August - September 2005 nr. 1

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "August - September 2005 nr. 1"

Transkript

1 94. årgang 2005 August - September 2005 nr. 1 Øget specialisering i frøavl på Nordkær Dækningsbidragsberegninger for høst 2004 Alm. rapgræs som græsukrudt på frømarkerne Vi er klar til vækst

2 DLF TRIFOLIUM DLF-TRIFOLIUM Danmark: Hovedkontor: Ny Østergade 9. Postboks 59. DK-4000 Roskilde. Telefon Telefax DLF-TRIFOLIUM på internettet: Afdelinger på Sjælland: Ringsted, Smålodsvej 22, Benløse, 4100 Ringsted. Tlf Fax Herfølge, Bjergvej 4, 4681 Herfølge. Tlf Fax Afdelingen på Bornholm: Aakirkeby, Birgersvej 15, 3720 Aakirkeby. Tlf Fax Afdelinger på Lolland-Falster: Nr. Alslev, Nr. Vedbyvej 1, Postboks 49, 4840 Nr. Alslev. Tlf Fax Nakskov, Stensøvej 1, 4900 Nakskov Tlf Fax Afdelingen på Fyn-Langeland: Odense, Højmevej 12, Højme, 5250 Odense SV. Tlf Fax Afdelinger i Jylland: Hadsund, Produktvej 10, 9560 Hadsund. Tlf Fax Randers, Carlsberggaard, Hadstenvej 20, 8900 Randers. Tlf Fax Langkastrup, Kastrupvej 5, Langkastrup, 8900 Randers. Tlf Fax Hedensted, Odinsvej 20, Postboks 8, 8722 Hedensted. Tlf Fax Skodborg, Industriparken 22, Skodborg, 6630 Rødding. Tlf Fax Planteforædling: DLF-TRIFOLIUM A/S, Dansk Planteforædling. Research Division Højerupvej 31, Postboks 19, 4660 Store Heddinge. Tlf Fax Medlemsblad for DLF AmbA Udgiver: DLF AmbA Oplag: stk. Artiklerne må gengives med kildeangivelse. Grafisk produktion og tryk: Litotryk Svendborg A/S Redaktion: Lars Johansen (ansvarshavende) Ny Østergade 9 Postboks Roskilde Tlf Fax Redaktionsudvalg: Landskonsulent Christian Haldrup, Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret, Skejby Århus N. Seniorkonsulent Rune Munch-Andersen Patriotisk Selskab, Ørbækvej Odense SØ. Godsejer Benny Kirkebække Christensen Hevringholm Allingåbro Avlschef Erling Christoffersen DLF-TRIFOLIUM A/S Odense SV. Gårdejer Poul Skov Nielsen Hanebjergvej 2, Sallerup Vordingborg Gårdejer Poul Jensen Øster Kyvlingsvej 10, Kyvling Tarm Gårdejer Christian Høegh-Andersen Luenhøj, Sdr. Kirkebyvej Nykøbing Falster Prodana Seeds A/S: Salg af plænegræs, færdiggræs, hydrosåning, gødning, blomsterløg og konsumfrø Fåborgvej 248, 5250 Odense SV. Tlf Fax

3 94. årgang 2005 August - September 2005 nr. 1 Vi er klar til vækst INDHOLD Alm. rapgræs som græsukrudt på frømarkerne Øget specialisering i frøavl på Nordkær Dækningsbidragsberegninger for høst 2004 Vi er klar til vækst Forsiden DLF-TRIFOLIUM afholdt skårløfterdemonstration den 4. august 2005 på Oreby Gods, Lolland-Falster. Læs mere om høstens gang i dette nummer af Tidsskrift for Frøavl. Her finder du DLF-TRIFOLIUM 2 Lederen 3 Bedriftsbesøg: Øget specialisering i frøavl på Nordkær i Vendsyssel 4 Dækningsbidragsberegninger for høst Forædlingsstationen Hladké Životice 8 Alm. rapgræs som græsukrudt i frømarkerne 10 Vi er klar til vækst 12 DLF informerer 15 Personalia 15 Sommermøderne med DLF AmbA s delegerede blev i år afholdt i juni måned. En mødedeltagelse på godt 70% vidner om en stor interesse blandt vore delegerede for DLF AmbA s ve og vel, og denne interesse er vi i ledelsen naturligvis meget glade for. Det er altid inspirerende at mødes og diskutere forhold af betydning for vor virksomhed. På dette års møder havde vi en frugtbar debat om vor konsolidering og fremtidige udvikling. Konklusionen var entydig. DLF skal være klar til at udnytte de muligheder, der måtte byde sig for at realisere ny vækst og fremgang til glæde for selskabet og dets ejere. Det er samtidig af afgørende betydning, at frøavlerkontrollen med DLF AmbA koncernen bevares. Derfor er det fortsat nødvendigt at fastholde og udbygge et stærkt kapitalapparat i koncernen for at kunne finansiere en fremtidig vækst. DLF AmbA har haft en god, sund og stabil udvikling, fordi ejerne har bakket op om virksomheden og de strategiske tiltag - herunder virksomhedsopkøb - vi har foretaget igennem årene. Det har kun været muligt, fordi ejerne har været villige til at lade et fornuftigt overskud blive i selskabets kasse. Derved har det været muligt at udvikle DLF AmbA koncernen til verdens største græs- og kløverfrøkoncern med egen forædling, egne sorter og egne distributionskanaler. Vi er glade for konklusionerne af sommerens delegeretmøder vækst vi er klar! Læs mere om delegeretmøderne og en ny bonusmodel i dette nummer af Tidsskrift for Frøavl. Benny Kirkebække Christensen 3

4 Øget specialisering i frøavl på Nordkær i Vendsyssel BEDRIFTSbesøg Såvel udbyttet som de økonomiske resultater for høst 2004 var for alm. rajgræs historisk høje på Nordkær. Dækningsbidrag II er opgjort til kr./ha for alm. rajgræsavlen i De gode resultater skyldes en målrettet indsats, der naturligt nok har bidraget til en større viden om alm. rajgræs. Dyrkningsteknik, gødskning og planteværn udføres efter en nøje fastlagt strategi. Af Peter Krog-Meyer Avlschef DLF-TRIFOLIUM A/S Gården Nordkær ligger ikke langt fra Limfjorden ved Hals. Her huserer Klaus Åge Bengtson, der er 4. generation på Nordkær. Klaus Åge er 42 år gammel og gift med Anne- Marie. De har 3 børn på 17, 15 og 11 år. Svineproduktionen ophørte i 1985, og der er ikke længere husdyr på gården, hvis man ser bort fra gyllefluer. Klaus Åge overtog bedriften i 1993, og senere er et par ejendomme blevet tilkøbt. Mandskabet består af Klaus Åge og en medhjælper i ni måneder om året. Derudover trækkes på lidt løs medhjælp. Klaus Åges virksomhed står i dag på tre ben: Planteavl, Produktion af Ofyra gyllefluen og Nordkær Dræn. Sidstnævnte har specialiseret sig i gravefri dræning. Tabel 2: Udbytter i alm. rajgræs høst 2004 Tabel 3: Økonomisk udbytte høst 2004 Sort Kg/ha Belida Aristo Calibra 4N* *1. og 2. års, samleveret med cirka samme udbytte Specialisering Der drives i alt 300 ha, hvoraf to tredjedele er ejet. Bedriftens hovedvægt er altovervejende lagt på frøgræs. Der er sket en stadig specialisering i dyrkningen af græsfrø i de senere år. En oversigt over sædskiftet og sortsvalget for høst 2006 fremgår af tabel 1. Vi har haft græsfrø i mange år, fortæller Klaus Åge. Det var alm. rajgræs og udgjorde typisk ca. 10% af arealet i sædskiftet. Gennem mange år var vort sædskifte tilrettelagt, så det gjaldt om at få det størst mulige areal med hvede, siger han kr./ha Begrænsninger i brugen af kvælstof, faldende kornpriser og problemer med flereårshvede gjorde det interessant at se på andre muligheder i sædskiftet. En Afgrøde DBII kr./ha Vinterhvede Vårbyg Alm. rajgræs gradvis øgning af andelen af frøgræs i sædskiftet har siden hen vundet indpas på Nordkær. Såvel udbyttet som de økonomiske resultater for høst 2004 var for alm. rajgræs historisk høje. Dækningsbidrag II udgjorde kr./ha, se tabel 2 og 3. Klaus Åge er udmærket klar over, at de høje dækningsbidrag ikke vil vare ved, men selv ved et prisfald vil frøet være konkurrencedygtigt med korn. Fastlagt strategi Den målrettede indsats har naturligt nok også bidraget til en større viden om alm. rajgræs. Dyrkningsteknik, gødskning og planteværn udføres efter en nøje fastlagt strategi. Pløjning og såning sker i samarbejde med en nabo, som pløjer med sin 9 furede vendeplov, og Klaus Åge sår med sin 4 meter Väderstad såmaskine. Der anvendes fra 105 til 125 kg N/ha i handelsgødning. Derudover er der en Tabel 1: Sædskifteoversigt og sortsvalg høst 2006 År 1 År 2 År 3 Alm. rajgræs Alm. rajgræs Vårbyg m. udlæg efterårsudlagt Vekselafgrøder: Vinterraps, vinterhvede (stivbladet svingel) Frøgræs til høst 2006 Alm. rajgræs Alm. rajgræs Alm. rajgræs Alm. rajgræs Stivbl. svingel Calibra 4N Telstar Capri Falstaff Nordic Klaus Åge bruger som andre en del tid på kommandobroen. 4

5 eftervirkning fra gødskning med slam på kg N/ha. Den højeste tildeling gives til de sildige typer. Bekæmpelse af græsukrudt er også en mærkesag. Fokuseringen på muligheder med Boxer, Stomp og DFF behandlinger samt muligheden for at anvende Primera Super har Klaus Åge det godt med. Det er utroligt vigtigt at få belyst de muligheder. De forsøg, som laves nu, er absolut nødvendige, siger Klaus Åge, som også har en helt klar holdning til Moddus vækstregulering. I 2004 havde vi ét af landsforsøgene med Moddus behandling i Belida alm. rajgræs, fortæller han. Resultatet viste et merudbytte på ca. 200 kg pr. ha i forsøget, mens resten af marken, som også var behandlet med Moddus, gav over 500 kg mere pr. ha. Udbytteopgørelsen fra hele marken er en effektiv kontrol af forsøgene. En kombination af sprøjtetidspunkt og høsttidspunkt i forsøgsparcellerne må have gjort forskellen, vurderer han. Jeg går ind for en tidlig sprøjtning (1. knæ) med 0,4 l Moddus pr. ha. Derved har man også muligheden for at lave en splitbehandling 7 10 dage senere, hvis det skønnes nødvendigt, siger Klaus Åge. Svampebehandling udføres, hvis det er nødvendigt. I år er der brugt 0,25 l Amistar mod bladsvampe sammen med Moddus sprøjtningen, hvilket har været tilstrækkeligt. Partnerskab Sammen med tre naboer har Klaus Åge dannet selskabet TEKA I/S (første bogstav i interessenternes navne), som ejer mejetærskeren, en Claas Lexion 580. Den skal høste ca. 550 ha, og udgifterne fordeles forholdsvis efter arealerne. Klaus Åge i en veletableret Calibra-mark. Det er en stor fordel for os alle fire, siger Klaus Åge. De andre har ikke frø, og vi kan derfor strække høsten og derved udnytte maskinens kapacitet rigtig godt. Det er vigtigt at kunne organisere høsten, så alt går op i en højere enhed, pointerer han. Alle afgrøder vejes ind, så der er styr på udbyttet på hver mark. Et vigtigt kontrolværktøj til sikring af frøkvaliteten er den kendte 10 liters spand, som flittigt bruges til kontrol af rumvægten. Der lægges stor vægt på at kunne tørre frøet optimalt, se tabel 4 på næste side, som viser en oversigt over tørrekapaciteten på Nordkær. Det er vigtigt at kunne styre så store mængder, selv om vandprocenten er høj. Tilstrækkelig blæserkapacitet er en forudsætning. En anden ting, Klaus Åge lægger stor vægt på, er, at frøet overalt tørres. Derfor har man et tørreri med kun ca. 10 cm afstand mellem pansertoppene. Kan man bevare spireevnen og have en spireprocent, som er to procent højere ved at fokusere på tørringen, er det samlet flere tusind kroner pr. år på en bedrift som Nordkær. Aks af Telstar behandlet med 0,4 l Moddus. Småaksene i toppen sidder tættere. Telstar-mark, der til venstre over stregen er behandlet med 0,4 l Moddus og ubehandlet til højre under stregen. Der er visuel forskel. 5

6 Tabel 4: Tørrekapacitet Planlager nr. Kapacitet m² Blæser hk Afstand mellem pansertoppe i cm m² bygges til høst 2006 Reorganisering naturlig Klaus Åge er formand for Nordjyllands Frøavlerforening. Han ser det som en stor fordel, at Danske Frøavlere er blevet nedlagt som en selvstændig enhed. Reorganiseringen sker som en naturlig følge af strukturudviklingen i primærlandbruget og følgeindustrierne. Det er en stor fordel for frøavlerne, at vi nu får en plads i Landsudvalget for Planteavl, mener han. Det kan give mere målrettede tiltag f.eks. i forbindelse med forsøgsarbejdet, siger Klaus Åge. ligger i, bliver i fremtiden en del af den nye Aalborg kommune. Her er det nødvendigt med et nyt kommunalt netværk. Ligeledes styrkes fagligheden klart i en ny kommune. Det bør være til fordel for virksomheder som f. eks Nordkær. Et eksempel er administrationen af vandløb, hvor man i fremtiden slipper for opdelingen i kommunale og amtskommunale vandløb. En dejlig udfordring Alt i alt ser Klaus Åge fremtiden som en dejlig udfordring. Klaus Åge - en glad frøavler - uden sin tidligere så velkendte pibe, der nu er lagt væk. Det er helt sikkert, at fremtiden kræver stor og øget viden på grund af en større grad af specialisering, siger han. Kun ved en stadig udvikling kan dansk landbrug fastholde sin position i fremtiden, slutter Klaus Åge. Danmark skal være i front Klaus Åge er også delegeret i DLF AmbA. Det er naturligt set i forhold til hans store interesse og engagement i frøavl. Det er vigtigt, at Danmark er i front og bliver i front med hensyn til frøavl i fremtiden. De faglige tiltag som forsøgsmarken på godset Bramstrup samt flere målrettede forsøg ser han som en styrke for frøavlen i Danmark. En anden interessant diskussion er DLF AmbA s fremtidige kapitalstruktur. Med færre og større avlere kan det på sigt være nødvendigt, at avlerne får mere kapital på navn, vurderer Klaus Åge. Hvornår og hvordan er et åbent spørgsmål. Der findes jo flere modeller til at have tålmodig kapital stående. Det er vigtigt, at der er en solid egenkapital. Set i sammenligning med, at store produktionslandbrug ofte handles til mellem 50 og 100 mio. kr., synes en egenkapital på 500 mio. kr. for et internationalt firma ikke overvældende, mener Klaus Åge. Man skal være på forkant med tiden og foretage de nødvendige ændringer, siger han. På samme måde gælder det kommunalreformen. Hals kommune, som Nordkær Tørreriet, hvor afstanden mellem tørrekanalerne kun er 10 cm. Nordkær Dræns maskine til gravefri dræning. Maskinen er importeret fra Holland. Nordkær med parken, der ligger som en oase. 6

7 Dækningsbidragsberegninger for høst 2004 Af Anders Mondrup Avlsdirektør DLF-TRIFOLIUM A/S Det økonomiske af - kast på en frøafgrøde afhænger af, hvilken markedspris der er opnået, og dermed hvilken pris der kan betales til avleren, samt det udbytte der er opnået i kg pr. hektar. For græs og kløver blev der i 2004 høstet et relativt udbytte, der var 10 procentpoint under de sidste fem års gennemsnit, hvilket må betragtes som et skuffende udbytte. Samtidig blev høsten af en dårlig kvalitet, som gav færre kg normalkvalitet end kg renvare. Frøafgrøderne har i de økonomiske beregninger på DB1 niveau i gennemsnit givet et økonomisk udbytte, der er lidt over femårsgennemsnittet på grund af gode priser. Rajgræsserne og stivbladet svingel ligger over, og rødkløver, timothe, strandsvingel, hundegræs og engsvingel ligger under gennemsnittet af de sidste fem år. Beregninger af dækningsbidrag for høst 2004 Som i de foregående år bringes hermed økonomiske beregninger på høst Beregningerne fremgår af tabellen, og baggrunden for disse data er som følger: Udbytte normalkvalitet: den oprensede renvare i kg/ha omregnet til normalkvalitet jævnfør de kontraktlige betingelser. Bruttoudbytte: den samlede bruttoafregning inkl. EU støtten. Stykomkostninger: de beregnede omkostninger til udsæd, kemikalier, evt. tørring, rensning, analyser, certificering, rentekrav m.m. Rentekravet udligner normalt de senere betalingsterminer i kløverog græsfrø i forhold til kornafgrøder. DB1: afgrødens økonomiske afkast før maskinomkostninger m.m. Vi tager ikke maskinomkostningerne med, fordi de vurderes at variere meget mellem de enkelte ejendomme. Udbytter og priser på korn, ærter og raps er taget fra Oversigt over Landsforsøgene og fra afgrødekalkuler fra Storstømmens PlanteavlsRådgivning. Dækningsbidrag 1 - beregnet på frøhøsten 2004 og gennemsnit høst Art Udbytte normalkvalitet kg/ha Bruttoudbytte kr./ha Høst 2004 DB 1 høst DB 1 gns Stykomkost. kr./ha DB 1 kr./ha 2003 kr./ha 2002 kr./ha 2001 kr./ha 2000 kr./ha Rødkløver Hvidkløver *) Timothe Alm. rajgræs Ital. rajgræs Hybridrajgræs Strandsvingel Hundegræs Engsvingel Rødsvingel Alm. rapgræs Engrapgræs Stivbl. Svingel GNS kl. og græs Markært, udsæd Vinterraps Byg 1) Vinterhvede 2) Vinterhvede 3) Vinterbyg 4) *) Der er ikke medtaget udgift til bistader. 1) Byg på god kornjord (gns høst 2004 i DK = kg/ha). 2) Vinterhvede gns. udbytte i DK. 3) Vinter hvede på god kornjord. 4) Vinterbyg gns. udbytte i DK. Ærter: 1.14 kr./kg, raps: 1.55 kr./kg, byg: 0.80 kr./kg, hvede: 0.68 kr./kg og vinterbyg: 0.71 kr./kg. kr./ha Index 7

8 Forædlingsstationen Hladké Životice har 10- doblet frøsalget på 10 år DLF-TRIFOLIUM ejer 66% af aktierne i frø- og forædlingsvirksomheden Hladké Životice s.r.o i Tjekkiet. Selskabet har været gennem en betydelig vækst siden privatiseringen i 1995 og er i dag den næststørste græs- og kløverfrøvirksomhed i Tjekkiet. Sorterne sælges ligeledes i bl.a. Damark gennem DLF-TRIFOLIUM. Artiklen fra Tjekkiet er skrevet af Vladimir Cernoch (t.h.), chefforædler og Zdenek Petruzela, adm. direktør for Forædlingsstationen Hladké Životice s.r.o., Tjekkiet Hovedbygningen med forsøg i forgrunden. I det nordøstlige hjørne af Tjekkiet ca. 40 km fra Tjekkiets tredjestørste by Ostrava ligger Forædlingsstationen Hladké Životice s.r.o. Herfra drives i dag en forædlings-, produktions-, og salgsvirksomhed af kløver- og græsfrø med en direkte frøomsætning på næsten tons. Derudover foregår der en licensproduktion på stationens sorter i såvel Tjekkiet som i udlandet. Det betyder, at frøsalget er mere end 10-doblet på 10 år siden privatiseringen. Afsætningen finder især sted på det tjekkiske og slovakiske marked. Det slovakiske marked er teknisk set et eksportmarked, men historien gør, at det nærmest betragtes som hjemmemarked. Endelig foregår der en eksport til andre lande, især i nærområdet. Det tjekkiske frømarked anslås til at udgøre ca tons, hvilket inkluderer lucerne. Det slovakiske marked er noget mindre og skønnes at udgøre godt tons. Forædlingsstationen Hladké Životice er den næststørste aktør i både foder- og plænesektoren i Tjekkiet. I Slovakiet er selskabet det største. Denne position er dels skabt med baggrund i selskabets traditionelle gode produkter og navn i Tjekkiet og Slovakiet og dels af DLF-TRIFOLIUM s generelle stilling og omdømme i branchen. Vækst og rationalisering Den kraftige vækst i salg og omsætning har sammen med en rationalisering af virksomheden igennem årene, herunder afvikling af egentlig landbrugsdrift, betydet, at forædlingsstationen Hladké Životice har kunnet fremvise overskud i alle årene, bortset fra i I sommeren 1997 var der betydelige oversvømmelser i store dele af det nordøstlige Tjekkiet, og Hladké Životice gik heller ikke ram forbi. Bortset fra hovedbygningen, som er placeret på en bakketop, blev de fleste af virksomhedens faciliteter oversvømmet. Det havde naturligvis en negativ indvirkning på driften af frøforretningen, men også på forædlingsindsatsen, da forsøg gik tabt. Resultatet kunne aflæses i regnskabet for 1997, som altså viste røde tal på bundlinien. Det skal samtidig nævnes, at den tjekkiske stat yder et vist tilskud til tjekkisk planteforædling. Disse subsidier, der tilfalder forædlerne direkte, er blevet reduceret igennem de senere år og meget tyder på, at støtten helt vil bortfalde om få år. Det er usikkert præcist hvornår, men det er forventningen i branchen, at det vil ske i 2006 eller 2007, hvorefter virksomheden skal leve af egne indtægter fra frøsalg og licenser. Tradition for frøproduktion i Tjekkiet Der er lang tradition for frøproduktion og forædling i Tjekkiet, og landet har generelt gode betingelser for landbrugsproduktion. Tjekkiet, der befolknings- og arealmæssigt er ca. dobbelt så stort som Danmark, består af to regioner, nemlig Bøhmen i vest og Moravia i øst. Bøhmen er generelt bjergrigt, mens især de sydøstlige dele af Moravia er dækket af sletter. I de bøhmiske dale dyrkes bl.a. korn, humle og kartofler. I lavlandet dyrkes især 8

9 Historie Forædlingsstationen Hladké Životice blev grundlagt i 1947 som en af flere forædlingsstationer under den overordnede, nationale og statsejede planteforædlingsstation Roznov for det daværende Tjekkoslovakiet. Fokus har fra starten været på forædling af græs og kløver med hovedvægten lagt på rødkløver (tetraploid) og de kortvarige rajgræsser (tetraploid). Med tiden blev programmet udvidet til en række fodergræsarter. Forædling af plænegræsser startede i 1970 erne, og den første plænesort, hvenesorten Golf, blev listet i I forbindelse med omvæltningerne efter kommunismens fald blev Forædlingsstationen Hladké Životice inkorporeret i det statslige frøselskab Oseva Praha og Trubsko. Sidstnævnte blev oprettet med henblik på at privatisere statsejede virksomheder. I 1995 blev Forædlingsstationen Hladké Životice privatiseret, da syv ledende medarbejdere købte stationen af Trubsko. De nye ejere savnede kapital til at udvikle virksomheden, hvilket resulterede i, at DLF-TRIFOLIUM og IØ Fonden under Udenrigsministeriet trådte ind med yderligere kapital og ekspertise. Ejerfordelingen var herefter følgende: de syv tjekkiske ejere havde 50% af aktierne og DLF-TRIFOLIUM og IØ fonden havde de resterende 50% af aktierne. I løbet af de følgende 10 år har stationen udviklet sig betydeligt både forædlingsmæssigt og kommercielt. De tjekkiske aktionærer er alle på nær én blevet købt ud, således at DLF-TRIFOLIUM i dag besidder 66% af aktiekapitalen, IØ Fonden 27% og Vladimir Cernoch 7% af aktiekapitalen. Forædlingsstationen Hladké Životice har i dag over 50 græs- og kløversorter på liste i forskellige lande, primært i Tjekkiet, Slovakiet, Østrig, Schweiz, Tyskland, Frankrig og Danmark. korn og sukkerroer, sidstnævnte produktion er dog faldet betydeligt i de senere år. Det er også i disse områder en stor del af den tjekkiske frøproduktionen finder sted. Herudover er der en betydelig animalsk produktion i Tjekkiet. Forædlingsstationen Hladké Životice producerede kløver- og græsfrø på ca ha i 2004, heraf ca ha rødkløver i Tjekkiet. Produktionen sker primært på egne sorter, hvoraf en mindre del bliver produceret på vegne af DLF-TRIFO- LIUM til videreomsætning gennem DLF- TRIFOLIUM s salgsapparat. Den tjekkiske frøproduktion er traditionelt konkurrence- Forædlingsstationen Hladké Životice sælger frøblandinger, som udbyttetestes på stations forsøgsmarker. dygtig inden for de kortvarige græsarter og rødkløver. Frøproduktionen kontraheres i Hladké Životices nærområde, som også er et betydeligt område for tjekkisk frøproduktion. Ellers er den tjekkiske græsfrøproduktion spredt rundt i det meste af Moravia samt dele af Bøhmen. I alt blev der i Tjekkiet høstet græsfrø på ca ha og rødkløver på ca ha i For at kunne håndtere den vækst, selskabet har været igennem siden privatiseringen, er der investeret i større og mere effektive rense- og lagerfaciliteter. Ca. 70% af avlen tages ind og renses på selskabets produktionsanlæg. Den resterende del renses af frøavlerne selv. Forædling mod det kontinentale klima Græs- og kløverforædlingsprogrammerne hos Forædlingsstationen Hladké Životice er fokuseret på udvikling af arter og sorter til det kontinentale klima i Centraleuropa. Forædlingsprogrammets stærke arter udgøres af rødkløver (tetraploid), de kortvarige arter af rajgræs (italiensk og westerwoldisk) samt festulolium. Sidstnævnte er krydsninger af rajgræs og svingel, og forædlingen af denne ellers upåagtede art begyndte allerede i 1960 erne. I dag er festuloliumsorter under afprøvning eller listet i en række forskellige lande, og arten klarer sig fint i konkurrence med de traditionelle fodergræsarter. Festuloliumsorter som Perun og Hykor er testet med gode resultater under danske forhold og indgår i DLF-TRIFOLIUM's sortiment rettet mod det danske fodergræsmarked. Herudover er Forædlingsstation Hladké Životices sorter også testet med gode resultater i eksempelvis Canada. Foruden de nævnte arter er der mindre programmer i alm. rajgræs, engrapgræs og strandsvingel samt i hejre og draphavre. Integration af programmer og metodik I takt med, at DLF-TRIFOLIUM øgede sit ejermæssige engagement i forædlingsstationen Hladké Životice, skete der ligeledes en gradvis integrering af programmer og metodikker under hensyntagen til nogle mere overordnede principper i DLF-TRIFOLIUM koncernen. Det har bevirket, at artsspektret i forædlingsprogrammet er blevet indsnævret, og Hladké Životice i dag er hovedansvarlig for forædlingen af visse arter på vegne af koncernen. Stationens sorter testes således i DLF-TRIFOLIUM s internationale testnetværk. Endelig er DLF-TRIFOLIUM s forædlingsmetodik blevet indarbejdet i forædlingsarbejdet. Sammenholdt med investeringer i moderne forædlingsteknologi og -maskiner har ovenstående integration udmøntet sig i en rationalisering og effektivisering af forædlingsafdelingen. Total set er medarbejderantallet reduceret med 27% siden Der er i dag 35 medarbejdere ansat hos Forædlingsstationen Hladké Životice. Forædlingsstationen Hladké Životice har investeret i rense- og lagerfaciliteter, hvor der renses på to renselinier. 9

10 Alm. rapgræs som græsukrudt i frømarkerne Af Birthe Kjærsgaard Avlschef DLF-TRIFOLIUM A/S Problemerne med alm. rapgræs som græsukrudt bliver stadig større. I visse arter er alm. rapgræs som ukrudt ompløjningsårsag. Det går også ud over udbyttet i bl.a. alm. rajgræs, men også i strandsvingel og hundegræs, hvis ukrudtstrykket af alm. rapgræs er stort. Forsøg viser, at frø af alm. rapgræs bevarer spireevnen i adskillige år, og bekæmpelsen heraf er et langt, sejt træk. Uønsket græ sukrudt er ofte en begrænsning for valg af frøafgrøde. På trods af stadig tilgang af nye produkter til bekæmpelse af græsukrudt bliver problemerne med græsukrudt stadig større. En af de græsarter, vi i disse år ser invadere frømarkerne, er alm. rapgræs. I engrapgræs er det ompløjningsårsag, da alm. rapgræs ikke kan renses fra engrapgræs. I andre frøafgrøder er alm. rapgræs udbyttereducerende og kan i nogle situationer medføre store udbyttetab. Et udbyttetab på 50% på grund af alm. rapgræs kan godt forekomme. Meget forurenede afgrøder ser vi både i rajgræs, hundegræs, engsvingel og strandsvingel. Alm. rapgræs - botanisk Varighed. Alm. rapgræs er en flerårig plante, som gror i løse tuer. Rodsystemet er meget forgrenet men ret overfladisk. En plante af alm. rapgræs kan stort set altid hives op med roden, selv under tørre forhold. Plantens overjordiske skud kan ligge hen ad jorden og slå rod. Alm. rapgræs er med sit overfladiske rodsystem meget afhængig af fortløbende, god vandforsyning. Krav til etablering. Alm. rapgræs skal vernaliseres og dermed igennem en vinter for at danne frøstængler. Selv ved meget sen fremspiring i efteråret vil planten den følgende vækstsæson danne frøbærende skud. Fremspiringen af alm. rapgræs har været ualmindelig stor i efteråret sikkert fordi der var rigelig nedbør i efteråret 2004 i forhold til de foregående år. I denne vækstsæson har man set alm. rapgræs i marker og på ejendomme, hvor denne ukrudtsplante ikke er forekommet tidligere. Tidlighed. Alm. rapgræs gror meget tidligt til i foråret og modner også af meget tidligt. Allerede i slutningen af juni måned har planterne dannet modent Alm. rapgræs kan bekæmpes i sædskiftet, men da det er flerårigt, kræver det, at intet alm. rapgræs (gamle planter) får lov til at gro igen og sætte frø. Alm. rapgræs optræder først i kanten af marken, men inden længe er forureningen slæbt ind på hele arealet. Vil man være frøavler, skal alm. rapgræs bekæmpes totalt i det mellemliggende sædskifte. frø. Konkurrencemæssigt har planten en fordel i, at den udvikles og optager vand og næring tidligt på vækstsæsonen, før kulturafgrøden starter væksten. Specielt alm. rajgræs, men også strandsvingel og hundegræs hæmmes stærkt i det tidlige forår, hvor ukrudtstrykket af alm. rapgræs er stort. Frøene. Frøene er meget små, ca. 2/3 størrelse af engrapgræs frø vejer 0,22 gram. Alm. rapgræs er meget spildsomt. Frøene på de stængler, som står ovenud af afgrøden, drysser af. Frøene på de stængler, som er gået i leje ned i afgrøden, spredes med mejetærskeren, når den forurenede afgrøde høstes. Bekæmpelse af alm. rapgræs er altså et langt sejt træk. Frøenes holdbarhed i jord. På Flakkebjerg har man undersøgt frøenes overlevelsesevne i jorden. Desværre holder frøene spireevnen i jorden igennem adskillige år. I forsøg, hvor frøene var lagt 10

11 i 25 centimeters dybde i 3 år, viste det sig, at 12% af alm. rapgræsfrøene holdt spireevnen. Samme tal for engrapgræsfrø var 6%. På Flakkebjerg udføres for øjeblikket yderligere undersøgelser med alm. rapgræs og frøenes spireevne i forskellige sammenhænge. Bekæmpelse Bekæmpelsesstrategi i vintersæd uden udlæg. I marker med græsukrudt er én tidlig græsukrudtssprøjtning i vintersæden ikke nok, hvis græsukrudtstrykket skal reduceres. Strategien kan enten være to sprøjtninger i efteråret eller en sprøjtning i efteråret og en opfølgende sprøjtning i foråret. Den anden sprøjtning kan i nogle tilfælde reduceres til en sprøjtning af forpløjninger og i lavninger samt andre fugtige områder, men pas på! De forurenede pletter er altid større, end man regner med. Anvendelse af to produkter med forskellig virkemekanisme reducerer risikoen for resistensdannelse. To forskellige virkemekanismer kunne f.eks. være Boxer og Stomp i efteråret og Hussar, Monitor eller Primera i foråret. Sædskifte og jordbehandling. Jo flere vårafgrøder des mindre alm. rapgræs, men da alm. rapgræs er flerårigt, kræver det, at intet alm. rapgræs (gamle planter) får lov til at gro igen og sætte frø i vårafgrøden. Har der i en afgrøde været alm. rapgræs, som har smidt frø i marken, gælder det om at få frøene til at spire, før frøene vendes ned i jorden. Der er ikke spirehvile i alm. rapgræs. I et fugtigt efterår er det derfor godt at lade frøene ligge ovenpå jorden i så lang tid som muligt. Jo mere vand jo bedre for det sætter spireprocessen hurtigt i gang. I et efterår med mindre nedbør klarede man før i tiden græsukrudtsproblemerne med stubharven. Alm. rapgræs i udlægsmarken. Primera er godkendt til hvede og vårbyg med udlæg af rødsvingel og engsvingel. Samme mulighed er ikke godkendt til strandsvingel og hundegræs, men kan anvendes for egen risiko, da Primera jo er godkendt i kornet. I praksis er strandsvingeludlæg ikke hæmmet i betydelig grad af Primera, hvor hundegræs ser ud til at påvirkes lidt mere end strandsvingel. Alm. rapgræs i frømarken Alm. rapgræs i engrapgræs er ompløjningsgrund. Har der været alm. rapgræs i engrapgræssets udlægsmark, bør ompløjningsbeslutningen tages, før der ofres mange penge og energi på at forsøge at fjerne veletablerede planter af alm. rapgræs. Vi har i dag ingen effektive midler til at bekæmpe alm. rapgræs i engrapgræs, hvis planterne allerede har tuestørrelse. Nyfremspirede planter af alm. rapgræs bekæmpes både med Boxer, Stomp og Hussar, men kun planter med max. 4-5 blade. Reglone har visse år god effekt på alm. rapgræs og kan reducere frømængden med op til 50 75%, når det bliver rigtig vinter kort efter behandlingen, men det kan man jo ikke bestille! Er du i tvivl om, det var alm. rapgræs, der stod og tittede op igennem dæksædsafgrøden, så kontakt din frøavlskonsulent og få udlægget tjekket. Ved større forekomst af alm. rapgræs i rajgræs, hundegræs og strandsvingel bør frøafgrøden ompløjes. Alm. rapgræs i almindelig rajgræs. Premiera kan anvendes i foråret med offlabel godkendelse. Boxer kan anvendes til bekæmpelse af nyfremspiret alm. rapgræs i efteråret med off-label godkendelse. Alm. rapgræs i hundegræs. Primera kan i efteråret anvendes med off-label godkendelse. Alm. rapgræs i rødsvingel og stivbladet svingel. Fusilade og lignende produkter kan anvendes i efteråret og i foråret og bekæmper alm. rapgræs 100%. Alm. rapgræs i flereårs-frømarker Der bliver kun mere alm. rapgræs med årene i en frøafgrøde uafhængigt af, hvor meget der ofres på kemien! De gamle planter overlever, og nye spildfrøplanter vil altid komme til. Alm. rapgræs i frømarken må bekæmpes, da det kan påvirke udbyttet i bl.a. alm. rajgræs negativt. 11

12 Vi er klar til vækst Af Lars Johansen Redaktør DLF-TRIFOLIUM A/S Sommerens delegeretmøder gav opbakning til ledelsens hidtidige konsolideringspolitik. Intet ønske blandt DLF AmbA s delegerede om at svække frøavlerkontrollen med frøkoncernen. Lave kornpriser øger interessen for frøavl i det meste af Vesteuropa. DLF AmbA introducerer en bonusmodel. Vi er klar til at ud - nytte de muligheder, der måtte byde sig for at realisere ny vækst og fremgang til glæde for DLF AmbA og dets ejere, men frøavlerkontrollen med koncernen skal bevares, hvilket blandt andet indebærer, at den hidtil førte konsolideringspolitik må fortsætte. Det var det overordnede budskab fra DLF AmbA s delegerede ved årets sommermøder den 8. og 9. juni i henholdsvis Køge og Kolding til bestyrelse og direktion. I alt 110 delegerede var tilmeldt møderne, hvilket afspejler en mødedeltagelse på mere end 70%. Adm. direktør Aksel Nissen fremlagde forskellige vækstmuligheder som oplæg til temadiskussion om fremtidig vækst og finansiering heraf. Formand Benny Kirkebække Christensen benyttede bl.a. delegeretmøderne til at orientere om en ny bonusmodel. Bonusmodel Benny Kirkebække Christensen, formand for bestyrelserne for DLF AmbA og DLF- TRIFOLIUM A/S, indledte sit oplæg til debatten om vækst og finansieringen heraf med at orientere de delegerede om bestyrelsens beslutning om at introducere en bonusmodel i afregningssystemet til hel eller delvis afløsning af den hidtidige model, hvor der årligt er overført mellem 5 og 6 mio. kr. fra DLF- TRIFOLIUM til DLF AmbA. Overførslen har skullet dække DLF AmbA s udgifter bl.a. til den årlige tilskrivning på de personlige driftsfondskonti. Ændringen skyldes, at skattevæsenet ikke har villet acceptere at yde DLF-TRIFOLIUM fradrag for overførslen. Den nye model går ud på, at der bliver mulighed for at udbetale en bonus direkte til DLF AmbA s avlere svarende til mellem 0 5% af afregningsbeløbet. Bonusen, som udbetales årligt og kun til DLF AmbA medlemmer, vil være stærkt variabel og helt afhænge af bl.a. markedsudviklingen og konkurrencesituationen, men til gengæld vil pengene hurtigt komme til udbetaling til avlerne i de gode år. Formanden vurderede samtidig, at det kan blive vanskeligt at fastholde 15% af driftsfondskapitalen på navn. Men afregningsprisen vil fortsat være vort succesparameter nr. 1, understregede Benny Kirkebække Christensen. Udviklingen er gået stærkt Herefter gik formanden over til at berøre DLF s stade. "Udviklingen er gået stærkt hidtil, men jeg tror, globaliseringen gør, at det vil gå endnu hurtigere fremover. Bestyrelsen og direktionen i DLF mener, at vi skal have vækst, faktisk vil vi allerhelst gå forrest helt ærligt tror vi ikke, der er noget alternativ", sagde Benny Kirkebække Christensen. Dette synspunkt vandt også genklang hos delegeretkredsen, som efter en god debat gav klar opbakning til fortsat at udvikle frøvirksomheden i et internationalt perspektiv. Kravet til og succeskriteriet for vækst er, at det ultimativt skal komme DLF AmbA og dermed de danske frøavlere til gode. "Den hidtidige vækst har kunnet realiseres med baggrund i en overskuds- og konsolideringspolitik, der har gjort det muligt at opbygge en egen kapitalreserve i virksomheden, som suppleret med lånefinansiering har gjort det muligt at gennemføre endda relativt betydelige virksomhedsopkøb, senest Cebeco Seeds Group. Samtidig er bl.a. forædling og biotekaktiviteterne finansieret 100% over driften", sagde Benny Kirkebække Christensen endvidere i sit oplæg. Omsætning 6-doblet Siden etableringen af DLF-TRIFOLIUM er omsætningen 6-dobblet, og selskabet er gået fra at være baseret på opformering af fremmede sortsejeres sorter til i dag at være et næsten globalt frøfirma - faktisk 12

13 verdens største - med egen forædling, egne sorter og egen markedsføring. "Denne gode udvikling har vi gennemført som et andelsselskab i harmonisk symbiose mellem selskab og ejere dette samtidig med at en masse private frøfirmaer har givet op, typisk af økonomiske årsager. Så jeg vil tillade mig at konkludere, at amba-systemet i vort tilfælde har fungeret", sagde Benny Kirkebække Christensen. "Jeg vil også sige, at DLF ikke kunne have gennemført denne udvikling, hvis ejerne ikke havde været villige til at lade et fornuftigt overskud blive i selskabets kasse", understregede han. Hvad har ejerne så fået for at lade selskabet forvalte ejernes penge, spurgte formanden retorisk og gav selv flere bud herpå. En god frøkontrakt "Det vigtigste udbytte er for mig at se sikkerheden for at kunne få en god frøkontrakt", sagde Benny Kirkebække Christensen. Havde selskabet været ejet af rene kapitalinteresser, argumenterede formanden, ville ejerne alene have været optaget af at indkøbe frøet til den lavest mulige pris, og det lige meget hvor frøet blev produceret. Et andet ejerskab havde endvidere betydet, at avlerne ikke selv kunne bestemme selskabets udvikling og politik i modsætning til i dag, hvor avlerne har denne indflydelse, ikke mindst via valg af delegerede og bestyrelse. Et andet, kontant udbytte af ejerskabet er en meget konkurrencedygtig afregning. Det er og vil vedblivende være et centralt mål i DLF-TRIFOLIUM s strategiplaner, at selskabet skal afregne bedst. Det viser sig eksempelvis ved, at DLF-TRIFOLIUM som gennemsnit har afregnet 800 kr./ha mere end de danske konkurrenter for frøhøsten Herudover nævnte formanden, at tilskrivningerne til driftsfondskontiene har været 2-3 gange større end den aktuelle, årlige markedsrente. Kapitalisering over bedriften Den ultimative gevinst ved ejerskabet realiseres imidlertid først ved udtrædelse af selskabet: "Kapitaliseringen af DLF medlemskabet sker endeligt ved salg af landbrugsjorden", sagde formanden. En stærk egenkapital og soliditetsgrad er nødvendig for på den ene side at kunne realisere vækst og på den anden side at bevare DLF AmbA s kontrol med en stærk international frøkoncern som DLF-TRIFO- Græs- og kløverfrøhøsten 2004 LIUM. Fra de delegeredes side blev der udtrykt tilfredshed med den hidtidige konsolideringspolitik. Der var nogle ideer til nye finansieringskilder, men det er et utvetydigt krav, at frøavlerkontrollen over koncernen skal bevares. Der var således ringe lyst til eksempelvis at lade DLF- TRIFOLIUM børsnotere for derigennem at styrke kapitalberedskabet til vækst, da det samtidig ville betyde en udvanding af DLF AmbA s ejerskab. Ideer til fremtidig vækst Muligheder for vækst Vækst kræver kapitalressourcer, men ikke alene det. Vækst kræver også, at mulighederne er der, og at man organisatorisk er klar til at hugge til, når de byder sig. Som det fremgik af adm. direktør Aksel Nissens oplæg til diskussion om emnet Fremtidig vækst og finansieringen heraf, så synes mulighederne mange. Vækst kan ske organisk igennem investering i den eksisterende virksomhed, eksempelvis i forskning og udvikling, et effektivt produktionsapparat, salg og markedsføring samt i organisation og medarbejdere. Vækst kan også ske gennem opkøb af virksomheder for dermed at få adgang til eksempelvis sorter, distributionskanaler, varemærker (brands), kompetencer etc. Vækst kan komme fra kernemarkederne, men også fra fjernere markeder, hvor mulighederne for at deltage i lokal oparbejdning og distribution af frø kan være attraktive. Vækst kan komme ved at inddrage nye 13

14 Fremtidig vækst og finansiering heraf var temaet for gruppediskussioner. Her fra delegeretmødet i Køge. Delegeretmødet øst for Storebælt blev holdt på Hotel Hvide Hus i Køge og deltagelsen var stor. produkter eller serviceydelser i produktprogrammet, som kan markedsføres og sælges til nuværende kunder, og som kan understøtte salget af kerneprodukterne. Risici og usikkerheder Benny Kirkebække Christensen afsluttede oplægget til debat om fremtidig vækst ved at understrege, at ny vækst altid er forbundet med risici og usikkerheder. "Det kan kræve investeringer, som ikke nødvendigvis altid vil medføre stigende frøavlsarealer i Danmark, men som vil være med til at sikre afsætning af danskproduceret frø. Det vil medføre, at koncernen i en global konkurrence vil være relativt mindre afhængig af dansk frø, men igennem sin struktur skulle blive i stand til også i fremtiden at kunne Delegeretmødet vest for Storebælt blev holdt på Hotel Scandic i Kolding og fremmødet var stort. honorere den ønskede frøproduktion på konkurrencedygtig vis", sagde han. Efter debatten takkede ledelsen de delegerede for en konstruktiv debat og vil i den forestående strategiplanlægningsproces tage disse input med. Den nuværende strategiplan for DLF-TRIFO- LIUM udløber ved udgangen af regnskabsåret 2005/06, og nye mål for en kommende strategiperiode efter 30. juni 2006 skal således fastlægges. Mange ind i frø Udover temaet om fremtidig vækst og finansiering gav Aksel Nissen en overordnet gennemgang af økonomien i frøavlen høst 2004 samt udviklingen i selskabet i regnskabsåret 2004/05. Truels Damsgaard, salgsdirektør i DLF-TRIFOLIUM, gav et markedsmæssigt tilbageblik på sæsonen 2004/05 og kommenterede den forventede markedssituation for den nye sæson. De lave kornpriser har lokket mange planteavlere ind i frø, og høstarealet i EU er stigende ikke blot i Danmark, men også i Holland, Frankrig og Tyskland. Avlsdirektør Anders Mondrup, DLF- TRIFOLIUM gav en status på høsten 2004 og kikkede ligeledes fremad. Afgrøderne stod efter hans vurdering generelt godt. Der var behov for varme og stabilt vejr for at sikre en god bestøvning og gode høstforhold. Endelig gav Aksel Nissen en status på den nuværende strategiplan, hvilket bl.a. også var et oplæg til den efterfølgende debat og vækst og finansiering. Mere kvælstof tak! De forskellige indlæg gav anledning til spørgsmål og debat fra salen. Her blev spørgsmål om bl.a. principper for lagerleje rejst. Der var glæde over, at det lykkedes at hæve kvælstofnormerne til frøgræs, men der var også bred enighed om, at der er behov for mere. Der arbejdes fortsat med at etablere den dokumentation, som skal bruges som løftestang til at hæve normerne nok engang. Det var også blevet bemærket, at DLF- TRIFOLIUM opgiver GMO-foderroen. Årsagen er, at med de nye regler i EU om godkendelse af GMO-produkter er der udsigt til nye, kostbare og langvarige forsøg med roen, og ud fra en kommerciel vurdering er potentialet heraf for ringe. Høst 2004 s spireproblemer især i strandsvingel og rødsvingel gav ligeledes anledning til spørgsmål. Anders Mondrup nævnte i den forbindelse, at der i prøver er fundet svampeangreb, den såkaldte blind seed disease, som vi ikke siden 1960 erne har registeret i Danmark. Angrebene sker typisk under kolde og fugtige forhold, men blind seed disease forklarer ikke alene de dårlige spireresultater. Delegeret Christian Bruun fremlægger resultatet af en gruppes diskussion. 14

15 Informerer Af Anders Mondrup Avlsdirektør DLF-TRIFOLIUM A/S Vi havde mange fagligt spændende markvandringer rundt i Danmark, og for første gang kunne vi også fremvise DLF-TRIFOLIUM s forsøgsprogram. Den 20. juni var der markvandring i forsøgsarealet hos godsejer Karl Peter Søresen, Ussinggård, der ligger ca. 10 minutters kørsel fra Hedensted. Her er der forsøg med Moddus og kvælstof. Høstudsigten 2005 Vi kan se tilbage på en rigtig god forårs vækstsæson for vore græs- og kløverafgrøder. Vi fik en god vækststart med tilpas temperatur og fugtighed og derefter en relativ lang kølig periode i maj og begyndelsen af juni. Der var gode bestøvningsforhold i juni/juli måned, også for hvidkløver, så grundlaget for en pæn høst er til stede. Høstvejret har været fint til de tidlige typer, men i den sidste del af juli og i begyndelsen af august har vejret været meget ustadigt, og det har især drillet hvidkløveravlerne. I skrivende stund er der høstet en stor del af de tidlige arter som engrapgræs, engsvingel, stivbladet svingel, ital. rajgræs, strandsvingel og hundegræs, samt en stor del af alm. rajgræs. Også det meste af hvidkløveren er i hus. På vore afdelinger er der indvejet 19% af høsten, så prognoserne er stadig noget usikre, men tabellen viser et foreløbigt skøn over høstudbyttet i de tidlige arter. For arterne hvidkløver, rødkløver, strandsvingel, hundegræs og alm. rajgræs er der ikke leveret ret meget endnu, så det er svært at sige ret meget om udbytter, men de meldinger, vi får fra avlerne, tyder på pæne udbytter også for disse arter. Især hvidkløvermarkerne har set fantastisk flotte ud, og de første meldinger viser, at der er også er meget frø i hvidløveren. Afhængig af vejret, som jo har været meget drilsk de sidste 14 dage, for den sidste del af høsten kan det nok på nuvæ- rende tidspunkt siges, at vi får en høst, der ligger ca. 10 % over en gennemsnitshøst med nogen variation mellem arterne. Meldinger fra marken har været, at det i år er en meget nem høst at tærske. Afgrøden har været nem at skille ad, og der er tale om nogle høje rumvægte på råvaren. Vore rensemaskiner viser samme tendens, og der er væsentligt mindre svind end normalt og især i forhold til sidste år. De høje rumvægte på varen tyder på, at det er gode og veludviklede frø. Vi kender endnu kun lidt til spireevnen, men ud fra de første resultater skulle der ikke være problemer med denne. Art Prognose for Prognose baseret på udbyttet kg/ha andel leveret af høsten Engrapgræs % Rødsvingel % Stivbl. svingel % Engsvingel % Ital. rajgræs % Personalia 50 år Lagerarbejder Julius Friis Rasmussen, Hedensted fylder 50 år den 14. september år Lagerarbejder Ole Nielsen, Nakskov fylder 60 år den 22. august Direktør Torben Lunde fylder den 20. september 60 år. Efter sin agronomuddannelse i 1973 og nogle år som frøavlsleder i det nyetablerede Dansk Planteforædling i Børkop kom Torben Lunde til Boelshøj ved Store Heddinge på Stevns som leder af Dansk Planteforædling i august Ved DP s fusionering ind i DLF-TRIFO- LIUM A/S i 1989 blev Torben Lunde direktør for DLF-TRIFOLIUM s forædling og senere for Business Development divisionen, der i marts 1995 blev over- flyttet til DLF-TRIFOLIUM s hovedkontor i Roskilde. Torben Lunde forhandler og styrer i dag DLF-TRIFOLIUM s licensaftaler inden for korn, raps, ærter og roer, der enten genererer løbende indtægter fra virksomheder, som har vore sorter i licensproduktion, eller som er licensaftaler, DLF-TRIFOLIUM har indgået med andre forædlere om rettigheder til produktion og salg på deres sorter. Derudover har Torben Lunde en række firma- og branchepolitiske opgaver, hvor han i medfør af sine mange tillidshverv og sin store kontaktflade via sit virke i ind- og udland værdsættes for sin dygtighed og seriøsitet. Her skal blot nævnes formandsposten i Dansk Frøhandlerforening, bestyrelsesposter i Brancheudvalget for Frø, Foreningen af danske Stammeejere af Mark- og Havefrø samt Plantedirektoratets udvalg for plantegenetiske ressourcer og Metodeudvalget. Dertil kommer bestyrelsesposten i ESA, den europæiske frøhandlerorganisation, hvor Torben Lunde er formand for markfrøsektionen. Vi ønsker Torben Lunde til lykke med fødselsdagen, som markeres med en reception på dagen fra kl Ny Østergade 9, 3. sal, Roskilde. Aksel Nissen Analyseassistent Mona Karin Jensen, Roskilde fylder 60 år den 3. oktober Analyseleder Anna Lise Holleufer, Randers fylder 60 år den 9. oktober 2005 Vi ønsker alle til lykke med dagen. 15

16 Afs. DLF-TRIFOLIUM A/S Ny Østergade 9 Postboks Roskilde Returneres ved varig adresseændring B PP Porto betalt Danmark Der findes da andre skånsomme måder at fjerne grove græsser på... Fusilade X-tra tåles af flere end 200 kulturer Fusilade X-tra er den effektive løsning mod grove græsser i rødsvingel og stivbladet svingel. Og samtidig så skånsom at du helt frem til blomstringstidpunktet ikke behøver at være bekymret for din afgrøde. Så hvis du helst er fri for pillearbejde, falder valget nemt på Fusilade X-tra. Fusilade X-tra - det er ikke for ingenting, at vi har markedets bredeste registrering. Syngenta Crop Protection A/S. Tlf: Fax: Syngenta markedsfører en række planteværnsmidler: Amistar, Boxer, Calaris, Karate, Moddus, Pirimor, Reglone, Shirlan, Topik, Unix og Zenit. Samtlige produkter er registrerede varemærker. Medlem af Dansk Planteværn. ISSN

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Korn til foder og konsum Havre Vårbyg Vårhvede Vårtriticale Rug Vintertriticale Vinterhvede (Spelt, emmer,

Læs mere

Boxer mod græsukrudt i al vintersæd

Boxer mod græsukrudt i al vintersæd mod græsukrudt i al vintersæd Alm. rapgræs Log 0-3 l Martin Clausen 24 47 84 02 Anders Dalsgaard 20 11 66 95 Ukrudtsbekæmpelse 2006/07 Vintersædsareal 2006: 858.000 ha Ukrudtsbekæmpelse på 784.000 ha 91%

Læs mere

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk Efterafgrøder - Mellemafgøder Grøngødning HVORFOR? Spar kvælstof og penge Højere udbytte Mindre udvaskning af kvælstof, svovl, kalium

Læs mere

KAN VI BEVARE MARKFRØPRODUKTIONEN I DANMARK ELLER SKER DER EN UDFLYTNING?

KAN VI BEVARE MARKFRØPRODUKTIONEN I DANMARK ELLER SKER DER EN UDFLYTNING? KAN VI BEVARE MARKFRØPRODUKTIONEN I DANMARK ELLER SKER DER EN UDFLYTNING? Adm. direktør Truels Damsgaard, DLF-TRIFOLIUM A/S Det Kongelige Danske Landhusholdningsselskab Konference onsdag den 24. november

Læs mere

Landskonsulent Poul Henning Petersen

Landskonsulent Poul Henning Petersen Nyt fra landsforsøgene 2010 Anbefalede strategier for bekæmpelse af ukrudt i korn og raps Landskonsulent Poul Henning Petersen Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter

Læs mere

planteværn Vejledning i

planteværn Vejledning i Vejledning i planteværn 2014 redigeret af JENS ERIK JENSEN PETER KRYGER JENSEN LISE NISTRUP JØRGENSEN GHITA CORDSEN NIELSEN STIG FEODOR NIELSEN KLAUS PAASKE POUL HENNING PETERSEN TRINEXAPAC-ETHYL Middelnavn,

Læs mere

Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup. www.slf.dk

Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup. www.slf.dk Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup Krav til efterafgrøder Pligtige efterafgrøder 10-14 % af efterafgrødegrundareal - mest på husdyrbrug På brug med 2,3 DE 70 % af

Læs mere

1 Bekæmpelse af Enårig Rapgræs og Tokimbladet ukrudt i vintersæd.

1 Bekæmpelse af Enårig Rapgræs og Tokimbladet ukrudt i vintersæd. Nyhedsbrev nr. 1 2012/13 11. september 2012 1 Bekæmpelse af Enårig Rapgræs og Tokimbladet ukrudt i vintersæd. Brug 1,0 1,25 Boxer + 0,05 DFF + 0,15 Oxitrill. 2 Bekæmpelse af Rajgræs. Brug Boxer, hæv dosseringen

Læs mere

August - September 2004 nr. 1

August - September 2004 nr. 1 93. årgang 2004 August - September 2004 nr. 1 Bedriftsbesøg på Hvidkilde Gods Efterårsbehandling af frømarken Dyrk dit eget kvælstof Dækningsbidragsberegninger for høst 2003 DLF TRIFOLIUM DLF-TRIFOLIUM

Læs mere

Ukrudt i vintersæd. Resultater fra årets ukrudtsforsøg og strategier for næste vækstsæson. Poul Henning Petersen og Jens Erik Jensen

Ukrudt i vintersæd. Resultater fra årets ukrudtsforsøg og strategier for næste vækstsæson. Poul Henning Petersen og Jens Erik Jensen Ukrudt i vintersæd Resultater fra årets ukrudtsforsøg og strategier for næste vækstsæson Poul Henning Petersen og Jens Erik Jensen Gode beslutninger er baseret på erfaringer, erfaringer er baseret på dårlige

Læs mere

HØR HVORDAN DU UNDGÅR PLAGSOMME UKRUDTSARTER. NYE ARTER SOM EKSEMPELVIS VÆSELHALE SPREDER SIG VOLDSOMT I DISSE ÅR.

HØR HVORDAN DU UNDGÅR PLAGSOMME UKRUDTSARTER. NYE ARTER SOM EKSEMPELVIS VÆSELHALE SPREDER SIG VOLDSOMT I DISSE ÅR. Webinar 4. december kl. 9.15 LANDSKONSULENT POUL HENNING PETERSEN HØR HVORDAN DU UNDGÅR PLAGSOMME UKRUDTSARTER. NYE ARTER SOM EKSEMPELVIS VÆSELHALE SPREDER SIG VOLDSOMT I DISSE ÅR. Integreret plantebeskyttelse

Læs mere

KONTRAKTBETINGELSER. for avl af kløver- og græsfrø til DLF AmbA

KONTRAKTBETINGELSER. for avl af kløver- og græsfrø til DLF AmbA Januar 2010 KONTRAKTBETINGELSER for avl af kløver- og græsfrø til DLF AmbA Alle bestemmelser vedrørende basisfrø samt gennemførelse og certificering af avlen er godkendt af Plantedirektoratet. DLF AmbA

Læs mere

Korndyrkningsdag DLG/DLS

Korndyrkningsdag DLG/DLS Korndyrkningsdag DLG/DLS v/ planteavlskonsulent Bent Buchwald bbu@dlsyd.dk - 54840984 Agerrævehale - kommet for at blive - værre? Program Resistent ukrudt hvor langt er vi? Tokimbladet ukrudt Græsukrudt

Læs mere

Hundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering

Hundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering Side 1 af 5 Hundegræs til frø Formålet med dyrkning af hundegræs er et stort frøudbytte med en høj spireprocent, og frø som er fri for ukrudt. Hundegræs er langsom i udvikling i udlægsåret, hvorimod den

Læs mere

Nye ukrudtsmidler i korn Blandingspartnere Græsukrudt

Nye ukrudtsmidler i korn Blandingspartnere Græsukrudt Nye ukrudtsmidler i korn Blandingspartnere Græsukrudt v. Johannes Jensen Udskrevet d. 29. januar 2008, dias nr. 1 Komposition af Catch Udskrevet d. 29. januar 2008, dias nr. 2 Florasulam kendt fra Primus

Læs mere

HESTEBØNNER. En afgrøde med muligheder. Gitte Rasmussen. Dagsorden. Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering

HESTEBØNNER. En afgrøde med muligheder. Gitte Rasmussen. Dagsorden. Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering HESTEBØNNER En afgrøde med muligheder Gitte Rasmussen Dagsorden Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering 2 1 Hvorfor dyrke hestebønner Behov for nye vekselafgrøder i kornrige sædskifter

Læs mere

Juni - Juli 2007 nr. 6

Juni - Juli 2007 nr. 6 95. årgang 2007 Juni - Juli 2007 nr. 6 Tærskesystemer og deres anvendelighed i frø Forberedelse til frøhøst 2007 Høst 2006 havde flotte udbytter Frøavl over og under daglig vande DLF TRIFOLIUM DLF-TRIFOLIUM

Læs mere

Hvor tjener du penge på planteavlen?

Hvor tjener du penge på planteavlen? Hvor tjener du penge på planteavlen? 1 Disposition Tal fra analysen Pløjefri dyrkning Mulige årsager til forskel i DB? Hvad kendetegner dem som ligger bedst? Hvor skal fokus være fremadrettet? 1 18.000

Læs mere

Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug

Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug Ilse A. Rasmussen Afd. for Plantebeskyttelse og Skadedyr Forskningscenter Flakkebjerg Danmarks JordbrugsForskning Frøukrudt Mekanisk ukrudtsbekæmpelse Afgrøde/ ukrudt

Læs mere

Dyrkningssikkerhed Hvis engsvingel placeres i områder med passende nedbør om foråret, må den betegnes som en rimelig sikker afgrøde.

Dyrkningssikkerhed Hvis engsvingel placeres i områder med passende nedbør om foråret, må den betegnes som en rimelig sikker afgrøde. Engsvingel Dyrkningsvejledning Jordbund Engsvingel bør avles på gode lermuldede jorde med en god vandforsyning. Endvidere vil lidt lave og noget humusholdige jorde være egnede til frøavl af engsvingel.

Læs mere

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareøkonomisk Institut Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Læs mere

Hundegræs til frø. Alm. rajgræs. Strandsvingel. Vinterraps

Hundegræs til frø. Alm. rajgræs. Strandsvingel. Vinterraps Spinat Fabriksroer 40 km fabrik Fabriksroer 100 km fabrik Engrapgræs Hvidkløver Rødsvingel Alm. rajgræs Strandsvingel Hundegræs til frø Vinterraps Markært, konsum/fremavl 1.års vinterhvede Maltbyg 1. års

Læs mere

Græs til Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen

Græs til Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen Nytårskur Grovfoder Græs til 2016 Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen Vi skal snakke om Overblik over græsblandinger Græsarter Rajgræs Rajsvingel Type: Rajgræs Type: Strandsvingel Strandsvingel Rød-

Læs mere

Juni - Juli 2009 nr. 6

Juni - Juli 2009 nr. 6 97. årgang 2009 Juni - Juli 2009 nr. 6 Gyldensteen med golf og løg Gode råd - høst 2009 Beregning af dækningsbidrag Fantastisk næringskilde Han ved, hvordan frøet skal tørres DLF trifolium DLF-TRIFOLIUM

Læs mere

Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø

Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø Chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Avlermøde, DSV Frø, 28. januar 2014 Ministry of Food, Agriculture and Fisheries of

Læs mere

Rødsvingel. Dyrkningsvejledning

Rødsvingel. Dyrkningsvejledning Rødsvingel Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Rødsvingel er en varig græsart. Der findes kraftigt voksende sorter med lange underjordiske udløbere og mere finbladede sorter uden eller med

Læs mere

Februar - Marts 2006 nr. 4

Februar - Marts 2006 nr. 4 94. årgang 2006 Februar - Marts 2006 nr. 4 Markedsberetning for kløver- og græsfrø Agerup Gods har valgt frøavl Målsætningen fra 1906 holder stadig 100 år med frø DLF TRIFOLIUM DLF-TRIFOLIUM Danmark: Hovedkontor:

Læs mere

VÆRDIFULD BESTØVNING I FRØAVLEN

VÆRDIFULD BESTØVNING I FRØAVLEN VÆRDIFULD BESTØVNING I FRØAVLEN BIRTE BOELT, SVEND TVEDEN-NYBORG & PER KRYGER VERDENS KLØVERFRØ PRODUKTION Oregon Rødkløver, hvidkløver og lucerne EU-27 (Danmark, Frankrig, Tjekkiet) Hvidkløver, rødkløver,

Læs mere

University of Copenhagen. Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF

University of Copenhagen. Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF university of copenhagen University of Copenhagen Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels Publication date: 2008 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA):

Læs mere

TRIBENURON-METHYL. Express ST. Midler. Uddrag af bogen "Vejledning i Planteværn 2015" udgivet af Landbrugsforlaget

TRIBENURON-METHYL. Express ST. Midler. Uddrag af bogen Vejledning i Planteværn 2015 udgivet af Landbrugsforlaget TRIBEURO-METHYL Middelnavn, registreringsnr., pakningsstørrelse og firma Express ST, reg.nr. 3-164, 1x10 tabletter á 7,5 g, Du Pont Express SX, reg.nr. 3-177, 100 g, Du Pont Danmark ApS uance WG, reg.nr.

Læs mere

Præsenteret af Formanden Thor Gunnar Kofoed. Årsmøde Frøsektionen. Frøsektionen

Præsenteret af Formanden Thor Gunnar Kofoed. Årsmøde Frøsektionen. Frøsektionen Præsenteret af Formanden Thor Gunnar Kofoed Årsmøde 2015 Dagsorden 1. Valg af dirigent og stemmetællere 2. Bestyrelsens beretning ved Formanden 3. Valg af Formand, på valg er Thor Gunnar Kofoed 4. Præsentation

Læs mere

Strandsvingel til frøavl

Strandsvingel til frøavl Side 1 af 5 Strandsvingel til frøavl Markplan/sædskifte Til frøavl lykkes strandsvingel bedst på gode lermuldede jorder og svære lerjorder, men den kan også dyrkes på lidt lettere jorder. Vanding kan medvirke

Læs mere

ProduktionsDATA og FrøavlsFORSØG 2007/2008

ProduktionsDATA og FrøavlsFORSØG 2007/2008 1 ProduktionsDATA og FrøavlsFORSØG 2007/2008 2 ProduktionsDATA og FrøavlsFORSØG INDHOLD VÆKSTBETINGELSER 2007 3 ETABLERING AF FRØ I KORN SÅET PÅ DOBBELT RÆKKEAFSTAND 5 KVÆLSTOF OG VÆKSTREGULERING I ALM.

Læs mere

Energipil. Din fremtid?

Energipil. Din fremtid? 2010 / 1 Din fremtid? Aabenraa Rødekro Energipil Vi støtter vores kunder med energipil-projektet med Fjernvarmen: Aabenraa-Rødekro Fjernvarme tilbyder dig en sikker og stabil indtjening i mange år frem

Læs mere

Efterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder

Efterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder Side 1 af 6 Efterafgrøder Ved efterafgrøder forstås her afgrøder, der dyrkes med henblik på nedmuldning i jorden. Efterafgrøderne dyrkes primært for at reducere tab af specielt kvælstof, svovl og på sandjord

Læs mere

Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg

Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg Vårbyg har givet gode udbytter i sædskifteforsøget i 2007, hvorimod vinterhveden har skuffet Af Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard,

Læs mere

løsning til det hele Nyt produkt giver danske landmænd de bedste muligheder for ukrudtsbekæmpelse nogensinde.

løsning til det hele Nyt produkt giver danske landmænd de bedste muligheder for ukrudtsbekæmpelse nogensinde. løsning til det hele Nyt produkt giver danske landmænd de bedste muligheder for ukrudtsbekæmpelse nogensinde. samler alle styrker i gør det væsentlig nemmere at få rene marker og øge høstudbyttet. Med

Læs mere

Produktionsdata og Frøavlsforsøg

Produktionsdata og Frøavlsforsøg xx 1 Produktionsdata og Frøavlsforsøg Ny Østergade 9 4 Roskilde Tlf.: 4633 3 www.dlf.dk 135.indd 1 29/21 2 xx Produktionsdata og Frøavlsforsøg Indhold Vækstbetingelser 29 3 Bekæmpelse af enårig rapgræs

Læs mere

Afgrødekalkuler Planteavlskonsulent Kristian Arnold Bang Davidsen Telefon Mail:

Afgrødekalkuler Planteavlskonsulent Kristian Arnold Bang Davidsen Telefon Mail: Plantenyt nr. 1 den 11. januar 2017 - Afgrødekalkuler 2017 - Målrettede efterafgrøder - Økologiske roer - DLS og Gefion samler rådgivning. - Rapsworkshop Afgrødekalkuler 2017 Udsigt til stigende dækningsbidrag

Læs mere

Februar - Marts 2008 nr. 4

Februar - Marts 2008 nr. 4 96. årgang 28 Februar - Marts 28 nr. 4 Markedsberetning for kløver- og græsfrø Bedriftsbesøg Græs til Europas køer og heste Det nordiske marked DLF trifolium DLF-TRIFOLIUM Danmark: Hovedkontor: Ny Østergade

Læs mere

Dyrkningssikkerhed Hvis de klimatiske og jordbundsmæssige forhold tages i betragtning, er hundegræs en af de mest dyrkningssikre frøgræsser vi har.

Dyrkningssikkerhed Hvis de klimatiske og jordbundsmæssige forhold tages i betragtning, er hundegræs en af de mest dyrkningssikre frøgræsser vi har. Hundegræs Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Hundegræs er en varig, hårdfør, tuedannende og tørkeresistent græsart, som tåler store mængder gylle både efterår og forår. Hundegræs udvikler

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET 12 JANUAR, 2010 UDBYTTEOPTIMERING I FRØGRÆS BIRTE BOELT DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET. græsfrø

AARHUS UNIVERSITET 12 JANUAR, 2010 UDBYTTEOPTIMERING I FRØGRÆS BIRTE BOELT DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET. græsfrø 12 JANUAR, 2010 AARHUS DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET græsfrø Udbyttepotentiale Etablering Frøanlæg (frøstængler og blomster) Udnyttelse Frøsætning Realisering Frøvægt og begrænsning af spild Konklusion

Læs mere

Honningbien kan blive en blomstrende forretning

Honningbien kan blive en blomstrende forretning Honningbien kan blive en blomstrende forretning Biernes bestøvning af landbrugets afgrøder er millioner værd, men erhvervsbiavlerne har ikke formået at udnytte det. Derfor går både de og landmændene glip

Læs mere

DÆKNINGSBIDRAG MARK OPDELT PÅ BEDRIFTSTYPE OG JORDTYPE

DÆKNINGSBIDRAG MARK OPDELT PÅ BEDRIFTSTYPE OG JORDTYPE FOTO: COLOURBOX Produktionsøkonomi Planteavl 2016 Produktionsøkonomi udgives én gang årligt af SEGES for faggrenene Planter, Kvæg og Svin. Udgivelserne findes som artikelsamlinger i trykt og digital form

Læs mere

Vejen til et godt resultat i 2015

Vejen til et godt resultat i 2015 1 Vejen til et godt resultat i 2015 Lang vækstsæson gav høje udbytter I 2014 2014 bød på: Tidlig såning Mild vinter Meget nedbør i maj Den tidlige såning var den væsentlige grund til de høje udbytter Begrænsningerne

Læs mere

Beregn udbytte i kg frø i alt og pr. ha samt udbyttet i kr. i alt og pr. ha. Mængde i kg Mængde pr. ha Udbytte i kr. Udbytte kr.

Beregn udbytte i kg frø i alt og pr. ha samt udbyttet i kr. i alt og pr. ha. Mængde i kg Mængde pr. ha Udbytte i kr. Udbytte kr. 18 3. Planteavl Opgave 3.1. Udbytte i salgsafgrøder På svineejendommen Nygård er der et markbrug med 22 ha vinterraps, 41 ha vinterhvede og 47 ha vinterbyg. Der skal foretages beregninger på udbyttet i

Læs mere

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste...

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste... Side 1 af 5 Du er her: LandbrugsInfo > Økologi > Planteavl - økologi > Ukrudt > Nyt dyrkningssystem til effektiv ukrudtsbekæmpelse og optimeret dyrkning af Oprettet: 20-04-2015 Nyt dyrkningssystem til

Læs mere

ØKONOMI I PLANTEDYRKNING, HERUNDER SUKKERROER

ØKONOMI I PLANTEDYRKNING, HERUNDER SUKKERROER ØKONOMI I PLANTEDYRKNING, HERUNDER SUKKERROER Landskonsulent Michael Højholdt mih@seges.dk Sukkerroer 2017 Inspirationsdag Sakskøbing 7. februar 2017 INDHOLD Planteavlernes økonomiske resultater og spredning

Læs mere

Få pulsen op i græsmarken. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion

Få pulsen op i græsmarken. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion Få pulsen op i græsmarken Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion De tre grundpiller En god arrondering med mulighed for sædskifte Et målrettet valg af kløvergræsblanding og strategi for udnyttelsen

Læs mere

BRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V

BRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V BRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V 1. marts 2012 Den samlede danske frøbranches høringssvar på forslag til lov om ændring af lov om afgift af bekæmpelsesmidler Indsendes

Læs mere

Produktionsdata og Frøavlsforsøg

Produktionsdata og Frøavlsforsøg Produktionsdata og FrøavlsForsøg 1 Produktionsdata og Frøavlsforsøg Ny Østergade 9 4 Roskilde Tlf.: 4633 3 www.dlf.dk 13.indd 1 211/212 2 Produktionsdata og FrøavlsForsøg Produktionsdata og Frøavlsforsøg

Læs mere

Fakta om regler for 1,7- og 2,3 DE/ha

Fakta om regler for 1,7- og 2,3 DE/ha Fakta om regler for 1,7- og 2,3 DE/ha Pligtige Efterafgrøder: 14% af korn, majs og raps-arealet Overskud af efterafgrøder kan gemmes Overskud kan konverteres til kvælstof Manglende efterafgrøder koster

Læs mere

Hellere forebygge, end helbrede!

Hellere forebygge, end helbrede! Hellere forebygge, end helbrede! Om at sikre grundlaget for succes med reduceret jordbearbejdning Påstande: Reduceret jordbearbejdning medfører. Mere græsukrudt Mere fusarium Mere DTR og svampe generelt

Læs mere

Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven tons N af de tons N

Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven tons N af de tons N Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven 4.600 tons N af de 9.000 tons N Børge O. Nielsen Planteavlskonsulent LRØ Kystvande Kvælstof 3 vandmiljøplaner VMP siden 1987-2004 Miljøgodkendelser siden 1994,

Læs mere

December - Januar 2004/2005 nr. 3

December - Januar 2004/2005 nr. 3 93. årgang 2004 December - Januar 2004/2005 nr. 3 Vrejlev Møllegård et moderne landbrug i Vendsyssel DLF AmbA s generalforsamling 2004 Bramstrup stedet hvor nye ideer opstår Et russisk frømarked over elleve

Læs mere

Potentialet for økologisk planteavl

Potentialet for økologisk planteavl Potentialet for økologisk planteavl Forsker Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut Sammendrag I Danmark er der sandsynligvis nu balance imellem produktionen og forbruget af økologiske planteavlsprodukter.

Læs mere

Timothe til frøavl. Etablering

Timothe til frøavl. Etablering Side 1 af 5 Timothe til frøavl Timothe er en varig græsart, der indgår i varige græsmarksblandinger og i nogle blandinger til kortvarig benyttelse. Timothe er meget vinterfast og tåler fugtige jordbundsforhold.

Læs mere

DRIFTSANALYSER 2013/2014 FORELØBIGE RESULTATER

DRIFTSANALYSER 2013/2014 FORELØBIGE RESULTATER DRIFTSANALYSER 2013/2014 FORELØBIGE RESULTATER 2013/2014 2013/2014 Prognose Gnsn. Bedste ½ Antal ejendomme 41 21 Gens. størrelse, ha 528 637 Gens. høstudbytte korn, kg pr. ha 7.350 7.293 7.698 Arealfordeling

Læs mere

www.dupontagro.dk DuPont Danmark ApS Langebrogade 1 1411 København K Tlf.: 32479800

www.dupontagro.dk DuPont Danmark ApS Langebrogade 1 1411 København K Tlf.: 32479800 DuPont Planteværn Konsulenttræf 20. august 2015 Fredercia Søren Severin: Tlf.: 23814720 www.dupontagro.dk DuPont Danmark ApS Langebrogade 1 1411 København K Tlf.: 32479800 Lexus -mod ukrudt i vintersæd

Læs mere

Hvordan handler du? Disposition

Hvordan handler du? Disposition Forbedring af handelstalentet Planteseminar 2007 Landbocentret Følle Konsulent S. Jacob Winther Nymand, Landscenter Planteproduktion Produktionsøkonomi 2007 Handelsevner Risikoafdækning Hvordan handler

Læs mere

Økologisk planteproduktion

Økologisk planteproduktion Økologisk planteproduktion Christian Jørgensen Arnakke og Vibygård gods Plantekongres 2011 Program Christian Jørgensen Landbruget Mit syn på økologi Hvad skal der til? Hvad blev det til? Fremtiden Opsummering

Læs mere

Bro adway ekæmper en lang række græs- og bredbladede ukrud tsarter

Bro adway ekæmper en lang række græs- og bredbladede ukrud tsarter 2-0 Sikker sejr over ukrudt i foråret Stefan Fick Caspersen 5078 0720 Hans Raun 2271 7020 2-0 ukrudt Træfsikker løsning mod græs- og alt bredbladet o Broadway bekæmper en lang række græs- og bredbladede

Læs mere

I vækstsæsonen 2012 er dræningens betydning for vækst og udbytte af vårbyg blevet belyst i en undersøgelse.

I vækstsæsonen 2012 er dræningens betydning for vækst og udbytte af vårbyg blevet belyst i en undersøgelse. Bilag 8.12 Afvandingens betydning for høstudbyttet I vækstsæsonen 2012 er dræningens betydning for vækst og udbytte af vårbyg blevet belyst i en undersøgelse. Undersøgelsen blev foretaget i en mark på

Læs mere

University of Copenhagen. Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010

University of Copenhagen. Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 university of copenhagen University of Copenhagen Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version

Læs mere

Plantekongres 2011 Session A2 kl. 14.00-14.15 v/ Henning van Veldhuizen. Er der en fremtid for havefrø i Danmark?

Plantekongres 2011 Session A2 kl. 14.00-14.15 v/ Henning van Veldhuizen. Er der en fremtid for havefrø i Danmark? Plantekongres 2011 Session A2 kl. 14.00-14.15 v/ Henning van Veldhuizen Er der en fremtid for havefrø i Danmark? Er der en fremtid for havefrø i Danmark? 1. Ja, hvis der er politisk forståelse og ramme-vilkårene

Læs mere

Formler til brug i marken

Formler til brug i marken HJ 10-001 Revideret den 12. december 2005 Formler til brug i marken Anlæg Afsætning af en vinkel 5 ved brug af målebånd 3 4 Såning Gødskning Udsædsmængde (kg pr. ha) = Kg næringsstof = Plantetal/m2 TKV

Læs mere

Oktober - November 2004 nr. 2

Oktober - November 2004 nr. 2 93. årgang 2004 Oktober - November 2004 nr. 2 Afpudsningsredskaber Bekæmpelse af græsukrudt Vikingerne er tilbage Vækstpotentiale for dansk frøavl DLF TRIFOLIUM DLF-TRIFOLIUM Danmark: Hovedkontor: Ny Østergade

Læs mere

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Fordelingen og antal af planter i marken kan have betydning for planternes vækst. Nye forsøg har vist, at en høj afgrødetæthed

Læs mere

Ukrudtsbekæmpelse. Lidt, effektivt og alternativt. Landskonsulent Hans Kristensen. Afsnit B, C og D

Ukrudtsbekæmpelse. Lidt, effektivt og alternativt. Landskonsulent Hans Kristensen. Afsnit B, C og D Ukrudtsbekæmpelse Lidt, effektivt og alternativt Landskonsulent Hans Kristensen Afsnit B, C og D Lidt 1999 bød på! Lavere afgrødepriser! Højere pesticidafgift! Lavere nettomerudbytter Lidt! Færre behandlinger!

Læs mere

Sund jord for et sundt liv. Sæt fokus på bundlinjen!

Sund jord for et sundt liv. Sæt fokus på bundlinjen! Sund jord for et sundt liv Sæt fokus på bundlinjen! Torben Nielsen & Trine Leerskov Onsdag d. 2. november 2016 Producerede grise pr årsso Udvikling i svineproduktionen 32 30 28 26 24 22 20 2000 2001 2002

Læs mere

Økonomien i planteavlsbedrifter

Økonomien i planteavlsbedrifter Økonomien i planteavlsbedrifter Regnskabsanalyse og fremskrivning for 2009-2011 Landskonsulent Erik Maegaard DLBR Landscentret, Planteproduktion 4. november 2009 Konklusion/sammendrag Regnskabsresultaterne

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 15

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 15 Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 15 Så er det forår Det er NU sidste udkald for at bekæmpe de grove græsser i vintersæd, men er der kun behov for bekæmpelse af tokimbladet ukrudt,

Læs mere

Engrapgræs. Dyrkningsvejledning

Engrapgræs. Dyrkningsvejledning Engrapgræs Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Engrapgræs er en varig græsart med underjordiske udløbere. Den er langsom i udvikling og danner ved hjælp af udløberne et tæt græstæppe i en flerårig

Læs mere

Økologisk planteproduktion

Økologisk planteproduktion Økologisk planteproduktion Christian Heslet Jørgensen Arnakke og Vibygård Kalø landbrugsskole den 2. okt. 2012 Program Christian Heslet Jørgensen Landbruget Hvad er økologi? Hvorfor økologi? Mit syn på

Læs mere

Konsulenttræf Fredericia

Konsulenttræf Fredericia Konsulenttræf Fredericia 20. August - 2015 Martin Clausen Henrik Ryberg Mogens Mogensen Mobil: 24 47 84 02 Mobil: 30 47 05 64 Mobil: 20 12 01 82 Den milde vinter har givet græsukrudtet optimale vilkår!..

Læs mere

FULDT UDBYTTE AF MERE KVÆLSTOF. Direktør Ivar Ravn, SEGES Planter & Miljø 2. februar 2016

FULDT UDBYTTE AF MERE KVÆLSTOF. Direktør Ivar Ravn, SEGES Planter & Miljø 2. februar 2016 FULDT UDBYTTE AF MERE KVÆLSTOF Direktør Ivar Ravn, SEGES Planter & Miljø 2. februar 2016 NU ER DER GÅET HUL PÅ GØDNINGSSÆKKEN! Udbytte (ton pr. ha) MANGE ÅRS UNDERGØDSKNING 1994 N kvoter indføres i DK

Læs mere

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2011-2012 Juni 2011 Side 1 af 11 INDHOLD Sammendrag... 3 Tendens... 4 Smågriseproducenter... 5 Slagtesvineproducenter... 6 Integreret svineproduktion...

Læs mere

Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen

Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Hvordan adskiller afgrødevalget hos økologer sig fra det konventionelle? 2...

Læs mere

Vedrørende støtteordning ved dyrkning af udvalgte afgrøder i henhold til artikel 68 Jacobsen, Brian H.; Jensen, Carsten Lynge

Vedrørende støtteordning ved dyrkning af udvalgte afgrøder i henhold til artikel 68 Jacobsen, Brian H.; Jensen, Carsten Lynge university of copenhagen University of Copenhagen Vedrørende støtteordning ved dyrkning af udvalgte afgrøder i henhold til artikel 68 Jacobsen, Brian H.; Jensen, Carsten Lynge Publication date: 2011 Document

Læs mere

Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014

Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014 Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014 Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Margrethe Askegaard VFL Økologi mga@vfl.dk Program: 1. Fordele og ulemper 2. Regler

Læs mere

Udvid bedriften eller pas din egen bedre? v/ Jens Larsen, Gefion. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522

Udvid bedriften eller pas din egen bedre? v/ Jens Larsen, Gefion. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Udvid bedriften eller pas din egen bedre? v/ Jens Larsen, Gefion. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Hvor meget skal jeg byde? Kan de historisk resultater opretholdes? Afgrøde Maskiner

Læs mere

Det økonomiske økosædskifte

Det økonomiske økosædskifte Det økonomiske økosædskifte Peter Mejnertsen og Michael Tersbøl Emner i præsentationen: Økonomisk vurdering af sædskifterne Betydningen af dyrkningsfaktorer Bekæmpelse af rodukrudt økonomisk set Forslag

Læs mere

Økologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen

Økologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen Økologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen Anvendelse af ikke økologisk gødning på økologiske bedrifter er jævnligt oppe til debat. Næsten alle planteavlere benytter sig af muligheden for

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 22

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 22 Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 22 Det går stærkt med væksten i alle afgrøder. Det er rigtig bladsvampe og skadedyrs vejr, så der skal holdes øje i alle afgrøder. I vinterrug er

Læs mere

Kend dine fremstillingspris i marken V/ Ole Møller Hansen

Kend dine fremstillingspris i marken V/ Ole Møller Hansen Kend dine fremstillingspris i marken V/ Ole Møller Hansen Budskaber Priser på afgrøder, afgrødevalg, den nærmeste fremtid? Fremstillingspris er jeg konkurrencedygtigt? Hvor kan jeg sætte ind? Hvad kan

Læs mere

Hvad siger landsforsøgene om udbytter i hestebønne og dyrkningsøkonomi? Landskonsulent Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug

Hvad siger landsforsøgene om udbytter i hestebønne og dyrkningsøkonomi? Landskonsulent Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug Hvad siger landsforsøgene om udbytter i hestebønne og dyrkningsøkonomi? Landskonsulent Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug Hvorfor dyrke hestebønner? God vekselafgrøder forfrugtsværdi Proteinkilde

Læs mere

Økonomien i planteavlsbedrifter

Økonomien i planteavlsbedrifter Økonomien i planteavlsbedrifter regnskabsanalyse og fremskrivning for 2009-2011 Landskonsulent Erik Maegaard DLBR Landscentret, Planteproduktion 15. januar 2010 Konklusion/sammendrag. Regnskabsresultaterne

Læs mere

Op til 75% af udbyttet grundlægges i efteråret med bl.a. en effektiv. Trin 1:ukrudtsbekæmpelse. 60-85% effekt. > 85% effekt

Op til 75% af udbyttet grundlægges i efteråret med bl.a. en effektiv. Trin 1:ukrudtsbekæmpelse. 60-85% effekt. > 85% effekt > 85% effekt Burresnerre Enårig rapgræs Fuglegræs Haremad Hyrdetaske Hønsetarm Rød tvetand Storkronet ærenpris 60-85% effekt Hanekro Hejrenæb Hundepersille Mark ærenpris Mark forglemmigej Melde Pengeurt

Læs mere

Både og versus enten eller

Både og versus enten eller PLØJNING ELLER PLØJEFRI? Sammenligning af udbytter, kapacitet og omkostninger Maskinkonsulent Christian Rabølle Både og versus enten eller Meget få, som kun pløjer eller kun pløjefri Flertallet pløjer,

Læs mere

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check.

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check. ØkonomiNyt Indledning... 1 Business Check... 1 Regnskabsresultater Kvæg... 2 Djursland Landboforening... 2 Landsplan... 2 Opsummering... 3 Business Check Kvæg... 3 Regnskabsresultater Søer... 4 Djursland

Læs mere

Oktober - November 2006 nr. 2

Oktober - November 2006 nr. 2 95. årgang 2006 Oktober - November 2006 nr. 2 Advanta-køb forstærker alliancen med Limagrain Oreby Gods satser på planteavl af høj kvalitet Foreløbige resultater fra årets frøavlsforsøg Hvordan fungerer

Læs mere

Frøavl på Svejstrup Østergård Rapsmodtagelse og opkøb 2011 Analyse af dækningsbidrag for høst 2010

Frøavl på Svejstrup Østergård Rapsmodtagelse og opkøb 2011 Analyse af dækningsbidrag for høst 2010 Frøavl T i d s s k r i f t f o r J U N I - J U L I 2 0 1 1 I N r. 6 I 9 9. å r g a n g Frøavl på Svejstrup Østergård Rapsmodtagelse og opkøb 2011 Analyse af dækningsbidrag for høst 2010 2 Indhold 3 Lederen

Læs mere

Grøn Viden. Vejret i vækståret September August DJF Markbrug nr. 334 oktober 2009

Grøn Viden. Vejret i vækståret September August DJF Markbrug nr. 334 oktober 2009 Grøn Viden Vejret i vækståret September 2008 - August 2009 DJF Markbrug nr. 334 oktober 2009 2 det jordbrugsvidenskabelige VEJRET I VÆKSTÅRET 2008-2009 Vækståret som helhed var lunt og solrigt. Middeltemperaturen

Læs mere

Juni - Juli 2005 nr. 6

Juni - Juli 2005 nr. 6 93. årgang 2005 Juni - Juli 2005 nr. 6 Klar parat høst! Mejetærskerens frøudstyr Cebeco Seeds har succes på det tjekkiske marked Pløjefri dyrkning og frøavl DLF TRIFOLIUM DLF-TRIFOLIUM Danmark: Hovedkontor:

Læs mere

Tidlig bestilling. Sorter, der gør en forskel

Tidlig bestilling. Sorter, der gør en forskel Tidlig bestilling Sorter, der gør en forskel Kære sukkerroedyrker 2009 ser foreløbig ud til at blive et rigtigt godt år, når det gælder udbytte i sukkerroer. Igen i år har KWS leveret frø til mange sukkerroemarker

Læs mere

Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven tons N af de tons N

Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven tons N af de tons N Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven 4.600 tons N af de 9.000 tons N Børge O. Nielsen LRØ Arealrelaterede tiltag: Areal, ha Reduktion ton N * Randzoner 50.000 2.600 * Skovrejsning + øget natur

Læs mere

Økologisk alm. rajgræs Dyrkningsvejledning

Økologisk alm. rajgræs Dyrkningsvejledning Økologisk alm. rajgræs Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Alm. rajgræs er en tuegræs og en flerårig plante, som anvendes i blandinger til slæt og afgræsning. Alm. rajgræs er den mest anvendte

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2014

Oversigt over Landsforsøgene 2014 Oversigt over Landsforsøgene 2014 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent

Læs mere

Slagtesvineproducenterne

Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne har fordoblet deres driftsresultat pr. gris fra 50 kr. til 100 kr. > > Niels Vejby Kristensen og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien

Læs mere

Efterafgrøder og afgrøders rodvækst. Kristian Thorup-Kristensen Institut for Plante og Miljøvidenskab Københavns Universitet

Efterafgrøder og afgrøders rodvækst. Kristian Thorup-Kristensen Institut for Plante og Miljøvidenskab Københavns Universitet Efterafgrøder og afgrøders rodvækst Kristian Thorup-Kristensen Institut for Plante og Miljøvidenskab Københavns Universitet Efterafgrøder og rodvækst? N udvasker ikke bare N vasker gradvis ned igennem

Læs mere