Særtryk fra Dansk Marsvineklub Særtryk fra Dansk Marsvineklub

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Særtryk fra Dansk Marsvineklub www.marsvineklub.dk Særtryk fra Dansk Marsvineklub www.marsvineklub.dk"

Transkript

1 Sterilisation af hunmarsvin Hverdagen med det gamle marsvin En sterilisation af et hundyr betyder, at man ved en operation fjerner æggestokkene (evt. hele livmoderen). Ved at fjerne æggestokkene opnår man, at hunnen bliver steril, dvs. at hun ikke længere kan få unger. Hvornår skal man lade en hun sterilisere? En sterilisation på marsvin er et forholdsvist stort indgreb, og indebærer derved en større risiko for marsvinet, end kastration af hanmarsvin. Man bør derfor overveje det nøje, inden man lader sin hun sterilisere. Sterilisation af hunmarsvin forebygger udvikling af cyster på æggestokkene senere i livet, noget som mange hunmarsvin rammes af. Selvom mange lever udmærket med nogle små cyster, kan cysterne også blive så store som bordtennisbolde eller endnu større og udgøre en sundhedsrisiko for marsvinet. En anden grund til at vælge sterilisation kan være, hvis hunnen har fået et par kuld unger og man synes, hun skal gå på pension og ikke få flere unger, men samtidig synes, at det er synd at skille han og hun ad. Det er selvfølgelig enklere og billigere at lade hannen kastrere, men vil man stadig bruge ham i avlen, duer den løsning altså ikke. I forbindelse med et kejsersnit vil det ofte være en god idé at sterilisere hunnen, for det er ikke sikkert, at hun vil kunne tåle at blive drægtig igen. En livmoderbetændelse eller store cyster på æggestokkene kan være andre og mere alvorlige årsager til at man vælger en sterilisation. Inden operationen Da marsvin ikke kan kaste op, er der ingen grund til at faste hunmarsvinet inden operationen. Tværtimod kan det skade mere Giv mig ret: det gamle marsvin er det bedste. Jo længere tid man har levet sammen, jo mere holder man af hinanden! Marsvinet er højt elsket, selvom det begynder at blive småskaldet, krumrygget og tyndere, ja til slut endda mager trods god appetit. Dyret nærmest krymper med årene, det er den naturlige måde for marsvin at ældes på. Marsvinet når sædvanligvis sin fulde udvikling i en alder af 1½ år, højeste vægt har dyret i måneders-alderen, siden følger en nedgang i vægten for hver måned, der går. Et marsvin, som er blevet gammelt (over 4 år) kan leve i bedste velgående, selvom det måske kun vejer halvt så meget som i sin glansperiode i 1½ års-alderen. I mere end 10 år har jeg vejet alle mine marsvin en gang om ugen (samme ugedag, samme tidspunkt), så lærer man en del om øgning og mindskning af vægt hos marsvin. En nedgang i vægt på g. om måneden er nok ret så normalt for et ældre marsvin, men taber dyret sig g. eller mere på en uge, er der noget galt. Det sidste vægttab sker ofte på 1-2 dage, ja af og til på nogle få timer. Et langsomt vægttab, så længe marsvinet æder og pøller godt, er helt ifølge naturens orden, og vi må acceptere, at vor ven ældes. Husk: ser dyret ud til at have det dårligt og lider, så er det dig der har taget ansvaret for dyret, og det er også dig, der må tage konsekvenserne: opsøg dyrlægen og bed om hjælp til en aflivning. Jeg garanterer, at det ikke er slemt for marsvinet (men nok for ejeren). Lad mig til sidst berette om nogle af min gamle venner: Bimse: han blev lidt over 7 år, og han er stamfader til de fleste af mine dyr. Helt indtil næstsidste levedøgn sprang han rundt efter mig i køkkenet. Først det sidste halve år holdt han op med at jage marsvinedamer på gulvet, men stadig i buret. Til sidst sov han stille ind, liggende på mit knæ.

2 Nogle marsvin kan til og med blive lidt kulrede på deres gamle dage, ligesom lille Saratina, som gennem hele sit liv hos mig selv var hoppet ind i sit bur efter aftenrunden på køkkengulvet. En af de sidste aftner hun levede, hylede hun på køkkengulvet og sprang rundt til alle de lukkede bure, uden at kunne finde sit eget. Hun kunne ikke finde hjem længere! end det kan gavne, hvis man faster hende, da marsvin ikke kan undvære mad og vand i særligt lang tid ad gangen. Selve operationen Ved en sterilisation lægger dyrlægen det bedøvede marsvin på ryggen, barberer hårene af maven, renser og desinficerer omhyggeligt, og skærer hul i maveskindet og ind i bughulen. Her efter findes æggestokkene mellem alle tarmene og de fjernes en ad gangen. Dyrlægen sørger for at alle blodkar er underbundet, inden æggestokken fjernes. Nogle dyrlæger fjerner samtidig hele livmoderen, mens andre foretrækker kun at fjerne æggestokkene. Der er fordele og ulemper ved begge metoder. Til slut sys bughinde, muskler og hud sammen, og dyret får en antibiotikaindsprøjtning mod bakterieinfektioner, og en smertestillende indsprøjtning. Efter operationen Det er vigtigt at sikre sig at hun ikke bliver kold efter operationen, da bedøvelsen gør at de ikke selv kan danne varme nok. Her kan man lægge et par plastic sodavandsflasker med varmt vand fra vandhanen ind i buret, evt. pakket ind i håndklæde, som marsvinet så kan varme sig opad. Dette gælder selvfølgelig også under transporten hjem efter operationen, hvor man bør pakke hende ind i et lille tæppe. Derudover er det vigtigt at sikre at hun kommer i gang med at spise igen. Frist marsvinet med lækkert grønt og godbidder. Hvis ikke hun selv begynder at spise inden for et halvt døgn, skal man tage det alvorligt og søge dyrlægens hjælp. I kritiske tilfælde kan det være nødvendigt at hjælpe hende i gang med tvangsfodring. Efter operationen bør hunnen gå alene indtil såret er nogenlunde helet og stingene fjernet, ca dage, hvorefter hun trygt kan sættes sammen med hannen igen.

3 Pelspleje Kloklipning Hvis man tænker på at anskaffe sig et langhåret marsvin, må man være klar over, at det kræver noget mere af sin ejer end et korthåret. Et langhåret marsvin kan ikke selv holde sin pels ren og fri for filter, så ejeren skal hver dag i gang med kam og børste for at holde pelsen i orden. Forsømmer man det, bare et par dage, bliver pelsen fuld af filterknuder, og så er der som regel kun et at gøre: fat i saksen og klippe dem af! Det er lettest at holde pelsen i det daglige, hvis man klipper den, så den når marsvinet til fødderne. Hvis den bliver længere, skal den bindes op bagi ellers svines den til når marsvinet besørger. Det lyder måske som om det er et stort arbejde at passe et langhårsmarsvin, men hvis man overholder ovenstående, tager det kun ca. 5 min. dagligt at holde pelsen velplejet. Det er straks et noget større arbejde, hvis man vil have pelsen længere. Hvis man har en god sheltie eller peruaner, som man godt vil udstille med en lang tæt pels, må man i gang med at binde den op med såkaldte wrappers. De består af et stykke træ og køkkenrulle, der holdes sammen af en elastik. De generer ikke marsvinet, hvis de er sat rigtigt på. Man skal især passe på, at der ikke er enkelte hår der strammer. Hvis de på nogen måde generer marsvinet, kan man være sikker på, at de begynder at gnave dem af. Man kan nøjes med at sætte en wrapper bagpå marsvinet og lade sidehåret være. Det er noget nemmere at passe, for de skal tages ud hver dag, når pelsen børstes ud. Det bedste resultat får man dog, hvis siderne også bindes op. I England, hvor de er rigtig dygtige til det, kan de på en god sheltie opnå en pels på op til 50 cm. længde. Dyrene er lige velkomne i deres respektive klasser, hvad enten de er forsynede med wrappers eller ej. Et klippet langhårsdyr skal udstilles under klassen klippet langhår. Eftersom marsvinet ikke får slidt neglene på Perus tørre jord, må vi erkende, at det er vores sag at holde dem trimmede. Al begyndelse er svær og mange viger tilbage for selv at gøre det, at skræk for at klippe forkert. Det er ærgerligt, for enten tjener dyrlægen/dyrehandlerne på det - eller værre: det bliver ikke gjort. Konsekvensen af for lange negle er, at de bliver mere og mere krogede, hvorefter de generer trædepuderne og det kan ende med fodbylder og uoprettelige negle. Hvis du er lidt nervøs kan du først alliere dig med en lille flaske klip-stop (Apoteket), der standser blødninger, hvis du skulle ramme forkert. Det kan også være en hjælp at få en anden til at holde dyret. Mange anvender en tre-i-ener, fordi den er nem at håndtere, ligger godt i hånden og passer til at slutte sidelæns om neglen, men det er smag og behag, man kan købe forskellige slags sakse hos en dyrehandler til formålet. Sæt dyret på skødet og hold det ind til dig med håndfladen, mens tommel- og pegefinger får et fast greb om forpoten (kløerne vil spredes, når fingrene er placeret korrekt), klip neglene med den anden hånd. Bagpoten håndteres ligesådan, men nu er det klippehånden, der trykker dyret ind til dig. Herefter vendes marsvinet og succesen gentages. Neglen klippes 1-2 mm. Under blodåren, der løber gennem neglen. Blodåren er nem at se på lyse klør, med de mørke må man "sjusse" sig frem. Og skulle uheldet være ude, skal blødningen stoppes. De seje kan klemme om neglen et stykke tid, det vil standse blødningen, eller anvend Klip-Stop på et stykke vat.

4 Det kan godt være, at dyret protestere idet der klippes, men det gør altså ikke særlig ondt, da der næsten ingen nerver er i det område, og en evt. vedvarende hylen skyldes forskrækkelsen. Held og lykke - øvelsen skal nok komme! Og husk: at jo tidligere man starter med dyret, jo nemmere bliver det hen ad vejen, så begynd allerede med ungerne - selvom kløerne ikke er lange, kan spidserne altid nippes af! Et langhåret marsvin, der skal bruges i avl, skal altid klippes ned ellers kan hannen ikke rigtigt komme til for hårene. Når fødslen nærmer sig, skal man sørge for, at hunnen er klippet helt fri for hår bagi, så hun kan gøre sig ordentlig ren efter fødslen. Man skal også sørge for, at ungerne har fri adgang til dievorterne. Uanset om marsvinet er klippet eller bundet op med wrappers, skal det i bad ca. en gang om måneden, ellers bliver pelsen fedtet og beskidt og vanskelig at holde fri for filter. Brug en katte- eller hundeshampoo til hvalpe og sørg for at skylle alt shampoo ud af pelsen. Bagefter bruges der hårbalsam ellers kan hud og pels godt blive tør af at blive badet så ofte. Efter badet tørres marsvinet godt med et håndklæde og derefter med en hårtørrer, samtidig med at man børster lidt af og til. Et klippet marsvin tager ikke meget længere tid end et glathåret, men har man bundet pelsen op, kan man godt forberede sig på et par timers arbejde, før pelsen er ren og tør.

5 Når marsvinet skal have unger Tandfejl Det er altid sjovt og spændende at få sit hunmarsvin parret og afvente ungernes fødsel. Selve fødslen er en stor oplevelse både for børn og voksne. De små unger, der efter nogle timer løber muttende rundt, er et syn man aldrig bliver træt af. MEN, MEN, MEN før du lader marsvinet parre skal du gøre dig klart, hvor du vil gøre af ungerne. Beholde dem alle sammen er noget kun få har plads til. Har du måske venner eller familie der har lyst til at få marsvin, eller har du en aftale med din dyrehandler???? Har du løst dette problem, og dit hunmarsvin mellem 5 og 10 måneder kan hun parres. Er den yngre eller især ældre, når hun skal parres første gang, kan det nemt gå galt. Er et hunmarsvin ikke blevet parret inden hun er 10 måneder, bør man ikke lade hende få unger. Marsvinets bækken vokser nemlig sammen ved et års alderen, og derefter kan hunnen få meget svært ved at føde. Hunnen må heller ikke være for tyk når den parres, højst 1000 gram for en førstegangsfødende, ellers kan den få drægtighedssyge og dø under graviditeten. Hvis du overholder disse to "regler" og har et sted at gøre af ungerne, er der alt mulig grund til at opleve dit hunmarsvin få unger. Et hun marsvin kommer i brunst hver dag. Når hunnen er blevet parret går hun drægtig i dage. Ungerne fødes med pels og øjne. Allerede få timer gamle løber de selv rundt og nipper til maden. Hunnen dier ungerne i ca. 3 uger. Når ungerne vejer 300 gram og er minimum 4 uger gamle, kan du tage dem fra moderen. Ikke før. Marsvin har, ligesom andre gnavere, et tandsæt, der vokser hele livet igennem. Det gælder både fortænderne og kindtænderne. De sidste ligger gemt langt inde i mundhulen og kan ikke ses, medmindre man bruger specielle instrumenter. Tandfejl kan forekomme både ved fortænder, kindtænder og desværre oftest begge dele på én gang. Nogle gange er tandfejl medfødte. Så længe moderen giver masser af mælk, klarer en unge med tandfejl sig fint, men når den skal til at tage fast føde til sig, så bliver den skvattet at se på, og den tager ikke på. De andre i kuldet vil hurtigt og sikkert vokse sig meget større og mere tykmavede, mens skravlet sygner hen og bør aflives. I de fleste tilfælde opstår tandfejl dog i en noget højere alder, oftest først efter 3 års alderen. De første symptomer er, at dyret taber sig, selvom det tilsyneladende spiser godt. Måske opdager man at dyret holder op med at spise hårde ting som gulerødder og i stedet foretrækker salat eller æbler. Når marsvinet forsøger at tygge, kan man nogen gange høre en ejendommelig skurrende lyd. Efterhånden spiser dyret mindre og mindre og bliver selvfølgelig tyndere og tyndere. Fordi dyret er meget sultent hele tiden, piber det efter mad og er meget interesseret i maden. Det er meget vigtigt at lægge mærke til dette, for det er en af de bedste måder at stille diagnosen tandfejl. I modsætning hertil ses total appetitløshed ved infektionssygdomme som f.eks. lungebetændelse og tarminfektion. Hvis man har mistanke om tandfejl hos sit marsvin, må man straks gå til dyrlægen for at få tænderne undersøgt. De fleste dyrlæger har instrumenter, hvormed de kan se kindtænderne. Udsigterne for marsvinet afhænger af tandfejlens art.

6 Den mest harmløse form er, hvis marsvinet kun har fejl på fortænderne, f.eks. overbid, underbid, krogede eller buede tænder. Disse fejl rettes let ved klipning, men man bør forberede sig på, at fortænderne skal klippes hver 4. eller 5. uge resten af dyrets liv. Værre er det, hvis kindtænderne er forvoksede eller skæve. Det skyldes ofte, at kæbeknoglen har forandret sig, og derved er skyld i den forkerte vækst. Det er klart, at en sådan lidelse er uhelbredelig, og marsvinet bør aflives for at undgå yderligere lidelser. Kun i meget få tilfælde, hvor der er udviklet en såkaldt tandspids, kan afklipning af spidsen under narkose muligvis redde dyret. Tandfejl kan opstå i alle aldre, men oftest hos dyr på 3 år eller derover. Det kan være svært at acceptere diagnosen, for på alle andre punkter er dyret jo sundt og raskt. Her er det nødvendigt at tænke på marsvinet og ikke på sig selv. Forestil dig hvor forfærdeligt det må være, at være skrupsulten og have buret fuldt af dejlig mad, uden at kunne få det ned. Tøv derfor ikke for længe med at få dyret aflivet, for hvem vil se sit marsvin langsomt gå til af sult og afkræftelse? Desværre er der ikke nogen metode til at undgå tandproblemer, hvis man ellers giver sit dyr noget føde at slide tænderne på f.eks. gulerødder, frugtgrene og hø.

7 Drægtighedssyge Kastration af hanmarsvin En af de mest betydningsfulde sygdomme hos hunmarsvin i avlsalderen (½-3½ år) er drægtighedssygen. SYGDOMSTEGN: Det højdrægtige hunmarsvin (dvs. i 6. drægtighedsuge eller længere) holder pludseligt op med at spise; selv de mest fristende grøntsager, som hun plejer at guffe i sig lades urørt. Samtidig bliver hun mere og mere sløv. Samtidigt kan der være varierende sygdomstegn (f.eks. vejrtræknings besvær pga. lungebetændelse). Disse øvrige sygdomstegn kan være grunden til at drægtighedssygen opstår eller kommer pga. hunmarsvinets ekstra svækkede tilstand ved drægtighedssygen. ÅRSAGER: Under drægtigheden forbruger marsvinehunnen en frygtelig bunke energi. Dels skal hun have kræfter til at bære den øgede vægt, dels til at bevæge sig og sidst, men bestemt ikke allermindst energi til ungernes vækst. Energien kan komme to steder fra: 1) fra maden hun spiser eller 2) fra hendes egne energi-reserver. Hun skal således æde mange flere kalorier end hun plejer. Hvis hun ikke får mad nok et par dage, begynder hun at tære på sit fedtlag. Fedtet bliver omdannet til energi i leveren. Hvis hun får alt for lidt mad eller slet ingenting, vil fedtmobiliseringen simpelthen overskride leverens evne til at omdanne fedtet til energi. Man kan populært sige: fedtet stormer til leveren, der bliver fyldt med fedt og overanstrenges ; dette kan sætte leveren ud af funktion permanent eller i bedste fald midlertidigt. Da leveren har mange livsvigtige funktioner i kroppen, kan dyret ikke klare at overleve med denne fedtlever. Dyret forgiftes af sine egne affaldsstoffer, der dannes ved nedbrydningen af fedtet. HVILKE DYR FÅR DRÆGTIGHEDSSYGE? Nogle kunne måske fristes til at lave en vittighed ud af det og svare: drægtige hunner! Men det er ikke alle hunner, der rammes, nogle er mere modtagelige (disponerede) end andre. Når man har læst afsnittet om årsagen til drægtighedssyge, vil man kunne forstå, at en sultende han også vil kunne få drægtighedssyge, men der skal meget mere til, for han skal jo ikke give energi til ungerne. En diegivende marsvinehun kan altså også få sygdommen efter kort tids ophørt ædelyst. Som sagt er nogen mere modtagelige end andre. De som er mest udsatte, er fede hunner, der bliver drægtige. Nogle forsøg viser, at halvdelen af drægtige, fede hunner får drægtighedssyge. Dette har indtil dato været ensbetydende med dyrets død. Kastration af et hanmarsvin betyder at man ved en operation fjerner testiklerne. Det gælder særligt for marsvin at når en han bliver kastreret ændrer han IKKE adfærd. Han vil stadig parre hunnerne når de er i brunst, men der produceres ingen sædceller så hunnen bliver ikke drægtig. Han vil også stadig slås med andre hanner, uanset om disse er kastrerede eller ej, hvis det er nogen han ikke er vant til at gå med. Har man to hanner der ikke kan enes, er det derfor ikke en løsning at få dem kastreret med henblik på at sætte dem sammen igen. Hvornår kan man lade en han kastrere: Hannen skal være rimeligt udviklet før man kastrerer ham, dvs. der skal være noget at fjerne. Det er individuelt hvornår en han er udviklet nok. Nogle hanner vil kunne kastreres allerede få måneder gamle, mens andre vil have bedre af at vente til de er ca. et halvt år. Gamle hanner vil løbe en større risiko ved bedøvelsen end unge hanner, så har man en han på 3-4 år og derover, skal man overveje om indgrebet er risikoen værd. Hvorfor skal man vælge kastration: Det er ikke altid at man kan få to hanner til at enes, og hvis ikke man ønsker unger og gerne vil sikre at ens marsvin har selskab, er kastration et mindre og billigere indgreb end at få et hunmarsvin steriliseret. Inden operationen: Marsvin kan ikke kaste op, så der er altså ingen grund til at de skal faste. Da marsvin jo ikke tåler at undvære mad eller vand i særlig lang tid, kan det tværtimod skade meget mere end det kunne gavne. Kastrationen: Indgrebet foretages i fuld bedøvelse. Ved kastration fjernes testiklerne gennem to snit i pungen, et på hver side. Der er forskellige metoder til kastration af hanmarsvin: For alle

8 gælder at sædstrengen skal underbindes, men derudover kan man vælge at sy pungen sammen eller lade den stå åben så evt. pus kan løbe ud. Der gives normalt en smertestillende indsprøjtning som virker i et døgns tid for at sikre marsvinet ikke er besværet ved de få smerter det kan få ved indgrebet. Derudover gives normalt en antibiotika indsprøjtning for at forhindre en infektion i at opstå. Efter operationen: Det er vigtigt at sikre sig at han ikke bliver kold efter operationen, da bedøvelsen gør at de ikke selv kan danne varme nok. Her kan man lægge et par plastic sodavandsflasker med varmt vand fra vandhanen ind i buret, evt. pakket ind i håndklæde, som marsvinet så kan varme sig opad. Dette gælder selvfølgelig også under transporten hjem efter operationen, hvor man bør pakke ham ind i et lille tæppe. Derudover er det vigtigt at sikre at han kommer i gang med at spise igen. Frist ham med lækkert grønt og godbidder. Hvis ikke han selv begynder at spise inden for et halvt døgn, skal man tage det alvorligt og søge dyrlægens hjælp. I kritiske tilfælde kan det være nødvendigt at hjælpe ham i gang med tvangsfodring. Hannen skal gå alene indtil sårene er helet, hvilket tager ca dage. Mange vælger at lade hannen gå på håndklæder som skiftes flere gange dagligt de første par dage efter operationen for at forhindre at spåner og andet kan sætte sig i operationssårene. Der kan være levende sædceller tilbage i nogle uger efter kastrationen, og han bør derfor ikke sættes sammen med en hun før tidligst 3 uger efter operationen. Komplikationer: Pungen kan godt være lidt hævet i begge sider de første par dage, men er det noget der vokser mere og mere så skal man straks lade dyrlægen se ham efter for eventuelle infektioner. Helt unge, førstegangsfødende hunner får sjældent drægtighedssyge. Alle faktorer, der kan hindre marsvinehunnen i at spise tilstrækkeligt, kan give drægtighedssyge. Stress er en af de hyppigste årsager (dyret flyttes i et andet bur; bor sammen med et dominerende marsvin; foderskift; transport; støj; kulde/varme osv. osv.). Men som nævnt kan også andre sygdomme give anledning til at dyret ikke spiser. Ved feber holder mange dyr helt op med at æde. Den største brøler, man kan begå, er at sætte sit højdrægtige marsvin på slankekur! Man skal hellere tænke i de baner at sørge for mest mulig ro og bedst muligt foder (rigt på vitaminer evt. give vitamintilskud). FOREBYGGENDE: Sæt ikke en fed hun i avlen; først slankes den dernæst parres den. Hvis der er tegn på ufred, når flere dyr går sammen, så flyt fredsforstyrreren, og lad den drægtige hun gå, hvor den plejer. Sæt ikke nye dyr ind i et bur med et højdrægtigt marsvin. Undgå bratte foderskift. Stress ikke dyret ved at tage det op dag og nat. Hvis hun altid har været et tamt dyr, kan man sagtens kæle for hende, bare hun også får fred og ro og bare man er forsigtig. Giv hende tilstrækkeligt med foder og vitaminer. BEHANDLING: Hvis først man har en drægtig hun, der ikke vil æde og den skal have bare den mindste chance for at overleve, skal man reagere meget hurtigt. Min erfaring er, at er der først gået mere end 1. døgn uden at den har spist, så kan man faktisk ligeså godt lade dyret aflive. Ganske vist siger man, at hvor der er liv er der håb. Dette gælder bare ikke drægtighedssyge. Reaktionen består i hurtigst muligt at få dyret til dyrlægen og få ham/hende til at give indsprøjtning med væske med druesukker, evt. binyrebark-hormon og sulfacombin. Ved denne cocktail giver man dyret energi, hvorved man hindrer yderligere fedtmobilisering til leveren. Binyrebarkhormonet styrker i det hele taget dyret og får dyrets egen sukkerproduktion i gang. Måske virker det også sådan, at dyret aborterer, men det er kun en fordel i denne situation. Sulfacombin slår eventuelle infektioner ned. Væske med druesukker (glucose) skal gives jævnligt indtil dyret igen begynder at æde. Andre behandlingsmuligheder er: kejsersnit eller fremprovokation af abort. Til dato er jeg ikke bekendt med noget overlevende drægtighedssyge-marsvin. Som det fremgår af første behandlingsforslag, er det en yderst krævende affære at have med sådanne syge dyr at gøre.

9 Marsvinets sprog Mad til marsvinet Marsvinet er et meget selskabeligt dyr, og både når det er alene, men især ved kontakt med mennesker og andre marsvin, udsteder det en lang række lyde. For den nybagte marsvineejer kan disse lyde virke gådefulde og uforståelige, men der går ikke lang tid, før man lære lydene at kende og bliver fortrolig med deres betydning. F.eks. vil marsvinet meget hurtigt lære at reagere på lydene i hjemmet. Ejerens fodtrin og lugt bliver velkendte, og når man kommer hjem bliver man mødt af en lang og indtrængende hylen. Også madlyde som en knitrende plasticpose eller køleskabsdøren, der åbnes, vil prompte få marsvinet til at reagere. Marsvinets mange lyde er en af de allerstørste charmer og fornøjelser ved det lille dyr, og det er forunderligt, hvor mange lyde der findes. Blandt mange lyde kan nævnes: En dyb brummen: en slags advarselssignal. Udstedes når dyret hører fremmede lyde eller der sker en pludselig bevægelse. Er der flere marsvin i rummet, vil de på skift gentage lyden, indtil faren er overstået. En tilsvarende, men ofte vedvarende brummen udstedes af hannen, når han gør kur til hunnen. Pludren: En kælen hyggelyd ( muttet ), når dyret er i hænder eller to marsvin snakker sammen. Det er et udtryk for social velvære og svarer til kattens spinden. Hysteriske hvin: En højlydt protest, hvis hannen er for nærgående, eller hvis der er noget andet der ikke passer dyret, f.eks. moderdyret der slikker sit afkom bagi. Madhylet: En gennemtrængende, langtrukken hylen når dyret er sultent og det hører en lyd, der kan forbindes med fodringstid. Er også en slags kontaktlyd mellem to marsvin, der er blevet væk fra hinanden. F.eks. udsteder en unge lyden, når den kommer for langt væk fra sin mor. Én vigtig betingelse for et sundt marsvin, er maden. Et marsvin skal ALTID have adgang til FRISKT VAND og HØ. Ikke alle marsvin drikker lige meget, men især ældre dyr kan få dårlige nyrer og kræver derfor meget vand. Hø er med til at holde fordøjelsen i orden. Høet må aldrig lugte muggent, og husk at fjerne eventuelle tidsler. Derudover bør marsvinet hver dag have FRISKT GRØNT og fri adgang til TØRFODER. Frisk grønt er meget vigtigt, fordi marsvinet har brug for C-vitaminer. Hvis marsvinet ikke får nok C-vitaminer kan det meget let få skørbug, hvilket ofte medfører døden. Der er specielt meget C-vitamin i alle former for kål, persille, græs, kløver, mælkebøtter og andet grøftegrønt. Har du mange marsvin, er kålrabi eller hvidkål en billig løsning. Gulerødder, agurk og salat har ikke noget særligt stort indhold af C-vitaminer, men kan gives som godbidder. Dette gælder også diverse frugter. Dog er der mistanke om at saften i frugten (på grund af det store syreindhold) er medvirkende til at marsvinet får læbesvamp. HUSK at fjerne eventuelle levninger, før du giver mere grønt. Et marsvin har brug for 10 mg c-vitamin i døgnet og 2-3 gange så meget hvis den er drægtig. C-vitaminer i drikkevandet er ikke nogen god løsning. Ikke alle marsvin drikker lige meget, og C-vitamin i vandet nedbrydes meget hurtigt og bliver uvirksomt. Tørfoder kan være mange ting. Der findes mange forskellige slags, men en god idé er at bruge et pellet foder der består af ensartede piller, tilsat c-vitamin. Derved er der ikke særlig meget spild, og dyrene er dækket ind mht. c-vitamin gennem tørfoderet. Køb helst ikke tørfoder som er pakket i plastposer. Hvis du overholder denne fodringsvejledning, har dit marsvin alle muligheder for at få et godt og langt liv.

10 Fårekyllingelyden : En gådefuld lyd, der aldrig er beskrevet i nogen bøger. Udstedes om aftenen eller om natten, oftest af hunnen lige før hun kommer i brunst. En sjælden gang imellem kan også hanner sige som en fårekylling. Lyden starter svagt og stiger derefter i styrke til en meget kraftig og gennemtrængende lyd, som man slet ikke tiltror så lille et dyr. Nogen sammenligner lyden med korte kanariefugle-pip udstedt hurtigt efter hinanden. Er der flere marsvin indenfor hørevidde, vil disse reagere ved at stå helt stille og brumme advarende. Det er også karakteristisk, at hvis man bliver vækket om natten af lyden og prøver at snige sig hen til buret, så ophører lyden øjeblikkelig og starter først igen, når man er kommet i seng og er lige ved at falde i søvn. Mange er stået op i den tro, at der virkelig er sluppet en fårekylling eller en fugl ind i stuen, og er blevet grænseløst irriteret over at lyden ophører, når man kommer derind. Ja nogen har troet, at de var ved at blive rablende vanvittige, før de opdagede, at det var marsvinet, der udstødte den mærkelige lyd. Hvad der er årsagen til den mystiske lyd er altså en stor gåde, og den bliver sikkert aldrig opklaret.

11 Marsvin og kaniner sammen? Det kan ikke understreges nok at marsvin og kaniner ikke hører sammen. Desværre ser vi jo ofte marsvin og kaniner gå i samme bure i dyrehandlerne, og derfor tror dyreejere naturligvis at det kan man sagtens. Der er givetvis også nogle få tilfælde hvor man er heldig og dyrene kan enes uden skader på hverken den ene eller den anden part, men optimalt er det ikke. Årsagerne til dette kan du læse herunder: Styrkeforskellen. Kaniner er større end marsvin, selv de små hermelin kaniner er noget større end et voksent marsvin. Dertil kommer at kaniner har et kraftigt spark, som let kan skade et marsvin. Hvis dyrene ikke kan lide hinanden og slås, så er det uvægerligt marsvinet der bliver taberen. Ikke neutraliserede kaniner vil sandsynligvis forsøge at parre marsvinet en stor del af tiden. Det stresser ikke kun, men forestil dig en stor kanin der lægger sig oven på et lille marsvin. Det kan let gå galt. Der er flere historier om marsvin der ligges ihjel af kaniner. Som det sidste kan nævnes at både kaniner og marsvin har skarpe tænder der kan lave meget ravage. To forskellige arter der ikke taler samme sprog. Marsvin og kaniner er på ingen måde i familie med hinanden. De taler ikke samme sprog og der kan derfor let opstå konflikter, som marsvinet vil tabe (se ovenfor). Der er også stor forskel på deres sociale adfærd. Marsvin er flokdyr, som har behov for andre artsfæller for at trives. De lever tæt og deles om alt. Kaniner derimod er kolonidyr, hvilket vil sige at de bliver i nærheden af andre kaniner af sikkerhedsmæssige årsager og for at formere sig selvfølgelig. Men de har brug for deres egen private sfære, som godt kan være et temmelig stort areal. Man kan godt se kaniner ligge og nusse hinanden eller ligge tæt, men det er vigtigt at de kan komme langt væk fra hinanden, hvis de

12 bliver uvenner. Af samme årsag anbefales det ikke at holde kaniner sammen. Se evt. Danmarks Kaninavlerforenings hjemmeside: Hver sit ernæringsmæssige behov Da der er tale om to helt forskellige arter, er der også stor forskel på hvad de har brug for ernæringsmæssigt. Generelt kan man sige at marsvin ofte har brug for en lidt federe kost end kaniner, og at marsvin har brug for at få tilført C-vitamin i foderet, fordi de ikke selv danner det. Især C-vitaminet er et livsvigtigt krav for marsvinet, og gør at marsvinet har brug for foder specielt til marsvin. Dette foder er så desværre ofte for fedt til kaniner. Det bedste tørfoder man kan give sit kæledyr, er artsbestemt tørfoder, som f.eks. kaninpiller til kaninen og marsvinepiller til marsvinet. Dette foder er sammensat så dyrene får dækket deres ernæringsmæssige behov.

Pasningsvejledning til marsvin

Pasningsvejledning til marsvin Pasningsvejledning til marsvin Fakta om marsvin: Alder og størrelse: Marsvin bliver omkring 4-5 år, enkelte helt op til 10 år. Et fuldvoksent marsvin vejer omkring 900-1200 g. Enkelte racer bliver lidt

Læs mere

Tillykke med din nye kanin

Tillykke med din nye kanin Tillykke med din nye kanin Afkomsattest Født: Køn: Farve: Race: Opdrættet hos Opdrætters navn Højre øre Venstre øre Registreret Solgt d. Købers navn: Fuldmagt Garanti Far Farfar Farfars far Farfars mor

Læs mere

Vejledning i marsvineopdræt indenfor Dansk marsvineklub

Vejledning i marsvineopdræt indenfor Dansk marsvineklub Vejledning i marsvineopdræt indenfor Dansk marsvineklub Kære kommende marsvineopdrætter Du har nu ansøgt om et opdrætternavn til din marsvineavl og vil om et par måneder kunne opkalde unger af eget opdræt

Læs mere

Hvorfor vil jeg avle?

Hvorfor vil jeg avle? Avlsvejledning Hvorfor vil jeg avle? 1. Fordi jeg vil tjene penge. Glem det. Et gerbilopdræt har flere omkostninger end indtægter. Der går penge til både foder, miljøberigelse i form af div. trælegetøj,

Læs mere

NEUTRALISERING AF HUNDE KORT FORTALT

NEUTRALISERING AF HUNDE KORT FORTALT NEUTRALISERING AF HUNDE KORT FORTALT www.dyrefondet.dk ... NEUTRALISERING AF HUNDE NEUTRALISERING AF HUNDE I det moderne samfund er vores hunde - og i dette tilfælde vores familiehunde - underkastet samfundets

Læs mere

Sygdomstegn hos kaniner

Sygdomstegn hos kaniner Sygdomstegn hos kaniner Er min kanin syg hvad betyder symptomet? Dette er ikke en fyldestgørende afdækning af sygdomme hos kaniner. Det kan jeg ikke give, da jeg ikke er dyrlæge. Skemaet er udarbejdet

Læs mere

En god start med din nye kat

En god start med din nye kat En god start med din nye kat Ny kat i hjemmet At få en kat i familien er dejligt for alle parter. Og der vil ikke gå lang tid, før den lille ny har indtaget sin plads i familien. Der er dog et par ting,

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 Kursusmappe Uge 13 Emne: Min krop Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 HIPPY HippHopp Uge13_minkrop.indd 1 06/07/10 12.03 Uge 13 l Min krop Hipp og Hopp mødes stadig hver

Læs mere

N r. 2 4. Visdomstænder

N r. 2 4. Visdomstænder N r. 2 4 Visdomstænder Visdomstænder Hvad er visdomstænder? De fleste får deres visdomstænder omkring 20-års alderen. Man kan i alt få fire visdomstænder, nemlig to i overkæben og to i underkæben. Navnet

Læs mere

HVALPEKØB. Lidt om avl

HVALPEKØB. Lidt om avl Friis Lara Lidt om avl Vil man begynde at opdrætte schæferhunde, er der nogle ting, som man bør være opmærksom på. Det er meget vigtigt at avle på en tæve, hvor sundheden er i orden. En avlstæve bør være

Læs mere

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn?

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Babys Søvn en guide Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Små børn har behov for meget søvn, men det er bestemt ikke alle, der har lige let ved at overgive

Læs mere

Fodring. Jeg vil vove at kalde disse ytringer for u-underbyggede postulater.

Fodring. Jeg vil vove at kalde disse ytringer for u-underbyggede postulater. Fodring Her i opdrættet bliver dyrene fodret med Mifuma (tidligere Ovator) og hestespark 1 som grundfoder og derudover hø. Grønt er ikke på daglig basis, men et supplement jævnligt afhængig af årstid,

Læs mere

Hvorfor vil jeg avle?

Hvorfor vil jeg avle? Avlsvejledning Hvorfor vil jeg avle? 1. Fordi jeg vil tjene penge. Glem det. Et fedthalemus-opdræt har flere omkostninger end indtægter. Der går penge til både foder, miljøberigelse i form af div. trælegetøj,

Læs mere

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere

Et kæledyr er et dyr, man har hjem-me i sit hus.

Et kæledyr er et dyr, man har hjem-me i sit hus. Et kæledyr er et dyr, man har hjem-me i sit hus. Man kan have en hund eller en kat, men man kan også have en gna-ver, som mar-svin, ham-stre eller ka-ni-ner. Et kæledyr er et dyr, som man holder af. Man

Læs mere

Tekst og foto: Lisbeth Pedersen

Tekst og foto: Lisbeth Pedersen Når hesten skal gøres klar til kåring Det er et spændende arbejde at klargøre hesten, dvs. fodre og træne den og at få den soigneret, så den viser sig fra sin allerbedste side, når den præsenteres for

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til:

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: 1 Professoren - flytter ind! 2015 af Kim Christensen Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: Shelley - for at bringe ideen på bane Professor - opdrætter - D. Materzok-Köppen

Læs mere

Mikkel og Line får stråler

Mikkel og Line får stråler Mikkel og Line får stråler En bog for børn om at få strålebehandling Aarhus Universitetshospital Onkologisk Afdeling D Stråleterapien Mikkel og Line får stråler Denne bog handler om Mikkel og Line. De

Læs mere

Skinny/Skinnybærer vejledning

Skinny/Skinnybærer vejledning Denne vejledning er lavet i samarbejde mellem: Christina Jensen, Von Sortfods Opdræt www.von-sortfod.dk samt Benedikte Jensen, Von Fancy Opdræt www.von-fancy.dk. Skinny/Skinnybærer vejledning Vejledningen

Læs mere

Skinny/Skinnybærer vejledning. Von Sortfods Opdræt Von Fancy Opdræt

Skinny/Skinnybærer vejledning. Von Sortfods Opdræt Von Fancy Opdræt Skinny/Skinnybærer vejledning Von Sortfods Opdræt Von Fancy Opdræt Hvad er en Skinny? En Skinny er et marsvin, som næsten ingen pels har og dermed mere eller mindre er hårløst. Pelsmængden kan variere

Læs mere

Slip af med hovedpinen

Slip af med hovedpinen Slip af med hovedpinen Stort set alle danskere oplever at have hovedpine en gang imellem. Men der er faktisk noget, du selv kan gøre for at slippe af med den. Blandt andet kan for mange hovedpinepiller

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

FJERNELSE AF LIVMODER ABDOMINAL HYSTEREKTOMI

FJERNELSE AF LIVMODER ABDOMINAL HYSTEREKTOMI PATIENTINFORMATION FJERNELSE AF LIVMODER ABDOMINAL HYSTEREKTOMI PRIVATHOSPITALET SKØRPING A/S - HIMMERLANDSVEJ 36-9520 SKØRPING TLF. 98 39 22 44 - FAX 98 39 18 38 - KONTAKT@SKOERPING.DK WWW.SKOERPING.DK

Læs mere

Drægtigheds forløb hos kat Af: Anne N. Jensen

Drægtigheds forløb hos kat Af: Anne N. Jensen Drægtigheds forløb hos kat Af: Anne N. Jensen Drægtigheden hos kat kan varer mellem 54-71 dage, mens normalen ligger mellem 61-66 dage. Ægløsningen foregår først ca. 24 timer efter parringen, katten har

Læs mere

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Patientinformation April 2011 Forfatter: Gastro-medicinsk ambulatorium Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 63.6 HØNE. 1.På hvilken side kan du læse om fjer og føde? Side: 2. Hvad har høns øverst på hovedet?

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 63.6 HØNE. 1.På hvilken side kan du læse om fjer og føde? Side: 2. Hvad har høns øverst på hovedet? TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr på gården 2 Klasse: Decimal-nummer: 63.6 Dato: HØNE Indhold 1.På hvilken side kan du læse om fjer og føde? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvad har høns øverst på hovedet?

Læs mere

Der kommer nye opdrættere og schæferhundeejere til hvert år. Nogle vil gerne opdrætte Schæferhunde.

Der kommer nye opdrættere og schæferhundeejere til hvert år. Nogle vil gerne opdrætte Schæferhunde. FRIIS HETTA E.Friis Mikkelsen EL-VEJ 13, SEEST DK 6000 KOLDING TLF. (45) 75528303 email: efriism@stofanet.dk SCHÆFERHUNDEAVL For de nye. Der kommer nye opdrættere og schæferhundeejere til hvert år. Nogle

Læs mere

NR. 24. Visdomstænder. Hvad er visdomstænder? Hvornår skal visdomstænder. Hvad sker der før, under og efter du har fået fjernet en visdomstand?

NR. 24. Visdomstænder. Hvad er visdomstænder? Hvornår skal visdomstænder. Hvad sker der før, under og efter du har fået fjernet en visdomstand? NR. 24 Visdomstænder Hvad er visdomstænder? Hvornår skal visdomstænder fjernes? Hvad sker der før, under og efter du har fået fjernet en visdomstand? Visdomstænder Hvad er visdomstænder? Du kan i alt få

Læs mere

Nicole Boyle Rødtnes. Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Nicole Boyle Rødtnes. Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Nicole Boyle Rødtnes Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Vi var ti år, da zombie-virussen brød ud. Det hele startede, da et krydstogtskib sank. Flere hundrede druknede. Alle troede, det var et uheld.

Læs mere

N r. 1 2. Erosioner. syreskader på tænderne

N r. 1 2. Erosioner. syreskader på tænderne N r. 1 2 Erosioner syreskader på tænderne Erosioner syreskader på tænderne Syre fra drikkevarer, mad eller maven kan skade dine tænder og populært sagt få dem til at ætse væk. Når tandemaljen udsættes

Læs mere

Guide: Få flad mave på 0,5

Guide: Få flad mave på 0,5 Guide: Få flad mave på 0,5 Er maven lidt for bulet for din smag, så er der masser at gøre ved det og det kan sagtens gøres hurtigt, lover eksperterne. Af Julie Bach, 9. oktober 2012 03 Få den flade mave

Læs mere

Hele familiens nyhedsbrev

Hele familiens nyhedsbrev Hele familiens nyhedsbrev September 2014 Så er vi i fuld gang på alle hold og vejret er jo og har indtil nu vist sig fra en pragtfuld side. Vores fine nye klubhus kommer til sin ret, dejligt med et sted

Læs mere

Urologisk Afdeling - Fredericia Operation for nyresten ved kombinerfet kikkert-operation (ECIRS)

Urologisk Afdeling - Fredericia Operation for nyresten ved kombinerfet kikkert-operation (ECIRS) Urologisk Afdeling - Fredericia Operation for nyresten ved kombinerfet kikkert-operation (ECIRS) Vejledning til patienter www.fredericiasygehus.dk Indlæggelse på Urologisk Afdeling Du skal have fjernet

Læs mere

BARSEL og hvad deraf følger

BARSEL og hvad deraf følger BARSEL og hvad deraf følger Gode råd fra erfarne opdrættere, der selv har haft brug for dem! BARSEL OG HVAD DERAF FØLGER Gode råd er dyre, siger man især når man står og har brug for dem! Derfor har jeg

Læs mere

Lyskebrok. Klinik Kirurgi

Lyskebrok. Klinik Kirurgi Lyskebrok Klinik Kirurgi Sygdommen Ved et lyskebrok trænger bughinden og en del af tarmen sig gennem bugvæggen. Brokket kan hos begge køn vise sig i lysken eller øverst på låret, hos mænd desuden i pungen

Læs mere

PAS PÅ HUNDENS TÆNDER KORT FORTALT

PAS PÅ HUNDENS TÆNDER KORT FORTALT PAS PÅ HUNDENS TÆNDER KORT FORTALT www.dyrefondet.dk KORT FORTALT... Pas på hundens tænder - kort fortalt af fagdyrlæge Jette Hagedorn Udgivet af: DYREFONDET Ericaparken 23, 2820 Gentofte, tlf. 39 56 30

Læs mere

Sidste aften med min far

Sidste aften med min far Sidste aften med min far En sygeplejerske kommer ind og spørger, om hun skal stille en seng op til mig og min mor. På min fars stue. På stue fem. Det vil vi gerne. Min far sover allerede. Eller rettere

Læs mere

Refluks 1. Patientvejledning

Refluks 1. Patientvejledning 1 Hvad er refluks?, også kaldet halsbrand eller kronisk syreopløb, opstår, når mavesækkens kraftige saltsyre løber op i spiserøret. Nederst i spiserøret sidder en lukkemuskel, som normalt hindrer mavesyren

Læs mere

Kommandoer i klikkertræning

Kommandoer i klikkertræning Kommandoer i klikkertræning Klikkertræning af din hvalp Klikkertræning blev udviklet tilbage i 1940 erne af trænere af havpattedyr, idet de blev klar over, at de kunne kommunikere med delfiner og hvaler

Læs mere

Kaninhop for begyndere trin 1 10 Læs mere på www.fionas.dk

Kaninhop for begyndere trin 1 10 Læs mere på www.fionas.dk Side 1 Trin 1. Seletræning. Kaninen er minimum 10 uger gammel og du har brugt masser af tid på at oprette et tillidsforhold til den. Den er tryg ved at du tager den ud af buret så nu er tiden kommet hvor

Læs mere

Vejen til et varigt vægttab

Vejen til et varigt vægttab Vejen til et varigt vægttab Sådan taber du dig hurtigt og effektivt SlankekurDerVirker.dk OM EBOGEN Læs hvordan du opnår et varigt vægttab ved at følge en fornuftig slankekur. Indholdsfortegnelse Hvilken

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 Kursusmappe Uge 2 Emne: Her bor jeg Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 HIPPY HippHopp Uge2_herborjeg.indd 1 06/07/10 11.20 Uge 2 l Her bor jeg Første gang, Hipp og Hopp

Læs mere

Havenisserne flytter ind

Havenisserne flytter ind Havenisserne flytter ind Om havenisserne flytter ind I løbet af de sidste par år er flygtningestrømmen fra krigshærgede- og katastrofeområder vokset støt. For os, der bor i den her del af verden, er det

Læs mere

De sidste levedøgn... Information til pårørende

De sidste levedøgn... Information til pårørende De sidste levedøgn... Information til pårørende Ældreservice www.skive.dk Denne pjece giver information om de forandringer, man hyppigst ser de sidste døgn i et menneskes liv. Pjecen er tænkt som et supplement

Læs mere

Alt om katten. Caroline Davis. Atelier

Alt om katten. Caroline Davis. Atelier Alt om katten Alt om katten Caroline Davis Atelier First published in Great Britain in 2003 by Hamlyn, a division of Octopus Publishing Group Ltd Copyright Octopus Publishing Group Ltd 2003 Copyright

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 21. Emne: Dyr HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 21 Emne: Dyr side 1. Uge21_dyr.indd 1 06/07/10 11.

Kursusmappe. HippHopp. Uge 21. Emne: Dyr HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 21 Emne: Dyr side 1. Uge21_dyr.indd 1 06/07/10 11. Uge 21 Emne: Dyr Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 21 Emne: Dyr side 1 HIPPY HippHopp Uge21_dyr.indd 1 06/07/10 11.39 Uge 21 l Dyr Det er tidligt om morgenen og stadig mørkt. Hipp

Læs mere

EKSEM EKSEM. og behandling er stort set de samme for alle typer eksem.

EKSEM EKSEM. og behandling er stort set de samme for alle typer eksem. Eksem EKSEM Eksem er en kløende hudlidelse, som kan optræde overalt på kroppen. Det er en slags betændelsestilstand i huden, der ikke skyldes bakterier. Huden bliver rød og hævet, og måske er der små vandblærer.

Læs mere

EMNE PAS PÅ HUNDENS TÆNDER KORT FORTALT

EMNE PAS PÅ HUNDENS TÆNDER KORT FORTALT EMNE PAS PÅ HUNDENS TÆNDER KORT FORTALT WWW.DYREFONDET.DK KORT FORTALT... Foto: Irimaxim/Dreamstime.com PAS PÅ HUNDENS TÆNDER KORT FORTALT Af fagdyrlæge Jette Hagedorn Udgivet af: Tlf. 39 56 30 00, www.dyrefondet.dk

Læs mere

Pasningsvejledning for kaniner

Pasningsvejledning for kaniner Pasningsvejledning for kaniner Kaninen er et populært kæledyr, men den har langt fra samme status som en hund eller kat. Mange kaniner mistrives i dag, fordi man ikke har sat sig ind i, hvilke behov kaninen

Læs mere

Galdestensoperation Komplikationer

Galdestensoperation Komplikationer Galdestensoperation Galdestenssygdom er almindelig i Danmark. Hvert år får cirka 5000 personer fjernet galdeblæren. Lidelsen er hyppigst hos kvinder. Omkring halvdelen de personer, som har galdesten, har

Læs mere

Farefeber/ efterveer forebyggelse og behandling. Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Frede Keller, fagdyrlæge, LVK

Farefeber/ efterveer forebyggelse og behandling. Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Frede Keller, fagdyrlæge, LVK Farefeber/ efterveer forebyggelse og behandling Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Frede Keller, fagdyrlæge, LVK Foredraget omhandler Farefeber (Margit) Beskrivelse Landmandens diagnose Forebyggelse

Læs mere

TEA / Tromendarterectomi

TEA / Tromendarterectomi Til patienter og pårørende TEA / Tromendarterectomi Oprensning af pulsåre Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk Afdeling Du er tilbudt en Tromendarterectomi operation, også kaldet TEA, hvor kalkaflejringerne

Læs mere

Fjernelse af livmoderen

Fjernelse af livmoderen Gynækologisk - Obstetrisk Afdeling Fjernelse af livmoderen Patientinformation www.koldingsygehus.dk Fjernelse af livmoderen kaldes også en hysterektomi. Der er 3 måder livmoderen kan fjernes på: 1. Livmoderen

Læs mere

Godt at vide: Godt at vide:

Godt at vide: Godt at vide: chinchilla hund chinchilla 1. Chinchilla er i naturen flokdyr som stammer fra Andesbjergene i Sydamerika. 2. Det er natdyr, der er aktive aften og nat og sover hele dage. 3. De bliver kønsmodne i 4-5 mdr.

Læs mere

GANGLION SENEKNUDE - HÅND PRIVATHOSPITALET SKØRPING A/S - HIMMERLANDSVEJ 36-9520 SKØRPING TLF. 98 39 22 44 - FAX 98 39 18 38 - KONTAKT@SKOERPING.

GANGLION SENEKNUDE - HÅND PRIVATHOSPITALET SKØRPING A/S - HIMMERLANDSVEJ 36-9520 SKØRPING TLF. 98 39 22 44 - FAX 98 39 18 38 - KONTAKT@SKOERPING. PATIENTINFORMATION GANGLION SENEKNUDE - HÅND PRIVATHOSPITALET SKØRPING A/S - HIMMERLANDSVEJ 36-9520 SKØRPING TLF. 98 39 22 44 - FAX 98 39 18 38 - KONTAKT@SKOERPING.DK WWW.SKOERPING.DK VELKOMMEN TIL PRIVATHOSPITALET

Læs mere

Parasitter hos marsvin.

Parasitter hos marsvin. Parasitter hos marsvin. Dette særtryk omhandler de tre mest almindelige hud- og pelsparasitter man finder hos marsvin: Skab, lus og ringorm. Skab kræver dyrlægens hjælp og receptpligtig medicin, hvor de

Læs mere

Insitu Bypass operation

Insitu Bypass operation Til patienter og pårørende Insitu Bypass operation Bypass fra lyske til knæ/underben Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk Afdeling Du er tilbudt en bypass-operation fra lysken til knæ/underben, hvor en

Læs mere

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden.

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden. Alle Vores hjerter på et guldfad Vilkårene blev for ringe Vil du med ud at gå en tur Vil du med ned til stranden Vi var kun os to Vi var kun os ti tilbage Vi var kun os tre til ceremonien Vi var en familie

Læs mere

Vær frisk og veludhvilet. Når du skal læse, er det vigtigt at du er frisk og har sovet nok, og at det ikke er blevet for sent på dagen.

Vær frisk og veludhvilet. Når du skal læse, er det vigtigt at du er frisk og har sovet nok, og at det ikke er blevet for sent på dagen. LÆSERÅD FOR BØRN Gennemgå de 26 læseråd med dit barn. Efter hvert punkt snakker I om hvordan det kan anvendes i forbindelse med læsning. Lyt til hinanden, og bliv enige før I går videre til næste punkt.

Læs mere

MARSVIN & HAMSTER FØRSTE BOG OM. Se alle dyrebøgerne på www.atelier.dk. Ingrid Andersson Illustrationer: Lena Furberg Fotos: Lotta Gyllensten

MARSVIN & HAMSTER FØRSTE BOG OM. Se alle dyrebøgerne på www.atelier.dk. Ingrid Andersson Illustrationer: Lena Furberg Fotos: Lotta Gyllensten FØRSTE BOG OM ANDERSSON / FURBERG / GYLLENSTEN Bogens første del handler om marsvin. De er gode kæledyr, som godt kan lide at blive aet og krammet. De findes i forskellige racer og farver og kan have lang

Læs mere

Avl med kaniner. Forberedelse Der er flere overvejelser man bør gøre sig inden der planlægges unger.

Avl med kaniner. Forberedelse Der er flere overvejelser man bør gøre sig inden der planlægges unger. Avl med kaniner. Her er avlsprocessen beskrevet fra forberedelsen af et kuld til ungerne bliver 8 uger. Det er skrevet på en måde, så det giver svar på langt de fleste spørgsmål, som jeg hidtil har fået

Læs mere

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' 21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' Pernille Lærke Andersen fortæller om den dag, hun faldt om med en blodprop, og hele livet forandrede sig Af Karen Albertsen, 01. december

Læs mere

Dupuytrens kontraktur kuskefingre. Patientinformation. 4. november 2016 Version 1

Dupuytrens kontraktur kuskefingre. Patientinformation. 4. november 2016 Version 1 Dupuytrens kontraktur kuskefingre Patientinformation 4. november 2016 Version 1 Dupuytrens kontraktur kuskefingre Patientinformation Kære Patient Hensigten med denne pjece er, at give dig grundig information

Læs mere

NEDSYNKNING AF UNDERLIVET

NEDSYNKNING AF UNDERLIVET PATIENTINFORMATION NEDSYNKNING AF UNDERLIVET PRIVATHOSPITALET SKØRPING A/S - HIMMERLANDSVEJ 36-9520 SKØRPING TLF. 98 39 22 44 - FAX 98 39 18 38 - KONTAKT@SKOERPING.DK WWW.SKOERPING.DK VELKOMMEN TIL PRIVATHOSPITALET

Læs mere

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om fjernelse af cyster og knuder på æggestokkene

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om fjernelse af cyster og knuder på æggestokkene Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om fjernelse af cyster og knuder på æggestokkene Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information om

Læs mere

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE FYSISK SUNDHED AUGUST 2013 SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE Spis sund mad, se mindre TV, bevæg dig, sov godt, lav en klar aftale om alkohol med dine forældre og hold dig fra rygning. Spis

Læs mere

Heksen Helga Håndvask

Heksen Helga Håndvask Historien om hvorfor Heksen Helga Håndvask lærte at vaske hænder Historie: Lisa Spangby Illustration: Daniel, Dubba PIIIISSSTTT. Ja, det er dig jeg kalder på kom og sæt dig ned, så skal jeg fortælle en

Læs mere

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning Kasse Brand (arbejdstitel) Af Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010 9. Gennemskrivning 1 EXT. HAVEN/HULLET. DAG 1 August 8 år står nede i et dybt hul og graver. Han gider tydeligvis

Læs mere

Urogynækologi. Patientinformation. Vælg farve. Operation for nedsynkning af blære, tarm og livmoder. Familiecentret Gynækologisk klinik

Urogynækologi. Patientinformation. Vælg farve. Operation for nedsynkning af blære, tarm og livmoder. Familiecentret Gynækologisk klinik Patientinformation Urogynækologi Operation for nedsynkning af blære, tarm og livmoder Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Familiecentret Gynækologisk klinik Operation for nedsynkning af livmoder I denne pjece

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 7. Emne: Sund og stærk HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 7 Emne: Sund og stærk side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 7. Emne: Sund og stærk HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 7 Emne: Sund og stærk side 1 Uge 7 Emne: Sund og stærk Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 7 Emne: Sund og stærk side 1 HIPPY HippHopp Uge7_sund og stærk.indd 1 06/07/10 11.24 Uge 7 l Sund og stærk Det er tidligt

Læs mere

Tandklinikken Nordborg Luffes Plads 4 6430 Nordborg Tlf. 8872 4189 TKNordborg@sonderborg.dk

Tandklinikken Nordborg Luffes Plads 4 6430 Nordborg Tlf. 8872 4189 TKNordborg@sonderborg.dk Sønderborg Kommune Tandklinikken Nordborg Luffes Plads 4 6430 Nordborg Tlf. 8872 4189 TKNordborg@sonderborg.dk Hvordan opstår syreskader? Syreskader der i fagsprog kaldes erosioner kommer som følge af,

Læs mere

Ansvar og forpligtelser Den voksne til hver en tid En eller to?

Ansvar og forpligtelser Den voksne til hver en tid En eller to? Tillykke med din nye undulat! For at du og resten af familien får den bedst mulige start som undulatejere, får du her en lille standard pasningsvejledning med hjem. Vejledningen er en kombination af gode

Læs mere

STOMI INFO. Komplikationer der kan opstå efter en stomioperation

STOMI INFO. Komplikationer der kan opstå efter en stomioperation 06 STOMI INFO Komplikationer der kan opstå efter en stomioperation Ved alle typer kirurgiske indgreb, får man en gennemgang af årsagen, fordele og risici. Ved en stomioperation er risikoen den samme som

Læs mere

Iliaca-Femoral Bypass

Iliaca-Femoral Bypass Til patienter og pårørende Iliaca-Femoral Bypass Operation på bækkenpulsåren Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk Afdeling Hovedpulsåren løber fra hjertet og ned i bughulen, hvor den forsyner de indre

Læs mere

Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg

Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille Sølvhøi levede hele sin ungdom med spisevægring. Da hun var 15 år, prøvede hun for første gang at begå selvmord. Her er hendes

Læs mere

Operation for nedgroet negl. Patientinformation. 15. august 2016 Version 1

Operation for nedgroet negl. Patientinformation. 15. august 2016 Version 1 Operation for nedgroet negl Patientinformation 15. august 2016 Version 1 Operation for nedgroet negl Patientinformation Kære Patient Hensigten med denne pjece er, at give dig grundig information om det

Læs mere

KNÆPROTESE PATIENTINFORMATION PRIVATHOSPITALET SKØRPING A/S - HIMMERLANDSVEJ 36-9520 SKØRPING

KNÆPROTESE PATIENTINFORMATION PRIVATHOSPITALET SKØRPING A/S - HIMMERLANDSVEJ 36-9520 SKØRPING PATIENTINFORMATION KNÆPROTESE PRIVATHOSPITALET SKØRPING A/S - HIMMERLANDSVEJ 36-9520 SKØRPING TLF. 98 39 22 44 - FAX 98 39 18 38 - BOOKING@SKOERPING.DK WWW.SKOERPING.DK VELKOMMEN TIL PRIVATHOSPITALET SKØRPING!

Læs mere

De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg Center for V

De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg Center for V De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg De sidste levedøgn De sidste levedøgn Når døden nærmer sig, opstår der tit usikkerhed og spørgsmål hos de nærmeste. Hvad kan man forvente i den sidste levetid?

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

Morten Musik Musik mest for børn Med Morten Mosgaard. Smag for leg. Tekster og akkorder

Morten Musik Musik mest for børn Med Morten Mosgaard. Smag for leg. Tekster og akkorder Smag for leg Tekster og akkorder Morten Musik Musik mest for børn Med Morten Mosgaard www.mortenmusik.dk +45-28 40 66 95 morten@mortenmusik.dk Indhold Smag for leg... s. 3 Hvem vil lave suppe... s. 4 Grøntsagsgymnastik...

Læs mere

BOY. Olivia Karoline Fløe Lyng & Lucas Helth Postma. 9. marts

BOY. Olivia Karoline Fløe Lyng & Lucas Helth Postma. 9. marts BOY Af Olivia Karoline Fløe Lyng & Lucas Helth Postma 9. marts SCENE 1, INT. TØJBUTIK, DAG Emilie står og kigger på hættetrøjer i en herreafdeling i en tøjbutik. Hun udvælger tre specifikke, men pludselig

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn

Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn Hurtigt virkende anfaldsmedicin Medicinen hedder fortrinsvis: Airomir eller Ventoline, Anfaldsmedicin indeholder B-2 agonist. Musklerne slapper af, så luftvejene

Læs mere

Information til pårørende DE SIDSTE LEVEDØGN

Information til pårørende DE SIDSTE LEVEDØGN Information til pårørende DE SIDSTE LEVEDØGN Kære pårørende Denne pjece giver information om de forandringer, man hyppigst ser de sidste levedøgn i et menneskes liv. Pjecen er tænkt som et supplement

Læs mere

Efter fjernelse af en tand

Efter fjernelse af en tand NR. 32 Efter fjernelse af en tand Hvad kan man spise? Får man eftersmerter? Hvad gør man, hvis kinden hæver? Læs mere om, hvad du kan forvente, når du har fået fjernet en tand Efter fjernelse af en tand

Læs mere

Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene.

Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene. Myre-liv Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene. 1. Fortælling: Ud med antennerne! Forestil jer.. Bag et gammelt egetræ ligger

Læs mere

Før du går til lægen

Før du går til lægen 1 Før du går til lægen Det er en god idé at tænke over, hvad du vil sige og spørge om, før du går til lægen. Det er en god idé at skrive de vigtigste ting ned på et stykke papir. Det er god idé at øve

Læs mere

Kapitel 96, Futte: Hvor kom Futte fra: Jeg er verdens allerfarligste vildkat - bare så du ved det Futtes mor:

Kapitel 96, Futte: Hvor kom Futte fra: Jeg er verdens allerfarligste vildkat - bare så du ved det Futtes mor: Kapitel 96, Futte: Futte flyttede ind i mit hjem. Futte kom ind i modeljernbanen som æresmedlem i juni. Hun var da en 6 uger gammel vildkattekilling. Fra begyndelsen kom hun til dyrlæge hos Kattens Værn,

Læs mere

Jaydess (levonorgestrel) minispiral

Jaydess (levonorgestrel) minispiral Jaydess (levonorgestrel) minispiral Brugervejledning Indhold Hvad er en minispiral? Virkning? Påvirkning? Velkommen Alle har forskellige prioriteringer, og på det her tidspunkt i dit liv er graviditet

Læs mere

Gode råd til kattens adfærd

Gode råd til kattens adfærd Gode råd til kattens adfærd Adfærdsproblemer hos katte Ind imellem udvikler kattens adfærd sig til at blive et problem for familien. Det kan være frustrerende, at katten pludselig bliver urenlig eller

Læs mere

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt.

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt. 1. søndag efter påske Brændkjær 408-300 - 54-249 -236, v. 5-6 218 Vi ved som regel, når vi har dummet os, når vi har begået en fejl. Vi har vel prøvet det alle sammen. Har prøvet at sige det, der ikke

Læs mere

Anlæggelse af centralt venekateter. HydroCath Assure

Anlæggelse af centralt venekateter. HydroCath Assure Aarhus Universitetshospital Hæmatologisk afdeling R Tage-Hansens Gade DK-8000 Aarhus C www.auh.dk HydroCath Assure På afdelingen omtales et centralt venekateter ofte med forkortelsen CVK Side 1 af 5 Sidst

Læs mere

Kolesteatom ( benæder )

Kolesteatom ( benæder ) HVIS DU VIL VIDE MERE OM KOLESTEATOM ( benæder ) Hvordan virker øret? Øret består af det ydre øre, øregang, mellemøret og det indre øre. Tre mellemøreknogler danner forbindelsen mellem trommehinden og

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

ISTID OG DYRS TILPASNING

ISTID OG DYRS TILPASNING ISTID OG DYRS TILPASNING - undervisningsmateriale For 12.000 år siden var der istid i Danmark. Den gang levede der dyr her, som var tilpasset klimaet. Mange af disse dyrearter lever ikke mere. På de følgende

Læs mere

Analyseresultater Graviditetsbesøg

Analyseresultater Graviditetsbesøg Analyseresultater Graviditetsbesøg Hovedkonklusion I analysearbejdet er der fokuseret på graviditetsbesøg som forældreforberedende generel indsats i forhold til primært jordemorens tilbud til vordende

Læs mere