Tekst ikke redigeret er som på web på adressen: Tara (buddhisme)

Transkript

1 Tekst ikke redigeret er som på web på adressen: Tara (buddhisme) Fra Wikipedia, den frie encyklopædi Hop til: navigation, søgning Denne artikel er om den buddhistiske bodhisattva. Hindu gudinden, finder du i Tara (Devi); og et koreansk musikalske band, T-ara Grøn Tara, Kumbum, Gyantse, Tibet, 1993 Hvid Tara statue i en Karma dansk dharma centret 1

2 Maldiviske Tara. [1] 30 cm høje radering på Porites koraller sten fra det niende århundrede holdes på museum i Malé, Maldiverne. Del af en serie på Tibetansk buddhisme Historie Tidslinje Relaterede emner Skoler Nyingma Dansk Sakya Gelug Bön Jonang Nøglebegreber Tre varemærker af eksistens Skandha Kosmologi Samsara Genfødsel Bodhisattva Dharma Afhængige opkaldsoprindelse Karma Store tal Gautama Buddha Padmasambhava Je Tsongkhapa Dalai Lama Panchen Lama Lama Karmapa Lamas Rinpoche Geshe Terton Tulku Praksis og uddannelsesniveau Buddha Avalokiteshvara Fire faser i oplysningstiden Tantriske yoga Paramitas Meditation Laity 2

3 Store klostre Changzhug Drepung Dzogchen Ganden Jokhang Kumbum Labrang Mindroling Namgyal Narthang Nechung Pabonka Palcho Ralung Ramoche Sakya Sanga Sera Shalu Tashilhunpo Tsurphu Yerpa Store festivaler Chotrul Duchen Dajyur Losar Monlam Sho Dun Tekster Kangyur Tengyur Tibetanske canon Mahayana sutras Nyingma Gyubum Kunst Sand mandala Thangka Ashtamangala Træ i fysiologi Disposition Sammenlignende undersøgelser Kultur Liste over emner Portal visning tale redigere Tara (Sanskrit: त र, tārā) eller Ārya Tārā, også kendt som Jetsun Dolma (tibetanske sprog:rje btsun sgrol ma) i tibetansk buddhisme, er en kvindelig Bodhisattva i Mahayana buddhisme, der vises som en kvindelig Buddha i Vajrayana buddhisme. Hun er kendt som "mor til befrielse", og repræsenterer dyderne succes i arbejde og resultater. I Japan er hun kendt som Tarani Bosatsuog lille-kendt som Tuoluo i Kinesisk buddhisme. [2] Tara er en tantriske meditation guddom hvis praksis anvendes af behandlere inden for den tibetanske gren af Vajrayana buddhisme at udvikle visse indre kvaliteter og forstå ydre, indre og hemmelige lærdom om medfølelse og tomhed. Tara er faktisk det generiske navn for et sæt af Buddhaer eller bodhisattvas af lignende aspekt. Disse kan mere korrekt opfattes som forskellige aspekter af samme kvalitet, som bodhisattvas anses ofte metaforisk til buddhistiske dyder. De mest kendte former for Tārā er: Grøn Tārā, kendt som Buddha oplyst aktivitet Hvid Tārā, også kendt for medfølelse, lang levetid, helbredelse og sindsro; også kendt som The ønsker-opfylder hjulet, eller Cintachakra Røde Tārā, hård aspekt tilknyttet magnetizing alle gode ting Sort Tārā, tilknyttet magt Gule Tārā, tilknyttet rigdom og velstand Blå Tārā, tilknyttet transmutation af vrede Cittamani Tārā, en form for Tārā praktiseres bredt på niveauet af Højeste Yoga Tantra i tibetansk buddhisme Gelug skole, portrætteret som grøn og ofte conflated med grøn Tārā 3

4 Khadiravani Tārā (Tārā af akacie skoven), som syntes at Nagarjuna i Khadiravani skoven af Sydlige Indien og der nogle gange kaldes den "22nd Tārā." Der er også anerkendelse i nogle skoler i buddhisme af 21 Tārās. En praksis tekst med titlen "I ros af de 21 Tārās", er berettet under om morgenen i alle fire sekter i tibetansk buddhisme. Vigtigste Tārā mantra er den samme for buddhister og hinduer både: oṃ tāre tuttāre ture svāhā. Det udtales af tibetanere og buddhister, der følger de tibetanske traditioner som oṃ tāre tu tāre ture soha. Indhold [Skjul] 1 Fremkomsten af Tārā som en buddhistiske guddom 2 Oprindelse som en buddhistiske bodhisattva 3 Tārā som en Saviour 4 Tārā som en tantriske guddom 5 Sadhanas af Tārā 6 Terma lærdom relateret til Tārā 7 Se også 8 Referencer 9 Eksterne links [Rediger] Fremkomsten af Tārā som en buddhistiske guddom Inden tibetansk buddhisme Tārā betragtes som en Bodhisattva af medfølelse og handling. Hun er det kvindelige aspekt af Avalokitesvara (Chenrezig) og i nogle oprindelse historier hun kommer fra hans tårer: Sita (hvid) Tara ved Öndör Gegeen Zanabazar. Mongoliet, 1600-tallet 4

5 Derefter ankom omsider Avalokiteshvara på topmødet i Marpori, den "røde Hill', i Lhasa. Ser ud, opfatter han at søen på Otang, den» almindelig af mælk», lignede helvede af uophørlig pinsel. Myriader af der undergår transportbetingelser kogende, brænding, sult, tørst, men de aldrig omkom, men lad frem hæslige råb af kval alt imens. Da Avalokiteshvara så dette, sprang tårer til hans øjne. En Dråbeformede fra hans højre øje faldt til sletten og blev den pastoren Bhrikuti, som erklærede: «søn af din race! Som du stræber for levende væsener i jord sne skyld, brechen i deres lidelser, og jeg skal dine følgesvend i denne bestræbelse!' Bhrikuti blev derefter indhentes i Avalokiteshvaras højre øje, og blev genfødt i et senere liv som den nepalesiske prinsesse Tritsun. En Dråbeformede fra hans venstre øje faldt på sletten og blev den pastoren Tara. Hun erklærede også, ' søn af din race! Som du stræber for levende væsener i jord sne skyld, brechen i deres lidelser, og jeg skal dine følgesvend i denne bestræbelse!' Tara var også indhentes i Avalokiteshvaras venstre øje og blev genfødt i et senere liv som den kinesiske prinsesse Kongjo (Prinsesse Wencheng)." [3] Tārā er også kendt som en saviouress, som en himmelske guddom, der hører råb af mennesker oplever elendighed i samsara. Om Tārā tal stammer som en Buddhist eller Hindu gudinde er uklart og er fortsat en kilde til uenighed blandt akademikere. Skabeloner Ghosh mener hende til har stammer som en form for gudinde Durga i det hinduistiske Puranas. [4] I dag, er hun tilbedt både i buddhisme og i Shaktism som en af de ti Mahavidyas. Det kan være rigtigt at gudinder indtastet buddhisme fra Shaktism (dvs. tilbedelsen af lokale eller folkemusik gudinder forud for mere institutionaliseret Hinduisme som havde udviklet af den tidlige middelalder periode (dvs. Middle Kongedømmer i Indien) som buddhisme blev oprindeligt en religion blottet for gudinder, og faktisk guddomme, helt. [tvivlsomme drøfte] Eventuelt den ældste tekst at nævne en buddhistiske gudinde er den Prajnaparamita Sutra (oversat til kinesisk fra den oprindelige Sanskrit ca. 2nd århundrede CE), omkring tidspunktet at Mahayana var ved at blive dominerende school of tanken i indiske og kinesiske buddhisme. [tvivlsomme drøfte] Det synes således, at den feminine princippet gør sin første optræden i buddhisme som gudinden som personificerede "Perfektion af visdom" (Prajnaparamita). [5] Tārā kom skal ses som et udtryk for medfølelse af perfected visdom kun senere, med hendes tidligste tekstmæssige reference bliver Mañjuśrī-mūla-kalpa (ca. 5-d.8 århundreder CE). [6] Tārā tidligste, solidt identificerbare image er mest sandsynligt, at der stadig er fundet i dag til cave 6 inden rock-cut buddhistiske klostre kompleks af Ellora Caves i Maharashtra (ca. syvende århundrede CE), med hendes gudstjenester bliver godt etableret ved påbegyndelsen af det Pala imperium i nordøstlige Indien (8th c. CE). [7] Tārā blev en meget populær Vajrayana guddom med stigende Tantriske buddhisme i 8thårhundrede Pala Indien og, med flytningen af Indiske buddhisme til Tibet via Padmasambhava, gudstjenester og praksis af Tārā blev indarbejdet i tibetansk buddhisme samt. [5] [8] Hun kom til sidst betragtes den "mor af alle Buddhaer," som normalt refererer til den oplyste visdom af Buddhaer, mens samtidigt ekko antikke begrebet Mor gudinde i Indien. Uafhængigt af om hun er klassificeret som en guddom, en Buddha, eller en bodhisattva, Tārā forbliver meget populære i Tibet (og tibetanske samfund i eksil i nordlige Indien), Mongoliet, Nepal, Bhutan, og er tilbedt i et flertal af buddhistiske samfund i hele verden (se også Guan Yin, det kvindelige aspekt af Avalokitesvara i kinesisk buddhisme). I dag, er grøn Tara og hvid Tara sandsynligvis de mest populære repræsentationer af Tara. Grøn Tara/Khadiravani er normalt knyttet til beskyttelse fra frygt og de følgende otte obscurations: løver (= stolthed), vilde elefanter (= vrangforestilling/uvidenhed), brande (= had og vrede), slanger (= jalousi), banditter og tyve (= forkert visninger, herunder fanatiske visninger), trældom (= pengebegær og nærighed), oversvømmelser (= ønske og vedhæftet fil), og onde ånder og dæmoner (= illusorisk tvivl). Som en af de tre guddomme af lang levetid er hvid Tara/Sarasvati tilknyttet 5

6 levetid. Hvid Tara modvirker sygdom og bidrager til dermed at skabe en lang levetid. Hun personificerer den motivation, der medfølelse og siges at være så hvidt og strålende som Månen. [Rediger] Oprindelse som en buddhistiske bodhisattva Tārā har mange historier fortalt som forklare hendes oprindelse som en bodhisattva. Man har navnlig en masse af resonans for kvinder interesseret i buddhisme og sandsynligvis for dem straks ind tidligt 21st century feminisme. I denne fortælling findes en unge prinsesse, der bor i en anden verden system, millioner af år tidligere. Hendes navn er Yeshe Dawa, hvilket betyder "Moon afgørende bevidsthed". Hun gør for en lang række aeons tilbud til Buddha verden systemets, hvis navn var Tonyo Drupa. Hun modtager specialinstruktion fra ham om bodhicitta hjerte-sindet af en bodhisattva. Efter denne måde nogle munke tilgang hende og foreslå, på grund af hendes niveau virkeliggørelsen hun skulle næste bede at være genfødt som en mand til at gøre yderligere fremskridt. På dette tidspunkt lader hun munkene i utvetydige vendinger ved, at det fra et synspunkt oplysningstidens er kun "svage indstillede worldlings" som ser køn som en hindring for virkeliggørelsen af oplysningstiden. Desværre bemærker hun, der har været få, der ønsker at arbejde for velfærden for mennesker i en kvindelig form, men. Hun løser derfor altid være genfødt som en kvindelig bodhisattva, indtil samsara er ikke mere. Hun derefter bevares i et palads i en tilstand af meditation for nogle 10 millioner år, og denne praksis magt udgivelser snesevis af millioner af mennesker fra lidelser. Som resultat af dette fortæller Tonyo Drupa hende, hun vil fremover manifestet supreme bodhi som gudinde Tārā i mange verden systemer at komme. Med denne tekstenhed i tankerne er det interessant at juxtapose dette med et citat fra H.H Dalai Lama om Tārā, talt på en konference om medmenneskelig handling i Newport Beach, CA i 1989: Der er en sand feministiske bevægelse i buddhisme, der relaterer til gudinden Tārā. Bodhisattva's motivation, hun kiggede på situationen for dem, der stræber efter fuld opvågnen efter hendes dyrkning af bodhicitta, og hun følte, at der var alt for få mennesker nås Buddha som kvinder. Så hun lovet, har "jeg udviklet bodhicitta som en kvinde. For alle mine levetider langs kurven jeg sværger at være født som kvinde, og i min endelige levetid, når jeg nå Buddha, derefter, vil jeg også være en kvinde." Tārā, derefter inkarnerer visse idealer, hvilket gør hende attraktiv kvinder praktikere, og hendes fremkomst som en Bodhisattva kan ses som en del af Mahayana buddhisme at nå ud til kvinder og bliver mere rummeligt selv i sjette århundrede C.E. Indien. [Rediger] Tārā som en Saviour 6

7 Statue af Gudinden "Tara" af billedhuggeren Zanabazar; mod slutningen af XVIIth århundredet; i bronze. Den populære fortælling rapporter, billedhuggeren har skabt denne statue med lineaments af hans afdøde elskede kvinde; således producerede han 21st statuen af Gudinden «Tara» i højtideligholdelsen af hende. Grøn Tara, Nepal, fjortende århundrede. Gylt kobber inset med ædle og semiprecious sten, H20.25 i (51.4 cm). Metropolitan Museum of Art, Louis V. Bell fond, 1966, Tārā indeholder også mange af kvaliteter af hunkøn princippet. Hun er kendt som mor til nåde og medlidenhed. Hun er kilden, den kvindelige aspekt af universet, som føder til varme, medfølelse og fritagelse fra dårlig karma som erfarne ved almindelige mennesker i cyklisk eksistens. Hun skaber, nærer, smiler på vitalitet af oprettelsen og har sympati for alle mennesker som en mor for sine børn. Som grøn Tārā tilbyder hun bistand og beskyttelse fra alle uheldige omstændigheder en kan opstå inden for den samsaric verden. Som hvid Tārā hun udtrykker maternal medfølelse og tilbyder healing til mennesker, der er ondt eller såret, enten fysisk eller psychically. Som røde Tārā underviser hun udslagsgivende bevidsthed om oprettede fænomener, og hvordan du slå rå ønske i kærlighed og medfølelse. Som blå Tārā (Ekajati) bliver hun en protektor i Nyingma afstamning, der udtrykker en grumme, man, kvindelige energi Hvis aktivering ødelægger alle Dharmic hindringer og skaber held og lykke og hurtig åndelige opvågnen. [5] 7

8 I tibetansk buddhisme, hun har 21 store formularer i alle, hver bundet til en bestemt farve og energi. Og hver tilbyder nogle feminin attribut til ultimative gavn for den åndelige aspirantstater, der anmoder om bistand, hendes. En anden kvalitet af hunkøn princip, som hun deler med dakinis er legesyghed. Som John Otto udvides efter i Bodhisattva af medfølelse, er [9] Tārā ofte afbildet som en ung seksten år gamle sminkede kvinde. Hun oftens manifesterer i dharma praktikere liv, når de træffer selv eller åndelige sti alt for alvorligt. Der er tibetanske historier, hvor hun griner selvretfærdighed, eller spiller drengestreger på dem, der mangler ærbødighed for feminin. I Magic Dance: den visning af Selfarten af de fem visdom Dakinis, [10] Thinley Norbu udforsker dette som "Playmind". Anvendes til Tārā kunne man sige, at hendes playful sindet kan fritage almindelige sind, som bliver stift alvorlige eller stramt gripped ved dualistiske sondringer. Hun tager glæde i et åbent sind og en receptiv hjerte derefter. For i denne åbenhed og receptivitet hendes velsignelser kan naturligvis udfolde og hendes energi kan quicken ansøgerlandenes åndelige udvikling. Disse kvaliteter af hunkøn princippet derefter, fundet et udtryk i indiske Mahayana buddhisme og de fremspirende Vajrayana i Tibet, som de mange former for Tārā, som dakinis, som Prajnaparamitaog som mange andre lokale og specialiserede feminin divinities. Som tilbedelsen af Tārā udviklet blev forskellige bønner, messen og mantraer tilknyttet hende. Disse kom ud af en føles udtalt devotional behov, og fra hendes inspiration forårsager åndelige mastere til at komponere og fastsat sadhanas, eller tantriske meditation praksis. To måder tilgang til hende begyndte at dukke op. I én fælles folkemusik og lå praktikere vil blot direkte appellere til hende om at lette nogle af stort verdslige liv. I andet blev hun en Tantric guddom hvis praksis vil kunne anvendes af munke eller tantriske yogis for at udvikle hendes kvaliteter i sig selv, i sidste ende fører gennem hende en kilde til hendes kvaliteter, som er oplysningstiden, oplyste medfølelse og oplyst sind. [Rediger] Tārā som en tantriske guddom århundrede østlige Tibetan thanka, med grøn Tara (Samaya Tara Yogini) i midten og blå, rød, hvid og gul taras i hjørnerne, Rubin Museum of Art Tārā som et fokus for tantriske guddom yoga kan spores tilbage til perioden af Padmasambhava. Der er en rød Tārā praksis, som blev givet af Padmasambhava til Yeshe Tsogyal. Han spurgte, at hun skjule det som en skat. Det var ikke før det tyvende århundrede, at en stor Nyingma lama, Apong Terton genopdaget det. Denne lama blev genfødt som Hans Hellighed Sakya Trizin, nuværende leder af det Sakyapa sect. A Munk, der havde kendt Apong Terton lykkedes at genudsende det til H.H. Sakya Trizin, og den samme Munk også gav det til Chagdud Tulku Rinpoche, som udgav det at hans vestlige elever. Martin Willson i I ros af Tārā sporer mange forskellige foraeldre af Tārā Tantras, der er Tārā skrifterne bruges som tantriske sadhanas. [11] For eksempel en Tārā sadhana blev afsløret til Tilopa, ( C.E.) menneskelige far til Karma dansk. Atisa, den store oversætter og grundlægger af den Kadampa skole i tibetansk buddhisme, blev en devotee af Tārā. Han komponerede en ros til hendes, og tre Tārā Sadhanas. Martin Willson arbejde indeholder også diagrammer der Vis oprindelsen til hendes tantras i forskellige foraeldre, men tilstrækkeligt at sige, at Tārā som en tantriske praksis hurtigt spredes fra omkring det syvende århundrede C.E. og fremefter, og forbliver en vigtig del af Vajrayana buddhisme til denne dag. 8

9 Praksis, der selv fremlægge normalt Tārā som en tutelary guddom (bandit dam, yidam) som praktikere ser som værende en latent aspekt af éns sind, eller en manifestation i en synlig form af en kvalitet, der stammer fra Buddha Jnana. Som John Blofeld sætter det i The tantriske Mystik i Tibet: Funktionen af Yidam er et af Vajrayana dybe mysterier...især i de første år af praksis er Yidam af enorm betydning. Yidam er den tibetanske gengivelse af Sanskrit ordet "Istadeva" i boligen guddom; men hvor hinduer tage Istadeva for en faktiske guddom, der har inviteret til at bo i devotee's hjerte, Yidams af tantriske buddhisme er faktisk grene af adepts egen sindet. Eller er de? Til en vis grad synes de at tilhører rækkefølgen af fænomener, som i jungiansk vilkår kaldes archetypes og er derfor den fælles ejendom for hele menneskeheden. Selv blandt tantriske buddhister, kan der være en division af udtalelse til hvor langt Yidams er kreationer af individuelle sind. Det er helt sikkert, at de ikke er uafhængigt eksisterende guder og gudinder; og alligevel, paradoksalt nok, er der mange gange, når de skal så betragtes. [12] [Rediger] Sadhanas af Tārā Tara statue nær Kulu, Indien. 9

10 Tara statue. Gyantse Kumbum Sadhanas, hvor Tārā er yidam (meditational guddom) kan være omfattende eller ganske kort. De fleste alle af dem omfatter nogle indledende praises eller hyldester til at kalde hendes tilstedeværelse og bønner tage tilflugt. Derefter hendes mantra er berettet, efterfulgt af en visualisering af hende, måske flere mantraet, derefter visualisering er opløst, efterfulgt af en dedikation af fortjeneste fra at gøre praksisen. Desuden kan der være ekstra bønner af forhåbninger, og en lang levetid bøn til Lama som stammer fra praksisen. Mange af Tārā sadhanas ses som begyndelsen praksis inden for verden af Vajrayana buddhisme, men hvad finder sted under guddom visualisering faktisk påberåber sig nogle af de mest sublim lærdom af alle buddhisme. I dette tilfælde er hun fasen oprettelsen af Tārā som en yidam set som havende så meget virkelighed som alle andre fænomener pågribes gennem sindet. Reciterer hendes mantraet og visualisere hendes form foran eller på hovedet af adept, én åbning til hendes energi af medfølelse og visdom. Efter en periode den praktiserende læge aktier i nogle af disse kvaliteter, bliver gennemtrængt af hendes bliver, og alle det repræsenterer. Samtidig er alt dette set som kommer ud af tomhed og har en gennemskinnelige kvalitet som en regnbue. Derefter er mange gange der en visualisering af sig selv som Tārā. Samtidig bliver en uadskillelig fra alle hendes gode kvaliteter på samme tid at indse tomhed visualisering af sig selv som yidam og også tomhed af almindelige self. Dette sker i praksis supplering fase. En opløser formen oprettede guddom og samtidig også indser, hvor meget af det, vi kalder "selvet" er en oprettelsen af sind, og har ingen væsentlig ibønde eksistens lang sigt. Denne del af praksis derefter forbereder den ansvarlige leder skal kunne konfrontere opløsningen af en er self ved død og i sidste ende kunne nærme sig gennem forskellige faser af meditation ved tomhed, realiseringen af ultimative sandheden som en langt visning af tomhed og luminans. Samtidig opremsninger af mantraet har været påberåber Tārās energi gennem sin Sanskrit frø stavelser og dette forfiner og aktiverer visse psykiske centre for organ (chakras). Dette untangles også knob psykiske energi, som har hindret den praktiserende læge fra udvikle et Vajra organ, som er nødvendige til at kunne fremskridt til mere avancerede praksis og dybere udviklingsstadier erkendelse. 10

11 Derfor selv i en enkel Tārā sadhana en overflod af ydre, indre, og hemmelige hændelser finder sted, og der er nu mange værker såsom Guddom Yoga, udarbejdet af den nuværende Dalai Lama, [13] som udforsker alle forgreninger af arbejde med en yidam i tantriske praksis. Slutningen resultaterne af gør sådanne Tārā praksis er mange. For det første reducerer den kræfter i illusion i formsene for negativ karma, sygdom, trængsler af kleshas, og andre hindringer og obscurations. Mantraet hjælper med at generere Bodhicitta i hjertet af den ansvarlige leder og forfiner de psykiske kanaler (nadis) inden for det organ, der tillader en mere fysiske udtryk for generøsitet og medfølelse at flyde fra hjertet center. Gennem oplever Tārā's perfected formular en anerkender en har egne perfektioneret formular, der er en indbyggede Buddha karakter, som normalt er dækket over af obscurations og true til dualistiske fænomener som værende sagens natur reelle og permanente. Praksis derefter weans en væk fra en grove forståelse af virkeligheden, tillader en at komme i kontakt med indre kvaliteter svarende til en bodhisattva, og forbereder indre self at omfavne finer spirituelle energier, som kan føre til mere nuanceret og dybtgående videnbegær af tomhed fænomener og selvet. Som Chagdud Tulku Rinpoche, i sin Introduktion til røde Tārā Sadhana, [14] noter af hans afstamning: "Tārā er fejlfri udtryk for uadskillelighed tomhed, bevidsthed og medfølelse. Ligesom du bruger et spejl til at se dit ansigt, er Tārā meditation et middel til at se det sande ansigt af dit sind, blottet for ethvert spor af illusion. [Rediger] Terma lærdom relateret til Tārā Terma lærdom er 'skjulte lærdom' sagde at have blevet forladt af Padmasambhava (8. århundrede) og andre til gavn for kommende generationer. Jamyang Khyentse Wangpo opdagede Phagme Nyingthig (Tib. stave: "chi med ' phags ma'i snying thig, inderste essensen lærdom af de udødelige Bodhisattva [Arya Tārā]). [15] Tidligere i 1800-tallet, ifølge en biografi, [16] Nyala Pema Dündul modtog en skjult Treasure Tārā undervisning og Nyingthig (Tib. nying thig) fra hans onkel Kunsang Dudjom (Tib. kun bzang bdud ' joms). Det er ikke klart fra kilden om terma undervisningen og nyingthig lærdom henviser til den samme tekst eller to forskellige tekster. [Rediger] Se også Nairatmya [Rediger] Referencer 1. ^ Xavier Romero-Frias (1999). Maldive Islanders, en undersøgelse af den populære kultur af en Ancient Ocean Kongerige. Barcelona. ISBN ^ Buddhistiske guddomme: Bodhisattvas af medfølelse 3. ^ Sakyapa Sonam Gyaltsen (1996). The klart spejl: en traditionel konto af Tibet's Golden Age. Snow Lion Publications. s ISBN ^ Skabeloner Ghosh (1980). Udvikling af buddhistisk ikonografi i østlige Indien. Munshiram Manoharlal. pp. 17. ISBN X. 11

12 5. ^ a b c Stephen Beyer (1978). The Cult of Tārā: Magic og Ritual i Tibet (Hermeneutik: undersøgelser i religioner historie). University of California Press. ISBN ^ Martin Willson (1992). i ros af Tārā: sange til Saviouress. Visdom publikationer. pp. 40. ISBN ^ Skabeloner Ghosh (1980). Udvikling af buddhistisk ikonografi i østlige Indien. Munshiram Manoharlal. pp. 6. ISBN X. 8. ^ Khenchen Palden Sharab; Khenpo Tsewang Dongyal (2007). Tara er oplyst aktivitet: kommentar til roser til de 21 Taras. Snow Lion publikationer. pp. 13. ISBN ^ John Otto (2009). Bodhisattva medfølelse: den mystiske Tradition for Kuan Yin. Shambhala publikationer. ISBN ^ Thinley Norbu (1999). Magic Dance: visning af Self-arten af de fem visdom Dakinis. Shambhala publikationer. ISBN ^ Martin Willson (1992). i ros af Tārā: sange til Saviouress. Visdom publikationer. ISBN ^ John Otto (1992). Tibet tantriske Mystik: en praktisk vejledning til teori, formål og teknikker til tantriske Meditation. Penguin. s ISBN ^ Dalai Lama (1987). Guddom Yoga: I aktion og ydeevne Tantra. Snow Lion publikationer. ISBN ^ Chagdud Tulku Rinpoche (1998). Røde Tara Commentary: instruktioner for den koncise praksis kendt som røde Tara - en åben dør til Bliss. Padma udgivelse. ISBN ^ Tulku Thondup (1999). Førere af Meditation og mirakler: livet for de store buddhistiske mestre i Indien og Tibet. Shambhala publikationer. pp ISBN ^ Biografi af Pema Dudul [Rediger] Eksterne links Wikimedia Commons har medier relateret til: Tara Tārā: buddhistiske gudinde i grøn og hvid - fra ReligionFacts.com Artikel på Tārā på Khandro.net Om grønne Tārā - Buddha Swift medfølelse v d e Buddhisme emner Disposition Portal Kategori Ordliste Indeks Fundamenter Buddha Nøglebegreber Tre juveler (Buddha Dharma Sangha) Fire ædle sandheder Ædle ottefoldige stien Nirvana Middle måde Tathāgata Fødselsdag Fire seværdigheder Fysiske egenskaber Fodspor Ikonografi Film Mirakler Familie: (Suddhodana (far) Maya (mor) Yasodhara (kone) Rahula (søn)) Steder hvor Buddha opholdt sig Buddha i verdensreligioner Tre varemærker af eksistens: (Impermanence Lidelser Ikke-self) Afhængige opkaldsoprindelse Fem aggregater Karma Genfødsel Samsara Saṅkhāra Defilements Uvidenhed Kræver Fem hindringer Ti Fetters Fakulteter Oplysningstiden (Awakening) Parinirvana Thusness To sandheder doktrin Tomhed Bodhicitta Bodhisattva Buddha-natur Mindstream Dzogchen 12

13 Kosmologi Praksis Opfyldelsen Monasticism Store tal Tekster Filialer Jorder Historie Filosofi Ti åndelige realms Seks Realms (himlen Menneskelige realm Asura realm Hungry Ghost realm Animalske realm Helvede) Tre fly af eksistens Tilflugt Buddhistiske hengivenhed Puja: (tilbud Glidefald Besværgelser) Merit Paritta Generøsitet Afkaldet Moral: (forskrifter Bodhisattva vows Patimokkha) Tredobbelt uddannelse: (moral Koncentration Visdom) Fire guddommelige Abidings: (Loving-kindness Medfølelse Sympatisk glæde Roen) Perfektionen Oplysningstiden kvaliteter Syv faktorer oplysningstidens Baser magt Fem stærke Tro Indsats (fire højre anstrengelser) Mindfulness (Satipatthana) Jhāna (Dhyāna) Bhavana Meditation: (Kammaṭṭhāna Erindring Smarana Mindfulness af vejrtrækning Serenity meditation Insight meditation Shikantaza Zazen Kouan Mandala Tonglen Tantra Tertön Terma) Typer Buddha Private Buddha Bodhisattva Fire faser oplysningstidens: (Stream-enterer Én gang-returner Ikke-returner Arahant) Munk Nonne Begynderbrugeren Munk Begynderbrugeren nonne Anagarika Ajahn Sayadaw Zen master Roshi Lama Rinpoche Geshe Tulku Beboeren Fastsættes tilhænger Discipel Gautama Buddha Sāriputta Mahamoggallāna Ananda Maha Kassapa Anuruddha Mahakaccana Nanda Subhuti Punna Upali Mahapajapati Gotami Khema Uppalavanna Buddhaghosa Nagasena Bhikkhu Bodhidharma Nagarjuna Asanga Vasubandhu Atisha Padmasambhava Dalai Lama Tipitaka: (Vinaya Pitaka Sutta Pitaka Abhidhamma Pitaka) Kommentarer: (Visuddhimagga) Mahayana sutras Kinesiske Buddhist canon (Tripitaka Koreana) Tibetanske buddhistiske canon Theravada Mahayana: (Zen Ren jord Tiantai Nichiren Madhyamaka Yogacara) Vajrayana: (tibetansk buddhisme Shingon) Tidlige buddhistiske skoler Pre-sectarian buddhisme Basic peger samlende Theravada og Mahayana Bangladesh Bhutan Burma Cambodja Kina Indien Indonesien Japan Korea Laos Malaysia Mongoliet Nepal Pakistan Rusland Singapore Sri Lanka Taiwan Thailand Tibet Vietnam Mellemøsten: (Iran) Vestlige lande: (Australien Frankrig Forenede Kongerige USA) Tidslinje Buddhistiske Råd Buddhisme i Indien historie Nedgangen i buddhisme i Indien Ashoka stort Greco-buddhisme Buddhisme og romersk verden Silkevejen fremsendelse af buddhisme Forfølgelse af buddhister Abhidharma Logik Buddhology Eskatologi Reality Gud Humanisme Engageret buddhisme Socialisme Anarkisme Arbejdsmarkedsøkonomi Atomism Evolution Etik Fjorten uimodsigelig spørgsmål 13

14 Kultur Diverse Buddhisme og: Lister Kunst Greco-buddhistiske kunst Poesi Buddha statue Budai Symbolik: (Dharmacakra Flag Livshjulet Thangka) Bedemølle Mala Mudra Mantra (Om mani padme hum) Musik Helligdage: (Vesak Uposatha Magha Puja Asalha Puja Regner retræte) Monastiske kjortel Arkitektur: (Vihara Wat Stupa Pagoda Thai tempel kunst og arkitektur) Pilgrimsfærd: (Lumbini Bodh Gaya Sarnath Kushinagar) Bodhi træet Mahabodhi tempel Kalender Køkken Vegetarisme Lineage Maitreya Avalokiteshvara (Guan Yin) Amitābha Brahmā Māra Dhammapada Vinaya Sutra Hinayana Liturgiske sprog: (Pali Sanskrit) Dharma tale Kalpa Højere viden Supernormal beføjelser Videnskabsteori Psykologi Hinduisme Jainisme Østasiatiske religioner Kristendom Theosophy Gnosticisme Buddhaer Otteogtyve Buddhaer Bodhisattvas Buddhister Suttas Bøger Templer v d e Buddhisme Portal Artikler: Ordliste historie (tidslinje) skoler tekster lande (regioner) kultur lister: templer folk indeks disposition v d e Bodhisattvas Generel liste kinesisk Vajrayana Avalokitesvara (Guan Yin) Manjushri Samantabhadra Ksitigarbha Maitreya Mahasthamaprapta Akasagarbha Skanda Sangharama (Guan Yu) Padmasambhava Mandarava Tara Vajrapani Vajrasattva Sitatapatra Cundi Andre Bhaishajyaraja Candraprabha Nagarjuna Niō Shantideva Supratisthitacaritra Supushpachandra Suryaprabha Vasudhara Visistacaritra Hentet fra " Visning side bedømmelser Bedøm denne side Hvad er dette? Troværdig Mål Fuldføre Velskrevet Jeg er meget vidende om dette emne (valgfri) Forelægge bedømmelser Gemt 14

15 Endnu blevet ikke indsendt din bedømmelser Kategorier: Bodhisattvas Mahayana Newar Yidams Buddhaer Buddhistiske tantras Buddhisme og kvinder Kvindelige Buddhaer og overnaturlige væsener Gudinder Skjult kategori: artikler indeholdende Sanskrit sprogtekst Alle nøjagtighed tvister Artikler med omstridte udtalelser fra September 2010 Personlige værktøjer Log ind / Opret konto Navneområder Artikel Diskussion Varianter Visninger Læs Rediger Få vist oversigt Handlinger Søg Search Navigation Hovedsiden Indhold Fremhævede indhold Aktuelle begivenheder Tilfældig artikel Donér til Wikipedia Interaktion Hjælp Om Wikipedia Fællesskabet portal Seneste ændringer Kontakte Wikipedia Værktøjskassen Hvad forbinder her 15

16 Relaterede ændringer Upload fil Specielle sider Permanent link Nævne denne side Bedøm denne side Udskriv/eksport Oprette en bog Hent som PDF Udskriftsvenlig version Sprog БЪЛГАРСКИ Català Brezhoneg Deutsch Eesti Español Français Bahasa Indonesia Italiano ქართული Nederlands Norsk (bokmål) Polski Português РУССКИЙ Simpel engelsk KISWAHILI ไทย Tiếng Việt 中 文 Denne side blev senest ændret 8 September : 21. Tekst er tilgængelig under Creative Commons Attribution-ShareAlike License; Yderligere vilkår kan gælder. Se vilkår for anvendelse for detaljer. Wikipedia er et registreret varemærke tilhørende den Wikimedia Foundation, Inc., en nonprofit organisation. Kontakt os Fortrolighedspolitik Om Wikipedia Ansvarsfraskrivelser Mobile visning 16

17 17