Strategisk ramme for det specialpædagogiske område

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Strategisk ramme for det specialpædagogiske område"

Transkript

1 Juni 2010 Forord Dannelsen af Magistratsafdelingen for Børn og Unge, strukturreformen og omlægningen af tilbudsstrukturen på fritidsområdet har skabt mulighed for at udarbejde en samlet ramme for de specialpædagogiske indsatser for børn og unge i Århus Kommunes dag- fritids- og undervisningstilbud. Behovet er aktualiseret af den stadigt stigende efterspørgsel på særlige indsatser i dag- fritids- og undervisningstilbud. Der skal sikres en løbende udvikling af både det specialpædagogiske område og normalområdet for at matche denne stigning. Rammesætningen angiver hvilken retning Børn og Unge vil give denne udvikling. I Børn og Unge mener vi at en udvikling af normaltilbuddene, og ikke en fortsat udskillelse af flere børn og unge i særlige tilbud, rummer den største del af svaret på den stigende efterspørgsel. Rammesætningen er en del af Børn og Unges udmøntning af de overordnede politikker og tidligere byrådsvedtagelser på det specialpædagogiske område. Den præciserer de værdimæssige og faglige rammer for arbejdet med det specialpædagogiske område i Børn og Unges tilbud. Det gælder uanset om baggrunden for de specialpædagogiske behov er et fysisk eller psykisk handicap, social udsathed eller en blanding af flere faktorer. Den er blevet til på baggrund af dialog med en lang række interessenter på området. For at efterleve principperne er der behov for centralt at iværksætte tilpasninger og udviklingsarbejder. Derfor suppleres rammesætningen af et konkret handlekatalog, der løbende vil blive opdateret. 1

2 Indhold 1. Målgruppe, indsatser og udfordringer Målgruppe og indsatser Samarbejde med Magistratsafdelingen for Sociale forhold og Beskæftigelse Udfordringer Grundlag Politikker, mål og overordnet tilgang Børn og Unges tilgang til de specialpædagogiske udfordringer Fem fokuspunkter på det specialpædagogiske område Kvalitetssikring Organisering af tilbuddene Rammer for decentral ressourceanvendelse Kompetencer Visitationsprocesser Konkrete handlinger Handlinger vedrørende kvalitetssikring Handlinger vedrørende organisering af tilbuddene Handlinger vedrørende decentral ressourceanvendelse Handlinger vedrørende kompetencer Handlinger vedrørende visitationsprocesser

3 1. Målgruppe, indsatser og udfordringer 1.1. Målgruppe og indsatser Indledningsvist er der behov for at afgrænse emnet for denne ramme. En afgrænsning vanskeliggøres af, at der ikke findes en entydig definition på, hvad specialpædagogik er. Der er ikke skarpe grænser for hvor normalpædagogikken stopper og specialpædagogikken tager over. Niels Egelund har dog givet et bud: Specialpædagogik er betegnelsen for en pædagogisk virksomhed, der sættes ind for at forhindre en udgrænsning af individer eller grupper af individer på grund af disses forskelligheder. Målet er at tage hensyn eller ligefrem udnytte menneskelige forskelligheder. 1 For at skabe en så klar afgrænsning som muligt er det valgt, at rammesætningen tager udgangspunkt i denne definition af specialpædagogik. I forlængelse heraf kan målgruppen for de indsatser rammesætningen omhandler illustreres således Figur 1: Målgruppe Alle børn og unge i dag- fritids- og undervisningstilbud Børn og unge med behov for en specialpædagogisk indsats Børn og unge med handicap Figuren viser hele gruppen af børn og unge i Århus Kommunes dag- fritids og undervisningstilbud. En del af gruppen har behov for en specialpædagogisk indsats. De enkelte børn og unges behov vil ofte variere over tid, og afhænge af i hvilken kontekst barnet eller den unge indgår. De kan derfor befinde sig forskellige steder på illustrationen på forskellige tidspunkter. 1 Niels Egelund på Undervisningsministeriets informationsmøde for ledere af specialskoler i Kolding 12. november

4 Rammesætningen omhandler indsatser for børn og unge, hvis udvikling kræver en særlig kontekst, hensyntagen eller støtte, og som derfor har behov for en specialpædagogisk indsats. 2 I Århus Kommune kan en specialpædagogisk indsats være en individuelt tilrettelagt og målrettet pædagogisk indsats integreret i de almene lokale tilbud; eller det kan være i et bydækkende specialpædagogisk dag- fritids-, klub- eller undervisningstilbud. De principper der angives, gælder for alle typer indsatser, også indsatser af forebyggende karakter. Principperne skal tænkes med både i tilbuddenes almindelige arbejde og ved indsatser særligt målrettet afgrænsede grupper eller enkelte børn og unge. Principperne gælder både indsatser for børn og unge med handicap og for socialt udsatte børn og unge. De konkrete indsatser vil være forskellige afhængigt af målgruppen. Der er betydelige fællestræk vedrørende hele gruppen af børn og unge med specialpædagogiske behov, og mange børn og unge ligger i gråzonen mellem at være socialt udsat og handicappet i klassisk forstand. For ikke at skabe uhensigtsmæssige barrierer i indsatserne er valget faldet på at udarbejde fælles principper for arbejdet med hele gruppen. Når det er sagt, vil der være en meget stor spredning i de indsatser der iværksættes, afhængigt af hvilken del af den samlede målgruppe der skal imødekommes. Derfor er det heller ikke alle planens fokuspunkter, der er lige relevante for hele målgruppen. 1.2 Samarbejde med Magistratsafdelingen for Sociale forhold og Beskæftigelse Børnene og de unges behov er ofte meget sammensatte og vedrører ikke kun dagtilbud, undervisning eller fritidsaktiviteter, men hele hverdagen. Kompleksiteten af opgaverne betyder at Magistratsafdelingen for Sociale forhold og Beskæftigelse ofte er involveret i arbejdet. Det er derfor vigtigt, at arbejdet integreres og koordineres på tværs af forvaltninger, foranstaltninger og tilbud. Kun derigennem kan der samlet set, skabes holdbare indsatser for de enkelte børn og unge og deres familier. En koordineret indsats forudsætter samarbejde på alle niveauer, fra magistratsniveau til den enkelte medarbejder. Det gælder både når der er tale om socialt udsatte børn og unge, og når der er tale børn og unge med handicap. Der arbejdes løbende på at udbygge og forbedre samarbejdet mellem magistratsafdelingernes indsatser, så det sikres, at borgerne oplever størst mulig sammenhæng og får størst muligt udbytte af tilbuddene. Principperne i rammesætningen omhandler, ud over Børn og Unges egne indsatser, også vores tilgang i samarbejdet med Magistratsafdelingen for Sociale forhold og Beskæftigelse. 2 Den del af figur 1 der er i grå nuancer. 4

5 1.3 Udfordringer Efterspørgslen på specialpædagogiske indsatser i dag-, fritids- og skoletilbud stiger. Det billede ses ikke bare i Århus Kommune, men også både på landsplan og europæisk plan. Den stigende efterspørgsel er i høj grad koncentreret om bestemte typer af vanskeligheder. Andelen af børn med generelle indlæringsvanskeligheder og motoriske og sensoriske handicap i Århus ligger forholdsvis stabilt på ca. 2 %. 3 Det er denne gruppe børn og unge der typisk benytter særlige dagtilbud, vidtgående specialundervisningstilbud og særlige klubtilbud. Der er derfor også et relativt konstant behov for specialiserede dag- undervisnings- og fritidstilbud tilbud til gruppen. Det gælder, selv om der ikke er skarpe afgrænsninger i forhold målgrupperne for tilbud organiseret som enkeltintegration eller gruppebaserede indsatser integreret i normaltilbud. Andelen af børn med vanskeligheder i autismespektret er dog i vækst. Hvor niveauet for børn og unge med diagnoser i denne gruppe tidligere lå ca. 1 på landsplan, er tallet i dag ca. 6. Udviklingen stiller krav om overvejelser, omkring hvordan tilbuddene til gruppen organiseres. Den mest betydelige vækst ses i andelen af børn og unge med opmærksomheds- og kontaktforstyrrelser. Denne type vanskeligheder kan have afsæt i udviklingsmæssige forstyrrelser som f.eks. en ADHD-lidelse. Baggrunden kan også være sociale eller følelsesmæssige problemer, eller en kombination af disse faktorer. Grænsen mellem de forskellige undergrupper kan være svær, og i enkelte tilfælde næsten umulig at drage. Helt praktisk kan ventetiden på udredninger betyde, at nogle børn og unge i lang tid ligger i gråzonen. En del af baggrunden for væksten er dog helt klar. Nyere undersøgelser viser, at op mod 6 % af alle børn og unge i Danmark vurderes at have ADHD-problematikker. Det skal sammenholdes med, at der for ca. 1 % af børn og unge i Århus mellem 0-18 år er registreret en funktionsnedsættelse af den karakter. Alene på den baggrund må det formodes, at den stigende efterspørgsel på særlige indsatser fortsat vil ses i de kommende år. Det er vores holdning at børn og unge med specialpædagogiske behov som har baggrund i sociale og følelsesmæssige problemer imødekommes bedst via indsatser i de almindelige dagtilbud, skoler, SFO-er og klubber. En lokal indsats har stor betydning for muligheden for en succesfuld social integration. Social integration spiller en central rolle for dannelse af den enkeltes identitet, selvværd og fremtidsmuligheder. Denne gruppe profiterer dermed af at være en del af 3 Andelen af skolebørn med et vidtgående specialundervisningstilbud. Andelen af børn i specialiserede dagtilbud er noget lavere, da en del funktionsnedsættelser først manifesterer sig i skolealderen. 5

6 normalmiljøerne. Differentiering af de lokale tilbud og arbejdet med relationerne i tilbuddene, er derfor udgangspunktet ved valg af indsatser for denne gruppe. Det samme gælder en del af gruppen med diagnosticerede handicap, f.eks. specialpædagogiske behov med afsæt i mild ADHD eller Aspergers syndrom. Begge grupper har behov for specialpædagogiske indsatser, men der er i vidt omfang tale om indsatser med relationerne i miljøet omkring de enkelte børn og unge i fokus. I forlængelse heraf mener vi ikke, at svaret på den stigende efterspørgsel er fortsat at udskille en stigende andel af børn til specialiserede tilbud. I stedet vil vi derfor, i et samarbejde mellem Videncentrene, PPR og de enkelte lokalområder, opkvalificere de specialpædagogiske indsatser der er integreret på normalområdet, så flere børn får mulighed for at trives og udvikle sig her. På dag- og fritidstilbudsområderne ses allerede nu en bevægelse mod flere lokale løsninger. Den overordnede opgave på disse områder er derfor fortsat at udvikle og understøtte opgaveløsningen i samarbejde mellem lokalområder, PPR og videncentre. På undervisningsområdet sker der derimod en stigende udskilning. Til illustration er andelen af børn i Århus der modtager specialundervisning, ud over de vidtgående tilbud, fra skoleåret til skoleåret steget fra 2,4 % til 2,9 %. På dette område er der behov for at omlægge indsatserne. En del børn og unge har, som beskrevet ovenfor, behov som bedst mødes via differentiering af tilbuddet og andre specialpædagogiske tiltag på distriktsskolen eller områdevist i samarbejde mellem naboskoler. Der er vores opfattelse, at den type indsatser ligger i naturlig tilknytning til distriktsskolernes almindelige virksomhed. I forlængelse heraf defineres de ikke som specialundervisning. Principielt vil vi derfor fremover kun opfatte de bydækkende segregerede undervisningstilbud, altså specialskoler og specialklasser, som specialundervisning. Videncentrene i Børn og Unge vil med det udgangspunkt, understøtte tiltag der udnytter handlerummet på de enkelte distriktsskoler. Målet er på sigt at udfase de såkaldt socio-emotionelle specialklasser. Det betyder, at der reelt vil ske en indsnævring af målgruppen for specialklassetilbuddene. I figur 2 på næste side zoomes ind på den del af gruppen der har behov for specialpædagogiske indsatser. Figuren illustrerer i en forenklet form den retning vi ønsker at udvikle vores tilbud i. 6

7 Figur 2. Indsatser for børn og unge med specialpædagogiske behov Fysisk og psykisk handicappede Typisk indsats: særlige segregerede tilbud Den stabile gruppe Ønsket udvikling i indsatser Børn og unge med opmærksomheds- eller kontaktforstyrrelser Typisk indsats: specialtilbud Socialt udsatte børn og unge Typisk indsats: indsatser omkring relationerne i normalmiljøet Faktisk udvikling i indsatser Gruppen i vækst Normalområdet Typisk indsats: bredt forebyggende tiltag Der gøres opmærksom på, at ingen af de angivne grænser er skarpe. Der er betydelige gråzoner i alle overgange. Desuden er størrelsesforholdene de enkelte grupper imellem groft fortegnede. 7

8 2. Grundlag 2.1 Politikker, mål og overordnet tilgang Politikker Århus Kommune har tre centrale politikker, der er med til at danne grundlag for indsatsen for børn med specialpædagogiske behov. Børn og Unge politikken Her fremgår det at Århus Kommunes indsatser og tilbud for børn og unge skal i alle henseender være kendetegnet ved at være inkluderende og rummelige, og at Børn og unge med fysisk, psykisk, intellektuel eller sensorisk funktionsnedsættelse skal opleve at være ligeværdige deltagere. De har krav på, at der gøres en særlig indsats og sikres tilgængelighed til de aktiviteter og tilbud der udbydes, for at styrke deres deltagelsesmuligheder og deres samlede trivsel, læring og udvikling. Handicappolitikken Politikken skal overordnet sikre ligeværd, lige muligheder og respekt for borgere med handicap i Århus Kommune. Borgere, uanset alder, med handicap skal have adgang til reel deltagelse i det offentlige liv og den demokratiske proces i Århus Kommune, og de skal inkluderes i de kommunale tilbud. Handicappolitikken skal bidrage til at sikre respekt og inddragelse af familier og pårørende til borgere med handicap i Århus Kommune. Politikken for udsatte børn og unge Denne politik omhandler børn og unge som har et behov for særlig opmærksomhed og en umiddelbar forstørret risiko for social og personlig marginalisering i barne- og ungdomsalderen og dermed senere i voksenlivet. Målet med indsatsen for denne gruppe af børn og unge er, at bidrage til en god opvækst, som modvirker samfundsmæssig udstødning og isolation. Mål Børn og Unge har effektmål for Forældresamarbejde, Læring og udvikling, Rummelighed og Trivsel og Sundhed. Målene gælder for alle børn og unge, og dermed også for børn og unge med specialpædagogiske behov. Indsatser på det specialpædagogiske område relaterer sig blandt andet til målet for rummelighed som er: Børn og unge respekterer deres medmennesker og tager ansvar for sig selv. De indgår i forpligtende fællesskaber, begår sig i forskellighed og mangfoldighed samt deltager aktivt i samfundet som demokratiske medborgere. Målet for rummelighed skal omsættes via denne strategi 8

9 Vi skaber robuste og anerkendende pædagogiske miljøer, hvor børn og unges ressourcer og holdninger bringes i spil. Vi skaber forudsætningerne for, at børn og unge kan og vil indgå i åbne, anerkendende og forpligtende fællesskaber. Vi inddrager børn og unge i relevante beslutninger om egne vilkår. Overordnet tilgang Målene skal blandt andet nås via differentiering af Børn og Unges indsatser. Differentiering er en overordnet tilgang til alle opgaver på alle niveauer i Børn og Unge. Differentieringen tager afsæt i, at børn og unge har forskellige forudsætninger og forskellige måder at lære på, og vi skal understøtte den enkeltes læring og udvikling gennem en indsats målrettet det enkelte barn. Vi vil derfor tilbyde børn og unge i Århus Kommune noget forskelligt for at give alle lige muligheder. Med differentiering som den overordnede tilgang skal der fortsat og vedholdende, afsøges og udvikles muligheder for at gå nye veje, så den samlede vifte af tilbud og indsatser hele tiden favner alle børn og unge. 2.2 Børn og Unges tilgang til de specialpædagogiske udfordringer Med udgangspunkt i at effektmål og strategier for forældresamarbejde, rummelighed, læring og udvikling, trivsel og sundhed gælder for alle børn og unge har vi formuleret ét grundlæggende princip for arbejdet på det specialpædagogiske område: Alle børn og unge i Århus Kommune skal være en del af et pædagogisk miljø, der understøtter deres behov og ressourcer. Vi skal så vidt muligt skabe de rigtige miljøer, der hvor børnene og de unge er. Alle, der deltager i arbejdet med børn og unge med specialpædagogiske behov, indgår derfor samtidigt i et gensidigt forpligtende samarbejde med centrale og decentrale aktører samt forældre og barnet eller den unge selv. Der sker for at skabe netop dette miljø. Det stiller krav om løbende tilpasninger både på det almene og på det specialpædagogiske område. Det er samtidig vigtigt at fastholde, at der altid vil være en gruppe af børn og unge der har brug for særligt specialiserede tilbud; som ikke kan være til stede i alle lokalområder. En helt central afvejning er derfor med udgangspunkt i hvert enkelt barn eller ung, at tage stilling til om de lokale løsninger kan imødekomme behovene, eller om visitation til et mere specialiseret tilbud er den bedste løsning. Vores målestok for rummelighed er i forlængelse heraf, om vi har et relevant tilbud til alle børn og unge. Det er valgt, da alle tilbud ligeværdigt løser hver deres del af den samlede opgave, og da der altid skal tages udgangspunkt i de enkelte børn og unges behov ved valget af indsats. Der er behov for at supplere de kvantitative mål med kvalitative. Andelen af børn og unge der udskilles, er dermed forladt som eneste målestok for rummelighed. 9

10 3. Fem fokuspunkter på det specialpædagogiske område Vi har i Børn og Unge udpeget fem fokuspunkter med behov for særlig opmærksomhed på det specialpædagogiske område. Temaerne er udpeget i løbende dialog med både interne og eksterne interessenter på området. For hvert tema er der formuleret nogle hovedprincipper: Kvalitetssikring Vi vil i Børn og Unge fokusere på arbejdet med evidensbaserede metoder. Alle medarbejdere har et særligt ansvar for børn og unge med særlige behov. Alle lokale ledere har, med afsæt i de enkelte børn og unges behov, ansvaret for det konkrete valg af indsatser. Videncenter for Rådgivning og Specialpædagogik har ansvaret for fagligt at understøtte den strategiske rammesætning på det specialpædagogiske område. Organisering af tilbuddene Der skal altid være et tilbud, der kan tage over, når et barn eller en ung har behov for et andet pædagogisk miljø. Videncenter for Rådgivning og Specialpædagogik har det overordnede ansvar for at sikre, at der er den rigtige type tilbud til alle børn og unge. Ved organiseringen af specialpædagogiske tilbud, skal der tages hensyn til den geografiske spredning. Rammer for decentral ressourceanvendelse Når der er behov for særlige indsatser for de enkelte børn og unge skal alle lokale ressourcer tænkes med. Ressourcerne kan anvendes fleksibelt mellem flere tilbud, hvis det understøtter barnet eller den unges behov bedst muligt. Kompetencer Alle medarbejdere har ansvar for at opdatere deres viden og kompetencer, og alle lokale ledere har ansvar for at tilvejebringe den nødvendige vejledning, sparring og efteruddannelse. Området og byens kompetencer er en fælles ressource. Videncentrene og PPR har ansvar for at indsamle og formidle viden i løbende dialog med ledere og medarbejdere i områderne. Visitationsprocesser Visitationsprocessen har til formål at finde det bedst mulige tilbud til de enkelte børn og unge. De professionelle har ansvaret for en god visitationsproces hvor børn, unge og forældre bliver respekteret og inddraget. I forbindelse med visitationen opstilles mål for den forventede udvikling til brug både i det daglige arbejde og i forbindelse med systematiske revurderinger. Når et barn eller en ung er visiteret til et specialtilbud, sikres det ved en central planlægning og henvisning at tilbuddet matcher behov, alder og køn. 10

11 3.1 Kvalitetssikring Der sker en stadig udvikling på det specialpædagogiske område. Der opstår nye behov og der udvikles nye metoder. Vi vil i Børn og Unge prioritere arbejdet med de metoder vi, via praksis og forskning, ved virker. Vi vil i Børn og Unge fokusere på arbejdet med evidensbaserede metoder. Videncenter for Rådgivning og Specialpædagogik har ansvaret for løbende at indsamle, opdatere og formidle viden på det specialpædagogiske område. Det sker i samarbejde med de lokale tilbud og ledere, og skal sikre, at der er mulighed for løbende at hente sparring, opdateret praksisviden og viden om nye forskningsresultater på området. Det kan være hos videncentrene, eller hos andre tilbud i faglige netværk. Alle medarbejdere har et særligt ansvar for børn og unge med særlige behov. Når alle medarbejdere har et særligt ansvar for børn med særlige behov, skal det forstås som et ansvar for at deltage i arbejdet med at imødekomme behovene; ikke at den enkelte medarbejder selv skal løse alt. Alle lokale ledere har, med afsæt i de enkelte børn og unges behov, ansvaret for det konkrete valg af indsatser. Opgaven falder i flere dele. For det første er løbende opdatering af viden om indsatser og metoder vigtig. For det andet skal der være fokus på at alle lokale ressourcer sættes i spil. Endelig er det vigtigt at sikre, at der visiteres videre til andre tilbud, når der er behov for det. Videncenter for Rådgivning og Specialpædagogik har ansvaret for fagligt at understøtte den strategiske rammesætning på det specialpædagogiske område. Det indebærer at Videncenter for Rådgivning og Specialpædagogik gennem tilsyn og dialog skal have et overblik over normalsystemets rummelighed og understøtte med kompetenceudvikling og videndeling. Det skal understøtte den strategiske rammesætning, herunder at andelen af børn og unge, som ekskluderes fra normalmiljøerne reduceres. En betydelig del af Børn og Unges specialpædagogiske indsatser er integreret i de almene tilbud. Det gælder så meget desto mere når andelen af børn der ekskluderes bliver reduceret. Det betyder, at det i arbejdet med kvalitetsrapporter og tilsyn skal sikres at tilbuddene i tilbuddene får den fornødne bevågenhed. Det gælder både de gruppeorienterede indsatser, især rettet mod socialt udsatte, og særlige indsatser for enkelte børn. For eksempel indsatser for børn med handicap der er integrerede i de almene dagtilbud. 11

12 3.2 Organisering af tilbuddene For både dag-, undervisnings- og fritidstilbud gælder, at der gives tilbud integreret i normaltilbuddene, hvis der er mulighed for at etablere bæredygtige indsatser, hvor børnenes og de unges behov kan mødes. Nogle børn og unge vil imidlertid have behov, som kun kan mødes i mere specialiserede tilbud. Der skal altid være et tilbud, der kan tage over, når et barn eller en ung har behov for et andet pædagogisk miljø. I udgangspunktet vil Børn og Unges vifte af specialpædagogiske tilbud være organiseret i tre lag, med en stigende grad af specialisering. Det lokale, det områdeeller bydelsbaserede og det bydækkende, som hver opfylder deres del af det samlede behov for specialpædagogiske tilbud. Typisk vil indsatserne i det lokale lag være baseret på enkeltintegration, i det områdebaserede lag på specialiserede klasser eller grupper integreret i de almene tilbud, og de bydækkende tilbud vil være egentlige specialtilbud. Videncenter for Rådgivning og Specialpædagogik har det overordnede ansvar for at sikre, at der er den rigtige type tilbud til alle børn og unge. Den løbende planlægning og tilpasning af viften af tilbud sker i samarbejde mellem videncentrene og de enkelte lokalområder. Der vil årligt blive udarbejdet en opdateret oversigt over specialpædagogiske indsatser og tilbud. Det gælder både for dag- fritidsog undervisningstilbud. En vigtig parameter er, om tilbuddet er placeret i lokalområdet eller ej. Ved organiseringen af specialpædagogiske tilbud, skal der tages hensyn til den geografiske spredning. At have sin hverdag i lokalområdet, er som udgangspunkt en kvalitet for alle børn og unge og deres familier. Transporttiden spares, kammeraterne er lettere tilgængelige i fritiden og det er lettere for familien at deltage i sociale og faglige aktiviteter omkring tilbuddet. På de områder hvor der er behov for mere end ét tilbud på byplan, tages der derfor hensyn til den geografiske spredning af tilbuddene. Specielt om dagtilbud Grundlæggende bevares den nuværende struktur. Der vil fortsat være mulighed for, at enkeltintegrere børn med særlige behov i alle afdelinger. Der vil kunne arbejdes med integration af grupper af børn med handicap, i afdelinger der er særligt målrettet 12

13 denne opgave. Endelig vil der også fortsat være behov for bydækkende specialdagtilbud til børnene med de største specialpædagogiske behov. Videncenter for Rådgivning og Specialpædagogik vil foretage en løbende gennemgang af kapaciteten og den geografiske fordeling af de tilbud, der arbejder med grupper af børn med handicap. Det skal sikre, at tilbuddene bedst muligt møder de lokale børns behov, og dermed minimere behovet for skift mellem dagtilbud og for befordring. Det samme gælder de bydækkende tilbud. Specielt om undervisningstilbud Der vil i nogle tilfælde være behov for specialiserede undervisningsforløb, der ikke kan etableres på distriktsskolerne. Ved etablering af sådanne særlige undervisningsforløb og placering af specialklasser, skal der tages udgangspunkt i lokalområdets muligheder og behov. Hernæst skal muligheden for samarbejde med et eller flere naboskoledistrikter eller områder afdækkes. Ved placeringen skal muligheden for, at skabe sammenhængende skole- og fritidstilbud være en central del af overvejelsen. Endelig vil de egentlige specialskoler fortsat være en integreret del af tilbudsviften. Specielt om fritidstilbud De enkelte SFO ers tilbud skal tage udgangspunkt i den elevgruppe, der er indskrevet på skolen. Alle SFO er skal dermed kunne varetage de særlige opgaver, der kan være omkring udsatte eller handicappede børn og unge, der er integrerede i almindelige undervisningsforløb. På skoler hvor der er én eller flere specialklasser, skal SFO ens tilbud matche dette. SFO ens mulighed for at varetage specialiserede opgaver, skal indgå som en væsentlig parameter ved beslutningen om placering af særlige undervisningstilbud. Som udgangspunkt skal alle større børn og unge have mulighed for, at modtage et klubtilbud i det lokalområde hvor de går i skole. Det skal give dem mulighed for også i fritiden, at kunne følges med skolekammerater og derved skabe en mere sammenhængende hverdag. Alle klubtilbud skal derfor modtage og enkeltintegrere børn med lettere specialpædagogiske behov, parallelt til den forventning der er til dagtilbud, skoler og SFO er. Der vil også på klubområdet være behov for en række områdebaserede tilbud, der er særligt specialiserede i at kunne varetage opgaver omkring børn og unge med større specialpædagogiske behov. Ved fremtidig placering af disse tilbud, skal det indgå i overvejelserne hvor børnene og de unge i målgruppen har deres skolegang. Endelig vil der også fremadrettet være et bydækkende særligt klubtilbud, til de børn og unge der har de største specialpædagogiske behov. Det betyder at Alle dagtilbud, skoler og fritidstilbud har mulighed for at indgå i samarbejder på tværs af tilbud og tilbudstyper for at imødekomme de lokale behov. Der kan både være tale om samarbejder af midlertidig og mere permanent karakter. 13

14 Det kan dreje sig om etablering af et særligt undervisningstilbud, et specialiseret klubtilbud, udlån af personale med specielle kompetencer mellem dagtilbud, eller andre former for samarbejdsløsninger afhængigt af barnet eller den unges behov og de lokale muligheder. De nævnte eksempler er ikke en udtømmende liste. 3.3 Rammer for decentral ressourceanvendelse De ressourcer der gives til det specialpædagogiske område skal målrettes opgaverne. Det gælder både grundtildelinger og særlige opgavebestemte tildelinger. Særlige opgavebestemte tildelinger kan være mertildelinger givet til opgaver omkring navngivne børn og unge i de almene tilbud, tildelinger på baggrund af sociale indikatorer og specialtilbuddenes ressourcer. For alle tildelinger, også tildelinger givet på baggrund af navngivne børn, er det vigtigt at påpege, at indsatsen ofte vil rette sig mod relationerne omkring den enkelte. Når der er behov for særlige indsatser for de enkelte børn og unge skal alle lokale ressourcer tænkes med. Det betyder, at der løbende skal være fokus på at sætte lokale ressourcer i spil for at imødekomme specialpædagogiske behov. I dag- og fritidstilbud kan det for eksempel være brug af lokale ressourcepersoner, og i skolen kunne det være inddragelse af støttecenteret eller medie- og læringscenteret. Ressourcerne kan anvendes fleksibelt mellem flere tilbud, hvis det understøtter barnets eller den unges behov bedst muligt. Ved valg af indsatser og konkrete metoder i det enkelte tilbud lægges der vægt på at opnå sammenhæng i de enkelte børn og unges liv. Ressourcerne skal anvendes med det enkelte barn eller den enkelte unges konkrete og individuelle behov i hverdagen for øje. Det er ikke blot barnet eller den unges trivsel indenfor tilbuddet der skal være i fokus; men også sammenhængen med hverdagen i hjemmet eller i andre tilbud. Lederen af det enkelte tilbud har, med reference til områdechefen, ansvaret for at sikre, at anvendelse af både grundtildelinger og særlige tildelinger sker med afsæt i de enkelte børn og unges behov. Det betyder at Lederen af de enkelte tilbud, skoledistrikts- og områdesamarbejder skal med udgangspunkt i en konkret og individuel vurdering, anvende de tildelte ressourcer så de bedst muligt understøtter formålet. Områdecheferne har ansvar for udmøntningsprocessen. Eksempler på fleksibel ressourceanvendelse Fleksibel ressourceanvendelse kan være i form af et samarbejde på tværs af undervisnings- og fritidstilbud, hvor en lærer støtter op i SFO en eller en pædagog 14

15 tilsvarende i undervisningen. Det kan også være en pædagog eller lærer, der støtter op om fritidsaktiviteter i samarbejde med foreningslivet. Den fleksible ressourceanvendelse kan også være i form af tidsforskydning i anvendelsen af ressourcer, så der spares ressourcer op eller investeres ekstra ressourcer i udvalgte perioder, for eksempel i forbindelse med overgange mellem tilbud. Man kan ligeledes skabe individuelle løsninger i samarbejde mellem lokale tilbud og specialtilbud. Det kan for eksempel være i forhold til børn fra specialskoler, der benytter lokale fritidstilbud i praktikperioder eller mere permanent. De nævnte eksempler er ikke en udtømmende liste. 3.4 Kompetencer Udgangspunktet er, at den der ser et specialpædagogisk behov, har ansvar for at medvirke til at det imødekommes. Alle medarbejdere har dermed ansvar for at vælge de metoder der er bedst i forhold til at imødekomme børn og unge med specialpædagogiske behov. Alle medarbejdere har ansvar for at opdatere deres viden og kompetencer, og alle lokale ledere har ansvar for at tilvejebringe den nødvendige vejledning, sparring og efteruddannelse. Personalets kompetencer er forudsætningen for at løfte opgaverne i Børn og Unge. Kompetencerne findes og skal bruges lokalt. Ansvaret for den enkelte medarbejders kompetenceudvikling ligger derfor også hos de lokale ledere. Kompetenceudviklingen har fokus på at kvalificere medarbejderne i alle tilbud, så de er i stand til at skabe og tilpasse de rette pædagogiske rammer for tilbuddets børn og unge. Viden forpligter til videndeling. Området og byens kompetencer er en fælles ressource. Lokalområdets professionelle har et fælles ansvar for, at dele den viden der er til stede i området. Lokalområdets specialtilbud deltager i dette med deres særlige viden om støtte til børn og unge med særlige behov. Omvendt kan normaltilbuddenes pædagogiske metoder og tilgange understøtte specialtilbuddenes opgaveløsning. Videncentrene og PPR har ansvar for at indsamle og formidle viden i løbende dialog med ledere og medarbejdere i områderne. Alle medarbejdere skal have adgang til den nødvendige kompetenceudvikling, for at kunne give de enkelte børn og unge det bedst mulige tilbud. Denne viden kan være tilgængelig i andre områder, hos PPR eller i videncentrene i Børn og Unge. Kompetenceudvikling sker derfor i et forpligtende samarbejde mellem PPR og 15

16 videncentrene i Børn og Unge og de enkelte tilbud. Videncentrene har ansvar for at formidle den nødvendige specialviden for eksempel i form af formidling af faglige netværk, vejledning og tilbud om kurser og efteruddannelse. 3.5 Visitationsprocesser De foran beskrevne principper gælder både når de enkelte børn og unge skal forblive i deres nuværende tilbud, og i de tilfælde hvor der er behov for at overveje et skift. Lederen af det lokale tilbud, har ansvar for at undersøge muligheden for, evt. med bistand fra PPR eller andre, at imødekomme et barn eller en ungs behov for særlige pædagogiske rammer, inden der sker henvisning til andre mere specialiserede tilbud. Visitationsprocessen har til formål at finde det bedst mulige tilbud til de enkelte børn og unge. Når et skift overvejes sættes en visitationsproces i gang. Visitationsprocessen forstås som den proces, hvor forældrene og de professionelle omkring et barn eller en ung ser et specialpædagogisk behov og prøver at finde den bedste måde at imødekomme dette. Visitationen tager altid udgangspunkt i de enkelte børn og unge. Visitationskompetencen til specialiserede dag- og fritidstilbud ligger hos den tværfaglige visitations- og koordinationskonference. Dog foretager Videncenter for Rådgivning og Specialpædagogik visitation til de mest specialiserede tilbud. 4 For undervisningstilbuddenes vedkommende ligger visitationskompetencen til specialundervisning hos lederen af distriktsskolen. Også på dette område gælder, at visitation til de mest specialiserede tilbud foretages af Videncenter for Rådgivning og Specialpædagogik. 5 De professionelle har ansvaret for en god visitationsproces hvor børn, unge og forældre bliver respekteret og inddraget. Forældrenes opbakning omkring de enkelte tilbud er afgørende for, om tilbuddene lykkes med det daglige arbejde. De professionelle bidrager til processen med faglig (special)viden om børns udvikling og de mulige tilbud. Forældrene bidrager med deres viden om barnet. Når forældre og professionelle har en fælles forståelse af behov og forudsætninger, skabes de bedste muligheder for, at der visiteres til det bedste tilbud. De professionelle har ansvaret for at søge at opnå denne fælles forståelse. I forbindelse med visitationen opstilles mål for den forventede udvikling til brug både i det daglige arbejde og i forbindelse med systematiske revurderinger. 4 Særlige børnehaver og klubtilbud efter servicelovens 32 og Specialskolerne. 16

17 Når et barn eller en ung visiteres til et specialpædagogisk tilbud, er der krav om, at barnets eller den unges ressourcer og vanskeligheder er beskrevet, og de overordnede mål for læring og trivsel er opstillet. De konkrete faglige, sociale, personlige mål udarbejdes i tilbuddet. Børn og unges behov for støtte kan ændre sig over tid. En visitation er dermed ikke en engangsforeteelse. Derfor skal der ske systematiske revisitationer med fokus på, om barnet eller den unges behov har ændret sig, og om det aktuelle tilbud skal justeres eller om der er andre tilbud, der bedre kan imødekomme behovet for støtte. Ved en revisitation er der særligt fokus på, om barnet eller den unge kan have glæde af, at komme helt eller delvist tilbage i et almindeligt pædagogisk miljø. Revisitationen skal samtidig sikre, at de opstillede mål for udvikling af barnet eller den unges trivsel og udvikling er nået. Når et barn eller en ung er visiteret til et specialtilbud, sikres det ved en central planlægning og henvisning at tilbuddet matcher behov, alder og køn. Når den formelle visitation til at segregeret tilbud er sket, foretages den endelige placering ud fra en central planlægning i Videncenter for Rådgivning og Specialpædagogik i dialog med det enkelte dag- fritids- og undervisningstilbud. Det sker for at sikre at alle børn og unge indgår i en relevant gruppe. 4. Konkrete handlinger For at leve op til de angivne principper er der på flere områder behov for at iværksætte en række konkrete tiltag. Nedenfor er angivet de nødvendige arbejder, der allerede nu er identificeret. De er systematiseret efter de fem temaer. Listen vil blive suppleret løbende. 4.1 Handlinger vedrørende kvalitetssikring Udvikling af tilsyn på det specialpædagogiske område Det skal sikres, at indsatserne for børn med specialpædagogiske behov får særskilt bevågenhed i forbindelse med tilsyn. Derfor skal der ske en systematisk dataindsamling på det specialpædagogiske område. Samtidig vil der blive udviklet tilfredshedsmålinger særligt målrettet specialinstitutioner og skoler. Udvikling af de individuelle handleplaner Det skal sikres, at der i alle specialpædagogiske tilbud arbejdes systematisk med individuelle planer. Dette skal også kvalificere revisitationerne og dermed medvirke til at sikre, at barnet eller den unge til enhver tid får det rette tilbud. 4.2 Handlinger vedrørende organisering af tilbuddene Gennemgang af viften af tilbud Videncentrene har en løbende opgave i forhold til tilpasninger i udbuddet af tilbud. Især på dagtilbudsområdet er der imidlertid aktuelt behov for en gennemgang af 17

18 kapaciteten og den geografiske fordeling af lokale specialiserede tilbud. Som en del af arbejdet vil der fremover blive udarbejdet en oversigt over dag- og fritidstilbud hvor der findes specielle indsatser og/eller kompetencer. Brugen af specialklasser Der har de seneste år været en stigende efterspørgsel på specialundervisning uden for distriktsskolerne. Der er behov for at understøtte distriktsskolernes muligheder for at kunne imødekomme børn og unges vanskeligheder ad andre veje end henvisning til specialundervisningstilbud. Det gælder især for skolestartere og for børn hvis specialpædagogiske behov har afsæt i sociale eller følelsesmæssige problemer. Indsatsen kan bestå i udvikling af nye tilbud og samarbejdsformer, men også i tiltag vedrørende kompetenceudvikling og ressourceanvendelse. Taksterne for specialklasser De takster distriktsskolerne afregner specialklassepladser med vil blive analyseret og revideret. Målet er at skabe en mere direkte sammenhæng mellem distriktsskolernes udgifter ved visitation til specialklasser og de faktiske omkostninger ved driften af tilbuddene. 4.3 Handlinger vedrørende decentral ressourceanvendelse Præcisering af roller og ansvar og muligheder Videncenter for Rådgivning og Specialpædagogik vil udarbejde en gennemgang af roller og ansvar, herunder opdateret lovgrundlag, på det specialpædagogiske område. For at skabe fokus på at optimere udmøntningen af ressourcerne vil Videncenteret i forlængelse heraf gå i dialog med de enkelte områder omkring mulighederne for at indgå lokale samarbejder på tværs af tilbudstyper og skoledistrikter. Det vil f.eks. ske via temamøder og konferencer og lignende. Efterfølgende vil Videncenteret stå til rådighed for sparring og anden bistand når der konkret skal skabes nye tilbud. 4.4 Handlinger vedrørende kompetencer Fokus på praksisnær kompetenceudvikling Flere aktører har påpeget, at det kan være svært at omsætte teori til praksis, når man har været på efteruddannelse. Derfor efterspørges kompetenceudvikling i tæt forbindelse med det daglige arbejde i de enkelte tilbud. Ved planlægning af kompetenceudviklingstiltag vil dette perspektiv fremadrettet være medtænkt. 4.5 Handlinger vedrørende visitationsprocesser Koordinering af forskellige visitationsprocedurer Visitationsprocedurerne til henholdsvis dag- og fritidstilbud til børn med handicap og specialundervisningstilbud skal revideres og tænkes sammen. Der er i vidt omfang tale om de samme børn og unge der gennemgår to parallelle visitationer. Præcisering af roller og ansvar En detaljeret gennemgang af roller og ansvar i visitationsprocessen er blevet efterspurgt. I forlængelse af revisionen af visitationsprocedurerne vil der blive 18

19 udarbejdet nyt informationsmateriale omkring tidsfrister, rolle- og ansvarsfordelingen i visitationsprocessen. 19

Indstilling. Strategisk ramme for det specialpædagogiske område. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. 27. april 2011.

Indstilling. Strategisk ramme for det specialpædagogiske område. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. 27. april 2011. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten 27. april 2011 Aarhus Kommune Børn og Unge 1. Resume Efterspørgslen på specialpædagogiske indsatser i dag-, fritids- og skoletilbud har været stigende over

Læs mere

Inklusionspolitik at høre til i et fællesskab

Inklusionspolitik at høre til i et fællesskab Inklusionspolitik at høre til i et fællesskab Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Indhold 3 5 6 7 8 9 Inklusion i Dragør Kommune at høre til i et fællesskab Faglighed Organisering Forældresamarbejde

Læs mere

INKLUSIONSPOLITIK at høre til i et fællesskab DRAGØR KOMMUNE (udkast)

INKLUSIONSPOLITIK at høre til i et fællesskab DRAGØR KOMMUNE (udkast) INKLUSIONSPOLITIK at høre til i et fællesskab DRAGØR KOMMUNE (udkast) Revideret 2016 0 Indhold Inklusion i Dragør Kommune 2 Faglighed 4 Organisation 5 Forældresamarbejde 6 Tidlig indsats 7 Opfølgning og

Læs mere

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Inklusionspolitik på Nordfyn

Inklusionspolitik på Nordfyn Inklusionspolitik på Nordfyn Evalueret 2015 Oprettet den 6. april 2016 Dokument nr. 480-2016-108394 Sags nr. 480-2016-14317 Indhold Indledning og baggrund... 2 Visionen for inklusion på Nordfyn... 3 Nordfyns

Læs mere

Inklusion i folkeskolen en guideline Frederikshavn kommune

Inklusion i folkeskolen en guideline Frederikshavn kommune 2011 Inklusion i folkeskolen en guideline Frederikshavn kommune Center for Skole og Ungdom Frederikshavn Kommune (#86359-11 v3) Fællesskaber og mangfoldighed i skolen Frederikshavn Kommune vil videreudvikle

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Inklusion - Sådan gør vi i Helsingør Kommune. April 2015.

Inklusion - Sådan gør vi i Helsingør Kommune. April 2015. Inklusion - Sådan gør vi i Helsingør Kommune. April 2015. Side 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Fælles værdier giver fælles retning, og styrer måden vi tænker og handler på 3 3. Fælles overordnede

Læs mere

Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune

Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune 1. Indledning Frederiksberg Kommune har som mål, at flest mulige børn skal inkluderes i almenområdet fremfor at blive henvist til særlige specialtilbud.

Læs mere

Strategisk ramme for det specialpædagogiske område

Strategisk ramme for det specialpædagogiske område Marts 2011 Forord Dannelsen af Magistratsafdelingen for Børn og Unge, strukturreformen og omlægningen af tilbudsstrukturen på fritidsområdet har skabt mulighed for at udarbejde en samlet ramme for de specialpædagogiske

Læs mere

Kvalitetseftersyn på inklusions- og specialundervisningsområdet Afrapportering om udfordringer og anbefalinger

Kvalitetseftersyn på inklusions- og specialundervisningsområdet Afrapportering om udfordringer og anbefalinger Kvalitetseftersyn på inklusions- og specialundervisningsområdet Afrapportering om udfordringer og anbefalinger 1 Indledning Inklusion har præget den offentlige debat siden 2012, hvor der blev gennemført

Læs mere

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommunes Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved Telefon: 5588 5588 naestved@naestved.dk www.naestved.dk Forord.... 4 Introduktion til politikken... 5

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Notat om specialpædagogisk bistand samt andre veje til at skabe den ikkeekskluderende

Notat om specialpædagogisk bistand samt andre veje til at skabe den ikkeekskluderende Notat om specialpædagogisk bistand samt andre veje til at skabe den ikkeekskluderende skole Indledning Nærværende analyse er en del af kommunens turnusanalyse på skoleområdet. Denne analyse vedrører indsatsområdet

Læs mere

Kvalitet i specialundervisningen

Kvalitet i specialundervisningen Dorte Lange, næstformand i Danmarks Lærerforening Kvalitet i specialundervisningen Denne artikel handler om, hvordan man i den danske folkeskole definerer og afgrænser specialpædagogik/specialundervisning.

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION I SKOLEN. April 2012. Sønderborg kommune.

Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION I SKOLEN. April 2012. Sønderborg kommune. Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION April 2012 I SKOLEN kommune. INKLUSION. Fra Fremtidens skole : I en inkluderende skole oplever alle elever sig selv og hinanden som en naturlig del af skolens

Læs mere

Side 2

Side 2 Side 2 Side 3 Side 4 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Bilag 1 Omlægning af Børnecenter København (BCK) Baggrund Inklusion har været en vigtig politisk dagsorden

Læs mere

April Fælles om trivsel. Strategi for fællesskab og trivsel. på 0-18 år. Frederikssund Kommune

April Fælles om trivsel. Strategi for fællesskab og trivsel. på 0-18 år. Frederikssund Kommune April 2018 Fælles om trivsel Strategi for fællesskab og trivsel på 0-18 år Frederikssund Kommune Indledning og realisering Fælles om trivsel er en strategisk prioritering af de fokusområder, som har afgørende

Læs mere

Politik for inklusion i Mariagerfjord kommune

Politik for inklusion i Mariagerfjord kommune Politik for inklusion i Mariagerfjord kommune Baggrund: Den vedtagne politik bygger på Mariagerfjord kommunes børnepolitik. Inklusionspolitikken skal ligeledes ses i sammenhæng anbefalingerne fra regeringens

Læs mere

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler 1. Svaroversigt Skole 1 Lærer 43 Forældre 48 Elev 185 1 2. Elevernes svar 9a: Jeg er glad for at gå i skole

Læs mere

VIDENS NOTAT OM SPECIALUNDERVISNING OG VALG AF STYRINGSMODEL EN KORT OPSAMLING AF FRA DE SENERE ÅRS NATIONALE UNDERSØGELSER

VIDENS NOTAT OM SPECIALUNDERVISNING OG VALG AF STYRINGSMODEL EN KORT OPSAMLING AF FRA DE SENERE ÅRS NATIONALE UNDERSØGELSER VIDENS NOTAT OM SPECIALUNDERVISNING OG VALG AF STYRINGSMODEL EN KORT OPSAMLING AF FRA DE SENERE ÅRS NATIONALE UNDERSØGELSER UDVALGET FOR BØRN OG SKOLE 26. SEPTEMBER 2018 Notatet omhandler: Notatet er udarbejdet

Læs mere

SPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE

SPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE SPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE Politiske målsætninger for skolernes specialundervisning og specialpædagogisk bistand i det almindelige undervisningsmiljø Forord

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen DETALJERET RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre

Læs mere

Ny visitationsprocedure til specialundervisning.

Ny visitationsprocedure til specialundervisning. Ny visitationsprocedure til specialundervisning. Visitationsproceduren ændres med virkning for visitering for skoleåret 2013/14. Grundlag. Baggrunden for ny visitationsprocedure er: Bekendtgørelse nr.

Læs mere

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Hvad er den politiske holdning til inklusion i Tønder Kommune? Hvad betyder inklusion på 0-18 års området? Er det målet,

Læs mere

TIL SPECIALUNDERVISNING OG ANDEN SPECIALPÆDA- GOGISK BISTAND, SAMT DAGBEHANDLINGSTILBUD

TIL SPECIALUNDERVISNING OG ANDEN SPECIALPÆDA- GOGISK BISTAND, SAMT DAGBEHANDLINGSTILBUD VISITATION TIL SPECIALUNDERVISNING OG ANDEN SPECIALPÆDA- GOGISK BISTAND, SAMT DAGBEHANDLINGSTILBUD Pædagogisk Udvikling & Inklusion Center for Uddannelse Center for Børn og Familie Slagelse Kommune August

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre 29 Skole - med rapport

Læs mere

Visitationsprocedure til et segregeret undervisningstilbud.

Visitationsprocedure til et segregeret undervisningstilbud. Visitationsprocedure til et segregeret undervisningstilbud. Grundlag. Grundlaget for visitationsproceduren er: Bekendtgørelse nr. 693 af 20/06/2014 om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk

Læs mere

Notat. Århus Kommunes stillingsprofil for skoleledere

Notat. Århus Kommunes stillingsprofil for skoleledere Notat Århus Kommunes stillingsprofil for skoleledere Overordnede forventninger Lederen skal se sig selv som en del af en helhed, der omfatter det lokale område, og hele Århus Kommune. Lederrollen tager

Læs mere

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Inkluderende pædagogik og specialundervisning 2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse

Læs mere

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6 MANGFOLDIGHED INKLUSION Side 1 af 6 OM INKLUSION - fra inklusionsudvikling.dk Inklusion handler om barnets oplevelse af at være en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab, og det er centralt

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE Oplæg til temadrøftelse BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE Revideret forår 2016 1 Indhold Forord... 3 Indledning... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber... 5 Børn og unge med særlige

Læs mere

Budget Udvalgsmøde d. 27/2 2013

Budget Udvalgsmøde d. 27/2 2013 Budget 2014 Udvalgsmøde d. 27/2 2013 Budget 2014: Program Kort om budgetprocessen Forslag til fokus i Budget 2014 Med indlagte drøftelser af hhv. Fælles sprog 0-18 Tegn på kvalitet 0-6 Tegn på succesfuld

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Espergærdeskolen

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Espergærdeskolen PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Espergærdeskolen DETALJERET RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 1. Svaroversigt Skole - med rapport 1 Forældre 17 Lærer 22 Elev 85 1 2.

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Skole - med rapport 1 Lærer 43 Forældre 94 Elev 280 1 2. Elevernes svar Jeg

Læs mere

Politik for inkluderende læringsmiljøer

Politik for inkluderende læringsmiljøer Politik for inkluderende læringsmiljøer Kommunalbestyrelsen den 24. november 2011 Politik for inkluderende læringsmiljøer 1. Indledning: Inklusion kan anskues både ud fra en pædagogisk og en økonomisk

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Børne- og skolepolitikkens indsatshus

Børne- og skolepolitikkens indsatshus Børne- og skolepolitikkens indsatshus De 4 indsatsområder Indsatsområderne tager afsæt i større udfordringer, der bedst løses i samarbejde mellem flere parter, eller som har særlig faglig eller politisk

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger I skoleåret 2012-13 har vi på Viby Skole fem specialklasser. 3 klasser for elever med specifikke vanskeligheder

Læs mere

Beskrivelse og vejledning af alternativ til specialskole og specialklasserækker BUF-flex

Beskrivelse og vejledning af alternativ til specialskole og specialklasserækker BUF-flex KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Specialområdet Beskrivelse og vejledning af alternativ til specialskole og specialklasserækker BUF-flex Et BUF-flextilbud gives til børn, som er i målgruppen

Læs mere

Faglige pejlemærker. for den tidlige og forebyggende indsats i PPR

Faglige pejlemærker. for den tidlige og forebyggende indsats i PPR Faglige pejlemærker for den tidlige og forebyggende indsats i PPR Baggrund Som led i projektet Investering i den tidlige og forebyggende indsats i PPR er der udviklet faglige pejlemærker for den tidlige

Læs mere

Esbjerg Kommunes. BØRN - og UNGEPOLITIK

Esbjerg Kommunes. BØRN - og UNGEPOLITIK Esbjerg Kommunes BØRN - og UNGEPOLITIK Sammenhæng og helhed 2014 August 2014 Forord For to år siden blev Esbjerg Kommunes Børn- og ungepolitik sendt ud i verden for at være den røde tråd, som skaber helhed

Læs mere

Drøftelse af Budget 2019: Temadrøftelse af Specialundervisning

Drøftelse af Budget 2019: Temadrøftelse af Specialundervisning Punkt 4. Drøftelse af Budget 2019: Temadrøftelse af Specialundervisning 2018-019018 Skoleforvaltningen indstiller, at orienteres, drøfter og tilkendegiver i hvilket omfang, konklusionerne skal indgå i

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD Inklusions strategi Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole Indhold Indledning... 2 Status:... 3 Formål... 3 Solrød Kommune... 3 Hvorfor inklusion... 3 Inklusion... 3 Mål... 4

Læs mere

Inklusionsstrategi Solrød Kommune

Inklusionsstrategi Solrød Kommune Inklusionsstrategi Solrød Kommune 1 Inklusionsstrategi Solrød Kommune. Solrød Kommune har en ambition om at styrke inklusion til gavn for alle børn og unge. Solrød Kommunes strategi for inklusion beskriver

Læs mere

Baggrund. Målet med en indsats, der skal fremme differentiering på 0-18 års området, er at:

Baggrund. Målet med en indsats, der skal fremme differentiering på 0-18 års området, er at: Baggrund Medio 2008 blev der i Børn og Unge nedsat et arbejdsudvalg på tværs af den pædagogiske afdeling. Udvalget skulle på tværs af indsatser og projekter i Børn og Unge beskrive, hvordan differentiering

Læs mere

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010.

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Formål Den fælles inklusionsstrategi har til formål: At tydeliggøre værdien af inklusion af alle børn for både professionelle og forældre.

Læs mere

Dagtilbuddet på Sødisbakke har i denne form eksisteret i årtier og er i høj grad bygget op omkring

Dagtilbuddet på Sødisbakke har i denne form eksisteret i årtier og er i høj grad bygget op omkring Notat Fremtidens dagtilbud på Sødisbakke Mission Der har gennem de seneste år været stor politisk og samfundsmæssig bevågenhed omkring beskæftigelsesindsatsen i Danmark herunder også den indsats, der ydes

Læs mere

Visitation til specialundervisning 2010/2011

Visitation til specialundervisning 2010/2011 Ishøj Kommune PPR Center Ishøj - Pædagogisk Psykologisk Rådgivning for Ishøj og Vallensbæk Visitation til specialundervisning 2010/2011 30. august 2010 Notatet er en justering af det tilsvarende notat

Læs mere

NOTAT: Evaluering af decentralisering af specialundervisningen, Skole og Klub Sagsnr Brevid

NOTAT: Evaluering af decentralisering af specialundervisningen, Skole og Klub Sagsnr Brevid Skole og Klub Sagsnr. 200268 Brevid. 2095074 Ref. LAFJ Dir. tlf. 46 31 41 15 larsfj@roskilde.dk NOTAT: Evaluering af decentralisering af specialundervisningen, 2015 21. april 2015 RESUME OG BAGGRUND Skole-

Læs mere

2. Værdigrundlaget og den professionelle indsats Det fælles værdigrundlag for arbejdet med børn og unge i Gladsaxe Kommune er:

2. Værdigrundlaget og den professionelle indsats Det fælles værdigrundlag for arbejdet med børn og unge i Gladsaxe Kommune er: Gladsaxe Kommune Familieafdelingen august 2006 Sammenhængende børnepolitik i Gladsaxe kommune 1. Indledning Gladsaxe Kommunes Sammenhængende børnepolitik 2007-2009 skal sikre sammenhæng i overgangene mellem

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I ÅRHUS KOMMUNE

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I ÅRHUS KOMMUNE RAMMER FOR MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I ÅRHUS KOMMUNE UDGIVET AF: Århus Kommune Børn og Unge Videncenter for Pædagogisk Udvikling UDGIVET: 1. udgave, september 2010 COPYRIGHT: Århus Kommune Børn

Læs mere

Handicappolitik. Januar Norddjurs Kommune Torvet Grenaa Tlf:

Handicappolitik. Januar Norddjurs Kommune Torvet Grenaa Tlf: Handicappolitik Januar 2009 Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk Handicappolitik Overordnet politik Norddjurs Kommunes overordnede politik er at sikre ligeværd og lige

Læs mere

Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik

Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 Værdier og målsætninger... 4 Fokusområder... 6 1. Tidlig indsats... 7 2. Inklusion og fleksibilitet...

Læs mere

Formålet med notatet er at give foreningens forskellige led et politisk redskab til at komme i offensiven i debatten om specialundervisningen.

Formålet med notatet er at give foreningens forskellige led et politisk redskab til at komme i offensiven i debatten om specialundervisningen. E.1 Kvaliteten af specialundervisningen efter kommunalreformen Den 17. september 2009 Emne: Kvalitet i specialundervisningen Notatet Kvalitet i specialundervisningen er et baggrundspapir til hovedstyrelsens

Læs mere

Børn skal favnes i fællesskab

Børn skal favnes i fællesskab Center for Dagtilbud og Skole Børn skal favnes i fællesskab - om inklusion i Furesø Kommune BØRN SKAL FAVNES I FÆLLESSKAB 2 FORORD Alle børn og unge har brug for at indgå i et fællesskab med forældre,

Læs mere

Selvevaluering. Selvevalueringen er et led i Task Forcens screening og analyse af kommunens organisering og sagsbehandling på børne- og ungeområdet.

Selvevaluering. Selvevalueringen er et led i Task Forcens screening og analyse af kommunens organisering og sagsbehandling på børne- og ungeområdet. Selvevaluering Som grundlag for samarbejdet mellem kommunen og Social- og Integrationsministeriets Task Force på børne- og ungeområdet, vil vi bede jer beskrive og vurdere jeres praksis på børne- og ungeområdet

Læs mere

Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK

Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK Sammenhæng og helhed 2012 Forord Med Børn & Unge politikken præsenterer Esbjerg Kommune de værdier og det børnesyn, som skal sikre, at alle kommunens børn og unge får

Læs mere

SUND OPVÆKST. Aabenraa Kommunes sammenhængende børne-, unge- og familiepolitik

SUND OPVÆKST. Aabenraa Kommunes sammenhængende børne-, unge- og familiepolitik SUND OPVÆKST Aabenraa Kommunes sammenhængende børne-, unge- og familiepolitik 2018 1 Forord Sund Opvækst er Aabenraa Kommunes børne-, unge- og familiepolitik. Sund Opvækst opstiller en række ambitiøse

Læs mere

1. Beskrivelse af opgaver

1. Beskrivelse af opgaver Bevillingsområde 30.33 Pædagogisk Psykologisk Rådgivning 1. Beskrivelse af opgaver Bevillingen supplerer den almindelige folkeskoledrift. Bevillingen har til formål at understøtte og udvikle undervisningen

Læs mere

Dagtilbud Nordvest, PPR, Asferg Skole, Fårup Skole, Blicherskolen, Vestervangsskolen AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014

Dagtilbud Nordvest, PPR, Asferg Skole, Fårup Skole, Blicherskolen, Vestervangsskolen AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 < Dagtilbud Nordvest, PPR, Asferg Skole, Fårup Skole, Blicherskolen, Vestervangsskolen AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås

Læs mere

Temadrøftelse af Specialundervisning. Skoleudvalget

Temadrøftelse af Specialundervisning. Skoleudvalget Temadrøftelse af Specialundervisning Skoleudvalget 03.04.2018 Handlemuligheder Der er primo 2018 igangsat en proces frem mod en ny model for samarbejdet om inklusion i Aalborg Kommune. Dette arbejde er

Læs mere

Den nødvendige koordination - BKF sætter fokus på den kommunale forpligtelse i indsatsen for handicappede børn og unge og deres familier

Den nødvendige koordination - BKF sætter fokus på den kommunale forpligtelse i indsatsen for handicappede børn og unge og deres familier Notat Dato: 4. november 2007/jru/ami Den nødvendige koordination - BKF sætter fokus på den kommunale forpligtelse i indsatsen for handicappede børn og unge og deres familier I årsmødevedtagelsen Alle børn

Læs mere

Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK

Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK T S A K UD Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK Sammenhæng og helhed 2012 Forord Forordet kommer senere BØRN & UNGE POLITIKKEN HAR 5 TEMAER. Hans Erik Møller Formand Børn & Familieudvalget Knud Jager Andersen

Læs mere

Samarbejde mellem skole og fritidsinstitution/fritidscenter

Samarbejde mellem skole og fritidsinstitution/fritidscenter Børne- og Ungdomsforvaltningen FAKTA fra Børne- og Ungdomsforvaltningen 2016 Samarbejde mellem skole og fritidsinstitution/fritidscenter I Københavns Kommunes fritidsinstitutioner og -centre og skoler

Læs mere

3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats

3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats 3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet i alle

Læs mere

En rummelig og inkluderende skole

En rummelig og inkluderende skole En rummelig og inkluderende skole Af Camilla Jydebjerg og Kira Hallberg, jurister Den rummelige folkeskole er et af de nøglebegreber, som har præget den skolepolitiske debat de sidste mange år. Både på

Læs mere

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,

Læs mere

Kommissorium for arbejdet med organiseringen af den fremtidige specialundervisning og særlige dagtilbud

Kommissorium for arbejdet med organiseringen af den fremtidige specialundervisning og særlige dagtilbud Kommissorium for arbejdet med organiseringen af den fremtidige specialundervisning og særlige dagtilbud Formål med kommissorium Formålet er, med udgangspunkt i barnets eller den unges behov at skabe grundlaget

Læs mere

Handicappolitik. (udkast)

Handicappolitik. (udkast) Handicappolitik (udkast) Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Handicappolitiske grundprincipper... 2 Kommunal opgaveløsning... 3 Boliger og tilgængelighed i fysiske omgivelser... 4 Børn og unge... 5 Uddannelse

Læs mere

Strategi for implementering af Paradigmeskifte version 2.0

Strategi for implementering af Paradigmeskifte version 2.0 Strategi for implementering af Paradigmeskifte version 2.0 Hørringsudgave Forord Dette er den fælles strategi (2018-2021) for det fortsatte arbejde med implementering af Paradigmeskifte version 2.0. Strategien

Læs mere

0-6 årige, hvis udvikling stiller krav om særlig vidtgående hensyntagen eller støtte.

0-6 årige, hvis udvikling stiller krav om særlig vidtgående hensyntagen eller støtte. Det er væsentligt at fremhæve, at serviceniveauerne er retningsgivende, beslutninger skal bero på et individuelt skøn. Specialpædagogisk bistand til førskolebørn Specialinstitutioner til småbørn 0-6 årige,

Læs mere

Notat KOMMISSORIUM. Emne KOMMISSORIUM og forretningsorden for. /Lokalråd Århus SSP Til DTO-Styregruppemøde den 10. august 2010 Kopi til

Notat KOMMISSORIUM. Emne KOMMISSORIUM og forretningsorden for. /Lokalråd Århus SSP Til DTO-Styregruppemøde den 10. august 2010 Kopi til Notat Emne KOMMISSORIUM og forretningsorden for /Lokalråd Århus SSP Til DTO-Styregruppemøde den 10. august 2010 Kopi til Sidst redigeret 24.06.2010/ 20.08.2010 KOMMISSORIUM 1. Baggrund Styregruppen tager

Læs mere

1. Hvad er proceduren for børn der skal visiteres til specialtilbud hos eksterne aktører?

1. Hvad er proceduren for børn der skal visiteres til specialtilbud hos eksterne aktører? Kasper Johansen, MB Dato 27. juni 2011 Sagsnr. 2011-83204 Kære Kasper Johansen Dokumentnr. 2011-433764 Tak for din henvendelse af 16. juni 2011, hvor du stiller følgende spørgsmål til Børne- og Ungdomsforvaltningen

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE Oplæg til temadrøftelse BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE Revideret forår 2016 1 Indhold Forord...3 Indledning...3 Kompetente børn og unge...4 Forpligtende fællesskaber...5 Stærke netværk og et rigt

Læs mere

Retningslinjer for samarbejde og vidensudveksling mellem dagtilbud og øvrige aktører

Retningslinjer for samarbejde og vidensudveksling mellem dagtilbud og øvrige aktører Retningslinjer for samarbejde og vidensudveksling mellem dagtilbud og øvrige aktører Forældre, skole, sundhedspleje, PPR samt Familierådgivningen og Børnehandicaprådgivningen 2 Kære læser Med Retningslinjer

Læs mere

POLITISKE MÅL FOR INKLUSION SAMT INKLUSIONSSTRATEGI

POLITISKE MÅL FOR INKLUSION SAMT INKLUSIONSSTRATEGI POLITISKE MÅL FOR INKLUSION SAMT INKLUSIONSSTRATEGI Baggrund Behovet for større inklusion har igennem flere år været et politisk tema både kommunalt og nationalt. Senest har undervisningsministeren og

Læs mere

Børne- og Undervisningsforvaltningen/SH + ÅB + LFB November 2008. Brøndagerskolen

Børne- og Undervisningsforvaltningen/SH + ÅB + LFB November 2008. Brøndagerskolen Børne- og Undervisningsforvaltningen/SH + ÅB + LFB November 2008 Brøndagerskolen Generelt om Brøndagerskolen Brøndagerskolen er en kommunal specialskole for børn og unge med autisme og generelle indlæringsvanskeligheder.

Læs mere

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD

Læs mere

FÆLLES MÅL FOR DET TVÆRGÅENDE HØJT SPECIALISEREDE SOCIALOMRÅDE OG SPECIALUNDERVISNINGS- OMRÅDET. Kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden

FÆLLES MÅL FOR DET TVÆRGÅENDE HØJT SPECIALISEREDE SOCIALOMRÅDE OG SPECIALUNDERVISNINGS- OMRÅDET. Kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden FÆLLES MÅL FOR DET TVÆRGÅENDE HØJT SPECIALISEREDE SOCIALOMRÅDE OG SPECIALUNDERVISNINGS- OMRÅDET 2017 Kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden INDLEDNING I h o v e d s t a d s r e g i o n e

Læs mere

Folke. Oplysnings politik

Folke. Oplysnings politik Folke Oplysnings politik 1 Indhold Forord 3 Folkeoplysningens udfordringer og styrker 4 Visioner og målsætninger 6 Tema 1 Rammer for folkeoplysning 8 Tema 2 Samspil med selvorganiserede grupper 10 Tema

Læs mere

Ny velfærd på Børne- og Ungeområdet

Ny velfærd på Børne- og Ungeområdet Ny velfærd på Børne- og Ungeområdet Byrådet har ultimo 2011 taget hul på drøftelserne af de aktuelle velfærdsudfordringer, og hvordan vi håndterer dem her i Køge. Afsættet er blevet den fælles overordnede

Læs mere

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer Det åbne dagtilbud Overordnede mål og rammer 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det engagerede møde med omverdenen har værdi og skaber værdi.... 3 Lovgivning... 3 Formål... 3 Mål... 4 Organisering...

Læs mere

BØRNE- OG SKOLEUDVALGET BEVILLINGSRAMME 30.33

BØRNE- OG SKOLEUDVALGET BEVILLINGSRAMME 30.33 Bevillingsramme 30.33 Pædagogisk psykologisk rådgivning Ansvarligt udvalg Børne- og Skoleudvalget Beskrivelse af opgaver Bevillingsrammen omfatter aktiviteter omkring indsatser på almenområdet i skoler,

Læs mere

Dagtilbud Nordøst AFTALE NOVEMBER 2014

Dagtilbud Nordøst AFTALE NOVEMBER 2014 < Dagtilbud Nordøst AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål

Læs mere

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR)

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) < Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune.

Læs mere

Voksenhandicap Gentænkt

Voksenhandicap Gentænkt Voksenhandicap Gentænkt Side 1 Side 2 Side 3 Indledning Vi vil have endnu mere fokus på borgernes mestring af eget liv. Derfor har vi sat gang i en udvikling af hele Voksenhandicapområdet. I udviklingen

Læs mere

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund.

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund. Forord Mennesker med handicap skal betragtes som ligeværdige borgere med samme ret som alle andre til at deltage aktivt i alle dele af samfundslivet. Sådan lyder det i FN konventionen om rettigheder for

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune Revideret 2017 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov

Læs mere

HOLSTEBRO KOMMUNES BØRNE- OG UNGEPOLITIK

HOLSTEBRO KOMMUNES BØRNE- OG UNGEPOLITIK Holstebro Kommune HOLSTEBRO KOMMUNES BØRNE- OG UNGEPOLITIK 2015-2018 1. Indledning...4 2. Værdier og mål for Børn og Unge...5 3. Målgruppe for Børne- og Ungepolitikken...6 4. Byrådets børne- og familiesyn...6

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune Revideret 2017 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med

Læs mere

Forslag til ny organisering af specialklasserne for elever med generelle indlæringsvanskeligheder

Forslag til ny organisering af specialklasserne for elever med generelle indlæringsvanskeligheder Forslag til ny organisering af specialklasserne for elever med generelle indlæringsvanskeligheder herunder revideret forslag til målgruppebeskrivelser Formål og beskrivelse Udviklingen efter udlægningen

Læs mere

Procedure for udsættelse af skolestart i Jammerbugt kommune

Procedure for udsættelse af skolestart i Jammerbugt kommune Procedure for udsættelse af skolestart i Jammerbugt kommune Overgangen fra dagtilbud til skole har afgørende betydning for barnets fortsatte skoletid. Forskning har påvist, at succesfulde overgange opnås,

Læs mere

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011 Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning Maj 11 Ved aftalen om kommunernes økonomi for 2011 blev der opnået enighed mellem regeringen og KL

Læs mere

Inklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber

Inklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber Inklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber Forord Strategi for inklusion i Skanderborg kommune Børn og Unge 0 17 år Formålet med en fælles kommunal strategi for inklusion er at tydeliggøre

Læs mere