Økologisk og konventionelt landbrug Solskin op til høst øger frøudbyttet Delegeretmøder

Transkript

1 Frøavl T i d s s k r i f t f o r A U G U S T S E P T E M B E R I N r. 1 I 9 9. å r g a n g Økologisk og konventionelt landbrug Solskin op til høst øger frøudbyttet Delegeretmøder

2 2 Indhold 3 Lederen 4 Økologisk og konventionelt landbrug i fuldendt harmoni 10 7 Vinterrapssorter til høst Solskin øger frøudbyttet 4 10 Delegeretmøder Efterårsbehandling i frømarken 7 14 Efterårsudlæg af rajgræs 15 Frøforskning i andre lande 12 8 Frøavl T I d S S k R I f T f o R A U G U S T S E P T E M B E R I N R. 1 I 9 9. å R G A N G Økologisk og konventionelt landbrug Solskin op til høst øger frøudbyttet Delegeretmøder 2010 Rajgræshøsten starter i de tidligste sorter omkring den 25. juli og fortsætter i de sildigste sorter til midt i august. Her høstes sorten Esquire på Bregentved Gods ved Haslev. Medlemsblad for DLF AmbA Udgiver: DLF AmbA Oplag: stk. Grafisk produktion: eilenberger.dk Tryk: Svendborg Tryk Artiklerne må gengives med kildeangivelse Redaktion Stig Oddershede (ansvarshavende) so@dlf.dk Tlf.: Fax: Mobil.: Hovedkontor: Ny Østergade 9, 4000 Roskilde, Tel: , Redaktionsudvalg Godsejer Benny Kirkebække Christensen Gårdejer Poul Jensen Gårdejer Hans Boesen Gårdejer Peter Bagge Hansen Proprietær Henrik Kreutzfeldt Avlschef Erling Christoffersen DLF-TRIFOLIUM A/S Planteavlskonsulent Lars Møller Christensen Vestjysk Landboforening Specialkonsulent Barthold Feidenhans l Videncenter for Landbrug

3 3 Søren Halbye, Salgs- og marketing direktør God vækst i afsætningen i 2009/2010 Det var med en god portion spænding, at den netop overståede sæson startede. Vi havde fra starten en ambition om at få afsat så meget frø som muligt og samtidig standse importen af oversøisk frø. Vi ville agere aggressivt i markedet og gå efter de muligheder, der måtte opstå, og udnytte vores globale platform til at få afsat frøet. Det var også i forgangne sæson, at et hold sælgere og produktchefer formåede at score og sikre, at vi blev hovedleverandører til VM i fodbold i Sydafrika. Banerne stod flotte under hele turneringen, og ved selvsyn kunne det konstateres, at banerne så bedre ud i virkeligheden end på HD TV. Vi håber alle på, at dette er startskuddet til, at vi kan få flere tilsvarende projekter til gavn for salget og vores image. Sæsonen 2009/10 svingede meget, og vi har været igennem et forløb, som bedst kan beskrives som en speeder, bremser og igen speeder situation. Produktionen har skullet følge med vekslende intensitet i afskibningstempoet. Vi kommer godt ud af 2009/10, og vi når en anelse over vores målsætning for året. Både på eksportforretningen og på hjemmemarkedet er det gået godt. Vi blev blandt andet hjulpet af en del overvintringsskader, der skabte mulighed for ekstra afsætning. Forbruget i Europa blev ganske godt både til hobby- og landbrugssegmentet. Vores salg til hobbymarkedet har været godt, og de store europæiske og danske detailkunder har oplevet et godt forårssalg. Geografisk set har vi oplevet en ganske god afsætning til Tyskland, Italien, Kina og Rusland foruden en lang række mindre lande. Jeg vil gerne fremhæve Rusland og Kina, hvor vi formår at lave all time high og sikrer en markant og førende markedsposition i 2009/10. For det russiske marked har der været tale om fremgang inden for alle segmenter, og der er kommet nye kunder til. Vores salg til det kinesiske marked sker både fra Europa og fra vores amerikanske datterselskab. Fra begge sider kan vi konstatere, at salget er rekordstort i antal solgte tons. Dollarkursen er blevet styrket overfor euroen og det samme gælder den new zealandske og canadiske dollar. Sammenholdt med vores salgsstrategi på det europæiske marked har det sikret mindre import af frø. Der er dog store lagre af amerikansk og new zealandsk frø, hvilket vil blive forsøgt eksporteret, så snart muligheden byder sig. Vi har derfor fortsat en opgave med at minimere importen. Vi står ved starten til den nye sæson, og vi skal som altid sælge frøet så dyrt, som markedet kan bære og fortsat beskytte og erobre markedsandele. Det er for tidligt at sige, at krisen er overstået, men ét står klart: Vi har en lille høst i 2010 og 2011, og vi vurderer, at markedet generelt vil vise pæne prisstigninger for høsten Vi kommer godt ud af 2009/10, og vi når en anelse over vores målsætning for året

4 Bedriftsbesøg 4 Økologisk og konventionelt landbrug i fuldendt harmoni Erling Christoffersen Avlschef, Højme Kirsten og Hans Christian Hovmøller driver 800 ha i Stenderup ved Horsens. Dallerupgård Svineproduktion på 350 ha drives konventionelt, mens Højbogård Kotel på 450 ha drives økologisk. På den konventionelle ejendom er der en besætning på 1000 søer, mens der på den økologiske er 170 malkekøer. Der dyrkes almindelig rajgræs både konventionelt og økologisk. I foråret 2009 så 2500 tilskuere køerne blive lukket på græs. Foto: Thomas Schmidt Nørgaard, freelancejournalist I 1977 købte Hans Christian Hovmøller et statshusmandsbrug på 16 ha i Stenderup. På gården var der et gammelt tærskeværk og en grå Ferguson. I 1986 blev Hans Christian gift med Kirsten, og siden da er der sket meget på bedriften! Familien er siden blevet forøget med 4 drenge, der nu er 15, 17, 20 og 22 år. Straks efter overtagelsen i 1977 begyndte Hans Christian at opbygge en svinebesætning, og i slutningen af 90erne var besætningen på 1000 søer, det samme som i dag. Derefter blev der investeret i grise i udlandet, nemlig Canada og Rumænien. I 2004 blev Kirstens fødehjem overtaget, og i dag drives denne ejendom på 160 ha økologisk. Der er tilforpagtet jord således at den økologiske ejendom i alt er på 450 ha. Besætningen består af 170 sortbrogede malkekøer. 14 personer tager sig af alt arbejdet med at passe de mange ha, køer og grise, hvoraf tre mand passer køerne, og fem passer søerne. Hans Christian Hovmøller har det store overblik og lægger strategien for bedriften fremover, mens Kirsten styrer økonomien. Hans Christian tager sig af køb og salg af gårdens produkter og bruger ca. en time om dagen på dette. Der bliver også handlet en del med naboerne, både korn og grovfoder. Driftsleder Hans Christensen styrer markbruget. Selv om han er en ung mand på 35 år, har han 20 års erfaring, da han begyndte på bedriften som 15-årig. Til at hjælpe sig i marken har Hans en fast medarbejder samt 2-3 elever. Hans Christian lægger strategien I løbet af besøget får man en klar fornemmelse af, at der bliver tænkt meget over tingene på Dallerupgård. Der bliver også diskuteret me- get om fordele og ulemper ved forskellige tiltag. Hans Christian er meget vidende om alle landbrugsmæssige forhold, og landbrugets relation til det øvrige samfund interesserer ham meget. I øjeblikket overvejer han, om det ikke ville være bedre at stoppe produktionen af mælk. Merprisen for en liter økologisk mælk i supermarkedet er for lav. Vi skal producere produkter, der på grund af en væsentlig bedre kvalitet kan oppebære en højere pris. Vi skal producere sunde fødevarer, og vi har en filosofi om, at kød produceret udelukkende med græs som foder er betydelig sundere, end hvor der er kraftfoder eller majs med i foderet. Det kunne være sjovt at skabe en sådan produktion, og ikke mindst at skabe et marked for den. Vores beliggenhed tæt på byen vil være en fordel her, mener Hans Christian. Kirsten og Hans Christian Hovmøller

5 Bedriftsbesøg 5 Institution for unge Selv om man skulle tro, at der var nok at tage sig af i bedriften, er der også overskud til at tage sig af fire unge, som på den ene eller anden måde har fået en skæv start på livet. De unge, som måske har været ude i noget kriminalitet, eller på anden måde været i problemer, kan komme til at bo på Dallerupgård, hvor der er plads til to i stuehuset og to i tilhørende huse. De deltager i de ting, der foregår på bedriften, og får derved en helt ny oplevelse i livet, som forhåbentlig kan hjælpe dem på rette vej. Det, at de unge her arbejder sammen med os, giver nogle andre relationer end på normale institutioner. Her er vi ikke på arbejde for at passe de unge, men de unge deltager i vores arbejde, forklarer Hans Christian. Forholdsvis ny i frøavl I 2007 blev der høstet almindelig rajgræs på Dallerupgård af sorten Neruda. Arealet var på 33 ha, og der blev høstet et godt udbytte på over 1600 kg renvare pr. ha. På Dallerupgård har der siden været et areal med almindelig rajgræs på ca. 30 ha af sorterne Platinum eller Neruda, som begge er tidlige plænesorter. På Højbogård blev der høstet økologisk Foxtrot i 2008 på 29 ha med et udbytte på 1120 kg renvare pr. ha. Til høst i 2009 og 2010 er der henholdsvis 38 og 49 ha med Foxtrot. Resultaterne har været så gode, at det er besluttet at udvide til 160 ha økologisk rajgræs i Der er udlagt 80 ha af hver af sorterne Foxtrot og Premium til høst Frøarealet vil dermed blive 192 ha i Økologisk vårhvede. Flot og ensartet afgrøde i en mark, som har været omlagt i 13 år Et landbrug som vores er ikke et landbrug til stilethæle Sædskifte er et nøgleord Hans Christian er meget fokuseret på, at der skal være et ordentligt sædskifte i både det økologiske og konventionelle landbrug. Der skal ikke høstes samme afgrøde to år i træk. Vi skal have noget mere omsætning i jorden siger Hans Christian og fortsætter: I det økologiske sædskifte mangler jeg sådan set ikke kvælstof. Der er en god omsætning i jorden, og det bliver bedre, jo flere år marken har været omlagt. Dette vil jeg gerne overføre til det konventionelle landbrug. Derfor kører jeg et sædskifte med fem forskellige afgrøder, og det er også en af grundene til, at jeg har valgt at få noget mere frøavl i sædskiftet, som kan tilføre noget organisk materiale og give mere liv i jorden. Driftsleder Hans Christensen og frøavlskonsulent Lars Hindbo tjekker om Platinum plænerajgræs er fri for enårig rapgræs Den konventionelle planteavl Hans Christian dyrker følgende afgrøder i et syvmarksskifte: Raps hvede vårbyg alm. rajgræs hvede havre og hvede. Han overvejer at udskifte havren med rødsvingel. Der har ikke været for gode afsætningsmuligheder for havren de seneste par år. Beliggenheden kan sagtens retfærdiggøre dyrkning af rødsvingel, men selvfølgelig skal det med i overvejelserne, om der bliver for store omkostninger til bekæmpelse af fremmede græsser (rajgræs) i rødsvingel. Rajgræsset lægges ud i vårbyg, hvor vårbyg og rajgræs sås på dobbelt rækkeafstand. Dette foretrækkes, da der er tale om fine plænetyper. Enårig rapgræs er, som på de fleste andre ejendomme, også her et problem, og derfor behandles vårbyggen med 0,1 l pr. ha DFF, når der er tilstrækkelig fugtighed til stede. Den økologiske planteavl I det økologiske sædskifte dyrkes der kløvergræs på 20 pct. af arealet. De har valgt kløvergræsblandingen Forage Max 45, og den sås tidligst muligt i august efter høst af rajgræs. De øvrige afgrøder i det økologiske sædskifte er vårhvede og almindelig rajgræs til frø. Vårhveden bliver afsat til brød blandt andet gennem Läntmannen. Det er lykkes at lave en god kvalitet med tilstrækkeligt proteinindhold, og dermed har det være mulig at opnå en god pris, som har toppet ved 300 kr. pr. hkg afsat direkte til det tyske marked. Det må siges at være et kvalitetsstempel. Udbyttet i vårhveden ligger i gennemsnit over årene på 4,5 t pr. ha. I vårhveden udlægges almindelig rajgræs. Rajgræsset sås samtidig med hveden, og græsfrøene placeres i sårækken. Der sås med alle tragte på ca. 12 cm rækkeafstand. Det er ikke mange gange, vi skal over markerne i det økologiske landbrug. Groft sagt så sår vi marken, og så kommer vi der først igen til høst. Striglen bliver ikke brugt i vårhvede, men kun til at få liv i rajgræsset om foråret, hvis der har været sneskimmel, som tilfældet var i foråret 2010, fortæller driftsleder Hans Christensen.

6 Bedriftsbesøg 6 Det gode ved DLF er, at de er utrolig omhyggelige med alt hvad de foretager sig Græsset sanerer for tokimbladet ukrudt Det er vigtigt for ukrudtstrykket, at vi har både kløvergræs og en rajgræsmark inde i sædskiftet, mener Hans Christian. Begge afgrøder sanerer for tokimbladet ukrudt. Det er også vigtigt at time såningen rigtigt. Eksempelvis vil kamille sjældent blive et problem, hvis der ikke kommer nedbør i de første tre dage efter såning. Vi vil gerne have sorter af vårhvede med lang strålængde, så de kan skygge for ukrudtet. Som økolog skal man dog lære at leve med, at der vil være ukrudt i marken på et vist niveau. Kvik er ikke et større problem i økologien end i det konventionelle, hvilket skyldes, at vi tager seks slæt i kløvergræsmarken og således udpiner kvikken, erfarer Hans Christian. Efter høst af vårhveden tildeles rajgræsset 20 tons gylle pr. ha svarende til 60 kg N pr. ha. Marken afpudses to gange i efteråret. Dette giver en stærk rajgræs, og afpudsningen er med til at holde kvikken nede. Om foråret tilføres rajgræsset 35 tons gylle pr. ha svarende til ca. 110 kg N pr. ha. Ukrudtsbekæmpelse består i aflugning af skræpper, som specielt er et problem, hvis der på et tidspunkt har været en afgræsningsmark på det pågældende areal. For eller imod radrensning En af overvejelserne går for øjeblikket ud på at begynde at radrense i vårhveden. Dels vil dette selvfølgelig have en effekt på ukrudtet, men vigtigere måske give en bedre mineralisering, og derved stille Frøavlskonsulent Lars Hindbo, Hans Christian Hovmøller og Hans Christensen foran en flot mark med økologisk alm. rajgræs Foxtrot Driftsleder Hans Christensen med en skræppeplante, som der bruges nogle timer på at afluge i de økologiske marker mere kvælstof til rådighed for planterne. Radrensning kan godt lade sig gøre, selv om der er udlæg, da udlægget står i kornrækken. Ulempen ved radrensning er, at man mister noget af den skyggevirkning, som kornet giver, når det er sået på 12 cm rækkeafstand. Ved radrensning skal rækkeafstanden være 36 cm. Så hvad beslutningen bliver, må fremtiden vise. En anden diskussion på bedriften går på, om ikke stubharven skal i gang igen. Jeg tror, at vi kan øge mineraliseringen ved at køre med stubharven om efteråret. Desuden er Roundup ikke løsningen på alle problemer vedrørende kvik i det konventionelle landbrug, så måske skal vi satse mere på stubharven, siger Hans Christian og tilføjer: En ting er sikkert, vi skal ikke over på reduceret jordbehandling km med gyllevognen På Dallerupgård regnes med 1,0 dyreenhed pr. ha, hvor grænsen er 1,4. På den økologiske ejendom må der tilføres i gylle, hvad der svarer til 0,7 dyreenhed pr. ha. Der er desuden gylleaftaler med et par naboer. Det er store mængder gylle, der skal håndteres. Her i foråret kører gyllevognen en måned i træk, 24 timer i døgnet, i alt km. Den holder dog fri på søn- og helligdage, konfirmationsdage m.m. Gyllen køres ud fra søndag nat kl. 24, og der holdes fri igen næste lørdag nat kl. 24. På turen rundt i marken får folkene mange roser fra Hans Christian, som er synlig stolt af, hvor godt gyllen er udbragt. Jeg er rigtig stolt af, at man kan udbringe så store mængder så jævnt på markerne, siger han og fortsætter: Specielt i det økologiske, som jo udelukkende gødes med gylle, er jeg imponeret, da der stort set ikke er gødningsstriber. Specielt om natten kan det være vanskeligt at opretholde kvaliteten i udbringningen. Ejendommene ligger forholdsvis tæt på bymæssig bebyggelse, og der har tidligere været lidt problemer med naboklager. I de senere år har der ikke været problemer, hvilket måske også skyldes, at man til foderet tilsætter et middel fra Holland, som nedsætter gyllens lugt.

7 Vinterraps Vinterraps 2010 sorter fra DLF-TRIFOLIUM 7 Ole Grønbæk Produktchef, Dyrup Det er tid for sortsvalg i vinterraps, og DLF-TRIFOLIUM er også i år på banen med gode sorter: Liniesorten Vision og hybridsorten Visby, der er bejdset med Elado mod skadedyr. Opkøb af raps Rapsarealet har de seneste år udviklet sig positivt. Prisen på raps har været medvirkende til denne udvikling, og DLF-TRIFOLIUM har været aktiv på opkøbssiden. På afdelingen i Randers er kapaciten blevet forøget på indtag, rensning og opbevaring. Vi samarbejder med eksterne rapslagre for at kunne servicere vore rapsavlere bedst muligt i høst. Og vi holder fortsat fast i de laveste behandlingsomkostninger og den bedste omregning til standardkvalitet, som findes på markedet. Hybridsorterne er robuste og hårdføre Visby 6 tons frø pr. ha i 2009 I 2009 kom vinterraps Visby på markedet i Danmark. Det skete på baggrund af meget overbevisende resultater fra mange lande i Europa. Efter sæson 2009 er stilen fastholdt, og i gennemsnit af næsten 300 sortsforsøg i 5 lande fra 2005 til 2009 var udbyttet 9 pct. over målesorterne. I de danske Landsforsøg blev facit et forholdstal på 101 med udbytte på henholdsvis 5,1 og ca. 6 tons pr. ha. Visby modner tidligt og ensartet, den er egnet til direkte høst og har et lavt indhold af glucosinolater, ca. 12 mmol pr. gram frø. Visby er en hybridsort, og heri ligger en god del af forklaringen på det stabile udbytte. Liniesorterne er de mest udbredte i Danmark, og der er da heller ikke i de danske forsøg væsentlig forskel i frøudbyttet mellem de afprøvede line- og hybridsorter. Men hybridsorterne har nogle fordele, som måske kommer mere klart frem i praksis end i sortsforsøgene: Hurtigere efterårsudvikling Bedre vinterfasthed Hurtigere regenerering efter frost og andre skader. Hybridsorterne er derfor generelt bedre egnede til sen såning, eller hvor forholdene ikke er optimale f.eks. lokaliteter hvor vinteren er hård eller lang. Visby er forædlet hos NPZ i Slesvig-Holsten, og på hjemmebanen i Tyskland er Visby klar mester. Udbytteforsøgene i hele Tyskland der var 149 forsøg i viser forholdstal 109 i gennemsnit. Bejdsning med Elado sparer mindst én sprøjtning Sammen med Visby kommer også et nyt bejdsemiddel til Danmark. Elado tilhører en helt ny generation af bejdsemidler mod skadedyr, som i forsøg har vist væsentlig bedre effekt overfor især jordlopper end de hidtil anvendte op til 400 kg mere rapsfrø pr. ha ved jordloppeangreb. Forsøgene i blandt andet Danmark har vist en meget god effekt overfor jordlopper og kålfluer, og da virkningen af Elado holder frem til rapsen har 6-8 blade, er i alt fald den første sprøjtning mod skadedyr overflødig. Sammenligner man med marker tilsået med ubejdset udsæd, hvor det ofte er nødvendigt at bekæmpe jordlopper 2-3 gange, er fordelene ved Elado endnu større. Vision 5 tons frø pr. ha i gennemsnit Vision er en liniesort, der i gennemsnit af fire års forsøg har givet ca. 5 tons frø pr. ha (forholdstal 102), og i 2009 rundede sorten de 6 tons. Så potentialet for et højt udbytte er i orden. Vision er forædlet i Sverige hos SW Seed og er ud over Danmark også meget produktiv i Nordtyskland og England, hvor den er på de anbefalede sortslister. Vision er middeltidlig i blomstring og har middeltidlig-sen modning. Sorten er standfast og har middel afgrødehøjde ved høst. Indholdet af glucosinolater i frøet er lavt, ca. 8 mmol pr. gram frø. Rettelse I artiklen om efterafgrøder i sidste nr. af Tidsskrift for Frøavl skrev vi, at man ikke behøver at etablere efterafgrøder, hvis der er 100 pct. grønne marker på ejendommen. Denne regel gælder kun for ejendomme under 30 ha alle andre skal som minimum have 4 pct efterafgrøder fra og med i år. Vi beklager fejlen.

8 Klimadata og ProduktionsDATA 8 Solskin op til høst øger frøudbyttet René Gislum Seniorforsker, Aarhus Universitet, Flakkebjerg Jørgen Hansen Frøavlskonsulent, Højme Vi kender alle situationer, hvor vejret spolerede høsten eller situationer, hvor manglende nedbør kostede udbytte. Vækstsæsonen vil nok mest blive husket for den lange vinter, som krævede mange omsåninger. Alt sammen fordi klimaet har haft sin helt egen dagsorden En stående rajgræsmark i højt solskin Produktionsdatabasen hos DLF-TRIFOLIUM A/S indeholder en enorm mængde af potentiel viden, som vi skal udnytte til at forbedre dyrkningen af frøgræs. Den store fordel ved at anvende Produktionsdatabasen frem for enkelte markforsøg er, at data fra Produktionsdatabasen er data direkte fra frøavlerne. Data afspejler derfor den dyrkningspraksis, der er hos frøavlerne. Klimadata sammenholdes med ProduktionsDATA Vi har sammenholdt data fra Produktionsdatabasen med klimadata til at beregne, hvilke klimafaktorer der er vigtige for at opnå et højt frøudbytte. Danmark har en række klimastationer spredt ud over landet. De indsamlede klimadata fra disse stationer er anvendt til at lave et klimagrid dvs. inddele Danmark i kvadrater på 40 x 40 km med hvert sine klimadata. Der er selvfølgelig en vis usikkerhed i denne form for inddeling. Det er f.eks. ikke muligt at lave en skarp grænse mellem de enkelte klimagrid, da klimaet fra to nabo kvadrater minder mere om hinanden end to kvadrater, der ligger med stor afstand. Det er også i teorien muligt, at frøavleren har adresse i et kvadrat, men frømarken ligger i et andet kvadrat. Usikkerheden bliver dog mindre, når antallet af observationer stiger, og derfor er det meget værdifuldt at anvende data fra Produktionsdatabasen, som indeholder et meget stort antal observationer frømarker indgår i analysen I vore beregninger har vi anvendt data fra ca frømarker med alm. rajgræs i perioden 2002 til Det store antal marker og derved det store antal frøavlere, der er med i analysen, betyder, at data indeholder en stor variation indenfor sorter og dyrkningspraksis som f.eks. kvælstoftilførsel, dækafgrøde og jordtype. Da frømarkerne er spredt ud over næsten hele Danmark, har vi samtidig en stor variation i klimaet. For at begrænse antallet af klimaparametre har vi valgt at fokusere på solens indstråling før høst, samt på temperatur og nedbør. Høj sol indstråling før høst giver højt frøudbytte Arbejdet med data fra Produktionsdatabasen og klimadata viser, at den vigtigste klimaparameter til at opnå et højt frøudbytte er en høj solindstråling i ugerne op til høst, se figur 1. Indstråling er i figuren vist som MJ (MegaJoule) pr. m2, men antal solskintimer pr. dag kan også anvendes. Et gennemsnit over 30 år viser 582 MJ pr. m 2 i juli

9 9 måned, dvs. ca. 19 MJ pr. m 2 pr. dag. Der er i gennemsnit ca. 7,6 solskinstimer pr. dag i juli måned. En ekstra solskinstime giver derfor ca. 2,5 MJ pr. m 2 eller 38 kg frø pr. ha, hvis det er 1 uge før høst. I ugerne op til høst sker frøfyldningen, hvor energi fra solen indlejres i frøene via fotosyntesen. I frøgræs er akset en vigtig kilde til fotosyntese i modsætning til f.eks. hvede, hvor fanebladet har en vigtig rolle. Rumvægtsmåling på mejetærsker Figur 1. Den røde linje viser merudbyttet i kg frø pr. ha ved en stigning i indstrålingen på 1 MJ pr. m 2 i perioden fra 1 uge før høst til 6 uger før høst. Ved en ekstra solskinstime en uge før høst stiger frøudbyttet med ca. 38 kg pr. ha. De stiplede linjer er 95 pct. konfidensintervaller. Vintersol kan koste frøudbytte Undersøgelsen viser også, at en høj indstråling i vintermånederne kan have en negativ effekt på frøudbyttet. En høj indstråling i vintermånederne er i mange tilfælde tæt knyttet til højere temperaturer, og det betyder vegetativ vækst, som kan have en negativ effekt på frøudbyttet. Fra tidligere undersøgelser ved vi, at jordens indhold af plantetilgængeligt vand i maj måned er vigtig for frøudbyttet. Det skyldes, at kvælstof i jorden skal opløses, før det kan optages i planterne. Vi har i en række forsøg vist, at det koster i udbytte, hvis græsset mangler kvælstof i strækningsfasen. Da græssets strækningsfase er i maj måned, er det derfor helt naturligt, at jordens vandindhold i maj måned er vigtig for frøudbyttet. Frøudviklingen påvirker rumvægten Udviklingen af frøene op til høst har derfor stor betydning for frøudbyttet og frøkvaliteten. En god bestøvning giver udgangspunkt for mange frø, mens den efterfølgende periode frem til høst er vigtig for frøvægten og frøkvaliteten. Vi ved fra praksis, at der i de enkelte år kan være stor variation i frøvægten indenfor samme sort. Rumvægten i renvaren kan svinge op til pct. de enkelte år. Det er derfor vigtigt at være bevidst om, hvilke forhold afgrøden er modnet under forud for høst. I den netop udsendte Værd at vide om Frøtærskning er det beskrevet, hvordan man kan få en indikation af frøets råvarerenhed (svindprocent) ved at veje en 10 liters spand med råvare. Her skal man dog være meget opmærksom på, hvordan modningsperioden har været. Det ene år vil en rumvægt i en sort af alm. rajgræs på 2,60 kg pr. 10 l være rigtig, mens et andet år vil en vægt på 3,10 kg pr. 10 l være mere passende. Dette forhold skyldes, at store veludviklede kerner inde under frøavnen giver en høj frøvægt, mens små og dårligt udviklede kerner vejer mindre. Avnen fylder det samme, og derfor kan der ikke være flere frø i spanden. Årgange med høj frøvægt vil normalt have højere spireevne end årgange med lav rumvægt. Dette er naturligvis under forudsætning af, at frøet er korrekt efterbehandlet på tørreriet. Høj solindstråling op til høst er den vigtigste klimaparameter til at opnå et højt frøudbytte Merudbytte i kg/ha ved højere indstråling Uger før høst Masser af sol inden høst giver højere frøudbytter

10 Delegeretmøder DLF s formand: Regeringen er hverken højreeller venstreorienteret, men desorienteret Lars Johansen Business Development Manager, Roskilde De årlige sommerdelegeretmøder i DLF AmbA blev afholdt i dagene fra juni med fokus på sæson 2009/10, den forestående høst samt strategiplan for koncernen for årene Den store høst og betydelige lagre gav store driftsmæssige udfordringer. Vi har måttet blande betydeligt større mængder sammenlignet med sæson 2008/09 og har været nødt til at leje en del ekstern lagerplads til oplagring af renvarer. Herefter gennemgik Truels Damsgaard udviklingen i de enkelte koncernselskaber og samlet for koncernen. Generelt er den primære drift presset af overgangslagrene, som er indkøbt i et højprismarked og omsat i et marked med faldende priser. For den kommende sæson 2010/11 skal der fortsat presses på for at øge salget og samtidig arbejde priserne op. Med et fornuftigt forbrug, de produktionstilpasninger vi har foretaget og en svag euro over for især US-dollar er grundlaget skabt for at kunne tro på, at vi i mange arter har nået bunden i markedet, fastslog Truels Damsgaard. Formand for DLF AmbAs bestyrelse Benny Kirkebække Christensen byder velkommen til delegeretmøderne Sæl og spækhuggere, salg og Sydafrika, s(c)ertificeringsomkostninger og selvkører, strategi og splejsning vi kom vidt omkring ved årets delegeretmøder, der i år blev afholdt på Hotel Hvide Hus i Køge i dagene den 8. og 9. juni I forbindelse med mødet den 9. juni var de fynske og jyske delegerede inviteret til rundvisning på Dansk Planteforædling, vort udviklingscenter på Stevns, og på to bedriftsbesøg. Derfor var både den 9. og 10. juni afsat til delegeretmødet for vest. Formand Benny Kirkebække Christensen bød velkommen. I sine korte indledende bemærkninger udtrykte formanden frustration over manglende politisk vilje til at skabe ordentlige rammevilkår for dansk landbrug. Eller måske det der er værre, hvilket formanden illustrerede ved at vise en kort filmstrip med en sæl på en isflage omgivet af glubske spækhuggere, der i et koordineret angreb vælter sælen i vandet. Sælen var en metafor for landbruget. Store driftsmæssige udfordringer Efter denne indledning gav formanden ordet til adm. direktør Truels Damsgaard. Sæsonen 2009/10 har været præget af et stort overgangslager efter et fald i forbruget året før pga. den økonomiske krise, en god høst 2009 og en lang død periode rent afsætningsmæssigt. Salgsmæssigt startede sæsonen fint, men derefter var der alt for stille, alt for længe. Vi skulle helt frem til medio marts, før der rigtigt kom gang i afsætningen. Da det først kørte, var der virkeligt pres på vore afdelinger, sagde Truels Damsgaard. Mistet CO2-tilbageførsel koster 6 mio. kr. Herudover fokuserede Truels Damgaard på rammebetingelserne for frøavl i Danmark. Grøn vækst er fortsat et åbent spørgsmål. Pesticidafgifter spørger ligeledes. Derimod står det fast, at vi i forbindelse med finansloven 2010 mistede 6 mio. kr. i CO2-tilbageførsel, som har været anvendt til at reducere certificeringsomkostningerne. For høst 2009 har DLF-TRIFOLIUM holdt frøavlerne skadesløse. For høst 2010 er oplægget, at regningen deles 50/50 mellem frøavlere og firma. Samtidig arbejder vi gennem alle relevante organer for at få Plante-direktoratet til at sænke gebyrerne og i øvrigt at effektivisere driften pt. desværre uden resultat. Vi skulle helt frem til medio marts, før der rigtigt kom gang i afsætningen Adm. direktør Truels Damsgaard orienterer om sæsonen 2009/10

11 11 Aldrig tidligere har medierne vist så stor interesse for virksomheden Spørgsmål og debat kom løbende, hvor bl.a. relevansen af DLF-TRIFOLIUM engagement i Danespo, den danske frøavls- og afregningsmodel, muligheder inden for kontraktavl af andre specialog nicheafgrøder samt rapslagre blev debatteret. Delegerede øst for Storebælt under regionsmødet den 8. juni på Hotel Hvide Hus, Køge Rusland tilbage på niveau Søren Halbye, koncernsalgs- og marketingdirektør, gav status på salget og kikkede også i krystalkuglen for det kommende år. Vigtige markeder som Tyskland, Italien og UK har taget betydeligt større mængder frø i 2009/10 i forhold til året før. Også Kina har taget meget mere frø. Den store overraskelse er Rusland, som gik meget tilbage i 2008/09. På det rusiske marked er vi tilbage på et højt niveau, og 2009/10 tegner til at kunne blive vor bedste sæson nogensinde, sagde Søren Halbye. VM i Sydafrika, hvor DLF-TRIFOLIUM leverer frø til stadions og træningsanlæg, har givet anledning til stor medieeksponering. Aldrig tidligere har de generelle medier, herunder også de elektroniske, vist så stor interesse for virksomheden herhjemme og i udlandet. Søren Halbye viste et web-tv filmklip med Stig Oddershede om netop VMgræsset. Konkurrencedygtig afregning høst 2009 Anders Mondrup, avlsdirektør, gjorde status over høst Frøavlen er generelt afregnet konkurrencedygtigt sammenlignet med korn målt på dækningsbidrag I. Interessen for vinterraps er stigende og ses ofte som en konkurrent til frøudlæg, men også over for raps var afregningen for de største frøarter bedre, bortset fra strandsvingel. Det var ikke muligt at sammenligne DLF-TRIFOLIUMs afregning høst 2009 med konkurrenternes, da vi var lige før juniafregningen. Derimod viste Anders Mondrup sammenligninger for høst 2008, og her var DLF-TRIFOLIUMs afregning betydelig bedre end konkurrentens. Arealet til høst i 2010 og 2011 er væsentligt reduceret i forhold til Vi har fra firmaets side opfordret til ompløjninger i rødsvingel for at genskabe markedsbalancen. Den opfordring har frøavlerne loyalt fulgt, hvilket vi takker for, sagde Andes Mondrup. I nogle områder af landet er der tradition for, at mange frøavlere selv leverer. Typisk er der tale om små læs, som driftsmæssigt trækker relativt for mange omkostninger. Derfor vil der generelt blive stillet krav om, at selvkørernes læs minimum skal være på 40 m3, dog vil der blive taget specielle hensyn. En realistisk plan Den resterende del af delegeretmøderne havde strategiplan i fokus, herunder blev de kommende års mål og strategiaktiviteter for avlsorganisationen gennemgået. Der henvises i øvrigt til forrige nummer af Tidsskrift for Frøavl. Frøavlerne bliver færre, men større, hvilket vi organisatorisk må tage bestik af og indrette avlsorganisationen og servicetilbuddet efter. I den forbindelse blev der fra de delegeredes side opfordret til også at tage hensyn til geografien, således at der ikke bliver for langt til konsulenten. Der var generelt ros til konsulenttjenesten. Formand Benny Kirkebække Christensen karakteriserede strategiplanen som en realistisk plan set i forhold de givne markedsudsigter, hvor vi koncentrerer os om det, vi er bedst til, nemlig kløver- og græsfrø. Samtidig har vi et beredskab til at kunne slå til med virksomhedsopkøb, når de rigtige muligheder opstår. Der blev stillet spørgsmål til, om planens grundlæggede ambitionsniveau var højt nok, idet tidernes ugunst vil give muligheder for vælte en sæl i vandet. Det ligger i planen, at sådanne muligheder skal forfølges. Det er blot meget vanskeligt på forhånd at sige, hvor og hvornår sådanne muligheder opstår. Flere delegerede slog til lyd for GMO. Den kommercielle virkelighed er imidlertid, at politisk afklaring ikke synes lige om hjørnet, men skulle der komme udvikling i sagen, er vi klar til at starte GMO-programmerne op igen. Til slut fik alle delegerede en DLF-bold med hjem. Boldene er præget med et specielt logo, som blev anvendt før og under VM-slutrunden i Sydafrika, og som markerede, at vi leverede frøet. Inspektør Mogens Worre-Jensen ved bedriftsbesøget på Vallø Stift Landbrug med slottet i baggrunden

12 Efterårsbehandling i frømarken 12 Giv frøgræsset lys, luft og næring om efteråret Jørn Lund Kristensen Frøavlskonsulent, Stevns Den vigtigste opgave i efteråret er at sikre så mange store, tykke og kraftige skud i frømarken som muligt. De skud udvikler de bedste frøstængler til næste år. Planterne kræver vækst, lys, plads og næringsstoffer og skal udvikle det rette rod/top forhold i løbet af efteråret. I de frømarker, der skal genhøstes til næste år, er opgaven at få skabt lys og plads, så de nye skud kan blive kraftige og kompakte. Kraftig udlægsplante af rødsvingel. God rodudvikling men med for meget top skal afpudses så rod/top forhold bliver 1:1 Genhøstarealer afbrændes eller afpudses dybt Den gamle frøstub skal fjernes. Det sker bedst ved afbrænding umiddelbart efter frøhøst. Jo ældre og tættere en frømark er, des mere får man for en god afbrænding. Alternativt skal stubben afpudses til 2-3 cms dybde. Det kræver en jævn mark og en ordentlig afpudser. Slagleklipperen arbejder bedre i dybden end en rotorklipper. Begge maskiner findeler materialet godt, så det kan falde ned og komme i kontakt med jorden og omsættes. En skiveslåmaskine kan bruges, men den efterlader materialet ubehandlet. Behandlingen skal sikre, at græssets nye skud kan få plads og lys til at vokse sig tykke og kraftige i løbet af efteråret. Er der meget vækst, kan gentagne afpudsninger ske i løbet efteråret, eller for nogle arter kan man tage et slæt omkring 1. oktober. Afpudsning med får kan være et godt alternativ til gentagne afpudsninger eller slæt. Fårene fjerner ukrudt og plantemateriale men også næringsstoffer fra marken. Frøgræshalmen kan snittes og spredes, og metoden lykkes bedst i de åbne og tynde marker og i de arter, hvor plantematerialet hurtigt omsættes. Gødskning foretages omkring 1. oktober eller efter sidste afpudsning. Hvis der tages et slæt på arealet, gødes tidligt. Husk det er vigtigt at holde væksten i gang. Er frømarken tørkeplaget, sygdomsramt og sulten gennem det meste af efteråret, vil den sjældent overraske positivt med frøudbyttet året efter! Nye udlæg skal have lys og næring Efter høst skal det vurderes, om udlægget er godt nok. Mangler der planter i pletter, kan disse gensås. Rajgræs og til dels hvidkløver kan nå et normalt frøudbytte det følgende år. De andre arter vil først give fuld udbytte i andet frøavlsår. Små planter skal straks tildeles 30 kg N pr. ha. Svage udlæg angrebet af rust bør behandles med fungicid. Dæksædsstub skygger for lyset til de nye skud og stubhøjden skal under 8-10 cm, men gerne længere ned. Er dæksæden og udlæg etableret på 24 cm rækkeafstand, er der normalt plads nok til, at findelt stub kan blive i marken. Dæksædshalmen kan i enkelte tilfælde også blive liggende. Det kræver et kraftigt men åbent frøudlæg af en vækstvillig art/sort sået på 24 cm rækkeafstand, og at der ikke er for meget halm. Halm, som i 2007 blev snittet ud over de meget kraftige udlæg, gav bedre resultater, end marker med dybe spor efter fjernelse af vådt halm på dårligt bærende mark. Der er flere brugbare ukrudtsløsninger, men lidt Express og evt. DFF virker bredt på to-kimbladet ukrudt. Græsukrudtsbekæmpelsen skal til gengæld tages meget alvorligt allerede om efteråret. Den første gang, lejligheden byder sig, bør man slå til. Det er ikke sikkert, at man får chancen igen. Nogle produkter må ikke anvendes efter 15. september/1. oktober. Vær på forkant og udnyt den første chance, måske er det den eneste En slaglepudser kan slå i bund og fordeler det afpudsede materiale jævnt

13 13 Nye skud skal være tykke, kompakte og fyldt med sukker Engrapgræs skal passes og plejes Engrapgræs skal nå at danne underjordiske udløbere inden 1. oktober, ellers bliver udbyttet for ringe. Så den skal hurtigt i gang med at gro. Efter udlæg i hvidkløver skal hvidkløveren bortsprøjtes så hurtigt som muligt. Straks efter hvidkløverhøst sprøjtes med 1 tablet/ha Ekspres og senest den 15. september følges op med 20 ml/ha Hussar OD + 0,5 l Renol (olie). Hussar virker også mod enårig rapgræs. Er engrapgræs udlagt i ært, kan ærtehalmen snittes og spredes jævnt over et godt udlæg. Er der meget halm, skal det helst fjernes. Sort jord omkring engrapgræsplanterne giver bedre mulighed for behandling med jordmidler som Boxer, Stomp og DFF, der virker bedst på fugtig sort jord. Efter udlæg i korn skal stubben straks afpudses til 2-5 cm. Agil er off-label godkendt og bør anvendes, når spildkornet er spiret frem, og inden det skygger for udlægget. De tidlige sprøjtninger ser ud til at virke bedst over for spildkorn og er mest skånsomme overfor udlægget. Undgå behandling med Agil i forbindelse med frost. For alle udlægsmetoder gælder: Udnyt chancen, når den er der Gød med 30 kg N, hvis planterne piver Behandl mod rust, inden det får for godt fat Boxer/Stomp mod nyspirende græsukrudt, hvis der er fugtig jord at sprøjte på Hussar mod småt enårig rapgræs og to-kimbladet ukrudt Agil mod spildkorn, hejre-arterne og alm. rapgræs. Afvent ikke om engrapgræsset måske begynder at gro af sig selv, afvent ikke om græsukrudtet måske går i sig selv igen det er ønsketænkning og sker ikke. Vær på forkant og udnyt den første chance, måske er det den eneste. I ældre marker af vækstvillige sorter, og ikke for tætte marker kan der ligge en del materiale, uden at det går ud over frøsætningen. Det er vigtigt, at materialet kan komme i kontakt med jord. I tætte plænesorter skal man undgå at afpudset dækker planterne, så der skal afpudses flere gange, hvis det afpudsede materiale ikke skal fjernes. Rustangreb i ældre marker er sjældent så voldsomme, at det kræver behandling. Afpudsning og kvælstof vil i de fleste tilfælde afhjælpe problemet. Rødsvingel kan vokse meget om efteråret Efter høst kan udlæg ligne det rene ingenting. Er der blot et lille sytrådstyndt blad på planten, kan den udvikle sig til en flot førsteårs mark til næste år. Afpuds straks kornstubben til ca. 5 cm og tildel 30 kg N så går det som regel godt. Sorter med lange udløbere er mest robuste. Udlægget vurderes kritisk inden tildeling af det sidste gødning i slutningen af september. Et kraftigt udlæg skal afpudses dybt til 2-5 cm. Det kan være nødvendigt at fjerne materialet, hvis det ikke kan få jordkontakt. Et godt udlæg af rødsvingel har ved indgangen til oktober et rod/top forhold på 1:1. Spildkorn bekæmpes, når det er spiret frem, og inden det skygger for udlægget. Tidlig bekæmpelse med 0,12 l/ha Agil + additiv er billig og virker godt. Alm. rajgræs sået i renbestand den 1. september. 40 kg N ved såning. 1,0 l/ha Boxer umiddelbart efter såning. 0,2 l Oxitril + 0,25 tablet Express + 0,025 l/ha DFF den 28. september. Foto den 12. november En god afbrænding foregår hurtigt og marken er helt sort bagefter Kampen mod enårig rapgræs starter med 20 ml/ha Hussar OD + 0,5 l Renol inden den 15. september. Mod store kamiller bruges Express og mod stedmoder og ærenpris tilsættes DFF. Intet slår afbrænding af halm og især stub på gamle rødsvingelmarker. Det viser alle nye og gamle forsøg. Men nogle sorter af rødsvingel, f.eks. Maxima, kan yde over 2500 kg pr. ha uden afbrænding, især hvis genhøstarealet er efter et tyndt udlæg i vårbyg. Det kræver en dyb afpudsning efter frøhøst og jævn spredning af materialet med en slagleklipper. Uafbrændte marker og udlæg i vårbyg giver de sværeste betingelser for væselhale. Alm. rajgræs skal ikke være for langt til vinter Små udlægsplanter gødes med 30 kg N/ha lige efter høst. Det er især aktuelt i de sildige plænetyper. Er stubben over 8 cm, skal den afpudses. Spildkorn, som hæmmer udlægget, kan fjernes med 0,12 l/ ha Agil. Rajgræs er modtageligt for sneskimmel, så sørg, for at markerne ikke går vinteren i møde med en lang hængende bladmasse. Afpuds til 8-10 cm højde omkring i starten af oktober. Rajgræs udlagt i renbestand i dette efterår skal straks ved såning sættes i gang med ca. 40 kg N. Udlægget sås i 2 cm dybde i et jævnt og ensartet såbed. Troml efter såning, hvis der ikke er udsigt til kraftig regn. Lige efter såning kan der behandles med 1 l/ha Boxer eller Stomp for at reducere mængden af græsukrudt. Senere i efteråret, når der er mere ukrudt, kan der behandles med Oxitril + Express og DFF. Sådan behandles 2. års markerne 2. års marker af alm. rajgræs lykkes bedst på marker, der er udlagt i renbestand. Ofte nås de bedste genhøstresultater i fodersorterne. Anbefaling til 2. års rajgræs, engsvingel, fodertyper af strandsvingel og hundegræs: Tildel kg N/ha efter høst derved sikres god vækst, som lukker af for ukrudt Tag et godt slæt græs på arealet omkring 1. oktober med 8-10 cm stub Suppler med yderligere kvælstof, så der kan dannes gode frøstængler

14 TEMA: Dyrkning af alm. rajgræs 14 Behov for yderligere arealer af plænerajgræs til høst 2011 Erling Christoffersen Avlschef, Højme Efter et par år, hvor vi har været nødsaget til at skære ned i frøarealerne på grund af lavere forbrug, er der nu et lyspunkt i situationen for plænetyper af almindelig rajgræs. En god afsætning i foråret betyder, at markedet forventes væsentligt forbedret for høsten Vi har derfor mulighed for at øge vores udlæg af plænerajgræs. Hvor vi er fuldtegnet i fodersorter af almindelig rajgræs foder, både diploide og i tetraploide, er der stadig mulighed for at tegne rajgræs af plænesorterne til udlæg i renbestand, og dermed til høst allerede i Moderne plænetyper er tidlige og højtydende I de senere år har DLF-TRIFOLIUM skiftet sortimentet af plænerajgræs ud, således at vi i dag har nogle sorter, der modner i slutningen af juli. Samtidig er sorternes udbytteniveau hævet. En tidlig høst betyder som regel en nemmere høst, som er overstået, inden kornhøsten begynder. Såning i renbestand giver samme udbytte som såning i vårbyg Da en stor del af det, der skal sås i renbestand, er plænesorter, har vi set på, hvilke udbytter der er opnået i marker udlagt i renbestand sammenlignet med marker udlagt i vårbyg i de sidste 5 år. Vi har kun sammenlignet plænesorter, og i figuren ses, at der ikke er forskel i udbytte Relativt udbytte (DLF-TRIFOLIUMs ProduktionsDATA) Renbestand (256 arealer) Vårbyg (1334 arealer) I år vil der være en del frøavlere, der vil så rajgræs efter vinterraps. Dette vil give mulighed for tidlig såning, og man slipper for spildkorn i marken. Såning af rajgræs efter raps kan ske med eller uden pløjning. En anden måde at opnå tidlig såning er at så rajgræs efter rajgræs, hvilket selvfølgelig kræver, at man sår samme sort, og at marken er fri for kvik. Ved såning efter raps og frøgræs skal man være ekstra opmærksom på snegle. Kvælstofgødskning For almindelig rajgræs sået i renbestand er kvælstofnormen 169 kg/ ha. Dette skyldes, at det ofte er nødvendigt at give ca. 30 kg N pr. ha i efteråret i forbindelse med såning, så rajgræsset udvikler sig tilpas i efteråret. Ved tidlig såning, f. eks. efter raps, kan efterårsgødskning undlades eller reduceres, og derved har man mulighed for at gøde ekstra om foråret. Ukrudtsbekæmpelse I de senere år har vi set gode resultater af forskellige græsmidler anvendt i efteråret. Der er opnået en del off-label godkendelser, så der er gode muligheder for at holde markerne rene for tokimbladet ukrudt og græsukrudt. Enårig rapgræs bekæmpes med DFF og/eller Stomp, og vindaks med Boxer. Tokimbladet ukrudt bekæmpes med Oxitril og /eller Express. Nærmere detaljer om dette udsendes i FrøavlsINFO. Specielt græsmidlernes virkning er meget afhængig af korrekt tidspunkt og jordfugtighed. Såning i renbestand Normalt er det ca. 20 pct. af vores rajgræs, der udlægges i renbestand, men det bliver mere i år. For at renbestandsudlæg skal lykkes, er rettidig såning meget væsentligt. Rettidig såning vil sige i august måned, og jo tidligere jo bedre. I alle tilfælde skal man sørge for at tilberede et godt såbed, og en omhyggelig såning i tilpas sådybde på 2 cm. Ved såning efter korn er det vigtigt, at spild minimeres. Der pløjes grundigt, så spildkorn bliver placeret i furebunden, og derved ikke spirer frem sammen med græsset. Dette gælder også vårbyg, som kan give en hård konkurrence i efteråret. Almindelig rajgræs Neruda plænesort sået efterår 2008 og behandlet med Oxitril og DFF efterår mod tokimbladet ukrudt og enårig rapgræs. Billedet er taget forår Udbytte 2009: 1500 kg/ha

15 15 Nyt fra Frøkongres i Texas Stig Oddershede Kommunikationschef, Roskilde Hvilke emner optager frøforskerne ikke alene fra Danmark, men også fra andre frøproducerende lande? Det fik man et godt indtryk af på frøkongressen, som i 2010 foregik i Dallas, Texas. På den syvende International Herbage Seed Group konference, som blev afholdt i Texas i april, var der samlet knap 100 forskere, firmafolk og frøavlere til et par dages intensiv udveksling af resultater. Hovedparten af bidragene kom fra New Zealand, Oregon og Danmark, men der var også bidrag fra Sydamerika, Kina, Østeuropa og andre europæiske lande. Nedenfor er et par eksempler på de resultater, der blev beskrevet fra New Zealand. Høstspild i skårlagt alm. rajgræs I New Zealand har forskerne forsøgt at kvantificere frøspildet i forbindelse med skårlægning, der er deres fremherskende høstmetode. Gennem tre år er der målt spild i 13 rajgræsmarker, og spildet var fra 190 kg/ha til 1300 kg/ha med et gennemsnit på 570 kg svarende til 24 pct. af det potentielle salgbare frø ved høst. I gennemsnit gav de 13 rajgræsmarker 1920 kg renvare pr. ha. Det største spild blev målt i en mark, som blev skiveskårlagt for sent, og det mindste spild blev målt i en mark, som blev skårlagt med selvkørende skårlægger under fugtige forhold. Hvis man opdeler spildet i de forskellige høstfaser, viser gennemsnitsresultaterne, at selve skårlægningen af afgrøden kan redegøre for knap 50 pct. af frøspildet. Under vejring af skåret sker også en stor del af spildet, nemlig over 40 pct. Ved tærskning sker der et frøspild på i gennemsnit 11 pct. I New Zealand bliver de fleste frøafgrøder skårlagt med skiveslåmaskiner, og nogle bliver skårlagt med selvkørende skårlæggere, når frøet har nået en vandprocent på pct. Resultaterne fra New Zealand viser, at skiveslåmaskinerne giver op mod et par hundrede kilo større frøspild end de selvkørende skårlæggere, men der er mange andre faktorer, som også påvirker frøspildet ved høst: Graden af lejesæd ved høst, fremkørselshastighed ved skårlægning, fugtighed af afgrøden og dug, blot for at nævne nogle stykker. Det er således overraskende store mængder frø, der kan spildes ved skårlægning. I Danmark høster vi stort set kun rajgræs ved direkte tærskning, hvilket giver god mening i ovenstående sammenhæng! Frøstanden skal have lys Vækstregulering øger frøafgrødernes udbytte ved at forsinke lejesæd og gøre afgrøden bedre i stand til at udnytte sollyset. New zealandske forsøg med alm. rajgræs viser, at frøstanden bidrager meget mere til frøfyldning end fanebladet. I forsøg, hvor man skyggede for lys til frøstanden, fik man en markant mindre frøvægt (2,55 mg) end uden skygge (3,10 mg). Derimod havde fjernelse af fanebladet ingen effekt på frøvægten. Det er derfor vigtigt, at frøstanden bliver holdt fri for svampesygdomme, og at afgrøden ikke går for tidligt i leje. Resultaterne fra New Zealand viser, at for hver dag afgrøden kan holdes stående fra skridning og frem til høst, kan frøudbyttet øges med 1,4 pct. pr. ha. Hvis man går efter de højeste frøudbytter, skal man derfor undgå tidlig lejesæd også i alm. rajgræs. I Texas er man optaget af at få undersøgt forskellige græsningssystemers styrker i forhold til produktion af oksekød. Nyt om Navne Runde fødselsdage 60 år: 28. september 2010 Lagerarbejder Niels Erik Jensen, Nr. Alslev Jubil æum 25 år: 9. september 2010 Lagerarbejder Bjørn Larsen, Benløse Fredag den 1. oktober 2010 kan frøavlskonsulent Peter Bay Christensen fejre 25-års dagen for sin ansættelse. Peter Bay har i alle årene arbejdet som frøavlskonsulent på Øst- og Sydsjælland, og han har derfor fulgt flere generationer af frøavlere. Hans viden om frødyrkning er meget stor, så hvis der opstår et specielt dyrkningsrelateret problem, kan han oftest trække på sine erfaringer og give et godt løsningsforslag. Før sin ansættelse i frøbranchen arbejdede Peter Bay i Næstved Landboforening, bl.a. med udførelse af forsøg. Peter Bay udfører sit arbejde med stor omhu, og alle opgaver bliver udført med stor akkuratesse. Vi ønsker hjertelig tillykke med jubilæet.

16 Udgiver adresseret Maskinel magasinpost Id-nr VISION vinterraps Når forædling bærer frugt DLF-TRIFOLIUM Ny Østergade 9 DK-4000 Roskilde Tlf dlf@dlf.dk Med VISION får du Højt udbytte, mere end 6 ton frø*/ha i Landsforsøg 2009 Stabilt højt udbytte i 4 års forsøg Middeltidlig, standfast og med lavt indhold af glucosinolater * af standardkvalitet VISION: 5 tons frø pr. ha i gennemsnit af 27 Landsforsøg VISION NK Technic DK Cabernet Udbytte, kg frø af standardkvalitet pr. ha. 6 Landsforsøg Se mere på Afs.: DLF-TRIFOLUIM A/S, Ny Østergade 9, Postboks 59, 4000 Roskilde