4.1 Indledning Konsekventialisme Deontologi Dydsetik Delkonklusion Metaetisk grundanalyse

Transkript

1 Indholdsfortegnelse Forord Indledning og problemformulering Uddybning af problemformulering Rejsen til Indien Fremgangsmåden i udarbejdelsen af projektet Indledning Empirisk metode Filosofisk empiri Oplevelsesdiskurs Teoretisk metode Inspiration fra hermeneutikken Kilder Konstruktivisme Indsnævring i forhold til den buddhistiske tradition Projektets formidling Sproglig formidling Projektets opbygning Projekt design Opsummering Introduktion til buddhisme Hvem var Buddha, og hvornår levede han? Buddhas lære Buddhismen og karma Meditation Befrielse og oplysning De buddhistiske veje Introduktion til de tre hovedretninger inden for den vestlige etiske tradition 33 1

2 4.1 Indledning Konsekventialisme Deontologi Dydsetik Delkonklusion Metaetisk grundanalyse Indledning Præmis 1: Årsag og virkning Præmis 2: Alle levende væsener ønsker at opnå lykke og at undgå lidelse Lykke Lidelse Det ikke uafhængigt eksisterende jeg Positive og negative følelser Afhængig oprindelse og virkelighedens sande natur Absolut og konventionel virkelighed Etiske konsekvenser ved erkendelsen af virkelighedens sande natur Delkonklusion Visdom i praksis etikkens betydning for den enkelte agent Indledning Disciplineret træning og opdragelse vejen til transformation Intellektuel og direkte erkendelse Visdom og praktisk fornuft Transformation og fuld oplysning En handlings etiske natur og sindets natur Menneskets natur og medfølelse Menneskets natur Medfølelse Sindsligevægt (equanimity)

3 6.9 Delkonklusion Meditation som etisk erkendelsesredskab Indledning Hvad er meditation? Meditation i forhold til mystikken Direkte erkendelse af tomhed Buddha-natur Meditation i praksis Meditationens ni trin Meditation på forgængelighed Meditation i forhold til visdom Meditation og etik Delkonklusion Konklusion Afsluttende diskussion den konstruktive etiske diskurs Perspektivering Bibliografi Summary in English Bilag

4 Forord Hvordan opstod egentlig idéen til dette projekt? Hvordan var det lige, at tre RUC-studerende endte med at tilbringe en måned i Himalayas forbjerge, i byen Dharamsala i det nordlige Indien? Før vi kaster os ud i en besvarelse af ovenstående spørgsmål, kan det for et øjeblik være gavnligt at vende tilbage til punkt nul: Hvad vil det sige at studere på en humanistisk forskningsuddannelse? Ifølge en grundbog, Menneskevidenskaberne problemer og traditioner i den humanistiske videnskabsteori, kan dette defineres således: Hvad den humanistiske forskning beskæftiger sig med, er i høj grad et spørgsmål om hvad der generelt rører sig i samfundet 1 Inden for det sidste år er buddhistiske gør-det-selv bøger blevet det helt store hit blandt danskerne. Det drejer sig hovedsageligt om bøger af eller om Hans Hellighed Dalai Lama, der har vundet indpas i flere hundredetusinde danske hjem. Disse har de sigende titler som, Kunsten at leve lykkeligt, Kunsten at leve et lykkeligt arbejdsliv, Hjertets vej, Tanker for det nye årtusinde og Det gode hjerte. Disse bøger forsøger at besvare det gamle sokratiske spørgsmål: Hvordan bør jeg leve? Et spørgsmål, som man kunne påstå, for længst er gået af mode i vor tids filosofi, hvor filosofien helst anerkender filosofi på et højt abstrakt niveau, og sammenklemt mellem teologien, psykologien og videnskaben giver dette ikke meget plads at larme på. Det virker på os som om, at faget filosofi i dagens Danmark er reduceret til teoretisk tænkning og kun evner at ramme forholdsvist snævert den brede appel til befolkningen er gået fløjten og ekkoet fra fortidens store mestre høres kun svagt. 1 Kjørup, 2000:77 4

5 Vi følte det som vores pligt, som filosofi- og humaniorastuderende, i det mindste at forsøge at sætte os ind i den strømning af buddhistisk livsfilosofi, som tilsyneladende har været med til, at de gamle filosofiske spørgsmål er kommet frem i lyset igen. Vi fandt ud af, at Dalai Lama, som repræsentant for den tibetanske buddhisme, lidt imod vores forventning, er en fremragende filosof, og at buddhismens etik absolut fortjener en vis opmærksomhed. Efter et ellers udmærket afholdt kursus i vestlig etik, forekom det os, at noget simpelthen forsvandt i abstraktioner og absurde filosofieksempler. I betragtning af, at danskernes interessere for spørgsmålet om, hvordan man bør leve sit liv, tilsyneladende er steget kraftigt, virkede det paradoksalt, at etikken, foregik på et niveau så højt hævet over virkeligheden. Grækerne stræbte efter visdom som et middel til et godt liv, ligeledes synes danskernes lyst til filosofi, at bunde i et krav om det samme. Det stod imidlertid klart for os, at hvis vi ville skrive et projekt om buddhismen ville det ingenlunde yde buddhismens anti-teoretiske og praktiske side retfærdighed, hvis vi udelukkende arbejdede ud fra europæiske fortolkninger af buddhismen. Efter grundig overvejelse stod sagen klar en mulighed var at tage den lange og anstrengende rejse til Dharamsala, som, udover at være Dalai Lamas hjemby, også kunne tilbyde os den fornødne undervisning. Derudover inkluderede det en mulighed for at opleve et samfund, som rent faktisk praktiserede buddhismen. Undervisningen indebar et møde med en, for os, hidtil ukendt undervisningsmetode, nemlig, at før, under og efter undervisningen var der indlagt meditationer, som noget forsimplet betyder at sætte læringen på prøve med sin egen sunde fornuft. Det 5

6 lille samfund i bjergene, som vi hurtigt blev en del af, var nøglen til en anden måde at leve på. Et samfund hvor normen var, at var der noget, man vidste eller kunne, blev dette betragtet som en ressource. Således undervidste to af os, henholdsvis en tibetansk kvinde i dansk og tibetansk munk i engelsk. Til gengæld høstede vi også rigt af munkes, lægfolks og øvede mediterendes erfaringer, som de gerne og uden betaling delte med os. Hvis vi et øjeblik lader tanken glide tilbage til vores forestilling om det gamle Grækenland, hvor Akropolis var scenen om de ivrige sokratiske dialoger, er dette måske ikke helt ude i hampen, forskellen er blot, at det ikke var nødvendigt hverken at være mand eller rig for at blive hørt. Dette kan lyde lidt idylliserende, for samfundet var bestemt også præget af deres problemer; fattigdom, forurening, tibetanere som længes efter friheden enten i form at deres hjemland og familie eller i form af Vesten, men det grundlæggende billede var dog stadig et harmonisk og afbalanceret folkefærd, som levede med buddhismens praksis som en integreret del af deres liv. Til gengæld blev følelsen hurtigt, at buddhismen i denne form tilhørte et samfund så fremmedartet fra vores, at skal gives den seriøse behandling, som den til fulde fortjener, skal det foregå uden om bedeflag, meditationsklokker og frelste vesterlændinge, som midt i deres desperation er blevet så oplyste, at deres mission er blevet at indvie alle andre i deres vanvittige tågesnak. Ligeledes virker mange danskeres idealisering af buddhismen mere som det æstetiske behov at tilfredsstille en lyst til at finde en hurtigkøbt pakke, som indeholder meningen med livet. Derfor mente, vi at et forsøg på at skabe en saglig dialog mellem Vestens filosofi og buddhismens ville være det bedste grundlag for dette projekt. 6

7 Derfor har vi i dette projekt forsøgt at skabe en balance, hvor vi hverken forsvinder i det meget fristende buddhistiske univers, eller hvor vi med vores typisk vestlige skeptiske arrogance ikke skaber den plads, som en ægte dialog behøver. Vestens filosofiske univers har en tilbøjelighed til at opfatte buddhismen som en dyrkelse af passivitet og nirvana, som en apatisk venden sig mod jeget, og en ligegyldighed overfor den ydre verden. Det er vores påstand, at dette billede ikke kan opretholdes af selv den mest hårdnakkede filosof, hvis han eller hun blot imødekommer filosofiens grundprincip omkring åbenhed. Med disse ord vil vi forsøge at imødekomme de omfattende krav som et projekt omkring det vanskelige emne etik stiller. Det vigtigste, for os at se, er at få disse indlysende væsentlige temaer i spil. 7

8 1. Indledning og problemformulering Fokus i dette projekt er den buddhistiske etik. Vi vil i følgende afsnit gøre rede for, hvorledes dette skal forstås, og hvordan vi har arbejdet med det. Vi vil derfor med vores problemformulering forsøge at indfange de poler, som vi ønsker at sætte i spil og fremme dialogen omkring. Vi ønsker at finde ud af, hvilket bidrag buddhismen kan være til etiske diskurs, samt åbne op for hele den praktiske side, som buddhismen i den grad repræsenterer. At vores problemformulering er udformet som et spørgsmål, der kan besvares med enten et ja eller et nej, ser vi ikke umiddelbart som et problem på trods af, at den gængse opfattelse er, at dette ikke må gøre sig gældende for en problemformulering. Uanset dette karaktertræk mener vi, at vi med denne formulering åbner op for de problemstillinger, vi ønsker at behandle. Desuden er det vores opfattelse, at argumentationen, og således vejen til svaret, er langt mere interessant end selve svaret. Hvis denne argumentation ikke er tilstrækkelig, kan den pedantiske læser tilføje et hvis ja, hvordan, efter nedenstående. Kan buddhismen bidrage til den etiske diskurs og pragmatik på en sådan måde, at de traditionelle skel kan tilnærmes en enhed? 1.1 Uddybning af problemformulering Inden vi uddyber vores metode til besvarelsen af ovenstående spørgsmål, fortjener de brugte begreber en uddybning, for at sikre at forståelsen af spørgsmålet er tilnærmelsesvis entydig. Nedenstående må således ikke betragtes som unødvendigt pedanteri, men som en klargøring 8

9 og uddybning af nærværende projekts fokus. Det første begreb, man støder på, er på samme tid velkendt og fremmed, nemlig buddhismen. I dette projekt menes der, når buddhismen omtales, den tibetanske buddhisme som befinder sig indenfor for den tradition, der betegnes som Mahayana traditionen. Hvad dette helt eksakt betyder, vil blive uddybet i introduktionen til buddhismen. Dette bringer os til spørgsmålets andet begreb. Ordet etik kommer af det græske ord ethos, som betyder sædvane eller sæder. Ifølge Politikens filosofileksikon findes der tre hovedinddelinger inden for etik. Dette er normativ etik, moralvidenskab og metaetik. Den normative etik beskæftiger sig med at undersøge, hvilken moral der er den rette eller med andre ord, hvordan man bør handle. Moralvidenskaben undersøger de moralske fænomeners psykologiske, biologiske og historiske grundlag. Den bliver bedrevet af mange filosoffer, men den er ikke et selvstændigt filosofisk emne. Denne gren hører mere hjemme under de forskellige fagvidenskaber. Metaetikken beskæftiger sig med spørgsmålet omkring, hvad man egentlig kan kalde etik, hvad er etik og hvad er ikke etik. Det handler om at undersøge det erkendelsesteoretiske, sprogfilosofiske og ontologiske grundlag for etiske vurderinger. Det er dog langt fra alle moralfilosoffer, der anvender denne inddeling af etikken. I nogle tilfælde bruger man blot etik som betegnelsen for hele den praktiske filosofi, dvs., at den derved også inkluderer politisk filosofi og teorier om det retfærdige samfund. 2 2 Politikens filosofileksikon, 2001:120 9

10 I dette projekt vil vi fokusere på de normative og de metaetiske aspekter. Inden for den normative etik skelner man yderligere mellem etisk teori og anvendt etik. De etiske teorier defineres som generelle forsøg på at opstille overordnede deviser for, hvordan man bør handle. Mens den anvendte etik beskæftiger sig med, hvordan man bør handle i en række konkrete situationer, for eksempel omkring abort, aktiv dødshjælp, kloning, osv. 3 I dette projekt er det kun de etiske teorier inden for den normative etik, som vi interesserer os for. I vores problemformulering inddeler vi endvidere etikken i henholdsvis en diskurs og en pragmatik. Den etiske diskurs henvender sig til måden, hvorpå der tales om etik. Den vestlige etiske diskurs udspiller sig inden for nogle bestemte paradigmer. Derfor er det interessant at se på buddhismens etik, idet den udspiller sig i en helt anden diskurs, og dermed må forventes at have nogle anderledes paradigmer. Fremstillingen af etik, og dermed selve etikkens essens, må således være forskellig. Etisk pragmatik er så vidt vides ikke en formaliseret etisk disciplin inden for vestlige filosofiske kredse, selvom den har en vis lighed med den anvendte etik. Alligevel har vi medtaget dette, idet vi ønsker at imødekomme nogle af de områder, hvor buddhismen kan bidrage til etisk tænkning. Med pragmatik ønsker vi blot at henvise til en brug eller en brugbarhed, som ifølge buddhistisk tankegang også må være et krav til en etisk teori. Den etiske pragmatik betyder således blot den praktiske side af etikken om, hvordan man helt konkret gør? Videre i teksten dukker endnu en betegnelse op, som uden en dybere udfyldning kunne være genstand for misforståelser. Når vi anvender ud- 3 Notater fra etikkursus med Jesper Ryberg, RUC. 10

11 trykket om de traditionelle skel indenfor den etiske tradition, peger vi ganske enkelt på de mest brugte skel. Langt størstedelen af Vestens bidrag til den etiske debat kan kategoriseres under enten konsekventialisme, deontologi eller dydsetik. 4 Disse tre retninger vil vi uddybe i et senere afsnit uddybe og dermed redegøre for vores forståelse af dem. Vi er bevidste om, at den etiske tradition også omfatter for eksempel kontraktteori, diskursetik, osv., men vi har valgt at begrænse os til de tre hovedretninger, da de disse synes som de mest relevante i denne sammenhæng. Afgrænsning er nødvendig, idet vi ønsker at lægge fokus på den buddhistiske etik. Slutteligt vil vi pointere, med henblik på begrebet enhed, at vi med dette projekt ikke gør os forhåbninger eller nærer noget ønske om for stedse at lukke den etiske diskussion. Vi mener blot at kunne lokalisere nogle kvaliteter i den buddhistiske etik, som tilsyneladende vil kunne bidrage på konstruktiv vis til den etiske debat og nuancere vores forståelse af begrebet og disciplinen etik. 1.2 Rejsen til Indien Som nævnt er dette projekt delvist baseret på en rejse til bjergbyen Dharamsala i det nordlige Indien. I det følgende vil vi for en god ordens skyld konkretisere, hvordan denne tur forløb i projektmæssig sammenhæng. I løbet af tre uger opholdt vi os på Tushita Meditation Center, hvor vi deltog i to kurser om buddhisme. Disse kursers erklærede mål var at give en introduktion både til den teoretiske og den praktiske dimension af buddhismen. Undervisningen var derfor en kombination af regulær teoretisk undervisning og praktisk meditation. Undervisningen blev givet af 4 Notater fra etikkursus med Jesper Ryberg, RUC. 11

12 buddhistiske munke og nonner med vestlig baggrund, med hvem vi havde mange individuelle samtaler undervejs. Hertil kommer, at vi efter opholdet havde længere samtaler med to munke. Det er disse erfaringer, som danner det grundlæggende faglige indhold i vores rejse. Dette var dog, for os at se, ikke alt. Tværtimod var den oplevelse at opholde sig i selve den tibetanske buddhismes centrum i Indien og tage pulsen på denne blandingskultur, om noget, den største lektion. Her mødte vi traditionen og dens praktiserende på deres egne præmisser. Oplevelsen af selve kulturen har således også fungeret som fagligt gods og motivationsfaktor. 12

13 2. Fremgangsmåden i udarbejdelsen af projektet 2.1 Indledning I dette kapitel vil vi redegøre for den fremgangsmåde og de forskellige metoder, vi har anvendt i udarbejdelse af dette projekt. Arbejdet foregår på flere niveauer og kræver derfor en nærmere forklaring og uddybelse. Her kommer først en overordnet præsentation af de tre niveauer, som vi mener, vi bevæger os på og dernæst i de følgende afsnit en nærmere uddybning af hvert enkelt. Det første niveau kalder vi den empiriske metode. Meget ulig en typisk filosofisk afhandling indeholder vores projekt en empirisk dimension. Empiri må i denne sammenhæng ikke forveksles med spørgeskemaer eller observationer, men betegner blot, at vores kildemateriale indeholder en oplevelsesdimension. Denne er naturligvis ikke-sproglig og må af denne grund være genstand for en særlig form for fortolkning. Det andet niveau er projektets egentlige teoretiske metode. Her vil vi redegøre for, samt diskutere, hvilken videnskabelig tradition vi med foreliggende projekt indskriver os i. Herunder vil vi også diskutere, hvilke problemer og metoder, der sættes i spil ved en forsøgt besvarelse af vores problemformulering. Hermed også den konkrete metode til, hvordan vi vil besvare denne. Det sidste og tredje niveau er projektets formidling. På dette niveau vil vi redegøre for projektets design og opbygning. Desuden vil vi også gøre os nogle overvejelser omkring vores rolle som, dels fortolkere og dels videreformidlere. Afslutningsvis vil vi argumentere for en vis sammenhæng imellem de tre niveauer og på grundlag heraf forsøge at vurdere projektets egentlige epistemologiske basis. Dette giver også anledning til overvejelser om- 13

14 kring styrker og svagheder og eventuelle forudfattede eller partiske holdninger fra vores side. 2.2 Empirisk metode Som nævnt i indledningen har vores indsamling af information til dette projekt været væsentligt anderledes end det gængse filosofiske projekt. En stor del af vores kilder kommer fra oplevelserne og undervisningen, som vi fik i Indien. Først vil vi behandle vores rejse og dennes betydning for vores forståelse af buddhismen, samt rejsens betydning for det færdige produkt Filosofisk empiri At en rejse til Indien var en uundgåelig del af dette projekt stod hurtigt klart af to ligevægtige grunde. Den første, ikke særligt faglige men særdeles ærlige grund, var, at udsigten til at en måned af semestret skulle bruges til at indsamle viden i det nordlige Indien, ganske enkelt lød for spændende til at lade være. Dette, vidste vi på forhånd, ville blive en oplevelse for livet, hvilket turen også levede op til. Den anden grund er, at være blevet siddende hjemme i Danmark, og bekvemt gjort brug af bøger om buddhismen i en europæisk fortolkning og vurdering, ville have givet projektet et utilstrækkeligt grundlag. Derudover er der kun meget lidt fokus på buddhistisk filosofi i vestlige filosofiske kredse, hvilket gør, at den tilgængelige faglitteratur omkring buddhismen ganske enkelt er begrænset. Hertil kommer, at buddhismen samtidig er en kultur og en praksis, hvilket umuliggør en tilfredsstillende forståelse udelukkende gennem bøger. 14

15 Buddhismen skulle ganske enkelt opleves, hvilket vi efter vores egen tur kun kan bekræfte. Det kan herefter virke paradoksalt, at vi nu forsøger på saglig vis at formidle disse oplevelser. Om end paradoksalt er det, hvad vi i nærværende projekt forsøger. Vi ønsker at skabe et samspil, hvor teorien giver plads til det praktiske, og hvor praktikken ikke nedvurderer teorien. Vi tror på muligheden af på saglig vis at skabe et mere helstøbt billede ved at benytte os af et teoretisk grundlag kombineret med en række empiriske oplevelser. Vi mener, at vores rejse har givet projektet en nuance og en dybde, som ikke kunne være opnået på andre måder. Samtidig håber vi, at vores personlige oplevelser kan være med til at give dette projekt sit eget særpræg Oplevelsesdiskurs Oplevelserne er vores egne og dermed subjektive, men netop denne subjektivitet sat i spil mod de mere objektive teoretiske betragtninger, mener vi, også kan betragtes som projektets styrke, og stå som garant for videnskabeligheden. Flere af de ting, vi skriver om, har vi prøvet på egen krop, samtidig med at vi har et, om end minimalt, indblik i den kontekst, hvor tankerne er blevet tænkt. Oplevelserne har givet os en forståelsesramme, som indeholder nogle nuancer, der ellers ikke ville være tilgængelige for os. Vores oplevelsers rolle er således ikke kun formidlingen af de konkrete oplevelser, men også det bidrag de har givet til vores forståelse af det buddhistiske filosofiske system. Et indblik i konteksten har uden tvivl bidraget til en berigelse af begreberne, hvilken vi selvfølgelig også vil forsøge at formidle. 15

16 2.3 Teoretisk metode Vi har således i ovenstående set på, hvordan vores egne oplevelser har indvirket på vores forståelse, men disse oplevelser er gjort med nogle bestemte forforståelser, og det er i dette rum den skabte viden udspiller sig. Vi vil i nedenstående karakterisere dette rum mere nøje, og reflektere over, hvorledes dette har påvirket projektet og hvilke styrker og svagheder denne indsigt efterlader projektet med Inspiration fra hermeneutikken 5 At slå bro imellem den vestlige og den østlige kultur er forsøgt af mange, og er sikkert også til dels lykkedes, men selve det faktum at en bro er nødvendig fortæller, at de to traditioner er baseret på vidt forskellige kulturer og tankegange. Idet vi tilhører den vestlige tradition, støder vi på et dilemma i vores møde med buddhismen. På den ene side ønsker vi at beskrive buddhismen indefra på dens egne præmisser at levere en udlægning, hvor buddhismen får lov at udfolde sig inden for sine egne rammer og ikke behøver at tilpasses vores vestlige forståelse. Dette er imidlertid på flere måder umuligt. Først og fremmest er det umuligt, idet vores baggrund, og dermed forståelsesmønster, er betinget af den vestlige tankegang. Vi kan derfor ikke undgå, når vi stifter bekendtskab med buddhismen at forsøge at passe den ind i vores egne begreber. Hertil kommer, at hvis det kunne lade sig gøre for os at frigøre os helt fra disse forforståelser, ville vi ganske enkelt ikke være i stand til at formidle det på vestlige begreber. Vores formidlende rolle forudsætter derfor en vis omfortolkning. 5 I denne sammenhæng forstået som den beskrives i Kjørup, 2000: 265ff 16

17 På den anden side ønsker vi at forstå buddhismen på Vestens præmisser, idet vi på den måde bliver i stand til at sammenligne de to traditioner. Det ville dog også medføre nogle kedelige konsekvenser, hvis dette uden problemer kunne lade sig gøre. Af samme grund ville forsøget resultere i en unuanceret og på flere måder fejlslagen forståelse, idet der netop er tale om to vidt forskellige diskurser. De tyder altså på, at vi aldrig kan opnå en fuldstændig erkendelse af buddhismens sande væsen. Dette må vi erkende og i stedet kigge på, hvilke erkendelser det så er, vi har mulighed for at opnå. Dette kan den hermeneutiske tradition give os et indblik i, idet erkendelsen unægteligt må blive dialektisk. Måden, hvorpå vi vil fremstille buddhismen, vil i en hvis forstand være bundet i og udtryk for en cirkulær erkendelse en dialektisk proces, hvor vi vil forsøge at gå mellemvejen mellem de to ovenfor nævnte yderligheder. Således vil vi udfordre vores vestlige forforståelser og den østlige diskurs vil dermed også få spillerum. Derudover kan vi ligeså godt benytte os af, at vores forståelsesramme under alle omstændigheder er vestlig, og derfor vil gøre mest nytte ved at være eksplicit. Meningen er at pege på eventuelle forskelle og ligheder i det grundlæggende perspektiv ikke i detaljen (medmindre denne spiller en central rolle). Dog mener vi, at vi er tro mod de overordnede linjer i den vestlige filosofi og yder dem den respekt og retfærdighed, de fortjener. Som tilføjelse til dette kan det bemærkes, at den vestlige filosofi ofte bliver inddraget for at påpege en egenskab ved buddhismen og ikke i samme grad om sig selv. På renæssancehumanisten Picos 6 opfordring ser vi det som vores pligt at repræsentere en vis alsidighed i vores undersøgelse, da det også netop er denne alsidighed, vi ser som projektets 6 Giovanni Pico Della Mirandola ( ): Italiensk renæssance humanist født i Mirandola i Norditalien. 17

18 styrke. Balancen er selvfølgelig altid svær, men en monologisk gennemgang af buddhismen vil i hvert fald ikke føre os særligt vidt, og ville da også være baseret på en bias omkring vores egen forståelsesramme. Dette projekt skal nok nærmere betragtes som et bidrag til en lettere ensporet vestlig tradition, der som oftest betragter vestlig filosofi som uvidenskabelig. Dette giver Picos ord en dobbeltbetydning: Utvivlsomt er det da også tegn på åndeligt snæversind at have begrænset sig til en enkelt søjlehal eller et enkelt akademi. 7 De er udtryk for en kommentar til den vestlige tradition og et metodisk princip for fremgangsmåden i foreliggende projekt Kilder Kilderne i dette projekt er selvfølgelig også påvirket af den empiriske dimension. De skrevne sider er således ikke alene baseret på nedskrevne kilder, men også på mundtlig formidling. Dette har efter vores opfattelse gjort vores kildegrundlag rigere, men utvivlsomt opstår nogle problemer i forbindelse med noteapparatet. Derfor vil vi kort forklare, hvordan vi benytter de ikke skriftlige kilder. Disse kan vi dele i to: Den mundtlige formidling (i form af undervisning, interview og samtaler) og oplevelsessiden, som ikke kan klassificeres som formaliseret overdragelse af viden. Den mundtlige formidling, vi har modtaget, har vi vedlagt på en CD i stort set komplet form. Al undervisning og to interviews med munke er medtaget, og vi vil således blot henvise til denne. Vi har besluttet, at det ganske enkelt ville være for omfattende og tungt, at lave en mere direkte henvisningsform som for eksempel tidskoder el- 7 Pico Della Mirandola, 1996: 62 18

19 ler transskribering. Desuden har vi også haft flere personlige samtaler, med blandt andet munke, der ikke er optaget. Hertil kommer, at selve optagelserne ikke, for os at se, er fyldestgørende for overdragelsen af viden, idet store dele af undervisningen blev suppleret med en mere intuitiv del. Denne mere intuitive del er de fleste steder ikke formel og ikke sprogliggjort. Det drejer sig rent ud sagt om vores oplevelser, som nævnt ovenfor. Disse kan der, af gode grunde, ikke henvises konkret til, men vi har forsøgt så vidt muligt at gøre det eksplicit, når vi bruger dem. Hertil kommer, at disse oplevelser ligeledes vil komme til at fremstå, indlejret i projektet som, hvad den situationistiske tænkning betegner som tavs viden Konstruktivisme Med ovenstående forudsætninger er vores epistemologiske grundlag meget ulig den buddhistiske ide om erkendelse. Vi mener ikke at formidle nogen absolut sandhed, vi mener snarere at nærme os en mere konstruktivistisk metode. Dette vil sige, at viden betragtes som noget, man skaber frem for noget, man opdager. I denne forbindelse er det relevant kort at nævne vores brug af ordet diskurs, hvor vi har valgt at gå tilbage til ordets oprindelige betydning: Begrebet diskurs kommer af det latinske discursus, diskurrere, som betyder at løbe frem og tilbage, og det oversættes som samtale, tale, drøftelse. Begrebet bliver relevant, idet det giver udtryk for en måde at opfatte verden, der er i alle tilfælde er relativ. 9 Denne tilgang betyder ikke, at projektets viden således er ligegyldig eller kun udtryk for subjektive præferencer. Tværtimod forstår vi dette som et 8 Kjørup, 2000: Politikens filosofileksikon, 2001: 92 19

20 indlæg til en fortløbende debat omkring etikken og dens grundlag. Denne viden, dette projekt er udtryk for. er et samspil mellem en østlig og en vestlig filosofisk diskurs, behandlet igennem vores subjektive forståelseshorisont. Vi vil således på ingen måde påberåbe os som værende formidlere af nogen form for sandhed anden end den, en eventuel læser ville mene at kunne fremdrage af nærværende projekt. Det er et stykke hermeneutisk analysearbejde, hvor skellet mellem subjektivitet og objektivitet i en vis forstand mister sin mening Indsnævring i forhold til den buddhistiske tradition Med hensyn til denne konstruktivisme skal der også nævnes den udvælgelse, vi har foretaget i stoffet. Buddhismen er en 2500 år lang tradition, som omfatter hele spektret af religion, filosofi, psykologi og kultur, hvilket har nødvendiggjort en drastisk indsnævring. Denne indsnævring skal også forstås i konteksten af, at vi forsøger at skabe en fornuftig dialog med buddhismen. Det vil sige, at vores udvælgelse på sin vis også har været normativ. Vi har forsøgt at tage de ting, vi kan bruge, og som vi ser besidder en filosofisk dybde. Hvad læseren muligvis vil notere sig er, hvor lille en rolle buddhismens tanke om karma og genfødsel spiller i dette projekt. Disse ting ser vi som mere religiøse og trosmæssige aspekter og nærmere udtryk for en tradition og en kultur end for en filosofi. Derfor har vi valgt at skære disse emner fra og påtager os de risici, det måtte indebærer. 20

21 Vi mener at have fundet en substansfyldt filosofi i buddhismen, som sagtens kan stå på egne ben uden nødvendigvis at være bundet til et religiøst grundlag. Vi er klar over, at vi ved denne disposition kunne skydes i skoene, at vi ikke udøver buddhismen retfærdighed. Alligevel har vi fundet det nødvendigt, idet vi med projektet har ønsket at skabe en saglig og konstruktiv dialog. En mindre retfærdiggørelse af dette kunne måske findes i det faktum, at dette heller ikke er Dalai Lamas hovedvægt i hans formidling af buddhismen til Vesten. 2.4 Projektets formidling Vi vil i følgende kapitel behandle selve projektets formidling. Vi vil kort pointere hensigten med den måde, vi formidler på rent sprogligt, hvorefter vi vil levere en vejledning til læseren omkring projektets opbygning. Projektets design illustreres desuden med en model Sproglig formidling Vores hovedfokus er som udgangspunkt ikke at vurdere noget som rigtig eller forkert, snarere er vores mål at præsentere den buddhistiske filosofis alsidighed. Vi vil forsøge så vidt muligt selv at være til stede i teksten gennem projektet og kommentere på de forskellige perspektiver som de forskellige synspunkter repræsenterer. Meningen med dette er at lade forskellene og lighederne træde frem, hvilket en konstant tilstedeværende analytisk bevidsthed skal garantere. Meningen er således ikke at subjektivere eller dømme buddhismen, men derimod at gøre den levende og relevant i en filosofisk dialog. 21

22 2.4.2 Projektets opbygning Nedenfor følger en kort læsevejleding til projektet, som vil være nyttig for, at læseren kan skabe sig et overblik over funktionen af de forskellige kapitler. Indledningsvis vil vi ganske kort introducere buddhismen, som historisk og kulturelt fænomen (kapitel 3). Denne gennemgang har til formål at indføre læseren i hvilken kulturel baggrund, der ligger til grund for den buddhistiske filosofi, samt dens holistiske aspekt. Dernæst følger en overordnet introduktion til de tre hovedretninger inden for den vestlige etiske tradition (kapitel 4), som vi implementerer i vores efterfølgende analyser og diskussioner. Denne præsentation af de traditionelle skel vil være en gennemgang af henholdsvis konsekventialismen, deontologien og dydsetikken. Formålet med dette afsnit er at præsentere, hvordan vi forstår disse begreber, samt give en forståelse af deres historie, og fordele såvel som problemer. Formålet med disse to introduktionsafsnit er også at give en indføring i det rum, hvor den ønskede dialog vil udspille sig. Herefter følger projektets tre hovedkapitler, kapitel 5, 6 og 7, som tager deres udgangspunkt i buddhismen. I det kapitel 5, den metaetiske grundanalyse, giver vi en indføring i buddhismens metaetiske standpunkt, og hvori denne har sit grundlag. I kapitel 6, visdom i praksis etikkens betydning for den enkelte agent, flytter vi perspektivet fra det overordnede til det enkelte individ og undersøger, hvilke konsekvenser erkendelsen af de metaetiske aspekter fremlagt i kapitel 5 har for den enkelte. 22

23 I kapitel 7, meditation som erkendelsesmetode, forsøger vi at indfange et af buddhismens mest interessante bidrag til en etisk teori, nemlig den helt praktiske side. Således vil vi i dette kapitel forsøge at åbne for forståelsen af brugen af meditation. Løbende igennem projektet forekommer delkonklusioner, som bliver holdt op i forhold til problemformuleringen, og i hvilken grad det respektive kapitel svarer på denne. Løbende vil vi, i forbindelse med de forskellige afsnit, diskutere, hvorvidt der er tale om en tanke, vi kender fra Vesten, eller om det er noget fuldstændig væsensforskelligt. Endelig vil vi forsøge at besvare vores problemformulering i en konklusion. Efterfølgende tager vi, med udgangspunkt i konklusionen, en mere kritisk diskussion op omkring den konstruktive etiske diskurs og buddhismens egenart. Afslutningsvis vil vi sætte buddhismen og dens indpas i Vesten ind i et bredere perspektiv og reflektere over, hvilken rolle den kan eller bør spille i den filosofiske debat. Dette vil vi gøre i projektets perspektivering Projekt design På grund af buddhismens holistiske karakter, hvor alle aspekter griber ind i hinanden har det været nødvendigt at foretage en opdeling for at lette formidlingen. Nedenstående illustration er et forsøg på at illustrere, hvorledes vi i de tre hovedkapitler har forsøgt at skelne imellem tre forskellige niveauer. Kapitlerne vil derfor til tider tilsyneladende behandle flere af de samme emner, men her er det vigtigt at skele til illustrationen idet perspektivet er forskelligt. 23

24 Kap.5 Etisk realitet Kap.6 Den enkelte agents situation i rummet mellem den etiske realitet og det etiske ideal Indre transformation Kap.7 Den konkrete praktiske metode til at realisere transformationen Kap.5 Etisk ideal 2.5 Opsummering Vi mener hermed i det ovenstående at have beskrevet vores problemstilling, og hvilke metoder vi finder relevante til besvarelsen af denne. Herudover har vi forsøgt at give en uddybning og en argumentation for de afgrænsninger vi har lavet samt berørt, hvilke bias der eventuelt kan være forbundet med dette. Vores epistemologiske grundlag er hermeneutikken, hvorved det dialektiske samspil mellem subjekt og objekt er helt centralt. Dette medfører, at vores erfaringer og oplevelser i Indien netop bliver relevante, idet disse netop garanterer en mere mangfoldig og dermed en mere fyldestgørende forståelse af den buddhistiske diskurs. 24

25 Det handler således om den enkeltes møde med det fremmede, og hvorledes dette håndteres bedst muligt. Vores møde med buddhismen, Vestens møde med buddhismen. Forståelsen vil nødvendigvis blive en konstruktion baseret på forforståelser, og i værste fald fordomme. Denne konstruktion mener vi, som beskrevet i det ovenstående, at man ved en opmærksomhed på forforståelserne kan præge i en konstruktiv retning. Derfor er vores udgangspunkt i dette projekt netop at undersøge hvordan buddhismen kan bruges konstruktivt i en vestlig filosofisk tradition. 25

26 3. Introduktion til buddhisme I dette afsnit vil vi kort præsentere buddhismen, og den historiske Buddha, som siges at have grundlagt den buddhisme, vi kender i dag. Meningen med nedenstående afsnit er at give en kort indføring i buddhismen som tradition. Vi vil her kort redegøre for nogle af de begreber og temaer, som er nyttige at kende ved læsningen af dette projekt, idet vi vil gøre brug af dem, men ikke behandle dem mere indgående. Til sidst vil vi se på nogle af de retninger, som er udsprunget af buddhismen, og i denne sammenhæng trække en linje til den retning vi hovedsageligt har beskæftiget os med. 3.1 Hvem var Buddha, og hvornår levede han? Buddhismen er ca år gammel og er stiftet af en prins ved navn Siddharta Gotama. Læren som han prædikede udsprang af den skelsættende oplysning, han opnåede som 30-årig. Det specielle ved denne oplysning var, at den gav ham indsigt i midlet til at opnå befrielse fra genfødslerne kredsløb (samsara). 10 Han blev siden hen kendt under navnet Buddha Shakyamuni. Han var søn af en konge, hvis slægtsnavn var Shakya, deraf navnet Shakyamuni. Han fik dog tidligt æresnavnet Buddha, hvorfra betegnelsen buddhisme stammer. Ordet Buddha er sanskrit 11 og betyder, den der er oplyst om den højeste virkelighed. Betegnelsen er derfor et begreb, som ikke er legemliggjort i personen Shakyamuni, men i stedet en etikette der kan hæftes på enhver, der legemliggør det buddhistiske troside Sanskrit er brahmanernes klassiske sprog. Det er verdens ældste sprog, et mysteriesprog og et modersprog, der ligger til grund for senere sprog. Sanskrit har aldrig været kendt eller talt i sin sande systematiserede form (der blev givet af den store hinduistiske grammatiker Panini), undtagen af de indviede braminer. Det er nu degenereret til det såkaldte Prakrita. ( 26

27 al 12. Typisk er det dog Shakyamuni, man refererer til, når man omtaler Buddha, hvilket vi også vil gøre i dette projekt. En af de mest anerkendte Buddha fortolkere karakteriserer Shakyamuni således: Han var en mand, der hverken underviste med en streng og bindende logik eller med lidenskabelig brug af dogmer, ej heller rådede han over et vældigt filosofisk system. Snarere var han en mand, der på et forbløffende enkelt og ligetil sprog som kunne forstås af alle, søgte at vække den kraft til live, der findes i ethvert menneske. Hermed har jeg ikke sagt, at Shakyamuni savnede et filosofisk udgangspunkt. Når han på sin fordringsløse måde taler til menneskeheden, fornemmer man i de klare og enkle ord ekkoet fra en anden verden: En verden, hvor den sandt oplyste, har kæmpet med og besejret sit indre mørke og nået den endelige absolutte sandhed 13 De historiske facts omkring Buddha Shakyamuni er ikke desto mindre yderst sparsomme, og de fleste historier omkring hans liv tenderer hen imod de mere legendariske. Buddha Shakyamuni er en legende på linje med Kristus, eller måske mere nærliggende med Sokrates, som der heller ikke findes ret mange historiske facts omkring. 3.2 Buddhas lære Buddha efterlod sig ligesom hverken Jesus eller Sokrates gjorde selv intet skriftligt, men hans nærmeste disciple nedskrev hans ord. Dette blev til i alt 108 bøger, og belæringer. Disse belæringer rummer selve essensen af buddhismen, og det er ud fra disse, at buddhismen har sit rodfæste. Gennem de første 1500 år virkede belæringerne hovedsageligt 12 Ikeda 1990:13 13 Ikeda, 1990:11 27

28 i Indien, hvor de blev kaldt for Dharma, og i de næste 1000 år i Tibet blev de kaldt Tjø. Begge ord betyder som ting er. Når man forstår tingene, som de er, har man nøglen til al lykke. Således mener Buddha også, at menneskene, på trods af illusioner om dette, ikke er væsentligt adskilt fra hinanden. Vores lykke er afhængig af andres lykke, derfor er vores grundlægende natur medfølelse. Hans sidste ord adskiller buddhismen fra det, der ellers kaldes religion: Lad være med at tro et eneste ord blot, fordi en Buddha siger det, men undersøg det selv, vær jeres egne lys 14. Buddhismen kender ikke til dogmer på samme måde som for eksempel kristendommen og tilråder derfor at stille spørgsmål om alt, indtil man er fuldt overbevist. Ved hjælp af egnede meditationer bliver det forståede til egen erfaring. Buddha gav desuden viden og midler til at fastholde det opnåede bevidsthedsplan Buddhismen og karma Begrebet om karma udgør en central del af buddhismen i forhold til de mere religiøse aspekter. Da vores fokus i projektet er den filosofiske og etiske del af buddhismen, er det ikke et begreb, vi vil behandle. Alligevel vil vi kort præsentere tanken, idet det som sagt udgør et uundgåeligt aspekt i det buddhistiske univers som helhed. Karma er sanskrit og betyder handling. Karmabegrebet spiller en vigtig rolle i forhold til buddhismens opfattelse af menneskers handlinger. Indlagt i karma ligger der den simple regel, at når vi udfører en handling, så vil vi nødvendigvis opleve et resultat af denne handling. Karma-loven Dalai Lama, 1988:

29 kaldes således også loven om årsag og virkning. Kort fortalt indebærer karma-loven, at hvis vi udfører gode eller dydige handlinger, så vil vi opleve gode/glædelige resultater, og hvis vi udfører dårlige eller ikkedydige handlinger, så vil vi opleve dårlige/ikke-glædelige resultater. Det at der er tale om en lov betyder, at den lidelse og de problemer, der opstår, når vi bryder loven, dvs. handler udydigt, sker som virkning fra årsagen. Karmaloven er ikke et straffesystem. Dermed mener buddhismen også, at karmaloven virker for alle uanset om man tror på den eller ej. 16 Dette betyder dog ikke, at man ikke har ansvar for og indflydelse på sit liv. Enhver er ansvarlig for sit eget liv. Forståelsen heraf muliggør en bevidst opbyggelse af indtryk, som fører til fremtidig lykke frem for lidelse. Karma hentyder til, at alle ens handlinger har positiv eller negativ fremtidig virkning. Virkningerne af ens handlinger, eller karma, opleves i dette liv, eller i fremtidige liv 17. Buddhismen er af den opfattelse, at alle levende væsener genfødes (reinkarnation), således at handlinger i et liv er bestemmende for, hvad man fødes som i næste liv. I forhold til karma og genfødsel er det vigtigt at forstå, at mennesket (egentlig alle levende væsener) er fanget i samsara. Samsara betyder cirkulær eksistens den cirkulære eksistens af død og genfødsel, som alle levende væsener er tvunget til at leve i. Man bliver genfødt igen og igen, indtil man opnår fuld oplysning (nirvana), og dermed bliver befriet fra samsara og dens lidelser. Genfødslerne forårsages af de grundlæggende forureninger af sindet og af karmaloven, loven om årsag og virkning. 16 Course Notes: Dalai Lama, 2002:44 29

30 Hele processen skyldes uvidenhed, hvorfor man befries, når man opnår oplysning det er derfor også meget værdifuldt at blive født som menneske, idet dyrene ingen har mulighed for at opnå oplysning. Nirvana er tilstanden hinsides lidelse og hinsides årsagerne til denne man er i stand til at transcendere lidelsen, utilfredsheden og problemerne. Nirvana er en tilstand uden for den cirkulære eksistens Meditation Meditation er en central erkendelsesteknik indenfor buddhismen. Meditation betyder: Ubesværet væren i, hvad er. Denne tilstand opnås ved beroligelse og fastholdelse af sindet. Meditation er også en analytisk metode, da det igennem meditative øvelser er muligt at fastholde fokus på et objekt i længere tid. Dette vil blive uddybet i kapitlet om meditation som metode Befrielse og oplysning Ved befrielsen erkender man, at krop, tanker og følelser er i stadig forandring og derfor ikke kan udgøre et virkeligt jeg. Denne indsigt fører ifølge buddhismen til, at man ikke længere føler sig som skydeskive for den lidelse, som troen på et uforanderligt jeg medfører. Oplysning (fuld erkendelse) er næste skridt det endelige. Her gennemstråler sindets klare lys enhver erfaring. Der findes ikke længere nogen adskillelse mellem opleveren, det oplevede eller oplevelsen selv. Her befinder sind og 18 Mini-Glossary of Buddhist Terms, Tushita Meditation Centre

31 legeme sig i stadig højeste fryd, og alle evner opstår ubesværet og af sig selv De buddhistiske veje Når vi behandler buddhismen, refererer vi ikke til en fast defineret størrelse. Buddhismen er naturligvis blevet påvirket af de kulturer, som den praktiseres i. Således er der betydelige forskelle fra den måde den bliver praktiseret på i Indien, Japan, Thailand eller Tibet. Der er tre hovedretninger i buddhismen, som kan kategoriseres som følgende: Den lille vej, på sanskrit, Theravada. Denne retning beskæftiger sig især med den enkeltes frelse, den enkelte søger sin frelse i nirvana. Den Store Vej, på sanskrit, Mahayana. I denne retning søger den enkelte frelse eller oplysning for alle andre levende væseners skyld. Således vil man, når man har opnået oplysning, lade sig genføde for at være i stand til at føre andre til oplysning. Ifølge Mahayana traditionen tager det uendelig mange genfødsler at opnå oplysning. Diamantvejen, på sanskrit, Vajrayana også kaldet kongevejen. Inden for denne retning tror man på, at særligt udvalgte, via praktiske (blandt andet tantriske) øvelser, kan opnå oplysning inden for rammerne af dette liv. Der findes mange variationer af disse tre inden for de forskellige retninger og inden for de enkelte kulturer. Som nævnt i indledningen bevæger

32 vi os inden for en bestemt retning af buddhismen, hvorfor det er på sin plads at give en kort uddybelse af denne: Den form for buddhisme, som vi i dette projekt har valgt at udforske er den tibetanske buddhisme, repræsenteret bland andet ved Hans Hellighed den fjortende Dalai Lama af Tibet. Tibetansk buddhisme praktiserer hovedsageligt Mahayana traditionen, men for specielt oplyste mestre bliver Vajrayana praktiseret for at fremskynde oplysningsprocessen. Begrundelsen for vort valg af denne retning er, at tibetansk buddhisme er den, der er mest åben over for en dialog med Vesten, og det er også den som, i vores øjne, er mindst stagneret i religiøse ritualer. Ligeledes er tibetansk buddhisme særlig interessant, fordi dens aktualitet, manifesteret i flere hundrede tusinde solgte bøger i Danmark, gør det relevant at udvælge netop denne retning. Således var det også denne retning, vi hovedsageligt blev undervist i, i Indien. Når vi fremover i projektet bruger betegnelsen buddhisme, er det altså den tibetanske Mahayana tradition, vi henviser til. 32

33 4. Introduktion til de tre hovedretninger inden for den vestlige etiske tradition 4.1 Indledning I forhold til at vi i dette projekt ofte sammenholder og spiller buddhismen og den vestlige etik op imod hinanden og ligesom vi netop har introduceret buddhismen mener vi det er på sin plads med en kortfattet introduktion til hver af de tre etiske hovedretninger, som vi beskæftiger os med. Ligesom det igennem hele projektet er vores intention at yde buddhismen retfærdighed og præsentere de buddhistiske synspunkter, så vidt muligt på deres egne præmisser, så vil vi forsøge så vidt muligt at gøre det samme med henholdsvis konsekventialismen, deontologien og dydsetikken. Det er indlysende, at vi er nødt til at være i stand til at sætte nogle diskussioner i gang og udfordre buddhismen såvel som den vestlige etik uden på nogen måde at trække tæppet væk under nogen af parterne. I løbet af de tre næste kapitler, hvor vi går i dybden med den buddhistiske etik i forhold til centrale etiske problemstillinger, er billedet af de tre vestlig retninger nødt til at være overordnet, enkelt og skarp aftegnet, og læseren kunne derved forledes til at tro, at vi ikke tager de dybere nuancer i dette i betragtning. Derfor er formålet med dette kapitel også at vise, nuancerne i disse tre meget forskellige etiske retninger. Eftersom vores fokus er buddhismen får disse tre unægtelig mindre opmærksomhed, men vores intention er på ingen måde at skabe et fordrejet eller forsimplet billede, vi kan bare ikke koncentrere os lige meget om alle aspekter. 33

34 Hvad vi vil præsentere i dette kapitel er således de tre mest anvendte bud på en etisk teori, det vil sige en overordnet teori om, hvordan man bør handle. 4.2 Konsekventialisme Det overordnede begreb for det første bud er konsekventialisme, hvilket vil sige tanken om, at det, der etisk set afgør om en handling er rigtigt eller forkert, er dennes konsekvenser. Det er dog imidlertid et underbegreb inden for konsekventialismen, nemlig utilitarismen 21 også kaldet nytteetik, som de fleste filosoffer inden for denne tradition har beskæftiget sig med, og det er derfor denne, som vi her vil fokusere på. For utilitarismen gælder tre centrale aspekter: Kun velfærd har intrinsisk værdi Man bør maksimere det, der har værdi Alles velfærd tæller lige Utilitarismen drejer sig altså om at maksimere den samlede velfærd. Det er kun velfærd, der i sig selv har værdi, og man tænker desuden velfærd i kvantiteter mængden af livskvalitet er derfor også påvirket af antallet af personer, der får livskvalitet. 22 Tanken opstod med den engelske filosof og jurist Jeremy Bentham ( ). Bentham mener, som tilhænger af hedonismen 23, at det er en psykisk kendsgerning, at mennesker ene og alene stræber efter at opnå lyst og at undgå smerte. Han mente, at der findes en såkaldt lykke- 21 Engelsk: Utilitarianism, af latin utilitas der betyder nytte (Politikens filosofileksikon, 2001:440-41). 22 Notater fra etikkursus med Jesper Ryberg, RUC. 23 Hedonisme; kommer af det græske ord, der betyder lystfølelse eller nydelse. Hedonisterne skelner således ikke mellem lykke og lyst (Politikens filosofileksikon, 2001: ). 34

35 kalkyle, hvormed at alle former for lyst og smerte kan afvejes i forhold til hinanden, for eksempel i forhold til intensitet, varighed og antal berørte personer. 24 Utilitarisme er imidlertid ikke blot denne simple teori. Det kommer næppe som nogen overraskelse, at denne teori siden hen, ligesom den er blevet bifaldet, er blevet kritiseret meget, hvorfor der er opstået forskellige retninger og underinddelinger inden for selve teorien. En specificering af utilitarismen får man for eksempel med skellet mellem handlingsutilitarisme og regelutilitarisme. Den skotsk-australske filosof John Jamieson Carswell Smart (f. 1920) definerer i sin tekst Utilitarianism: For and Against fra de to retninger således: Handlingsutilitarisme: Synspunktet, at hvorvidt en handling er rigtigt eller forkert afgøres af konsekvenserne gode eller dårlige af handlingen selv. 26 Regelutilitarisme: Synspunktet, at hvorvidt en handling er rigtigt eller forkert afgøres af konsekvenserne gode eller dårlige af en regel, som alle bør kunne udføre under lignende omstændigheder. 27 Regelutilitarismen opstår ud fra en kritik af handlingsutilitarismen om, at den ikke tager tilstrækkelig hensyn til menneskers rettigheder. Påstanden er, at handlingsutilitarismen medfører reductio ad absurdum argumenter, for eksempel ville den bifalde, at et menneske måtte lade livet, hvis dette kunne redde 30 andre. Regelutilitarismen opstiller generelle regler for, hvordan man bør handle i ens situationer, men til dem kan der 24 Politikens filosofileksikon, 2001:50 25 J.J.C. Smart, 1973, Utilitarianism: For and Against, Cambridge U.P. 26 Smart, 1973:9 27 Smart, 1973:9 35