JYLLINGE BYMIDTE. Det skal der ske vedtaget Maj 2013

Transkript

1 JYLLINGE BYMIDTE Det skal der ske vedtaget Maj 2013

2 Indhold Med Udviklingsprogram for jyllinge bymidte har borgere og aktører i Jyllinge sammen med Roskilde Byråd lagt en retning og rammerne for den videre udvikling af Jyllinge Bymidte, der bliver samlende for hele Jyllinge. Side Forord 1 Hovedgrebene 2 De kommende 4 års prioriteringer 3 Fjordkilen 5 Centerkvarteret 6 Landsbyen 7 Det Grønne Bånd 8 Trafik 9 Budgetforslag 10 Økonomioversigt 11 Handleplan for Jyllinge Bymidte beskriver de konkrete aktiviteter og anlægsinvesteringer, som Byrådet vil sætte igang i de kommende 4 år. Desuden præsenteres de private initiativer, der understøtter udviklingsprogrammets realisering. Handleplanen er et dynamisk dokument, som opdateres årligt. Handleplanen er opbygget omkring indsatsområderne i Udviklingsprogram for jyllinge Bymidte: CE INTERAKTIVE P-PLADSER PROMENADE / LØBESTI MED FORSKELLIGE AKTIVITETER RÆKKEHUSE HALLERNE: Fjordkilen Centerkvarteret Landsbyen Det Grønne Bånd Opbygningen tydeliggør hvor et projekt har sit udgangspunkt, men en stor del af projekterne bidrager til opfyldelse af målene for flere af indsatsområderne. INTERAKTIVT LANDSKAB RÆKKEHUSE INTERAKTIVE P-PLADSER TENNISBANER Handleplanen afsluttes med et budgetforslag, som søger at give et samlet overblik over økonomien i realiseringen af Udvilklingsprogram for Jyllinge Bymidte. SKOLEHAVER NYE P-PLADSER 6 1 RÆKKEHUSE VENDEPLADS TIL SKOLEN

3 300 m 300 m 300 m 300 m 150 m 150 m 150 m 150 m 150 m 150 m 1 : : : : 3000 Hovedgrebene Visionen Udviklingsprogram for Jyllinge Bymidte tager afsæt i Jyllinges eksisterende kvaliteter. Visionen er, at Jyllinge får en levende og samlende bymidte, hvor der er sammenhæng mellem blåt og grønt, historie og nutid, fordybelse og byliv. Hovedgrebene koncentrerer sig om de 4 indsatsområder. Fjordkilen Jyllinge Parkvej kan sammen med Kirkebjergvej udvikles til at blive Jyllinges markante rygrad, der binder Jyllinge sammen fra baglandet med Gulddysseskoven i øst til fjorden i vest. Centerkvarteret Landsbyen Jyllingecentret, Jyllinge skole, Jyllingehallerne, samt biblioteket ligger centralt i Jyllinge. Centerkvarteret skal udvikles til at blive et stærkt, klart centrum, der er samlingspunkt for livet i jyllinge. Landsbyen ligger som en perle for enden af Fjordkilen, med sin historie, kulturværdier og gamle kirke og med den smukke udsigt over fjorden. Landsbyen skal markere sig som Jyllinges perle, og der skal skabes bedre adgang til fjorden! Roskilde Fjord Lystbådehavnen Fiskerihavnen Klinten Biblioteket Jyllinge kirke Landsbyen Jyllingehallerne Centerkvarteret Jyllinge skole Jyllinge centret Fjordkilen Det Grønne Bånd Baunehøjskolen Spraglehøj Idrætsanlæg Gulddysse skov Det Grønne Bånd Jyllinge har mange grønne områder, som Jyllinges borgere kan få meget mere ud af, når de med simple midler bliver bundet sammen til et grønt bånd, der strækker sig fra fjorden til Gulddysseskoven. 2

4 De kommende 4 års prioriteringer Punkterne refererer til indsatserne beskrevet på de følgende sider. F = Fjordkilen, C = Centerkvarteret,L= Landsbyen, G = det grønne Bånd, T = Trafik T7 T4 T8 G7 T3 C9 C13 C5 T6 C11 G8 L3 T1 C10 G1 C9 G6 F5 F6 F3 F2 G11 C6, C12 C1 C1 C9 L2 L4 L1 C7, C8 F3 C4 C2 T2 F7 C3 T5 G6 G9 G2 G3 G4 T9 3 F1 G5 G10

5 CEN INTERAKTIVE P-PLADSER PROMENADE / LØBESTI MED FORSKELLIGE AKTIVITETER RÆKKEHUSE HALLERNE: INTERAKTIVT LANDSKAB RÆKKEHUSE INTERAKTIVE P-PLADSER TENNISBANER SKOLEHAVER RÆKKEHUSE VENDEPLADS TIL SKOLEN NYE P-PLADSER 6 4

6 Fjordkilen Udfordringen Jyllinges helt gennemgående centrale akse - Fjordkilen - er Jyllinge Parkvej og Kirkebjergvej. På turen gennem Fjordkilen kommer man fra åbent land og Gulddysseskoven i øst, forbi boliger og skoler, gennem centerkvarteret til landsbyen med udsigten over fjorden i vest. Kvarterernes kvaliteter og overgangene imellem dem træder dog ikke i karakter, man fornemmer ikke hvilket kvarter man befinder sig i. Løsningen Fjordkilen er i dag en trafikeret vej, hvor hastigheden er høj og hvor det er svært at orientere sig. Med få ændringer kan Fjordkilen i stedet blive et samlende strøg for Jyllinge, hvor hastigheden bliver tilpasset de forskellige kvarterer, og hvor Jyllinge bliver bundet sammen med Gulddysseskoven og fjorden. Projekter i 2013 F1 Grøn entré Der er allerede plantet nye egetræer lands nordsiden. Langs vejens sydside er der tyndet ud, så man kan se boligerne gennem træerne, og der er lagt forårsløg. F2 Plan for området langs Kirkebjerg og Bygaden 28 Igangsætning af lokalplan for omdannelse af strækningen fra fjorden over Bygaden 28 og 29 og arealet nord for kirkebjergvej frem til Planetvej. Området skal omdannes til et sammenhængende grønt forløb med forbindelse til fjorden. Der skal kunne udstykkes grunde til 3-4 mindre boliger fra Bygaden 28, og der skal indpasses de nødvendige p-pladser. Projekter i F3 Grønt forløb langs Kirkebjergvej + Bygaden 28, fase I Området mellem Kirkebjergvej og kirken omdannes i overensstemmelse med lokalplan (F2) F4 Salg af byggegrunde, Bygaden 29 Bygaden 29 samt en mindre byggegrund udstykket fra Bygaden 29 i overensstemmelse med lokalplan (F2) sælges. F5 Salg af byggegrunde, Bygaden 28 3 til 4 mindre byggegrunde udstykket fra bygaden 28 i overensstemmelse med lokalplan (F2) sælges. F6 Grønt forløb langs Kirkebjergvej + Bygaden 28, fase II Bygaden 28 omdannes i overensstemmelse med lokalplan (F2), F7 Centerkarakter i belægningen Der kan laves en bymæssig, torve-lignende og hastighedsdæmpende belægning på Jyllinge Parkvej, på strækningen foran Jyllingecentret. Belægningen kan påbegyndes, når centerudbygningen er afsluttet. Øvrige projekter: Rundkørsel ved krydset Jyllinge Parkvej/Baunegårdsvej/ Lindegårdsvej, se T5. Skov mod A6, se G10 5

7 Centerkvarteret Udfordringen Jyllinge Skole, Hallerne og Jyllingecentret er vigtige centrale funktioner i Jyllinge. Projekter i C2 Centerudvidelse Lokalplan for udvidelse af Jyllingecentret skal vedtages. Det er en privat investor, der ejer arealet, forventet byggestart primo 2014 C8 Salg af byggegrund til senioregnede boliger i halområdet Med baggrund i en ny helhedsplan for halområdet (C5), kan der sælges byggegrund til opførelse af senioregnede boliger på en del af området. Men området virker diffust, der er ikke en klar markering af bymidte, hverken i bygningernes karakter eller i gader og grønne områder. Bygningerne orienterer sig indad, og vender ryggen mod vejen. C3 Senioregnede boliger ved centret Den nye lokalplan for Jyllingecentret giver samtidig mulighed for opførelse af 48 til 52 senioregnede boliger i området øst for centret. Det er en privat investor, der ejer arealet, forventet byggestart primo 2014 Øvrige projekter planetvejs forlængelse, se T6 Projekter efter 2017 Men der er potentiale for, at området kan blive Jyllinges levende centrum. Projekter i 2013 Løsningen Derfor skal arealerne udnyttes mere intensivt til bymæssige funktioner og aktiviteter, og nye bygninger skal orientere sig udad og med en tydelig markering af centrum. Således skal skabes grundlag for at Centerkvarteret bliver Jyllinges interessante og levende bydel, der danner naturligt samlingspunkt for Jyllinges borgere. C4 Markering af bycentrum Centerkvarteret kan bindes sammen med vejbelægning, fortorve og med beplantning, der markerer, at man er i Jyllinges centrum. Dette kan udføres, når tilbygningen til Jyllingecentret er færdig. C5 Helhedsplan for Halområdet En helhedsplan for halområdet igangsættes. Helhedsplanen skal sætte rammerne for udvikling af området til et dynamisk idræts-, fritids- og kulturcentrum med faciliteter til bibliotek, kulturskole og hallerne, samt boligbyggeri. Friarealerne skal udvikles til et rekreativt område med plads til spontan lege og sport. C6 Plads til leg, spil og sport, fase 1 Når fodboldbanerne (bortset fra en bane til skolen) er flyttet til Spraglehøj Idrætsanlæg, kan området udvikles med baggrund i en helhedsplan for området (C5). Fase 1 er pladser til sport og leg. C9 P-plader ved Hallerne Med baggrund i en ny helhedsplan for halområdet (C5), kan der anlægges nye p-pladser nord for hallerne, ved Jyllinge Skole samt ved Lindbjergvej. C10 Salg af Bygaden 19 I den ny helhedsplan for halområdet (C5), skal der tages stilling til om Bygaden 19, der i dag rummer bibliotek, skal sælges til boliger eller bevares som offentlig bygning. C11 Bibliotek og kulturskole Med baggrund i helhedsplanen (C5) og efterfølgende lokalplan, kan der bygges nye faciliteter til biblioteket og kulturskolen. C12 Plads til leg, spil og sport, fase 2 Her kan etableres en stiforbindelse fra skolen mod Jyllinge Nordmark, som løber mellem pladserne til sport og leg, der er anlagt i fase 1 (C6). C1 P-plads og flytning af tennisbaner De nuværende tennisbaner lige syd for hallerne flyttes til den anden side af Planetvej, og der anlægges i stedet en p-plads. C7 Senioregnede boliger i halområdet Med baggrund i en ny helhedsplan (C5) for halområdet, kan der laves lokalplan for boliger på en del af området. Boligerne udformes under hensyntagen til nabobebyggelserne og Det Grønne Bånd. C13 Udvidelse af Hallerne Hallerne kan udvides med en multihal, der også kan forberedes til teatersal, hvis der er behov for det. Der kan også være mulighed for udvidelse af den eksisterende svømmehal. 6

8 Landsbyen Udfordringen Landsbyen er Jyllinges historiske perle med direkte adgang til fjorden, det idylliske fiskerleje, de gamle gårde og krogede gader. Men landsbyens kvaliteter bliver let overset, fordi forbindelsen til resten af Jyllinge Bymidte er trist, og udsigten ikke er udnyttet. Beliggenheden ved fjorden bliver ikke brugt aktivt, og der er meget gennemkørende trafik. Løsningen Derfor skal Landsbyens særlige træk bevares og synliggøres, og beliggenheden ved fjorden skal udnyttes bedre. Den gennemkørende trafik skal reduceres, så man trygt kan færdes i landsbyen. Projekter i 2013 Øvrige projekter Ensretning af Bygaden, Se T1 L2 Historie synliggøres Landsbyens miljø og kulturhistorie kan synliggøres for Jyllinges beboere, gæster og turister. Projekter i L1 Forbedringer - kyst og strand Ved Klinten kan der skabes et friluftsområde med en permanent badebro og faciliteter til bl.a. svømning og vinterbadning. Øvrige projekter Fjordsti, se G8 Projekter efter 2017 L3 Bevarende lokalplan Ny lokalplan for området, der omfatter det samlede kulturmiljø. lokalplanen kan sikre bevaring af fiskerlejet og de røde karakteristiske skure, samt at nybyggeri eller ombygning på havneområdet indpasses i områdets stil. L4 Strand Der kan anlægges en mindre sandstrand ved klinten. 7

9 Det grønne bånd Udfordringen Der er et langstrakt grønt område midt i Jyllinge, samt mindre grønne pletter rundt omkring i Jyllinge Bymidte. Nogle af de grønne områder er ikke så spændende, og der er ikke en god sammenhæng mellem områderne, ligesom de ikke har en klar funktion. Løsningen Med få ændringer, kan de forskellige grønne områder blive til et sammenhængende grønt bånd, der strækker sig fra Gulddysseskoven i øst til fjorden i vest. De kan også forbinde Jyllinge Bymidte med det grønne område nord for. Det Grønne Bånd skal tilbyde forskellige muligheder for rekreation, idræt, bevægelse, motion og leg. Projekter i 2013 G1 Sundhedsspor Skolernes sundhedsspor kan markeres bedre med f.eks. skiltning og idrætsredskaber. projekteringen skal ske i samarbejde med brugerne i Jyllinge. G2 Selvorganiseret leg og idræt Der kan opstilles redskaber til selvorganiseret leg og idræt i samarbejde med borgerne i Jyllinge. G3 Klubhus på Spraglehøj Et nyt idrætsklubhus på Spraglehøj til erstatning for de nuværende midlertidige pavilloner. G4 Renovering af skaterbane Skaterbanen ved Baunestien renoveres. Projektet er igangsat. Projekter i G5 Flere fodboldbaner på Spraglehøj Nye fodboldbaner anlægges på Spraglehøj, inden banerne ved hallerne nedlægges. G6 Rekreation og rolige omgivelser Der kan laves områder, der indbyder til at slappe af, nyde blomsterne med videre i takt med at områderne omdannes. G8 Grøn forbindelse mod syd Langs kysten bliver Fjordstien etableret. Mod syd skal den skabe bedre forbindelse til Klinten og lystbådehavnen. Fjordstien varetages i regi af Grøn Blå Strategi. G9 Grøn forbindelse mod øst En sti over Spraglehøj Idrætsanlæg gennem et nyt skovbælte vest for A6 til Gulddysseskoven. G10 Skov mod øst Der kan skabes læ med et skovbælte mod øst og syd, som også indeholder shelters og bålpladser. Øvrige projekter Grøn forbindelse mod vest, se F2. Grøn forbindelse i centrum, se T2 Projekter efter 2017 G11 Lystbådehavnen Lystbådehavnen har mange udviklingsmuligheder som f.eks. oplevelseshavn, strandvolleybane, grill og bålsted. Projekter i lystbådehavnen kan realiseres, når der er private investorer, der er interessede. Øvrige projekter Adgang til Spraglehøj, se T9 G7 Grøn forbindelse mod nord I Jyllingehalområdet, skal det være tydeligt, at det grønne fortsætter mod nord med en sti til naturområdet nord for landsbyen. 8

10 Trafik Udfordringen Jyllinge Bymidte er præget af mange gennemkørende bilister, og hastigheden ud af Jyllinge Parkvej er høj. Det gør forholdene for gående og cyklister utrygge. For at det skal blive en velfungerende og levende bydel, er det vigtigt, at man føler sig tryg - også i trafikken, og at adgangen til centerkvarteret og parkering i området håndteres. Løsningen Derfor skal gennem-kørende trafik i landsbyen reduceres, og hastigheden i Jyllinge Bymidten skal sættes ned. Der skal være bedre adgangsmuligheder fra nord og bedre parkeringsfaciliteter. Samtidig skal forholdene for cykler og busser forbedres. Projekter i 2013 T1 Ensretning af Bygaden Den gennemkørende trafik i Bygaden reduceres ved i første omgang forsøgsvis at ensrette Bygaden fra nord mod syd. Projekter i T2 Superbusstop Busstoppestedet ved Jyllingecentret udvikles til at blive et superbusstoppested. Busstoppestedet indgår samtidig i Det Grønne Bånd, hvilkes skal kunne ses og fornemmes. T3 Sikre stier Trygheden på stierne forbedres, med ændring af enkelte vejkrydsninger, belysning og beskæring af generende beplantning. T4 Cykelbusser I samarbejde med skolerne kan der forsøgsvis etableres følgeordninger og cykelbusser. T5 Fornuftig hastighed på Parkvejen Anlæg af Rundkørsel ved krydset Jyllinge Parkvej/ Baunegårdsvej/Lindegårdsvej sammen med indsatser beskrevet under F7 reducerer hastigheden på vejen. T6 Planetvejs forlængelse Fordele og ulemper ved en forlængelse af Planetvej til Møllevej undersøges nærmere, inden det vedtages om forlængelsen skal udføres. Projekter efter 2017 T7 Cykelsti langs Nordmarksvej Anlæg af cykelsti langs Nordmarksvej og den vestlige ende af Møllevej. Cykelstien varetages i regi af Cyklistplanen. T8 Forbindelse til A6 Det indgår i kommuneplanen, at Møllevej skal forlænges ud til A6, således at Jyllinge får en ekstra forbindelse til A6 fra Jyllinge nord, der forventes at aflaste Jyllinge Parkvej betydeligt. Forbindelse til A6 varetages ikke af denne handleplan. T9 Adgang til Spraglehøj De lette trafikanters krydsning af Baunegårdsvej fra Baunestien til Spraglehøj kan sikres. Øvrige projekter P-pladser i centrum, se C11 9

11 Budgetforslag I skemaet på næste side ses et bud på økonomien i handleplan for indsatserne i Jyllinge Bymidte. For overblikkets skyld, er poster, der allerede er afsat på budgettet taget med, markeret med lyseblå. Budgettet er opbygget omkring de projekter, der skal gennemføres for at realisere Udviklingsprogram for Jyllinge Bymidte. Økonomisk grundprincip Udvikling af Jyllinge bymidte bliver delvist finansieret af private grundejere og foreninger. Men der er også en stor del, der forudsætter kommunal financiering eller medfinanciering. Med et princip om, at anvende indtægter fra salg af kommunale arealer til gennemførelse af projekter i Jyllinge Bymidte, kan en del projekter realiseres uden yderligere kommunale udgifter. Fundraising og medfinansiering Målet med udviklingsprogrammet for Jyllinge Bymidte er, at skabe en bymidte der hænger sammen, og hvor der er mere byliv, end der er i dag. Der indgår nogle spændende landskabsrum og synergier mellem forskellige funktioner, der gør det interessant for fonde og medinvestorer at bidrage med økonomiske midler til udviklingen. Disse midler kan dels være med til at fremskynde investeringer, og sikre nogle mere spændende løsninger rundt omkring. ikke der er investorer til indsatserne, går udviklingen af området ikke nødvendigvis i stå, men det kommer til at ske i et lavere tempo. Samarbejde mellem kommunen og øvrige aktører I det videre arbejde med realisering af udviklingsprogrammet, vil Roskilde kommune fortsætte den tætte dialog med borgere, foreninger mv. i Jyllinge, med henblik på udformning og nærmere funktion af de forskellige indsatser. Kommunen vil også søge at hjælpe projekter på vej, som lokale interessenter igangsætter i tråd med intentionerne i udviklingsprogrammet. Fra idé til realisering Når Roskilde Kommune modtager et projektforslag for Jyllinge Bymidte, vil forvaltningen tage en indledende dialog med aktørerne, om sammenhængen med udviklingsprogrammet. Her vil det blive afklaret, om ideen er umiddelbart realiserbar, eller om der er behov for bearbejdning for at den bedre komme til at passe med udviklingsprogrammets retning for udvikling af Jyllinge Bymidte. Mere detaljeret planlægning Ved større anlæg og byggeprojekter vil der ofte være behov for at der udarbejdes lokalplan, og der vil kunne være behov for at indhente tilladelser fra statslige myndigheder. Det gælder bl.a. i forhold til aktiviteter nær kysten. Karakteren af budgetoversigten Budgetoversigten er lavet på baggrund af skøn over udgifterne til de forskellige indsatser, der er beskrevet her i handleplanen. Detaljeringsgraden er derfor på samme overordnede niveau som beskrivelserne, og det må derfor forventes, at beløbene kan afvige, når de nærmere detaljer i projekterne bliver fastlagt. Handleplanen bliver opdateret årligt, og i takt med realisering af udviklingsprogrammet for Jyllinge Bymidte, vil beløbene afspejle de forskellige projekters fremdrift: Handleplanen vil fungere som input til den strategiske handleplan. Der er også aktive foreninger i Jyllinge med stor interesse i udvikling af Jyllinge bymidte, der kunne være medinvestorer på nogle af indsatserne. I budgetoverslaget indgår en række indsatser, der kræver ekstern finansiering, for at blive gennemført. Hvis 10

12 Økonomioversigt Økonomioversigten er opdelt efter indsatsområde. Alle de beskrevne indsatser er medtaget for overblikkets skyld, selvom nogle er udgiftsneutrale og enkelte allerede er med i den strategiske anlægsplan. Når en indsats er beskrevet under to indsatsområder, er udgiften til realisering kun medtaget under den første beskrivelse. Alle beløb er i 1000 kr. 11

13 12

14 Plan og Udvikling Postboks 100 Rådhusbuen Roskilde tlf: planogudvikling@roskilde.dk m 1 : 3000