Forord Introduktion Buddhas vej til Danmark Buddhistiske grupper i Danmark Afslutning: dansk dharma

Transkript

1 I N D H O L D Introduktion Buddhas vej til Danmark Fra inspiration til skrivebordsbuddhisme Buddhismen bliver levende Buddhistiske grupper i Danmark Buddhistiske paraplyorganisationer Theravada Thailandsk buddhisme Srilankansk buddhisme Vipassana-buddhisme Mahayana Kinesisk buddhisme Vietnamesisk buddhisme Thich Nhat Hanh-buddhisme Japansk buddhisme Vajrayana Tibetansk buddhisme Afslutning: dansk dharma Noter Litteratur Slægtskabsdiagram Kort Adresser på grupperne Alfabetisk oversigt over grupperne Stikordsregister

2 Buddha. Foto af maleri fra Phendeling

3 Der var engang nogle blinde mænd, fortæller en buddhistisk sutra, der skulle beskrive en elefant. Én beskrev den som et reb (han havde fat i snablen), en anden som en mur (han følte på dens side), og en tredje som et træ (han holdt benet). Det var selvsagt ikke et let projekt, når hver især fra sin position skulle beskrive en helhed, som ingen kunne erkende andet end delaspekter af. Havde alle været klart seende, og i øvrigt haft mulighed for at betragte den fra forskellige vinkler, til forskellige tider og med en gennemgående viden om elefantens natur og karakteristika, ville projektet have været mere overskueligt. Men selv ikke nok så favorable vilkår giver et objektivt klarsyn i forhold til fænomenernes væsen og væren. Der er altid aspekter, der ikke kan indfanges. Der er altid vinkler, der kan diskuteres, fortolkninger, der kan debatteres. Det er ikke altid, vi kan blive enige om, hvordan elefanten ser ud. Havde man adgang til elefantens egne meninger, er det heller ikke sikkert, den ville være enig i beskrivelsen eller overhovedet karakteristikken af den som en elefant. På samme måde er det med beskrivelsen af mennesker og deres tanker og aktiviteter. En bog om buddhismen i Danmark er nødvendigvis begrænset af forfatterens viden, syn og mulighedsbetingelser for at gennemføre et sådant projekt. Ikke alle buddhister vil kaldes buddhister, endsige have samme briller på som forfatteren. Når elefanten og buddhismen derfor bliver beskrevet af mere eller mindre blinde mænd, må de hver især bære over med manglerne, og trods alt fryde sig over, at de for omverdenen er så interessante, at de er en beskrivelse værd. Formålet med denne bog er at beskrive buddhismen i Danmark, repræsenteret først og fremmest ved foreninger, templer, centre og organisationer, som jeg alle med en fællesbetegnelse kalder grupper. Principielt er samtlige eksisterende grupper anno 2004 medtaget. En sådan samtidsanalyse ligger naturligvis under for tidens hurtige forandringer. Allerede i det tidsrum, hvor jeg foretog undersøgelserne, var der grupper, der havde skiftet navn, sted eller tilknytning. Der kom nye grupper, mens andre gik fra aktivt engagement til standby. Der er også huller, der inden for dette pro- 5

4 jekt ikke kan fyldes. Enkeltindivider praktiserer uden for organiserede grupper, ligesom der findes en svært målbar grad af buddhistisk overbevisning eller tilknytning hos de herboende japanere og kinesere (se s ). Disse vil kun blive nævnt, men ikke medtaget under grupperne. Buddhismen i Danmark har aldrig været beskrevet før, og projektet har været igennem flere faser, inden det nuværende produkt blev færdigt. I min kortlægning af de enkelte buddhismegrupper og buddhismens indplacering i dansk religions- og kulturhistorie har jeg taget udgangspunkt i enkelte eksisterende artikler om detailprojekter publiceret i tidsskrifter, og jeg har læst udklip fra den sparsomme mediedækning af buddhisme i de danske aviser gennem de sidste 30 år. 1 Dernæst analyserede jeg information fra gruppernes egne bøger, tidsskrifter, nyhedsbreve, medlemsblade og internetsider. Mens informationen fra flere af de danske (konvertit-buddhistiske, se s.12 og ) grupper (som fx Karma Kagyu Skolen) er ganske omfattende, findes der stort set intet fra eller om de etniske grupper, der generelt har været underrepræsenteret i den danske indvandrerforskning og pressedækning. For at få dybere kendskab til de enkelte buddhismegrupper besøgte jeg så vidt muligt flere af disse, både for at lave interviews og for at overvære ceremonier, foredrag eller workshops. Specielt de vietnamesiske buddhister, som jeg inden projektets start var stort set uvidende om, har jeg besøgt mange gange, som regel i templet i Tilst ved Århus. Jeg har flere gange deltaget i zen-meditation hos Århus Zen Center, både på hverdagsaftener og enkelte gange til halv- og heldagssesshin i weekender. Desuden har jeg hos repræsentanter fra alle grupperne utallige gange indhentet personlig information via brev, mail eller telefon. Jeg har gennem arbejdet generelt mødt stor interesse for projektet. Både hos de, der med en vis undren har spurgt, om der da virkelig var substans nok i en så tilsyneladende tynd historie om så få mennesker. Og ikke mindst hos buddhisterne selv, hvis antal og mangfoldighed snart overbeviste mig om projektets absolutte berettigelse. Buddhister og buddhistgrupper har været velvillige over for spørgsmål og besøg, og flere har givet udtryk for, at de har savnet en sådan bog om sig selv på trods eller i kraft af, at den er skrevet af en uden for det buddhistiske miljø. Hvorvidt jeg selv er buddhist har i nogle sammenhænge været kvalitetskriteriet for min faglighed, ligesom enkelte har givet udtryk for en vis skepsis med hensyn til en 6

5 religionsvidenskabelig tilgang ud fra ideen om, at kun en udøver indefra kan gengive buddhismen korrekt. Med lån fra en zen-metafor kan man sige, at jeg med dette projekt ikke har villet pege på månen, men derimod pege på de fingre, der peger på månen. Med andre ord, det har ikke været ambitionen at søge buddhistisk erkendelse, men at kortlægge og analysere de grupper, der selv søger på buddhismens vej. At jeg har insisteret på at inkludere og principielt sidestille alle buddhismegrupper uden kvalitativ bedømmelse har hos nogle udløst forståelse og hos andre en vis irritation, da de ikke ville beskrives sammen med og på samme måde som andre grupper, de ikke ville identificere sig med. Enkelte af de i offentligheden mere tilbageholdende grupper har ligeledes været skeptiske over for, hvad de anså som irrelevante spørgsmål. Det kunne typisk være, når jeg spurgte til organisatoriske, økonomiske eller personfikserede forhold. Disse anses nemlig sjældent som relevante informationer, der for den udøvende har med den sande praksis at gøre. Og her krystalliseres måske netop forskellen mellem den udøvende buddhist, der helst fortæller om idealer og den buddhistiske lære, og religionsforskeren, der også vil undersøge, hvordan religionen faktisk leves og bruges. Det er dog en ganske naturlig reaktion, som jeg også har stødt på utallige gange på rejser i buddhistisk Asien og på flere års feltarbejde i Japan. Kan det være interessant for andre at vide, hvor mange der kommer til meditation, hvordan gruppen er organiseret, hvor gamle medlemmerne og brugerne er, hvad de laver, og hvor de har deres interesse fra? Ja, det kan det i høj grad, for det fortæller netop om den levende religion, om levende mennesker og fungerende grupper, der kan være i mere eller mindre overensstemmelse med lamaens belæringer eller bøgernes doktriner, men som ikke altid er det. Med andre ord, selv om jeg også kommer ind på buddhistiske idealer og historiske baggrunde, omhandler denne bog primært den danske buddhisme, som den leves. Selv om jeg altså måske har haft en anden tilgangsvinkel til buddhismen og projektet end de fleste udøvere, håber jeg naturligvis, at jeg har repræsenteret dem så sandfærdigt og troværdigt som muligt. Jeg har i vidt omfang tilbudt gennemlæsning af den skrevne tekst om de pågældende grupper, og sjældent mødt andet end kommentarer om detaljer. Bogen indledes med en introduktion, der diskuterer, hvad vestlig buddhisme er set i relation til de asiatiske buddhismeformer. Det efterfølgende 7

6 historiske afsnit sporer buddhismens vej til Vesten og Danmark fra de første kontakter til den praktiserede buddhisme i nutiden. Hovedafsnittet om de nuværende grupper er opdelt efter hjul, det vil sige de buddhistiske kategorier, man normalt inddeler verdens buddhistretninger i; theravada, mahayana og vajrayana. Undergrupperinger følger oprindelsesland (fx Vietnam og Japan) og retning (fx gelug, Nichiren eller zen). En sådan opdeling fandt jeg mest hensigtsmæssig, ikke mindst fordi buddhisternes egne selvforståelser er knyttet til disse. Informationerne om de enkelte grupper omfatter deres asiatiske og danske historie, institutionelle opbygning, medlemstal og -typologi og ikke mindst gruppernes religiøse og spirituelle praksis. For at give en vis sproglig spændvidde er afsnittene dog ikke stringent opdelt efter disse rubrikker, ligesom gruppernes historie og størrelse i nogen grad har bestemt både omfang og indhold. Således gives der mest plads til de personer og grupper, der har haft størst betydning for buddhismen i Danmark. Det vil sige, at Ole Nydahl og Karma Kagyu Skolen ligesom de vietnamesiske og thailandske buddhister får mest spalteplads i kraft af deres betydning og antal. Da flere af grupperne kun har en enkelt eller få praksisformer, bliver beskrivelsen af disse kortere (fx kun omhandlende meditation), mens typisk de etniske grupper, som har et mere mangfoldigt repertoire, beskrives mere udførligt. Afslutningen binder nogle sløjfer på forskellige tråde af bogens vigtigste temaer, nemlig de buddhistiske grupper, aktørerne og deres religiøse praksis. Jeg forsøger til sidst at komme med nogle betragtninger over fremtiden og udfordringerne for dansk buddhisme. Litteraturlisten angiver anvendt litteratur, og endelig findes bagest en oversigt over grupperne med anført kontaktperson og adresser på de permanente danske buddhistiske grupper og centre. For god ordens skyld bør jeg nævne, at jeg følger buddhistiske traditioner med at sætte ærestitler (fx roshi, thich, phra, u og rinpoche) ved navnene på gejstlige personer. Selvom både Lakha Lama og Tarab Tulku kunne tituleres rinpoche, har jeg benyttet de nævnte navne, da disse oftest bruges i Danmark. Jeg har hos Center for Multireligiøse Studier (CMS) på Aarhus Universitet været ansat seks måneder til udførelse af dette projekt (inklusive skriveproces), der i realiteten blev udstrakt over noget længere tid. En sådan tidsramme til et tidligere uudforsket område kan naturligvis ikke være fyldest- 8