Tjekliste til rådgivning om krydsoverensstemmelse

Transkript

1 Tjekliste til rådgivning om krydsoverensstemmelse 2009 xgård Gdr. KK Landevejen Århus N Her indsættes eningens logo

2 Redegørelse Tjeklisten anvendes i bindelse med rådgivning til landmanden om, hvordan han bedst muligt efterlever godt landmandskab og kan overholde normer og krav vedrørende krydsoverensstemmelse. Denne redegørelse med sammendrag og eventuelle bilag er et internt ledelsesværktøj landmanden til brug dennes beslutninger og handlinger at kunne leve op til godt landmandskab. Landmanden har tsat det fulde driftsledelsesansvar og har ansvar, at normer og krav er overholdt. Rådgivning er sket sammen med og på basis af oplysninger, der er stillet til rådighed af: Ejer/driftsleder: Tlf./ mobil nr.: Adresse(r) alle ejendomme: Sammendrag af besøg på : Dato: Bedriftsrådgiver (ansvarlig) Følgende rådgiver har deltaget i rådgivningen Rådgiver Firma krav nr. Ejer/driftsleder 1

3 Aftale om yderligere rådgivning/anbefalinger og opfølgning nr. Handlingsplan/anbefalinger Hvornår Andre aftaler: 2

4 Generelt Der henvises til følgende lovgivning og vejledninger: Bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere efter enkeltbetalingsordningen - BEK. nr. 253 af 31/ Bekendtgørelse nr af 19. december 2008 om krydsoverensstemmelse Ændringsbekendtgørelse. nr. 239 af 27/ om krydsoverensstemmelse Vejledning om enkeltbetaling - april 2009 Vejledning om krydsoverensstemmelse 2009, marts 2009 Vejledning om kontrol med krydsoverensstemmelse 2009, marts 2009 Fra 2009 er der mulighed at vurdere en overtrædelse som bagatel 66 af kravene. En vurdering af en overtrædelse som bagatelagtig er ensbetydende med, at landbrugeren ikke vil få sin landbrugsstøtte nedsat, hvis vedkommende retter op på holdet inden en fastsat frist. Overtrædelser som tildeles en samlet karakter på højst 5 kan afgøres uden at landbrugerens direkte støtte nedsættes, hvis overtrædelsen afhjælpes inden den fastsatte frist. 3

5 Gennemgang af kravene Område 1: Miljø Behov 1.1 Stoffer, produkter og materialer, der kan urene grundvand, jord og undergrund, må ikke uden tilladelse nedgraves i jorden, udledes eller oplægges på jorden eller afledes til jorden. Beholdere med stoffer produkter og materialer, der kan urene grundvand, jord og undergrund, må ikke uden tilladelse være nedgravet i jorden Vær opmærksom på Olietanke Spildolie Håndtering og opbevaring af planteværnsmidler Rengøring og desinfektion Genanvendelse af byggematerialer Aske fra halm-, træ-, kornfyr Aske fra ulovlig afbrænding Andet 1.2 Anvendelse af affald til jordbrugsmål (kun spildevandsslam) Anvendelsen må ikke: urene søer, vandløb, dræn eller grundvand give væsentlige gener (f.eks. lugt) egå uhygiejnisk Anvendelse skal ske i følge deklaration (skal oplyses af leverandør) 4

6 Område 1: Miljø Behov 1.3 Udbringning af affald til jordbrugsmål (kun spildevandsslam) Udbringningsperioder hhv. fast og flydende affaldsprodukter skal overholdes. Det er de samme regler som fast og flydende husdyrgødning, se krav 1.13, dog særlige undtagelser flerårige afgrøder uden årlig høst 1.4 Gødskningsmål, gødningsplanlægning, gødningsregnskab, gødningsbehov og markplan (kun spildevandsslam) Spildevandsslam: Skal anvendes til gødskningsmål Skal indgår i gødningsplan og regnskab Senest 31. marts: Der skal indsendes kopi af markplan og kort til kommunen 5

7 Område 1: Miljø Behov 1.5 Maksimale udspredningsmængder affald (kun spildevandsslam) Max. 170 kg total - N/ha/planperiode affald/affald + husdyrgødning Max. 30 kg total - P/ha/planperiode eller 90 kg total - P /ha/3 planperioder i affald/affald + husdyrgødning, Max. 7 t ts/ha, dog 70 t ts/10 år Husk markplan og kort til kommunen år 2, 3 osv. hvis puljereglen P og TS anvendes 1.6 Hygiejniske restriktioner anvendelse af affald (kun spildevandsslam) Leverandør skal oplyse om produktets hygiejniske tilstand inden aftale indgås Se Slambekendtgørelsen Bilag 3 6

8 Område 1: Miljø Behov 1.7 Indretning af stalde og lignende ved erhvervsmæssigt dyrehold Husdyrgødningsbekendtgørelsen Stalde, gulv og afløb: grundvand og overfladevand må ikke urenes gulve skal være vanskeligt trængelige fugt materialerne skal kunne modstå påvirkninger Der skal være afløb fra stalde, og de skal føre til beholder flydende husdyrgødning Spildevand skal føres til beholder flydende husdyrgødning eller separat beholder Møddinger, gyllebeholdere m.fl. må ikke løbe over Stalde, opbevaringsanlæg til husdyrgødning og ensilage skal renholdes og vedligeholdes f.eks. mod tæring, så der ikke sker urening af grundvand og overfladevand Afløb fra toilet til gyllebeholder er ULOVLIGT (krav 1.1) 7

9 Område 1: Miljø Behov 1.8 Opbevaringskapacitet husdyrgødning ved erhvervsmæssigt dyrehold Kapaciteten opgøres pr. ejendom Kapaciteten skal være tilstrækkelig til, at udbringning kan ske i overensstemmelse med reglerne udbringning. Kapaciteten skal mindst være 6 mdr. Tilstrækkelig vil normalt være: Kvægbrug: 7 mdr. Andre: 9 mdr. Undtaget: Hvis dyrene går ude en stor del af året eller hvis der lovligt kan anvendes markstakke til opbevaring Opbevaringsaftaler skal være 5 årige, skriftlige og med kopi til kommunen 1.9 Opbevaring af fast husdyrgødning Møddingspladser/mødding med afgrænsende mur Møddinger skal være tætte Der skal være 1 m mur eller 2 m randbelægning Der skal være afløb og fald mod afløb Der må ikke løbe vand fra tage (krav om tagrender) eller omliggende arealer ind på møddingen De skal være tætte og bygget solidt Undtagelse: markmøddinger 8

10 Område 1: Miljø Behov 1.10 Opbevaring af kompost og fast husdyrgødning Kompost i markstak: Afstandskrav og urenings risiko om dybstrøelse, som er kompostlignende Min. 30 pct. tørstof Må ikke give risiko urening af grundvand og overfladevand. Afstandsregler: til enkelt vandindvindingsanlæg = 25 m til fælles vandindvindingsanlæg = 50 m til vandløb, dræn og søer = 15 m Dybstrøelse fra heste er sjældent kompostlignende, og må der ikke lægges i markstak. Man kan i særlige tilfælde få lov til at etablere en markmødding. Spørg efter tilladelse hos kommunen. Undtagelser fra K.O.: Afstandsreglerne til veje, levnedsmiddelvirksomhed, beboelse og naboskel samt kravet om overdækning. Vær dog opmærksom på manglende overdækning kan medføre problemer med lavt tørstofindhold, så markstakken bliver ulovlig. 9

11 Område 1: Miljø Behov 1.11 Opbevaring af ensilage Ensilagesiloer og -pladser. Alle ensilagepladser skal have afløb til beholder* Saftgivende ensilage skal opbevares på ensilageplads eller i ensilagesilo. Kun ikke saftafgivende ensilage må ligge i markstak Overfladevand og vand fra tage må ikke løbe til pladsen/siloen * Undtaget er dog pladser opført før 1/8 2002, hvis de udelukkende anvendes til opbevaring af ikke saftgivende ensilage Opbevaring af flydende gødning, samt ensilagesaft og spildevand Gyllebeholder, ensilagebeholder og spildevandsbeholder skal være tætte og solidt byggede må ikke løbe over renholdt og vedligeholdt Er lovpligtig beholderkontrol ført? I tvivlstilfælde spørges kommunen. Eksisterende anlæg skal være godkendt Nye anlæg skal bygges efter gældende byggeblade Der er ikke KO på overdækning og beholderkontrol 10

12 Område 1: Miljø Behov 1.13 Udbringningsperioder husdyrgødning Gylle: Forbudt fra høst 1. feb. undtagen fra høst til 1. okt. på arealer med overvintrende fodergræs og raps og fra høst til 15. okt. til frøgræs. Fast gødning: Tilladt hele året - fra høst til 20. okt. dog kun til overvintrende afgrøder. Ensilagesaft: Tilladt hele året fra høst til 1. nov. dog kun på bevoksede arealer eller arealer med vintersæd. Spildevand: Hele året, hvis miljømæssigt svarligt 1.14 Udbringningsmetode husdyrgødning på ubevoksede arealer Husdyrgødning udbragt på ubevoksede arealer skal nedbringes inden 6 timer NB! om nedfældning pr på sort jord og græs i bufferzoner er ikke omfattet Udbringnings- og arealrestriktioner gødskning Husdyrgødning, ensilagesaft og spildevand må ikke udbringes på en måde eller på arealer, så der er risiko at det strømmer til søer, vandløb eller dræn ved tøbrud eller regnskyl. 11

13 Område 1: Miljø Behov m bræmmer langs naturlige vandløb og søer Naturlige eller højt målsatte vandløb og søer. Dyrkning, (såning, høst, mv.), jordbehandling og plantning er ikke tilladt Græsning, slæt, gødskning, bekæmpelse af Kæmpe Bjørneklo og Hestehov (Glyfonova Plus og Roundup Bio) er tilladt med pensling eller håndholdt sprøjte Der er ikke krav om bræmmer langs enkeltmandssøer/vandløb og langs isolerede søer under 100 m2. Sådan beregnes bræmmen: Fra vandløbets/søens øverste kant, som er overgangen mellem det skrånende terræn mod vandløbet/søen og det flade terræn, der normalt kan jordbehandles. Er der ingen kant, regnes 2 meter bræmmen fra overgangen mellem vand- og sumpplaner og egentlige landplanter Der er ikke KO på terrænændringer, anbringelse af hegn og byggeri i bræmmen. 12

14 Område 1: Miljø Behov 1.17 Udarbejdelse af gødningsregnskaber 1. Frist udarbejdelse senest den 31. marts 2. Skal indeholde oplysninger om: kvælstofkvote og brug besætning areal med gødningsbehov areal med plantedække 1.18 Afsætning af husdyrgødning Det er kun tilladt at fratrække husdyrgødning (N og DE), hvis den er afsat til virksomhed, som er med i registret over gødningsregnskaber - eller til biogasanlæg. Også muligt ved afgræsning af arealer med krav om afgræsning hos ikke registret landmand 1.19 Ligevægt mellem virksomhedens kvælstofbrug og behov Overgødskning er ikke tilladt 1.20 Maksimale lagre af husdyrgødning Ultimolager må højest udgøre 50 pct. af den samlede mængde kvælstof produceret og modtaget i planperioden. Undtaget er dog besætninger under 30 DE, besætninger hvor mindst 75 pct. af N - produktionen udgøres af dybstrøelse, samt besætninger med konsumæg og fast gødning. 13

15 Område 1: Miljø Behov 1.21 Etablering af plantedække Skal etableres inden hhv. 1. eller 20.august alt efter afgrødevalg. Link til efterafgrøderegler Må ikke destrueres/nedpløjes før efter 20. okt. For udlæg i majs er fristen nedpløjning 1. marts Skal efterfølges af en vårsået afgrøde 1.22 Grænser tildeling af husdyrgødning (Harmoniregler) Generelt max. 1,4 DE/ha, Dog max. 1,7 DE/ha fra egne kvæg, får, geder, Dog max. 2,3 DE/ha, hvis 2/3 DE er kvæg, får eller geder og hvis kravene til denne undtagelse opfyldes (se Tabel 9, i Vejledning om gødsknings- og harmoniregler 08/09) Husk muligheden produktionsmæssig sammenhæng (krav om skriftlig aftale) Harmoniarealer opgøres hver planperiode Forpagtningsaftaler skal være skriftlige, hvis de skal opfylde harmonikrav (husk mkrav) Overførselsaftaler, som minimum Skema B1, skal være skriftlige og underskrevet senest 31. juli, hvis de er med til at opfylde harmonikrav Naturbeskyttelsesloven 14

16 Område 1: Miljø Behov 1.23 Beskyttelse af naturtyper Kun i Natura 2000 områder 3-områder (enge, overdrev, heder, moser, vandløb og søer) må ikke ændres 1.24 Beskyttelse af klitfredede arealer Kun i Natura 2000 områder Det er budt at campere, færdes uden lovlig anlagt vej, fjerne/beskadige sandflugtsdæmpende vegetation eller afbrænde Kun KO - sanktion såfremt handlingen er udført af tilskudsmodtageren eller med dennes tilladelse Hidtidig landbrugsmæssige drift tilladt 1.25 Beskyttelse af strandbredder Kun i Natura 2000 områder Strandbeskyttelseslinien er som hovedregel 300 meter Samme hold gør sig gældende som nævnt under krav

17 Område 1: Miljø Behov 1.26 Beskyttelse af arealer i Tøndermarsken Kun i Natura 2000 områder Arealerne skal afgræsses Arealerne må ikke: omlægges, drænes, tilplantes, hegnes, sprøjtes, gødes mere end hidtidigt omfang eller terrænændres 1.27 Beskyttelse af reder og redetræer Gælder: ørn, sort stork, rød glente, hejre, råger, skarv, øvrige rovfugle, ugler, hule træer, spættehuler samt digesvalereder Bemærk kun KO på: 1. alle landbrugsarealer, uanset om der udføres en landbrugsaktivitet på arealet. 2. alle landbrugsaktiviteter, uanset om aktiviteten udføres på et landbrugsareal Anvendelse af fælder et er ud! 16

18 Område 1: Miljø Behov 1.29 Fredskovspligt Kun i Natura 2000 områder Dyrehold er budt dog tilladt på åbne naturarealer Opførsel af bygninger, terrænændringer og anbringelse af affald er budt Ændringer af småbiotoper (små lysåbne arealer såsom moser, enge mv.). Gælder også mindre arealer! Bemærk kun KO på: 1. Alle landbrugsarealer, uanset om der udføres en landbrugsaktivitet på arealet. 2. Alle landbrugsaktiviteter, uanset om aktiviteten udføres på et landbrugsareal Beskyttelse af visse planter Kun i Natura 2000 områder Følgende planter må ikke beskadiges eller fjernes fra deres voksesteder: Enkel månerude, Fruesko, Mygblomst, Liden najade, Vandranke, Gul stenbræk om tsætlige handlinger. Myndighederne skal have oplyst ejeren om at disse planter findes på jorden. Er yderst sjældent ekommende i dansk natur. 17

19 Område 2: Folkesundhed, dyresundhed og plantesundhed Behov 2.1 Øremærkning af kreaturer med godkendte øremærker Mulighed at bestille eller isætte erstatningsøremærker ifb. med kontrolbesøget 2.2 Indberetning af kvæg og deres flytninger samt førelse ad besætningsregister Egen besætningsliste skal ajourføres senest 3 dage efter hændelsen Indberetning til CHR senest 7 dage efter hændelsen Husk at tjekke fejllister! Hav fokus på bedrifter med tilladelse til samdrift og de kommende regler om fælles drift. 2.3 Registrering af husdyrbrug med kvæg, svin, får og geder i CHR Ét dyr er en besætning! KO-kravet gælder kun ovennævnte husdyrarter! 2.4 Øremærkning af får og geder med godkendte øremærker Strammere nationale krav 2.5 Indberetning af får og geder og deres flytninger samt førelse af besætningsregister Egen besætningsliste skal ajourføres senest 3 dage efter hændelsen Indberetning til CHR senest 7 dage efter hændelsen 18

20 Område 2: Folkesundhed, dyresundhed og plantesundhed Behov 2.6 Anmeldelse af mistanke om BSE hos et kreatur et kontrolleres administrativt 2.7 Anmeldelse af mistanke om BSE hos et får eller en ged et kontrolleres administrativt 2.8 kvægbesætninger under offentligt tilsyn pga. mistanke om BSE eller fund af BSE et kontrolleres administrativt 2.9 besætninger under offentligt tilsyn pga. mistanke om TSE eller fund af TSE hos et får eller en ged et kontrolleres administrativt 2.10 Samhandel med får og geder Indførsel af får og geder herunder avlsmateriale fra EU-lande et kontrolleres administrativt 2.11 Tilkald af dyrlæge ved mistanke om mund og klovesyge et kontrolleres administrativt 2.12 Tilkald af dyrlæge ved mistanke om smitsom SVD hos svin et kontrolleres administrativt 2.13 Tilkald af dyrlæge ved mistanke om bluetongue hos får, geder og kreaturer et kontrolleres administrativt 19

21 Område 2: Folkesundhed, dyresundhed og plantesundhed Behov 2.14 Brug af veterinære lægemidler, herunder bud mod og begrænsning i anvendelse af visse hormoner m.v. et kontrolleres delvis administrativt Kontroller, om landmanden har leveret dyr, som er ulovligt behandlet eller leveret dyr/mælk, som ikke har overholdt tilbageholdelsesfristen 2.15 Foder må ikke være farligt, håndtering af foderlægemidler, farlige stoffer og affald Kontroller om foderet: opbevares så det ikke kan blive urenet indeholder budte stoffer vegetabilske fødevarer, dyrket eller høstet på virksomheden, må ikke indeholde rester af pesticider over grænseværdierne, eller rester af pesticider, som ikke er godkendt til den pågældende afgrøde. Gælder også strøelse som dyrene kan æde 2.16 Anvendelse af blandinger eller fodertilsætningsstoffer i ren m Skal være indberettet til Plantedirektoratet Have udarbejdet risikoanalyse (HACCP) Opbevaring skal ske i følge etiketten Anvend Branchekoden 20

22 Område 2: Folkesundhed, dyresundhed og plantesundhed Behov 2.17 Forbud vedr. animalsk protein Kontroller, om landmanden har haft mulighed at opdage at foderet indeholder animalsk protein, men ikke har reageret animalsk protein er budt i foder drøvtyggere må ikke fodres med fiskemel Fiskemel i mælkeerstatninger til unge drøvtyggere før fravænning er undtaget fra foderbuddet om anvendelse af fiskemel til drøvtyggere. Andet løst foder til drøvtyggere og emballeret foder til drøvtyggere skal håndteres fysisk adskilt fra fiskemel i løs vægt og mælkeerstatninger indeholdende fiskemel i løs vægt. Ikke omfattet af KO: Landbrugere, som vil anvende mælkeerstatninger med indhold af fiskemel, skal anmelde dette til Plantedirektoratet. Dette skal gøres via den årlige gødnings- og husdyrsindberetning (GHI) eller direkte på hjemmesiden landbrugsindberetning. Der er intet gebyr på denne indberetning. 21

23 Område 2: Folkesundhed, dyresundhed og plantesundhed Behov 2.18 Der må kun anvendes/besiddes godkendte plantebeskyttelsesmidler Forbudte og ikke godkendte midler er ikke tilladt Ulovligt importerede midler er budt Altid krav om dansk etikette Midler i ikke godkendt emballage er budt (noget som er hældt over i anden emballage) Se listen "Forbudte midler" 2.19 Brugen af plantebeskyttelsesmidler: 1. Skal føres i sprøjtejournal: Ingen mkrav (PDA accepteres, hvis data kan udskrives under kontrolbesøget), skal indeholde oplysning om: afgrøde, marknavn/-nummer, antal hektar behandlet, handelsnavn, dosis/ha, ejers/brugers navn, ajourføring inden 7 dage, gemmes i 5 år 2. Godkendte midler må kun anvendes i afgrøder, de er godkendt til. 3. Godkendte midler må maks. anvendes i de doser, de er godkendt til. Der er ikke KO på sprøjtefrister, afstandsregler til vandmiljø og anvendelse af værnemidler 22

24 Område 2: Folkesundhed, dyresundhed og plantesundhed Behov 2.20 Håndtering af affald fra medicinanvendelse Medicin og medicinaffald (udløbet medicin) skal opbevares adskilt Procedurer bortskaffelse af medicinaffald 2.21 Tilbagetrækning af sundhedsskadelige fødevarer samt afhjælpning af problemer, konstateret ved offentlig kontrol Landmanden skal kunne redegøre den anvendte procedure 2.22 Forebyggelse af indslæbning og spredning af smitsomme sygdomme, der kan overføres til mennesker fødevarer Mulighed vask af hænder Overtrækstøj eller mulighed rengøring og desinfektion af fodtøj, overtrækstøj og udstyr Oplysninger om besætningens sygdomsstatus Oplysninger om leverandørbesætningers sygdomsstatus Mulighed at isolere syge dyr Affald fra syge dyr, døde dyr Skadedyrsbekæmpelse Landmanden skal kunne redegøre den anvendte procedure 23

25 Område 2: Folkesundhed, dyresundhed og plantesundhed Behov 2.23 Sporbarhed af dyr og fødevarer Mærkningsregler svin og andre husdyr end kvæg, får og geder Sporbarhed animalske og vegetabilske produkter (regnskab kan anvendes) 2.24 Journaler til dyr og fødevarer Særskilte journaler over behandlinger med veterinære lægemidler (opbevares i mindst 5 år) Oplysninger om tilbageholdelsestider (opbevares i mindst 5 år) Journaler over kontrol- og analyseresultater vedr. zoonoser 2.25 Sundhedskrav produktion af mælk Ingen mælkeleverance fra syge dyr, herunder dyr med sår på yveret Procedure adskillelse/mærkning af dyr i behandling (tilbageholdelses af mælk) 2.26 Brucellose og tuberkulose i mælkeleverende besætninger Danmark er officielt fri (kravet kontrolleres administrativt) 2.27 Lokaler og udstyr til mælkeproduktion Ventilation, rengøring af lokale og mælketank og -anlæg Adskillelse til stald, toilet mv. med faste vægge og lofter samt tætsluttende døre 24

26 Område 2: Folkesundhed, dyresundhed og plantesundhed Behov 2.28 Hygiejne under malkning og indsamling Rengøring af yver, rengøring og desinfektion af klude Nedkøling af mælk, rengøring af mælketank Tilbageholde behandlede dyrs mælk 2.29 Æg til konsum Æggene skal holdes rene og tørre, beskyttes mod stød og direkte sollys 2.30 Anvendelse af biocider og journal over biocider Landmanden skal have en autorisation at kunne anvende rottemidler Opbevare faktura indkøb af alle indkøbte biocider, som anvendes på (inklusive mark og stald) 25

27 Område 2: Folkesundhed, dyresundhed og plantesundhed Behov 2.31 Sporbarhed af foder Opbevare oplysninger om fodertype, leverandør, parti/batchnr., leveringsdato og mængde Kun indkøb af foder fra godkendte virksomheder (virksomheder, der er registeret i Plantedirektoratet) Landmanden skal lave modtagekontrol og opbevare indlægssedlen, indtil han får en faktura. Landmanden skal sikre sig, at sælger er registreret i Plantedirektoratet - også ved indkøb af foder/grovfoder fra en anden landmand (betalt de 500 kr.) 2.32 Journal over analyseresultater Gælder kun, hvis prøverne er udtaget at fastslå om plantematerialet kan være til fare menneskers eller dyrs sundhed 2.33 Afhjælpende anstaltninger, når der konstateres problemer ved den offentlige kontrol Landmanden skal følge påbud/bud udstedt af Plantedirektoratet 2.34 Journal over anvendelse af genetisk modificeret frø (GMO-frø) Landmanden skal føre et register over enhver anvendelse af GMO-frø = afkrydsning i ansøgning om Enkeltbetaling, kolonne 17 26

28 Område 3: Dyrevelfærd Alle landbrugsdyr 3.1 Alle landbrugsdyr, personale Overtrædelse, hvis bærer præg af manglende overblik og ståelse dyrenes velfærd/pasning Særlige bestemmelser fjerkræ 3.2 Alle landbrugsdyr, tilsyn Kontrollen vurderer, om der er tegn på syge dyr eller dyr med lidelser, og at landmanden ikke har søgt at afhjælpe dette 3.3 Alle landbrugsdyr, optegnelser Optegnelser over anvendt medicin og behandlinger, samt over antallet af døde dyr Optegnelserne skal opbevares i mindst 3 år 3.4 Alle landbrugsdyr, bevægelsesfrihed Vurder om der er overbelægning i stier, bokse, bure, huse mm. Særlige bestemmelser fjerkræ 3.5 Alle landbrugsdyr, rum og bygninger til husning af dyr Skader eller risiko skader på dyr pga. stald/-inventar Ikke skadeligt niveau af støv, varme, kulde, fugt, gasarter Passende mængde lys; hverken ren mørke eller ren lys. Særlige bestemmelser fjerkræ Behov 27

29 Område 3: Dyrevelfærd Alle landbrugsdyr 3.6 Alle landbrugsdyr, der holdes udendørs Skal være bedst beskyttet mod rovdyr og smitterisici. Ikke omfattet af KO: udegående dyr i vinterperioden med hensyn til blandt andet krav om adgang til læskur eller bygning, hvor alle dyr samtidigt kan hvile på et tørt, strøet leje. 3.7 Alle landbrugsdyr, automatiseret eller mekanisk udstyr Udstyr skal efterses dagligt 3.8 Alle landbrugsdyr, vand, foder og andre stoffer Læg mærke til dehydrerede/afmagrede dyr Behov 3.9 Alle landbrugsdyr, avlsmetoder 3.10 Alle landbrugsdyr, undtagen svin, operative indgreb Halekupering og kastration af dyr Afhorning af dyr Særlige bestemmelser hold af slagtekyllinger og rugeægsproduktion Særlige bestemmelser hold af æglæggende høner Øremærkning af dyr 28

30 Område 3: Dyrevelfærd Dyrevelfærd: kalve (0-6 mdr.) 3.11 Kalve, arealkrav og enkeltbokse Fællesboks fra 8 uger Arealkrav fællesboks (strammere nationale regler) Arealkrav enkeltboks (strammere nationale regler) Enkeltbokse må ikke have massive vægge, kalvene skal kunne se og røre hinanden 3.12 Kalve, materialer der anvendes til stalde Må ikke skade kalvene og skal kunne rengøres/desinficeres effektivt 3.13 Kalve, elektriske installationer Kalvene må ikke kunne få elektriske stød fra elinstallationer (nationale regler) 3.14 Kalve, isolering, opvarmning og ventilation Det vurderes, om kalvene lider overlast (hoste og svie i øjnene) på grund af manglende ventilation 3.15 Kalve, automatiseret eller mekanisk udstyr Skal efterses dagligt Behov 3.16 Kalve, belysning Kalvene må ikke til stadighed holdes i mørke Fast eller mobil lyskilde, så kalvene til enhver tid kan tilses 29

31 Område 3: Dyrevelfærd Dyrevelfærd: kalve (0-6 mdr.) 3.17 Kalve, tilsyn, herunder pasning og pleje Kalve skal tilses mindst to gange dagligt og udendørs mindst en gang dagligt Syge/tilskadekomne kalve skal behandles omgående og om nødvendigt kunne isoleres i rum med tør og bekvem strøelse 3.18 Kalve, bevægelsesfrihed Overbelægning i stier og bokse indgår i vurderingen 3.19 Kalve, fastbinding Kalve må ikke opbindes, bortset fra flokvist opstaldede kalve, som kan opbindes i højst én time i bindelse med mælkefodring 3.20 Kalve, rengøring og desinfektion Det vurderes, om der er urin-ætsninger på lemmer og bug, udbredte lårkager, og om kalvene er udsat massiv flueplage (strammere nationale regler) 3.21 Kalve, gulve og lejearealer Skader på dyr Strøelse (strammere nationale krav) Behov 30

32 Område 3: Dyrevelfærd Dyrevelfærd: kalve (0-6 mdr.) 3.22 Kalve, foder Foderets fiberindhold vurderes (strammere nationale krav) 3.23 Kalve, fodring Kalvene skal fodres mindst to gange dagligt Ved restriktiv fodring skal alle kalve i flokken kunne æde samtidigt Kalve, vand Strammere nationale krav Behov 3.25 Kalve, udstyr til fodring og vand Der må ikke kunne ske urening af kalvenes foder og vand (strammere nationale regler) 3.26 Kalve, råmælk til kalve Snarest muligt og senest seks timer efter fødsel i tilstrækkelig mængde 31

33 Område 3: Dyrevelfærd Dyrevelfærd: svin 3.27 Svin, arealkrav Det frie gulvareal til fravænnede grise, avlsog slagtesvin skal overholde EU s arealkrav Det frie gulvareal til drægtige søer og gylte i flok skal overholde EU s arealkrav. (strammere nationale regler) En del af det frie gulvareal til drægtige søer og gylte skal overholde EU s krav til fast eller drænet gulv. (strammere nationale regler) Fuldspaltegulv af beton skal overholde EU s krav til dimensioner spaltegulve. et gælder alle bedrifter fra 1. januar Svin, opbinding Opbinding af svin er budt. Behov 3.29 Svin, drægtige søer og gylte i flok Søer og gylte skal senest 4 uger efter løbning og indtil 7 dage før ventet faring være løsgående. Stisiderne skal være over 2,8 m (under seks søer i flokken >2,4 m). (strammere nationale regler) et gælder bedrifter med mere end 10 søer og fra 1. januar 2013 alle bedrifter. 32

34 Område 3: Dyrevelfærd Dyrevelfærd: svin 3.30 Svin, rodematerialer til søer og gylte Drægtige og ikke drægtige søer samt gylte skal have permanent adgang til en tilstrækkelig mængde halm eller andet manipulerbart materiale. ene skal være opfyldt alle bedrifter fra 1. januar Svin, fodersystem til søer og gylte i flok Fodringssystemet skal sikre at søer og gylte i flokke får tilstrækkeligt med foder også når der er konkurrenter til stede Svin, foder Søer og gylte skal have adgang til en tilstrækkelig mængde halm, fyldigt foder eller foder med højt fiberindhold, der kan give mæthedsfølelse. Foderet skal passe til svinenes alder, vægt, smæssige og fysiologiske behov Svin, isolation af svin Aggressive, syge eller skadede svin kan opstaldes midlertidigt i individuelle stier, som har en størrelse, hvor dyret let kan vende sig. (strammere nationale regler) 3.34 Svin, støjniveau Vedvarende støj over 85 Db samt konstant eller pludselig støj skal undgås Svin, belysning Lysintensiteten skal være mindst 40 lux i mindst en periode på 8 timer pr. dag. Behov 33

35 Område 3: Dyrevelfærd Dyrevelfærd: svin 3.36 Svin, indretning af stalde Hvert svin skal kunne: lægge sig samt hvile og rejse sig uden besvær ligge samtidigt med andre dyr på et behageligt lejeareal se andre svin, hvis det ikke er isoleret pga. sygdom. Søer kan isoleres i ugen op til faring Svin, rodematerialer Svin skal have permanent adgang til en tilstrækkelig mængde materiale, som de på rette vis kan undersøge og rode i, såsom halm, hø, savsmuld, træ, svampekompost, tørv eller en blanding heraf. Behov 3.38 Svin, gulvflader Gulvene må hverken være glatte eller ujævne og svin som færdes på dem må ikke komme til skade eller udsættes lidelse. Gulvene skal danne en hård, jævn og stabil overflade Svin, fodring Svinene skal fodres mindst én gang dagligt og på samme tidspunkt som de øvrige i flokken, hvis de ikke fodres efter ædelyst eller individuelt ved hjælp af et automatisk fodringssystem. 34

36 Område 3: Dyrevelfærd Dyrevelfærd: svin 3.40 Svin, vand Svin på over to uger skal have permanent adgang til vand Svin, operative indgreb Alle indgreb, der ikke er terapeutiske, diagnostiske eller at identificere svin, er budt med undtagelse af: Slibning eller klipning af pattegrises hjørnetænder, reduktion af orners hjørnetænder, halekupering, kastrering, næseringning i udendørssystemer. (strammere nationale regler) Slibning og klipning af hjørnetænder og klipning af hale må ikke etages rutinemæssigt og skal etages af en person, som er uddannet i det. Kastration eller haleklipning senere end på syvendedagen skal etages af en dyrlæge og under bedøvelse og med smertebehandling. (strammere nationale regler) 3.42 Svin, særlige bestemmelser orner Ornen skal kunne vende sig og se, lugte og høre andre svin. Ornestier skal have et nettoareal på mindst 6 kvm, med mindre stien anvendes til bedækning, så skal den være 10 kvm netto. Behov 35

37 Område 3: Dyrevelfærd Dyrevelfærd: svin 3.43 Svin, særlige bestemmelser søer og gylte Aggression skal begrænses. Søer og gylte skal behandles mod eksterne parasitter og de skal gøres rene før indsættelse i farestien. Søer og gylte skal tildeles redebygningsmateriale i ugen før faring. Stien skal give plads til faringshjælp samt have beskyttelsesanordninger, der kan hindre ihjellægning, hvis soen går løs Svin, særlige bestemmelser pattegrise Pattegrisene skal kunne hvile samtidig på fast gulv og kunne die uden vanskelighed. Fravænningsalderen skal være 28 dage, medmindre de fravænnes til tomme og rengjorte stalde, da kan de fravænnes ned til en alder på 21 dage. Behov 36

38 Område 3: Dyrevelfærd Dyrevelfærd: svin 3.45 Svin, særlige bestemmelser fravænnede grise og avls-/fedesvin Slagsmål skal hindres. Svinene skal holdes i stabile flokke og blandes så lidt som muligt. Hvis de blandes skal det ske så tidligt som muligt og de skal have mulighed at skjule sig. Årsagerne til kampe skal undersøges og aggressive svin og deres ofre skal isoleres. Beroligende medikamenter må kun anvendes undtagelsesvis. Behov 37

39 Område 4: God landbrugs- og miljømæssig praksis (GLM) 4.1 Etablering af plantedække på udtagne arealer og landbrugsarealer, der ikke dyrkes 1. om plantedække 2. Etableret senest 14 dage efter høst 3. Skal være spildfrø, græs, eller særlige frøblandinger mm. Se bilag C, s. 62 i vejledning om Enkeltbetaling, udgivet juni Behov 4.2 Vedligeholdelse af udtagne arealer samt landbrugsarealer, der ikke dyrkes Arealerne skal slås mindst hvert andet år i juli eller august. Arealerne må normalt ikke slås fra 1. maj 30. juni, medmindre der er risiko krydsbestøvning, behov bekæmpelse af flyvehavre, hejrearter, brændenælder, tidsler samt giftige eller aggressive ukrudtsarter, som fastlægges af FødevareErhverv. Plantedækket må slås hele året, hvis det i hele året ved slåning med jævne mellemrum holdes helt kort. Endelig kan slåning udelades i de første tre år efter såning på arealer, hvor der er isået vildt- og bivenlige arter. Arealerne skal dog holdes fri opvækst af træer og buske 38

40 Område 4: God landbrugs- og miljømæssig praksis (GLM) 4.3 Plantedækket på udtagne arealer samt landbrugsarealer, der ikke dyrkes Må ikke ødelægges Midlertidige anstaltninger er dog tilladt, hvis plantedækket genetableres, f.eks. børnedyrskue 4.4 Plantebeskyttelse, gødskning og kunstvanding på udtagne arealer samt landbrugsarealer, der ikke dyrkes Udtagne og udyrkede arealer må ikke gødes, sprøjtes eller vandes. Dog tilladt: Selektiv bekæmpelse af flyvehavre: Primera Super, Topik, samt identiske "parallelprodukter" Selektiv bekæmpelse af kæmpe bjørneklo: Glyphosat-midler, Express ST (off-label godkendelse) 4.5 Vedligeholdelse af plantedækket på permanente græsarealer Arealerne skal slås mindst hvert andet år i juli eller august. Slåning kan erstattes med afgræsning. Behov 4.6 et er ud 39

41 Område 4: God landbrugs- og miljømæssig praksis (GLM) 4.7 Markafbrænding af halm eller andre lignende dele af landbrugsafgrøder Halm eller andre lignende dele af landbrugsafgrøder må ikke afbrændes på marker eller uopdyrkede arealer. Bestemmelse om buddet mod afbrænding gælder dog ikke : Flammebehandling af ukrudt Afbrænding af halm fra frøgræsser fra arealer, hvor afgrøden dyrkes det følgende år Halm der har været anvendt til overdækrning og lignende Mindre spild i bindelse med presning, herunder fejlbundne halmballer Våde halmballer Halm på visse øer Behov ne afbrænding af halm er uændret, der er bare kommet krydsoverensstemmelse på området meter zoner omkring fredede tidsminder På fredede tidsminder og inden en afstand af 2 m fra dem må der ikke etages jordbehandling, gødes eller plantes. 4.9 Bekæmpelse af flyvehavre Ejeren eller brugeren har pligt til at holde alle dyrkede og udyrkede arealer fri flyvehavre. 40

42 Område 4: God landbrugs- og miljømæssig praksis (GLM) 4.10 Bekæmpelse af Kæmpebjørneklo Ejeren eller brugeren af arealer, hvor der findes Kæmpebjørneklo, har pligt til at bekæmpe denne, hvis kommunen har endeligt varetaget og offentliggjort en indsatsplan. Behov 41