Hedebølge. Helle Helle, 2000 (5,3 ns)

Transkript

1 Hedebølge Helle Helle, 2000 (5,3 ns) I sommerferien efter gymnasiet flyttede jeg ind hos Søren. Han var tolv år ældre end mig og ansat på sin fars 5 tankstation. Lejligheden lå klos op ad forældrenes, lige over forretningen. Det var en meget varm sommer. Jeg sov, til jeg vågnede op ad formiddagen, mat og tung i kroppen. Dynerne lugtede altid svagt af benzin. Jeg stillede mig ved vinduet og blev stående, indtil Søren opdagede mig 10 dernedefra. Han kunne være på værkstedet eller i færd med at ekspedere en kunde, men på et eller andet tidspunkt krydsede han pladsen og fik øje på mig. Han smilede og løftede sin hånd. Lidt senere kom han op med en kop dampende kaffe i et plasticbæger, kyssede mig på skulderen, 15 skubbede mig ned i sengen med én pegefinger. Kaffen var altid kold, når jeg drak den. Oven på huset var der en tagterrasse. Jeg har aldrig været brunere end den sommer. Hans mor dyrkede tomater og salat og persille i store, utætte zinkbaljer. Dagen igennem 20 sad hun nede på kontoret og ordnede regnskaber og talte i telefon. Det var min eneste opgave at holde jorden i baljerne nogenlunde fugtig. Jeg tørrede mit tøj på tagterrassens gelænder. Jeg havde ikke mange penge og ikke meget tøj. Hver aften lagde 25 jeg noget i blød i badekarret; næste dag skyllede jeg det op og hængte det ud. Jeg sad på tagterrassen og læste romaner og gættede krydsogtværs. Nede på tankstationen kørte bilerne ind og ud, motor efter motor standsede og blev sat i gang, klokken dinglede fra døren. Når jeg hørte Sørens 30 latter, rejste jeg mig og kiggede ned; nogle gange var en kammerat kommet forbi eller en voksen kvinde, han havde gået i skole med. Hvis hun havde et barn på bagsædet, ville han trykke sit ansigt fladt mod ruden til barnet klukkede, bagefter vaskede han ruden og tørrede efter med en klud. 35 Kvinden smilede og glattede sin kjole, satte sig i bilen og dyttede, før hun kørte. Neglene på mine tæer lyste hvidt, Søren kyssede dem i sin frokostpause. Jeg anrettede en tallerken til ham i køkkenet, og han sad på bordet og spiste. Jeg hældte mælk op til ham 40 og betragtede ham, imens han drak. Bagefter kunne han

2 ligge og hvile sig en lille halv time; han var tidligt oppe hver morgen. Jeg lå ved siden af ham oven på dynen og lyttede til hans vejrtrækning. Vaskehallen lugtede af alger, sødt og råddent som et 45 tilgroet akvarium. Indimellem gik jeg ned sidst på eftermiddagen for at udvælge mig en is eller et stykke chokolade i forretningen. Jeg satte mig på trappetrinet og pakkede isen ud, Søren kom frem fra værkstedet med et stykke tvist i hænderne. Vi slentrede om bag bygningen. 50 Han låste op til den gamle Rover, han gik og satte i stand. Luften inde i bilen var bagende tør. Sædet brændte under mine lår. Er det en god is? sagde han. Mm. 55 Hvornår får du svar på ansøgningen? Om et par uger. Er du spændt? Jeg trak på skuldrene og rakte ham resten af isen. Han spiste den i et par mundfulde og smed pinden ud, startede 60 bilen og drejede op mod parkeringspladsen. Vi kørte et par runder, bilen var ikke klar til mere. Den hoppede lidt i det, men det var en fantastisk bil. Den var cremefarvet med originalt læderindtræk. Søren parkerede den, og jeg rakte ud efter nøglerne. Jeg dinglede med dem i luften. 65 Når jeg får kørekort, vil jeg køre den her bil. Han smilede uden at sige noget. Vi kan køre rundt i verden og holde ferie i den. Han åbnede døren og steg ud, kom om og åbnede for mig. Måske kunne det være vores bryllupsrejse, sagde jeg og 70 lænede mig frem mod hans ansigt, for at han skulle kysse mig. Han pustede til mit hår. Du tror, jeg er for ung, men det er jeg ikke, sagde jeg. Jeg er gammel indeni, rigtig gammel. Jeg pegede på min pande. 75 Så er du vel ikke ældre, sagde han. Om aftenen grillede vi på tagterrassen med hans forældre. Faderen penslede pølser og bøffer med olie, moderen sad ved bordet og skar tomater i skiver. Søren ryddede op i sin 80 tegnebog, mens vi ventede på maden. Han tømte den for gamle kvitteringer og sedler.

3 Den må du få, sagde han og rakte mig en stor udenlandsk mønt. Jeg så på den. Hvem har du fået den af? 85 Aner det ikke. Den har vel ligget i kasseapparatet. Den er fra Bulgarien. Vil du ikke selv beholde den? Nej, den må du få. Tak. Jeg stak mønten i lommen på mine shorts, rejste mig og 90 skænkede vand op til alle. Jeg har tænkt på, om jeg ikke skulle begynde at arbejde lidt for jer, sagde jeg. Det spruttede fra grillen. Faderen vendte pølserne. Hvorfor skulle du det? sagde han. 95 Jeg tænkte bare på, om jeg ikke skulle begynde at ekspedere måske. Det ville kun være rimeligt. Det er pænt af dig, sagde moderen. Men det skal du altså ikke. Hvorfor ikke? Jeg laver ikke noget hele dagen. Jeg 100 kunne også gøre rent. Det skal du ikke tænke på. Du skal bare nyde din ferie så længe, den varer. Du hjælper rigeligt ved at holde ham dér i godt humør. Faderen nikkede mod Søren. Søren nikkede til mig. 105 Det er rigtig nok, sagde han. Han trak mig ned på sit skød. Han havde en nyvasket undertrøje på, den var kølig og glat. Hver nat var tropenat. Vinduet stod åbent, og vi lå og lyttede 110 til lydene nede fra gaden, før vi faldt i søvn. Trippende sandaler, fløjten, sang. Nogle gange genkendte jeg stemmer på min egen alder, og jeg vendte mig rundt i sengen og lå med front mod Søren, nøgen og tæt op ad ham, vi svedte begge to, hans hår var vådt, og jeg strøg det tilbage med 115 mine fingre. Skal jeg hente noget vand til dig? hviskede jeg. Nej. Det kan jeg selv. Han stod op og kom tilbage med to glas. Vi drak og lagde os igen. 120 Hvorfor må jeg ikke hjælpe til nede i forretningen? sagde jeg. Jeg er den eneste, der ikke laver noget. Hold nu op. Det er der ikke nogen grund til.

4 Jeg kan lige så godt lære det før som siden. Jeg kan ikke gå rundt og lave ingenting altid. 125 Du får masser at lave til efteråret. Der er lang tid til. Det er ikke sikkert, jeg bliver optaget. Selvfølgelig gør du det. Jeg ved heller ikke, om jeg har lyst til at studere. Det skal du. 130 Jamen, jeg har ikke lyst. Kan du ikke se, det var meget bedre, hvis jeg blev her? Han kørte sin hånd op og ned ad min arm. Kan du ikke se det? hviskede jeg. Han nikkede. 135 Jo. Jeg kan godt se det. Han faldt i søvn før mig, og jeg lå vågen længe og talte måneder og datoer på fingrene, jeg stod op og hentede mere vand så lydløst som muligt, drak og lagde mig i sengen, kunne stadig ikke sove, og jeg tænkte: Det gør slet ikke 140 noget, det gør slet ikke noget. Jeg vågnede først ved et-tiden næste dag. Jeg havde ikke hørt Søren, hverken da han stod op, eller da han spiste frokost. Skærebrættet lå i vasken sammen med en kniv og 145 en gaffel. Jeg klædte mig på og gik ned på bare tæer for at finde ham. Han var ikke på værkstedet eller i forretningen eller omme bagved. Roveren var også væk. Jeg gik tværs over parkeringspladsen og op ad vejen. Først helt ude ved motellet fik jeg øje på bilen i vejkanten. Søren havde slået 150 kølerhjelmen op og stod og rodede med noget. Jeg troede ikke, den kunne tåle at køre så langt endnu, sagde jeg, da jeg var henne ved ham. Det kan den heller ikke. Er der sket noget med den? 155 Næ. Vi så begge to ned på motoren. Han tørrede sine fingre af i hinanden imens. Det dér er drivremmen, ikke? sagde jeg. Han nikkede. 160 Og det er karburatoren, og der sidder vakuumforstærkeren. Du er blevet god, sagde han. Jeg kan lære alt om biler. Han smækkede hjelmen i og tog rundt om mine skuldre.

5 165 Nu får du olie på tøjet, sagde han. Ja. Vi kyssede hinanden. Vi lod bilen stå og gik et stykke ud ad vejen. Asfalten brændte under fødderne, grøftekanterne var helt afsvedne. 170 Er du også ked af det? sagde jeg. Han svarede ikke. Var det derfor, du kørte? Nej. Prøv at se de grise. Hvor? 175 Inde i kornet. Se, hvor de har travlt. Tre lyserøde rygge bevægede sig rundt mellem kornrækkerne. Det gryntede derindefra. Vi stod med armene om hinanden og så på dem. Tror du de er stukket af? 180 Det må de være. Bare de ikke løber ud på vejen. Det gør de ikke. Du skal ikke være ked af det, Søren. Du kan få lige, hvad du vil have. 185 Det ved jeg godt. Kort tid efter søgte grisene tilbage til stalden. Vi vendte om og kørte hjem, Søren havde en del at lave. Jeg sad på tagterrassen og spiste ristet brød og læste. Jeg stak hånden i lommen og fandt den bulgarske mønt og lagde den på 190 bordet i solen. Senere, da jeg ville samle den op igen, var den brandvarm og gav mig en vabel på tommelfingeren. Jeg gik ned og lod koldt vand skylle over hele hånden. Da Søren kom op, slukkede jeg for vandet. Jeg sagde ikke noget om vablen, eller at det gjorde ondt. Det føltes som en dumhed, 195 jeg burde have undgået. fra "Biler og dyr", Samleren