Mission Aviation Fellowship Nr Farvestrålende. folkefest. for ny landingsbane. Formand på arbejde «down under» Drømte om at flyve for MAF

Transkript

1 Mission Aviation Fellowship Nr Farvestrålende folkefest for ny landingsbane 4 Drømte om at 10 flyve for MAF Formand på arbejde «down under»

2 Tak for jeres støtte Det er med stor glæde, at vi kan se tilbage på Hvor 2010 var meget præget af den store donation til indkøbet af et nyt fly, blev 2011 præget af en meget stor tilslutning fra alle jer, der læser disse linjer. Da hungersnøden i Østafrika blev erklæret, og der fra vores partneres side blev bedt om assistance fra MAF i den forbindelse da stod I klar og bakkede massivt op. Vi kan se jeres opbakning i de gaver, I har givet til Flyet, som giver MAF Flytypen Kodiak blev udviklet i samarbejde med MAF-piloter, som har fløjet under vanskelige forhold. Maskinen regnes for et af verdens bedste fly på korte baner, og det er meget velegnet i bushen. For nylig har MAF fået et fly af typen Kodiak 100 til sin base i Tarakan i Indonesien, og pilot Dave Forney fortæller her om sine erfaringer med flyet: En gennemsnitlig dag i en Kodiak indebærer sædvanligvis transport af en del folk, lastning og losning af en masse udstyr du kan blot forvente det uventede! Tag for eksempel fredag den 24. juni. Det var en travl dag jeg fløj en præst og hans familie til et afsidesliggende område, hvor de skulle arbejde. Senere, efter at have fragtet en hel mængde folk til og fra forskellige landsbyer, fik jeg en hastebesked om at hente en kvinde, der var ved at føde tvillinger, og som der desværre var opstået komplikationer for. Alvorligt tilskadekommen Næste dag er lige så travl. Jeg har min plan klar, men før jeg letter fra vores base i Tarakan, er alt forandret. I Malinau er en mand faldet ned fra et tag, og han har pådraget sig alvorlige skader. Heldigvis er mine passagerer allerede klar til afgang, og før der er gået en time, Ambulanceflyvning med en tilskadekommen fra Malinau. har vi sat manden ind i en ventende am- 2 Flight Mission marts 2012 bulance ved MAF s hangar i Tarakan. Derefter omorganiserer vi sæderne i flyet for at få plads til tre tønder jetbrændstof, som vi fragter til Malinau til brug i fremtiden. (Malinau er et knudepunkt for passagerer, varer og brændstof.) Da tønderne er blevet losset, sætter vi sæderne tilbage og flyver otte personer og deres varer til Mahak Baru, en times flyvning væk. Kort flyvning til Long Sule Så snart passagererne er ude af flyet, er det væk med sæderne igen. Vi fylder flyet med 760 kg mad mere end det dobbelte af, hvad en Cessna 206 kan have med. Forsyningerne skal til Long Sule. Det kan godt lade sig gøre at komme til Mahak Baru uden at flyve, men det indebærer flere dages rejse med båd og firhjulstrækker i farligt terræn. Long Sule kan derimod kun nås til fods eller med fly. Ikke overraskende er lokalbefolkningen afhængig af os. Den nye Kodiak gør turen kort. En rejse, der ville have taget fire dage til fods, tager under ti minutter med Kodiaken. Vi losser 760 kg varer og får hjælp af landsbyens agenter mange af dem arbejder som lokale præster. Heldigvis dukker der også en række andre hjælpere op. Smilende fylder de deres vævede sække med utrolige mængder mad og bringer forsyningerne ned ad den stejle skråning til deres landsby. Tilbage til Baru Så flyver vi tilbage til Mahak Baru, hvor vi igen sætter sæderne på plads. Vi tager syv voksne og et barn med tilbage til Malinau. Da vi lander dér, fylder vi vingetankene med brændstof fra en af de tønder, jeg tidligere har fløjet dertil, og igen laver vi om på sæderne, så vi har plads til fire mænd

3 MAF, men hvad vi ikke kan se eller tage og føle på, men kan fornemme i vores daglige arbejde, det er den opbakning, I har givet os i tanker, omtale og forbøn. TAK for al jeres støtte. MAF har dagligt behov for forbøn, og i februar er mange af jer blevet introduceret for vores nye bedebrev og har fået en om det. Rigtig mange har tilmeldt sig månedlig modtagelse, men da vi mangler -adresser på mange, er det ikke alle, der har hørt om tiltaget. Hvis du vil hjælpe MAF i din forbøn og gerne vil modtage vores bedebrev, kan du tilmelde dig på vores hjemmeside eller ved at skrive direkte til landskontoret. Har du ikke , sender vi gerne bedebrevet til dig med posten. TAK for jeres forbøn. Må Gud velsigne jer og til stadighed være vores kilde og inspiration i MAF. Øjvind Thomasen, landssekretær et lift Losning af forsyninger i Binuang. og 283 kg forsyninger. Denne gang går turen til Binuang endnu en landsby, som er utilgængelig, medmindre man går til fods eller flyver. Børnene strømmer til i hobetal for at bære forsyninger fra flyet. De ler og fniser, mens de knokler med at få de tunge papkasser hjem. Stjernenat Klokken er fire om eftermiddagen, sædvanligvis tidspunktet for at flyve hjem. Men i dag er målet Pa Upan, en rejse, der tager halvanden dag fra Binuang til fods, men mindre end fem minutter med fly. Min kone og mine børn tog til Pa Upan onsdag til en femdages bibelskole med landsbybørnene. Jeg skal tilbringe natten i Binuang og flyve dem til Tarakan i morgen. Efter en lang dags flyvning i tjeneste for folket i Øst-Kalimantan sikrer jeg Kodiak 100-flyet på det græsklædte parkeringsområde ved siden af landingsbanen. Endnu en stjerneklar nat venter mig.! Kodiak 100 vs. Cessna 206 Forsyninger flyves til Mahak Baru lldave FORNEYS erfaringer er ikke usædvanlige. Pilot Paul College besvarede et nødopkald fra Mahak Baru. En højgravid kvinde var i færd med at føde og havde blødninger. Mens vi ventede på at få hende om bord i Kodiaken, blev en anden kvinde med alvorlige smerter i brystet båret ind på en båre. De to patienter blev placeret side om side i flyet og ankom til Tarakan en time senere. Tiden var afgørende det var fredag, muslimernes helligdag. Den første kvinde blev båret hen til en MAF-bil og kørt til sygehuset. Lidt senere kom ambulancen for at hente den anden patient. Endnu en vellykket afslutning på en ikke atypisk dag i en MAF-pilots liv. Menneskene her er skønne, og de er taknemmelige for det, vi gør. Næsten hver dag hører vi historier om, hvordan MAF har haft betydning for deres liv. Uden MAF i det nordøstlige Kalimantan ville omkring mennesker sidde fast i junglen. Behovet er tydeligt, og når vi imødekommer det behov, giver det en god følelse ved dagens afslutning, siger Paul College. Kodiak 100 sammenlignet med Cessna 206, som MAF har benyttet gennem en årrække: Kodiak Cessna 206 Antal sæder inkl. pilot: 10 6 Take-off distance: 269 m 290 m Nyttelast pr. flyvning: kg 645 kg Marchhastighed: 318 km/t 263 km/t Rækkevidde v. marchhastigh.: 2055 km 1352 km Gennemsnitlig brændstofudgift: 2,9 kr./km 4,7 kr./km Potentiel nyttelast pr. år: kg kg Driftsomkostninger pr. år: kr kr. Kilde: Flight Mission marts

4 På vingerne under Congos himmel Som trettenårig drømte norske MARGARET NORMAN om at blive pilot i MAF. Hun gjorde drømmen til virkelighed og blev den første kvindelige pilot udsendt fra Norge. Fik opfyldt barndom «Det er ikke mig, der er helten det er dem, man tjener, som gør heltearbejdet. Men det er stort at vide, at man gør en forskel, at andre ikke kunne udføre deres arbejde, hvis MAF ikke var der!» 4 Flight Mission marts 2012 Margaret Norman, tidligere MAF-pilot Hvorfor rejste du ud som pilot og missionær for MAF? Jeg boede to år i Afrika som teenager. Mine forældre var missionærer, de arbejdede som læge og sygeplejerske på Haydom Hospital i Tanzania. I løbet af disse år opstod et ønske om at arbejde med mission, når jeg blev ældre, forklarer Margaret Norman. Jeg oplevede MAF på nært hold i Tanzania. Som 13-årig så jeg det arbejde, de udførte dernede, og det gjorde stærkt indtryk på mig. På det tidspunkt var tanken om at blive pilot i MAF en uopnåelig drøm, men den fulgte mig videre i opvæksten, siger hun. Da ungdomstiden var forbi, søgte jeg optagelse på flyveskolen og kom ind. Jeg ønskede mig en uddannelse og et erhverv, som jeg kunne bruge både som missionær og som erhvervsaktiv senere i livet. Hvad gik dit arbejde ud på? Vi fløj mange missionærer og bistandsarbejdere samt lokale team af sundhedsarbejdere, som førte tilsyn med sundhedsklinikker. Vi fragtede passagerer, forsyninger og udstyr, fortæller hun. Meget af hverdagen handler om praktiske opgaver, og man skal være ganske selvhjulpen. Derfor er det vigtigt at have en indstilling om at hjælpe, for at man kan holde motivationen oppe og øjnene fæstet på det store mål. Vi startede kl. 6 om morgenen for at udnytte dagslyset mest muligt der var aldrig landingslys på banerne. Vi taxiede mellem

5 sdrømmen MAF har muliggjort sundhedshjælp i Congo i 50 år MAF begyndte sin tjeneste i Congo i 1961, da hjælpeorganisationen Protestant Relief Agency (PRA) bad os om hjælp. Landet var præget af oprør og stammekrige, og sundhedsarbejdet var mangelfuldt. Der var kun 200 læger i hele landet, og millioner af mennesker trængte til behandling. Med MAF s hjælp begyndte PRA Operation Doctor for at bringe lægehjælp til afsidesliggende steder. I begyndelsen brugte vi to fly til at flyve fem læge team rundt mellem klinikker, hvor hundredvis af folk ventede. Vores tilstedeværelse i Congo har været præget af specielle udfordringer gennem de 50 år. Flere gange måtte MAF-personel evakueres på grund af politisk uro og truende krigshandlinger. I 2002 blev vores base i Nyankunde i det østlige Congo ødelagt i kamp mellem to stammer. Heldigvis blev ingen af vores ansatte dræbt, og MAF betjener fortsat det østlige Congo fra basen i Bunia. Under Ebola-epidemierne i 1995 og 2007 var MAF den eneste luftfartsorganisation, der fløj internationalt sundhedspersonale og et mobilt laboratorium ind i epidemiernes farezoner, og vi fløj også arbejdere ud af området. Ved udbrud af mæslinger og kolera forår og sommer sidste år fik vi lov at transportere vigtige vacciner til hårdt ramte områder, som var vanskelige at nå. I dag opererer MAF fra baser i Kinshasa, Bunia og Lubumbashi. Vi tilbyder ambulanceflyvninger og bistår hjælpeorganisationer, kirker, arbejdere i flygtningelejre og dem, der hjælper voldsofre. Efter halvtreds år fortsætter vores arbejde, og det er lige så vigtigt som altid. Margaret Norman Sprogkursus i Pilot for MAF i Congo Gift med Sam Norman, tidligere MAF-pilot Bosat på Valderøya uden for Ålesund Både Sam og Margaret arbejder i dag som piloter i selskabet Lufttransport AS høns, vasketøj og småbørn alt er specielt i et land som Congo. Man klargjorde selv flyet, bar selv lasten ind og blev grundigt varm og svedt. Der var som regel mange landinger i løbet af en dag, og så kan man godt mærke det, når man går i gang med sidste landing om aftenen, smiler Margaret. Hvilken betydning havde jeres indsats for andre? Der findes næsten ikke fremkommelige veje i de områder, vi arbejdede i. Mange af hjælpearbejderne, vi arbejdede med, sagde, at uden MAF ville de ikke have haft mulighed for at være der. Vi sørgede for sikker og effektiv transport af både personel og forsyninger, siger Margaret. Congo er berygtet for meget ringe flysikkerhed; mange af flyselskaberne følger ikke reglerne. Ambassaderne i Congo anbefalede MAF som et af tre flyselskaber, de kunne sige god for med hensyn til flysikkerhed. Er der noget specielt, som gjorde indtryk på dig? Jeg blev imponeret over nonnerne, vi mødte deres hengivenhed. De forblev i deres arbejde, uanset hvor dårlige og truende omstændighederne var også når andre fra Vesten rejste hjem. De vidste, hvorfor de var der. Det gjorde også indtryk på mig at se alle hjælpeaktørernes arbejde; at opleve, at hjælpen nåede frem. Af Øystein Samnøen og Jarle Leirpoll (foto), MAF Norge Flight Mission marts

6 Her åbnes en Ny landingsbane hjælper Megau-folket på Papua Ny Guinea. I fire år har de arbejdet og ventet på landingsbanen. Lige før jul var alt klar til, at sukkerrørs-snoren kunne kappes. Det har ikke været nogen enkel og problemfri vej frem mod åbningen af landingsbanen i Megau på Papua Ny Guinea (PNG). Meter for meter er den blevet hakket ud af bjergsiden med rå håndkraft. Arbejdet er også hele tiden blevet forsinket af indbyrdes konflikter, slagsmål og lokal politik. Den færdige landingsbane har en gennemsnitlig hældning på 8 grader og har tre trappetrin. Dette er en såkaldt énvejsbane, hvilket betyder, at man må flyve samme vej ud, som man fløj ind. Terrænet rundt om er så stejlt, at man passerer et punkt under indflyvningen, hvor det ikke længere er muligt at afbryde landingen. Man er simpelthen nødt til at lande. Dette er ikke et ukendt fænomen for MAF s piloter på PNG. Mange af landingsbanerne, vi benytter, har sådan et point of no return. Ærefuld opgave Jeg er vel omtrent nr. 20 på listen over MAF VIP er, som får æren af at indvie landingsbaner, fortæller Godfrey Sim. Han er undervisningsleder og personaleansvarlig for MAF på PNG. På åbningsdagen flyver han med MAF-pilot Philipp Sutter. Flyveturen fra Mount Hagen tager omtrent 25 minutter. Godfrey fortæller: Til sidst, kun 500 meter fra landingsbanen, vælger Philipp pludselig at afbryde indflyvningen. En lille hvid sky ligger for enden af banen og spærrer for udsynet. Terrænet rundt om stiger stejlt og er lidt nærmere flyet, end det opleves behageligt. Men Philipp er rutineret, giver fuld gas og klatrer hurtigt til sikker højde. Vi kredser fem-seks

7 ny landingsbane gange over landingsbanen og kommer ned ved tredje forsøg. Selv om afbrudte landinger på pladser som denne giver lidt ekstra adrenalin, føler jeg mig vældig tryg sammen med en så rutineret pilot som Philipp. Selv er han lige rolig hele tiden. Så snart flyet er parkeret og motoren stoppet, omringes det af Pinai-Hagahaidansere, der hopper og springer, mens de synger på deres karakteristiske, messende måde. De har klædt sig i deres traditionelle festantræk og ser flotte ud! Redder liv Snart er åbningsceremonien i gang, og vi opfordrer megauerne til at passe godt på landingsbanen, så den kan passe på dem! Før måtte de færdes gennem tæt jungle og krydse Yuatfloden på en spinkel hængebro for at komme til nærmeste landingsbane. Der har været mange, der har haft brug for akut lægehjælp, som ikke har overlevet den tur. Med deres egen landingsbane vil flere liv blive reddet, og de vil også kunne få adgang til sundhedstjenester og skolegang. Da det bliver min tur til at indvie landingsbanen, må jeg bane mig vej gennem folkemængden med en stor kniv i hånden, fortæller Godfrey. Betyder enormt Med nogle velvalgte ord om den symbolske handling, jeg skal til at udføre, hakker jeg løs på to saftige sukkerrør, der fungerer som silkesnor. Folk omkring mig råber og jubler, for denne ceremoni betyder mere for de lokale, end vi udefrakommende kan forstå. Tekst: Martin Aarflot Foto: Godfrey Sim Flight Mission marts

8 Dette billede bliver Lucy har fundet en ny kærlighed efter et oplevelsesrigt og udfordrende år i Sydsudan: - MAF er fantastisk! Uden jer kunne vi ikke have hjulpet så meget, som vi gør. D er er noget ved den lave brummen fra et fly, der kan vække selv den roligste landsby til live, siger Lucy Young. Med hastige blikke mod himlen prøver man at finde ud af, hvor flyet kommer fra. Derefter begejstrede råb, når nogen endelig får øje på det. Chauffører tilkaldes, biler startes, sække gribes, og måltider står halvspiste tilbage, fordi børnene skynder sig hen for at se flyet komme.! Tearfund i Sydsudan l Tearfunds arbejde omfatter vaccinering mod mæslinger, difteri, polio og tyfus; at bore brønde for at skaffe rent vand; at fremme hygiejne og at tilbyde grundlæggende sundhedstjeneste. l De har fire baser, som hver betjenes af et MAF-fly om måneden, og som leverer mad og grundlæggende medicinsk udstyr. l Motot-basen har 15 internationale og lokale medarbejdere. l Tearfunds hovedklinik hjælper årligt 800 fødende kvinder. Lucy Young har arbejdet et år som programstøttekoordinator for Tearfund i Motot i Sydsudan. Jeg elsker MAF, siger hun nu efter tiden i hjælpeorganisationen Tearfund. Grund til fest Der er god grund til at fejre MAF-flyets månedlige ankomst, både for os ansatte i Tearfund og for lokalsamfundet, fortæller hun. Motot er en lille landsby i delstaten Jonglei i Sydsudan. I fem måneder af året, under og efter regntiden, er veje og landingsbaner vasket væk. Den eneste måde at komme ind eller ud på er ti kilometers gang til den nærmeste brugbare landingsbane, med bøn om, at den ikke også bliver oversvømmet, før du når derhen. Heldigvis gør MAF s piloter deres yderste for at lande. I månederne, hvor vandet tørrer væk i solen og den brændende varme, lander flyene på landingsbanen ved siden af Tearfunds base. Når jeg ser tilbage på året i Motot, kan det virke, som om alt var indhyllet enten i en pjaskvåd eller i en trykkende varm dis. Nogle hændelser husker jeg bedre: Da jeg måtte overveje evakuering i en mulig risikosituation; at vade gennem dybt vand for at komme til en landingsbane; at arbejde til sent ud på natten for at nå en rapporteringsfrist; festlighederne i landsbyen i bryllupssæsonen, fortæller Lucy til Flight Mission. - Men jeg kan også huske livets hårde realiteter: Underernærede børn med oppustede maver, der bliver madet med 8 Flight Mission marts 2012

9 man glad for! næringsberiget mad af mødre, som desperat prøver på at få dem til at spise; at tage til klinikken i al hast med en kvinde med fødselskomplikationer, og det triste faktum, at én ud af otte kvinder dør under svangerskab eller fødsel i Sydsudan. Selv om det nogle gange føles, som om vi bare rører ved overfladen, så må vi tro på, at vi gør en forskel. Sydsudan er et meget underudviklet land, og det er værst i afsidesliggende områder som Motot. Uden elektricitet eller rindende vand er livet ekstra primitivt. Afhængig af MAF Fordi Motot ligger så afsides, må næsten alt fragtes ind med fly. Efter en periode på et halvt år, hvor flyene ikke kunne lande, var det første fly, jeg så, et MAF-fly fra Nairobi. Vores forsyninger var reduceret til ris og gedekød, så MAF-flyets ankomst var en gevaldig optur, siger hun. De hjælpeprogrammer, som Tearfund driver, kunne slet ikke eksistere uden MAF s Lucy Young hjælp. En morgen fik vi leveret et ton medicin til vores klinik. Hundredvis af folk hjalp til med at losse bandager, antibiotika, myggenet, sprøjter, medicin og to fødestole. De leverede også frø og vigtige redskaber sammen med udstyr til at tage vandprøver fra nye vandboringer. Prøverne blev fløjet til Nairobi, så vandkvaliteten kunne blive testet. Et utroligt sted Motot er et intenst sted at arbejde og alligevel helt utroligt. Hver dag høres historier om håb, succes og tro fra folk, som har fået gavn af Tearfund-programmet. Det var en fantastisk oplevelse at være der. - MAF fløj mig til Motot i juni 2010, og det var helt fint, at de også hentede mig et år senere. Jeg er vældig glad for denne organisation. Piloterne er venlige og pålidelige, og de giver altid det lille ekstra, siger Lucy. Et barn bliver vejet som led i Tearfunds ernæringsprogram MAF Danmark hjælper med ny base MAF er i gang med at bygge et helt nyt center i Juba. Det skal koordinere og drive MAF s operationer i Sudan. I dag drives MAF s arbejde fra nabolandet Kenya. Flyene må derfor flyve lange omveje for at nå frem med blandt andet mad, medicin og hjælpepersonale. MAF har nu tre familier, som er flyttet til Sudan for at drive MAF s arbejde på den nye base. MAF Danmark har indsamlet penge, som er sendt videre for at bidrage til finansieringen af byggearbejdet. Denne regionale MAF-base vil give et nyt løft til det vigtige arbejde, som MAF gør muligt med sine vinger. MAF-fly i Motot. Et syn, der varmer hjertet, siger hjælpearbejder Lucy Young. Flight Mission marts

10 MAF-DK's formand, Arne Puggard, har taget sin hustru, Kamma, med på arbejde. De har besøgt Australien m.fl. for at lave artikler og foto/video-optagelser i Papua Ny Guinea, Arnhem Land og East Timor. Her er dagbogsnotater fra deres blog på Hektiske dage down under Vores GA8 Airvan Som det også fremgår af Kamma og Arne Puggaards beretning t.h., er MAF s nye GA8 Airvan med kendingsbogstaverne P2-MKK nu i drift på Papua Ny Guinea. Den 23. december 2011 blev flyet indviet ved en højtidelig ceremoni, og den 28. december var det på sin første operative flyvning fra Mt. Hagen, Papua Ny Guinea, hvor flyet har base. På en af turens destinationer, Iropeno, holdt en lokal landsbyleder en officiel takketale og fortalte de mange fremmødte, at det nye fly var en gave fra Danmark, hvor LEGO-familien har doneret det til MAF. Vi har oprettet en ny hjemmeside, hvor flyets arbejde kan følges, og hvor du hvis du har lyst kan være med til at fylde brændstof i flyets tanke! Tirsdag 7/2 På en lille airstrip i Ambunti ser vi for første gang vores GA8 Airvan: P2-MKK, det fly, som MAF Danmark har skaffet til PNG med donationen på 4 mio. kr. fra Kirk Kapital (KK = Kirk Kapital). Den tyske pilot Martin Karl Köeler (bemærk at hans forbogstaver også er MKK) er netop ankommet hertil for at bringe en kvinde med fødselsproblemer til et hospital. Vi flyver sammen med dem til kystbyen Wewak. Fredag 10/2 Dagen starter med en ret speciel oplevelse. Det er blevet arrangeret, så vi kan lave air to air optagelser, d.v.s. filme og fotografere fra ét fly til et andet. Vi spænder os selv og kameraudstyret godt fast i en GA8 Airvan og får et par ekstra trøjer på, for vi skal sidde i flyet med åben dør ud i det fri! Vi laver takeoff og er snart oppe over skyerne. Twin Otter-flyet, som følger efter os, nærmer sig bagfra, og mens vi flyver parallelt kan vi i nogle minutter stille skarpt og få de ønskede optagelser. Uha, det kan man altså godt blive høj af. Mandag 13/2 Vores piloter tilbyder at lave nogle ekstra take-off og landinger. Der er helt ekstreme forhold her - oppe i Aziana (ca meter højde). Græsbanen er godt 300 m lang (kort!). Man starter fra en lille afsats, fuld omdrejning på de to motorer, og så går det ellers ned over en graders hældning og direkte ud over den dybe dal. Hallo, det minder mig om skihop på Holmenkollen! Når man skal lande, så er det bare opad bakken og ingen mulighed for at ombestemme sig! 10 Flight Mission marts 2012 Glad vinder af GPS Den heldige og glade - vinder i den seneste lodtrækning om en GPS blev Andrea Vesterager, Rødding. Vi ønsker tillykke! Tak for sponsorstøtte til MAF fra Bedebrev et nyt tiltag Som landssekretæren skriver i indledningen på side 2, har vi lanceret et nyt bedebrev. Du kan se dagens bedeemne og evt. tilmelde dig modtagelse af bedebrevet via MAF s hjemmeside: Du kan også komme direkte til den relevante side via smartphone og denne kode:

11 Fredag 17/2 Mørk nat. Sveder. Kun lyden af ventilatorpropellen i loftet. Ligger lidt vågen og bliver klar over, at vi er i en lille hytte i Nhulunbuy, Arnhem Land. Da vi ankom fra Cairns til Gove Airport i aftes var det knaldhamrende varmt: 32 grader og en luftfugtighed på omkring 90%. Sådan er det altså lige nu i regntiden. Puha, det bliver vist lidt af en udfordring! dage, hårdt arbejde med lastning af bagage i ekstrem varme. Selv under tidspres gennemføres alle rutinetjek inden start roligt og grundigt. Intet er overladt til tilfældigheder. Flysikkerheden har højeste prioritet. Respekt! Lørdag 18/2 Gisp! Temperaturen midt på dagen er 36 grader! Vi gennemfører en ørkenvandring fra landsbyen ud til en pynt, hvor børn og voksne fisker med primitive redskaber. Vanddunken bliver flittig benyttet, tempoet er absolut moderat. Ca. 1 km med kamera og stativ er lidt af en prøvelse for den ældre herre. MAF-pilot Brett Nel laver take-off og fører os sikkert tilbage til Gove. Jeg får mere og mere respekt for disse gæve piloter. Det er lange Mandag 20/2 MAF s 20 piloter (heraf 3 kvindelige) gennemfører hver dag operationer til ca. 50 airstrips spredt ud over Arnhem Land. Et fælles computerprogram for baserne i Gove, Elcho Island, Lake Evella, Milingimbi, Numbulwar og Ramingining sikrer optimal udnyttelse, planlægning og flysikkerhed. Man opererer udelukkende med GA8 Airvan og Cessna 206. Take-off kl. 09:22 til Elcho Island med den unge pilot Ian Purdey ved styrepinden. Igen må jeg beundre den ro og rutine disse piloter udviser. Der er godt nok mange knapper og instrumenter at have tjek på. Lørdag 25/2 Overnatning i Pante Macassar. Morgentur til et stort lokalt marked. Jonathan har været tilbage i Dili for at hente et australsk lægehold (frivillige), som i den kommende uge skal udføre 26 plastikkirurgiske operationer på børn og voksne. Det er svære tilfælde af ganespalte og hareskår. Mandag 27/2 Pakke igen. Færdigt arbejde. Med fly tilbage til Darwin. Overnatning i den syvende himmel dvs. på Darwin Central Hotels 7. etage med udsigt over byen. Herligt! Vi er friske og raske (og lidt rejsetrætte) efter 3 uger her down under. Tekst og fotos: Kamma og Arne Puggaard Mission Aviation Fellowship (MAF) er en international, fælleskirkelig missionsorganisation, som hjælper lokale kirker, missionsselskaber og nødhjælpsorganisationer i 30 u-lande med flytransport. Flight Mission ISSN: Udkommer 4 gange om året. Oplag: stk. Landskontor Nordjyllands MedieCenter, Søparken 2 DK-9440 Aabybro Tlf landskontor@maf.dk CVR Nr Hjemmeside Redaktion Niels Kr. Sørensen (ansvarshavende) Marianne Korsholm (oversætter) Birgitte Thomasen (korrektur) Layout Leif Magne Gramstad Trykkeriet Friheden Tlf Kontingent pr. år Medlem, enkelt: 200 kr. Medlem, par: 300 kr. Netbank Danske Bank Reg.nr Konto nr Girokonto MAF er medlem af Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisation - din garanti for en god indsamlingsetik Gaver til MAF er fradragsberettiget jf. ligningslovens 8a Yderligere information på Flight Mission mars

12 «Tak Gud for MAF!» Mokheti Moeti, tidligere heksedoktor fra Lesotho Hvem i alverden gider flyve langt ud i bjergene for at redde en gammel heksedoktors liv uden at få en krone for det? Det måtte Mokheti Moeti fra Lesotho have svar på. For et år siden kom et nødopkald til MAF s base i Maseru i Lesotho. En person er alvorligt syg og må øjeblikkeligt på hospitalet. Sådanne opkald er hverdag for MAF i Lesotho. 8 ud af 10 flyvninger er ambulanceflyvninger i dette fattige bjergland inde midt i Sydafrika. Det specielle er, at det denne gang drejer sig om Mokheti Moeti, en velkendt, gammel heksedoktor fra landsbyen Nkau tæt ved landingsbanen i Matekane. Mokheti er hiv-positiv, og hans immunsystem er for længst blevet nedbrudt. Han har været meget svag gennem længere tid, og da MAF s pilot ankommer, kan han vanskeligt forklare sig. Vi får fløjet ham til hospitalet, og to uger senere bliver han udskrevet. Men han må have svar på spørgsmålet: - Hvad er det for nogle folk, der har forladt deres hjemland og venner for at flyve med nogen som ham uden at få betaling for det? Han har lange samtaler med MAF s sygehuspræst Safiri, der fortæller ham, at han tror på Jesus og at MAF s piloter flyver gratis, fordi de har viet nogle år af deres liv for at vise mennesker Guds kærlighed, netop ved at flyve gratis på denne måde. Jeg møder Mokheti et år senere, da han er tilbage i Maseru til kontrol. Tak Gud for MAF! udbryder han. Han er selv kommet til tro på Jesus og har givet alt sit gamle heksedoktorudstyr til præsten Safiri og bedt ham om at smide det ud. Af Jostein Rensel, MAF Norge