Gasteknik Tidsskrift fra Dansk Gas Forening nr Optimisme blandt internationale gasforskere i København

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Gasteknik Tidsskrift fra Dansk Gas Forening nr. 3 2011. Optimisme blandt internationale gasforskere i København"

Transkript

1 Gasteknik Tidsskrift fra Dansk Gas Forening nr Optimisme blandt internationale gasforskere i København

2 Jubilæumsårsmøde i Dansk Gas Forening nov på Hotel Nyborg Strand Tema: Gas i fortid og fremtid Et spændende program er ved at være på plads. Vi kigger tilbage på naturgassens start i Danmark og fremad på de energipolitiske visioner og på fremtidens energimix. Mere om årsmødet på Mød bl.a.: Lykke Friis, klima- og energiminister Connie Hedegaard, Commissioner for Climate, European Commission Anders Eldrup, adm. direktør, DONG Energy Peder Ø. Andreasen, adm. direktør, Energinet.dk Dr. Abdul Rahim Hashim, President, International Gas Union Hanne Thomsen, museumsleder, Gasmuseet Jakob Thomasen, CEO, Maersk Oil Mogens Rüdiger, lektor, Aalborg Universitet Poul Nielson, Danmarks første energiminister ( ) Knud Enggaard, tidligere energiminister ( ) Klaus Hækkerup, MF, form. for HNG ( ) Posterudstilling Præsentér dit projekt eller dit produkt på DGF s årsmøde november 2011 på Hotel Nyborg Strand Som en del af jubilæumsprogrammet på årsmødet afholdes en posterudstilling, som du inviteres til at deltage i. Alle gasrelaterede emner kan præsenteres, eksempelvis: Anvendelse, Biogas, CRM, Drift, Eksplosionsgrænse, Fuelmix, Gaskvalitet, Hydrogen, Ionisering, Jobtræning, Kontrolmanual, Luftoverskud, Måling, Nøjagtighed, Offshore, PI- diagram, QA, Returløb, Serviceinterval, Trykstød, Uddannelse, Vvs, X-akse, Ydelsesprofil, Z-faktor, Ædelgas, Øvelse, Årsmøde Forslag til poster med oplysning om titel og forfatter samt kort beskrivelse af indhold (5 linjer) sendes til Jan K. Jensen, DGC på senest fredag 16. september Vejledning om udformning og opsætning kan hentes på hvor din poster også får en plads efter årsmødet. Deltagelse med poster er gratis, men kræver tilstedeværelse under postersessionerne på 2x1 time. Posterudvalg: Asger Myken, DONG Energy, Carsten Cederqvist, Max Weishaupt, Carsten Rudmose, HMN Naturgas, Jan K. Jensen, DGC Læs mere på 2 Gasteknik nr

3 I n d h o l d L e d e r Gasteknik nr. 3 juni årgang Af Ole Albæk Pedersen, formand for Dansk Gas Forening Leder: Udvikling eller afvikling? Grøn energiaftale trækker ud Synspunkt: Fri adgang til statskassen Indtryk fra ISHmessen, 2011 Sikkerhedskritiske hændelser på KV-anlæg DGC får testcenter for VE-gasser Test af biogas i naturgasinstallationer For 25 år siden Inspirerende dage om gasteknik EGATEC 2011 præget af optimisme Antallet af gasulykker var rekordlavt i 2010 Hvordan tjekker man gasrør uden gris? Opgradering af biogas i Fredericia Ombygning af gasmotorer til biogas Tekniq-organisationer samles Flot resultat i HMN Naturgas Udvikling eller afvikling Energiverdenen gennemgår en revolution, og alle positionerer sig til nye roller i fremtidens mere kulstoffattige verden. Men vi husker også Jens August Schades digt om revolutionen i Danmark, der blev aflyst på grund af regnvejr. Vi har skabt en fantastisk infrastruktur, som sikrer effektiv og miljøvenlig dækning af en fjerdedel af Danmarks energiforbrug, og som med sin stabilitet og lagerkapacitet er en nødvendig partner for den vedvarende energi på kort og bestemt også på lang sigt. Vi er godt i gang med at tilpasse gassen til den grønnere energifremtid med biogas, forgasningsgas, og brint i kombination med sol, vind og varmepumper. På vej mod fremtiden er jobbet at fastholde en høj forsyningssikkerhed i et velfungerende marked, som sikrer de bedst mulige priser til vore kunder. Vi gør os klar til fremtidens mere varierende gas. Men det kommer ikke af sig selv. Vi må bevidst satse på udvikling i stedet for afvikling. Gasselskaberne har i DGC formuleret strategien Begavet gasteknik, hvor nationale og internationale projekter og andre engagementer, som sikrer udvikling og vidensudveksling, styrkes. DGF har netop afholdt Gastekniske Dage med stor succes, hvor danske gasfolk har delt viden og forberedt sig på begavet at udnytte naturgassens og gasnettets fortrin i den nye verden. Vi er ikke alene. Hele verdens gasbranche står over for tilsvarende udfordringer. Vi er nødt til at lære af hinanden, og vi kan stolt glædes over, at DGC med stor succes har stået for European Gas Technology Conference med en rekord på 260 deltagere i København. Vellykkede internationale arrangementer betyder meget for vores omdømme og muligheder for at hente viden fremover. Vi har levet højt på den ekstremt vellykkede Verdensgaskonference i 1997 og kan glædes over, at Danmark i 2014 igen bliver centrum for den gastekniske udvikling med 1000 deltagere i IGU s store forskningskonference IGRC2014 København. Forudsætningen for konferencerne er udvekslingen af begavet gasteknik i de mange arbejdsgrupper under IGU, Marcogas, GERG, Eurogas, GEODE etc., hvor vi kan sikre os viden og indflydelse ved at bidrage aktivt. DGF s medlemskab af den Internationale Gas Union (IGU) er vores billet til deltagelse i det internationale arbejde, men udbyttet er betinget af, at vi selv bidrager, og vi kan glædes over et dansk engagement, som langt overstiger vores størrelse. Senest kandiderer vi til ledelsen af IGU s nye komité for forskning og udvikling. Revolutionen aflyses nok ikke grundet regnvejr, men vi kan aktivt påvirke revolutionens retning ved begavet gasteknik, så naturgassen bevarer en fornuftig rolle i fremtidens energiforsyning. Sponsorer for Gasteknik: Forsidefoto: Hanne Møller-Andersen og Charlotte Hjelmsbo fra DGC tog imod de mange udenlandske gæster til EGATEC-konferencen i København. (Foto: Jean Schweitzer) 3

4 K o r t n y t Shell opgiver skifergas i Skåne Svenskernes drøm om i fremtiden at være selvforsynende med naturgas har lidt et knæk, efter at Shell nu har opgivet at udvinde gas fra de ellers lovende skiferlag i det centrale Skåne. Efter tre års forundersøgelser og tre prøveboringer har Shell i en pressemeddelselse oplyst, at naturgassen i skiferlagene ikke kan udvindes, fordi niveauet af gas er meget lavt. Resultatet er dog ikke ensbetydende med, at det samme vil være tilfældet i Danmark, hvor der findes tilsvarende lag af alun-skifer i Nordsjællad og det nordlige Jylland. Her ligger lagene dybere end i Sverige, og det kan betyde, at disse lag er tilstrækkeligt forseglede, fortæller geolog Niels Schovsbo fra GEUS til Ingeniøren. I Danmark er der givet tre tilladelser til efterforskning, to på Sjælland og en i Nordjylland, men endnu ingen boretilladelser. Polen satser stort på biogas Polen satser massivt på at frigøre sig for importeret naturgas fra Rusland ved at udvinde gas fra de betydelige lag af skifer, som findes i landets egen undergrund. Nye geologiske undersøgelser tyder på massive forekomster i et 650 km langt diagnalt bælte fra Østersøen til grænsen mod Hviderusland. Polske geologer forudser ifølge nyhedsbureauet AFP, at skifergas kan gøre Polen til en af Europas førende producenter af naturgas og dække landets eget behov i år. Foreløbigt har polske myndigheder udstedt 90 tilladelser til at bore efter gas, og regeringen ønsker at efterforskningen skal øges. Olieboring indledt ved Givskud I Givskud nordvest for Vejle har det amerikanske GMT Exploration fra Denver, Colorado som operatør den 10. maj indledt en 2500 meter dyb efterforskningsboring, Løve 1, hvor man håber at finde olie og gas i et tidligere koralrev i undergrunden. Det sker i samarbejde med Jordan Dansk Corporation of Healdsburg, California, USA (25%) og det statsejede Nordsøfonden (20%). Boringen forventes at vare en måned og vil koste op til 40 mio. kr. lidt mere, hvis der findes olie eller gas. Nordsøfonden vurderer chancen for et oliefund til 10 %, oplyser Ingeniøren. Grøn energiaftale trækker ud Klima- og energiminister Lykke Friis (V) oplyste i slutningen af marts, at regeringen er klar til at indlede forhandlingerne om Danmarks grønne energifremtid. Siden er der ikke sket ret meget, formentlig på grund af forhandlinger om 2020-planen. En ny energiaftale skal træde i kraft fra 2012 og omsætte regeringens 2050-energiudspil til handling, men Lykke Friis erkender, at det på forhånd tyder på hårde forhandlinger. Derfor vil Danmark når Kyotomål hun heller ikke love, at et forlig er på plads inden sommerferien.»men vi har et godt udgangspunkt for forhandlingerne,«siger Lykke Friis med henvisning til 2050-udspillet. Her har regeringen som krav, at omlægningen til 100 pct. grøn energi i 2050 skal være finansieret krone for krone. Den nuværende energiaftale, der blev indgået i 2008, kom først i stand efter langstrakte forhandlinger, der forsinkede aftalen med flere måneder. Krav til forrentning af grønne projekter sænket Energistyrelsen har den 7. april sænket den omstridte kalkulationsrente fra seks til fem procent. Det er sket med et tillægsblad til Vejledning i samfundsøkonomiske analyser på energiområdet fra 2005, efter at finansministeren har sagt god for de fem procent i Folketingssalen. Rentesatsens størrelse har afgørende betydning for, om grønne energiprojekter har en positiv samfundsøkonomi eller ej og dermed om naturgasselskaber kan blokere projekter, der har til formål at erstatte naturgas med anden form for energiforsyning. Hos Dansk Fjernvarme kalder man en officiel udmelding om de fem procent for et skridt på vejen, men slet ikke godt nok:»renten skal længere ned, hvis der er et reelt politisk ønske om at understøtte omlægningen til langsigtede, samfundsøkonomisk rentable fjernvarmeprojekter,«siger Dansk Fjernvarmes pressechef Torben Øllegaard til Ingeniøren. Naturgasselskaberne har i flere tilfælde indbragt lokale godkendelser af energiomlægningsprojekter for Energitilsynet, fordi de ikke levede op til kravene i vejledningen. Energistyrelsen har opdateret basisfremskrivningen for Danmarks fremtidige energiforbrug og udledning af drivhusgasser med nye forudsætninger og de seneste politiske tiltag. Fremskrivningen viser, at Danmark vil opfylde klimamålet i Kyoto-aftalen, og at de mål for andelen af vedvarende energi og energibesparelser for 2011, som er aftalt i energiaftalen, nås. Samtidig er Danmark på en række områder kommet nærmere opfyldelse af EU s energi- og klimamål i Kyoto-aftalen indebærer, at Danmarks samlede regnskab for drivhusgasudledninger ikke må overstige 54,8 mio. ton CO 2 i gennemsnit for perioden Det er 21 pct. mindre end i I den nye fremskrivning ventes Danmark at overopfylde Kyotomålet med 0,8 mio. ton årligt. Det fremgår af energiaftalen fra 2008, at bruttoenergiforbruget skal reduceres med 2 pct. i 2011 og 4 pct. i 2020 sammenholdt med Fremskrivningen viser, at disse mål overopfyldes, eftersom energiforbruget nu ventes reduceret med mere end 7 pct. i 2011 og mere end 5 pct. i Fremskrivningen viser endvidere, at energiaftalens mål om, at andelen af vedvarende energi i forhold til bruttoenergiforbruget skal udgøre 20 pct. i 2011, opfyldes. 4 Gasteknik nr

5 Kh oe rat d enry t Her svejses den sidste sekstion i den 1224 km lange gasrørledning fra Rusland til Tyskland på plads. Den tages i brug til efteråret. Sidste rør i Nord Stream I på plads Alle tre sektioner af den første af de to km lange gasrørledninger gennem Østersøen er nu lagt på plads, oplyser Nord Stream AG. I løbet af sommeren vil de tre sektioner blive koblet sammen under vandet ud for den finske og den svenske kyst. Derefter begynder det nye rørledningssystem at transportere naturgas fra Rusland direkte til EU i løbet af sidste kvartal Den anden rørledning gøres klar i Med en investering på 7,4 mia. euro har det privatfinansierede Nord Stream-projekt sikret Europa en fast forbindelse mellem det europæiske gasnet og nogle af verdens største gasreserver i Rusland i mindst 50 år, siger adm. direktør Matthias Warning, Nord Stream. I en tid, hvor begivenhederne i verden har ført til øget bekymring omkring atomkraft og større usikkerhed vedrørende energiforsyningen fra Nordafrika, er dette omfattende infrastrukturprojekt blevet endnu vigtigere for både Europa og Rusland. 55 mia. kubikmeter årligt Når begge rørledninger er færdige i slutningen af 2012, vil Nord Stream årligt kunne transportere 55 mia m 3 naturgas fra Rusland til Europa, og det er tilstrækkeligt til at forsyne 26 millioner husstande. Den km lange rørledning kan fungere uden en mellemliggende kompressorstation, men med tre forskellige designtryk og tykkelse af rørvæggene, der følger det faldende gastryk på den lange vej fra Rusland til ilandføringen i Tyskland. Sammenkoblingen af rørledningens tre sektioner vil blive gennemført offshore på de to positioner, hvor designtrykket skifter fra hhv. 220 til 200 bar og fra 200 til 170 bar. Hver enkelt af de tre sektioner bliver grundigt testet og trykprøvet, før de svejses sammen og forbindes med ilandføringsanlæggene i Rusland og Tyskland. Internationalt konsortium Nord Stream AG er et internationalt joint venture-selskab, hvoraf det russiske OAO Gazprom har en ejerandel på 51 procent. De tyske selskaber BASF SE/ Wintershall Holding GmbH og E.ON Ruhrgas AG har en ejerandel på 15,5 procent hver, mens det hollandske infrastrukturselskab N.V Nederlandse Gasunie og det franske energiselskab GDF SUEZ hver ejer 9 procent af selskabets aktier. Kæmpe olie- og gasfund i Norge Det norske olieselskab Statoil har præsenteret et betydeligt olie- og gasfund, cirka 110 km nord for Snøhvitfeltet i Barentshavet. Selskabet siger, at det er det vigtigste oliefund i ti år. Fundet vurderes at indeholde mellem 25 og 40 mio. standardkubikmeter olie og to til syv mia. standardkubikmeter naturgas. Der er påvist en såkaldt gaskolonne på 33 meter og en oliekolonne på 90 meter, og der er tale om olie af høj kvalitet. Tim Dobson, koncerndirektør for efterforskning i Statoil, kalder ifølge det norske Teknisk Ukeblad fundet for det vigtigste i de seneste ti år. Han understreger, at det er for tidligt at sige noget om potentialet for hele området, men fundet er vigtigt for at kunne opretholde teknologi- og kompetencemiljøerne i olieindustrien. Ny KV-vejledning fra DGC Dansk Gasteknisk Center har udgivet vejledningen Ansvar, sikkerhedsmæssig kontrol og service på gasfyrede kraftvarmeanlæg. Vejledningen behandler ansvarsforhold, kompetencekrav i forbindelse med arbejder på anlægget, drifts- og vedligeholdsplan, sikkerhedsmæssig kontrol og tjekskema. Sidst i vejledningen omtales kompetencegivende kurser, og der oplistes særligt KV-relevante afsnit i Gasreglementet samt andre nyttige publikationer og hjemmesider. Vejledningen er udarbejdet med finansiel støtte fra gasdistributionsselskaberne. Den kan hentes fra dk/publikationer/vejledninger.htm. EUDP-støtte til 186 projekter I alt 38 af de projekter, der er sat i gang siden EUDP blev oprettet i 2007, er nu afsluttet og afrapporteret, fremgår det af EUDP s seneste årsrapport. I 2010 satte antallet af igangsatte projekter rekord med 73 nye projekter, som tilsammen fik bevilget 402 mio. kroner. Siden første ansøgningsrunde i 2008 er der ydet støtte til 186 projekter. Godt 60 % af bevillingerne er gået til bioenergi, brint og brændselsceller. Det har bl.a. ført til markant billigere brændselsceller og til etablering af verdens første fabrik til produktion af 2. generations bioethanol. Gasteknik nr. nr

6 S y n s p u n k t Af Hans Duus Jørgensen, bestyrelsesformand for Naturgas Fyn Distribution A/S Fri adgang til statskassen Konsekvenserne af regeringens energistrategi, frit brændselsvalg og valget mellem fjernvarme og naturgas. Regeringen fremlagde den 24. februar 2011 sit forslag til energistrategi. Strategien rummer mange nye elementer i det følgende berøres nogle enkelte, som har særlig relevans for fjernvarme og naturgas. Når dette emne interesserer, har det sin baggrund i de seneste års debat om fjernvarme. Efter en dygtig indsats i Dansk Fjernvarme er det blevet god latin at mene, at fjernvarmeforsyningen skal vokse, for at vi derved kommer nærmere et fossilfrit samfund eller i hvert fald en samfunds- og miljømæssig god energiforsyning. Det at komme dertil er jo særligt dygtigt, når det nu faktisk forholder sig sådan, at hovedparten af den danske fjernvarmeforsyning stadig kommer fra kulfyrede kraftvarmeanlæg men der er jo det saglige i det, at fjernvarme også er et godt system til at udnytte affald og vedvarende energi. Hertil kommer, at kraftvarmeværkerne over de næste årtier formentlig vil blive baseret på biomasse. Så noget sagligt er der trods alt i den stemning, der er skabt. Ikke lige godt alle steder Men man kan ikke helt frigøre sig fra, at det først og fremmest skyldes vores evige jagt på at finde nogle enkelte løsninger, der kan løse alt, kombineret med en dygtig interesseorganisation, der forstår at forstærke denne bølge. Det har som altid, når man søger at vælge helt definitive pick the winner -løsninger, en slagside. Fjernvarme er godt til mange ting men det er ikke lige godt alle steder, og i nogle sammenhænge er andre løsninger bedre. Men nu fortsætter regeringen så linjen i sit strategiudspil. Det frie brændselsvalg Lad os starte med det frie brændselsvalg det skal kun gælde for værker op til 20 MW. Ingen kan jo gå imod det basalt helt rimelige, at de lokale borgere selv skal kunne vælge deres brændsel. I vores frihedselskende og liberale samfund kan man ikke argumentere mod dette uden at komme på tværs af basale menneskelige værdier. Jeg skal alligevel prøve. I Danmark er det sådan, at vi har udviklet en meget effektiv energisektor. Vi har grundlæggende skabt dette ved at kombinere fremstillingen af el og varme på de store kraftvarmeværker og senere på decentrale kraftvarmeværker. I runde tal kan man på sådanne enheder udnytte ca. 40 pct. af brændslet til el og ca. 50 pct. til varme og derved opnå en samlet effektivitet på omkring 90 pct. Det brændsel, man bruger til dette, er på de store kraftværker normalt kul og på de decentrale kraftvarmeværker naturgas. Elproduktionen droppes Miseren opstår nu, fordi netop kul og naturgas er brændsler, vi lige nu siger, vi gerne vil af med de er jo fossile. Derfor er der umiddelbart politisk sympati for at gå væk fra dette og i stedet for bruge biomasse dvs. ofte flis. Nu er det imidlertid sådan, at det særligt på små værker - er svært at få en lige så effektiv elfremstilling med flis som med gas og kul. Derfor er alternativet i de lokale, naturgasfyrede kraftvarmeværker ofte at gå over til ren varmeproduktion baseret på flis. Det har to væsentlige konsekvenser: Gassen erstattes af kul Man mister kraftvarmefordelen, og det kommer i praksis til udtryk ved, at den elproduktion, der før kom fra det gasfyrede kraftvarmeanlæg, nu skal produceres et andet sted. Det mest naturlige at antage er, at den produktion kommer på et centralt elværk i Danmark eller i et af vore nabolande og det vil være et marginalt anlæg med relativt lav effektivitet og uden udnyttelse af varmen. Så den konvertering, der sker fra naturgas til flis i en del danske byer, vil tvinge miljømæssigt belastende, kulfyrede kraftværker i drift et andet sted, så slutresultatet er jo, at vi får en mere miljøbelastende og ineffektiv produktion. Nu kan man med rette hævde, at det løses af det europæiske CO 2 -kvotesystem det værk, der skal i drift, skal jo købe CO 2 - kvoter for at producere derved 6 Gasteknik nr

7 S y n s p u n k t øre/m 3 ekskl. moms Nuværende afgift Afgift efter forslag Afgiftsmæssig ligestilling Naturgas Energiafgift CO 2 -afgift NO x -afgift Biomasse Energiafgift/ forsyningssikkerhedsafgift CO 2 -afgift NO x Afgiftsfordel for biomasse Afgiftsfordel 18 MWh standardhus (kr./år) afrundet sikres, at CO 2 -udledningen ikke stiger i EU og det er jo rigtigt. Derved får vi forskudt den negative virkning fra en miljøbelastning over på elpriserne, der nu må respektere den højere CO 2 - kvotepris. Det reelle resultat af, at vi laver en mere ineffektiv energiproduktion, bliver således højere elpriser. Men de bliver jo spredt ud over hele Europa, så den lokale effekt på de varmeforbrugere, der træffer beslutningen, vil ikke være til at få øje på. Men hensigtsmæssigt er det i hvert fald ikke. Fordel for forbrugerne Den anden væsentlige konsekvens af det frie brændselsvalg er, at vi bliver nødt til at gøre noget ved afgifterne. I Naturgas Fyn har vi den seneste tid regnet på et konverteringsprojekt fra individuel naturgasforsyning til flisfyret fjernvarme i Assens Kommune. Umiddelbart ser det ud til, at et standardhus, der bruger ca. 18 MWh varme, får en fordel ved en sådan konvertering på godt 4000 kr. pr. år. Der er store variationer i dette fra hus til hus og et stort antal forbrugere vil faktisk have fordel af at blive ved gassen men lad det ligge. For et standardhus er der nok en fordel af denne størrelsesorden Men hvordan er det så med afgifterne? I ovenstående tabel er afgifterne vist, som de er nu, og som de bliver efter regeringens forslag. Der er mange nettoregnestykker i tabellen. Men grundlæggende kan det siges, at regeringens forslag som noget helt nyt har en forsyningssikkerhedsafgift, der pålægges alle brændsler også biomasse anvendt til opvarmning i f.eks. fjernvarmeværker. Statskassen betaler Allernederst i tabellen kan man se, at der er en afgiftsbegrundet fordel ved en konvertering på over 4000 kr., og at denne fordel begrænses til 3900 kr. ved regeringens forslag. En sidebemærkning: Det viser, at hele forbrugerens konverteringsgevinst i Assens er statsfinansieret staten taber et afgiftsprovenu af stort set samme størrelse, som forbrugerne vinder: Den realøkonomiske fordel er ca. 0. Det er jo det, der er det betænkelige hvis vi ikke sørger for at skabe balance mellem afgifterne, vil den brugerøkonomiske fordel der ovenfor blev opgjort til godt 4000 kr. - for hovedpartens vedkommende være begrundet i, at valget er forvredet af afgiftspolitikken og det er de brugerøkonomiske fordele, der er det helt afgørende motiv for, at lokale fjernvarmeforsyninger omstiller væk fra gas til biomassefyret fjernvarme. Afgiftsmæssig ligestilling I tabellens yderste højre søjle har vi prøvet at beregne, hvad en sagligt begrundet afgift ville udgøre: Det ville kræve, at regeringen lagde en afgift på biomasse, svarende til de 269 øre/m 3 naturgas eller 68 kr./gj. Så ville afgiftsforskellen kun bestå af den fordel, der kan begrundes i CO 2 -udslippet fra naturgas og det ville udgøre et sagligt fundament for energiafgiftspolitikken. Fordelen ville næsten forsvinde fra regnestykket, fordi afgiftsgevinsten for et standardhus ville reduceres til omkring 600 kr. pr. år, og en hel del af de konverteringsprojekter, der i denne tid har (usagligt) stor lokal opbakning, ville nok forsvinde af sig selv. Man kan sige, at der er en simpel konklusion af dette: Hvis vi skal have frit brændselsvalg og det kan man vel ikke argumentere imod med den tidsånd, vi har i dagens samfund, så må man samtidig sørge for en sagligt begrundet afgiftspolitik, sådan at det er de samfundsøkonomiske fordele ved de forskellige brændsler, der får gennemslag i de afvejninger, der foretages lokalt. Gasteknik nr

8 I S H - m e s s e n Karsten V. Frederiksen, Ianina Mofid og Bjarne Spiegelhauer, Dansk Gasteknisk Center a/s Indtryk fra ISH-messen marts besøgte gasselskabernes FAU GI og andre fra gasbranchen Frankfurtmessen, hvor de blev præsenteret for en lang række produktnyheder. Undervejs var der også plads til at udveksle erfaringer i branchen. Frankfurtturen 2011 havde for første gang base på et hotel i Frankfurt tæt på udstillingen. Det betød, at gruppen kunne udnytte tiden på udstillingen allerede fra åbningen kl Turen var planlagt med besøg hos udvalgte produktleverandører, hvor de danske repræsentanter førte gruppen igennem deres udstilling og præsenterede relevante nyheder med interesse for det danske marked. Artiklen behandler således primært gasrelaterede produkter fra disse leverandører. Hybridsystemløsninger Overordnet bedømt ud fra besøg hos de store leverandører af forsyningsanlæg og set i forhold til tidligere blev gruppen i år ikke præsenteret for banebrydende nyheder. Mange produkter, hvor udviklingen primært er på styring og dermed optimering af effektivitet, var der også for to år siden. Det skal dog fremhæves, at systemløsninger, hvor gaskedlen kombineres med andre energiteknikker, som fx en elvarmepumpe, brændselscelle, Stirling-motor eller andre mikrokraftvarmeanlæg, denne gang var mere synlige hos udstillerne (fx Bosch/Buderus, Viessmann, Baxi). Med andre ord anlægstyper, der bygger bro til fremtiden, hvor der vil være langt mere vindmøllestrøm og elproducerende mikrokraftvarmeanlæg. Brændselscelleanlæg fra Baxi Varmepumper Gasvarmepumperne til huse fylder ganske lidt på hylderne hos de store producenter, specielt i forhold til elvarmepumper. Vaillant og Viessmann skal dog fremhæves, idet de fortsat satser på zeolitten. Som noget nyt har Viessmann udviklet en ny væghængt absorptionsvarmepumpe til huse, hvor de forventer en virkningsgrad på 140 %. Mht. de lidt større anlæg dominerede Roburs 35 kw gasabsorptionsvarmepumpe på udstillingen, og de store producenter har øjensynligt lavet aftaler om salg af produktet med deres eget logo og farve. Både varme og køling En anden italiensk producent (Systema S.p.A.) har en gasabsorptionsvarmepumpe, Castalia, til både opvarmning og køling. Det mest interessante ved dette produkt er, at det findes i 8 forskellige størrelser ( kw) og er egnet til individuel opvarmning. I forhold til de jordbaserede varmepumper fortsætter Vaillant borehulsaktiviteterne, mens det var første gang, Weishaupt præsenterede denne løsning. Begge gennemfører også demonstration af disse løsninger i Danmark. Mikro- og minikraftvarmeanlæg Anlæg til boliger har været på flere af produktleverandørernes udstilling igennem en årrække og således også i år. Det ser nu ud til, at en markedsintroduktion nærmer sig også i Danmark. Her skal Baxis Stirling-enhed med integreret brænder nævnes, idet deres udmelding er en markedsintroduktion i 4. kvartal Enheden kan levere 1 kw el /5 kw varme, og gasbrænderen kan modulere fra 5,6 til 15 kw. Tilsvarende modeller sås hos Viessmann, Remeha og WisperGen. I 2009 blev Vaillant/Hondasamarbejdet etableret, og i dette samarbejde er der udviklet en systemløsning, hvor der kan produceres 1 kw el, og varmeydelsen ligger mellem 2,5 og 25,8 kw. Ifølge producenten er elvirk- 8 Gasteknik nr

9 I S H - m e s s e n Australsk brændselscelle, BlueGen, fra Ceramic Fuel Cells Limited ningsgraden 26,3 % og totalvirkningsgraden 92 %. Det er ikke helt klart, hvornår produktet kommer på det europæiske marked, herunder det danske. Brændselsceller fra Baxi Brændselsceller har tidligere været med hos flere af udstillerne, men i år fik gruppen kun præsenteret Baxis løsning, som også ser fornuftig ud. Selve enheden kan ifølge producenten yde op til 1 kw el og 1,7 kw varme. Elvirkningsgraden er 32 %, mens totalvirkningsgraden er 85 %. Backupkedlen er integreret og kan vælges med en ydelse på 3,5-15 kw eller 3,5-20 kw. For de lidt større anlæg var det Buderus og Wolf, der præsenterede systemløsninger. Stirling-baseret mikrokraftvarmeanlæg (1 kw el ) fra SenerTec/Dachs. Stirling-baseret kraftvarme Stirling-kraftvarmeanlæg var et centralt tema hos en lang række udstillere på ISH. SenerTec præsenterede en prototype af Stirling-baseret mikrokraftvarme allerede på ISH Et år efter præsenterede SenerTec en mere avanceret mikrokraftvarmeenhed med en 1 kw el (og 6 kw varme ) Stirling-motor (Dachs). Der er nu sket et betydeligt fremskridt: SenerTec har oplyst, at feltforsøgene afsluttes i foråret 2011, og at produktet vil komme på markedet i september Selv i godt isolerede lavenergihuse er det ifølge producenten værd at anvende denne teknologi, som sikrer gode økonomiske resultater. Et koreansk firma, KyungDong Navien co., Ltd, overraskede messens besøgende med deres fortolkning af Microgen Stirling. Det er interessant, at Navien i 2010 fik de nødvendige godkendelser til at indføre og sælge enheder i Holland. Navien er i gang med fieldtest og forbereder lancering af produktet. Ud over Stirling-enheden præsenterede Navien også en række prototyper af koreansk fremstillede brændselscellestakke. Australsk gennembrud Det virker, som om den australske brændselscelle BlueGen har fået et gennembrud. I december 2010 annoncerede Ceramic Fuel Cells Limited, at de har solgt 55 BlueGen CHP enheder til store forsyningsselskaber og andre kunder i Tyskland, Schweiz, Holland, Japan, Australien og USA. Brændselscellen BlueGen med elvirkningsgrad på 60 % er det mest effektive mikrokraftvarmeanlæg på markedet p.t. Stirling-baseret mikrokraftvarmeanlæg fra Navien > > > Gasteknik nr

10 I S H - m e s s e n Viessmanns biogasanlæg, indbygget i container Indtryk fra ISHmessen 2011 Gårdanlæg til biogas På området biogas var det mest iøjefaldende Viessmanns containerløsning til gårdsegmentet. De har nemlig udviklet et færdigt system til produktion af biogas og efterfølgende anvendelse i en gasmotor. Containerløsningen kunne give ca. 35 kw el og koster ca EURO. På nabo standen (Max Weishaupt) kunne deres tekniske chef i Danmark, Johan Herrström, supplere med oplysninger om diverse større gasbrændere, hvor en af løsningerne kan skifte simultant mellem naturgas og biogas. Kaskadeløsning fra Beretta Kedler og solvarme Ser man på de små gaskedler generelt, havde alle produktleverandører disse med på udstillingen. Det typiske svar fra udstillerne var dog, at der ikke kan hentes meget mere på effektiviteten. Alle produktleverandørerne, vi besøgte, har også kaskadeløsninger (fx Beretta) og kombination med solvarme inde som en standarddel af deres produktsortiment, og de optimeres på forskellig vis, bl.a. med selvlærende styresystemer bl.a. fra Wolf. Med hensyn til gaskvalitet har flere af leverandørerne reguleringssystemer indbygget i nye kedler. Det er dog interessant at notere sig, at Tyskland ifølge Vaillant påtænker at indføre elektronisk styring på alle kedler pr Den tyske Rotex har præsenteret en meget effektiv sol/gasunit i utraditionelt design og opbygning. Unitten er meget kompakt og pladsbesparende. Der findes flere modeller, der kan anvendes til brugsvandopvarmning alene eller også kombineres med rumvarme. Det interessante ved denne unit er, at solvarmekredsen er glykolfri, og at der ikke kræves en ekstern varmeveksler til rumopvarmning. Kontrolsystemer På området styresystemer til gaskedler er det nyeste de såkaldte Apps til de nyeste versioner af mobiltelefoner (Smartphones). Det er små softwareprogrammer, der kan downloades på telefonen, således at kedelinstallationen kan fjernstyres. Viessmann har endvidere udviklet en værktøjskuffert, som installatøren skal anvende ved kedeludskiftning med henblik på optimal indjustering af den hydrauliske balance i det eksisterende vandbårne varmeanlæg. Andet Gruppen havde også valgt at besøge rørleverandøren Rehau, 10 Gasteknik nr

11 I S H - m e s s e n Sol/gasunit fra Rotex Honda-motor fra Vaillant hvor fordele og ulemper ved brug af plastrør i gasinstallationer blev drøftet. Teknisk og sikkerhedsmæssigt synes der ikke at være nogen hindringer for at anvende disse plastrørsløsninger på det danske marked, men vi fandt ikke umiddelbart nogen bevæggrund til at anvende systemerne, medmindre at relationen mellem priserne på plastrør og kobberrør fremover kommer til at tale klart til plastrørenes fordel. På standen var der også udstillet brandmuffer (brandtætning af rørgennemføring). Måske er disse også egnet til gasaftræksrør. Det vil være oplagt at undersøge disse nærmere. Naturgassen har altid en stand i hal 9.0, hvor den tyske gasbranche udstiller de vigtigste nyheder med relation til gasanvendelse. Foruden ovennævnte skal naturgasanvendelse i biler fremhæves, herunder tankanlæg. Udbuddet af naturgasbiler er 27 stk., jævnfør kataloget, og antallet af tankanlæg i Tyskland er nu ca. 900 stk. Teknologi og energipanel For fjerde gang organiserede ISHmessen i samarbejde med Federal Industrial Association of Germany House, Energy and Environmental Technology det såkaldte Technology and Energy Panel. På et areal på 450 kvadratmeter blev der i en række stande demonstreret moderne systemteknologi, der effektivt bruger fossile brændsler til produktion af varme i bygninger og dermed integrerer vedvarende energi. Foruden udstillingen var det muligt at deltage i en række spændende og lærerige foredrag, som handlede bredt om nye muligheder for at øge effektiviteten, anvendelse af vedvarende energi i bygninger og systemintegration i moderne bygninger. Hvad gasbranchen angår, var det meget interessant og bekræftende at høre et foredrag fra DVGW, der sætter fokus på naturgassens rolle som brobygger til det fossilfri samfund. Generelt kan det konkluderes, at man ved at besøge ISH-messen får et fuldt og grundigt indblik i, hvad der rører sig på hele energiområdet, herunder særligt naturgassen og andre energigasser. Messen kan derfor klart anbefales til andre, der søger dette overblik. Gasteknik nr

12 K r a f t v a r m e Jan de Wit og Lars Jørgensen, Dansk Gasteknisk Center a/s Flere sikkerhedskritiske hændelser på kraftvarmeanlæg i 2010 Stigningen omfatter dog fortrinsvis mekaniske havarier Ulykker/hændelser på danske KV anlæg Figur 1 Ulykker/hændelser på danske KV anlæg ekskl. mekaniske havarier Figur 2 Gasselskabernes Kraftvarmegruppe indsamler løbende informationer om ulykker og hændelser på de gasfyrede kraftvarmeanlæg. Baseret på gruppens arbejde har DGC bearbejdet året 2010, og det er disse resultater, der omtales i det følgende. Indberetninger og kendte hændelser for 2010 viser en stigning i antallet af hændelser i forhold til de to foregående år, se Figur 1. Hændelserne, der optræder i 2010, er dog væsentligst mekaniske havarier. Disse kan være større eller mindre, og gasselskaberne og DGC har ikke nødvendigvis fuldt dækkende kendskab til alle sådanne hændelser. Det, man således også kan aflæse af diagrammet, er, at der ikke i 2010 har været røggaseksplosioner, forpufninger eller eksplosioner i krumtaphus. Der optræder heller ikke brand for året 2010 i statistikken. Som nævnt er det dog bemærkelsesværdigt, at der generelt de to-tre sidste år optræder en lille stigning i antallet af hændelser, idet driftstimetallet for anlæggene generelt er reduceret i forhold til tidligere. Renser man grafen for de mekaniske hændelser, fås et billede som vist i Figur 2. Her ses det, at der generelt over årene er tale om et fald i, hvad der potentielt kan være eller var farlige hændelser. De to hændelser, der da optræder for 2010, er henholdsvis en fejlfunktion på en efterbrænder på et gasmotoranlæg og et højt CO-indhold i luften i et opstillingsrum, pga. at en vandlås på aftrækssystemet var løbet tør. Det kan i skrivende stund (ultimo marts) oplyses, at der er registreret hændelser for 2011, blandt andet en større brand antændt via en revne i udstødssystemet på et gasmotoranlæg. 12 Gasteknik nr

13 K r a f t v a r m e Figur 3 På trods af at der hvert år foretages mange udskiftninger af drivmaskiner (motorer) - og også af komponenter som udstødskedler - har hovedparten af anlæggene nu nogle års drift bag sig. Figur 3 viser, hvor mange KVanlæg der hvert år er opført siden Gasselskabernes KV-ERFA-gruppe Gruppen har deltagelse fra alle danske naturgasdistributionsselskaber, Energinet.dk, Sikkerhedsstyrelsen og DGC (sekretær). Det er gruppens formål at arbejde med sikkerheds- og godkendelsesrelaterede aktuelle emner. Gruppen mødes ca. tre gange om året - tit på udvalgte KVanlæg. Gruppen inviterer ofte relevante gæster til møderne. Gruppen fungerer som redaktionskomite for nyhedsbrevet KV-Info, der ca. tre gange om året udsendes til de naturgasfyrede kraftvarmeværker samt andre interesserede. DGC får testcenter for VE-gasser Dansk Gasteknisk Center a/s er et af fire laboratorier, der får støtte fra den første uddeling fra Green Labs DK-programmet. Støtten til DGC går til etablering af Green Gas Test Center, som skal understøtte introduktionen af VE-gasser i naturgasnettet. Green Labs DK er et af elementerne i regeringens vision om at gøre Danmark til et grønt vækstlaboratorium. Green Labs DK indgår således i regeringens Erhvervsklimastrategi, og der er afsat i alt 210 mio. kr. til etablering af testfaciliteter inden for klimateknologier, som kan bidrage til at gøre Danmark uafhængig af fossile brændsler. Formålet er at opbygge testkompetencer af international standard inden for klima- og energiområdet, hvor der er væsentlige potentialer for teknologiens udbredelse og dermed forretningsmæssig baggrund for drift af testfaciliteterne. DGCs gasblandestand. (Foto: Jean Schweitzer) DGC har ansøgt og fået 2 mio. kr. til etablering af en testfacilitet for VE-gasser, hvor det er muligt at analysere fx biogas, forgasningsgas og hydrogen for kvalitet og renhed, således at disse gasser kan transporteres, lagres og anvendes i det eksisterende gassystem. Især på biogasområdet forventes en kraftig udbygning inden for en kort tidshorisont, og frem mod 2020 ventes biogas at udgøre det primære forretningsgrundlag for Green Gas Test Center. DGC har allerede i dag en stor testvirksomhed for naturgas, og opbygningen af Green Gas Test Center vil i høj grad bygge på de eksisterende erfaringer. De øvrige modtagere af støtte fra Green Labs DK er: Lindoe Nacelle Testing (møllehuse) (Vindmølleproducenter og Risø DTU, 87 mio. kr.); Green Lab for Energy Efficient Buildings (TI, DTU Byg, 25 mio. kr.) og Powerlab DK (DTU Elektro, Risø DTU, Ingeniørhøjskolen og Østkraft, 15 mio. kr.) Selvom DGCs bevilling er lille sammenlignet med de øvrige Green Labs DK laboratorier, så er tilsagnet et vigtigt signal om, at naturgassystemet er en central komponent i fremtidens energisystem mht. til transport og lagring af VE-energi. JKJ Gasteknik nr

14 B i o g a s Af Torben Kvist, Dansk Gasteknisk Center a/s Biogas i eksisterende naturgasinstallationer DGC-test viser nedslående resultater, og ingen leverandører vil anbefale nedgraderet naturgas til deres nyere kondenserende kedler. I dag anvendes biogas overvejende direkte til kraftvarmeproduktion. Som alternativ hertil kan biogassen afsættes via naturgasnettet. I andre lande som Sverige og Tyskland opgraderes biogas til naturgaskvalitet og afsættes via naturgasnettet. Opgradering er den teknisk nemme løsning, som med det samme giver biogas adgang til hele naturgasnettet, fordi biogassen får egenskaber som naturgas. Ved opgradering behandler man produktet, og der er ingen eller få komplikationer for gasforbrugerne. Som alternativ til opgradering af biogassen kan man nedgradere gaskvaliteten i afgrænsede dele af det eksisterende gassystem til biogaskvalitet. Det kræver dog, at alle apparater kan - eller bringes til at kunne - fungere på den nye og lavere gaskvalitet. Ved nedgradering behandler man altså slutbrugeren, og det er en mere langstrakt proces, da alle kunder/installationer skal besøges eller som minimum individuelt vurderes. Konsekvensen af nedgradering kan være udskiftninger i installationen. Selve gasbehandlingen er af mindre omfang. Kræver større kapacitet Ved nedgradering af gaskvaliteten skal man være opmærksom på, at kapaciteten i de pågældende net skal vurderes, da der skal transporteres betydeligt større mængder gas for at opnå samme energiflow. Denne artikel beskriver bl.a. test af, hvordan forskellige gasapparater fungerer på biogas, samt kedelleverandørernes vurdering af muligheder for konvertering af gasinstallationer til biogaskvalitet. Gaskvalitet og gasfamilier Gasapparater er normalt godkendt til anvendelse af gas tilhørende én bestemt gasfamilie. De tre gasfamilier dækker over bygas (1), naturgas (2) og flaskegas (3). Der er ikke garanti for, at gasapparatet fungerer tilfredsstillende på gasser, der ligger uden for den familie, hvortil det pågældende gasapparat er godkendt. Der findes også apparater med såkaldte algasbrændere, der fungerer på gas fra alle tre gasfamilier. Wobbeindekset for en biogas bestående af 65 % CH 4 og 35 % CO 2 er 27,4 MJ/m 3 (n). Det betyder, at biogas ikke tilhører nogen af de tre definerede gasfamilier. Det er muligt at nedgradere biogassen, sådan at den får et wobbeindeks svarende til bygas. Det er dog ikke nok til at kvalificere den til at tilhøre gasfamilie 1. Det skyldes, at biogassens indhold af CO 2 bevirker, at gassen vil have andre forbrændingskarakteristika, som f.eks. lavere flammehastighed, end bygas. Test af kedler og gaskomfur For at vurdere konsekvenserne heraf, har DGC udført test af eksisterende naturgasforbrugende apparater med det formål at undersøge, hvordan de vil fungere på en gaskvalitet, svarende til biogas. De testede apparater er alle beregnet til private hjem. Der er testet to kondenserende kedler med premix-brændere, en kedel med gasblæseluftbrænder og en kedel med atmosfærisk brænder. Derudover er der testet et gaskomfur med gasovn. Der er blevet udført test med syntetisk biogas (dvs. en blanding af metan og CO 2, svarende til biogas) og naturgasluftblanding med et wobbeindeks, svarende til den syntetiske biogas. De udførte test har vist følgende: Kedlen med den atmosfæriske brænder fungerer tilfredsstillende på både biogas og naturgasluftblandingen. Der er observeret sikker tænding, og både virkningsgraden og emissionerne er tilfredsstillende for begge brændsler. Det samme gør sig gældende for kedlen med gasblæseluftbrænderen. Den ene af de to kondenserende kedler med premix-brænder kan ikke justeres, så den kan tænde, hverken på biogas eller på naturgasluftblandingen. Den anden kondenserende kedel kan tænde på begge de undersøgte brændsler. Det har dog ikke været muligt at opnå tilfredsstillende tænding, idet kedlen i flere tilfælde har skullet bruge flere forsøg til at tænde. For gasovnen er tændingen 14 Gasteknik nr

15 B i o g a s / G a s h i s t o r i e For 25 år siden Pluk fra Gasteknik nr Visuel vurdering af biogas som brændsel for gasblus ved maksimal effekt. tilfredsstillende for begge brændstoffer, når naturgasdyserne udskiftes med dyser til bygas (gasfamilie 1). Gasblussene tænder tilfredsstillende, når naturgasdyserne udskiftes med dyser til bygas. Flammestabiliteten er dog ikke tilfredsstillende ved minimum gasflow, når biogas anvendes som brændsel. Det betyder, at der ved træk er risiko for, at flammen blæses ud. Det må derfor konkluderes, at de udførte test viser, at det ikke umiddelbart er muligt at konvertere de eksisterende naturgasforbrugende apparater til drift på biogas eller blandinger af naturgas og luft med et wobbetal som biogas. Leverandørernes vurdering Foruden de ovenfor nævnte test er seks af de største kedelbrænderleverandører forespurgt om deres vurdering af mulighederne for, at deres anlæg kan tilpasses naturgas, nedgraderet til bygaskvalitet mht. wobbetal. De forespurgte leverandører er Gastech v. Mikael Westergaard. Forhandler Bentone og Geminox. Bosch v. Erik Clement. Forhandler Bosch og Junckers. Milton v. Dennis Mangaard. Forhandler Nefit og Riello. Vaillant. Martin Pedersen. Forhandler Vaillant. Weishaupt v. Carsten Cederqvist. Forhandler Weishaupt kedler og brændere. Viessmann v. Carl-Henning Simonsen. Forhandler Viesmann. Uegnet til biogas Sammenfattende svarer kedelleverandørerne, at størstedelen af installationerne, ud fra en ren teknisk betragtning, vurderes at være uegnet til anvendelse med biogas. Ingen af installationerne er godkendt til biogassen, da den pga. CO 2 -indholdet forbrændingsmæssigt ikke svarer til bygasfamilien (gruppe 1). Endvidere vil det ikke være muligt at udskifte gamle kedler med nye. Det skyldes bl.a., at Bygningsreglementet ved nyinstallation og udskiftningen af eksisterende installationer kræver, at der installeres højeffektive kedler, som ikke findes på markedet til biogas. Leder: Dansk Systemeksport En række af de såkaldte udviklingslande står over for at skulle udnytte nye energikilder, herunder naturgas. Verdensbanken vil blive involveret i finansieringen og har derfor ofret styringen stor interesse. På en konference i Paris marts med dansk deltagelse blev der fremsat forslag om såkaldte twinning-arrangementer, hvori Danmark tilbyder at blive den ene part på grundlag af de erfaringer, vi har høstet under opbygningen af et naturgassystem, så at sige fra græsrodsbasis. Det danske forslag har mødt stor interesse fra Verdensbanken. Vi har derfor store muligheder som systemeksportør. Mange projekter i udviklingslandene er jo faldet i grus, fordi knowhow manglede. Kursus i biogas- og slamgasanlæg På eftersommerens første kursus på Hotel Faaborg Fjord september er emnet biogas- og slamgasanlæg, og det er navnlig rettet mod kommuneingeniører og driftspersonale samt gasselskaberenes tilsynsførende personale. Kurset har til formål at give kursisterne indsigt i den detajlerede fremstillings- og forbrændingsteknik ved biogas og slamgas, samt anvendelse af gassen i motor- og opvarmningssystemer. IGRC i Toronto Den internationale Gas Research Conference 1986 holdes i Toronto september. Siden starten i 1980 har denne konference været holdt hvert andet år med stadig stigende tilslutning. Efter 1984-konferencen i Washington blev det beklaget, at der kun var 4 danske deltagere. Dansk Gas Forening vil derfor forsøge at tilrettelægge en fællesrejse til Toronto. Denne fællesrejse forudsætter mindst 10 deltagere. Pris kr ,- inkluderer gratis tilslutningsfly fra alle danske indenrigslufthavne samt dansk statsafgift. Gasteknik nr

16 G a s t e k n i s k e D a g e Jette Due Gudmandsen, Dansk Gasteknisk Center har samlet bidrag til denne artikel fra Stig Elholm, DONG Energy, Nils Lygaard, Tekniq, Jørgen K. Nielsen, DEBRA, Aksel Hauge Pedersen, DONG Energy og Torben Kvist, DGC. Inspirerende dage om gasteknik DGF s Gastekniske Dage blev gennemført med succes igen i år. Rammen var som tidligere år Munkebjerg Hotel i Vejle. Dansk Gas Forenings Gastekniske Dage på Munkebjerg Hotel ved Vejle samlede den første dag 136 deltagere, og den anden dag var der 123 deltagere. I alt var der 34 forskellige indlægsholdere. DGF-formand Ole Albæk Pedersen, HMN Naturgas Salg, erkendte i sin velkomst, at vi lever i en spændende tid med klimadiskussionen, men advarede gasbranchen mod at blive bange for sin egen skygge. Vi har virkeligheden med os. Naturgas er en fleksibel og næsten ren energi, og der er rigeligt af den. Vi skal udfylde hullerne i den vedvarende energi og står derfor foran en udvikling, ikke en afvikling. Selv om vi skal afvikle nogle dele, er der mange muligheder fremover, sagde han. Den første dag blev afsluttet med en nyskabelse, NetMeeting, som var delt op i 4 emner, hvor dagens emner blev diskuteret, samtidigt med at der blev nydt et glas vin, øl eller vand. Dagen blev rundet af med en middag. Kompressorstation Egtved For at der fremover kan importeres meget mere gas gennem transmissionsledningen fra Ellund i Tyskland, har Energinet.dk netop færdiggjort projekteringen og indledt opførelsen af en ny kompressorstation ved Egtved. Projektet, der også omfatter en ekstra 30 transmissionsledning, skal gøre det muligt at øge importen til Nm 3 /h. Anlægget skal være i drift i Torsten Hasle Nielsen, Energinet.dk Torsten Hasle Nielsen, Energinet.dk, fortalte, at der ligger et omfattende undersøgelsesog analysearbejde forud for en endelig placering af en kompressorstation i denne størrelse. Når en placering er valgt, begynder projekteringen og ikke mindst VVM-redegørelsen. I dette tilfælde var udfordringen støjniveauet i forhold til naboerne. Stationen opføres ved Energinets eksisterende bygning. I det videoklip, som blev vist af en animeret kompressorstation, kan man se, at det er et omfattende anlæg i både udstrækning og højde. Og som altid, når Energinet.dk graver noget ned i jorden eller bygger anlæg, er det af ganske betydelige dimensioner. John Thorn, HMN Naturgas I/S Gæsteprincippet John Thorn, HMN, gav en status på, hvor langt vi er i processen med at fastlægge de nye regler/ principper, vi som ledningsejere skal anlægge vores fremtidige ledninger efter. Vores eksisterende ledninger er også under pres for, at vi skal flytte dem og selv betale, hvis de kommer til at ligge i vejen for et sammensat anlægsprojekt. Gasledningsnettet blev i sin tid etableret under hensyntagen til alle forskrifter med ekspropriering for netop at sikre nettet for fremtiden, men alt dette står for fald i disse år. Store anlægsarbejder, såsom Metroen, har godt og grundigt været løftestang for, at domsto- 16 Gasteknik nr

17 G a s t e k n i s k e D a g e lene har flyttet kraftigt på de grænser, vi kendte indtil for få år siden. Det betyder, at ledningsejerne fremover kan få enorme udgifter til flytning af ledninger på statslige, sammensatte projekter, som vi endnu ikke kender. John Thorn kom med eksempler på, hvad det er for regler, vi kan vente os i fremtiden, og det er slet ikke til ledningsejernes fordel men det er ikke slut endnu, for der er stadig forhold, som bliver anfægtet forhold, som vi troede, var lovfaste. Metroringen i København Som koordinator på ledningsarbejder i forbindelse med Metroprojektet i København fortalte Gert Hebeltoft, Københavns Energi, om nogle af de problemer, det giver, når man bliver nødt til at flytte nogle af de helt store bygasledninger i støbejern på mm i diameter. Nogle af de ældste ledninger er fra sidst i 1800-tallet og er stadig uden nævneværdig rust. Modsat er der ledninger, der er fremstillet under krigen ( ), der er hårdt angrebet af rust. At omlægge disse ledninger kræver megen ekspertise, og det er i høj grad sidemandsoplæring, da der ikke findes noget tilsvarende arbejde i Danmark. Biogas og gas til transport Asger Myken, DONG Energy, havde flere indlæg om biogas. Herunder også et indlæg om gas i transportsektoren. Gert Hebeltoft, Københavns Energi I dette indlæg kom han ind på den globale situation for gas i transportsektoren, og hvilke nye tiltag der er på vej. Herunder at LNG virkelig er et af fremtidens nye brændsler til transport, specielt tung transport. Også situationen omkring den fortsat manglende naturgas i den danske transportsektor fik et ord med på vejen. Forventer brintbiler Der var mere optimisme at spore hos Jakob Krogsgaard fra firmaet H2Logic i Herning. Han fortalte om situationen for Asger Myken, DONG Energy brint i transportsektoren, herunder om H2Logics succes med at blive en førende virksomhed i Skandinavien inden for dette område. Udviklingen vil jf. Jakob Krogsgaard accelerere i de kommende år, og han forventede, at der i Danmark ville være biler på brint og 220 tankstationer til formålet inden Grøn gas i energisystemet Der var fire indlæg om grønne gasser i det danske energisystem, heraf var to om igangværende biogasprojekter. I Fredericia er DONG Energy ved at opføre et anlæg til opgradering af biogas fra byens rensningsanlæg, så den kan distribueres via naturgasnettet. I København planlægger Københavns Energi at forsyne bygaskunderne med biogas fra Lynettens rensningsanlæg. Biogassen herfra skal ikke opgraderes, idet den rå biogas har en kvalitet (brændværdi og wobbetal), der er højere end bygas. Biogassen skal dog renses og tørres, inden den sendes ud til kunderne. Desuden var der indlæg om perspektiverne for forgasningsgas i naturgassystemet, og der var et indlæg om produktion og anvendelse af brint. Fokus på varmepumper I Munkebjergsalen var der primært fokus på varmepumper, > > > Gasteknik nr

18 G a s t e k n i s k e D a g e Inspirerende dage om gasteknik... Nils Lygaard, Tekniq men traditionelle gaskedelanlæg og anlæg, kombineret med solvarme, blev også omtalt. De fleste kedelleverandører arbejder med varmepumper som det nye forretningsområde. Ole Sass fra Weisshaupt orienterede om deres aktiviteter inden for lodrette boringer, Jørgen Jensen fra Milton præsenterede status for demonstration af Robur varmepumpen i Avedøre, og Brian Nielsen fra Bosch orienterede om deres planer, når det gælder hybridvarmepumper og absorptionsvarmepumper. Lovgivning og energimærkning Efter frokost var Nils Lygaard fra Tekniq på med en status for lovgivning og uddannelse. Jørgen K. Nielsen fra DEBRA gav en evaluering af den danske energimærkningsordning og fremhævede en række punkter, hvor varmepumper og gaskedler ikke kan udsættes for en retfærdig sammenligning ud fra de nuværende rammer for apparatlisterne. De sidste to indlæg blev holdt af Søren Heiberg fra Nygas og Lars Christian Engelbrecht fra Baxi. De gjorde status for de to FAU GI demoprojekter, hvor der måles på gaskedelanlæg, kombineret med solvarme. Trends i F-gasbranchen René Bank Jørgensen, Energi og Olieforum (EOF), kom i sin præsentation bl.a. ind på situationen omkring det fossilfri samfund, og hvordan vi når derhen. EOF oplever positive tendenser og en udvikling i LPG-markedet, før den endelige udfasning af fossilt brændsel vil ske. For det eksisterende marked: Energistrategi 2050 oliefyret skal ud, men der skal skaffes varme indtil da Boliger i område 4 de skal i lang tid have fossil energi Der arbejdes med løsninger til boligerne med LPG som energikilde til minikraftvarme og gasdrevne varmepumper Nye områder: LPG som brændstof i skibsfarten vil blive et nyt område, hvortil forventningerne er store LPG i transportsektoren Autogas EOF ser således rimeligt lyst på fremtiden. Myndighedsområdet Arne Hosbond, Sikkerhedsstyrelsen, orienterede om: Markedsovervågning af gasprodukter Revision af GAD (Gasapparatdirektivet) Markedsovervågning af bl.a. gasprodukter er fastsat i følgende regelsæt: Forordning om gensidig anerkendelse af varer (764/08) Forordning om akkreditering og markedsovervågning (765/08) Afgørelse om fælles rammer for markedsføring af produkter (768/08) Fællesbetegnelsen for disse regler kaldes varepakken, som indebærer, at produkter, der ikke er omfattet af Gasapparatdirektivet, frit kan markedsføres i Danmark efter anmeldelse til Sikkerhedsstyrelsen, som skal behandle sagerne med en svarfrist på 30 dage. Markedskontrol på området har afsløret væsentlige fejl og mangler på de sikkerhedsmæssige design. GAD s (Gasapparatdirektivet) scope er under revision og forventes at blive udvidet med en række gastekniske produkter, der p.t. ikke er omfattet, herunder bl.a. click-on-regulatorer og andre gasregulatorer. BR 10 Nils Lygaard, TekniQ, orienterede om forskellige afvigelser og uoverensstemmelser mellem reglerne i BR 10 og Gasreglementets regler. Specielt kan fremhæves områder som: Terminologi Effektgrænser Opstillingsrum Aftræk Kondensat Særlige gasforbrugende apparater A-mærkede pumper Det er en række vigtige områder, hvor problemerne opstår i forbindelse med opstilling af de gasforbrugende apparater. Gasreglementets bestemmelser er ikke revideret i overensstemmelse med den teknologiske udvikling og ikke afvejet i forhold til bl.a. Byggevaredirektivets krav. 18 Gasteknik nr

19 G a s t e k n i s k e D a g e Det blev afslutningsvis meldt ud, at det haster med en sådan revision. Aftræk/skorstene - CE-krav Michael Strøm, Kierulff A/S orienterede om følgende: CE-mærkning af aftrækssystemer i henhold til Byggevaredirektivet (CPD) CE-mærkning af aftrækssystemer i henhold til BR 10 Brandsikring af aftrækssystemer i henhold til BR 10 CE-mærkekravene blev specifikt gennemgået, idet procedurerne for mærkning fra producent og i forbindelse med opstilling af produkterne særligt blev synliggjort. Brandsikring af aftrækssystemer omhandlede følgende emner: Hvordan klassificeres brandmodstandsevne? Hvilke standarder kan vi benytte? Hvad er formålet for afprøvning? Hvad med aftrækssystemer? Det blev fremhævet, at specielt omkring brandsikring af gasaftræk er der uafklarede problemer. Mikrokraftvarme Aksel Hauge Pedersen, DONG Energy, gav en status for brændselsceller til mikrokraftvarme. Han kunne fortælle, at det danske mikrokraftvarmeprojekt med 100 demonstrationsanlæg á 1 kw el nu er ved at rykke fra laboratoriet og ud i felten. De første anlæg til naturgas er således opstillet i Sønderjylland, og de brintfyrede anlæg har været i demonstration i godt et par år. Næste skridt forventes at blive en fase 4 med hele mikro- KV-anlæg, der skal introduceres i perioden fra Projektet kan dog ikke gennemføres uden kraftig politisk opbakning. Hondas lille gasmotor Bent Ole Pedersen fra Vaillant fortalte om en anden mikro-kvteknologi med en bevist noget større gennemslagskraft end for brændselsceller. Det er Hondas lille gasmotor på 1 kw el, som findes installeret i mindst hjem i Japan og USA. Honda og Vaillant har indgået en samarbejdsaftale om udvikling af en model til det europæiske marked, og denne enhed ventes færdigudviklet i Bent Ole Pedersen fortalte endvidere, at Vaillant også har en lille Stirling-motor på programmet. Den vil først blive markedsført i England og Holland. Solceller klar til markedet Flemming Kristensen fra Energi Midt gav en gennemgang af udviklingen inden for solceller. Denne teknologi er nu er ved at være kommerciel med de givne politiske rammebetingelser. Prisudviklingen på verdensmarkedet har de senere år bevirket, at vi nu - selv med danske solkonditioner - kan opnå afskrivningstider for solcelleanlæg på år. De ringe driftsomkostninger og en særdeles lang levetid taget i betragtning, en meget fornuftig energiinvestering jf. Flemming Kristensen. Husstandsvindmøller De små husstandsmøller blev gennemgået af Morten V. Pedersen fra Brancheforeningen for Husstandsmøller. Han så et opsving for husstandsmøller på vej. Foranlediget heraf er man nu ved at etablere et testcenter for husstandsmøller ved Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi i Thy. Ydermere har lovgivningen fostret nye skatteregler, så de første kr., der tjenes på en husstandsmølle, kan være skattefri. Under alle omstændigheder er husstandsmøller under 6 kw omfattet af de samme regler som solceller, så man kan anvende elnettet som lager. Kraftvarme En mere omfattende gennemgang af indlæggene om kraftvarme vil blive bragt i næste udgave af Gasteknik. En stor tak til kursusudvalget og mødelederne for en god konference. Præsentationer fra alle indlæg kan hentes som PDF-filer på Gasteknik nr

20 F o r s k n i n g Tekst: Jan Jensen, DGC Foto: Jean Schweitzer, DGC EGATEC 2011 præget af optimisme Konklusionen på de to dages EGATEC konference er kort fortalt, at naturgassystemet udgør en central del af fremtidens energiløsninger. De vigtigste grunde er: Gasreserverne er på kort tid blevet markant større; Gasnettet er velegnet til transport af grønne gasser, og gassystemet har den buffer- og lagerkapacitet, som er nødvendig for at indpasse øget el-produktion fra sol- og vindkraft. Et velfungerende gassystem er derfor forudsætningen for både forsyningssikkerhed og indpasning af VE i fremtidens energisystem. Udfordringerne viser sig bl.a. i de mange decentrale gasproduktionssteder, den varierende gaskvalitet, samspil med el-produktion og forbrug samt etableringen af smart gas grids, som kan håndtere indpasningen af VE gasser, afregning og overskydende elproduktion. 260 deltagere European Gas Technology Conference blev holdt maj i København med deltagelse af 260 delegerede fra 25 lande. Sideløbende med konferencen fejrede det europæiske gasforskningssamarbejde GERG sit 50 års jubilæum, hvorfor GERG Academic Network bidrog til konferencen med en posterudstilling og enkelte indlæg. Konferencen blev organiseret af Marcogaz, GERG og DGC i fællesskab, idet DGC var vært for arrangementet med sponsorstøtte fra en række europæiske energiselskaber, herunder DONG Energy, HMN Naturgas, Naturgas Fyn, Energinet.dk og KE. Åbningstaler Abdul Rahim Hashim, præsident for IGU og konferencens vært Peter I. Hinstrup, direktør i DGC klar til at åbne EGATEC2011. Abdul Rahim Hashim understregede i sin åbningstale, at gas ikke blot skal ses som en overgangsløsning til fremtidens energiforsyning. Medregnes reserverne fra unconventionel gas, så er der naturgas til 260 år, hvilket er den samme tidshorisont som for kul. Endvidere kan man opnå en halvering af CO 2 -emissionen fra elproduktion ved blot at erstatte kul med naturgas. Gas innovation Under hovedoverskriften: Gas Innovation for a Greener Europe blev konferencen afviklet over to dage i to paralle sessioner med programpunkterne: Smart gas, Biomethane, Asset management og New green gas technologies. Derudover blev der gennemført en rundbordsdiskussion om naturgasses placering i forhold til de fornybare energikilder og en særlig plenum-præsentation om Unconventional gas resources. Posterbidragene havde især fokus på produktion af biogas og brint samt disse gassers indpasning i naturgassystemet. Se indlæg og posters på: Grøn var det gennemgående tema på EGATEC 2011 i København også på konferencetasken. 20 Gasteknik nr

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens

Læs mere

Hejrevangens Boligselskab

Hejrevangens Boligselskab Hejrevangens Boligselskab Projektforslag vedr. ændring af blokvarmecentral 28-07-2009 HENRIK LARSEN RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA A/S GODTHÅBSVÆNGET 4 2000 FREDERIKSBERG Telefon 38104204 Telefax 38114204 Projektforslag

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG SÅDAN FUNGERER ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG Et mini-kraftvarmeanlæg består af en gasmotor, som driver en generator, der producerer elektricitet. Kølevandet fra motoren og generatoren bruges til opvarmning.

Læs mere

Udvinding af skifergas i Danmark

Udvinding af skifergas i Danmark Maj 2013 Udvinding af skifergas i Danmark Indledning: Vi vil i Danmark i de kommende år skulle tage stilling til, om vi vil udvinde den skifergasressource, der i et eller andet omfang findes i den danske

Læs mere

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012 Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Naturgas Fyn 5,9% 7,9% 25,7% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas

Læs mere

Nationale aktiviteter, der bygger bro mellem gaskedler og grøn vindstrøm (Hybridanlæg)

Nationale aktiviteter, der bygger bro mellem gaskedler og grøn vindstrøm (Hybridanlæg) Nationale aktiviteter, der bygger bro mellem gaskedler og grøn vindstrøm (Hybridanlæg) Gastekniske Dage 2015, Billund Svend Pedersen, Teknologisk Institut Baggrund Et ud af i alt 4 VE orienterede projekter

Læs mere

Gassens rolle på kort og lang sigt. Torben Brabo, Gasdivisionsdirektør, Energinet.dk

Gassens rolle på kort og lang sigt. Torben Brabo, Gasdivisionsdirektør, Energinet.dk Gassens rolle på kort og lang sigt Torben Brabo, Gasdivisionsdirektør, Energinet.dk Gassystemets rolle fra 2012 til 2050 Energiaftale 2012 Klimalov 2013 Lov om transport 2013 Gasinfrastrukturens rolle

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk PJ 1000 Danmarks Bruttoenergiforbrug 1972-2011 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 Olie

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 PROGRAM Velkomst Jørgen Niemann Jensen, Randers Kommune Program Jørgen Røhr Jensen, NIRAS Den globale udfordring Torben Chrintz, NIRAS Klimaplan for Randers Kommune

Læs mere

Fremtiden for el-og gassystemet

Fremtiden for el-og gassystemet Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk

Læs mere

Den 24. november 2014, Krudthuset kl. 19.00.

Den 24. november 2014, Krudthuset kl. 19.00. Den 24. november 2014, Krudthuset kl. 19.00. Program: Velkomst v. Borgerforeningen i Fandrup. Gennemgang af projektet v. Leo Munk og Børge Sørensen Plan & Grøn Energi. Farsø Varmeværk v. Formand Søren

Læs mere

Stikledningen. Nyt fra DONG Gas Distribution. Nr. 26 August 2013. Denne gang om: Nye DGC-vejledninger om aftræk. Kondenserende luftvarmeanlæg

Stikledningen. Nyt fra DONG Gas Distribution. Nr. 26 August 2013. Denne gang om: Nye DGC-vejledninger om aftræk. Kondenserende luftvarmeanlæg Stikledningen Nr. 26 August 2013 Nyt fra DONG Gas Distribution Denne gang om: Nye DGC-vejledninger om aftræk Kondenserende luftvarmeanlæg B-4 installationer, sikkerhedssyn Gaskvalitet DGC-kurser efterår

Læs mere

Power-to-gas i dansk energiforsyning

Power-to-gas i dansk energiforsyning Power-to-gas i dansk energiforsyning Årets gaskonference 2014, 14. november 2014 Søren Dupont Kristensen Direktør, Systemudvikling og Elmarked sdk@energinet.dk 1 Agenda 1. Energinet.dks strategi og den

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

Stikledningen. Nyt fra DONG Gas Distribution. Nr. 28 Februar 2015. Denne gang om: Reviderede indreguleringsprocedurer ved varierende gaskvaliteter

Stikledningen. Nyt fra DONG Gas Distribution. Nr. 28 Februar 2015. Denne gang om: Reviderede indreguleringsprocedurer ved varierende gaskvaliteter Stikledningen Nr. 28 Februar 2015 Nyt fra DONG Gas Distribution Denne gang om: Reviderede indreguleringsprocedurer ved varierende gaskvaliteter Gasbranchens installationsvejledninger Rørvalg til gasinstallationer

Læs mere

Det må dog forudsættes, at naturgas i årene fremover fortsat vil udgøre en væsentlig

Det må dog forudsættes, at naturgas i årene fremover fortsat vil udgøre en væsentlig Det Energipolitiske Udvalg 2010-11 EPU alm. del Bilag 126 Offentligt Klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål I, H og J om langsigtet strategi for naturgas, lagerkapacitet og miljøpåvirkning

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

1. Dansk energipolitik for træpiller

1. Dansk energipolitik for træpiller 1. Dansk energipolitik for træpiller En aktiv dansk energipolitik har gennem mere end 25 år medvirket til, at Danmark er blevet førende indenfor vedvarende energi. Deriblandt at skabe rammerne for en kraftig

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Driving Green 14. Temamøde i Netværk for Gas til Transport. Branchesamarbejde omkring krav til værksteder og tankstationer. v.

Driving Green 14. Temamøde i Netværk for Gas til Transport. Branchesamarbejde omkring krav til værksteder og tankstationer. v. Driving Green 14 Temamøde i Netværk for Gas til Transport Branchesamarbejde omkring krav til værksteder og tankstationer v. Lars Jørgensen Dansk Gasteknisk Center DGC er en rådgivnings- og udviklingsvirksomhed

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked

Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked Årsmøde i Dansk Gas Forening - 2010 Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked Naturgas Fyn A/S - Adm. dir. Bjarke Pålsson - 25. november 2010 1 Naturgas Fyn NGF Gazelle NGF Distribution 1,0 mia.

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge Nyt stort fjernvarmesystem i Køge TRANSFORM konference den 21. november 2012 Lars Gullev Direktør, VEKS Fjernvarme i Hovedstaden VEKS Interessentskab Interessentskab mellem mellem 12 12 kommuner kommuner

Læs mere

Nye roller for KV-anlæggene

Nye roller for KV-anlæggene Nye roller for KV-anlæggene Gastekniske Dage 2010 Vejle, 12. maj 2010 Kim Behnke Forsknings- og miljøchef, Energinet.dk kbe@energinet.dk Uafhængighed af fossile brændsler Hvad angår Danmark, der vil jeg

Læs mere

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle Jesper Koch, Dansk Energi MERE VEDVARENDE ENERGI ENERGIEFFEKTIVITET EL BLIVER CENTRAL ENERGIBÆRER 2011 Der findes vel realistisk set ikke en

Læs mere

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1 Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015 Anders Johan Møller-Lund 1 Energi- og klimamål 2020: Vedvarende energi skal udgøre 35% i 2020, heraf skal vindenergi dække 50% af elforbruget 2035: El-

Læs mere

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv Energi i fremtiden i et dansk perspektiv AKADEMIERNAS ENERGIDAG 27 august 2010 Mariehamn, Åland Afdelingschef Systemanalyse Risø DTU Danmark Verden står overfor store udfordringer Danmark står overfor

Læs mere

Hvem skal investere i fremtidens energiinfrastrukturer? Peder Ø. Andreasen, Energinet.dk

Hvem skal investere i fremtidens energiinfrastrukturer? Peder Ø. Andreasen, Energinet.dk Hvem skal investere i fremtidens energiinfrastrukturer? Peder Ø. Andreasen, Energinet.dk Med denne præsentation skal det slås fast, at Det politiske mål om fossil uafhængighed er på plads Gassen er et

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

FAQ om biomasseværket

FAQ om biomasseværket FAQ om biomasseværket SKANDERBORG HØRNING FJERNVARME Kraftvarmepligten? Skanderborg Byråd har i 2005 med samtykke fra Energistyrelsen godkendt Skanderborg Fjernvarmes flisprojekt. Projektet indeholder

Læs mere

Naturgas eller Fjernvarme - hvad er den bedste løsning for dig? Blommenslyst 14. marts 2013

Naturgas eller Fjernvarme - hvad er den bedste løsning for dig? Blommenslyst 14. marts 2013 Naturgas eller Fjernvarme - hvad er den bedste løsning for dig? Blommenslyst 14. marts 2013 Velkommen - aftenens program Gassens fremtid i Blommenslyst og Holmstrup v. Pernille Høgstrøm Resen, Naturgas

Læs mere

Vejledning om installation og kontrol af måleudstyr. med støtte til biogasanvendelse. Sammenfatning. 1. Tilskudsmuligheder. Version 2.

Vejledning om installation og kontrol af måleudstyr. med støtte til biogasanvendelse. Sammenfatning. 1. Tilskudsmuligheder. Version 2. Vejledning om installation og kontrol af måleudstyr ved støtte til biogasanvendelse Version 2.0 April 2013 Denne vejledning beskriver krav til installation og kontrol af måleudstyr i forbindelse med støtte

Læs mere

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission 08-05-2012 jw/al El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission Københavns Energi gennemfører i en række sammenhænge samfundsøkonomiske og miljømæssige vurderinger af forskellige forsyningsalternativer.

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

VARMEVÆRKETS. skriftlige. beretning. for

VARMEVÆRKETS. skriftlige. beretning. for VARMEVÆRKETS skriftlige beretning for regnskabsåret 2014 Indholdsfortegnelse: Side Forbrugere ------------------------------------------------------------- 3 Regnskabet 2014 ------------------------------------------------------

Læs mere

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme

Læs mere

HMN Naturgas I/S, (Øst) Gladsaxe Ringvej 11, 2860 Søborg, tlf.: 3954 7000, www.naturgas.dk

HMN Naturgas I/S, (Øst) Gladsaxe Ringvej 11, 2860 Søborg, tlf.: 3954 7000, www.naturgas.dk Naturgas Fyn skifter navn Naturgas Fyn har skiftet navn til NGF Nature Energy. Navneskiftet gælder både gassalgsselskabet og distributionsselskabet. Navneskiftet skyldes, at der i dag er flere varer på

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen Energistyrelsen Seminar om handlingsplan for udvikling og demonstration inden for kraftvarme fra fast biomasse den 15. juni

Læs mere

Fremtidens energisystem struktur og priser Årsdag for Partnerskabet for brint og brændselsceller d. 18 april 2012

Fremtidens energisystem struktur og priser Årsdag for Partnerskabet for brint og brændselsceller d. 18 april 2012 Fremtidens energisystem struktur og priser Årsdag for Partnerskabet for brint og brændselsceller d. 18 april 2012 Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk ANALYER OG PLANER PEGER I SAMME RETNING

Læs mere

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Af Gunnar Boye Olesen, Vedvarende Energi og International Network for Sustainable Energy - Europe

Læs mere

Hvad er minikraftvarme?

Hvad er minikraftvarme? Hvad er minikraftvarme? Forestil dig, at du har et lækkert, saftigt æble foran dig. Du bider en gang i det og smider resten væk. Det er da et spild, ikke? Forestil dig så, at du spiser æblet helt op til

Læs mere

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Væsentligste kilder (September 2010) Konklusion - 1 Medvind til varmepumper i Danmark Op til 500.00 individuelle

Læs mere

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Fremtidens Integrerede Energisystem Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Dagsorden Kort om Energinet.dk Scenarie for et samfundsøkonomisk effektivt energisystem baseret på vedvarende

Læs mere

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge

Læs mere

Energimærkning af gaskedler - Status og erfaringer

Energimærkning af gaskedler - Status og erfaringer DGF årsmøde den 12. november 2004 i Nyborg Energimærkning af gaskedler - Status og erfaringer Karsten Vinkler Frederiksen, DGC Energimærke for gasfyrede villakedler Energi Mærke Logo Model Lavt forbrug

Læs mere

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt Biogas Ringkjøbing-Skjern Lars Byberg, Bioenergikoordinator Kortlægning af bioenergi i Ringkøbing-Skjern Kommune Bioenergi Gas Flydende Fast CO 2 deponering

Læs mere

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det?

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? (Energivision 2030 - økonomi) Klimakommissionens rapport -det betyder den for dig og mig! Seminar

Læs mere

NOTAT 1. februar 2014. Vurdering af effektsituationen på termiske værker

NOTAT 1. februar 2014. Vurdering af effektsituationen på termiske værker NOTAT 1. februar 2014 Ref. AHK Vurdering af effektsituationen på termiske værker En del af analysen om elnettets funktionalitet som besluttet i energiaftalen fra marts 2012 vedrører elforsyningssikkerheden

Læs mere

STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model. Christiansborg, 17. september 2007

STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model. Christiansborg, 17. september 2007 STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model Christiansborg, 17. september 27 Arbejdsgruppe: Anders Kofoed-Wiuff, EA Energianalyse Jesper Werling, EA Energianalyse Peter Markussen,

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 25. marts 2015 Udarbejdet af: John Tang Kontrolleret af: Jesper Koch og Nina

Læs mere

Biogas mulighederne for afsætning. 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent

Biogas mulighederne for afsætning. 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent Biogas mulighederne for afsætning 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent Om Dansk Energi Dansk Energi er en erhvervs- og interesseorganisation for energiselskaber i Danmark Dansk Energi styres og

Læs mere

Amagerværket.. Brochure Se Link. Amagerværkets kapacitet se. En samlet el-ydelse på 438 Mw..

Amagerværket.. Brochure Se Link. Amagerværkets kapacitet se. En samlet el-ydelse på 438 Mw.. Amagerværket.. Brochure Se Link Amagerværkets kapacitet se En samlet el-ydelse på 438 Mw.. Udfasning af kul på amagerværket: Der monteres nu 8 Stk Rolls Royce Trent gasturbiner a 64 Mw el-ydelse, som virker

Læs mere

VE til proces. DAU konference Energi management Carlsberg - Fredericia 19. juni 2014. Charlotte Forsingdal

VE til proces. DAU konference Energi management Carlsberg - Fredericia 19. juni 2014. Charlotte Forsingdal VE til proces DAU konference Energi management Carlsberg - Fredericia 19. juni 2014 Charlotte Forsingdal VE til proces - energiaftalen Energiaftalen af 22. marts 2012: Puljen skal fremme energieffektiv

Læs mere

Nu bliver varmen dyrere

Nu bliver varmen dyrere Nu bliver varmen dyrere Det er i denne tid, at det for alvor begynder at blive koldt. Men det kan blive en dyr fornøjelse for de danske husstande at holde varmen. Energipriserne går hele tiden opad. Af

Læs mere

Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling

Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling Plan og Udvikling Sagsnr. 266462 Brevid. 2130434 Ref. SMAG Dir. tlf. 4633 3179 sorenmag@roskilde.dk 26 august 2015 I dette notat sammenfattes bemærkninger

Læs mere

85/15. Har naturgassen fortsat en rolle i energiforsyningen? Kurt Bligaard Pedersen Koncerndirektør, DONG Energy

85/15. Har naturgassen fortsat en rolle i energiforsyningen? Kurt Bligaard Pedersen Koncerndirektør, DONG Energy 85/15 Har naturgassen fortsat en rolle i energiforsyningen? Kurt Bligaard Pedersen Koncerndirektør, DONG Energy DGF Gastekniske Dage 2010 11. maj 2010 1973 Primære energiforsyning 6 % 2 % 1972 92 % Oil

Læs mere

Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse. Søren Schmidt Thomsen

Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse. Søren Schmidt Thomsen Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse Søren Schmidt Thomsen Disposition Kort præsentation Udgangspunktet Lidt historik Dansk energipolitik EU energipolitik Hvad sker der så fremadrettet? Dansk

Læs mere

Projektforslag. Naturgasforsyning af 24 klyngehuse på Hummeltoftevej, Virum. Lyngby-Taarbæk Kommune

Projektforslag. Naturgasforsyning af 24 klyngehuse på Hummeltoftevej, Virum. Lyngby-Taarbæk Kommune Projektforslag Naturgasforsyning af 24 klyngehuse på Hummeltoftevej, Virum. Lyngby-Taarbæk Kommune Januar 2014 27. januar 2014 Sagsnr.: 2014010065 gasnet@naturgas.dk Projektforslag Lyngby-Taarbæk Kommune

Læs mere

Men jeg må hellere lige starte forfra fra begyndelsen. Og med et fokus der gælder alle kommunerne i Region Sjælland.

Men jeg må hellere lige starte forfra fra begyndelsen. Og med et fokus der gælder alle kommunerne i Region Sjælland. Kortet viser et overblik over varmeforbrug og varmekilder på Sydhavsøerne. Kendetegnet ved fjernvarme i stort set alle byer, olie (og andet der kan brænde) i landsbyer og enkeltstående huse. Elopvarmning

Læs mere

Officiel begyndelse af anlægsarbejdet på Nord Stream naturgasrørledningen

Officiel begyndelse af anlægsarbejdet på Nord Stream naturgasrørledningen PRESSEMEDDELELSE Officiel begyndelse af anlægsarbejdet på Nord Stream naturgasrørledningen Den russiske præsident Dmitry Medvedev, EU-kommissær for Energi Günther Oettinger samt toppolitikere og erhvervsledere

Læs mere

ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020. John Tang

ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020. John Tang ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020 John Tang FORUDSÆTNINGER Der regnes generelt på Decentrale anlæg og på ændringer i varmeproduktion Varmeproduktion fastfryses til 2012 niveau i 2020

Læs mere

Omstillingen af energien i kommunerne. Afdelingsleder John Tang

Omstillingen af energien i kommunerne. Afdelingsleder John Tang Omstillingen af energien i kommunerne Afdelingsleder John Tang Det er varme der efterspørges Fjernvarme kan anvende alle former for varme og brændsler samt levere fleksibilitet Elektricitet (Kraftvarme,

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Strategiplan for 2012 2013 /Investeringsplan. Indkøb af nye motorer fra Jenbacher type Jenbacher JMS 620, varmeeffekt 4,4 MW Indkøb af nye

Strategiplan for 2012 2013 /Investeringsplan. Indkøb af nye motorer fra Jenbacher type Jenbacher JMS 620, varmeeffekt 4,4 MW Indkøb af nye Strategiplan for 2012 2013 /Investeringsplan. Indkøb af nye motorer fra Jenbacher type Jenbacher JMS 620, varmeeffekt 4,4 MW Indkøb af nye røggasvekslere for motorer type Danstoker Indkøb af ny Elkedel

Læs mere

Lavenergibyggeri. - en udfordring for fjernvarmen. Temamøde 30. november 2011. Per Kristensen Brædstrup Fjernvarme

Lavenergibyggeri. - en udfordring for fjernvarmen. Temamøde 30. november 2011. Per Kristensen Brædstrup Fjernvarme Lavenergibyggeri - en udfordring for fjernvarmen Temamøde 30. november 2011 Per Kristensen Brædstrup Fjernvarme Uddrag af Overordnede politikker Formål samt mål og midler for Brædstrup Fjernvarme Brædstrup

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Varmeplan Hovedstaden - Klima mål, miljø og VE Varme-seminar I Dansk Design center 9. juni 2008 Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Henrik Lund Professor i energiplanlægning

Læs mere

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Temadag om energiaftalens analyser, Grøn Energi Hovedfokuspunkter Fjernvarmens udbredelse Produktion af Fjernvarme

Læs mere

VE til proces. Energikonference 30. september 2015 Eva Lembke

VE til proces. Energikonference 30. september 2015 Eva Lembke VE til proces Energikonference 30. september 2015 Eva Lembke VE til proces teamet Astrid Rathe (chef) Ásbjørg Abrahamsen Astrid Hostrup Charlotte Forsingdal Christine Ravnholt Hartmann Eva Lembke Helle

Læs mere

Notat vedrørende Faxe Kommunes foretræde for Folketingets Klima-, energi- og bygningsudvalg den 19. januar 2012

Notat vedrørende Faxe Kommunes foretræde for Folketingets Klima-, energi- og bygningsudvalg den 19. januar 2012 Postadresse: Borgmester Frederiksgade 9, 4690 Haslev Folketingets Klima-, Energi- og Bygningsudvalg Christiansborg 1240 København K Mail: Jan.Rasmussen@ft.dk og Signe.Bruunsgaard@ft.dk Notat vedrørende

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? FJERNVARMEINDUSTRIENS ÅRSMØDE 2015 FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 10. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner

Læs mere

Naturgassens konkurrenceevne i parcelhuse

Naturgassens konkurrenceevne i parcelhuse Naturgassens konkurrenceevne i parcelhuse Projektrapport Juni 2013 RAPPORT Dansk Gasteknisk Center a/s Dr. Neergaards Vej 5B 2970 Hørsholm Tlf. 2016 9600 Fax 4516 1199 www.dgc.dk dgc@dgc.dk Naturgassens

Læs mere

Beregningsresultater Hjallerup Fjernvarme, den 24. september 2012 Anna Bobach, PlanEnergi 2

Beregningsresultater Hjallerup Fjernvarme, den 24. september 2012 Anna Bobach, PlanEnergi 2 Hjallerup Fjernvarme, den 24. september 2012 Anna Bobach, PlanEnergi 2 Faste omkostninger til Vattenfall: Kapitalomkostninger og kapacitetsbetaling Hjallerup (7 MW): Hjallerup og Klokkerholm (9 MW) 135.214

Læs mere

Energi. til dig og resten af Danmark

Energi. til dig og resten af Danmark Energi til dig og resten af Danmark Hos E.ON arbejder vi med energi på mange måder E.ON har en række aktiviteter rundt om i Danmark - og det handler alt sammen om energi. På Lolland forsyner vores vindmøllepark

Læs mere

Carsten Rudmose HMN Naturgas I/S

Carsten Rudmose HMN Naturgas I/S Gastekniske dage, maj 2012 Metansamfundet - Opgradering af biogas med brint et udviklingsprojekt støttet af Region Midtjylland Carsten Rudmose HMN Naturgas I/S Deltagere i projektet HIRC - Hydrogen Innovation

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

DGF Gastekniske Dage 2014 Præsentation af Hybrid teknologi til små og store anlæg

DGF Gastekniske Dage 2014 Præsentation af Hybrid teknologi til små og store anlæg DGF Gastekniske Dage 2014 Præsentation af Hybrid teknologi til små og store anlæg Af: Brian Nielsen PRM Robert Bosch A/S 1 Hybridteknologi HYBRID betyder sammensmeltning af 2 eller flere teknologier Mest

Læs mere

PROJEKTFORSLAG. for. Etablering af røggaskøling på eksisterende gasmotoranlæg hos Bjerringbro Kraftvarmeværk

PROJEKTFORSLAG. for. Etablering af røggaskøling på eksisterende gasmotoranlæg hos Bjerringbro Kraftvarmeværk Bilag nr. 1 PROJEKTFORSLAG for Etablering af røggaskøling på eksisterende gasmotoranlæg hos Bjerringbro Kraftvarmeværk Hollensen Energy A/S 30. maj 2011 PROJEKTFORSLAG FOR ETABLERING AF RØGGASKØLING PÅ

Læs mere

VE til proces Strategisk emnedag om energi Koldkærgård. 4. Februar 2014 Eva Lembke

VE til proces Strategisk emnedag om energi Koldkærgård. 4. Februar 2014 Eva Lembke VE til proces Strategisk emnedag om energi Koldkærgård 4. Februar 2014 Eva Lembke VE til proces teamet Morten Pedersen (chef) Jette Ellegaard Vejen(projektleder) Eva Lembke Nikolaj Ladegaard(barselsorlov)

Læs mere

Gastekniske uddannelser Krav, kompetencer, muligheder

Gastekniske uddannelser Krav, kompetencer, muligheder Krav, kompetencer, muligheder ERFA-Konference gasfyrede anlæg Byggecentrum Middelfart Den 30. & 31. august 2007 Nils Lygaard TEKNIQ 1 Gastekniske uddannelser Oversigt» - Installatør AK / Gas-, vand- og

Læs mere

Energistyrelsen uddeler de første tilskud til energitunge virksomheder fra puljen VE til proces.

Energistyrelsen uddeler de første tilskud til energitunge virksomheder fra puljen VE til proces. Nyhedsbrev oktober 2013 nr. 2 VE-proces Ordningen er kommet godt fra start Rørføring på vej mod et gartneri. Kære Læser Energistyrelsen uddeler de første tilskud til energitunge virksomheder fra puljen

Læs mere

Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden

Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden Konference om omstillinger i den dieseldrevne, professionelle transport Christiansborg, 27. maj 2008 Asger Myken, DONG Energy asgmy@dongenergy.dk 1 Disposition

Læs mere

Behov for el og varme? res-fc market

Behov for el og varme? res-fc market Behov for el og varme? res-fc market Projektet EU-projektet, RES-FC market, ønsker at bidrage til markedsintroduktionen af brændselscellesystemer til husstande. I dag er der kun få af disse systemer i

Læs mere

Kraftvarmens udvikling i Danmark Thomas Dalsgaard, EVP, DONG Energy. 31. oktober, 2014

Kraftvarmens udvikling i Danmark Thomas Dalsgaard, EVP, DONG Energy. 31. oktober, 2014 Kraftvarmens udvikling i Danmark Thomas Dalsgaard, EVP, DONG Energy 31. oktober, 2014 Sol og vind har medført faldende elpriser Den grønne omstilling af det danske elsystem Indtjeningsmarginen på elsalg

Læs mere

Formandens orientering til repræsentantskabsmødet den 27. april 2012

Formandens orientering til repræsentantskabsmødet den 27. april 2012 20. april 2012 Sagsnr.: 2012030096 Formandens orientering til repræsentantskabsmødet den 27. april 2012 Aftale om dansk energipolitik 2012-2020 Så kom den endelig den nye aftale om dansk energipolitik.

Læs mere

Varmepumper tendenser og udvikling. Svend V. Pedersen, Energi sektionen for køle og varmepumpeteknik

Varmepumper tendenser og udvikling. Svend V. Pedersen, Energi sektionen for køle og varmepumpeteknik Varmepumper tendenser og udvikling Svend V. Pedersen, Energi sektionen for køle og varmepumpeteknik Indhold Situation i EU og Danmark, politiske mål. Politiske mål EU Politiske mål Danmark og udfasning

Læs mere