendelse for gymnasieafdelingen på Sankt Annæ Gymnasium, hvis gymnasieafdelingen drives af Københavns Kommune. Stk. 3. For Europaskolens sidste tre klassetrin finder 46, stk. 4-8, og 50-55, 56, stk. 1, og 57 i denne lov tilsvarende anvendelse. Stk. 4. For Europaskolens første ti klassetrin finder 3, stk. 2, 2. pkt., 12, stk. 2, og 50, stk. 1, nr. 1, og stk. 2-9, i lov om folkeskolen tilsvarende anvendelse. Stk. 5. For hver elev, der er på de første ti klassetrin på Europaskolen, betaler bopælskommunen den faktiske udgift forbundet med elevens undervisning. Betalingsforpligtelsen udløses for elever, der den 5. september i et givet skoleår er optaget på Europaskolen, og som har folkeregisteradresse i en anden kommune end Københavns Kommune. Bopælskommunens betalingsforpligtelse udløses
2 alene for elever, hvortil Københavns Kommune ikke i forvejen modtager tilskud fra EU. Betalingsforpligtelsen gælder for hele skoleåret. Stk. 6. Afgørelser samt beslutninger truffet af bestyrelsen for den samlede institution og afgørelser truffet af Borgerrepræsentationen vedrørende de første ti klassetrin på Europaskolen kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Afgørelser om henvisning eller afslag på specialundervisning kan efter bestemmelser i lov om folkeskolen indbringes for Klagenævnet for Specialundervisning. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at andre afgørelser kan indbringes for ministeren. Stk. 7. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om driften af gymnasieafdelingen på Sankt Annæ Gymnasium samt for Europaskolen, herunder regler, som fraviger bestemmelserne i denne lov.«2 I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 998 af 16. august 2010, som senest ændret ved 3 i lov nr. 558 af 18. juni 2012, foretages følgende ændringer: 1. I 33, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter»i en statsskole«:», i en Europaskole«. 3 Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. marts 2013.
3 Bemærkninger til lovforslaget Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1.1. Lovforslagets hovedindhold 1.2. Lovforslagets baggrund 2. Lovforslagets hovedpunkter 2.1. Etablering og drift af Europaskole Gældende ret Den foreslåede ordning 2.2. Undervisningspligt Gældende ret Den foreslåede ordning Almindelige bemærkninger 3. Økonomiske konsekvenser for stat, regioner og kommuner 4. Administrative konsekvenser for stat, regioner og kommuner 5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet 6. Administrative konsekvenser for erhvervslivet 7. Miljømæssige konsekvenser 8. Forholdet til EU-retten 9. Hørte myndigheder 10. Sammenfattende skema 1. Indledning 1.1. Lovforslagets hovedindhold Med lovforslaget foreslås det, at børne- og undervisningsministeren kan godkende, at Københavns Kommune opretter og driver en Europaskole i tilknytning til Sankt Annæ Gymnasium. Det foreslås endvidere, at Ministeriet for Børn og Undervisning skal kunne give tilskud til Europaskolens gymnasiedel (de sidste tre klassetrin), svarende til det tilskud, der gives til stx-uddannelsen, herunder tilskud til specialpædagogisk støtte. Det skal med lovforslaget samtidig sikres, at undervisningspligten kan opfyldes på Europaskolens grundskoledel (de første ti klassetrin); at der bliver mulighed for mellemkommunal udligning for grundskoledelen (de første ti klassetrin) i relation til børn bosiddende uden for Københavns Kommune, og at der er regulering af grundskoleelevernes (de første ti klassetrin) klagemulighed Lovforslagets baggrund Af S-R-SF s regeringsgrundlag»et Danmark, der står sammen«fremgår det, at»regeringen vil satse målrettet på at forbedre vilkårene for at tiltrække udenlandske virksomheder og højtkvalificeret arbejdskraft fra udlandet. Regeringen vil derfor styrke den internationale rekruttering og blandt andet forbedre modtagelsen af medrejsende familier og ægtefæller samt sikre bedre rammevilkår for familiernes liv, mens de er her. Blandt andet ved at fremme muligheden for etablering af internationale skoler.«
4 Sammenslutningen af Europaskoler er en mellemstatslig organisation, der er uafhængig af Europa- Kommissionen, og som alle EU-lande har tilsluttet sig. Europaskolesystemet blev oprettet i 1953 med det formål at undervise børn af ansatte i det, der senere blev til EU. Ved kgl. resolution af 24. august 1974 tiltrådte Danmark Europaskolernes statut, jf. bekendtgørelse af statut af 12. april 1957 for Europaskolen (BKI nr. 20 af 4. februar 1975). Danmark har den 21. juni 1994, undertegnet den gældende aftale om vedtægten for Europaskolerne. Danmarks ratifikationsinstrument blev deponeret den 5. januar 1995, og aftalen om vedtægten for Europaskolerne trådte i kraft for Danmark den 1. oktober 2002, jf. bekendtgørelse om aftale af 21. juni 1994 om vedtægten for Europaskolerne (BKI nr. 30 af 17. august 2009). Der findes for øjeblikket 14 Europaskoler af type I, som er de oprindelige skoler ved de store EUagenturer, herunder i Belgien, Luxembourg, Tyskland, Italien, Spanien, Holland og England. Der er i dag ingen Europaskole i Danmark. Der er indskrevet ca elever på Europaskolerne, herunder ca. 680 danske elever. Undervisningen begynder i børnehaveklassen og afsluttes med en europæisk studentereksamen (EB). Europaskolernes Øverste råd vedtog i april 2005 i byen Mondorf-les-Bains i Luxembourg kriterierne og procedurerne for nationale myndigheder for at ansøge om at blive akkrediteret til at anvende det europæiske skolesystem (dokument ref.: 2005-D-342-en-4). Europaskolernes Øverste Råd vedtog endvidere i april 2009 i Stockholm en reform af Europaskolerne (dokument ref.: 2009-D-353-en-4). I forbindelse hermed blev der åbnet mulighed for nye typer af Europaskoler: De såkaldte type II skoler i byer med et EU-agentur og type III skoler i byer uden et EU-agentur. Ved begge typer giver Europaskolernes Øverste Råd medlemslandet tilladelse til at anvende skolesystemet, men deltager ikke økonomisk i skolens drift. Europa-Kommissionen betaler dog et tilskud for de EU-ansattes børn. Der er nu syv skoler af type II: Helsinki, Parma, Heraklion, Donshaughlin, Manosque, Strasbourg og Den Haag, og andre lande søger, herunder Estland. Tjekkiet og Malta planlægger åbning af type II skoler i En type III skole er endvidere under opførelse i Bad Vibel, nær Frankfurt. Processen for etablering af en Europaskole er således, at det er medlemslandet, der ansøger Europaskolernes Øverste Råd om tilladelse til at anvende skolesystemet. Danmark kan i kraft af Det Europæiske Miljøagentur i København søge godkendelse til etablering af en type II skole. Børne- og undervisningsministeren har med brev af 27. januar 2012 på baggrund af ansøgning og bidrag fra Københavns Kommune sendt en interessetilkendegivelse til Europaskolernes Øverste Råd med henblik på etablering af en Europaskole (type II) i tilknytning til Sankt Annæ Gymnasium i København. Interessetilkendegivelsen blev behandlet og godkendt ved det Øverste Råds møde i april Den egentlige ansøgning, som blev sendt fra ministeriet september 2012, forventes behandlet og godkendt i Europaskolernes Inspektørråd i oktober 2012 og dernæst i Europaskolernes Øverste Råd i december Det Øverste Råd er Europaskolernes højeste myndighed. Det består af repræsentanter fra medlemslandene, den Europæiske Patentorganisation og Europa-Kommissionen. Medlemmer uden stemmeret er bl.a. repræsentanter for forældre, elever og direktører for skolerne. Det Øverste Råd er ansvarligt for al undervisning, administration og budget for type I skolerne og for selve undervisningssystemet for type II og type III skolerne. Inden et forslag forelægges det Øverste Råd skal det gennem de forberedende udvalg, som er Inspektørrådene, Det pædagogiske Fællesråd samt Budgetkomiteen. Inspektørerne deltager i en række andre arbejdsgrupper, som er oprettet af Det Øverste Råd, og som arbejder med pædagogisk udvikling og kvalitetssikring af Europaskolesystemet. I visse af disse arbejdsgrupper deltager også forældrerepræsentanter. Europaskolesystemet omfatter herudover et klagenævn, der behandler klager vedrørende type I skoler. Københavns Kommune har i deres ansøgning givet udtryk for, at en Europaskole i København vil være et værdifuldt aktiv for at fastholde og tiltrække internationale virksomheder, organisationer, investeringer og kvalificeret arbejdskraft og dermed understøtte økonomisk vækst og udvikling i hele hovedstadsregionen. Københavns Kommune forventer at åbne skolen sommeren Parallelt med dette lovforslag forventes der fremsat et lovforslag om internationale grundskoletilbud i kommunalt regi.
5 2.Lovforslagets hovedpunkter 2.1 Etablering og drift af Europaskole Gældende ret Der er i gældende lovgivning bestemmelser, hvorefter børne- og undervisningsministeren kan tillade, at Københavns Kommune driver gymnasieafdelingen på Sankt Annæ Gymnasium, jf. 58 i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. Af samme bestemmelses stk. 2 følger, at bestemmelserne i loven i øvrigt, herunder tilskudsbestemmelserne, finder tilsvarende anvendelse for gymnasieafdelingen på Sankt Annæ Gymnasium. Der er i gældende lovgivning ingen bestemmelser om, at børne- og undervisningsministeren kan godkende etablering og drift af en Europaskole, herunder bestemmelser, hvorefter staten kan yde tilskud til en Europaskoles gymnasieafdeling (de sidste tre klassetrin), herunder tilskud til specialpædagogisk bistand til gymnasieelever på Europaskolen. Der er i gældende lovgivning ingen bestemmelser, der for så vidt angår en Europaskole regulerer muligheden for mellemkommunal udligning og grundskoleelevers (de første ti klassetrin) klagemuligheder Den foreslåede ordning Hensigten med lovforslaget er at få skabt de retlige rammer for indplacering af en Europaskole i tilknytning til Sankt Annæ Gymnasium i det danske uddannelsesbillede. Det bliver med lovforslaget muligt for børne- og undervisningsministeren efter godkendelse af Europaskolernes Øverste Råd at godkende, at Københavns Kommune opretter og drive en Europaskole (type II) i tilknytning til Sankt Annæ Gymnasium i København. Det er forventningen, at Europaskolernes Øverste Råd i december måned 2012 vil godkende den danske ansøgning herom, jf. forslagets almindelige bemærkninger, afsnit 1.2. Københavns Kommune er i gang med planlægningen af etablering af Europaskolen, der organisatorisk vil blive tilknyttet Sankt Annæ Gymnasium med en fælles bestyrelse og rektor. Sankt Annæ Gymnasium og Europaskolen struktureres under en ny organisation koblet på den allerede eksisterende organisering, som findes på Sankt Annæ Gymnasium. Europaskolen bliver således ikke en fritstående institution. Den nuværende ordning for organiseringen af Sankt Annæ Gymnasium beror på en dispensation givet efter 55, stk. 4, i lov om folkeskolen og vil på baggrund af nyorganiseringen skulle justeres. Der er i regi af Københavns Kommune truffet beslutning om, at Europaskolen fra opstarten i 2013 midlertidigt placeres på Skolen i Sydhavnen, men at skolen permanent søges placeret på Carlsberg-området, og at der arbejdes for at samlokalisere det nuværende Sankt Annæ Gymnasium med Europaskolen dér. Det vil bero på ekstern fondsfinansiering. På Europaskolen vil undervisningen blive opdelt i sprogsektioner. Opstarten i 2013 vil blive med to sprogsektioner (dansk og engelsk). Undervisningssproget i den danske sektion er dansk i alle fag undtagen i fremmedsprog, samt i geografi, historie og økonomi, som finder sted på det første fremmedsprog. Elever i den danske sprogsektion vil herudover kunne indgå i blandede hold, hvor undervisningssproget ikke nødvendigvis er dansk. Første fremmedsprog påbegyndes allerede i 1. klasse og er et valg mellem de tre arbejdssprog: engelsk, fransk og tysk. Godkendelsen fra Ministeriet for Børn og Undervisning vil omfatte, hvilke sprogsektioner, der kan være på Europaskolen. Den tredje sprogsektion forventes at blive opstartet i Københavns Kommunes valg af sprog til en 3. sprogsektion skal baseres på forudgående analyser af elevgrundlag og forudsætter godkendelse fra Ministeriet for Børn og Undervisning. En Europaskole skal følge de af Europaskolernes Øverste Råd til enhver tid udstukne retningslinjer, herunder fastlagte læreplaner. Europaskolesystemet har 180 skoledage på et skoleår. Undervisningstiden, opgjort i undervisningstimer, kan arrangeres anderledes på en type II skole, hvis en anden fordeling passer bedre i medlemslandets skolesystem. Grundskoledelen lægger vægt på undervisning af modersmål, matematik og første fremmedsprog (engelsk, fransk eller tysk). Endvidere findes fag som kunst, musik, idræt, opdagelse af verden, religion og moral samt europæiske timer. Undervisningen på og fagbeskrivelsen for Europaskolens grundskoledel (de ti første klassetrin) vurderes at opfylde stå-mål-med-kravet i folkeskoleloven,
6 hvorved undervisningspligten opfyldes. I overbygningen, som fører frem til den Europæiske Studentereksamen, findes der obligatoriske fag og valgfrie fag. Der er to obligatoriske fremmedsprog, og flere kan vælges. Endvidere er bl.a. matematik, et naturvidenskabeligt fag, historie og geografi obligatoriske. Herudover skal der vælges flere fag bl.a. på A-niveau. En Europæisk Studentereksamen kan således bestå af modersmål, to fremmedsprog samt tre matematisk/naturvidenskabelige fag på A-niveau. Der lægges særlig vægt på viden om Europa. EU-ansattes børn har krav på modersmålsundervisning i deres eget sprog uanset deres numeriske størrelse på skolen. Københavns Kommune lægger i den forbindelse op til, at de EU-ansattes børn integreres i den nuværende modersmålsundervisning i København. Der vil forventeligt blive behov for oprettelse af nye hold, da der for indeværende ikke tilbydes modersmålsundervisning i en række mindre europæiske sprog i Købehavn. Europaskolen forventes fuldt indfaset i 2028 at give 900 internationale skolepladser på 13 årgange. Europaskolen vil til den tid omfatte en etårig børnehaveklasse, en femårig grundskole og en syvårig overbygning, der afsluttes med den europæiske studentereksamen. Børnehaveklassen, den femårige grundskole samt de første fire år af overbygningen udgør det, der i Danmark kaldes grundskolen, og som er omfattet af undervisningspligt. Der vil, jf. forslagets bilag 2, blive tale om en gradvis indfasning. Dette skyldes, at Københavns Kommune ikke har den nødvendige ledige kapacitet til at rumme alle tre sprog/sektioner frem mod 2017, hvor bygningen på Carlsberg-området forventes færdigbygget. Der opereres i Europaskolesystemet med tre elevkategorier. Kategori 1-elever er garanteret optagelse uagtet klassetrin og tidspunkt på skoleåret. Omfattet heraf er børn, hvis forældre arbejder i en EU-institution, herunder Det Europæiske Miljøagentur. Elever, hvis forældre arbejder i en EU-institution, får et tilskud til deres skolegang fra EU. Derudover indbefatter kategori 1 børn af forældre, der ansættes på skolen og som er rekrutteret fra udlandet for at kunne undervise på skolen. Der er ikke tilskud fra EU til disse kategori 1-børn på type II-skoler. Kategori 2 omfatter elever, hvor forældrenes ansættelsessted betaler skolegangen. Da Europaskolen i København ikke er en privatskole, men oprettes i offentligt regi, er denne kategori ikke aktuel i København. Kategori 3 omfatter de resterende elever, som forventes at udgøre den antalsmæssigt største gruppe. Der er ikke tilskud fra EU til kategori 3-børn. Disse elever optages på baggrund af en optagelsesprocedure, så længe der er tilgængelige pladser. Da Europaskolen, jf. ovenfor oprettes i offentligt regi, vil undervisningen på Europaskolen også for kategori 3 elever være vederlagsfri. Det vil være op til Københavns Kommune at fastlægge optagelsesproceduren for børn i kategori 3. Kategori 3 forudsættes at omfatte børn fra det storkøbenhavnske område. Løbende optagelse på Europaskolens enkelte årgange, herunder på gymnasiedelen (de sidste tre årgange), beror på de af Københavns Kommunen herom fastsatte optagelseskriterier. Københavns Kommune planlægger en evaluering af optagelseskriterierne efter 1. og 2. års optag. Optagelseskriterierne vil skulle baseres på objektive og pædagogiske, herunder faglige kriterier. Aftalen om vedtægten for Europaskolerne, jf. lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 1.2., garanterer alle med en europæisk studentereksamen (EB) adgang til alle universiteter og højere læreranstalter i de 27 medlemslande i EU efter samme regler, som gælder for landets egne borgere. Såfremt en Europaskoleelev ønsker at overgå til undervisning i folkeskolen, kan dette ske efter frit valg, jf 36, stk. 3, i lov om folkeskolen, hvoraf følger, at forældrene har krav på, at deres barn optages i en folkeskole efter eget valg i bopælskommunen m.v., og for så vidt angår overgang til det almene gymnasium, kan dette ske efter 10, stk. 2, i bekendtgørelse om optagelse på de gymnasiale uddannelser, hvoraf følger, at ansøgere fra Europaskolerne, som er oprykket i Europaskolens 5. sekundærklasse, har krav på optagelse på de treårige gymnasiale udannelser og den toårige hf-uddannelse. Lærerne på Europaskolen i København ansættes af Københavns Kommune på nationale, overenskomstmæssige vilkår. Afdelingslederen for Europaskolen i København vil fra tidspunktet, hvor Europaskolen opstarter sekundærklasser, skulle opfylde de af Europaskolesystemet for en vicedirektør på en type I skole fastsatte kompetencer (dokument ref.: 2009-D-422-fr-5). Det betyder i praksis, at Afdelingslederen for Europaskolen, jf. 25 i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., skal have undervisningskomptence i et eller flere fag inden for den pågældende uddannelses fagrække. Herudover skal afdelingslederen være i besiddelse af specifikke administrative og pædagogiske kompetencer, foruden at vedkommende skal tale mindst tre sprog, heraf mindst to af arbejdssprogene (engelsk, fransk, tysk). Kendskab til det danske sprog, spiller endvidere en stor rolle. Endelig kræves kendskab til Europaskolesystemet.
7 Europaskolesystemet fører et periodisk tilsyn med undervisningen på Europaskolen gennem en inspektør ved børnehaveklassen og den femårige grundskole samt en inspektør ved overbygningen. Ministeriet for Børn og Undervisning øver indflydelse på Europaskolesystemet gennem en repræsentant i Budgetkomiteen samt i Det Øverste Råd. Herudover har inspektørerne mulighed for gennem inspektørråd, ansættelseskomiteer og arbejdsgrupper at påvirke Europaskolesystemet. I forbindelse med type II skoler er der områder, hvor det er op til de nationale myndigheder at fastlægge rammen for Europaskolen. Det foreslås, at relevante bestemmelser i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. i relation til bl.a. deltagerbetaling, tilsyn og klageadgang skal finde anvendelse for de sidste tre klassetrin på Europaskolen. Det foreslås endvidere, at relevante bestemmelser i lov om folkeskolen i relation til specialundervisning og specialpædagogisk bistand, pædagogisk-psykologisk rådgivning, herunder fornøden forældreinddragelse, og deltagerbetaling skal finde tilsvarende anvendelse for de første ti klassetrin. Der henvises til forslagets 1, nr. 3, ( 58, stk. 3 og 4). At have et barn gående på Europaskolens grundskoledel (de første ti klassetrin) betragtes som tilsvarende at have gjort brug af det frie skolevalg. Der er ikke befordringsstøtte til forældre, der har gjort brug af det frie skolevalg mellem folkeskoler. Der vil derfor heller ikke blive etableret mulighed for befordringsstøtte til denne elevgruppe. Med hensyn til elever i Europaskolens gymnasiedel (de sidste tre klassetrin) betragtes det som sidestillet med øvrige gymnasieelever, hvor der er mulighed for befordringsrabat, jf. lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v. For så vidt angår befordringsrabat til europaskoleelever i de sidste tre klassetrin, er det derfor hensigten i medfør af 2, stk. 2, i lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v. at ændre bekendtgørelse udstedt i medfør heraf, således at denne elevgruppe ligeledes kan omfattes af rabatordning til befordring. Med henvisningen i forslagets 1, nr. 3, ( 58, stk. 3) til øvrige bestemmelser i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. er der gjort op med klagemulighederne for de sidste tre klassetrins vedkommende, herunder klagemulighederne i relation til specialpædagogisk bistand, hvor afgørelser vil kunne indbringes for Ankenævnet for Uddannelsesstøtten. For at sikre grundskoleeleverne klarhed over deres klagemuligheder foreslås det, i lighed med principperne for folkeskoleområdet, at afgørelser samt beslutninger truffet af bestyrelsen for den samlede institution og afgørelser truffet af Borgerrepræsentationen vedrørende de første ti klassetrin på Europaskolen ikke skal kunne indbringes for anden administrativ myndighed. Afgørelser om henvisning eller afslag på specialundervisning foreslås efter bestemmelser i lov om folkeskolen at kunne indbringes for Klagenævnet for Specialundervisning. Der henvises til forslagets 1, nr. 3, ( 58, stk. 6). Europaskolen vil blive en del af en kommunal institution, og således omfattet af den almindelige regulering af sådanne. Udgifterne pr. elev på en Europaskole forventes at blive højere end udgifterne pr. elev i folkeskolen eller i gymnasiet i Danmark. Da Europaskolens elevgrundlag forventes og forudsættes at komme fra det storkøbenhavnske område, vil det med forslaget blive muligt for Københavns Kommune at opkræve den faktiske udgift forbundet med elevens undervisning af elevens bopælskommune på de første ti klassetrin, svarende til børnehaveklassen til og med 9. klasse. Dette afviger fra den mellemkommunale afregning i forbindelse med frit valg, hvor udgangspunktet er, at betaling til skolekommunen udgør bopælskommunens gennemsnitlige udgift pr. folkeskoleelev, dog højst et beløb svarende til skolekommunens tilsvarende udgift. Sigtet med betalingsforpligtelsen for elevens bopælskommune er at sikre Københavns Kommune dækning for de faktiske udgifter i forbindelse med elevens undervisning. Det forventes, at Københavns Kommune vil drøfte udgiftsniveauet med de typiske bopælskommuner. Der er i forbindelse med indledningen af ansøgningsproceduren over for Europaskolernes Øverste Råd opnået forståelse mellem Københavns Kommune og børne- og undervisningsministeren om vilkårene for økonomi og kapacitet for Europaskolen. Københavns Kommune afholder alle udgifter i forbindelse med grundskoledelen (de første ti klassetrin) inden for kommunens eksisterende økonomiske rammer. Københavns Kommune forestår alle forpligtelser i forbindelse med tilvejebringelse og vedligeholdelse af kapacitet til Europaskolen for såvel grundskoledelen som gymnasiedelen. Børne- og undervisningsministeren har tilsluttet sig, at staten under forudsætning af, at der tilvejebringes bevillingsmæssig hjemmel, yder et taxametertilskud til driften af gymnasiedelen, dvs. de sidste tre klassetrin, svarende til det tilskud, der gives til stx. Med forslaget vil dette blive muligt. Taxametret vil alene blive givet på grundlag af elever, hvortil Europaskolen
8 ikke i forvejen modtager anden finansiering, herunder fra EU. Grundet indfasningsplanen, jf. forslagets bilag 2, vil forslaget først få budgetmæssige konsekvenser fra Der henvises til forslagets 1, nr. 2, ( 33 a). Med forslaget vil det være muligt at give særlige tilskud til udgifter til specialpædagogisk bistand til elever på gymnasiedelen på Europaskolen. Der henvises til forslagets 1, nr. 3, ( 44, stk. 2). For grundskoleelevernes (de første ti klassetrin) vedkommende, vil det, jf. forslagets 1, nr. 3, ( 58, stk. 4) påhvile Københavns Kommune at sørge for specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand Undervisningspligt Gældende ret Det følger af grundlovens 76, at alle børn i den undervisningspligtige alder har ret til fri undervisning i folkeskolen. Forældre eller værger, der selv sørger for, at børnene får en undervisning, der kan stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, er ikke pligtige at lade børnene undervise i folkeskolen. Det følger af 32 i lov om folkeskolen, at ethvert barn, der bor her i landet, er undervisningspligtigt. Undervisningspligten medfører, jf. samme lovs 33, stk. 1, pligt til at deltage i undervisningen i folkeskolens grundskole eller i undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Af 33, stk. 2, fremgår, at børn, der følger undervisningen i en anmeldt fri grundskole, i en statsskole eller i en gymnasieskole, eller som modtager hjemmeundervisning efter reglerne i lov om friskoler og private grundskoler m.v., ikke skal deltage i folkeskolens undervisning. Der er i gældende lovgivning ingen bestemmelser om, at undervisningspligten kan opfyldes på en Europaskole Den foreslåede ordning Der foreslås som en konsekvens af lovforslagets 1, nr. 1, jf. afsnit , indført en mulighed for, at undervisningspligten kan opfyldes også på en Europaskole. Det er vurderingen, at undervisningen i Europaskolesystemet står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Der henvises til forslagets 2, nr Økonomiske konsekvenser for stat, regioner og kommuner Københavns Kommune afholder alle udgifter til oprettelse og drift af Europaskolens grundskoledel (de første ti klassetrin) inden for de eksisterende rammer. Finansieringsgrundlaget for kommunen vil være det udvidede skattegrundlag, der følger af tilknytning af udenlandsk arbejdskraft, aflastning af den kommunale folkeskole for allerede optagede elever samt mellemkommunal betaling. For de elevers vedkommende, som er børn af EU-ansatte, modtager Københavns Kommune et tilskud fra Europa-Kommissionen pr. elev, til dækning af skoleudgifterne. Tilskuddet fra Europa-Kommissionen er ikke en automatisk krone for krone dækning, men derimod et fast tilskud, udregnet specifikt for hvert land (dokument ref.: 2009-D-353-en-4). Tilskuddet fra Europa-Kommissionen indløber dog først, når skolen er akkrediteret til at være en Europaskole. Akkrediteringen forventes at være på plads inden for det første år. Københavns Kommunes har afsat budgetmidler til at dække de forventede merudgifter i forbindelse med oprettelsen af en Europaskole i København, der følger skolens indfasningsplan frem mod Københavns Kommune forventer at kunne tilvejebringe anlægssummen både via kommunal medfinansiering samt eksterne fondsmidler og donationer. Hvad angår udgifterne til Europaskolens gymnasiedel (de sidste tre årgange), udløser disse elever som udgangspunkt taxameter på linje med elever i det almene gymnasium (stx-uddannelsen). For så vidt angår børn af herboende forældre, der arbejder ved en EU-institution, modtager Europaskolen efter akkreditering et tilskud fra Europa-Kommissionen pr. elev til dækning af skoleudgifterne. Dette tilskud træder i stedet for det statslige taxameter, hvorfor der for disse elevers vedkommende er tale om statslige mindreudgifter. Tilskuddet beløber sig til mellem kr. pr. elev og kr. pr. elev pr. år. Det skønnes, at disse elever vil udgøre ca. 20 pct. af eleverne, i alt ca. 30 elever ved to sprogsektioner og 45 elever ved tre sprogsektioner.
9 De statslige mindreudgifter for disse elever skønnes at udgøre 1,9 mio. kr. (ved to sprogsektioner) og 2,9 mio. kr. (ved tre sprogsektioner) årligt, fuldt indfaset, jf. tabel nedenfor: Mio. kr niveau (2. sprogsektioner) Børn af EU-ansatte -0,3-1,1-1,9-1,9 2. Tilkomne udenlandske børn 0,1 0,2 0,4 0,4 I alt -0,2-0,9-1,6-1,6 3. Øvrige elever 1,1 4,3 7,8 7,8 Mio. kr niveau, marginale ændringer ved en sprogsektion 1. Børn af EU-ansatte -0,1-0,5-1,0-1,0 2. Tilkomne udenlandske børn 0,0 0,1 0,2 0,2 I alt -0,1-0,4-0,7-0,7 3. Øvrige elever 0,6 2,2 3,8 3,8 Åbningen af en Europaskole kan tiltrække yderligere aktivitet til gymnasiedelen i form af tilflyttende udenlandsk arbejdskraft, som ikke er EU-ansatte, hvis børn kan være gymnasiesøgende. Det skønnes, at en sådan effekt kan udgøre op til 4 pct. af den forventede samlede aktivitet, hvilket vil udløse statslige merudgifter til taxameter. Det skønnes, at udgifterne hertil vil udgøre mellem 0,4 mio. kr. (ved to sprogsektioner) og 0,6 mio. kr. (ved tre sprogsektioner) årligt, fuldt indfaset. Indregnes denne eventuelle meraktivitet i skønnet for de statslige mindreudgifter, vil de samlede statslige mindreudgifter ved forslaget være mellem 1,6 mio. kr. (ved 2 sprogsektioner) og 2,3 mio. kr. (ved tre sprogsektioner) årligt, fuld indfaset. Den foreslåede ordning vil, jf. indfasningsplanen, jf. forslagets bilag 2, først få økonomiske konsekvenser for staten i Administrative konsekvenser for stat, regioner og kommuner Lovforslaget vurderes ikke at have væsentlige administrative konsekvenser for staten, regioner og kommuner. 5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet 6. Administrative konsekvenser for borgerne Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for borgerne. 7. Miljømæssige konsekvenser Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser. 8. Forholdet til EU-retten Sammenslutningen af Europaskoler er en mellemstatslig organisation, som alle EU-lande har tilsluttet sig. Europaskolesystemet blev oprettet i 1953 med det formål at undervise EU-ansattes børn. Der henvises til forslagets almindelige bemærkninger, afsnit 1.2. Lovforslaget vurderes ikke herudover at indeholde EU-retlige aspekter.
10 9. Hørte myndigheder og organisationer mv. 10. Sammenfattende skema Økonomiske konsekvenser for stat, regioner og kommuner Positive konsekvenser/ mindreudgifter Statslige mindreudgifter ved 2 sprogsektioner: 1,6 mio. kr. årligt ved fuld indfasning. Statslige mindreudgifter ved 3. sprogsektioner: 2,3 mio. kr. årligt ved fuld indfasning Administrative konsekvenser for Ingen stat, regioner og kommuner Økonomiske og administrative Ingen Ingen konsekvenser for erhvervslivet Administrative konsekvenser for Ingen Ingen borgerne Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen Forholdet til EU-retten Ingen Ingen Negative konsekvenser/ merudgifter Ingen for stat og regioner. Københavns Kommune har afsat budgetmidler til at dække de forventede merudgifter i forbindelse med oprettelsen af en Europaskole i København, der følger skolens indfasningsplan frem mod 2028, jf. almindelige bemærkninger, afsnit 3. For øvrige kommuner uafklaret. Ingen Til nr. 1 Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser Til 1 Det foreslås med den ny bestemmelse, at Europaskolen for så vidt angår gymnasiedelen (de sidste tre klassetrin) bliver berettiget til at modtage tilskud fra Ministeriet for Børn og Undervisning, svarende til det tilskud, der gives til stx-uddannelsen. Tilskuddet gives i lighed med, hvad der gør sig gældende for Sankt Annæ Gymnasium, uden dækning af Københavns Kommunes udgifter til købsmoms, da disse er dækket via den kommunale momsrefusionsordning. Taxametret gives alene på grundlag af elever, hvortil skolen ikke i forvejen modtager anden finansiering, herunder tilskud fra EU. Ministeren gives med lovforslaget bemyndigelse til at fastsætte regler for tilskud, herunder krav til aktivitetsindberetning, opgørelse af årselever, udbetaling af tilskud, herunder forskudsvis udbetaling, tilbagebetaling af tilskud og kontrol med udbetalte tilskud. Det er tanken, at Sankt Annæ Gymnasium med henblik på tilskudsberegning og udbetaling skal indberette europaskoleaktiviteten på samme måde, som Sankt Annæ Gymnasium indberetter deres øvrige aktivitet til Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen. Til nr. 2. Der foreslås indsat hjemmel til at give særlige tilskud til Europaskolens udgifter til specialpædagogisk bistand til gymnasieelever (de sidste tre klassetrin) på Europaskolen. Med specialpædagogisk bistand tænkes på hjælpemidler og anden bistand, der skal være et individuelt tilrettelagt supplement til den almindelige undervisning, og som skal sikre, at eleverne kan opfylde uddannelsens mål på baggrund af deres særlige uddannelsesforudsætninger, og ikke på undervisning, der skal afhjælpe generelt mangelfulde skolemæssige forudsætninger. Ordningen svarer til det, der i øvrigt gælder på ungdomsuddannelsesområdet, herunder IB. Til nr. 3.
11 Det foreslås med den ny bestemmelse, at børne- og undervisningsministeren på baggrund af tilladelse fra Europaskolernes Øverste Råd i Bruxelles kan godkende, at Københavns Kommune i tilknytning til Sankt Annæ Gymnasium opretter og driver en Europaskole. Godkendelsen vil omfatte, hvilke sprogsektioner, der kan være på Europaskolen. Der vil i første omgang blive tale om en godkendelse til oprettelse af to sprogsektioner (dansk og engelsk) med henblik på senere oprettelse af en tredje sprogsektion. Københavns Kommunes valg af sprog til en tredje sprogsektion skal baseres på forudgående analyser af elevgrundlag og forudsætter tilslutning fra Ministeriet for Børn og Undervisning. Der henvises til forslagets almindelige bemærkninger, afsnit Det foreslås, at relevante bestemmelser i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. i relation til bl.a. deltagerbetaling, tilsyn og klageadgang skal finde anvendelse for gymnasiedelen (de sidste tre klassetrin) på Europaskolen. Det foreslås endvidere, at relevante bestemmelser i Lov om Folkeskolen i relation til specialundervisning og specialpædagogisk bistand, pædagogiskpsykologisk rådgivning, herunder fornøden forældreinddragelse, og deltagerbetaling skal finde tilsvarende anvendelse for de første ti klassetrin. Dette vil indebære, at Europaskolen for så vidt angår grundskoledelen (de første ti klassetrin) vil skulle give specialundervisning i samme omfang som langt de fleste almindelige folkeskoler, hvor elever ikke udskilles til specialklasser eller specialskoler og således bevarer tilhørsforholdet til den almindelige klasse. Henvisningen medfører endvidere, at det er de nævnte bestemmelser, der skal finde anvendelse, hvis Københavns Kommune måtte ønske at oprette en SFO i forbindelse med Europaskolen, og at der ikke udover, hvad der er nævnt i de pågældende bestemmelser, vil kunne opkræves deltagerbetaling. Der henvises til forslagets 1, nr. 3, ( 58, stk. 3 og 4). I relation til den mellemkommunale udligning er der tale om en fravigelse fra den efter lov om folkeskolen udmøntede bekendtgørelse herom, idet Københavns Kommune med den foreslåede bestemmelse vil kunne opkræve en elevs bopælskommune den faktiske udgift forbundet med elevens undervisning på Europaskolen. Ordningen vedrører de første ti klassetrin på skolen, som svarer til børnehaveklassen til og med 9. klasse. Bopælskommunens betalingsforpligtelse udløses alene på grundlag af elever, hvor Københavns Kommune ikke i forvejen modtager tilskud fra EU. Klagebestemmelsen for så vidt angår Europaskolens grundskoledel (de første ti klassetrin) svarer til principperne i klagebestemmelserne i lov om folkeskolen. Det samme gør bemyndigelsesbestemmelsen. Stk. 2 og stk. 7 i den ny bestemmelse er en uændret videreførelse, dog således at bemyndigelsen i stk. 7 til for børne- og undervisningsministeren at fastsætte regler, som fraviger bestemmelserne i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., udvides til også at omfatte Europaskolen. Dette for at sikre, at der også, om nødvendigt, for så vidt angår en Europaskolen i tilknytning til Sankt Annæ Gymnasium, kan fastsættes regler, der fraviger bestemmelserne i denne lov. Til nr. 1 Til 2 Med tilføjelsen af»i en Europaskole«i den nuværende bestemmelse foreslås det muliggjort at opfylde undervisningspligten også i en Europaskole. Til 3 Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. marts 2013, således at Københavns Kommune i løbet af foråret kan optage elever til Europaskolen med henblik på skolestart august 2013.
12 Bilag 1 Lovforslaget sammenholdt med gældende lov Gældende formulering Lovforslaget 1 I lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 880 af 8. august 2011, som senest ændret ved 1 i lov nr. 514 af 4. juni 2012, foretages følgende ændringer: 1. Efter 33 indsættes:» 33 a. Børne- og undervisningsministeren kan til yde et tilskud til Københavns Kommunes drift af de sidste tre klassetrin på Europaskolen godkendt efter 58. Tilskuddet fastsættes på grundlag af takster på de årlige finanslove. Taxametret gives alene på grundlag af elever, hvortil skolen ikke i forvejen modtager anden finansiering, herunder tilskud fra EU. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om tilskud, herunder aktivitetsindberetninger og opgørelse af aktivitet.«44. [ ] Stk. 2. Handicappede elever, der er optaget på uddannelser godkendt efter 1, stk. 3, og som har behov for specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand, skal have tilbud herom. Undervisningsministeren kan yde særlige tilskud til institutionernes udgifter til specialpædagogisk bistand , stk. 2, affattes således:»stk. 2. Handicappede elever, der er optaget på uddannelser godkendt efter 1, stk. 3, eller på de sidste tre klassetrin af Europaskolen godkendt efter 58, og som har behov for specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand, skal have tilbud herom. Børne- og undervisningsministeren kan yde særlige tilskud til institutionernes udgifter til specialpædagogisk bistand.«3. 58 affattes således: 58. Undervisningsministeren kan tillade, at Københavns Kommune driver gymnasieafdelingen på Sankt Annæ Gymnasium. Stk. 2. Bestemmelserne i denne lov finder til-» 58. Børne- og undervisningsministeren kan tillade, at Københavns Kommune driver gymnasieafdelingen på Sankt Annæ Gymnasium, og at Københavns Kommune i tilknytning til Sankt Annæ Gymnasium opretter og driver en Europaskole. Stk. 2. Bestemmelserne i denne lov finder til-
13 svarende anvendelse for gymnasieafdelingen på Sankt Annæ Gymnasium, hvis gymnasieafdelingen drives af Københavns kommune. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om driften af gymnasieafdelingen, herunder regler, som fraviger bestemmelserne i denne lov. 33. [ ] Stk. 2. Børn, der følger undervisningen i en anmeldt fri grundskole, i en statsskole eller i en gymnasieskole, eller som modtager hjemmeunsvarende anvendelse for gymnasieafdelingen på Sankt Annæ Gymnasium, hvis gymnasieafdelingen drives af Københavns Kommune. Stk. 3. For Europaskolens sidste tre klassetrin finder 46, stk. 4-8, og 50-55, 56, stk. 1, og 57 i denne lov tilsvarende anvendelse. Stk. 4. For Europaskolens første ti klassetrin finder 3, stk. 2, 2. pkt., 12, stk. 2, og 50, stk. 1, nr. 1, og stk. 2-9, i lov om folkeskolen tilsvarende anvendelse. Stk. 5. For hver elev, der er på de første ti klassetrin på Europaskolen, betaler bopælskommunen den faktiske udgift forbundet med elevens undervisning. Betalingsforpligtelsen udløses for elever, der den 5. september i et givet skoleår er optaget på Europaskolen, og som har folkeregisteradresse i en anden kommune end Københavns Kommune. Bopælskommunens betalingsforpligtelse udløses alene for elever, hvortil Københavns Kommune ikke i forvejen modtager tilskud fra EU. Betalingsforpligtelsen gælder for hele skoleåret. Stk. 6. Afgørelser samt beslutninger truffet af bestyrelsen for den samlede institution og afgørelser truffet af Borgerrepræsentationen vedrørende de første ti klassetrin på Europaskolen kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Afgørelser om henvisning eller afslag på specialundervisning kan efter bestemmelser i lov om folkeskolen indbringes for Klagenævnet for Specialundervisning. Børneog undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at andre afgørelser kan indbringes for ministeren. Stk. 7. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om driften af gymnasieafdelingen på Sankt Annæ samt for Europaskolen, herunder regler, som fraviger bestemmelserne i denne lov.«2 I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 998 af 16. august 2010, som senest ændret ved 3 i lov nr. 558 af 18. juni 2012, foretages følgende ændringer: I 33, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter»i en statsskole«:», i en Europaskole«.
14 dervisning efter reglerne i lov om friskoler og private grundskoler m.v., skal ikke deltage i folkeskolens undervisning. [ ] 3 Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. marts 2013.
15 Bilag 2 Indfasningsplan I oversigten angives Københavns Kommunes planlagte gradvise indfasning af klassetrin for Europaskolen i København med henvisning til, hvad det svarer til af klassetrin i en dansk skolekontekst. Klassetrinene opbygges gradvist fra bunden med hhv. en elevmasse på 56 elever for en tosporet årgang indtil 2016, hvor elevmassen kommer op på 84 elever pr. årgang. Opstartsår Europaskole klassetrin: 1. og 2. sprogsektion - Fase 1 Tilsvarende klassetrin: folkeskole/ gymnasium Indfasning af 3. sprogsektion - Fase 2 Fase 1 Fase 2 August 2013 Børnehaveklasse Bh.kl. August 2014 Primær (P1) 1. klasse August 2015 Primær (P2) 2. klasse August 2016 Primær (P3) 3. klasse Bh.kl. Børnehaveklasse August 2017 Primær (P4) 4. klasse 1. klasse Primær (P1) August 2018 Primær (P5) 5. klasse 2. klasse Primær (P2) August 2019 Sekundær (S1) 6. klasse 3. klasse Primær (P3) August 2020 Sekundær (S2) 7. klasse 4. klasse Primær (P4) August 2021 Sekundær (S3) 8. klasse 5. klasse Primær (P5) August 2022 Sekundær (S4) 9. klasse 6. klasse Sekundær (S1) August 2023 Sekundær (S5) 1.g 7. klasse Sekundær (S2) August 2024 Sekundær (S6) 2.g 8. klasse Sekundær (S3) August 2025 Sekundær (S7) 3.g 9. klasse Sekundær (S4) (1. Europæiske Studentereksamen) August g Sekundær (S5) August g Sekundær (S6) August g Sekundær (S7) (1. Europæiske Studentereksamen)
Forslag. Lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. og lov om folkeskolen
2012/1 LSF 170 (Gældende) Udskriftsdato: 26. december 2016 Ministerium: Ministeriet for Børn og Undervisning Journalnummer: Ministeriet for Børn og Undervisning, j.nr. 066.17L.391 Fremsat den 28. februar
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. og lov om folkeskolen
Lovforslag nr. L 170 Folketinget 2012-13 Fremsat den 28. februar 2013 af børne og undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til Lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser
Læs mereMinisteriet for Børn og Undervisning vurderer, at de indkomne høringssvar giver anledning til:
Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 L 170 Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Børn og Undervisning Høringsnotat til Forslag til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om kommunale internationale grundskoler. Lovforslag nr. L 58 Folketinget
Lovforslag nr. L 58 Folketinget 2018-19 Fremsat den 4. oktober 2018 af undervisningsministeren (Merete Riisager) Forslag til Lov om ændring af lov om kommunale internationale grundskoler (Udskydelse af
Læs mereFremsat den {FREMSAT} af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag. til
Fremsat den {FREMSAT} af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til Lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. (Tilskud til særligt
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om folkeskolen
Lovforslag nr. L 96 Folketinget 2012-13 Fremsat den 29. november 2012 af børne og undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen (Bemyndigelse til at fastsætte
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. Lovforslag nr. L 41 Folketinget 2013-14
Lovforslag nr. L 41 Folketinget 2013-14 Fremsat den 10. oktober 2013 af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til Lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om folkeskolen
2012/1 LSF 96 (Gældende) Udskriftsdato: 25. april 2019 Ministerium: Ministeriet for Børn og Undervisning Journalnummer: Ministeriet for Børn og Undervisning, j.nr. 071.04L.391 Fremsat den 29. november
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om folkeskolen
Lovforslag nr. L 152 Folketinget 2011-12 Fremsat den 11. april 2012 af børne og undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen (Sekretariatsbetjening af Klagenævnet
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om folkeskolen
2011/1 LSF 152 (Gældende) Udskriftsdato: 11. januar 2017 Ministerium: Ministeriet for Børn og Undervisning Journalnummer: 006.14L.311 Fremsat den 11. april 2012 af børne og undervisningsministeren (Christine
Læs mere2011/1 LSF 128 (Gældende) Udskriftsdato: 30. juni Forslag. til. (Digital kommunikation i sager om specialpædagogisk støtte)
2011/1 LSF 128 (Gældende) Udskriftsdato: 30. juni 2019 Ministerium: Ministeriet for Børn og Undervisning Journalnummer: Ministeriet for Børn og Undervisning, Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen, j.nr. 128.92K.271
Læs mereForslag. Lovforslag nr. L 128 Folketinget Fremsat den 28. marts 2012 af børne- og undervisningsministeren (Christine Antorini) til
Lovforslag nr. L 128 Folketinget 2011-12 Fremsat den 28. marts 2012 af børne- og undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til Lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser
Læs mereLov om kommunale internationale grundskoler
LOV nr 609 af 06/05/2015 Udskriftsdato: 28. april 2019 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 025.88S.541 Senere ændringer til forskriften LBK nr 1534 af 11/12/2015
Læs mereForslag til Lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v. (Permanent tilskudsmodel for inklusion på frie grundskoler)
Undervisningsministeriet December 2017 UDKAST Forslag til Lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v. (Permanent tilskudsmodel for inklusion på frie grundskoler) 1 I lov om friskoler
Læs mereLov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v. og lov om efterskoler og frie fagskoler
LOV nr 688 af 27/05/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 7. marts 2017 Ministerium: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 044.48S.541 Senere ændringer til
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om folkeskolen
Lovforslag nr. L 129 Folketinget 2011-12 Fremsat den 28. marts 2012 af børne og undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen (Godkendelse af specialundervisning
Læs mereSagsnr Forslag til ny organisering for Sankt Annæ Gymnasium og Europaskolen København (model 2)
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT 28. maj 2018 Sagsnr. 2017-0379345 Forslag til ny organisering for Sankt Annæ Gymnasium og Europaskolen København (model 2) Formanden
Læs mereBekendtgørelse af lov om almen voksenuddannelse og om anerkendelse af
LBK nr 1073 af 04/09/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 22. februar 2017 Ministerium: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 056.63P.391 Senere ændringer
Læs mereLandstingslov nr. 10 af 15. april 2003 om frie grundskoler og undervisning i hjemmet m.v. Kapitel 1. Undervisning m.v.
Landstingslov nr. 10 af 15. april 2003 om frie grundskoler og undervisning i hjemmet m.v. Kapitel 1. Undervisning m.v. 1. Frie grundskoler giver undervisning inden for 1. 10. klassetrin, som står mål med,
Læs mereForslag. til. Lov om ændring af lov om produktionsskoler. (Harmonisering af skoleydelse til SU-niveau m.m.)
Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 283 Offentligt MBUL 23. september 2016 Forslag til Lov om ændring af lov om produktionsskoler (Harmonisering af skoleydelse til SU-niveau m.m.)
Læs mere2015/1 LSF 180 (Gældende) Udskriftsdato: 3. februar Fremsat den 27. april 2016 af social- og indenrigsministeren (Karen Ellemann) Forslag.
2015/1 LSF 180 (Gældende) Udskriftsdato: 3. februar 2017 Ministerium: Social- og Indenrigsministeriet Journalnummer: Social- og Indenrigsmin., j.nr. 2016-2816 Fremsat den 27. april 2016 af social- og indenrigsministeren
Læs mereForslag. til. Lov om ændring af lov om efterskoler og frie fagskoler. (Øvre grænse for kursusuger i årselevberegning m.v.)
Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling UDKAST September 2016 Forslag til Lov om ændring af lov om efterskoler og frie fagskoler (Øvre grænse for kursusuger i årselevberegning m.v.) I lov om
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om folkeskolen
Fremsat den {FREMSAT} af børne- og undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen (Krav til minimumsstørrelsen af interne skoler i dagbehandlingstilbud og
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner. Lovforslag nr. L 180 Folketinget
Lovforslag nr. L 180 Folketinget 2015-16 Fremsat den 27. april 2016 af social- og indenrigsministeren (Karen Ellemann) Forslag til Lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner
Læs mereBekendtgørelse af lov om kommunale internationale grundskoler
LBK nr 159 af 08/02/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 26. november 2017 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 17/01175 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v.
Lovforslag nr. L 131 Folketinget 2017-18 Fremsat den 25. januar 2018 af undervisningsministeren (Merete Riisager) Forslag til Lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v. (Permanent tilskudsmodel
Læs mereOrientering om nye regler vedrørende tilskud til inklusion, tilskud til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand samt
Til skolens leder (frie grundskoler) Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail stuk@stukuvm.dk www.stukuvm.dk CVR nr. 29634750
Læs mereFremsat den {FREMSAT} af ministeren for børn og undervisning (Christine Antorini) Forslag. til
Fremsat den {FREMSAT} af ministeren for børn og undervisning (Christine Antorini) Forslag til Lov om ændring af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven) (Ophævelse af
Læs mereFremsat den {FREMSAT} af børne- og undervisningsministeren (Christine Antorini) UDKAST. Forslag. til
Fremsat den {FREMSAT} af børne- og undervisningsministeren (Christine Antorini) UDKAST Forslag til Lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v. og lov om folkehøjskoler, efterskoler,
Læs mereFremsat den {FREMSAT} af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag. til
Fremsat den {FREMSAT} af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til Lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner
Læs mereForslag. Fremsat den {FREMSAT} af undervisningsministeren (Christine Antorini) til
Lovforslag nr. L Forslagsnummer Folketinget -NaN Fremsat den {FREMSAT} af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til Lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser
Læs mereForslag. Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 22. april til
2007/2 LSV 56 (Gældende) Udskriftsdato: 31. januar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Undervisningsmin., Afdelingen for gymnasiale uddannelser, j.nr. 044.142.021 Vedtaget af Folketinget ved 3.
Læs mereÆndringsforslag. til. Til 6
Undervisningsudvalget, Undervisningsudvalget, Undervisningsudvalget, Undervisningsudvalget 2017-1 L 202 Bilag 11, L 201 Bilag 11, L 200 Bilag 11, L 199 Bilag 11 Offentligt Ændringsforslag til Forslag til
Læs mereTidligere fremmedsprog
Tidligere fremmedsprog Almindelige bemærkninger til temaindgangen Tidligere fremmedsprog 2.1.1. Mere undervisning i fagene ( ) Undervisningen i fremmedsprog skal styrkes. Den stigende internationalisering
Læs mereUdkast til bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand
Udkast til bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand I medfør af 3, stk. 3, 19 i, stk. 1, 21, stk. 5, 30 a og 51 b, stk. 3, i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse
Læs mereForslag. Lovforslag nr. L 73 Folketinget 2012-13. Fremsat den 15. november 2012 af børne- og undervisningsministeren (Christine Antorini) til
Lovforslag nr. L 73 Folketinget 2012-13 Fremsat den 15. november 2012 af børne- og undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til Lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v.
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om efterskoler og frie fagskoler
Lovforslag nr. L 88 Folketinget 2016-17 Fremsat den 18. november 2016 af ministeren for børn, undervisning og ligestilling (Ellen Trane Nørby) Forslag til Lov om ændring af lov om efterskoler og frie fagskoler
Læs mereHøringsnotat (udkast af 12/3-12) Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen (Opfølgning på lovrevision om frit skolevalg)
Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 L 131 Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Børn og Undervisning Marts 2012 Høringsnotat (udkast af 12/3-12) Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen (Opfølgning
Læs mereSankt Annæ Europaskole
Sankt Annæ Europaskole Oplæg SAG 13. december 2011, v. sekretariatschef Thomas Hjortenberg 1 Struktur Hvorfor en Europaskole i København? Beslutningsforløbet indtil nu Hvad sker der de næste måneder? SAGs
Læs mereLovændringens overordnede indhold er at præcisere en række bestemmelser om ansvarsforholdene i folkeskolen.
Ændringer af folkeskoleloven pr. 1.8.09 1. Præcisering af ansvarsforholdene i folkeskolen mv. Undervisningsministeriet har foretaget en vurdering af behovet for at præcisere bestemmelserne i folkeskoleloven
Læs mereForslag. og håndarbejdsskoler (frie kostskoler), og
Lovforslag nr. L 79 Folketinget 2009-10 Fremsat den 25. november 2009 af undervisningsministeren (Bertel Haarder) Forslag til Lov om ændring af lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og
Læs mereBørne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 60 Offentligt
Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 60 Offentligt UDKAST 19/12-2014 Fremsat den {FREMSAT} af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til Lov om ændring af lov om friskoler
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om folkeskolen
2008/1 LSF 167 (Gældende) Udskriftsdato: 15. februar 2017 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 180.44C.021 Fremsat den 25. marts 2009 af undervisningsministeren
Læs mereLov om kommunale særlige tilbud om grundskoleundervisning til visse udenlandske børn og unge
Den fulde tekst Lov om kommunale særlige tilbud om grundskoleundervisning til visse udenlandske børn og unge VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget
Læs mereForslag til Lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner
Enhed Finansiering Sagsbehandler nmj Koordineret med Forslag til Lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner Sagsnr. 2016-2816 Doknr. 341275 Dato 07-04-2016 (Nedlæggelse
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser og lov om erhvervsrettet grunduddannelse og
Lovforslag nr. L 23 Folketinget 2011-12 Fremsat den 16. november 2011 af ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser (Morten Østergaard) Forslag til Lov om ændring af lov om erhvervsakademiuddannelser
Læs mereForslag. Lov om pædagogikum i de gymnasiale uddannelser
2007/2 LSV 143 (Gældende) Udskriftsdato: 12. januar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 052.017.021 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 4. juni 2008 Forslag
Læs mereÆndringsforslag. til
Uddannelsesudvalget 2010-11 L 33 Bilag 11 Offentligt Til lovforslag nr. L 33 Folketinget 2010-11 Ændringsforslag til Forslag til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og
Læs mere(Tidlig vejledning i folkeskolen, mentorordning, brobygning og forøget opsøgende vejledning m.v.)
LOV nr 559 af 06/06/2007 (Gældende) Lov om ændring af lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv og forskellige andre love og om ophævelse af lov om brobygningsforløb til ungdomsuddannelserne (Tidlig
Læs mereFremsat den {FREMSAT} af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til
Fremsat den {FREMSAT} af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til Lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v. og af lov om efterskoler og frie fagskoler. (Tilskud til
Læs mere[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:
[UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1
Læs mereÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 4. Afdeling Skoler og Kultur - Rådhuset Århus C Tlf Epost
ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 4. Afdeling Skoler og Kultur - Rådhuset - 8100 Århus C Tlf. 8940 2384 - Epost mag4@aarhus.dk INDSTILLING Til Århus Byråd Den 30. maj 2005 via Magistraten PRIORITERET SAG Tlf.
Læs mereForslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Ændring af det statslige bidrag til finansiering af regionerne)
NOTAT Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Ændring af det statslige bidrag til finansiering af regionerne) 1 I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af
Læs mereÆ n d r i n g s f o r s l a g. til. Forslag til landstingsforordning om folkeskolen. Fremsat af landsstyret til andenbehandlingen.
23. april 2002 FM 2002/29 Æ n d r i n g s f o r s l a g til Forslag til landstingsforordning om folkeskolen. Fremsat af landsstyret til andenbehandlingen. Til 1 1. Paragraffen affattes således: " 1. Folkeskolen
Læs mereForslag. Lov om kommunale internationale grundskoler
Lovforslag nr. L 130 Folketinget 2014-15 Fremsat den 29. januar 2015 af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til Lov om kommunale internationale grundskoler 1. Kommunalbestyrelsen kan på
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om folkeskolen og lov om specialundervisning for voksne. Lovforslag nr. L 102 Folketinget
Lovforslag nr. L 102 Folketinget 2011-12 Fremsat den 29. februar 2012 af børne- og undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen og lov om specialundervisning
Læs mereVejledning til ansøgningsskema om rammeforsøg: Frihedsforsøg til folkeskoler
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Afdelingen for Almen Uddannelse og Tilsyn Vejledning til ansøgningsskema om rammeforsøg: Frihedsforsøg til folkeskoler Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf.:
Læs mereNOTAT undervisning i hjemmet
NOTAT undervisning i hjemmet 1 Indledning Som hjemmeunderviser hører man under Bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v., og man skal naturligvis sørge for, at ens undervisning, uanset
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om regionernes finansiering
Lovforslag nr. L 164 Folketinget 2011-12 Fremsat den 25. april 2012 af økonomi og indenrigsministeren (Margrethe Vestager) Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget
Læs mereDen ændring, der følger af 10, nr. 2, i lov nr af 27. december 2016 om ændring af lov om institutioner
LBK nr 926 af 03/07/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 11. april 2019 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 17/09245 Senere ændringer til forskriften LOV nr 1746 af
Læs mereNotat vedr. medlemsforslag om prioritering af søskendehensyn ved optagelse til Europaskolen
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Notat vedr. medlemsforslag om prioritering af søskendehensyn ved optagelse til Europaskolen I budget
Læs mere3. at sagen herefter fremsendes til endelig politisk behandling sammen med de indkomne høringssvar.
Styrelsesvedtægt J.nr.: 17.01.00.A21 Sagsnr.: 14/2086 ANBEFALING: Skoleafdelingen anbefaler: 1. at udkast til en ny styrelsesvedtægt for folkeskoleområdet og SFO i Dragør Kommune sendes i høring i skolebestyrelserne,
Læs mereBØRNE- OG KULTURCHEFFORENINGEN Region Hovedstaden
MELLEMKOMMUNALE BETALINGSAFTALER SKOLE og SFO Aftaler om betaling i forbindelse med frit valg på skoleområdet Aftalen gælder den fulde mellemkommunal afregning for elever, der har benyttet folkeskolelovens
Læs mereBekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til. ungdomsuddannelserne
Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., jf. lovbekendtgørelse
Læs mereRetsgrundlaget for undervisning i opholdssteder og døgninstitutioner uden intern skole, ministeriets sagsnr. 17/15588
Undervisningsministeriet Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Retsgrundlaget for undervisning i opholdssteder og døgninstitutioner uden intern skole, ministeriets sagsnr. 17/15588 04-10-2018 1. Indledning
Læs mereForslag til Lov om ændring af sundhedsloven (Justering af takster for somatiske færdigbehandlingsdage)
Sundheds- og Ældreministeriet NOTAT Enhed: Sundhedsøkonomi Sagsbeh.: DEPJABN Koordineret med: Sagsnr.: 1606002 Dok. nr.: 150303 Dato: 29. august 2016 Forslag til Lov om ændring af sundhedsloven (Justering
Læs mereUndervisningsministeriet Frederiksholms Kanal København K
Undervisningsministeriet Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Gammeltorv 22 DK-1457 København K Tlf. +45 33 13 25 12 Fax +45 33 13 07 17 www.ombudsmanden.dk post@ombudsmanden.dk Personlig henvendelse:
Læs mereOrientering om PPR-betjening på frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler fra og med skoleåret 2016/17
Til PPR Orientering om PPR-betjening på frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler fra og med skoleåret 2016/17 Fra 1. august 2016 indføres et nyt tilskudssystem til specialundervisning og anden specialpædagogisk
Læs mereNotat om delegation. Generelt om delegation
Departementet Afdelingen for Grundskole, Ungdoms- og Voksenuddannelser Notat om delegation Dette notat tager udgangspunkt i de beføjelser, der i folkeskoleloven udtrykkeligt er henlagt til kommunalbestyrelsen.
Læs mereUndervisning i fagene
Undervisning i fagene Almindelige bemærkninger til lovændringer der vedrører undervisning i fagene 2.1.1. Mere undervisning i fagene Minimumstimetallet for undervisningstimerne for 1.-9. klassetrin foreslås
Læs mereForslag. til. Lov om ændring af lov om de gymnasiale uddannelser (Interne prøver)
Forslag til Lov om ændring af lov om de gymnasiale uddannelser (Interne prøver) 1 I lov om de gymnasiale uddannelser, jf. lov nr. 1716 af 27. december 2016, som ændret ved 17 i lov nr. 311 af 25. april
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Midlertidig huslejehjælp)
Udkast Forslag Til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Midlertidig huslejehjælp) 1 I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 190 af 24. februar 2012, som ændret senest ved 1 i lov
Læs mereBØRNE- OG KULTURCHEFFORENINGEN Region Hovedstaden
MELLEMKOMMUNALE BETALINGSAFTALER SKOLE og SFO Aftaler om betaling i forbindelse med frit valg på skoleområdet Aftalen gælder den fulde mellemkommunale afregning for elever, der har benyttet folkeskolelovens
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om ferie
Lovforslag nr. L 159 Folketinget 2013-14 Fremsat den 19. marts 2014 af beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen) Forslag til Lov om ændring af lov om ferie (Overførsel af 280 mio. kr. fra Arbejdsmarkedets
Læs mereForslag til Lov om ændring af lov om produktionsskoler
UDKAST Forslag til Lov om ændring af lov om produktionsskoler (Justering af skoleydelse) 1 I lov om produktionsskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 97 af 26. januar 2017, foretages følgende ændringer: 1.
Læs mereUDKAST 220113. Forslag
Fremsat den {FREMSAT} af børne- og undervisningsministeren (Christine Antorini) UDKAST 220113 Forslag til Lov om ændring af lov om uddannelsen til studentereksamen (stx) (gymnasieloven), lov om uddannelsen
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om social service
Lovforslag nr. L 72 Folketinget 2011-12 Fremsat den 25. januar 2012 af social- og integrationsministeren (Karen Hækkerup) Forslag til Lov om ændring af lov om social service (Forhøjelse af ydelsesloftet
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om produktionsskoler
2011/1 LSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. december 2016 Ministerium: Ministeriet for Børn og Undervisning Journalnummer: Ministeriet for Børn og Undervisning, j.nr. 087.63K.391 Fremsat den 11. januar
Læs mereForslag. Lovforslag nr. L 103 Folketinget 2011-12. Fremsat den 29. februar 2012 af børne- og undervisningsministeren (Christine Antorini) til
Lovforslag nr. L 103 Folketinget 2011-12 Fremsat den 29. februar 2012 af børne- og undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen,lov om friskoler og private
Læs mereMere undervisning i dansk og matematik
Mere undervisning i dansk og matematik Almindelige bemærkninger til lovforslaget der vedrører mere undervisning i dansk og matematik: 2.1.1. Mere undervisning i fagene Minimumstimetallet for undervisningstimerne
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om folkeskolen (Ændring af censorordningen ved skriftlige afgangsprøver i folkeskolen)
Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 192 Offentligt Fremsat den {FREMSAT} af undervisningsministeren (Bertel Haarder) Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen (Ændring af censorordningen ved
Læs mereSkoleudvalget. Delegationsplan for Køge Kommune
Delegationsplan for Køge Kommune ndholdsfortegnelse Lov om folkeskolen... 2 Lov om friskoler og private grundskoler mv.... 6 Lov om efterskoler og frie fagskoler... 6 Lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø...
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik
2009/1 LSF 56 (Gældende) Udskriftsdato: 5. januar 2017 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Arbejdsmarkedsstyrelsen, j.nr. 2009-0012398 Fremsat den 4. november 2009
Læs mereVedtægt for: Sankt Annæ Gymnasium (SAG) med European School Copenhagen (ESCPH)
Vedtægt for: Sankt Annæ Gymnasium (SAG) med European School Copenhagen (ESCPH) 1. Sankt Annæ Gymnasium er Københavns Kommunes Sangskole med European School Copenhagen. Sankt Annæ Gymnasium med Europaskole
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om folkeskolen
2008/1 LSF 49 (Gældende) Udskriftsdato: 7. oktober 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 124.27C.021 Fremsat den 31. oktober 2008 af undervisningsministeren
Læs mereVedr. Gentofte og Gladsaxes frikommuneansøgninger om ungespor (udskoling med hhv. et EUD- og et STX-spor)
Skole- og familiechef Bente Schoubye, Gladsaxe Kommune Vedr. Gentofte og Gladsaxes frikommuneansøgninger om ungespor (udskoling med hhv. et EUD- og et STX-spor) Tak for ansøgningerne vedrørende Ungesporet
Læs mereBekendtgørelse af lov om pædagogikum i de gymnasiale uddannelser
LBK nr 786 af 21/06/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 26. september 2017 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 17/07586 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om social service
Lovforslag nr. L 73 Folketinget 2011-12 Fremsat den 25. januar 2012 af social- og integrationsministeren (Karen Hækkerup) Forslag til Lov om ændring af lov om social service (Ledsagelse til børn og unge
Læs mereBørne- og Undervisningsudvalget 2014-15 L 130 Bilag 1 Offentligt
Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 L 130 Bilag 1 Offentligt Undervisningsministeriet Januar 2015 Høringsnotat om Forslag til lov om kommunale internationale grundskoler (KIG) I. Indledning Lovforslaget
Læs merePrincipper for skoleindskrivning og -optagelse i et fælles skoledistrikt Lyngby-Taarbæk Kommune
Principper for skoleindskrivning og -optagelse i et fælles skoledistrikt Lyngby-Taarbæk Kommune Skoleåret 2017/2018 Bilag 1 i skolernes styrelsesvedtægt, pkt. 9. Vedtaget i Kommunalbestyrelsen d. 15. september
Læs mereSkoleudvalget. Delegationsplan for Køge Kommune
Delegationsplan for Køge Kommune ndholdsfortegnelse Lov om folkeskolen... 2 Lov om friskoler og private grundskoler mv.... 6 Lov om efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler)...
Læs mereUdvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 L 119 Bilag 7 Offentligt
Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 L 119 Bilag 7 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K./.
Læs mereFra 1. august 2016 indføres et nyt tilskudssystem til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand på efterskoler og frie fagskoler.
Til skolens leder Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail stuk@stukuvm.dk www.stukuvm.dk CVR nr. 29634750 Nye regler vedrørende
Læs mereTil samtlige kommunalbestyrelser Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Kontor for Grundskolen
Til samtlige kommunalbestyrelser Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Kontor for Grundskolen Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. nr.: 33 92 50 00 E-mail: stuk@stukuvm.dk www.stukuvm.dk CVR
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
2016/1 LSF 86 (Gældende) Udskriftsdato: 23. december 2016 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 16/16832 Fremsat den
Læs mereDer fremgår følgende af aftale af 20. juni 2006 om fremtidens velstand og velfærd og investeringer i fremtiden:
Aftale om 10. klasse Undervisningsministeriet 2. november 2006 Der fremgår følgende af aftale af 20. juni 2006 om fremtidens velstand og velfærd og investeringer i fremtiden: 10. klasse målrettes elever,
Læs mereLov om ændring af lov om folkeskolen
LOV nr 564 af 07/05/2019 (Gældende) Udskriftsdato: 15. august 2019 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 19/02277 Senere ændringer til forskriften Ingen Lov om ændring
Læs mereUDKAST. Loven træder i kraft den 15. juni 2012. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 148 Offentligt
Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 148 Offentligt UDKAST Forslag til Lov om ændring af lov om medlemskab af folkekirken, kirkelig betjening og sognebåndsløsning (Præsters ret til at undlade at vie
Læs mereForslag. Lovforslag nr. L 33 Folketinget 2010-11. Fremsat den 14. oktober 2010 af Tina Nedergaard. til
Lovforslag nr. L 33 Folketinget 2010-11 Fremsat den 14. oktober 2010 af Tina Nedergaard Forslag til Lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v.,
Læs mereBemærkninger til lovforslaget
Fremsat den xx. december 2015 af beskæftigelsesministeren (Jørn Neergaard Larsen) Forslag til Lov om ophævelse af lov om barselsudligning for selvstændigt erhvervsdrivende Lov nr. 596 af 12. juni 2013
Læs mere