BILAG 5 KARANTÆNEPLANEN

Transkript

1 BILAG 5 KARANTÆNEPLANEN

2 Indhold SIDE 1. FORMÅL MED PLANEN Formål med karantæne Hvad er karantæne Principper for karantæneoprettelse i Region Sjælland Sammenhæng til øvrige planer Begreber anvendt i denne plan Risiko- og sårbarhedsvurdering Udarbejdelse/tilblivelse af planen og godkendelsesprocedure Revidering af karantæneplanen 8 2. KRISESTYRINGSORGANISATION Alarmeringsprocedure i forhold til oprettelse af karantæne Direktionens beslutning om placering af den endelige karantænefacilitet Videresendelse af beslutning, så faciliteten kan klargøres Udpegning af regionalt personale til karantæneopgaver Karantænepersonale Ansvarshavende karantæne-læge Monitorering- og planlægningsgruppen for almen farlig, smitsom sygdom 11 2 KARANTÆNEPLANEN

3 SIDE 3. ANSVARSFORDELING VED KARANTÆNE Koordination Akut medicinsk koordination, AMK-Vagtcentralen Somatiske sygehuses opgaver ved karantæneoprettelse Ansvarshavende karantæne-læge Monitoreringsgruppen Klargøring af karantænefaciliteten Snitflade til sygehuse - indlæggelse BEMANDING OG MATERIEL/UDSTYR Koordinering af præhospitale procedurer i indsatsområdet Regionale opgaver ANDRE MYNDIGHEDERS OPGAVER VED KARANTÆNEOPRETTELSE Politi Sundhedsstyrelsen Kommunalt sundhedsberedskab Karantæne i eget hjem 16 6 DELING AF INFORMATIONER Intern informationshåndtering Ekstern krisekommunikation 17 KARANTÆNEPLANEN 3

4 SIDE 7 KVALITET OG ANVENDELIGHED Øvelsesaktiviteter. Hvordan øves elementer i denne plan? Evalueringer Revidering 18 Bilag 1 Alarmering sundhedsberedskab, Region Sjælland 19 Bilag 2 Beslutningsproces for karantæneoprettelse 20 Bilag 3 Klargøring, karantænefacilitet 21 Bilag 4 Direktionens udpegning af karantænefacilitet 22 Bilag 5 Krav til karantænefacilitet 24 Bilag 6 Udpegning af karantænefacilitet i anden region 25 Bilag 7 Skabelon til accept af overtagelse af anden regions karantæneforpligtelse 26 Bilag 8 Indlæggelse ved sygdomstegn 26 Bilag 9 Ophævelse af karantæne, beslutningsproces 27 Bilag 10 Skabelon for situationsbillede/ status 28 Bilag 11 Henvendelse til kommuner om karantæne i eget hjem, skabelon 29 Bilag 12A Karantænejournal ankomst 30 4 KARANTÆNEPLANEN

5 SIDE Bilag 12B Karantænejournal opfølgning 31 Bilag 13 Eksempler på sygdomme, der vil kunne medføre karantæne 32 Bilag 14 Operativ konsekvensanalyse 33 KARANTÆNEPLANEN 5

6 1. FORMÅL MED PLANEN Karantæneplanen har til formål at skabe overblik over funktioner samt beslutnings- og kommandoveje ved karantæneoprettelse. Karantæneoprettelse vil være en sjælden beredskabsindsats. Sandsynligvis involveres medarbejdere, der ikke normalt er en del af akutberedskabet og derfor har brug for en overskuelig vejledning for at kunne indgå i opgaveløsningen ved karantæneoprettelse og -drift. Karantæneplanen har fokus på den regionale del af karantæneoprettelse. Der henvises til afsnit 1.3 Sammenhæng til øvrige planer i forhold til øvrige implicerede myndigheders karantæneopgaver. 1.1 Formål med karantæne Karantæne er en forebyggende foranstaltning, som en epidemikommission kan træffe beslutning om jf. Epidemiloven (bekendtgørelse nr. 640 af 14. juni 2007). Karantæne anvendes for at hindre smitteudbredelse af almen farlig, smitsom sygdom (Epidemilovens liste A -sygdomme). Skema med sygdomme, der vil kunne medføre karantæne fremgår af bilag 13 Eksempler på sygdomme, der vil kunne medføre karantæne. Karantæne af en enkelt person eller en gruppe vil i praksis være en foranstaltning ved beredskabshændelser med biologiske stoffer (såkaldte B-hændelser), herunder store epidemier eller biologisk terror. I henhold til Det Internationale Sundhedsregulativ (IHR) skal der være mulighed for anvendelse af karantæne, hvis personer, der rejser ind i landet, er mistænkt for at være smittet med en almen farlig, smitsom sygdom Hvad er karantæne Karantæne vil sige, at en eller flere personer holdes afsondret fra den øvrige befolkning i karantæne indtil den maksimale inkubationsperiode (dvs. tidsrummet fra, at personen udsættes for smitte til der kan erkendes sygdomstegn) er overstået. Det kan være nødvendigt at karantænesætte personer, der har været udsat for smitte med en almen farlig, smitsom sygdom (har været eksponeret), men endnu ikke har vist tegn på sygdom, dvs.: o Udsøge hvilke personer, der er eksponeret og skal i karantæne, så de ikke viderebringer smitten. o Fastsætte varighed af karantæneperioden (med udgangspunkt i sygdommens inkubationsperiode), når karantæne besluttes. o Følge mulig sygdomsudvikling hos de karantæneramte. o Ophæve karantæne for den enkelte efter endt karantæneperiode. 1.2 Principper for karantæneoprettelse i Region Sjælland Karantæneplanen beskriver karantæneoprettelse i kontorfaciliteter på Ringsted Sygehus, militære etablissementer under Totalforsvaret eller i kommunale bygninger, der udpeges i den konkrete situation på baggrund af forhåndsaftaler. Følgende principper ligger til grund for karantæneoprettelse i Region Sjælland: o Beslutningen om karantæneoprettelse påhviler Epidemikommissionen i Region Sjælland. o Karantæne i eget hjem anvendes, såfremt Sundhedsstyrelsen anviser dette som en mulighed. Kommunerne involveres i denne form for karantæne 1. 1 Region Sjælland vil have fokus på varetagelsen af denne opgave, idet Sundhedsstyrelsens Vejledning om planlægning af sundhedsberedskab (bilag 8) forventes ændret på dette punkt. 6 KARANTÆNEPLANEN

7 o Er karantæne i eget hjem ikke muligt grundet antal smittede og/eller sygdommens karakter, har Direktionen i Region Sjælland i den konkrete situation ansvaret for udpegelse af karantænefacilitet på baggrund af karantæneplanens principper. o Løsningerne tilpasses afhængigt af opgavens karakter og omfang med en fleksibel og trinvis eskalering. o Medarbejdernes sikkerhed er som altid et centralt element. o Afspærringsmuligheder af karantænefaciliteten ses ligeledes som et centralt element. o Karantæneplanen følger Det Internationale Sundhedsregulativ, hvis bilagsdel indeholder forslag til action cards, som anvendes ved sygdom, der kan udgøre en folkesundhedsmæssig trussel for de involverede parter. Region Sjællands action cards er udarbejdet i overensstemmelse med disse forslag. 1.3 Sammenhæng til øvrige planer Karantæneplanen er bilag til Region Sjællands Sundhedsberedskabsplan. Karantæneplanen er tværgående i Region Sjælland og kan ses som et appendiks til: o Plan for Region Sjællands krisestyringsorganisation o Plan for Akut Medicinsk Koordination o Plan for de somatiske sygehuse og Psykiatriens beredskaber o Plan for præhospital indsats Karantæneplanen tager udgangspunkt i de regionale opgaver ved karantæneoprettelse og -drift for sundhedsberedskabet. Det betyder, at der dels vil være snitflader til politi og redningsberedskabet, dels til de øvrige myndigheder inden for sundhedsberedskabet, herunder Sundhedsstyrelsen samt de kommunale sundhedsberedskaber. Hver myndighed har jf. sektoransvarsprincippet ansvar for varetagelse af egne opgaver og et ansvar for at koordinere opgaveløsningen med de øvrige implicerede myndigheder. Myndigheder repræsenteret i Epidemikommissionen bærer hver især ansvaret for, at der er planlagt for relevante funktioner ved karantæneoprettelse og drift, og at der er koordineret i forhold til øvrige myndigheders planlægning Begreber anvendt i denne plan AMK-Vagtcentralen: AMK er forkortelsen for Akut Medicinsk Koordination 2, dvs. koordination af regionens samlede, sundhedsfaglige indsats ved aktiveret sundhedsberedskab. Aktivering af sundhedsberedskabet finder efter konkret vurdering sted ved større ulykker/ beredskabshændelser. AMK-Vagtcentralen er beliggende i Præhospitalt Center. Aktiverings-telefonliste: Fortrolig telefonliste for AMK-Vagtcentralen. Aktiverings-telefonlisten udarbejdes i Præhospitalt Center og anvendes i forbindelse med aktivering af sundhedsberedskabet. D4-dok: D4 infonet anvendes i Region Sjælland som dokumenthåndteringssystem. En del af dokumenterne er tilgængelige på internettet på Intern B-ekspertise: Læger ansat ved Infektionsmedicinsk Afsnit, Medicinsk Afdeling, Roskilde Sygehus og Klinisk mikrobiologisk Afdeling, Slagelse Sygehus Risiko- og sårbarhedsvurdering I forbindelse med udarbejdelse af sundhedsberedskabsplanen er der udarbejdet operativ konsekvensanalyse med udgangspunkt i risikoog sårbarhedsvurdering. Da karantæneplanen bygger oven på flere af de øvrige planer, forudsættes det, at der er planlagt for risici og 1 AMK er reelt en forkortelse af Akut Medicinsk Koordinationscenter KARANTÆNEPLANEN 7

8 sårbarheder, som påvirker elementer i disse planer. Som supplement er der udarbejdet særskilt operativ konsekvensanalyse i tilknytning til karantæneplanen. Analysens elementer, som fremgår af bilag 14 Operativ konsekvensanalyse, er indarbejdet i karantæneplanen. 1.4 Udarbejdelse/tilblivelse af planen og godkendelsesprocedure Region Sjællands Karantæneplan, som er udarbejdet af Præhospitalt Center, blev oprindeligt koordineret i arbejdsgruppe nedsat af Epidemikommissionen i Region Sjælland. Den første version blev forelagt Epidemikommissionen primo 2013 og forhåndsgodkendt af Direktionen i Region Sjælland. Den første version blev anvendt i processen med at få arbejdsgangene på plads ved karantæneoprettelse og -drift. Denne udgave af karantæneplanen, som vil være den første politisk godkendte karantæneplan i Region Sjælland, er omskrevet, så den har større sigte på operationaliteten, herunder løbende justeringer. Der er alene tale om en sproglig og strukturel rettelse i forhold til første version Revidering af karantæneplanen De regionale sundhedsberedskabsplaner vedtages efter bekendtgørelse nr af 9. december 2011 én gang i hver valgperiode af Regionsrådet. For at sikre planens operationalitet og kvalitet vil karantæneplanen dog være at opfatte som et dynamisk dokument, som revideres løbende, jf. afsnit 7.3 Revidering. 2. KRISESTYRINGS- ORGANISATION Krisestyringen, beskrevet i dette afsnit, skal sikre, at Region Sjælland kan iværksætte relevante procedurer i forbindelse med karantæneoprettelse ved almen farlig, smitsom sygdom. Bilag 2 Beslutningsproces for karantæneoprettelse Bilag 3 Klargøring, karantænefacilitet 2.1 Alarmeringsprocedure i forhold til oprettelse af karantæne AMK-Vagtcentralens alarmering starter med en mistanke om almen farlig, smitsom sygdom. Dette kan være på foranledning af et alarmopkald fra politiet eller Sundhedsstyrelsen (embedslæge) (herunder mistanke om almen farlig, smitsom sygdom på fly eller skib) eller fra et sygehus. Epidemikommissionen træffer beslutning om anvendelse af karantæne. Bilag 1 Alarmering sundhedsberedskab, Region Sjælland I øvrigt anvendes gældende action card i dokumenthåndteringssystemet D4 (Actioncards ved aktiveret sundhedsberedskab, AMK-Vagtcentralen, Bilag B, Dokumentnummer ). 2.2 Direktionens beslutning om placering af den endelige karantænefacilitet Ved karantæneoprettelse henvises alle udgifter, der ikke betragtes som almindelige driftsudgifter, til Region Sjælland, jf. Epidemilovens 28. Der forudsættes i denne sammenhæng, at der handles økonomisk forsvarligt i alle handlinger i forbindelse med iværksættelse af planen. På grund af de økonomiske konsekvenser er det Region Sjællands Direktion, der tager stilling til: o Placering af endelig karantænefacilitet. o Overtagelse af anden regions karantæneforpligtelse. 8 KARANTÆNEPLANEN

9 Epidemikommissionen træffer, med fornøden vejledning fra Sundhedsstyrelsen og efter drøftelse med øvrige interessenter, beslutning om midlertidig karantænefacilitet, der anvendes, indtil den endelige karantænefacilitet er klar til anvendelse. Direktionen alarmeres af AMK-Vagtcentralen via præhospital chefvagt 3, hvis Epidemikommissionen har besluttet at anvende karantæne som foranstaltning mod almen farlig, smitsom sygdom. Når placering af karantæne er afklaret, har AMK-Vagtcentralen ansvaret for sundhedsberedskabets opstartsprocedurer samt (via præhospital chefvagt) tilbagemelding om karantænefacilitetens forventede ibrugtagningstidspunkt. Direktionen nedsætter kriseledelse, jf. Ledelsessekretariatets action cards. Der er indgået aftale med Totalforsvarsregion Sjælland om brug af militære etablissementer (kaserner) til karantæne. Den underskrevne aftale skal ses i sammenhæng med denne karantæneplan. Såfremt Totalforsvarsregion Sjælland peger på et militært etablissement med beliggenhed i Region Hovedstaden, står det Region Sjælland frit for at vælge denne mulighed. Region Sjælland har dog det fulde ansvar for procedurer knyttet til karantæneoprettelse og drift, medmindre Region Hovedstaden accepterer at overtage dette ansvar. Region Hovedstaden kan ligeledes efter aftale med Totalforsvarsregion Sjælland vælge et militært etablissement med beliggenhed i Region Sjælland som karantænefacilitet. Der er i denne plan beskrevet følgende karantænemuligheder: Trin 0: Eget hjem Hvis Sundhedsstyrelsen har anvist denne mulighed. Region Sjællands beslutning Trin 1: Ringsted Sygehus Op til 24 karantæneramte. Trin 2: Militært etablissement Mange karantæneramte. Beliggenhed væsentlig. Trin 3: Øvrige bygninger Primært hvis andre muligheder er udtømte 3 Funktionen præhospital chefvagt er beskrevet i D4-dokument med dokumentnummer KARANTÆNEPLANEN 9

10 Tilknyttede bilag: Bilag 4 Direktionens udpegning af karantænefacilitet Bilag 5 Krav til karantænefacilitet Bilag 6 Udpegning af karantænefacilitet i anden region Bilag 7 Skabelon til accept af overtagelse af anden regions karantæneforpligtelse 2.3 Videresendelse af beslutning, så faciliteten kan klargøres Når Direktionen har besluttet placering af karantænefacilitet, orienteres via præhospital chefvagt: o Lokal beredskabsstab via relevant politikreds, så de øvrige medlemmer af den lokale beredskabsstab kan opstarte egen organisations procedurer. o Egen organisation AMK-Vagtcentralen, der igangsætter Region Sjællands procedurer for etablering af karantæne. Beredskabsstaben i politikredsen, hvor karantænefaciliteten befinder sig, har den udførende rolle i at facilitere igangsættelse af karantænen ud fra politikredsens retningslinjer. Politikredsens ledelse har ansvaret for, at disse retningslinjer er i overensstemmelse med Region Sjællands karantæneplan og koordineret med relevante myndigheder. 2.4 Udpegning af regionalt personale til karantæneopgaver Karantænepersonale Indsatsleder Sundhed, ISL-SU (KOOL 4 ) afklarer behov for tilsyn af de karantæneramte i indsatsområdet og kan i den konkrete situation (som i øvrige større hændelser) rekvirere udrykningshold via AMK-Vagtcentralen (jf. D4-dokument ) til tilsyn af de karantæneramte, f.eks. hvis der er behov for initialmålinger. Dette sker på baggrund af vagthavende infektionsmediciners rådgivning om relevant sammensætning af udrykningholdet. Sygehuset, hvorfra udrykningshold rekvireres, aktiverer sygehusberedskabets B-modul. På baggrund heraf udpeger sygehusets beredskabsstab efter ansvarshavende karantænelæges anvisninger: o Udrykningshold der skal føre sundhedsfagligt tilsyn med de karantæneramte i karantæneperioden. Omfanget af tilsynet, samt vejledning hertil, følger Infektionsmedicinsk Afsnits rådgivning, med vagthavende infektionsmediciner som indgang. o Receptionist, der som udgangspunkt er placeret inde i karantæneområdet og har kontakt med de karantæneramte, og som efter behov kan tilkalde yderligere assistance Ansvarshavende karantæne-læge Ansvarshavende karantæne-læge er ansvarlig for det sundhedsfaglige indhold i tilknytning til karantænen. AMK-Vagtcentralen alarmerer vagthavende infektionsmediciner, som (indtil specialeansvarlig infektionsmediciner kan give møde) varetager ansvaret for sundhedsfagligt indhold i tilknytning til karantænen. Alarmeringsprocedure fremgår af aktiveringstelefonlisten. 2 KOOL: Forkortelse for koordinerende læge 10 KARANTÆNEPLANEN

11 Vagthavende infektionsmediciner tager kontakt til den specialeansvarlige infektionsmediciner, som overtager funktionen som ansvarshavende karantæne-læge Monitorering- og planlægningsgruppen for almen farlig, smitsom sygdom En intern gruppe i regionen har til opgave at følge og koordinere regionens handlinger i forhold til udbrud af almen farlig, smitsom sygdom. Gruppen kaldes i denne plan for monitoreringsgruppen og består af præhospital lægelig chef samt regionens interne B-ekspertise. Monitoreringsgruppen udvides efter behov (jævnfør D4 dokument ), f.eks. med lægefaglige repræsentanter fra de somatiske sygehusledelser. Udvidelse af monitoreringsgruppen ses ikke som en hasteopgave. Såfremt monitoreringsgruppen ikke allerede er udvidet før karantæneoprettelse, påbegyndes denne opgave førstkommende arbejdsdag. 3. ANSVARSFOR- DELING VED KARANTÆNE Dette afsnit beskriver de forskellige sundhedsberedskabsparters ansvarsområder ved karantæneoprettelse. Sundhedsberedskabsparterne har enten særlige opgaver i forbindelse med karantæne eller bliver oprettet i forbindelse med karantæneoprettelse. 3.1 Koordination Akut medicinsk koordination, AMK-Vagtcentralen I alarmeringsfasen bliver Region Sjællands indsats koordineret via AMK-Vagtcentralen. Præhospital chefvagt (døgndækket funktion beskrevet i D4 dokument ) er tilknyttet AMK-Vagtcentralen, som kontaktpunkt til Direktionen i Region Sjælland og øvrige myndigheder. AMK-Vagtcentralen har ansvaret for: Aktivering af Sundhedsberedskab o Afsendelse af Indsatsleder Sundhed, ISL-SU (KOOL), jf. D4 dokument o Alarmering af præhospital chefvagt. Koordinering efter aftale med ISL-SU mellem indsatsområdet og de øvrige enheder i sundhedsberedskabet Iværksætte klargøring af karantænefacilitet o Herunder rekvirering af yderligere ressourcer fra sundhedsberedskabet f.eks. udrykningshold eller krisestøtte. o At alarmere bygningsejere, når præhospital chefvagt har meddelt Direktionens beslutning om placering af karantænefacilitet. Herudover inddrages AMK-Vagtcentralen som udgangspunkt kun, hvis karantæneramte indlægges, som beskrevet i afsnit 3.3. KARANTÆNEPLANEN 11

12 3.1.2 Somatiske sygehuses opgaver ved karantæneoprettelse Der er planlagt for følgende opgaver, som påhviler sygehuse i Region Sjælland: Udpegning, karantænepersonale Karantænefacilitet, Ringsted Sygehus Koordinering på tværs af regionens enheder o Udpegning af udrykningshold/karantænepersonale, jf. afsnit Karantænepersonale. Gælder for Holbæk, Køge, Nykøbing F og Slagelse Sygehus. o Information til udpeget personale om sygdommen og nødvendige sikkerhedsforanstaltninger (herunder hygiejneforanstaltninger/ værnemidler) o Action cards for etablering af karantænefacilitet følges, såfremt Direktionen beslutter at karantænefacilitet skal oprettes i kontorfaciliteter på Ringsted Sygehus. Gælder for Næstved, Slagelse, Ringsted Sygehusledelse. o Reetablering af lokaler ved karantæneophør påhviler ligeledes Næstved, Slagelse, Ringsted Sygehusledelse. o Deltagelse i udvidet monitoreringsgruppe, jf. afsnit Monitorering og Planlægningsgruppen for almen farlig, smitsom sygdom. 12 KARANTÆNEPLANEN

13 3.1.3 Ansvarshavende karantæne-læge Udpeget læge jf. afsnit Ansvarshavende karantæne-læge har ansvaret for følgende opgaver: Observationsprogram Dokumentation Koordinering, overordnede karantæneproblematikker Status Hjemsendelse, karantæneramte o Fastlæggelse af observationsprogram med rådgivning fra Sundhedsstyrelsen (og Statens Seruminstitut hvis relevant). o Sundhedsfaglige revurderinger/tjek jf. observationsprogram. o Igangsættelse af journalisering. Specielle karantænejournaler anvendes til dette formål, jf. bilag 12 Karantænejournal. Herunder: o Sikre, at der foreligger visitationsretningslinjer til indlæggelse af patienter fra karantænefaciliteten, jf. Sundhedsstyrelsens anvisninger (herunder gældende specialeplan). o Vurdering af behov for krisestøtte til karantæneramte samt rekvirering heraf via AMK-Vagtcentralen. o Løbende rapportering til Epidemikommissionen om sygdomsudvikling blandt karantænesatte og tilknyttet sundhedspersonale. o Indstilling til Epidemikommission om lukning af karantænefacilitet. Hjemsendelse af karantæneramte, når maksimal inkubationsperiode er nået uden sygdomstegn, jf. bilag 9 Ophævelse af karantæne, beslutningsproces Monitoreringsgruppen Ved oprettelse af karantænefacilitet har monitoreringsgruppen følgende opgaver: Koordinering internt i Region Sjælland Evaluering o Koordinering for forhold, der skyldes generelle forhold for den alment farlige, smitsomme sygdom. o Sikre, at modtagelsesforhold er i overensstemmelse med visitationsretningslinjer til indlæggelse af patienter fra karantænefaciliteten. o Fastsættelse af evalueringsmetode i forhold til håndtering af den alment farlige, smitsomme sygdom, herunder forhold vedrørende regionens håndtering af karantænen. KARANTÆNEPLANEN 13

14 3.2 Klargøring af karantænefaciliteten Ved oprettelse af karantænefacilitet i kontorfaciliteter på Ringsted sygehus, er det Region Sjællands ansvar at ændre kontorfaciliteterne til sengeafsnit, mens det ved anvendelse af et militært etablissement er Totalforsvarsregion Sjælland, der har ansvaret for klargøring. Det aftales med præhospital chefvagt, hvor hurtigt karantænefaciliteten kan være klar til modtagelse af de karantæneramte. Bilag 3 Klargøring, karantænefacilitet 3.3 Snitflade til sygehuse - indlæggelse Ved sygdomstegn anvendes ikke karantæne, men isolation på et sygehus. At patienter sættes i isolation betyder, at sygehuset efter rådføring med intern B-ekspertise (jf. D4 dokument ) visiterer patienten til enestue, slusestue eller lignende for at forhindre spredning af smitte fra patienten til personale eller til andre patienter. Såfremt der anvendes isolation til et stort antal patienter, tales der om kohorte isolation. Region Sjællands retningslinje for præhospitalt beredskab ved alarmering om almen farlig, smitsom sygdom (D4 dokument ) beskriver AMK-Vagtcentralens modtagelse af alarmeringen. Såfremt der er mistanke om almen farlig, smitsom sygdom på et afgrænset område i Region Sjælland (eksempelvis et fly, skib eller tog), vil ambulance og Indsatsleder Sundhed, ISL-SU (KOOL) blive visiteret fra AMK-Vagtcentralen, jf. D4 dokument Derudover alarmeres præhospital chefvagt. De præhospitale medarbejdere afventer adgang til patienterne efter normale procedurer og anvender medbragte værnemidler i henhold til retningslinjerne Patienterne indbringes til nærmest egnede sygehus efter aftale med intern B-ekspertise, som rådgiver i overensstemmelse med gældende specialeplan. Det øvrige ansvar i indsatsområdet påhviler politiet, der har den koordinerende funktion. Som udgangspunkt opretter politiet et kommandostade (KST) i indsatsområdet, hvor øvrige indsatsledere samt repræsenter fr øvrige aktører indgår efter behov. Indbringelse til sygehus af patienter i forbindelse med karantæne kan ske, når der opstår sygdomstegn i forbindelse med den alment farlige, smitsomme sygdom, eller hvis karantæneramte bliver ramt af anden sygdom, hvor indlæggelse skønnes påkrævet. Bilag 8 Indlæggelse ved sygdomstegn 4. BEMANDING OG MATERIEL/UDSTYR 4.1 Koordinering af præhospitale procedurer i indsatsområdet Der skelnes mellem personer med sygdomstegn, (der indlægges i isolation på et sygehus), og personer der er potentielt smittede. I situationer, hvor potentielt smittede er svækkede af anden årsag, foretages en vurdering i forhold til indlæggelse. 4.2 Regionale opgaver Overordnet kan det anføres, at regionens karantæneopgave består af planlægning af karantænerammerne, hvilket vil sige planlægning af, hvor karantænefaciliteten placeres samt forsyningslinjer knyttet til karantænefaciliteten. Endvidere har regionen ansvaret for sundhedsfaglige opgaver i karantæneindsatsen, som primært er observation af sygdomstegn og indlæggelse af karantæneramte, der udvikler sygdomstegn. 14 KARANTÆNEPLANEN

15 5. ANDRE MYNDIG- HEDERS OPGAVER VED KARANTÆNE- OPRETTELSE Øvrige myndigheder har eget ansvar for beskrivelse af procedurer i forbindelse med karantæne. Snitflader fremgår af dette afsnit. 5.1 Politi Karantæneindsatsen følger retningslinjer for indsatsledelse, hvilket vil sige, at politiet har det koordinerende ansvar i indsatsområdet. Indsatsleder Politi (ISL-PO) iværksætter i samarbejde med de øvrige indsatsledere bl.a. følgende opgaver: o Tilkaldelse af repræsentant fra Sundhedsstyrelsen. o Opsamlingssted samt midlertidig karantænefacilitet ved behov herfor (se evt. afsnit 5.Kommunalt sundhedsberedskab om evakueringsfaciliteter). o Alarmere Epidemikommissionen ved mistanke om almen farlig, smitsom sygdom (kontaktpunkt til Epidemikommissionen). o Registrering af alle involverede (personer med sygdomstegn, karantæneramte og øvrige) samt registrering af de karantæneramte ved karantæneophør. o Information om tilbageholdelsen (karantænen). o Tryghed, sikkerhed, fred og orden på karantæneområdet samt oprettelse af evakuerings- og pårørendecenter (EPC) ved behov for krisestøtte, jf. afsnit Somatiske sygehuses opgaver ved karantæneoprettelse og Monitoreringsgruppen. o Afspærring af indsatsområde/ karantænefacilitet. o Følge embedslægens anvisninger for hjemsendelse og tilbageholdelse (karantænesætning) af de implicerede. o Medvirke til eftersøgning af potentielt smittede personer. o Transport af karantænesatte til karantænefacilitet. o Krisekommunikation i den indledende fase og overordnet information efter den indledende fase. Krisekommunikation vil altid blive koordineret med den lokale beredskabsstab, når denne er nedsat. 5.2 Sundhedsstyrelsen Embedslægen er Sundhedsstyrelsens repræsentant og modtager straks indberetning, såfremt der er mistanke om almen farlig, smitsom sygdom. Sundhedsstyrelsen har ansvar for følgende opgaver: o At afklare alvorlighedsgraden og vurdere, om Epidemikommissionen skal anbefales at anvende karantæneforanstaltningen. o Ud fra sygdomstegn og prøvesvar at rådgive Epidemikommissionen og indsatsparterne om foranstaltninger for at begrænse smittespredningen. o Afhængigt af sygdommen at udstikke principper for, hvem der vurderes at kunne være eksponeret og skal i karantæne, såfremt Epidemikommissionen vælger at anvende denne foranstaltning. o Kontaktopsporing af potentielt smittede med bistand fra politiet. o At informere de implicerede om smitteforhold, herunder forebyggende foranstaltninger. o Beslutte varigheden af karantæneperioden. o At rådgive, herunder udsende retningslinjer for håndtering af den alment farlige, smitsomme sygdom efter behov. o IHR koordinering, herunder at informere IHR National Focal Point, Statens Seruminstitut. KARANTÆNEPLANEN 15

16 5.3 Kommunalt sundhedsberedskab Når kommuner nævnes i karantæneplanen, vedrører det fortrinsvist kommunalt sundhedsberedskab. På et indsatsområde kan kommunen ligeledes have opgaver for redningsberedskabet og/ eller andre dele af den kommunale administration, som ikke fremgår af denne plan. Den kommune, karantænefaciliteten er beliggende i, vil blive inddraget i forbindelse med karantæneoprettelse og have følgende opgaver efter behov: o Udpegning af faciliteter, der kan benyttes til midlertidig karantæne (kommunalt udpegede evakueringsfaciliteter). o Øvrige opgaver, der vurderes at blive løst bedst af kommunen. o Aflastning af sygehusene, herunder evt. ekstraordinær udskrivning. o Aflastning af de praktiserende læger. Det vurderes i den konkrete situation, om kommunen deltager med en repræsentant i Region Sjællands monitoreringsgruppe jf. afsnit Monitorerings- og planlægningsgruppen for almen farlig, smitsom sygdom. Er dette tilfældet, forventes den kommunale repræsentant at have overblik over, hvad kommunen kan bidrage med Karantæne i eget hjem Karantæne i eget hjem kan jf. afsnit 1.2 Principper for karantæneoprettelse i Region Sjælland anvendes, såfremt Sundhedsstyrelsen anviser dette som en mulighed. Anvendes karantæne i eget hjem (trin 0), jf. afsnit 2.2 Direktionens beslutning om placering af den endelige karantænefacilitet er det i Region Sjælland udmeldt til kommunerne, at det ses som bopælskommunens opgave at støtte op om den karantæneramte (social indsats) i relevant omfang. Dagligt, sundhedsfagligt tilsyn af karantæneramte i eget hjem er regionens ansvar og indgår i aftale med praktiserende læger, beskrevet i bilag 8 til Region Sjællands Sundhedsberedskabsplan, Plan for den primære sundhedstjenestes beredskab 5 Den enkelte kommune, der som myndighed har overblikket over karantæneramte i eget hjem, forventes at indgå aftale med praktiserende læger i kommunen om alarmeringsprocedurer 6. For detaljer henvises til kommunernes sundhedsberedskabsplaner og bilag 8 til Region Sjællands Sundhedsberedskabsplan, Plan for den primære sundhedstjenestes beredskab. Politiet tager konkret stilling til behovet for omfanget af afspærring. 5 Region Sjælland vil have fokus på varetagelsen af denne opgave, idet Sundhedsstyrelsens Vejledning om planlægning af sundhedsberedskab (bilag 8) forventes ændret på dette punkt. 6 Da det er regionens ansvar at understøtte kommunernes aftaleindgåelse med de praktiserende læger inden for sundhedsberedskabet, vil Region Sjælland have fokus på dialog med kommunerne om praktisk udførsel af aftaleindgåelsen. 16 KARANTÆNEPLANEN

17 6 DELING AF INFORMATIONER 6.1 Intern informationshåndtering Hver myndighed er ansvarlig for information til eget, involveret personale efter egne retningslinjer. Hvert medlem af monitoreringsgruppen i Region Sjælland informerer under hele karantæneforløbet egen del af organisationen i relevant omfang. gruppe. Krisekommunikation koordineres altid med den lokale beredskabsstab, når denne er nedsat. 7 KVALITET OG ANVENDELIGHED 7.1 Øvelsesaktiviteter. Hvordan øves elementer i denne plan? Øvelser ses som en integreret del af karantæneplanlægningen. Alle implicerede myndigheder kan tage initiativ til karantæneøvelser. Skabelon til rapportering af samlet situationsbillede forefindes i bilag 10 Skabelon for situationsbillede/ status. 6.2 Ekstern krisekommunikation o Præhospitale procedurer og sygehusprocedurer følges for information til patienterne. o Sundhedsstyrelsen har ansvar for sundhedsfaglig information til karantæneramte og pårørende. Politi håndterer henvendelse til/ fra pårørende med bistand fra Sundhedsstyrelsen. Ved behov oprettes evakuerings- og pårørendecenter (EPC). o Sundhedsstyrelsen varetager videregivelse af information vedrørende sundhedsforhold for ikke-sygdomsramte samt befolkningen i almindelighed. o Politiet koordinerer information til pressen i indsatsområdet/ i den indledende fase og håndterer de samlede presseudtalelser vedrørende karantænesituationen. Øvrige beredskabsparter kan udtale sig om håndtering i egen sektor, efter retningslinjer fra egen organisation. o I en situation hvor Region Sjællands monitoreringsgruppe udvides, jf. afsnit Monitorerings- og planlægningsgruppen for almen farlig, smitsom sygdom koordineres regionens presseomtale/udmeldinger i forhold til karantænen som udgangspunkt i denne Øvelserne har følgende formål: o Teste planen og de procedurer der knytter sig til dem o Afprøve om organisationens ansatte kender og kan anvende planen, og om de kan løse de opgaver, de forventes at kunne under karantænesætningen. o Sætte fokus på det materiel og den teknologi, der skal aktiveres o Teste samarbejdsrelationer internt og eksternt. Dilemmaøvelser og planspil ses som de oplagte øvelsesmuligheder i forbindelse med karantæneplanen, efterfulgt af en øvelsesevaluering med opsamling af emner, der kan forbedre planens operationalitet. Evalueringsprocessen aftales i forbindelse med øvelsesplanlægningen. For Region Sjælland har ledelsen i Præhospitalt Center ansvaret for, at der afholdes et tilstrækkeligt antal øvelser. 7.2 Evalueringer Som ved øvrige beredskabshændelser er evalueringer vigtige. Det er de enkelte myndigheder, der har ansvaret for evaluering inden for egen sektor. I forbindelse med karantænehændelser fastlægges evalueringsproces på tværs af myndigheder i den lokale beredskabsstab. KARANTÆNEPLANEN 17

18 7.3 Revidering Karantæneplanen er udarbejdet af Præhospitalt Center i tæt samarbejde med relevante samarbejdsparter. Karantæneplanen vedtages politisk én gang i hver valgperiode sammen med Region Sjællands sundhedsberedskabsplan. Karantæneplanen revideres efter behov med inddragelse af relevante samarbejdsparter. På baggrund af karantæneplanens tilblivelsesproces vurderes Epidemikommissionens sekretariat og Sundhedsstyrelsen tillige at indgå i et samarbejde med Region Sjælland ved revidering. Præhospital lægelig chef har ansvaret for den løbende tilretning. Ændringer, der omhandler samarbejdet på tværs af myndigheder, forudsætter enighed imellem de involverede parter. Epidemikommissionens formand orienteres ved løbende tilretninger af planen. Epidemikommissionen indgår som høringspart inden regionens politiske behandling af karantæneplanen. Bilag til karantæneplanen gennemgås årligt og revideres efter behov af Præhospitalt Center i samarbejde med de øvrige myndigheder. Det bemærkes, at karantæneplanen er versionsog datostyret for at undgå forvirring i forhold til reviderede, nyere versioner af planen. 18 KARANTÆNEPLANEN

19 Bilag 1 Alarmering sundhedsberedskab, Region Sjælland Mistanke om almen farlig, smitsom sygdom Indgang 1: Mistanke opstår på sygehus i Region Sjælland Indgang 2: Politi registrerer og alarmerer Sundhedsstyrelse og Region Sjællands AMK-Vagtcentral. Indgang 3: Udmelding fra Sundhedsstyrelse om epidemi/ pandemi. Sygehusets procedurer følges, herunder: 1. Telefonanmeldelse til Sundhedsstyrelsen. 2. Kontakt, intern ekspertise* med henblik på afklaring af isolationssted 3. Alarmering af AMK- Vagtcentral med henblik på karantæneoprettelse til øvrige implicerede, herunder politi. Hvis sygdommen er geografisk afgrænset, eksempelvis et fly, skib eller tog: AMK-Vagtcentralens afsendelse af Indsatsleder Sundhed, ISL-SU (KOOL). Sygdomsbestemmelse i samarbejde med embedslæge. Håndtering af de syge, herunder kontakt med intern ekspertise med henblik på afklaring af isolationssted. Sundhedsstyrelsen kontakter regionerne via AMK-Vagtcentral. Derefter tages kontakt til Epidemikommissionen via relevant politikreds, såfremt Sundhedsstyrelsen anbefaler brug af karantæne i eget hjem for eksponerede. Koordinering, indsatsledelse Regionen udsender via AMK- Vagtcentral skrivelse til kommuner beliggende i Region Sjælland samt til de praktiserende læger. Epidemikommission alarmeres via Indsatsleder Politi, ISL-PO. Epidemikommission tager stilling til, om karantæne i eget hjem er en mulig-hed. Kommunerne informeres kort om sygdomsudviklingen (information fra Sundhedsstyrelsen) og erindres om at orientere AMK- Vagtcentralen, hvis borgere i kommunen sættes i karantæne i eget hjem. Indsatsledelse opretter midlertidig karantænefacilitet efter behov. AMK-Vagtcentralen tager inden udsendelse af information telefonisk kontakt, hvis der er tale om en akut situation. * Intern ekspertise: Der henvises til D4 dokument (Almen farlig, smitsom sygdom - koordinering på tværs af enheder). KARANTÆNEPLANEN 19

20 Bilag 2 Beslutningsproces for karantæneoprettelse Almen farlig, smitsom sygdom (se bilag 9 Ophævelse af karantæne, beslutningsproces) Epidemikommissionen i Region Sjælland træffer beslutning om karantæne, herunder om karantæne i eget hjem er en mulighed. Som medlem af Epidemikommissionen har embedslægen en rådgivende funktion på vegne af Sundhedsstyrelsen. Lokal beredskabsstab faciliterer igangsættelsen af karantæneforanstaltninger. Hvert medlem af den lokale beredskabsstab opstarter egen organisations procedurer. AMK-Vagtcentralen tager via Præhospital chefvagt kontakt til Direktionen, Region Sjælland, som anmodes om udpegelse af karantænefacilitet. Principperne i Region Sjællands karantæneplan følges. Udpegning af militært etablissement kan kun ske efter kontakt til Totalforsvarsregion Sjælland. Udpegning af kommunal bygning kan kun ske efter forespørgsel til kommunens sundhedsberedskab via AMK-Vagtcentralen. AMK-Vagtcentralen alarmerer vagthavende infektionsmediciner, som (indtil specialeansvarlig infektionsmediciner kan give møde) varetager ansvaret for sundhedsfagligt indhold i tilknytning til karantænen. AMK-Vagtcentralen alarmerer relevant sygehus i forhold til 1) Afsendelse af udrykningshold 2) Udpegning af øvrigt relevant karantænepersonale. Såfremt Epidemikommissionen beslutter, at karantæne i eget hjem er en mulighed, orienteres AMK-Vagtcentralen herom og igangsætter aktivering af kommunalt sundhedsberedskab, jf. aktiveringsplan. Tilbagemelding fra Direktionen til AMK-Vagtcentralen og lokal beredskabsstab via præhospital chefvagt. AMK-Vagtcentralen igangsætter klargøring af karantænefacilitet Præhospital lægelig chef kontaktes for oprettelse af monitoreringsgruppe. 20 KARANTÆNEPLANEN

21 Bilag 3 Klargøring, karantænefacilitet Direktionens tilbagemelding til AMK-Vagtcentralen (via Præhospital Chefvagt) Uanset placering: Henvendelse til Infektionsmedicinsk Afsnit via vagthavende infektionsmediciner for udpegning af ansvarshavende karantæne-læge. Udpegning af karantænepersonale efter anvisning fra ansvarshavende karantænelæge via sygehusberedskabets B-modul. Afhængigt af placering: Sundhedsplatformen, Ringsted Sygehus: AMK-Vagtcentralen alarmerer, jf. særskilte action cards (se sygehusberedskabsplan, Ringsted Sygehus). Hvis militær etablissement: Kontakt til vagthavende, Totalforsvarsregion Sjælland med henblik på klargøring af område. Hvis øvrige bygninger: Kontaktperson oplyses af Direktionen (via Præhospital Chefvagt). KARANTÆNEPLANEN 21

22 Bilag 4 Direktionens udpegning af karantænefacilitet Oplysning om valg af trin: o Som udgangspunkt vælges trin 1. o Trin 2 vælges, hvis hændelsen sker i umiddelbar nærhed af et militært etablissement eller antal personer overstiger 24 (kapacitet i kontorfaciliteter på Ringsted Sygehus). o Det er ikke defineret, hvornår trin 3 vælges. Dette trin har en slags jokerfunktion og vælges, når specielle forhold gør denne mulighed fordelagtig. Der tages ved valg af trin hensyn til følgende faktorer: 1. Frigivelse af facilitet, hvor det er muligt at gøre plads inden for rimelig tid. 2. Årsag til karantæne (sygdommens art, smittefare og progredieringshastighed). 3. Socialt aspekt (de karantæneramtes sammensætning og antal; er det familier, begge køn, handicappede, alder på børn mv.). 4. Adgangsforhold skal kunne afspærres af politiet. Oversigt over trin: Trin 0 (version 1) - Karantæne i eget hjem Epidemikommissionen afgør, om dette er en mulighed ud fra vurdering af sygdommens alvorlighedsgrad (antal, smittefare, sygdomsforløb og eksponeringsforløb/-risiko). Direktionen vil aldrig blive bedt om at udpege karantænefacilitet, hvis karantæne i eget hjem er en mulighed. Trin 1 - Karantæne af små og mellemstore grupper Ringsted Sygehus: IT Sundhedsplatformen kan flyttes midlertidigt fra afsnit, hvor karantænefacilitet på op til 24 personer kan oprettes. Flytning af Sundhedsplatform: ½ døgn Klargøring af facilitet og etablering af forsyningslinjer: 1 døgn Der er ikke planlagt for nedlukning af mammakirurgisk afdeling, der ligger i samme del af Ringsted Sygehus. Bemærk, at brug af Ringsted Sygehus til immobile karantæneramte forudsætter brug af elevatorer og medfører afspærring og efterfølgende rengøring af andre områder af Ringsted Sygehus. Trin 2 - Karantæne af store grupper Totalforsvarsregion Sjælland: Direktionen i Region Sjælland retter henvendelse til vagthavende i samråd med præhospital chefvagt. 22 KARANTÆNEPLANEN

23 Totalforsvarsregion Sjælland kan disponere over følgende etablissementer i Region Sjælland: Korsør - Flådestation Vordingborg - Kaserne Roskilde - Flyvestation Skalstrup, centerbygning Roskilde - Flyvestation Skalstrup, centerbygning Slagelse - Antvorskov Kaserne Kapacitet 30 enkeltværelser 250 personer 300 personer 117 på enkeltværelser / 234 på dobbeltværelser 1092 personer Mulighed for adskilte enheder 8-15 pers. Nej Nej Ja Ja Nej Mulighed for familierum Nej Ja Ja Nej Ja Tilgængeligt for kørestolsbrugere Ja Nej Ja Nej Ja Trin 3 - Øvrige karantænemuligheder Direktionen har mulighed for at kontakte følgende: Region Sjællands interne ekspertise, jf. D4 dokument , hvis der er tale om sårbare karantæneramte (ældre, gravide eller kronisk syge). I dette tilfælde kan indlæggelse (og dermed isolation) overvejes frem for karantæne. Ringsted Kommune - Knud Lavard Centret. Kommunens sundhedsberedskab kontaktes via AMK-Vagtcentralen. Stevns Kommune - Hotherhavens Dagcenter. Kommunens sundhedsberedskab kontaktes via AMK-Vagtcentralen. Region Hovedstaden, såfremt Totalforsvarsregion Sjælland peger på et etablissement beliggende i Region Hovedstaden: København - Holmen Nordsjælland - Christiansminde (Jægerspris) Nordsjælland - Jægersprislejren Nordsjælland - Høveltegård, Birkerød Nordsjælland - Høvelte Kaserne, Birkerød Kapacitet 250 personer 147 personer 283 personer 96 personer 432 personer Mulighed for adskilte enheder 8-15 pers. Ja Nej Ja Nej Nej Mulighed for familierum Ja Ja Ja Kun i ét rum Ja Tilgængeligt for kørestolsbrugere Ja Nej Ja Ja, i én bygning Nej KARANTÆNEPLANEN 23

24 Bilag 5 Krav til karantænefacilitet Dette bilag anvendes til vurdering af egnethed af karantænefacilitet. Nedenstående bygger på Sundhedsstyrelsens Bilag til Vejledning om planlægning af sundhedsberedskab, Bilag 6 Karantæne. Som hovedregel skal bygningen, som karantænefaciliteten indrettes i, overholde de eksisterende regler i bygningsreglementet. Derudover kan følgende overordnede behov skitseres: Bygninger Antal toiletter m/k, minimum 1 pr. 15 personer Eventuelt handicaptoilet Håndvask, minimum 1 pr. 10 personer Håndvaske i aflåste toiletrum medregnes ikke Engangshåndklæder og sæbe Hånddesinfektion med sprit Antal badefaciliteter, minimum 5 pr. 100 personer Eventuelt separate rum til forældre med småbørn eller handicappede Adskillelse m/k ved bade- og sovefaciliteter Små adskilte enheder, f.eks personer Faciliteter til at isolere personer med usikker diagnose mv. Personalefaciliteter Mulighed for kogning af f.eks. vand, mikrobølgeovn Aflåselige skabe Rum til lægekonsultation Mulighed for indretning af udslusningsfaciliteter Andet Mulighed for frisk luft og daglig motion Tøj/ tøjvask og tørrefaciliteter. Orientering, TV/ radio i opholdsstue, min. 1 pr. 50 personer Mulighed for adgang til telefon, fax, PC med Internet, 24 KARANTÆNEPLANEN

25 Bilag 6 Udpegning af karantænefacilitet i anden region Militært Etablissement i Region Hovedstaden overvejes som karantænefacilitet efter aftale med Totalforsvarsregion Sjælland. Region Hovedstaden overvejer Militært Etablissement i Region Sjælland som karantænefacilitet efter aftale med Totalforsvarsregion Sjælland. Der rettes henvendelse til Region Hovedstaden, evt. via Region Hovedstadens AMK. AMK-henvendelse fra Region Hovedstaden videreformidles til Direktionen via præhospital chefvagt. Procedurer, herunder bemanding er Region Sjællands ansvar, indtil Direktionen i Region Hovedstaden har accepteret at det fulde ansvar flyttes. Accepten bør modtages skriftligt (f.eks. i e- mail) og bør indeholde Region Hovedstadens kontaktperson til Totalforsvarsregion Sjælland. Direktionen videreformidler Totalforsvarsregion Sjælland kontaktoplysninger til Region Hovedstaden. Procedurer, herunder bemanding er Region Hovedstadens ansvar, indtil Direktionen i Region Sjælland har accepteret, at det fulde ansvar flyttes. Accepten bør gives skriftligt (f.eks. i ). Skabelon fremgår af bilag 7 Skabelon til accept af overtagelse af anden regions karantæneforpligtelse. Uanset accept påhviler ansvaret for akut ambulancekørsel den region, karantæne-faciliteten er placeret i. Region Sjælland bør derfor klargøre modtagelse af patienter til isolation. Præhospital Chefvagt inddrages og er ansvarlig for o At beredskabsstaben (herunder politi og embedslæge) informeres. o At AMK igangsætter alarmering af Slagelse Sygehus for aktivering af sygehusberedskabets karantænemodul. At overtage det fulde ansvar for procedurer indebærer, at der trækkes på regionens ressourcer, hvad angår såvel kriseledelse som den egentlige udførelse af karantæneopgaven. Dertil kommer, at de øvrige myndigheders særudgifter i forbindelse med karantænen betales af regionen med det fulde ansvar. KARANTÆNEPLANEN 25

26 Bilag 7 Skabelon til accept af overtagelse af anden regions karantæneforpligtelse Accept af overtagelse af anden regions karantæneforpligtelse afsendes f.eks. med mail. Direktionen i Region Sjælland accepterer herved at overtage det fulde ansvar for de regionale procedurer i forbindelse med karantæne oprettet på X Kaserne i X-by. Den videre kommunikation om iværksættelsesprocedurer aftales mellem Totalforsvaret og præhospital chefvagt: Titel XX Tlf.nr/ SINE nr. Sorø d. X/X-XX Navn, afsender Bilag 8 Indlæggelse ved sygdomstegn Fra karantæne faciliteten kontaktes den afdeling, der på forhånd er aftalt modtagelse i. Fra karantænefaciliteten kontaktes AMK-Vagtcentralen direkte jf. D4 dokument Ønsket type kørsel angives: o Kørsel A o Kørsel B Ambulancekørsel med brug af foreskrevne værnemidler. Melding til modtagende afdeling er allerede sket fra karantænefaciliteten Sygehuset modtager patienten og vurderer, om patienten skal forblive i isolation på syge-huset eller sendes tilbage til karantænefacilitet. Såfremt patienten sendes tilbage, kontaktes karantænefaciliteten Når karantæneramte forlader karantænefaciliteten, informeres politiet, der har ansvar for registrering, jf. afsnit 5.1 Politi 26 KARANTÆNEPLANEN

27 Bilag 9 Ophævelse af karantæne, beslutningsproces Ansvarshavende karantænelæge rapporterer løbende til Epidemikommissionen om sygdomsvikling, hunder sygdomsudbrud på karantænefaciliteten. Karantæneophævelse indstilles til Epidemikommissionen fra ansvarshavende karantæne-læge efter udløb af den maksimale inkubationsperiode efter sidste sygdomsudbrud. Karantænens varighed forlænges efter embedslægens anvisning, såfremt karantæneramte med sygdomstegn har opholdt sig sammen med de øvrige karantæneramte. Såfremt de karantæneramte har opholdt sig i forskellige afsnit/ bygninger, kan karantænen evt. ophæves i etaper. Hvis dette sker, videregiver ansvarshavende karantæne-læge navne på de hjemsendte til politiet. Epidemikommissionen ophævelse af karantænen. Medlemmer af Epidemikommissionen informerer egen organisation. AMK-Vagtcentralens ledelsesrepræsentant informerer Direktionen, Region Sjælland. Politiet registrerer de karantæneramte som hjemsendt. Embedslæge har ansvar for sygdomsinformation til de karantæneramte ved hjemsendelse. KARANTÆNEPLANEN 27

28 Bilag 10 Skabelon for situationsbillede/ status Anvendelse som støtteværktøj til koordinerende grupper, herunder Region Sjællands monitoreringsgruppe, jf. afsnit 6.1 Intern informationshåndtering. Status for karantæne Status-dato Samlet situationsbillede Situationsbillede for karantænefacilitet [stednavn] (vælg den relevante af ovenstående) 1. Resumé af hændelsen (hvad, hvor, hvornår) Sygdomsudvikling Forventet dato for karantænenedlukning 2. Iværksatte tiltag Tiltag (siden sidste status samt forventede tiltag umiddelbart efter denne status) Har regionen foretaget særlige sikkerhedsforanstaltninger på sygehusene/ andre steder. Er de syge/ tilskadekomne samlet på samme sygehus (hvilket sygehus) Er psykosocialt center oprettet? 3. Ressourcesituation Mangler der ressourcer? - Hvis ja: Hvilke? Er der kapacitetsproblemer? - Hvis ja: Hvilke/ hvor? Er der behov for yderligere bistand? - Hvis ja: Hvordan/ hvorfra? 4. Forventet udvikling (vurdering)? 5. Informationsbehov Til medarbejdere Til de karantæneramte Til pårørende Til involverede myndigheder 6. Krisekommunikation (i koordination med lokal beredskabsstab) Til borgere/pressen 28 KARANTÆNEPLANEN

29 Bilag 11 Henvendelse til kommuner om karantæne i eget hjem, skabelon Ved akutte situationer anvendes en alarmering. AMK-Vagtcentralen tager telefonisk kontakt til sundhedsberedskabet i den pågældende kommune. Ved ikke-akutte situationer anvendes en varsling på mail til sundhedsberedskabet i de 17 kommuner beliggende i Region Sjælland Kontaktoplysninger fremgår af bilag til AMK-Vagtcentralens aktiveringstelefonliste. EMNE: AMK-VARSLING karantæne, eget hjem Varsling til kommuner beliggende i Region Sjælland. Epidemikommissionen i Region Sjælland har meddelt AMK-Vagtcentralen, at der i forbindelse med [NAVN PÅ SYGDOM] er mulighed for oprettelse af karantæne. Efter Sundhedsstyrelsen kan denne karantæne ske i eget hjem. Karantæne i eget hjem følger den kommunale beredskabsplan. Såfremt karantæne i eget hjem oprettes, er der tale om en aktivering af kommunens sundhedsberedskab. Det er vigtigt at orientere AMK-Vagtcentralen, Region Sjælland herom. Kort om sygdoms-udviklingen: [INDSÆT her information fra Sundhedsstyrelsen]. KARANTÆNEPLANEN 29

30 Bilag 12A Karantænejournal ankomst Karantænenr. * Værelsesnr. Antal personer i familie/ gruppe Ankomstdato (dd mm åååå) Navn Cpr.nr./ Personligt ID (PID) nr. Klokkeslæt Initialer Nationalitet (PID kun for personer uden cpr.nr.,evt. pasnr.) Kontakt til indexpatient Nej Ja. Beskriv karakter/ tidsrum Kendte sygdomme Ingen Vanlig medicin Ja, medbragt Ja, ikke medbragt, angiv hvilken Symptomer (beskriv kort, f.eks. åndenød, og angiv debuttidspunkt for hvert symptom) Debut: Debut: Debut: Objektiv undersøgelse Bevidsthedsniveau klart? Ja Nej Temperatur C Puls /min. BT / mmhg Respirationsfrekvens /min. Iltmætning (O 2 SAT) % Udslæt Ja Nej Cyanose Ja Nej Hoste Ja Nej Andre fund Kommentarer / andet Udfyldt af Karantæne ophørt (dato & klokkeslæt) Dato & klokkeslæt Godkendt af * Karantænenumre tildeles fortløbende 30 KARANTÆNEPLANEN

31 Bilag 12B Karantænejournal opfølgning Karantænenr. * Værelsesnr. Antal personer i familie/ gruppe Cpr.nr./ Personligt ID (PID) nr. Initialer (PID kun for personer uden cpr.nr., evt. pasnr.) Kontakt til indexpatient Nej Ja. Beskriv karakter/ dsrum Kontakt til anden kendt smittet Nej Ja. Beskriv karakter/ dsrum Symptomer (beskriv kort, f.eks. åndenød, og angiv debuttidspunkt for hvert symptom) Debut: Debut: Debut: Objektiv undersøgelse Dato (dd mm åååå) Klokkeslæt Temperatur ( C) Anden observation (angiv hvilken) * Overfør karantænenummer fra Ankomstjournal KARANTÆNEPLANEN 31