Anvendelsen af Kugledynen til Præmature Børn v/ Julie W. Broge, Ergoterapeut, MSc.
|
|
- Jonas Jensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Anvendelsen af Kugledynen til Præmature Børn v/ Julie W. Broge, Ergoterapeut, MSc. Baggrund: Som ergoterapeut med speciale i børnebehandling, har jeg altid interesseret mig for arbejdet med præmature børn, særligt sanseintegration. Gennem mit arbejde som ergoterapeut, instruktør i spædbørnsmassage samt kranio-sakral terapeut, har jeg mødt mange præmature børn. Børnene har jeg mødt i forskellige situationer: 1. på neonatalafdelingen 2. i ergoterapien, til sanse-motorisk undersøgelse og behandling. 3. som freelance børneergoterapeut 4. som kranio-sakral terapeut 5. i min undervisning af forældre med spædbørn i taktilkommunikation via berøring og massage. Efter udskrivelsen fra neonatalafdelingen har børnene altid været i hjemmet i minimum nogle uger, før jeg som ergoterapeut eller behandler er blevet kontaktet pga. trivselsproblemer eller øvrige problemstillinger. Desværre har jeg alt for ofte mødt børnene, efter børnene har påbegyndt et børnehave- eller skoleforløb. Børnenes vanskeligheder bliver ofte først synlige for andre end forældrene ved børnehave / skolestart. Som freelance ergoterapeut har jeg ofte udover øvrige tiltag anbefalet kugledynen og kuglepuden til forældre med præmature børn, samt større børn med senfølger efter en for tidlig fødsel. Kugledynen kan have en gavnlig effekt på: sansemotoriske problemer, problemer med overreagerende sanser / manglende bearbejdning af sanseindtryk herunder taktil skyhed, motorisk uro, kolik, nedsat kropsfornemmelse, ADHD / DAMP-problematik, døvblindhed, søvnproblemer, muskeltonusproblemer og autisme. De mange positive beretninger der bliver skrevet om kugledynen bekræfter, at den har en gavnlig effekt på børnenes sanseintegration, tonus og regulering af døgnrytmen.
2 Den tidlige indsats Præmature børn har som regel været udsat for mange uhensigtsmæssige sansepåvirkninger på neonatalafdelingen, til trods for den store indsats der bliver gjort for at minimere disse sansestimuli (eksempelvis: dæmpning af lys og lyde; arbejdsrutiner som giver perioder med ro; rolig og omsluttende berøring). Ofte ser vi, at præmature børn er mere sarte end andre børn, der er født mature, hvilket ikke kan overraske, da afbrydelsen i fostertilværelsen blandt andet betyder, at barnet frarøves det trygge og isolerede rum, som livmoderen er isoleret og beskyttet for skarpe lyde, for uventet berøring, for lys og bevægelser. I rolige, dunkle omgivelser kan fosteret eksperimentere med at vende bunden i vejret på sig selv, bevæge hoved og lemmer mod livmoderens faste, og alligevel bløde inderside, og fosteret kan mærke fosterfedet og livmoderen omslutte sig. Nervesystemet udvikles gennem hele graviditeten, hvorved barnet udvikler evnen til at få styr på sig selv og omverdenen. Kropsbevidstheden, lysten til bevægelse og kontrollen over kroppen, samt evnen til at holde styr på de sanseindtryk, der konstant er omkring os, udvikles i takt med fosterets alder - genialt og meget praktisk. Når fosterlivet afbrydes for tidligt, er der altså områder i nervesystemet, der ikke har opnået fuld modenhed. Kontrasten er meget stor fra det beskyttede liv i livmoderen til de høje lyde, skarpe lys og mange sansestimuli. Både smerte, forstyrrelser og afbrydelser er pludselig blevet benhård hverdagskost. Det er ikke muligt for forskerne at sige entydigt, hvilke konsekvenser det har for præmature børn, at de kommer ud til det liv, der er anderledes end livmoderens før tid. Derfor er det bedste, vi kan gøre, at holde godt øje med dem alle sammen. Kilde: Berit Roed og Hanne Agerholm, Ergoterapeuten nr. 1, Der er også kommet større viden omkring, hvilke sanseindtryk de fleste præmature børn finder behagelige. Præmature børn foretrækker ofte enkle og rolige sanseindtryk, eksempelvis at blive puttet i en rede eller at blive holdt om af den voksnes hænder på hovedet og numsen (omsluttende berøring). Der kan læses mere om emnet i bogen Holde af og holde om, en bog om kontakten mellem forældre og for tidligt fødte børn ved L. Rasmussen og I. Hartelius, Forlaget Broenge, På neonatalafdelingen er det vigtigt at begrænse sansestimuli samt vælge sanseindtryk og berøring som har en beroligende effekt på det præmature barn. Det er til gengæld også vigtigt, at præmature børn hjælpes til at kunne lære at tåle en tiltagende grad af sansestimuli: øget, lettere berøring; badning, påklædning, og lign. Her kan den gradvise introduktion af særligt udvalgte massage strøg og berøring være til stor gavn. Forældrene har sædvanligvis brug for vejledning i denne taktile kommunikation af professionelle med erfaring indenfor sanseintegration / bearbejdning og spædbarnets kommunikation ved hjælp af kropssprog.
3 Berøring og den tætte kontakt til forældrene kan opveje noget af ubehaget ved at blive udsat for de sansestimuli der følger med eksempelvis påklædning. Kunsten er, at opnå en balance, en slags sansediæt, hvor introduktionen af nye (måske provokerende) sansestimuli afbalanceres af dæmpende, inhiberende sansepåvirkninger. Huden er vort største sanseorgan. Berøring frigiver oxytocin hos både barn og forældre. Oxytocin-niveauet bliver påvirket af berøring og nærkontakt, samt følelsen af tryghed. Oxytocin er et stress-reducerende og helsefremmende hormon. Oxytocin sænker blodtrykket, reducerer stress, giver følelsen af tryghed, ro og varme, forbedrer søvn og hvile, fremmer fordøjelsen samt virker fremmende for immunforsvaret. Moderbinding og amning hænger tæt sammen med oxytocin produktionen. ( Lugn och Beröring, Oxytocinets Läkende Verkan i kroppen, ved Svensk fysiolog Kerstin Uvnäs Moberg). Projekt Kugledyne: Sanseintegration og Oxytocin produktion Siden 2003, har jeg arbejdet på et projekt, hvor hovedformålet er at styrke den tidlige indsats omkring præmature børn ved hjælp af en kugledyne, som er specielt syet til præmature børn. Kugledynens virkning er baseret på erfaringer indenfor Sanseintegrationsbehandling. Den taktile sans(berøringssansen) kan deles op i to systemer: 1) let berøring: det beskyttende system, som advarer om eventuelle farlige stimuli fra omgivelsen (eksempelvis et giftigt insekt, som kravler på huden.) 2) dyb berøring/tryk: det diskriminerende system, som giver os evnen til at skelne sanseindtryk fra hinanden Den proprioceptive sans (muskel/ledsans): 1) kropsbevidsthed, fornemmelsen for stillinger 2) afgrænsning af kroppen Kugledynen har en inhiberende eller dæmpende virkning på sansesystemet, dvs. at den har en samlende, beroligende virkning på sanserne i kraft af dynens påvirkning af den dybe berøringssans samt den proprioceptive sans. Kugledynen kan også have en gavnlig effekt på oxytocin produktionen. Varmen og trygheden som dynen giver, kan sammenlignes med omsluttende berøring. Dynen kan være med til at dæmpe uro og stress, samt give velbehag. En kugledyne specielt til for tidligt fødte børn er blevet afprøvet med god effekt på 4 af Danmarks neonatalafdelinger (Viborg Sygehus, Aalborg Sygehus, Randers Central Sygehus, samt Herning Central Sygehus) i løbet af Der har udelukkende været positive udtalelser fra afdelingerne. Dynen har været virkningsfuld på følgende områder:
4 Varmeregulering: En Neonatalafdeling melder tilbage: Vi har prøvet dynen af både på præmature og mature børn. Vores erfaring med de præmature har primært været hos de børn som har haft svært ved at holde varmen. Vi har i hvert fald erfaret at vi ofte har kunnet undvære en varmemadras hos en stor del af de små præmature som kommer i vugge, samtidigt har vi også kunnet mærke, at den stor del af de små finder ro ved at blive puttet med kugledynen, formentlig på grund af den omsluttende effekt dynen har. Dæmpning af uro: En neonatalafdeling fortæller: Vi har desuden et par gange prøvet dynen af på store mature børn, den ene gang på et asfysksi barn som var meget uroligt og grædende, og den anden gang på et cerebralt irritabelt barn med et kromosom defekt. Begge gange med god effekt, hvor den omsluttende effekt har virket meget beroligende på barnet Kropsafgrænsning / Tryghed: En Neonatalafdeling beretter: Tea var meget præmatur (født uge 26, +2 dage, fødselsvægt 700g) og urolig. Tea vejede 1627 gram, da dynen blev taget i brug. Teas mor var først skeptisk, men blev hurtig glad for dynen. Teas mor og sygeplejerskerne har observeret effekten af dynen. Teas mor har skrevet: Jeg har nu brugt kugledynen i næsten 7 uger, og har været meget overrasket over dens effekt. Jeg føler, at dynen falder bedre ned rundt om Tea, og giver en synlig bedre tryghed, hvor de almindelige dyner ligesom svæver over hende. Dynen er også lettere at forme efter behov (for eksempel kan hun pakkes godt inde og stadig have ansigtet fri), hvilket igen giver tryghed. De almindelige vat-dyner er mere stive. En anden fordel er det to forskellige sider (Thinsulate/bomuld)! I begyndelsen, hvor Tea helst skulle ligge med så lidt tøj på som muligt, kunne hun undvære en varmemadras, hvis kugledynens varme side vendte nedad. Men nu, hvor hun ligger med tøj, er den tynde side ideel. Jeg synes, at kugledynen har givet min datter den tryghed hun har brug for, for at hun kan finde tryghed i vuggen. Sænkning af iltforbrug: En Neonatalafdeling fortæller: En 24 dage gammel dreng, tvilling B, der er født præmaturt i uge , blev overflyttet hertil fra Skejby. Fødselsvægten var 725 g; han var således noget lille i forhold til sin alder. Tvilling A vejede 1595 g. Drengen fik en noget svært start på livet med store vejrtrækningsproblemer, og han har ligget i respirator. Han er blevet opereret i sin mave. Han har fået antibiotika for flere infektioner. Da drengen hertil, lå han stadig i kuvøse, og han fik lidt hjælp til at trække vejret. Efter 14 dage var vægten 1253 g. Vi besluttede at nu skulle han prøve at komme ud af kuvøsen. Han behøvede ikke længere hjælp til at trække vejret, men han havde dog brug for ilt tilskud. Afdelingen havde fået en kugledyne på prøve, som vi besluttede at prøve på drengen. Dynen viste sig at have en prompte effekt på ham. Drengen lå til tider noget uroligt inde i kuvøsen og brugte derfor en del energi på at finde ro og samling på sig selv, til trods for at vi lavede en rede om ham. Efter han kom ud i vuggen med kugledynen puttet ned omkring sig, blev han mere rolig og havde betydelig mindre brug for ilt tilskud. Han kunne fint holde på varmen. Ved afprøvning allerede på neonatalafdelingen eller kort efter udskrivelsen til hjemmet, er der mulighed for at hjælpe det præmature barn til en blidere overgang fra kuvøselivet til det frie, samt fra afdelingen til hjemmet. Kugledynen samt omsluttende berøring, kængurumetoden og lejring kan være
5 med til at hjælpe det præmature barn til bedre at kunne integrere sanseindtryk. Indsatsen i hjemmet: Sundhedsplejersker i tre af landets amter har medvirket til afprøvningen af tre typer kugledyner på for tidligt fødte børn samt sarte børn efter udskrivelsen til hjemmet: 1. Præmaturdynen (vægt 0,450 kg, 25 mm. kugler) 2. Babydynen (vægt 0,850 kg., 25 mm kugler) 3. Babydynen (vægt 1,7 kg., 38 mm. kugler) Dynerne er også afprøvet af børneergo- og fysioterapeuter i Danmark. Effekten har i langt de fleste afprøvningssituationer været god. Dynen har været virkningsfuld på følgende områder: Dæmpning af uro: En sundhedsplejerske fortæller: Jeg har prøvet kugledynen på 5 præmature børn. Flere af børnene havde OVERRASKENDE god effekt af dynen. Det første barn er en præmatur dreng fra uge 35, men han har også spasticitet. Han var den første jeg prøvede præmaturdynen af på, og vi var alle målløse over at han sov 9 timer i træk den første nat han fik den på. Det havde han aldrig gjort før. Det vakte stor forundring og glæde hos familien og hos mig som sundhedsplejerske. Han har nu fået den bevilget som hjælpemiddel. Jeg har også afprøvet dynen på trillinger født i uge 32, som skiftevis havde problemer med uro. De havde god effekt af babydynen. Der er blevet bevilget dyner til to af børnene. Børnene afprøvede en præmaturdyne i starten, men har fået bevilget to Juniordyner, idet de nu er blevet større. Forbedret kropsopfattelse / regulering af muskelspænding (tonus): En sundhedsplejerske skriver: Anna er en pige, født i uge 37. Var rolig/nem første 2-3 uger, derefter tiltagende urolig med skrigeture som blev diagnosticeret kolik (egen læge, kiropraktor, zoneterapi). Pigen er nu 6 uger (den 2.februar, 2004) og har ikke kolik-skrigemønster mere; men hun er meget urolig, grædende og meget anspændt motorisk, synes jeg (har f.eks. meget anspændte lægmuskler, som jeg slet ikke kan få til at slappe af, selv med blid berøring/massage), vil slet ikke ligge på maven. Hun har meget svært ved at slappe af og falde i søvn, og hun sover kun roligt og sammenhængende i 3 timer én gang i døgnet, når hun er puttet godt ned i barnevognen. Den resterende del af døgnet er hun stort set kun rolig når mor eller mormor går rundt med hende og holder/putter hende godt ind til sig. Hun virker sulten, men sutter ikke særligt godt, afbrydes let, bliver let irritabel. (alt med mad, kolik-aflastning, m.m., som traditionelt hører til mit fag, har vi drøftet). Status efter at have lånt kugledynen (babydyne) i 1 måned: Anna har været syg i nogle dage - er i bedring i dag glad og pludrende. Er sikkert over perioden med kolik da hun ikke har symptomer mere. Motorisk udvikling er god, muskeltonus (mere) normal i forhold til alder, bevægelser meget mindre "hyperaktivt" & "tvangsprægede" og mere viljestyrede/ målrettede (igen if. til. alder). Har aftalt at hun ikke må overstimuleres. Den sidste uge er Anna, i følge moderen, blevet glad for at sove med kugledynen hvor hun ellers har afvist den, og er begyndt at sove flere timer i døgnet og tidligere om aftenen. Dæmpning af overreagerende sanser:
6 En mor til for tidligt fødte tvilling fortæller: Som mor til et par præmature tvillingedrenge, vil jeg gerne fortælle om vores "redning". Da vi 5. marts 1997 fik Emil og Mikkel på 2020 g og 1300 g, var det 7 uger før planen. I forvejen havde vi Nikolaj på 4½ og Katrine på 2½ år. Med sådan en flok siger det sig selv, at hverdagen kræver en god portion energi og overblik. Efter en del startvanskeligheder fik vi drengene hjem. Mikkel fik lyskebrok, der krævede operation, men så troede vi også, vi var igennem. Emil udviklede sig fint, men Mikkel haltede hele tiden bagefter. Jeg fik orlov efter 48 for at give ro til deres udvikling. Mikkel brød sig ikke meget om kropskontakt, han var meget motorisk urolig, havde et hektisk bevægemønster og sov meget lidt (vågnede gange om natten). Januar 1998 formidlede sundhedsplejersken så kontakt til kommunens ergoterapeut. Hun starter op med nogle øvelser for at stimulere Mikkels sanser. Specielt lægger hun vægt på hans berøringssans, bl.a. forsøges babymassage. Det hjælper lidt men han er stadigvæk hektisk, urolig og ønsker ikke direkte kropskontakt. Sidst i februar hører vi via ergoterapeuten om kugledynen. Jeg er sygeplejerske og noget konservativ i forhold til behandlingsmetoder, men på det tidspunkt var jeg parat til hvad som helst - heldigvis. Vi fik dynen på prøve i 14 dage. Første gang Mikkel fik den på skreg han, så den krævede lidt tilvænning og tålmodighed, men i løbet af 2 døgn accepterede han den, og jeg fik min første nattesøvn i næsten et år vidunderligt. Da vi fik den kunne Mikkel ikke koncentrere sig, hans bevægemønster var meget hektisk, og han var kun nået til at ligge på gulvet og trille rundt. I løbet af den første uge faldt han til ro, lærte at sidde op og var knap så krævende om natten. 15 måneder gammel er han næsten alderssvarende. Han elsker en god knusetur, opsøger selv kropskontakt. Han er en glad, mild lille fyr med masser af mod på livet. Sidst men ikke mindst har han fået et normalt søvnmønster. Forbedret søvn og hvile: En sundhedsplejerske fortæller: Evy (fødselsvægt 1625, vægt ved afprøvning 3800 g.) bruger sin babydyne som er syet efter præmaturprincippet (25 mm kugler) om natten og når hun sover udenfor i barnevognen. Fra første dag sov hun 1 time længere mellem måltiderne. Hun sover fra tre til fem timer. Mor er godt tilfreds. Dæmpning af koliksymptomer/gråd: Freelance ergoterapeuten fortæller: Dynen har en god effekt på børn med uros og søvnproblematikker, sanseforstyrrelser (eksempelvis sensory defensiveness), og motoriske vanskeligheder, som skyldes nedsat kropsfornemmelse eller fysiske handicaps. Spasmer kan også afhjælpes. Dynen kan bruges fra barnet er spæd. Jeg har også brugt kugledynen på præmature børn med maveproblemer og uro. To måneder efter fødslen havde pigerne endnu ikke har etableret noget søvn og spise mønster. Begge pigerne var lidt skæve i ryggen og spændte i kroppen. De græd meget og reagerede kraftigt på lyde og andre sansestimuli. Efter at have brugt dynen én uge, begyndte pigerne at sove flere timer i træk. Pigen som var størst ved fødslen, men som ellers var blevet overhalet af sin mindre søster, begyndte at sove mere og tage så meget på i vægt, at hun til sidst overhalede sin tvilling i vægt. Nogle familier har svært ved at finde ressourcerne til at gennemføre en afprøvning, hvis barnet gradvist skal tilvænnes dynen. Vejledning og støtte ved sundhedsplejersken eller børneterapeuten kan være nødvendigt i nogle tilfælde. Julie W. Broge, Ergoterapeut, MSc.
Hyperaktivitet Smerter. Motorisk & psykisk uro. Sanseforstyrrelser. Depression. Angst. Spasticitet
Hyperaktivitet Smerter Motorisk & psykisk uro Søvnforstyrrelser Depression Sanseforstyrrelser Stress Angst KoncentrationsBESVÆR Spasticitet Forskning dokumenterer effekten Protac Kugledynen forbedrer ADHD-børns
Læs mereFor tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet
For tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet Patientinformation Revideret Marts 2013 Side 12 Svangre-barselsafsnittet, Herning Hospitalsenheden Vest Kære forældre, hjertelig tillykke med jeres barn/børn.
Læs mereFødt for tidligt. Til forældre ved udskrivelse fra hospitalet. www.praematur.dk
Født for tidligt Til forældre ved udskrivelse fra hospitalet Dansk præmatur Forening www.praematur.dk Denne pjece er forfattet og udgivet af: Dansk Præmatur Forening 1. oplag 2007 Oplag: 5.000 eksemplarer
Læs mereFor tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet
For tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet Patientinformation Side 12 Revideret Juli 2015 Svangre-barselsafsnittet, Herning Hospitalsenheden Vest Side 11 Kære forældre, hjertelig tillykke med jeres barn/børn.
Læs mereFor tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet
For tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet Patientinformation Svangre-barselsafsnittet, Herning Hospitalsenheden Vest Kære forældre, hjertelig tillykke med jeres barn/børn. Denne vejledning er henvendt
Læs mereBabys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn?
Babys Søvn en guide Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Små børn har behov for meget søvn, men det er bestemt ikke alle, der har lige let ved at overgive
Læs mereSpektrum Sansedynen 1/6
Spektrum Sansedynen 1/6 Introduktion til Spektrum Sansedynen Mange mennesker med fysiske- og/eller psykiske problematikker oplever søvnbesvær. Det kan være vanskeligt at falde i søvn og ligeledes undgå
Læs mereGod Søvn. - om det mindre barns søvn. En vejledning fra sundhedsplejen
God Søvn - om det mindre barns søvn En vejledning fra sundhedsplejen Oktober 2013 Børn og søvn Søvnen er vigtig, og det er derfor nødvendigt, at dit barn får tilstrækkeligt med søvn i løbet af dagen og
Læs mereSansestimulerende hjælpemidler
Sansestimulerende hjælpemidler Til børn med sanseforstyrrelser Teorien bag sanseintegration Menneskets sanser og deres betydning Den gode søvn Sansestimulerende hjælpemidler funktion og virkning Teorien
Læs mereSansestimulerende hjælpemidler
Sansestimulerende hjælpemidler i arbejdet med udadreagerende borgere v/ ergoterapeut Jane Mosholm Vorting Hvad er sanseintegration Menneskets sanser og deres betydning Den gode søvn Sansestimulerende hjælpemidler
Læs mereHvilke problemer kan opstå, hvis det trykkede hoved ikke løsnes helt op? En introduktion til Osteopati for spædbørn og større børn
En introduktion til Osteopati for spædbørn og større børn Det er en almindelig opfattelse at spædbørn og børn ikke bør have nogen strukturel stress eller spænding i sin krop, fordi de er så unge. Virkeligheden
Læs mereBrug af Sensory Profile til forebyggelse og reduktion af adfærdsforstyrrelser.
Brug af Sensory Profile til forebyggelse og reduktion af adfærdsforstyrrelser. Tinna Klingberg, Assisterende leder ved Aalborg Kommunes Videns center for Demens. Demensdagene 2016 Hvorfor har vi valgt
Læs mereFOREBYG VUGGEDØD og undgå skæv hovedfacon og fladt baghoved. Til forældre
FOREBYG VUGGEDØD og undgå skæv hovedfacon og fladt baghoved Til forældre 2011 Sundhedsstyrelsen Island Brygge 67 2300 København S Telefon 72 22 74 00 sst@sst.dk www.sst.dk Pjecen kan bestilles hos: Rosendahls
Læs mereTil forældre med et barn på Neonatalafdelingen.
Patientinformation Til forældre med et barn på Neonatalafdelingen. Børneafdeling H6 Udviklingstilpasset omsorg (NIDCAP) Kære forældre Tillykke med den lille ny. Vi håber, at opholdet her på afdelingen
Læs mereBOLDMASSAGE STORE BOLDE
BOLDMASSAGE STORE BOLDE Bagsiden af kroppen Stor bold Skumgummi hård massagebold blød massagebold Fitness bold Badebolde Bolden skal på jordomrejse på kroppens yderside samlende Kroppens grænser 1 KROPSSTATUS
Læs mereProtac Produktpræsentation
Protac Produktpræsentation Ergoterapeut Pouel Thomsen Firmaets historie Protac kommer af PROprioceptiv og TACtil sans Protac forskning og evidens Den teoretiske baggrund for vores udvikling af Protac produkterne
Læs merePRÆSENTATION AF ARBEJDSGRUPPENS FUND VEDR. PRÆMATURE. Børn og Unge 23.10.15
PRÆSENTATION AF ARBEJDSGRUPPENS FUND VEDR. PRÆMATURE Børn og Unge 23.10.15 INFO OM PROJEKTGRUPPE Siden 10. april 2015 er der arbejdet målrettet med, at: Indhente viden om præmature og small for date Indhente
Læs mereBogen om barnets signaler
Bogen om barnets signaler Præsenteret af Landsforeningen Præmatures Vilkår præmatures vilkår...født for tidligt Landsforeningen Præmatures Vilkår er stiftet af forældre og fagpersoner i 2009 med følgende
Læs mereHverdagen med præmature børn
Hverdagen med præmature børn Af Jonna Jepsen Mange familier med for tidligt fødte børn oplever, at børnenes adfærd er væsentligt anderledes end andre børns. Det er naturligvis ekstra tydeligt i familier
Læs mereSe på mig jeg taler til dig
TINGENE OMKRING MIG Rundt om mig er der en masse teknisk udstyr, som du skal vide noget om. Når du kender lidt til det, kan det hjælpe dig til, at du føler dig mere rolig og tryg de første dage, når du
Læs mereNy kramme-vest hjælper børn og unge med ADHD og Autisme
Pressemeddelelse Ny kramme-vest hjælper børn og unge med ADHD og Autisme - Et nyt hjælpemiddel kan forbedre tilværelsen for børn og voksne med sanseforstyrrelser og samtidig understøtte kommunernes og
Læs mereTidlig fødsel tidlig kontakt. Til forældre, der føder før tiden
Tidlig fødsel tidlig kontakt Til forældre, der føder før tiden Barnet bliver roligt, når du holder om det. Hvert 15. barn fødes for tidligt. Det er naturligt både at føle glæde og angst, vrede og afmagt,
Læs mereEt synligt handicap, en brækket arm eller ben er noget alle kan forholde sig til - men noget vi ikke lige kan se, kan vi ikke forholde os til.
Et synligt handicap, en brækket arm eller ben er noget alle kan forholde sig til - men noget vi ikke lige kan se, kan vi ikke forholde os til. Autisme eller HSP-adfærd kan ikke ses, og derfor kan omverdenen
Læs mereBABYMASSAGE PÅ MAVE OG OVERKROP
BABYMASSAGE PÅ MAVE OG OVERKROP Fælles for alle maveteknikkerne er, at de er effektive til et barn der har ondt i maven, er forstoppet, ikke vil sove eller er uroligt. Hormonet oxytocin frigives ved berøring
Læs mereBærevejledning til vikle
Mama s LIFE Bærevejledning til vikle Strækvikle kan anvendes til børn med en vægt på 2-10 kg. Fastvikle 3-20 kg. Tips til en god start kom godt i gang: Viklen skal være strammere, end man umiddelbart synes
Læs mereSådan støtter du dit barns sansemotoriske udvikling
Sådan støtter du dit barns sansemotoriske udvikling De fleste børn fødes med de rette motoriske forudsætninger og søger selv de fysiske udfordringer, der skal til for at blive motorisk velfungerende. Men
Læs mereForældreinformation. Regionshospitalet Randers/Grenaa Børneafdelingen Neonatalafsnittet
Forældreinformation - om hvad du kan gøre for dit lille barn, når det er født for tidligt. Regionshospitalet Randers/Grenaa Børneafdelingen Neonatalafsnittet Den vigtigste person i dit barns liv er dig
Læs mereAnalyseresultater Graviditetsbesøg
Analyseresultater Graviditetsbesøg Hovedkonklusion I analysearbejdet er der fokuseret på graviditetsbesøg som forældreforberedende generel indsats i forhold til primært jordemorens tilbud til vordende
Læs mereSe på mig jeg taler til dig
TINGENE OMKRING MIG Rundt om mig er der en masse teknisk udstyr, som du skal vide noget om. Når du kender lidt til det, kan det hjælpe dig til, at du føler dig mere rolig og tryg de første dage, når du
Læs mereom præmature og andre sarte børn
efterår 2010 foredragskatalog om præmature og andre sarte børn foredragsholdere anne-marie aaen (psykolog & forfatter) anne olin (klinisk diætisk) hannah harboe (børnefysioterapeut) patricia egge (talehørepædagog)
Læs mere- ved udskrivelsen. landsforeningen præmatures vilkår. præmatures. Vilkår...født for tidligt
til forældre - ved udskrivelsen præmatures Vilkår...født for tidligt landsforeningen præmatures vilkår forord Landsforeningen Præmatures Vilkår er en non profit organisation, hvis primære formål er, at
Læs mereJohn Patrick. Genetisk sygdom
John Patrick Genetisk sygdom Skrevet af Eliza Martin Way, John Patrick mor. John-Patrick er en glad dreng på 10 år. Han er født med en kromosomfejl. John-Patricks fødsel var lang og svær, den endte med
Læs mereIndholdsfortegnelse Formålet med pjecen s. 3 Betydningen af at gå i vuggestue/dagpleje s. 3 Pladsanvisningen s. 4 Hvad I kan gøre for jeres barn
Indholdsfortegnelse Formålet med pjecen s. 3 Betydningen af at gå i vuggestue/dagpleje s. 3 Pladsanvisningen s. 4 Hvad I kan gøre for jeres barn s. 4 - Amning og mad s. 5 - Hjælp til at passe jeres barn
Læs mereLæs mere på ROBUSTHED.DK Copyright: Komiteen for Sundhedsoplysning. Hjælp til bange børn
Hjælp til bange børn Denne lille tegneserie indeholder viden, som forældre og fagpersoner kan bruge til at hjælpe børn, som er bange. Noget af det er mest til voksne, andet kan bruges direkte med børnene
Læs mereInformation til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest
Information til patienten Velkommen til verden - til forældre med for tidligt fødte børn Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Kære forældre Hjertelig tillykke med jeres lille for tidligt fødte barn.
Læs mereEn lille familiesolstrålehistorie
Fra WWW.behinderte-eltern.de En lille familiesolstrålehistorie Også i Tyskland er det at være forælder med handicap både en uendelig glæde og et pokkers besvær. Katrin, der er spastiker, fortæller her
Læs mereLIVSBLADET. TEMA: Udvikling på sigt. Nr. 1, 18. årgang, maj 2018
LIVSBLADET TEMA: Udvikling på sigt Nr. 1, 18. årgang, maj 2018 SKOLESTART OG SANSNING Af: Helle Hedegaard, privatpraktiserende ergoterapeut Det er en stor ting for børn og forældre når børnene skal starte
Læs mereGør dit barn klar til en god opstart i vuggestue og dagpleje.
Gør dit barn klar til en god opstart i vuggestue og dagpleje. Denne folder vejleder dig i, hvad du kan øve med dit barn, så I får de bedste betingelser for en god opstart, når du skal aflever dit barn
Læs mereMotorik. Hvis roden på et træ er vissen eller rådden, vil hele træet visne!
Motorik Hvis roden på et træ er vissen eller rådden, vil hele træet visne! Hvis grundmotorikken er dårlig, vil barnets følgende udviklingstrin visne! (Anne Brodersen og Bente Pedersen) Børn og motorik
Læs merePernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg
Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille Sølvhøi levede hele sin ungdom med spisevægring. Da hun var 15 år, prøvede hun for første gang at begå selvmord. Her er hendes
Læs mereKursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1
Kursusmappe Uge 13 Emne: Min krop Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 HIPPY HippHopp Uge13_minkrop.indd 1 06/07/10 12.03 Uge 13 l Min krop Hipp og Hopp mødes stadig hver
Læs mereQuickguide. Valg, anvendelse og håndtering. Kædedyne, kædetæppe og kædevest
Quickguide Valg, anvendelse og håndtering Kædedyne, kædetæppe og kædevest Quickguide kædeprodukter Introduktion i valg, anvendelse og håndtering Kædeprodukter anvendes med fordel ved bl.a. Psykiske lidelser
Læs mereInformation til patienten Udskrivning fra C1
Information til patienten Udskrivning fra C1 Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Indledning Det er en stor omvæltning at komme hjem og blive en familie igen. Det tager meget tid og mange kræfter at
Læs mereSagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp
Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp F. 22-10-1940 April 2013 Bevilget 2012 Medicinhjælp og bleer Bevilget apr. 2013 Medicinhjælp + bleer & tøj Bevilget sep. 2013 Medicinhjælp
Læs mereBørn bør hverken over- eller understimuleres. Der skal være balance mellem krop og psyke.
Sanse-stimulering i passende mængde Børn bør hverken over- eller understimuleres. Der skal være balance mellem krop og psyke. Nogle børn har det sværere end andre. De er klodsede, usikre og tør ikke være
Læs mereIntervention i forhold til psykologiske og udviklingsmæssige karakteristika hos børn og unge med Usher syndrom.
Intervention i forhold til psykologiske og udviklingsmæssige karakteristika hos børn og unge med Usher syndrom. Fagkonference om Usher Syndrom Udarbejdet af Bente Ramsing Eikholt Drammen, November 2013
Læs mereANTI STRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS
ANTISTRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS FORORD Antistressmanualen er skrevet ud fra faglige kompetencer og personlige erfaringer med stress. Udledt af flere års praktisk erfaring
Læs mere"Kræften og Magdas handicap blev mit vendepunkt"
"Kræften og Magdas handicap blev mit vendepunkt" Landsholdsspiller i håndbold Rikke Nielsen fortæller om at blive kræftsyg, samtidig med, at hun (uventet) blev mor til en datter med Downs syndrom Af Lene
Læs mereKlub Æblebørn. April 2013
Klub Æblebørn April 2013 Hej og Velkommen til april måneds Guld-tema her i Klub Æblebørn. Jeg håber du har haft en dejlig påske med dine børn. Jeg brugte de 3 dage op til helligdagene på et businesskursus,
Læs mereEn krop i balance. - støt dit barns motoriske udvikling
En krop i balance - støt dit barns motoriske udvikling 2 En krop i balance Allerede efter fødslen kan du som forælder være med til at styrke dit barns motoriske udvikling. Når du pusler, giver mad og i
Læs mereAmning. af det for tidligt fødte barn. Regionshospitalet Randers Neonatalafsnittet
Amning af det for tidligt fødte barn Regionshospitalet Randers Neonatalafsnittet Amning af det for tidligt fødte barn Når man har født sit barn for tidligt, er mange i tvivl om, hvordan og hvornår man
Læs mereVelkommen til forvandl dit liv til et festfyrværkeri s workshop
Velkommen til forvandl dit liv til et festfyrværkeri s workshop Kære skønne kvinde. Tillykke med du har valgt at investere tid i dig selv. For at du får mest mulig ud af materialet. Anbefaler jeg at du
Læs mereFiberdynen EN BLØD VÆGTDYNE, DER GIVER RO, TRYGHED OG SØVN
Fiberdynen EN BLØD VÆGTDYNE, DER GIVER RO, TRYGHED OG SØVN 2 FIBERDYNEN Side 3 4 6 7 8 ET KOGNITIVT HJÆLPEMIDDEL DPTS FUTURA OG NOVA STØRRELSER VÆGT SPECIFIKATIONER PRISER LEJE INDHOLD LÆS MERE ELLER KØB
Læs mereMellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne
1. Så sad jeg og lyttede, alt hvad jeg kunne Nå for søren! Man kan komme til Cuba for 6000 kr. Cæcilie: 6000? Cæcilie: Jeg var på Cuba i sommer, så betalte jeg 7000. Nå, jeg har faktisk også tænkt på at
Læs mereInformation til patienten. Velkommen på C1. Vi glæder os til at tage imod jer. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest
Information til patienten Velkommen på C1 Vi glæder os til at tage imod jer Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Kære familie Med denne pjece, vil vi gerne fortælle lidt om vores neonatal afsnit, så
Læs mereSØDE DRØMME TIL DIG OG DIN BABY. En hjælp til at sikre en tryg søvn. ergobaby.eu
SØDE DRØMME TIL DIG OG DIN BABY En hjælp til at sikre en tryg søvn. ergobaby.eu Vigtigheden af søvn for din baby Fra 2 års alderen begynder dit barn at have flere vågne end sovende timer i døgnet. Det
Læs mereTil pårørende. De sidste døgn... Vælg billede. Vælg farve. 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen
Til pårørende De sidste døgn... Vælg billede Vælg farve 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen Når døden nærmer sig En hjælp til at kunne være til stede I denne pjece vil vi gerne fortælle jer pårørende om,
Læs mereSanselighed og glæde. Ved psykologerne Bente Torp og Anny Haldrup
Sanselighed og glæde Ved psykologerne Bente Torp og Anny Haldrup I Specular arbejder vi med mennesker ramt af fx stress, depression og kriser. For tiden udvikler vi små vidensfoldere, som belyser de enkelte
Læs mereGenerel viden om søvn 0 1 år
Generel viden om søvn 0 1 år www.sundhedstjenesten-egedal.dk Hvordan skaber vi de bedste sove betingelser for vores små børn? Viden om søvn er første skridt på vejen til god søvn. Der findes megen forskning
Læs mereAmmepolitik for Regionshospitalet Randers
Ammepolitik for Regionshospitalet Randers Information til forældre Regionshospitalet Randers/Grenaa Patienthotellet Ammepolitik Regionshospitalet Randers har en ammepolitik, der tager udgangspunkt i De
Læs mereFaglig rejseberetning
Faglig rejseberetning Individuelt forløb, modul 13 afviklet i Cambodja Af Line Vennize Hansen, ERG512 lvha2@stud.ucl.dk Tidsperiode for opholdet: 16. august 26. september 2015 (6 uger) Praktiksted: National
Læs mereBabyslynger - hvorfor og hvordan
Babyslyn byslynger Vi bærer alle vores børn - lad os gøre det på den bedste måde Let din hverdag - bær dit barn Der er ikke noget dejligere end at bære sit barn Citater fra slyngebutikker på internettet
Læs mereSmertehåndtering og smertelindring under fødslen
Pjece til gravide i Region Syddanmark Smertehåndtering og smertelindring under fødslen regionsyddanmark.dk Smertehåndtering og smertelindring under fødslen Måske har du allerede gjort dig nogle overvejelser
Læs mereInstitutionens navn: Børnehaven Sansehuset
Institutionens navn: Børnehaven Sansehuset Dato og årstal: 31. marts 2014 Leder: Helle Bach Pædagogisk leder/souschef: Malene Lund Jensen Tema: Børns sociale kompetencer Delmål: På, hvilke måder kan arbejdet
Læs mereNår 2 bliver til 3. hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn
Når 2 bliver til 3 hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn Det er naturligt og normalt at være gravid Men under graviditeten sker
Læs mereHar barnet boet hos andre under opvæksten? (hos familie eller på institution)
SPØRGESKEMA Udfyld venligst alle spørgsmål nedenfor Lilita Thomsen Børne- og Ungdomspsykiater Tlf: (+45) 31 90 56 56 E-mail: lilitathomsen@gmail.com Telefontid på hverdage mellem kl. 16.00 og 18.00 Barnets
Læs mereKendetegn på labyrintproblemer:
De 3 primære sanser Labyrintsansen: Denne sans er den ene af vores 3 primære sanser. Den udvikles tidligt i fosterlivet, og stimuleres ved moderens bevægelser. Det er derfor vigtigt, at bevæge sig aktivt
Læs mereHjælp dit barn til gode sovevaner
Hjælp dit barn til gode sovevaner BØRNS SØVN 0-3 ÅR Barnets søvn har væsentlig indflydelse pa dets sundhed og trivsel samt hele familiens hverdag. At etablere gode sovevaner og søvnkvalitet tidligt i spædbarnsalderen
Læs mereFå ro på - guiden til dit nervesystem
Få ro på - guiden til dit nervesystem Lavet af Ida Hjorth Karmakøkkenet Indledning - Dit nervesystems fornemmeste opgave Har du oplevet følelsen af at dit hjerte sidder helt oppe i halsen? At du mærker
Læs mereInformation til patienten. Infektioner. - hos nyfødte og for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest
Information til patienten Infektioner - hos nyfødte og for tidligt fødte børn Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Infektioner hos nyfødte og for tidligt fødte Nyfødte børn kan få mange forskellige
Læs mereRåd og redskaber til skolen
Råd og redskaber til skolen v/ Anna Furbo Rewitz Udviklingskonsulent i ADHD-foreningen og projektleder på KiK ADHD-foreningens konference Kolding d. 4/9 2015 Temablokkens indhold De tre overordnede råd
Læs mereVedr. Sennels Børnehave
Vedr Sennels Børnehave Plads til forskelle Jeg er mor til to tvillingepiger på 5 år, som går i Sennels børnehave Da jeg i december 2008 gik i fødsel var det ikke en glædelig begivenhed, da det var 13 uger
Læs mereEfter indlæggelse på Intensiv afdeling
Efter indlæggelse på Intensiv afdeling Indledning Denne pjece er til dig, som har været indlagt på intensiv afdeling, og dine pårørende. Du har været indlagt på Intensiv afdeling, fordi du har været kritisk
Læs mereFødt for tidligt? Pjece til pårørende og venner
Født for tidligt? Pjece til pårørende og venner Indhold Forord....................................... s. 3 Forældrenes reaktion......................... s. 4 Hvordan skal man forberede sig?..............
Læs mereInspirationskort. Piktogrammer med BEROLIGENDE METODER
Inspirationskort Piktogrammer med BEROLIGENDE METODER Hej! DISSE PIKTOGRAMMER kan give dig inspiration til forskellige sansestimulerende aktiviteter, som du kan bruge i din hverdag. Du kan også bruge
Læs mereForord. Træthed er et markant problem hos mange med nyresygdom. Mange oplever nemlig en form for træthed, som ikke går væk efter en god nats søvn.
Træthed Forord Træthed er et markant problem hos mange med nyresygdom. Mange oplever nemlig en form for træthed, som ikke går væk efter en god nats søvn. Denne pjece indeholder information om årsager til
Læs mereBørns erfaringer er forbundet til rum og rammer
Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Af Marie Sørensen, børnehaveklasseleder i samtale med Marianne Thrane - Det vigtigste er, at børn får en god og en glad skolestart, siger Marie Sørensen.
Læs mereIndeni mig... og i de andre
KAREN GLISTRUP er forfatter, socialrådgiver, familie, par- og psyko t erapeut MPF. PIA OLSEN er freelance illustrator og tegner til bøger, web, magasiner, apps og reklame. Når børn får mulighed for at
Læs mereFødslen HVORNÅR ER FØDSLEN I GANG? HVORNÅR ER DU I FØDSEL?
I denne pjece kan du få svar på dine spørgsmål om fødslen. Informationen i pjecen gælder for alle fødesteder i Region Nordjylland (Fødegangen på Aalborg Universitetshospital Nord og fødegangene på Sygehus
Læs mereTæt på 3 kvinder: Aldrig mere yoyo-vægt KLIK HER OG SE HVORDAN DU SELV KAN STOPPE YOYO VÆGTEN
Tæt på 3 kvinder: Aldrig mere yoyo-vægt KLIK HER OG SE HVORDAN DU SELV KAN STOPPE YOYO VÆGTEN Af: Christina Bølling, foto: Ditte Capion Jeg har altid taget store portioner, både af mad og af livet Efter
Læs mereHud mod hud/samsovning. Anette Stougaard Anita Højbak Grethe Vestergaard Anne-Marie Lund Pedersen Jette Toft Hyldgaard
Navn: Anette Stougaard Anita Højbak Grethe Vestergaard Anne-Marie Lund Pedersen Jette Toft Hyldgaard Vejleder: Joan Ramskov Institutionens navn Komiteen for sundhedsoplysning Opgavens art Gruppearbejde
Læs mereHistorien om da mit liv blev vendt på hovedet, efter en meningitis, som gjorde mig akut døvblivende.
Historien om da mit liv blev vendt på hovedet, efter en meningitis, som gjorde mig akut døvblivende. Lige lidt om mit liv før d 6.10-08, jeg bor sammen med min mand, har to dejlige drenge en på 20 og en
Læs mereMAN SKAL IKKE FINDE SIG I SMERTER - KST VIRKER UANSET ALDER
MAN SKAL IKKE FINDE SIG I SMERTER - KST VIRKER UANSET ALDER KST til de små, KST til de lidt større KST til de ældre, og KST til de ældste KST til dem, der unødigt har lidt ondt, hvor det IKKE er nødvendigt
Læs mereBehandling af 0-3 årige børn med spisevanskeligheder. Spiseteamet, Kolding Sygehus Ergoterapeut Ulla Lebahn
Behandling af 0-3 årige børn med spisevanskeligheder Spiseteamet, Kolding Sygehus Ergoterapeut Ulla Lebahn Program Teamets baggrund, arbejdsprincipper og metoder Data fra spørgeskemaundersøgelse 2 Sanseintegration
Læs mereVi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udrednin
Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab Udrednin 0 Den motoriske udvikling Barnet bliver ikke født med en forståelse for verden eller sig selv. Med omgivelsernes kærlige og
Læs mereEn brugerrejse med fokus på træning og bevægelse
En brugerrejse med fokus på træning og bevægelse Jeg er indlagt på et hospital, hvor bevægelse og fysisk aktivitet er en naturlig del af indlæggelsen. Patienterne er derfor aktive, og omgivelserne inviterer
Læs mereForældreinformation. Velkommen. Neonatal- og barselsklinikken
Forældreinformation Velkommen Neonatal- og barselsklinikken Kvalitet Døgnet Rundt Familiecenteret Neonatal- og barselsklinikken Sydvang 1 6400 Sønderborg Tlf: 74182330 Kære forældre. Tillykke med jeres
Læs mereTil søskende. Hvad er Prader-Willi Syndrom? Vidste du? Landsforeningen for Prader-Willi Syndrom. Hvorfor hedder det Prader-Willi Syndrom?
Landsforeningen for Prader-Willi Syndrom Til søskende Hvad er Prader-Willi Syndrom? Vidste du? Der findes tusindvis af syndromer, som påvirker folk på mange forskellige måder. Nogle bliver man De, der
Læs mereGenerel viden om søvn 1 3 år
Generel viden om søvn 1 3 år www.sundhedstjenesten-egedal.dk God søvn giver glade og kvikke børn Viden om søvn er første skridt på vejen til god søvn. Der findes megen forskning vedrørende søvn og dens
Læs mereVelkommen. Mødegang 5
Velkommen Timerne lige efter fødslen, og den første amning Det nyfødte barns sanser og signaler. Samspil med barnet og amning den første tid derhjemme Trivsel hos hele familien Tilbud fra regionen og sundhedspleje
Læs mereIndtil man fandt ud af, mange år senere, at det var nogle bakterier. Så kunne man behandle det og det var forbi med mavesår.
Det anorektiske kropsbilled. Da jeg var begyndt at arbejde i ungdomspsykiatrien i Tyskland, var det der forundrede mig mest, at der var unge piger, som vejede mindre end 35 kg, kunne føle sig så tyk og
Læs mereOpfølgningsspørgeskema
BRS-460 Opfølgningsspørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-FUC GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE
Læs mereBørn og stress - udfordringer i den moderne familie. Psykolog Ole Rabjerg, Agape
Børn og stress - udfordringer i den moderne familie Psykolog Ole Rabjerg, Agape Teltmøder i Vorgod, juni 2015 Stress hos børn er et stigende problem Ålborg og Hillerød sygehus: Har fra 2003 til 2006 oplevet
Læs mereMobning på facebook. Anna Kloster, november 2013
Mobning på facebook Anna Kloster, november 2013 At være barn i dagens Danmark betyder, at man er opvokset med mange medier omkring sig. Særligt har de unge taget det sociale medie Facebook til sig. Efter
Læs mereSOV GODT Inspiration til en bedre nats søvn
SOV GODT Inspiration til en bedre nats søvn HVORFOR SOVER VI? Vi sover for at få energi til at være vågne. Søvn giver hvile, mens krop og hjerne bearbejder dagens indtryk og genopbygger kroppen. Søvn er
Læs mereInformation til unge om depression
Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?
Læs mereEvaluering af projekt Mor i bevægelse. Hanne Kristine Hegaard Jordemoder, ph.d Forskningsenheden for Mor og Barns Sundhed, Rigshospitalet
Evaluering af projekt Mor i bevægelse Hanne Kristine Hegaard Jordemoder, ph.d Forskningsenheden for Mor og Barns Sundhed, Rigshospitalet 1 Evaluering Interventionsgruppe (n=65) Matchet kontrolgruppe (n=89)
Læs mereBØRN OG SØVN. SÅDAN SOVER VI I STRIBONITTEN
BØRN OG SØVN. SÅDAN SOVER VI I STRIBONITTEN Vi har lavet denne folder for at informere jer om Børnehusets pædagogiske holdning til- og vores procedure for søvn og vi ønske med denne lille folder at styrke
Læs mereTil pårørende. De sidste døgn... Vælg billede. Vælg farve. 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen
Til pårørende De sidste døgn... Vælg billede Vælg farve 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen Når døden nærmer sig En hjælp til at kunne være til stede I denne pjece vil vi gerne fortælle jer pårørende om,
Læs mereViborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats
Viborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af barnet og familiens trivsel 1 TIDLIG OPSPORING OG INDSATS I SUNDHEDSPLEJEN FORMÅL Formålet med at anvende trivselsskemaet
Læs mere