Japan-studietur 2008
|
|
- Dorte Inger Carstensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Japan-studietur 2008 Esben Andreasen: Shinto Indledning Traditionelt har shinto været beskrevet som en "unik japansk religion", en "oprindelig religion" hvorved man forstår en religion der er opstået af sig selv indenfor en historisk udvikling af en oprindelig kultur, i modsætning til en "grundlagt religion" baseret på en religionsgrundlægger: Buddha, Jesus, Muhammed. Disse er ofte blevet beskrevet som "verdensreligioner", et uheldigt udtryk af flere forskellige årsager, fordi de har spredt sig over hele verden og har antaget en global rolle. Shinto er som bekendt begrænset til en enkelt nation: Japan, og som sådan har den naturligt vakt nationalisters store interesse. - En sådan traditionel beskrivelse finder man i vestlige leksika, blandt andet i Encyclopedia Britannica - men det er en beskrivelse der må revideres. Det store navn i denne revision af forståelsen af shinto er japaneren Kuroda Toshio ( ) - en venstreorienteret historiker som har revideret Japans religionshistorie således der i den nye Nanzan Guide to Japanese Religions findes et delafsnit der simpelthen hedder "History begins at Kuroda". Hans opfattelse af shinto, som jeg har forsøgt at gengive i Religioner i Japan - traditionelt og omkring årtusindskiftet, er, at shinto som et en sammenhængende religion er en opfindelse fra 1800-tallet. Før dette ligger op mod 1000 år, hvor shinto er en del af buddhismen og endda når man går tilbage til Nara-perioden er shinto i højeste grad påvirket af 1
2 daoisme. Den institution som regulerede alle riter dengang, jingikan, er af kinesisk oprindelse, nemlig daoismens divinations-institut. Selve ordet shinto kan måske oversættes "gudernes adfærd" og her argumenterer Kuroda for at det er daoismens guder. Tenno, kejser på japansk, er tianhuang, den daoistiske himmelske kejser) og den første guddom nævnt i Kojiki er Ame-no-Minakanushi, som er nordstjernen, eller himmelmidten, igen et klart daoistisk træk. De næste to guder Takami og Kami danner sammen med Miakanushi den daoistiske triade: dao - bestående af yin og yang. Og naturligvis når det kommer til jingikans funktion er den vigtigste divination, og her brugtes sågar skildpaddeskjolde, også den kinesiske metode. 1 Sådan - værsgo at skylle! Som man siger hos tandlægen, når det værste er ovre. Og det er jo ikke ligefrem noget nationalister kan lide - heller ikke de japanere der mener at shinto er den oprindelige japanske religion. Men hvem udtaler sig i Japan om shinto - og hvem bliver fornærmede af Kurodavendingen? Der er fire instanser: Jinja honcho, som er nationalistisk og konservativ, og som ikke kan lide Kuroda-vendingen; det er International Shinto Foundation, som har mange udenlandske forskere som tilknyttet, og som er gået med på det moderne; og så de to gamle universiteter: Kogakkan i Isa, som er konservativt og Kokugakuin i Tokyo, som er blevet bemærkelsesværdig moderne på de sidste 10 år., og som i det store værk Encyclopedia of Shinto, som ligger på nettet, går ind i en diskussion af 1 Fx er hans synspunkter opsummeret i en artikel "Shinto in the History of Japanese Religion" oversat og bragt i Religion and Society in Modern Japan, ed. By Mark R. Mullins, Shimmazono Susumu and Paul L. Swanson (Asian Humanities Press, Berkeley, California 1993), s
3 teorien, men ender med at skrive at det er en fælles østasiatisk frembringelse - uden at sige at Kina var så klart den dominerende faktor. Men, naturligvis, er der også kommet en reaktion på Kurodas teorier, for man kan dårligt tænke sig at der ikke har været nogen religion i Japan førend den kinesiske kulturelle påvirkning i Nara-tiden. Kuroda gik nok provokerende langt i sin revision af shintos religionshistorie. I dag er der sket en opblomstring af shinto-forskning og der er sket en optøning af stive ideologiske holdninger fra shinto-akademikernes side. Mange shinto-forskere fra de to shinto-universiteter har godtaget den nyere forskning, udført af historikeren Kuroda Toshio og hans kolleger med lignende observans, og arbejder på at forfine forskningen. Blandt japanske forskere har det i fortiden været den almindelige opfattelse at shinto havde eksisteret i tusindvis af år som landets oprindelige, nationale religion, en selvstændig tradition som var selve Japans sjæl, som var Japaneseness. Kami-kult Den almindeligt anerkendte teori i dag går ud på at det var med risen fra fastlandet at man begyndte at dyrke solguden Amaterasu, dvs. i Yayoi-perioden fra 300 fvt. til 400 evt., men at der var mange kami i forskellige egne af landet. Først da riget samles i den såkaldte Yamato-stat i tallet er det muligt at få et overblik over det religiøse system Shinto eller kami-dyrkelse, som nogle foretrækker at kalde det. Første gang ordet shinto forekommer er i Nihon shoki fra 720, hvor der står om 3
4 Kejser Yomei (regerede fra , den første erklærede buddhist-kejser i Japan) at "kejseren troede på Buddhas lov og ærede gudernes vej (shinto)" - det ord som Kuroda altså udlægger daoist-gudernes adfærd. 2 Den traditionelle opfattelse af dette sted i Nihongi (eller Nihon Shoki) er at det hentyder til indfødte kami i modsætning til den nye fremmede kami, Buddha, fra Kina. Mange vælger at kalde tidlig shinto "kami-dyrkelse" af den grund at der ikke er noget fast gudebegreb, men en myriade af guder løst tilknyttet til lokale helligsteder. Der har været tale om forskellige praksisser, som tro på amuletters virke (ofuda), antagelser af uheldssvangre dage og retninger (kendt fra daoismen også i fengshui), åndetro (både de afdødes ånder og hævnånder (onryo), tilbedelse af træer, vandfald og bjerge af særlig ærefrygtindgydende karakter, og også rismarkernes kami (ta no kami). Alle disse antagelser bliver så systematiseret i den såkaldte Yamato-stat, et centralt kejserrige, som indførte det kinesiske statslov-system, kaldet ritsuryo, hvorefter alle landets helligdomme blev systematiseret i et netværk kaldet kansha, regerings-helligdomme. Udtrykket blev genindført i Meiji-tiden, for lige at gøre et spring der viser shintos genfødsel i moderne tid. Det styrende organ i de vekslende hovedstæder i perioden er jingikan, departementet for religiøse anliggender, som dog hurtigt mistede betydning ved det kejserlige hof i det senere Kyoto, hvor det afgik ved døden i 1500-tallet, efter længe at have været uden indflydelse, da buddhismen blev totalt styrende. Bemærkelsesværdigt blev betegnelsen jingikan genindført i Meiji-tiden, som tidens 2 Aston Nihongi (Tuttle, 1998), s
5 shinto-ministerium, regneringens højst rangerede ministerium, men herom senere. I Nara-perioden blev det store system af kansha erstattet med Kejser Shomus (regerede ), som gjorde Todai-ji i Nara til hovedtempel for sit netværk af buddhisttempler, som skulle være det hierarkiske tempelsystem. Også det mistede sin betydning til de store klostre, men det er så en anden historie indenfor buddhismens religionshistorie i Japan. Shinto "genopdagelsen" (renæssance) Under Tokugawa-tiden opstod kokugaku-bevægelsen, som en nativistisk retning indenfor japansk åndsliv, som i det lukkede land ønskede at fremhæve den nationale egenart, fortidens litteratur og religioner frem for kinesisk lærdom og vestlig videnskab og åndsliv. En person mere end nogen anden skyldes det at shinto dukkede op på ny, selv om der var forløbere i det der kaldes Ise shinto (waterai shinto) og Yoshida shinto. Det var Motoori Norinaga ( ) som i sine studier af, udgivelse og kommentarer til Kojiki, (hans livsværk var Kijiki-den, 44 bind i alt), hvori han løftede et gammelt historieskrift som skulle legimere kejserhuset op af glemselen. Motoori er om nogen arkitekten bag shinto som et system af værdier, en shinto-teologi. Det er påvirkning af japansk idéhistorie vi skylder kokutai-filosofien (kejserdyrkelsen i shinto) og den litteraturen om det japanske folks egenart, nihonjinron-litteraturen. Meiji-tidens shinto 5
6 Da Japan lukkede op for den moderne verden i 1868 medførte det drastiske ændringer i Japans religiøse verden. Indenfor shinto blev der skabt et centralt styret system af shinto-helligdomme (stats-shinto) og en række helligdomme med afvigende ritualer, i alt 13, blev kaldt sekt-shinto. Det er stats-shinto vi skal beskæftige os med da den udviklede sig i snæver forbindelse med den moderne kejser-dyrkelse og uddannelsesvæsenet. På rite-planet skete der det, at Japan i 1873 overgik til den europæisk, vestlige kalender og mange af de årlige riter i shinto-helligdomme på lande smuldrede. De kendte overgangsriter som fremstilling af nyfødte i helligdommen (hatsu miyamode), shichi-go-san og voksenritualet ved 20-års alderen bliver ikke længere riter udspillet i landsbyfællesskabet, men bliver familiens og det private livs overgangsriter - som de er det i dag. En ny rite kom til, nemlig shintobrylluppet, efter vestlig model og især gjort populært ved Kejser Taisho's bryllup år Organisatorisk blev, som før nævnt, det gamle jingikan, kontoret for shintoanliggender, indført igen i 1868 og i 1871 udstedte statsrådet et edikt, hvorefter staten overtog alle helligdomme, gav sig selv myndighed til at udnævne nye shinto-præster og afskaffede arveligheden mellem far og søn hvad angår ejerskabet af helligdommene. Helligdomme skulle udføre stats-riter og det nære forhold mellem landsbyen og dens shinto-helligdom blev udsast for en prøve, for den nye shintopræst kunne være en fremmed - eller den eksisterende skulle omskoles til de nye stats-riter. Samtidig blev buddhisme og shinto adskilt, mange steder simpelthen med et hegn mellem templet og helligdommen, og buddhist-statuer og klokker blev 6
7 kasseret. Meget gik tabt, kunstnerisk, klokker blev støbt om til kanoner eller brugt i oprustningen, og nogle stedet gik det voldeligt for sig. Ideen var at Japans skulle have en unik japansk religion som skulle være essensen af Japaneseness. Kokutaifilosofien bliver hyppigere og hyppigere taget i anvendelse, i Maiji-grundloven af 1889 og i Uddannelses-ediktet af Stats-shinto og kejserdyrkelse støtter hinanden, selv om kejserne indtil Meiji-tiden havde været buddhister. Shintopræsterne skal udbrede den nye statsideologi og et nyoprettet religionsministerium skal udnævne både shinto-præster og buddhist-præster. I 1873 slutter de store buddhist-retninger sig til denne "Store Lære" (taikyo) i et forsøg på at komme ind i varmen igen, og lærens 3 hovedpunkter er: Ær dine guder og elsk dit land; forstå sammenhængen mellem himlens principper og menneskers vej; og ær kejseren og adlyd regeringens ønsker. Det holdt kun til 1875, hvor buddhistretningen Jodoshinshu (shin-buddhismen) brød med den shinto-dominerede institution. Det forhindrede ikke shinto-ideologerne i at fortsætte, alle helligdomme blev sat i et hierarkisk system og stats-riterne blev gennemtrumfet. Kejsersystemet blev styrket gennem uddannelse og gennem præster ved shinto-helligdomme, og da Meiji-kejseren døde i 1912 blev Meiji-Jingu opført i løbet af de næste 3 år som kronen på sammensmeltningen af kejserdyrkelse og shinto. Også efter 1912 fortsatte udviklingen: Japan som solguidindens hellige nation, kejseren som nationens far og kejserfamileien som den hellige famile. Selv om der formelt var religionsfrihed i landet var shinto en 7
8 statsreligion - blev dog ikke kaldt en religion men blev benævnt "Japans åndelige grundlag" - noget der var mere fundamentalt end en religion. Alt dette opløstes som bekendt med shinto-direktivet i 1945 som opløste båndet mellem shinto og den moderne japanske stat efter nederlaget i 2. Verdenskrig. Staten blev en sekulær stat, helligdommene skulle klare sig uden statens støtte, økonomisk og ideologisk. Gradvist kom det arvelige shinto-præstekald ind igen (det havde jo kun været ude i 70 år) og helligdommene kunne så slutte sig sammen i Jinja Honcho, som gav sig selv følgende principper eller værdier: Vær taknemmelig for kamiernes velsignelse og forfædrenes godhed, og hengiv dig til helligdommens ritualer med et ærligt hjerte; Tjen samfundet og dets indbyggere, som gode budbringere af kamiernes ønsker, og genopbyg verden; Respekter kejseren som en formidler af solgudindens ønsker, følge hans ønsker og bed for det japanske folks og hele verdens lykke, og bed også for verdensfreden, at vi må leve i fred og velstand. Moderne Shinto: sekulariserede riter I dag synes shinto at være et system af fysiske symboler og rituelle mønstre. Som bekendt er der ikke noget helligt skrift, intet system af dogmer, ikke noget fælles pantheon af guder. Men en række praksisser identificeres som shinto - forbundet med en række fysiske markører som tori-porte, sheminawa-reb, sakaki-træer og grene, spejle som kamiernes fysiske tilholdssted, alt sammen noget man finder ved helligdommene (jinja eller jingu) som i arkitektur er forskellig fra templer og kirker og andre religiøse rum. Her foregår de rituelle handlinger, hvis vigtigste element er 8
9 renselse (harae) som udføres når en præst svinger sakaki-grene hen over hovedet på de personer der har bedt og betalt for en sådan renselse. En anden handling er matsuri, hvor helligdommens religiøse genstande (shintai) bæres gennem lokalområdet i kunstføærdigt udsmykkede bærbare skrin (mikoshi). Hvor meget lægger den menige japaner så i disse riter? Drejer det sig om antal deltagere er det forbløffende stort for et sekulariseret folk. 70 % går til helligdommene nytårsdag, over 50 % får deres nyfødte Barn fremvist i helligdommen og et tilsvarende antal benytter deres børns 3., 5. og 7. års fødselsdag til at besøge helligdommene i det flotteste skrud (shichi-go-san). Hver 3. bygherre får byggepladsen rituelt renset førend påbegyndelsen af et nyt byggeri eller bilen ved anskaffelsen af en ny sådan. Hver fjerde deltager i matsuri, bruger helligdommene til at bede om held i kommende eksaminer eller bliver gift i shinto regi. Kun 16 % af spørgeundersøgelsen fra 1997 siger at de aldrig udfører ber ved helligdommene. - Slående er det derfor at kun 4% af de adspurgte kalder sig selv shinto-tilhængere. Faktisk har de fleste japanere en meget vag forståelse af, hvad shinto er for en størrelse, og mange yngre japanere kender slet ikke begrebet. - Det hele taget i betragtning gør, at der er moderne religionsforskere som nødigt vil kalde shinto en religion, men snarere et system af sekulariserede riter udført ved eller omkring helligdommene. Og ser man på Japans historie er denne flydende markør ikke undtagelsen men reglen. Kun i 600 og 700-tallet var der en organisation af helligdommene som udvirkede regelmæssige, landsdækkende ritualer over hele 9
10 landet. I tiden derefter, helt op til Meiji-tiden, var paraply-strukturen i japansk religiøst liv buddhismen, som husede shinto-helligdomme på deres tempel-pladser og hvos buddhist-præster udførte de noget flimrende shinto-ritualer, forskellig fra egn til egn. Det var først i Meiji-, Taisho- Showa-tiden at shinto blev samlet i en politisk anstrengelse for at tjene staten Japan som et religiøst-åndeligt grundlag. Man kan sige at helligdommene og deres kami har været brugt (og misbrugt) af forskellige eliter i landet gennem historien: af aristokratiet ved kejserhoffet, af buddhist-munke eller moderne ideologiske embedsmænd. Generelle øst-asiatiske elementer i kami-dyrkelsen. En af grundene til at shinto har stået som noget specielt, unikt japansk er, at det er blevet sammenlignet med kristendommen og vestlige værdier. Ser man imidlertid shinto i sammenligning med øst-asiatisk folkereligion er der meget stor sammenfald med disse traditioner fra Kina især, men også med ainu-religionen (selv om sammenligningen med ainu ikke helt er kommet til orde endnu). De mange guddomme og den lethed hvormed de indoptages i østen i andre traditioner kendes helt fra Indien hvor mange hindu-guder indgår i buddhismen, og i Kina hvor mange daoist-guder indgår i mahayana-buddhismen. Og ikke alene guder men også ånder af afdøde kendes i Kina, hvor tidligere kejsere og generaler og andre godtfolk er blevet dyrket i kongfuzianismen og daoismen. I shinto er det det samme: Levende kamier (ikigami) er et begreb som slører forskellen mellem guder og mennesker. Som bekendt var kejser Hirohito den sidste "ikigami" i Japan, som måtte afklægge sig sin 10
11 guddommelighed, men fænomenet er kendt i hele østasien. Shamanisme er et andet træk i østasiatiske religioner, dvs. shamener der aktivt kan træde i kontakt med det guddommelige, og ikke som i de monoteistiske religioner hvor det guddommelige kommer til menneskene i form af teofanier (Moses, Muhammed, mystikere). Disse shamaner har haft en betydelig rolle i kami-dyrkelsen som orakler og åndebesættelse er et almindeligt udbredt fænomen i tidligere tiders folkereligion i østasien. Fra orakler er der ikke langt til divination, spådomskunst, og også her er shinto en klar aftager, tænk blot på omikuji-lodderne man finder ved alle shinto-helligdomme. I Heian-tiden var der et specielt kontor for divination og astronomi: on-yo-ryo. Og endelig er forfædredyrkelse ikke blot en buddhistisk foreteelse, men kendes vidt udbredt i Japan og andre østasiatiske folkelige religioner (og i kongfuzianismen). - I alle de opregnede elementer ligger der muligheder for yderligere komparative studier af shinto, som i nutiden, frigjort fra de ideologiske bånd fra tidligere tider, kan studeres. Alt sammen muligt når man ikke (længere) finder grundlag for eller ideologisk ønsker at gøre shinto til noget "unikt japansk". 11
Esben Andreasen: Nyere forskning om shintos forhold til staten gennem tiderne
Esben Andreasen: Nyere forskning om shintos forhold til staten gennem tiderne Indledning Traditionelt har shinto været beskrevet som en "unik japansk religion", en "oprindelig religion" hvorved man forstår
Læs mere2. udgave. Grundbogen til. e I Ion. Lene Madsen Dorte Thelander Motzfeldt Anders Nielsen Bodil Junker Pedersen Sofie Reimick Trine Ryhave.
2. udgave Grundbogen til e I Ion Lene Madsen Dorte Thelander Motzfeldt Anders Nielsen Bodil Junker Pedersen Sofie Reimick Trine Ryhave SYSTIME m INDHOLD Forord 7 _ BRILLE KURSUS 11 Religion i det senmoderne
Læs mereAksetid. Arkaisk religion. Ateisme. Axis mundi. Billedforbud. Bøn. Civilreligion. Divination. Dogmatik. Dogme. Ekstase. Eskatalogi
Aksetid Århundrederne omkring 500 f.kr., hvor der flere steder i verden opstod afgørende nye tanker inde for religion og filosofi. Arkaisk religion Religion i de tidlige statslige samfund, for eksempel
Læs mereShinto anno Af Esben Andreasen
Shinto anno 2015 Af Esben Andreasen Der har i medierne i Japan og i Vesten været fokus på buddhismens svækkede position i Japan med antydninger af, at shinto, landets nationale religion, står stærkere
Læs mereNutid: Teksten i dag Hvad bruger religiøse mennesker teksten til i dag?
Kopiside 3 A Fortællinger Kopiside 3 B Fortællinger Hvad handler teksten om? Opstil de vigtigste punkter. Hvordan præsenterer teksten modsætninger såsom godt-ondt, mand-kvinde, Gud-menneske? Modsætninger
Læs mereDen religiøse dimension
Den religiøse dimension Oplæg til fordybelse 1 Hvad er den religiøse dimension? Ordet dimension: En dimension noget, som altid vil være der. Rummet har tre dimensioner: længde, bredde og højde. Tiden er
Læs mere4. Statsreligion. Den Øverste Harmonis Hal i den Forbudte By. Opført i 1406-1420, nedbrændt
Det billede, som ordet statsreligion fremkalder hos de fleste, er Himlens Tempel og Himlens Alter i Beijing, men disse er kun toppen af kransekagen, for der eksisterede tilsvarende templer i provinshovedstæderne
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2012 Institution VUC Holstebro-Lemvig-Struer Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf/hfe Religion
Læs mereDet japanske kejserskifte som en overgangsrite Esben Andreasen
Det japanske kejserskifte som en overgangsrite Esben Andreasen I oktober 2018 gik der et chok gennem Japans shinto-verden. Den højeste præst ved den meget betydelige shintohelligdom, Yasukuni, havde ved
Læs mereLindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1
25-01-2015 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Matt. 17,1-9 Hvem skal vi tro på? Moses, Muhammed eller Jesus? I 1968 holdt Kirkernes Verdensråd konference i Uppsala i Sverige,
Læs mereGudstjeneste 150614-10.30 - Brændkjærkirken. Prædiken: Trinitatis søndag 2. tr. Tekster: Ef 1.3-14; Matt 28,16-20 v. sognepræst, Ole Pihl
Gudstjeneste 150614-10.30 - Brændkjærkirken Trinitatis søndag 2. tr. Tekster: Ef 1.3-14; Matt 28,16-20 v. sognepræst, Ole Pihl Salmer: DDS: 13 Måne og sol DDS: 448 Fyldt af glæde DDS: 674 Sov sødt barnlille
Læs mereTIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG
Når døden er en overgang Et menneskes liv består af mange overgange, hvor vi går fra én tilstand til en anden. Overgangene markerer, at en person har bevæget sig fra ét sted i livet til et andet: Vi bliver
Læs mereGUDSBEGREBET.I.ISLAM
GUDSBEGREBET.I.ISLAM I Allahs Navn, den Nådige, den Barmhjertige. Det er et kendt faktum, at ethvert sprog har et eller flere udtryk, som bruges i forbindelse med Gud og undertiden i forbindelse med mindre
Læs mere宗 教. 1. Kinesisk religion. Hvad er kinesisk religion?
Kinesisk religion 1. Kinesisk religion Hvordan kan et land, som i over 65 år har ha et erklæret ateistisk styre, overhovedet have religioner? Det er et spørgsmål, som har udfordret mange forskere, og sagen
Læs mereMellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog.
Historiefaget.dk: Mellemøsten før 1400 Mellemøsten før 1400 Mellemøstens historie før 1400 var præget af en række store rigers påvirkning. Perserriget, Romerriget, de arabiske storriger og det tyrkiske
Læs mereNordØsten NordOsten Books www.nordosten.dk. Hugo Hørlych Karlsen og Petra Vestergaard Pedersen Appendiks til ebogen: NordOsten Books
Hugo Hørlych Karlsen og Petra Vestergaard Pedersen Appendiks til ebogen: 1 Hugo Hørlych Karlsen og Petra Vestergaard Pedersen Appendiks til ebogen: DEN GULE KEJSERS KLASSIKER OM INDRE MEDICIN 黃 帝 內 經 Huang
Læs mereTema 13 Øst-religioner - hinduisme og buddhisme Begreber Østens religioner indiske hinduismen buddhismen jainismen sikhismen kinesiske
Tema 13 Øst-religioner - hinduisme og buddhisme Du skal vide det vigtigste om de to største østlige religioner, hinduismen og buddhismen: hovedpersoner, guder og religiøse begreber og lære. Du skal kunne
Læs merePrædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech
Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech I Himmerige er der ikke noget centrum med de bedste pladser som var
Læs mereOmkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.
Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde
Læs merePrædiken til Alle Helgen Søndag
Prædiken til Alle Helgen Søndag Salmer: Indgangssalme: DDS 732: Dybt hælder året i sin gang Salme mellem læsninger: DDS 571: Den store hvide flok vi se (mel.: Nebelong) Salme før prædikenen: DDS 573: Helgen
Læs mereSå vælg da livet og elsk din Gud, af hele dit hjerte - og din næste som dig selv!
Så vælg da livet og elsk din Gud, af hele dit hjerte - og din næste som dig selv! Prædiken i TV nytårsnat 2002-03 1. læsning (5 Mos 30,11-15.19-20) Nytårsnats første læsning er fra Det gamle Testamente.
Læs merePåskemandag (Anden Påskedag) 2013
Påskemandag (Anden Påskedag) 2013 Det er i dag den 1. april. Som det nok vil være bekendt, har jeg siden den 1. april 1988 været fast ansat som sognepræst i Galtrup, Øster Jølby og Erslev i de sidste par
Læs merePrædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013
Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46
Læs mereer der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp.
Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 30. august 2015 Kirkedag: 13.s.e.Trin/A Tekst: Luk 10,23-37 Salmer: SK: 754 * 370 * 488 * 164,4 * 697 LL: 754 * 447 * 674,1-2+7 * 370 * 488 * 164,4 * 697
Læs mereBuddhisme i Taiwan og Danmark. Nyhedsbrev nr. 8, august 2011
Buddhisme i Danmark. To måneder i Danmark gået, og jeg i Taiwan blevet budt velkommen hjem igen - det varmer. Det har været godt at møde familie og venner og folk i mange sammenhænge. Det var godt at overveje
Læs mereKonfirmationsprædiken af Signe Høg d. 12. (7.b) og 14. maj (7.c) 2017
Konfirmationsprædiken af Signe Høg d. 12. (7.b) og 14. maj (7.c) 2017 (Evangelietekst Johannesevangeliet kapitel 15, 1-12) (Det sande vintræ v1 Jeg er det sande vintræ, og min fader er vingårdsmanden.
Læs mereSøndag 4. oktober også kaldet 18.søndag efter trinitatis. Da farisæerne hørte, at Jesus havde lukket munden på saddukæerne, samledes
NU er næsten her Prædiken af Kristine S. Hestbech Søndag 4. oktober også kaldet 18.søndag efter trinitatis. Jeg prædiker over Matthæus kap.22, 34 46: Da farisæerne hørte, at Jesus havde lukket munden på
Læs mere#19 Sabbaten Guds tegn på tro
#19 Sabbaten Guds tegn på tro I en tidligere lektie lærte vi, at vejen til frelse udelukkende kan opnås gennem Jesus Kristus. Kun ved tro på Jesus, kan hans fuldkomne retfærdighed blive vores. Gud har
Læs mereLindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26.
26-06-2016 side 1 Prædiken til 5. s. e. trinitatis 2016. Tekst. Matt. 16,13-26. Den tyske forfatter og præst Wilhelm Busch skriver fra nazitidens Tyskland. Det var i 1934, da nazisterne slog til lyd for,
Læs merePrædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.
1 Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække Salmer DDS 496: Af dybsens nød, o Gud, til dig DDS 289: Nu bede vi den
Læs mereSidste søndag i kirkeåret 23. november 2014
Kl. 10.00 Kl. 14.00 Burkal Kirke Tinglev Kirke Tema: Hvile hos Jesus Salmer: 403, 380, 603; 277, 430 403, 666; 66, 431 Evangelium: Matt. 11,25-30 Jesus priser sin himmelske far, fordi han har åbenbaret
Læs mereDet er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.
Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det
Læs mereJulens evangelium fortalt af ærkeenglen Gabriel og Kejser Augustus
Julens evangelium fortalt af ærkeenglen Gabriel og Kejser Augustus ved skoleafslutninger i Skorup kirke skrevet af Brian Iversen Kejser Augustus (A) er i våbenhuset. Ærkeenglen Gabriel (G) står i koret
Læs merevi lærer og vi lærer af vore erfaringer der sker noget en hændelse en handling og vi får erfaringer
Da Jesus så skarerne, gik han op på bjerget og satte sig, og hans disciple kom hen til ham. Og han tog til orde og lærte dem:»salige er de fattige i ånden, for Himmeriget er deres. Salige er de, som sørger,
Læs mereFra årsplan til emneudtrækning
Fra årsplan til emneudtrækning Tema Problemstilling Tekster/andre udtryksformer Udvalgte Færdighedsog vidensmål Bibelske fortællinger/lig- nelser Hvad er lignelser og hvad kendetegner denne udtryksform?
Læs mereSvarark til emnet Demokrati
Svarark til emnet Demokrati 1) Skriv kort hvad hvert afsnit i teksten Demokratisering handler om. Demokratisk grundlov 1849 Det er en aftale man har i Danmark, som skal sikre sig at der ikke kommer enevælde
Læs mereSelam Friskole. Religion. Målsætning og læseplan
Selam Friskole Religion Målsætning og læseplan September 2009 Religionsundervisning Formål for faget Formålet med undervisningen i kundskab til islam er, at eleverne erkender og forstår, at den religiøse
Læs mereFolkekirken som Helligsted
Folkekirken som Helligsted Projektrapport i Religion B Kristoffer Johan Nielsen, Vestegnen HF og VUC Projektbeskrivelse Jeg vil undersøge, hvad det er i kirkearkitekturen der gør kirken til et helligt
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2014 HF
Læs mereVielse af par af samme køn
Vielse af par af samme køn Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 2012 TILSPØRGSEL OG ERKLÆ RING Præsten siger: å spørger jeg dig, NN: S Vil du have NN som ægtefælle? Ja! Vil du elske og ære hende/ham
Læs mereVielse af par af samme køn
Vielse af par af samme køn Vejledende ordning Ordningen er vejledende, mens tilspørgsel, erklæring, fadervor og velsignelse foretages i overensstemmelse med det autoriserede ritual ovenfor. De angivne
Læs merePrædiken til 5. søndag efter påske.
Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker
Læs mereNår I konfirmander mødes i morgen til blå mandag, så forestiller jeg mig, at det er noget, mange af jer vil høre jer selv sige og spørge de andre om.
1 Prædiken til konfirmation 27. april kl. 11.00 749 I østen stiger solen op 17 Altmægtige og kære Gud (udvalgte vers) 70 Du kom til vor runde jord 439 O, du Guds lam 15 Op al den ting Hvor meget fik du?
Læs mereHvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt.
1 Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker Om jeg så tælles blandt de i klogeste i vores samfund, har indsigt i jura og økonomi, kender kunst og kultur og forstår svære
Læs mereBegravelse. I. Længere form Vejledende ordning
Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen
Læs mereDen buddhistiske tilflugt
Den buddhistiske tilflugt Af Merete Boe Nielsen Tilflugt handler om, hvor vi søger vores lykke, og begrebet er grundlæggende i buddhismen. Det gælder for alle buddhister, ligegyldig hvilken buddhistisk
Læs mereDe ord, hvis sammenhæng med det religiøse vi måske har glemt i vores kultur, er gave og offer.
Skærtorsdag den 5. april 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 17.30. Tekster: 2.Mosebog 12,1-11 og Matt. 26,17-30. Salmer: 466-476/473 P.H. Bartolin - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Læs mereFornuftens tidsalder Første og anden del. Thomas Paine FORLAGET FRITANKEN
Fornuftens tidsalder Første og anden del af Thomas Paine FORLAGET FRITANKEN Thomas Paine Fornuftens tidsalder Første og anden del Forlaget Fritanken Originalens titel Age of Reason, Part First Udgivet
Læs mere2 Mos 20,3-17 DIN NÆSTE ER DINE MEDMENNESKER, DET VIL SIGE ANDRE MENNESKER, SOM DU MØDER.
2 Mos 20,3-17 De ti bud blev givet af Gud til hans udvalgte folk, det jødiske folk, mere end 1200 år, før Jesus blev født. Men de er også en rettesnor for kristne. Budene hjælper os ikke til at blive frelst.
Læs mereAnna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015
Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Advent handler som bekendt om forventning. De fleste af os kan godt lide, når alt går, som vi havde forventet. Så føler vi, at vi
Læs mereVielse af par af samme køn
Vielse af par af samme køn Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 2012 TILSPØRGSEL og ERKLÆRING Præsten siger: Så spørger jeg dig, NN: Vil du elske og ære hende/ham og følges med hende/ham både i
Læs mereendegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.
Mariæ Bebudelsesdag, den 25. marts 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10. Tekster: Es. 7,10-14: Lukas 1,26-38. Salmer: 71 434-201-450-385/108-441 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Læs mereÅRSPLAN Religion 8.-9.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018
ÅRSPLAN Religion 8.-9.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018 Eleverne i 8.-9.klasse har religion to lektioner om ugen. Undervisningen i religionsfaget tager udgangspunkt i nedenstående temaer, som er bygget op omkring
Læs mereLindvig Osmundsen. Prædiken til 2. søndag i Advent 2015 06-12-2015 side 1. Prædiken til 2.søndag i advent 2015. Tekst. Mattæus 25,1-13.
06-12-2015 side 1 Prædiken til 2.søndag i advent 2015. Tekst. Mattæus 25,1-13. Der er mange oplevelser i livet, og jo ældre man bliver, jo mere har man været med til. Også som præst har jeg fået lov til
Læs mereFrelse og fortabelse. Hvad forestiller vi os? Lektion 9
Lektion 9 Frelse og fortabelse De fleste forbinder dommedag, med en kosmisk katastrofe. Men hvad er dommedag egentlig? Er der mennesker, der går fortabt, eller bliver alle frelst? Hvad betyder frelse?
Læs mereReligion C. 1. Fagets rolle
Religion C 1. Fagets rolle Faget religion beskæftiger sig hovedsageligt med eskimoisk religion og verdensreligionerne, og af disse er kristendom, herunder det eskimoisk-kristne tros- og kulturmøde, obligatorisk.
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: November 2015 Vuc
Læs mereTPL-skema kap. 1 Tro og tanker
TPL-skema kap. Tro og tanker Livsfilosofi og etik (Fase ) grundlæggende tilværelsesspørgsmål i forhold til den religiøse dimension / Eleven har viden om grundlæggende tilværelsesspørgsmål, som de kommer
Læs mereRelation til Fælles Mål
Fagårsplan 10/11 Fag: Kristendom Fagområde/ emne Periode Mål Eleverne skal: Det gamle testamente 33-40 Vi går dybere ned i der ligner? Det gamle testamente 43-48 Vi går dybere ned i der ligner? Lave rollespil
Læs merePrædiken til 9. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang Dåb
1 Prædiken til 9. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang Dåb 752 Morgenstund har guld i mund 448 Fyldt af glæde 367 Vi rækker vore hænder frem 22 - Gådefuld er du vor Gud på Tak og ære være Gud Nadververs:
Læs mere18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696
18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696 Helligånden oplyse sind og hjerte og velsigne ordet for os. Amen Når jeg underviser mine konfirmander, har et af temaerne de seneste år været
Læs mereEleven kan udtrykke sig nuanceret om den religiøse dimensions indhold og betydning ud fra grundlæggende tilværelsesspørgsmål og etiske principper
Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Livsfilosofi og etik om den religiøse dimension ud fra og etiske principper nuanceret om den religiøse dimensions
Læs mere5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327
1 5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327 Åbningshilsen Det har været en særlig uge, i aftes frydede alle sportselskere
Læs mereappendix Hvad er der i kassen?
appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan
Læs merePrædiken til Påskedag kl. 10.00 i Engesvang 1 dåb
Prædiken til Påskedag kl. 10.00 i Engesvang 1 dåb 240 - Dig være ære 448 Fyldt af glæde 236 - Påskeblomst 224 Stat op min sjæl Nadververs: 245 v, 5 Opstandne herre du vil gå 218 Krist stod op af døde Jeg
Læs mereHvad er Citykirken? Hvad vil Citykirken? Hvem er Citykirken for?
Citykirken DNA-kursus DEL 1: Hvad er Citykirken? Hvad vil Citykirken? Hvem er Citykirken for? Hvad er Citykirken? Lidt historie Tilhørsforhold og netværk Frikirkenet Rødder, ansvarlighed og relationer
Læs mereTekster: 732, 549, 573, 552, 788 Tekster: Sl. 23, sl , Matt
Tekster: 732, 549, 573, 552, 788 Tekster: Sl. 23, sl 139.1-12, Matt. 5.13-16 Forleden var jeg på Frederiksberg kirkegård. Det er jeg som regel, når jeg er i København, fordi jeg har en nevø, der er begravet
Læs mereForslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn
Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn (En del af ritualet - erklæring om, at parret ønsker Guds velsignelse, fadervor og velsignelse - autoriseres.
Læs mere6. søndag efter trin. Matt. 5, 20-26
6. søndag efter trin. Matt. 5, 20-26 750, 396, 674 / 691, (477), 726 Sdr. Bjerge + Rude Plant kærlighed i vore sind, og pod os, Herre, i dig ind som dine nye grene. Amen Gud, giv mig styrke, så jeg ikke
Læs mere15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661
1 15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 Åbningshilsen For en måned siden begyndte 21 nye konfirmander fra Forældreskolens
Læs mereTro og ritualer i Folkekirken
Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi
Læs merePrædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække
1 Nollund Kirke Torsdag d. 5. maj 2016 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække Salmer DDS 267: Vær priset, Jesus Krist, Guds lam DDS 251: Jesus, himmelfaren
Læs mereforbindes med Ham og lære den vej, som leder til himmelen, fra Hans egen Hellige Ånd.
$'9(1786'20,1, En prædiken af Ragnar Boyesen Jeg Jesus, har sendt min engel for at vidne for jer om disse ting i menighederne; jeg er Davids rodskud og ætling, jeg er den strålende morgenstjerne. Og Ånden
Læs mereDet er det spændende ved livet på jorden, at der er ikke to dage, i vores liv, der er nøjagtig ens.
3 s efter hellig tre konger 2014 DISCIPLENE BAD JESUS: GIV OS STØRRE TRO! Lukas 17,5-10. Livet er en lang dannelsesrejse. Som mennesker bevæger vi os, hver eneste dag, både fysisk og mentalt, gennem de
Læs mere7. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 3. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 49/434/436/46//40/439/655/375
1 7. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 3. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 49/434/436/46//40/439/655/375 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. I årets skønne
Læs mere23. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 8. november 2015 kl. 10.00. Salmer: 745/434/574/728//16/439/556/266
1 23. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 8. november 2015 kl. 10.00. Salmer: 745/434/574/728//16/439/556/266 Åbningshilsen Der er kirkefrokost i Sognehuset efter højmessen, hvor tre af vores frivillige
Læs mere"I begyndelsen var ordet," begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os:
Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, 25/9 2016 Vor Frue Kirke Københavns Domkirke Stine Munch Da evangelisten Johannes vil fortælle evangeliet om Jesus Kristus begynder han historien på samme måde
Læs mereTGF Fadervor bøn i praksis
TGF Fadervor bøn i praksis Vi har lige haft Store bededag. En dag, som der ikke findes i andre lande, som vi sammenligner os med. Før reformationen, så var der en hel række faste-, bods- og bededage, hvor
Læs mereSidst søndag efter helligtrekonger, den 9. februar 2014 Vor Frue kirke kl. 10
1 Sidst søndag efter helligtrekonger, den 9. februar 2014 Vor Frue kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Johs 12,23-33 Salmer: 749, 434, 383, 449v.1-3, 289, 319, 467, 192v.7, 673 Du soles sol fra Betlehem
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2018 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUC Skive-Viborg Hfe Religion B (net) Peter
Læs mereLindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015 11-11-2015 side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt.
11-11-2015 side 1 Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt. 5,1-12 Det er som om at vi kender hinanden så godt når vi samles til Alle helgens dagens gudstjenester. Vi er alle kommet med en sindets
Læs mereEvangeliet er læst fra kortrappen: Joh 14,1-11
1 3. søndag efter påske II. Sct. Pauls kirke 17. april 2016 kl. 10.00. Salmer:674/434/219/206//230/430/379/efter bortsendelsesordene: Hos dig er glæde (129 salmer nr. 936)/375 Åbningshilsen Lagde I mærke
Læs mereStudie 12 Menigheden 67
Studie 12 Menigheden 67 Åbningshistorie Før- og efter-billeder kan somme tider virke meget overbevisende. På et tidspunkt bladrede jeg i et ugeblad nede i supermarkedet, efter først at have kigget efter,
Læs mereHvad sker der efter døden?
Lektion 10 Hvad sker der efter døden? Teorien om alles frelse bliver af modstandere skudt i skoene, at den har et svagt bibelsk belæg, og det er sandt, at skriftstederne, der taler for alles frelse, er
Læs mereBørne- og socialminister Mai Mercados talepapir
Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1142 Offentligt Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir Anledning Besvarelse af samrådsspørgsmål CA Sundheds- og Ældreudvalget
Læs mereTIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG
DØDEN SOM EN OVERGANG OPGAVE TIL: TIR NAN OG PUNKT 3 Hvad sker der, når vi dør? Døden er fravær af liv. Livet er en forudsætning for døden. Det, der ikke er eller har været i live, kan heller ikke dø.
Læs mereForslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn.
Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn. (En del af ritualet - erklæring om, at parret ønsker Guds velsignelse, fadervor og velsignelse - autoriseres.
Læs mere9. Folkereligion. Hvorfor folkelig religion?
Det officielle Kina bryder sig ikke meget om kinesisk folkereligion. Lige siden man i 1800-tallet indførte begrebet religion (zongjiao), har man kaldt dets modsætning overtro (mixin). Og hverken i republikkens
Læs mereKristendommen i nutid (til læreren burger måske uddrag, men i så fald bliver det skrevet om til 4. kl. niveau)
Årsplan for kristendom i 4. klasse 2011/2012 Formål Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen
Læs mereEvangeliet er læst fra kortrappen: Luk 10,23-37
1 13. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 30. august 2015 kl. 10.00. Salmer: 298/434/208/164//365/439/192/613 Åbningshilsen Den sidste søndag i august, sensommerens næstsidste dag, første søndag
Læs mereFremtiden får ikke så mange ord med i evangelierne. Tales der endeligt om fremtiden, så er det i evighedens betydning.
Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 1. juni 2014 Kirkedag: 6.s.e.påske/B Tekst: Joh17,20-26 Salmer: SK: 257 * 254 * 264 * 263 * 251,3 * 267 LL: 257 * 254 * 263 * 251,3 * 267 I et par og 30
Læs mereTHE SCANDINAVIA-JAPAN SASAKAWA FOUNDATION
THE SCANDINAVIA-JAPAN SASAKAWA FOUNDATION Report Udfyldes på dansk eller engelsk Denne forside findes også i elektronisk form på vores webside. Vi foretrækker at modtage en digital version, såfremt beretningen
Læs mereGudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00
Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00 Semesterstart pastoralseminariet 313 Kom regn af det høje Hilsen kollekt-læsning 684 o Jesus du al nådes væld Læsning trosbekendelse 396 Min mund
Læs mereMange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus
Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.
Læs mereKapitel 2 - Evangeliet defineres
Teksten er den del af: Brigham Young Kapitel 2 - Evangeliet defineres Oprettet: 15. december 2005 Verden kender præsident Brigham Young som en stor kolonisator, som ledede omdannelsen af en ørken til et
Læs mereVikar-Guide. 1. Fælles gennemgang: Opgaven kræver farver.
Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Kristendom 4. - 5. klasse Religiøse symboler 1. Fælles gennemgang: Opgaven kræver farver. Udlever opgaverne og lad eleverne kigge på de forskellige symboler. Spørg dem
Læs mereHilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle!
Vielse (bryllup) Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af mindst to vidner. Forud for vielsen kan der kimes eller ringes efter stedets
Læs mereÅrsplan for projekt på 9.årgang
1 Årsplan for projekt på 9.årgang - Den alternative Skole 2014/15 Årsprojektet på 9. årgang: Danmark i verden - Samfundsopbygning - Rettigheder og pligter i Danmark (ytringsfrihed, religionsfrihed, stemmeret,
Læs mereGrauballemanden.dk i historie
Lærervejledning: Gymnasiet Grauballemanden.dk i historie Historie Introduktion I historieundervisningen i gymnasiet fokuseres der på historisk tid begyndende med de første bykulturer og skriftens indførelse.
Læs mereSidste søndag efter H3K I 2017 Strellev 9.00, Ølgod /29 22/
Der findes øjeblikke i livet, hvor det er som om himlen rører jorden. Øjeblikke af svimlende lykke; øjeblikke, hvor alting står klart for en, og man forstår, hvad det hele handler om, øjeblikke, der gør
Læs mere