Tak for din henvendelse af 9. maj 2011, hvor du har stillet nogle spørgsmål til forvaltningen om beskæftigelsesindsatsen i København.

Transkript

1 KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen 19. maj 2011 Kære Ayfer Baykal Tak for din henvendelse af 9. maj 2011, hvor du har stillet nogle spørgsmål til forvaltningen om beskæftigelsesindsatsen i København. Sagsnr Dokumentnr Spørgsmål 1 Hvilke initiativer er sat i gang i indeværende valgperiode for at øge beskæftigelsen i København? For ufaglærte, for unge og for akademikere? Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningens svar Beskæftigelsesaftalerne for 2011 og 2012, som begge blev vedtaget af alle partier i Beskæftigelses- og Integrationsudvalget hhv. den 3. maj 2010 og 2. maj 2011, indeholder flere initiativer målrettet de tre pågældende grupper. I det nedenstående er de vigtigste tiltag oplistet med angivelse af målgruppe og aftale. Yderligere er angivet et udpluk af tiltag, som har en mere generel karakter, men som også kan forventes at påvirke de tre udspecificerede grupper. Unge: Etableringen af 300 midlertidige stillinger med uddannelsesperspektiv for unge (beskæftigelsesaftale 2011) Etablering af introduktionsforløb til uddannelse for 400 unge (2011) Tilbud til 260 unge årige, om virksomhedspraktik som grundlag for deres fremtidige uddannelsesvalg (2011) Uddannelsesforberedende introduktionsforløb, der kan efterfølges af en ansættelse med løntilskud, og uddannelsesmotiverende praktikforløb for unge med svage uddannelseskompetencer. I forlængelse heraf oprettes flere elev- og praktikpladser i kommunen og i private virksomheder (beskæftigelsesaftale 2012) Direktionen Bernstorffsgade 17, København V. Derudover vedtog Økonomiudvalget og Beskæftigelses- og Integrationsudvalget den 2. marts 2010 og den 23. februar 2010 en ungejobpakke med støtte fra alle partier. Københavns ungejobpakke indeholdt bl.a. flere kommunale løntilskudspladser til unge samt oprettelsen af flere praktikpladser i kommunen og hos kommunens samarbejdspartnere. Telefon Direkte telefon Telefax Morten.Binder@bif.kk.dk

2 Akademikere: Øget brug af kommunale, statslige og private løntilskudsstillinger for ledige akademikere (2011) Forsøg med at give ledige akademikere større frihed til jobsøgning i første ledighedsperiode understøttet af en række selvbetjeningsværktøjer (2012) Akademikerindsatsen udvides med vejledning for snartdimitterende på uddannelsesinstitutioner, jobsøgningsforløb for nyuddannede, kompetenceudviklingskurser og offentlig jobtræning (2012) Oprettelse af en ny isbryder ordning, som skal skabe nye ordinære arbejdspladser og private løntilskudsstillinger for akademikere i små og mellemstore virksomheder (2012) I aftalen København i vækst, som blev indgået mellem S,SF,R og K d. 31. marts 2011 indgår to initiativer: en akademikerpakke og en langtidsledighedspakke (se nedenfor). Initiativerne i akademikerpakken er i vid udstrækning en forløber for beskæftigelsesaftale Derudover indeholder pakken et vidtgående samarbejde med AC- organisationerne om bl.a. aktiveringsindsatsen og videreuddannelse af de ledige. Ufaglærte: Øget adgang til finansiering af kortere kompetencegivende uddannelsesforløb for ledige, der har fået en jobgaranti fra en virksomhed (2011) Oprettelse af en tidlig og aktiv indsats i samarbejde med a- kasser, fagforeninger og uddannelsesinstitutioner om ledige fra a-kasser med særligt store overledighedsproblemer. Disse a- kasser forsikrer bl.a. en væsentlig andel ufaglærte (2012) Kvalificeret brug af løntilskud (2012) Desuden kan der nævnes en række generelle tiltag i de to beskæftigelsesaftaler, som ikke er målrettede mod en af de tre grupper, men som må forventes at påvirke dem: Bedre brug af 6-ugers selvvalgt uddannelse (2011) Relancering af jobrotationsordningen (2011) Forskellige initiativer målrettet borgere med anden etnisk baggrund end dansk f.eks. kvinder. Disse initiativer er i vid udstrækning også målrettet mod ufaglærte eller funktionelt ufaglærte ( ) Intensiverede kontaktforløb for borgere som er i det sidste halve år af dagpengeperioden (2012) Side 2 af 5

3 Derudover kan langtidsledighedspakken fra København i vækst kategoriseres som et generelt tiltag der potentielt gavner alle tre grupper. Pakken indeholder blandt andet intensiverede kontaktforløb for langtidsledige og øget anvendelse af ordinær uddannelse inden for områder med mangel på arbejdskraft. Spørgsmål 2 Hvilke effekter har initiativerne haft? Er der kommet flere i beskæftigelse - kortsigtet beskæftigelse (løntilskud, praktik) og langsigtet (varig ansættelse)? Er der kommet flere unge i uddannelse? Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningens svar Idet beskæftigelsen kun opgøres årligt og med en del forsinkelse (seneste tal for beskæftigelsen er fra november 2008) er det ikke umiddelbart muligt, at vurdere effekterne på den ordinære beskæftigelse af tiltagene. Derfor betragtes i stedet udviklingen i ledighed i perioden 4. kvartal 2009 til 1. kvartal 2011, jævnfør tabel 1: Tabel 1; Ledighedsprocenter fordelt på 3 målgrupper, 4. kvartal 2009 og 1. kvartal 2011, hele landet og København 4. kvt kvt 2011 København Hele Hele København landet landet Unge 6,3% 6,3% 6,5% 7,1% Akademikere 7,5% 4,9% 8,1% 5,3% 3F, Kristelig, Faglige Hus 10,9% 9,7% 13,0% 12,4% Kilde: Danmarks Statistik og Jobindsats.dk Blandt de unge årige københavnere er antallet af arbejdsmarkedsparate ledige steget fra i 4. kvartal 2009 til i 1. kvartal 2011, hvilket er en stigning på 3,6 %. Ledighedsprocenten er som konsekvens heraf steget 0,2 procentpoint til 6,5 %. På landsplan er ungeledigheden højere end i København (7,1 % i 1. kvartal 2011 mod 6,5 % i København). Blandt akademikere er antallet af ledige i København steget fra i 4. kvartal 2009 til i 1. kvartal Det svarer til en stigning på 23 %. Akademiker a-kasserne har oplevet en relativt stor medlemsfremgang i den betragtede periode. Det bevirker, at ledighedsprocenten blot er steget fra 7,5 % i 4. kvartal 2009 til 8,1 % i 1. kvartal På landsplan har udviklingen været nogenlunde tilsvarende, men ledighedsniveauet er dog væsentligt lavere. Det skyldes ikke mindst, at København er Danmarks største uddannelsesby. Side 3 af 5

4 Der findes ikke tal for udviklingen i ledighed for gruppen af ufaglærte, som kan belyse den ønskede periode. En tilnærmelse kan dog opnås ved, at se på ledigheden i nogle af de a-kasser som traditionelt har forsikret mange ufaglærte: 3F, Kristelig A-kasse og Det Faglige Hus. Antallet af ledige i de tre a-kasser er steget med 24 % fra 4. kvartal 2009 til 1. kvartal 2011 og ledighedsprocenten med 2,1 procentpoint til 13,0 %. Udviklingen på landsplan har dog været nogenlunde identisk med en stigning på 2,7 procentpoint. Det skal understreges, at ledighedsudviklingen hænger nøje sammen med de økonomiske konjunkturer og derfor ikke giver et fuldstændigt billede af effekterne af beskæftigelsesindsatsen i København. Antallet af virksomhedsplaceringer i forbindelse med aktiveringsforløb (løntilskud og virksomhedspraktikker) er steget markant i perioden. I 4. kvartal 2009 var der i alt (helårs) virksomhedsplaceringer mens der i 1. kvartal 2011 var pladser. Som tabel 2 viser, skyldes en stor del af denne stigning et øget brug af virksomhedspraktik til bl.a. svage ledige. Derudover har der været stigninger i både kommunale og private løntilskudsplader. Det skal bemærkes, at en stor del af visitationen til kommunale løntilskudspladser og praktikpladser sker hos anden aktører (f.eks. akademikere og de fleste virksomhedspraktikker til match 2-borgere). Tabel 2; Virksomhedsplaceringer i København fordelt på type, 4. kvartal 2009 og 1. kvartal kvartal kvartal 2011 I alt Løntilskud heraf kommunale heraf private Virksomhedspraktik Kilde: BIF-LIS Undervisningsministeriets anslår på baggrund af Profilmodellen, at ca. 75 % af den københavnske ungdomsårgang, som afsluttede folkeskolen i 2008 vil få en ungdomsuddannelse inden de fylder 40 år, jævnfør tabel 3. Det er noget lavere end i hele Hovedstadsregionen. Her har der været en stigning i andelen af en ungdomsårgang som får en ungdomsuddannelse fra 2008 til Dette gør sig sandsynligvis også gældende for København. Side 4 af 5

5 Uddannelse Tabel 3; Andel elever som får en ungdomsuddannelse i Hovedstaden og København, gennemførelsesprocent på københavnske uddannelsesinstitutioner samt antal københavnere som gennemførte en uddannelse, Antal fuldførte i 2009 (KBH) Hovedstaden Andel 9. klasses elever som får en 84,8% 84,5% 86,1% - ungdomsuddannelse ved 40 års alderen København - 75,3% - - Gymnasiale udd. 82% 83% 83% Erhvervsfaglige udd. 48% 50% 50% Fuldførelsesprocent KVU 64% 73% 65% 711 MVU 76% 74% 75% LVU 82% 82% 83% Kilde: Undervisningsministeriet UNI-C Gennemførelsesprocenten på de københavnske gymnasier (alle elever uanset bopæl) har ligget nogenlunde konstant de sidste år. Der har til gengæld været en stigning i antallet af københavnere som gennemførte uddannelsen. I 2009 var der ca som gennemførte gymnasiet. På de faglige uddannelser har gennemførelsesprocenten været konstant de seneste to år. Antallet af københavnske elever som gennemfører erhvervsfaglige uddannelser har dog været faldende. På de videregående uddannelser er der fra 2007 til 2009 sket en væsentlig stigning i antallet af københavnere som gennemfører uddannelsen. Fuldførelsesprocenten varierer fra 65 % (korte videregående uddannelser) til 83 % (lange videregående uddannelser). Med venlig hilsen Morten Binder Side 5 af 5