Forsikringsbranchens økonomi og konkurrenceforhold 2011

Transkript

1 konkurrenceforhold 2011 Jonathan Kahlke Philip Heymans Allé 1, 2900 Hellerup, Telefon ,

2 Side 1

3 Indhold 1. Sammenfatning 3 2. Udvikling i forsikringsbranchen Resultatopgørelsen og balancen Nøgletal for forsikringsbranchen Udviklingen i præmieindtægter på de enkelte forsikringsområder Udviklingen i erstatningerne på de enkelte forsikringsområder Konkurrencen på det danske marked for skadesforsikringer Forretningsmodel, produkter & selskabsformer Effektivitet og indtjening Markedsstruktur Mobilitet Datagrundlag 23 Side 2

4 1. Sammenfatning De seneste års tendens med stigende erstatninger forsatte i 2011, blandt andet pga. skybruddet den 2. juli, som medførte store erstatninger. Dog opnåede selskaberne samlet et positivt genforsikringsresultat, og det forsikringstekniske resultat blev derfor forbedret for første gang siden Investeringsafkastet blev dog forværret i 2011, og selskaberne opnåede derfor samlet et dårligere resultat end i Udviklingen i 2011 kan sammenfattes i følgende punkter: Præmieindtægterne f.e.r. steg og endte på 51,6 mia. kr. Stigningen skyldes blandt andet generelle præmiestigninger i starten af 2011 som følge af tidligere års stigende erstatninger. Erstatningsudgifterne f.e.r. faldt moderat til 39 mia. kr., blandt andet pga. genforsikringsdækningen. De udbetalte erstatninger steg dog. De forsikringsmæssige driftsomkostninger steg kun lidt, og dermed blev det forsikringstekniske resultat øget 2 mia. kr. og endte på 3,2 mia. kr. Forsikringsselskaberne opnåede et investeringsafkast på 3,7 mia. kr. og et samlet resultat på 4,1 mia. kr., et fald på 2,1 mia. kr. fra Det resulterede i en forrentning af egenkapitalen på 6,7 pct. Combined ratio faldt til 95,3 pct. i 2011, trods en stigning i erstatningsprocenten. Erstatningsprocenten steg primært som følge af øgede erstatninger på privat- og erhvervsforsikringsområderne. I rapporten undersøges konkurrencesituationen på forsikringsmarkedet 1 på baggrund af forskellige indikatorer for effektivitet, markedsstruktur og mobilitet. Disse indikatorer viser generelt tegn på velfungerende konkurrence på forsikringsmarkedet. Det kan blandt andet ses ved, at: Forsikringsbranchen har en lav egenkapitalforrentning sammenlignet med andre private byerhverv. I perioden 1999 til 2009 var egenkapitalforrentningen gennemsnitligt 11 pct. p.a. i forsikringsbranchen mod 16,7 pct. p.a. i markedsmæssige byerhverv generelt. Der er med andre ord ikke tale om, at forsikringsselskaberne har en høj indtjening. Produktiviteten har været kraftigt stigende i forsikringsbranchen gennem de seneste 20 år, og branchen har en høj produktivitet. Det kan ifølge Erhvervs- og Vækstministeriet være en indikator for velfungerende konkurrence. Det danske marked har en lav koncentration, dvs. det er ikke domineret af få store selskaber. Sammenlignet med de øvrige nordiske markeder har de største selskaber en lavere markedsandel i Danmark, og samtidig er der et stort antal udbydere. Kundemobiliteten er højere på det danske marked end på de flest andre forsikringsmarkeder i EU. Kundemobiliteten på forsikringsmarkedet er dog ikke høj sammenlignet med andre danske markeder, hvilket blandt andet kan skyldes, at forsikringer er et erfaringsgode, hvor kunderne først med tiden lærer værdien af godet. 1 I rapporten omtales skadesforsikringsselskaber og skadesforsikringsbranchen konsekvent som forsikringsselskaber og forsikringsbranchen. Side 3

5 2. Udvikling i forsikringsbranchen Resultatopgørelsen og balancen Forsikringsbranchen opnående stigende præmieindtægter i 2011, hvor præmieindtægterne f.e.r. steg 3,3 pct. til 51,6 mia. kr., jf. Tabel 1. Stigningen skyldes blandt andet generelle præmiestigninger i starten af 2011, som havde baggrund i de seneste års stigende erstatninger. De samlede udbetalte erstatninger for forsikringsbranchen steg 8,2 pct. i 2011, hvilket blandt andet skyldes skybruddet i København den 2. juni 2011, som medførte store skader. En stor del af skaderne blev dog dækket af genforsikring, så erstatningsudgifterne f.e.r., dvs. efter genforsikring, er faktisk faldet 1,3 pct. i Tabel 1 Uddrag af resultatopgørelsen for forsikringsselskaberne Mio. kr Bruttopræmier Præmieindtægter f.e.r Forsikringsteknisk rente Udbetalte erstatninger Erstatningsudgifter f.e.r Forsikringsmæssige driftsomkostninger f.e.r Forsikringsteknisk resultat Investeringsafkast før forsikringsteknisk rente Forrentning af forsikringsmæssige hensættelser Resultat før skat Skat Årets resultat Anm.: Tallene for 2011 er baseret på indberetninger til, der dækker 95,4 pct. af markedet. Tallene er opjusteret til brancheniveau, jf. afsnit 4. Kilde: og Finanstilsynet. Da de forsikringsmæssige driftsomkostninger kun steg begrænset i 2011, og da præmieindtægterne steg mere end erstatningsudbetalingerne, bød 2011 samlet 2 F.e.r. står for for egen regning og betyder fradrag af genforsikring. 3 Se bekendtgørelse nr af om finansielle rapporter for forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser 36, stk. 1-3 for en forklaring af sammenhængen mellem den forsikringstekniske rente og forrentning af forsikringsmæssige hensættelser. Side 4

6 set på en forbedring af det forsikringstekniske resultat på 2,1 mia. kr. Der er tale om en forbedring efter flere års faldende forsikringsteknisk resultat. Forbedringen kom som nævnt primært på baggrund af et godt genforsikringsresultat. Investeringsafkastet blev imidlertid markant forværret i 2011, hvor det endte på 3,7 mia. kr., efter et fald på 3,4 mia. kr. ift Dette medførte en samlet forværring af årets resultat, som endte på 4,1 mia. kr. Der er ikke sket markante bevægelser i forsikringsselskabernes aktiver. Deres primære investeringsaktiver er fortsat obligationer, som samlet udgør 99 mia. kr. svarende til 56 pct. af balancen, jf. tabel 2. Tabel 2 Udvalgte aktiver for forsikringsselskaberne i Mio. kr Finansielle investeringsaktiver Heraf - Kapitalandele - Obligationer Aktiver i alt Anm.: Tallene for 2011 er baseret på indberetninger til, der dækker 95,4 pct. af markedet. Tallene er opjusteret til brancheniveau, jf. afsnit 4. Kilde: og Finanstilsynet. Egenkapitalen i forsikringsbranchen faldt moderat i 2011 til trods for det positive resultat og endte på lige over 62 mia. kr., jf. tabel 3. Hensættelserne til investerings- og forsikringskontrakter, som primært udgøres af præmie- og erstatningshensættelser, steg 7,6 mia. kr. i 2011, og udgør nu 91,4 mia. kr. Tabel 3 Udvalgte passiver for forsikringsselskaberne i mio. kr Mio. kr Egenkapital Hensættelser til investerings- og forsikringskontrakter Gæld Passiver i alt Anm.: Tallene for 2011 er baseret på indberetninger til, der dækker 95,4 pct. af markedet. Tallene er opjusteret til brancheniveau, jf. afsnit 4. Kilde: og Finanstilsynet. 4 Finansielle investeringsaktiver dækker her over: kapitalandele, investeringsforeningsandele, obligationer, andele i kollektive investeringer, pantesikrede udlån, andre udlån, indlån i kreditinstitutter samt øvrige. Side 5

7 2.2. Nøgletal for forsikringsbranchen Driften i forsikringsselskaberne kan belyses gennem nøgletallene, som er vist i Tabel 9. Tabel 4 Udvikling i udvalgte nøgletal pct Bruttoerstatningsprocent 71,0 75,2 81,1 65,8 70,7 74,6 74,2 78,6 81,8 Bruttoomkostningsprocent 21,7 17,5 17,3 17,5 17,5 17,6 16,9 17,7 17,5 Combined Ratio 97,6 94,7 93,5 87,1 90,3 92,7 94,4 98,5 95,3 Egenkapitalforrentning 14,3 17,1 19,8 24,9 15,4-1,7 19,0 10,9 6,7 Anm.: Tallene for 2011 er baseret på indberetninger til, der dækker 95,4 pct. af markedet. Nøgletallene er defineret i Boks 1. Kilde: og Finanstilsynet. Boks 1 Forsikringsnøgletal I rapporten er følgende nøgletal for forsikringsbranchen anvendt. Bruttoerstatningsprocent: Forholdet mellem bruttoerstatningsudgifter og bruttopræmieindtægter opgjort i pct.: Bruttoerstatningsprocent = Bruttoerstatningsudgifter Bruttopræmieindtægter 100 Bruttoomkostningsprocent: Forholdet mellem bruttodriftsomkostningerne og bruttopræmieindtægterne opgjort i pct.: Bruttoomkostningsprocent = Bruttodriftsomkostninger Bruttopræmieindtægter 100 Både bruttoerstatningsprocent og bruttoomkostningsprocent opgøres brutto dvs. uden fradrag af genforsikring. Combined ratio: Angiver forholdet mellem de forsikringsmæssige udgifter f.e.r. og præmieindtægterne f.e.r. opgjort i pct.: Combined ratio = Erstatningsudgifter f. e. r. +driftsomkostninger f. e. r. 100 Præmieindtægter f. e. r. Combined ratio opgøres f.e.r. dvs. efter fradrag af genforsikring, og kan alternativt opgøres som summen af bruttoerstatningsprocenten og bruttoomkostningsprocenten og resultatet af den afgivne forretning (nettogenforsikringsprocenten). Egenkapitalforrenting: Angiver forholdet mellem årets resultat og den gennemsnitlige egenkapital i året opgjort i pct.: Egenkapitalforrentning = Årets resultat Gns. egenkapital 100 Bemærk, at årets resultat opgøres efter skat. Side 6

8 Bruttoerstatningsprocenten steg fra 78,6 til 81,8 pct. i 2011, jf. Figur 1. Det er navnlig erstatninger på privat- og erhvervsforsikring, der har drevet erstatningsprocenten op. Det skyldes navnlig skybrudsskader, ikke mindst skybruddet i juli 2011, som drev erstatningerne på bygnings- og løsøreforsikring op. Afsnit 2.4 indeholder en gennemgang af, hvilke forsikringsområder der har haft stigende erstatningsprocenter i Figur 1 Bruttoerstatningsprocent, bruttoomkostningsprocenter og combined ratio i forsikringsbranchen Pct Bruttoerstatningsprocent Combined ratio 2002 Anm.: Tallene for 2011 er baseret på indberetninger til, der dækker 95,4 pct. af markedet. Tallene er opjusteret til brancheniveau, jf. afsnit 4. Den meget lave erstatningsprocent i 2006 skyldes ekstraordinær frigivelse af reserver i ét selskab. Kilde: og Finanstilsynet. Combined ratio faldt 3,2 pct.-point til 95,3 pct. Det vil sige, at de danske forsikringsselskaber betalte 95,3 kr. i erstatninger og omkostninger for hver 100 kr., de fik i ind præmier. Dermed steg forsikringsselskabernes indtjening på forsikringsdriften en smule i forhold til året før. Bruttoerstatningsprocenten steg samtidig 3,2 pct. point i Det kan virke paradoksalt, at combined ratio kan falde, mens erstatningsprocenten stiger. Årsagen er imidlertid, at selskaberne opnåede et positivt genforsikringsresultat i 2011, og at combined ratio opgøres for egen regning dvs. efter genforsikring, mens bruttoerstatningsprocenten opgøres før genforsikring. Egenkapitalforrentningen faldt fra 10,9 pct. til 6,7 pct., svarende til 4,2 pct. point. Faldet skyldes et lavere investeringsafkast i Bruttoomkostningsprocent 100-pct. Side 7

9 Figur 2 Egenkapitalens forrentning i forsikringsbranchen og markedsmæssige byerhverv Pct Egenkapitalforrentning skadesforsikring Egenkapitalforrentning markedsmæssig byerhverv Anm.: Tallene for 2011 er baseret på indberetninger til, der dækker 95,4 pct. af markedet. Tallene er opjusteret til brancheniveau jf. afsnit 4. Der foreligger endnu ikke tal for markedsmæssige byerhverv for årene Kilde:, Finanstilsynet og Danmarks Statistik Udviklingen i præmieindtægter på de enkelte forsikringsområder Bruttopræmieindtægterne steg i 2011 fra 47,4 mia. kr. til 48,5 mia. kr., svarende til en stigning på 2,3 pct., hvilket svarer nogenlunde til inflationen, som lå på 2,4 pct. i Stigningen i bruttopræmieindtægter skyldes blandt andet præmieforøgelser fra 1. januar 2011 som følge af mange skader i Tabel 5 Bruttopræmieindtægter for direkte dansk forretning Mio. kr Direkte dansk forsikring i alt Heraf anden direkte forsikring Anm.: Tallene er baseret på indberetninger til s kvartalsvise markedsandelsstatistik og omfatter ca. 95 pct. af det danske marked. Anden direkte forsikring dækker over direkte forsikring, som ikke er indeholdt i de fire hovedgrupper; erhvervsforsikring, privatforsikring, personulykkesforsikring og motorkøretøjsforsikring. Bruttopræmieindtægterne er opgjort for direkte dansk forretning. Kilde:. En stor del af stigningen i bruttopræmieindtægterne skyldes stigende præmieindtægter fra privat brand- og løsøreforsikring. På det område steg præmieindtægterne 6,7 pct. til 10,5 mia. kr. Det skyldes, at en stor andel af præmiestigningerne i starten af 2011 var på netop dette område, blandt andet 5 Anden direkte forsikring dækker direkte forsikring, som ikke er indeholdt i de fire hovedgrupper; erhvervsforsikring, privatforsikring, personulykkesforsikring og motorkøretøjsforsikring. Side 8

10 da en stor andel af de høje erstatningsudgifter i 2010 var udgifter til vejrskader på private boliger. Der var også stigende bruttopræmieindtægter på personulykkesforsikring i 2011, navnlig for syge- og ulykkesforsikring. Tabel 6 Bruttopræmieindtægter for privatforsikring og personulykkesforsikring Mio. kr Brand og løsøre (privat) Ejerskifteforsikring Privatforsikring i alt Syge- og ulykkesforsikring Sundhedsforsikring Personulykkesforsikring i alt Anm.: Tallene er baseret på indberetninger til s kvartalsvise markedsandelsstatistik og omfatter ca. 95 pct. af det danske marked. Bruttopræmieindtægterne er opgjort for direkte dansk forretning. Kilde:. Bruttopræmieindtægterne fra erhvervsforsikring faldt samlet med 1,5 pct. i 2011, blandt andet som følge af ret kraftige fald i præmieindtægterne fra arbejdsskadeforsikring. For brand- og løsøreforsikring til erhverv steg præmieindtægterne ca. 2 pct., hvilket blandt andet skyldes stigende erstatninger på området i 2009 og 2010 som tidligere omtalt. Tabel 7 Bruttopræmieindtægter for erhvervsforsikring Mio. kr Arbejdsskadeforsikring Sø-, luft- og transportforsikring Ansvarsforsikring (erhverv) Brand- og løsøreforsikring (erhverv) Erhvervsforsikring i alt Anm.: Tallene er baseret på indberetninger til s kvartalsvise markedsandelsstatistik og omfatter ca. 95 pct. af det danske marked. Bruttopræmieindtægterne er opgjort for direkte dansk forretning. Kilde:. Side 9

11 På motorforsikring steg præmieindtægterne meget begrænset i 2011 til 12,7 mia. kr. pga. en stigning i indtægterne fra motorkaskoforsikring. Tabel 8 Bruttopræmieindtægter for motorkøretøjsforsikring Mio. kr Motorkøretøjsforsikring (Ansvar) Motorkøretøjsforsikring (Kasko) Motorkøretøjsforsikring i alt Anm.: Tallene er baseret på indberetninger til s kvartalsvise markedsandelsstatistik og omfatter ca. 95 pct. af det danske marked. Bruttopræmieindtægterne er opgjort for direkte dansk forretning. Kilde: Udviklingen i erstatningerne på de enkelte forsikringsområder Som omtalt i afsnit 2.2 steg bruttoerstatningsprocenten for forsikringsbranchen som helhed i Fejl! Henvisningskilde ikke fundet. viser udviklingen i rstatningsprocenterne på de forskellige forsikringsområder. Figuren viser, at bruttoerstatningsprocenten steg på grund af øgede erstatninger på privat- og erhvervsforsikring, mens både motorkøretøjsforsikring og personulykkesforsikring oplevede faldende erstatningsprocenter i Årsagen til stigningen i erstatningsprocenterne for både erhvervs- og privatforsikring er primært de mange vejrrelaterede skader i Skybruddet den 2. juli er det mest åbenlyse eksempel. Men der var desuden mange tøbrudsskader tidligt i året som følge af vintervejret, og efteråret bød på flere storme. Figur 3 Bruttoerstatningsprocenter fordelt på forsikringsområder i Forsikring i alt Motorkøretøjsforsikring Personulykkesforsikring Privatforsikring Erhvervsforsikring Pct. Anm.: Tallene for 2011 er baseret på indberetninger til, der dækker 95,4 pct. af markedet. Tallene er opjusteret til brancheniveau, jf. afsnit 4. Kilde: og Finanstilsynet Side 10

12 Figur 4 viser udviklingen i bruttoerstatningsprocenterne over en længere periode. Figuren viser blandt andet, hvordan erstatningsprocenterne påvirkes kraftigt i år med store vejrrelaterede skader. Det bedste eksempel er 1999, hvor stormen i december havde meget store konsekvenser. Figuren viser derudover også stigninger i erstatningsprocenterne i 2005 og 2007, hvor der også var store storme. Endelig viser figuren, at der over de seneste fem år har været en kraftig stigning i erstatningsprocenten på privatforsikringsområdet. Figur 4 Bruttoerstatningsprocenter fordelt på hovedbrancher i perioden Erstatningsprocent Erhvervsforsikring Privatforsikring Personulykkesforsikring Motorkøretøjsforsikring Anm.: Tallene for 2011 er baseret på indberetninger til, der dækker godt 95,4 pct. af markedet. Tallene er opjusteret til brancheniveau, jf. afsnit 4. Ekstraordinær frigivelse af reserver for et enkelt selskab medførte meget lave erstatninger indenfor motorkøretøjsforsikring i Kilde: og Finanstilsynet. 3. Konkurrencen på det danske marked for skadesforsikringer Velfungerende konkurrence kommer forbrugerne til gavn gennem lavere priser og sikrer samtidig et positivt kvalitetspres på virksomhederne. Der er mange metoder til at måle konkurrencen på et marked. Størrelsen af selskaberne, branchens produktivitetsudvikling eller kundernes mobilitet mellem selskaberne er blot et par eksempler. De indikatorer, som er anvendt i denne rapport, samt deres betydning for konkurrencen, er nævnt i Tabel 9. Side 11

13 Tabel 9 Indikatorer for konkurrence og deres betydning for konkurrencen på forsikringsmarkedet Indikator Værdi Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens grænse Tolkning 11,0 pct. pa. fra Egenkapitalforrentning 50 pct. over gennemsnittet af brancher i Danmark. Gennemsnit for markedsmæssig byerhverv 16,7 pct. pa. fra Egenkapitalforrentning Egenkapitalforrentningen er væsentligt under gennemsnittet for markedsmæssige byerhverv. Tegn på god konkurrence Produktivitet Høj og stigende produktivitet Konkurrencestyrelsen har ikke en grænse for produktiviteten Erhvervs- og Vækstministeriet har konkluderet, at høj og stigende produktivitet kan indikere god konkurrence. Største virksomheds markedsandel Koncentrationsindeks for de fire største selskaber Herfindahl- Hirschman indekset (HHI) 20,8 pct. >25 pct. indikerer dominerende virksomhed 62,1 pct. >80 pct. indikerer konkurrenceproblemer Ingen fast grænse. Dog en tommelfingerregel om, at HHI<1.000 indikerer lav koncentration, og HHI mellem og indikerer middel koncentration. Ikke tegn på dominerende virksomhed Ikke tegn på dominerende virksomheder. HHI tangerer lav koncentration. Der er altså ikke tegn på dominerende virksomheder. Mobilitet markedsandele i 1,9 pct. pa. fra Mobilitet i markedsandele under 10 pct. kan indikere dårlig konkurrence. Lav mobilitet i markedsandele. Kan skyldes, at forsikring er et erfaringsgode. Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Erhvervs- og Vækstministeriet, Forsikring & Pension. Indikatorerne i tabel 9 viser generelt, at der er god konkurrence i forsikringsbranchen. Der er ikke tegn på dominerende virksomheder, produktiviteten er høj og stigende og branchen har en indtjening, der ligger under gennemsnittet for markedsmæssige byerhverv. På parameteren mobilitet i markedsandele ligger branchen dog væsentligt under Konkurrencestyrelsens grænseværdi. Årsagen kan være, at der er tale om erfaringsgoder, hvilket bliver uddybet i afsnit 3.4. Det kan desuden påpeges, at Side 12

14 forbrugermobiliteten er væsentligt højere og faktisk er blandt de højeste i Europa Forretningsmodel, produkter & selskabsformer De danske forsikringsselskaber leverer økonomisk tryghed til borgerne. Ved indbrud, brand eller personskade giver selskabet en kompensation for det økonomiske tab. Forretningsmodellen er at fjerne risikoen fra den enkelte ved at aggregere risikoen for hele forsikringsbestanden. Da langt de fleste virksomheder og husholdninger er risikoaverse, bliver de bedre stillet ved at betale en aktuarisk fair præmie mod at blive forsikret mod den økonomiske risiko. Forsikringsselskabernes produkter kan deles i fire hovedområder: Erhvervsforsikring: dækker primært over indbo- og ejendomsforsikring for erhvervsvirksomheder ved fx vejrskade, brand eller tyveri. Dette forsikringsområde dækker også erhvervsansvarsforsikring, som dækker hvis en virksomhed eller dennes medarbejdere er skyld i skader hos andre. Kategorien indeholder desuden arbejdsskadeforsikring, som sikrer ansatte i tilfælde af uheld eller sygdom som følge af forhold på arbejdspladsen, og andre mindre forsikringsområder, hvor kunderne er virksomheder. Privatforsikring: dækker primært indbo-, ansvars- og ejendomsforsikring solgt til private hustande. Rejseforsikringer til privatpersoner er også indeholdt her. Personulykkesforsikring: indeholder ulykkesforsikringer, som dækker uheld med varig mén eller død til følge. Kategorien indeholder også sundhedsforsikringer, som er steget kraftigt i udbredelse over de seneste 10 år. Motorforsikring: dækker biler mv. både for de skader, som biler forvolder på andre, og eventuelle skader på den forsikrede bil. Kategorien dækker forsikringer til både private og virksomheder. Der er en række forhold, der påvirker konkurrencen om forsikring. Der er et stort antal selskaber på det danske marked. Samtidig har forbrugerne flere værktøjer, som Forsikringsguiden og Rejseforsikringsmåleren, der gør det nemt at sammenligne priser og forsikringsforhold mellem disse selskaber. Disse forhold er med til at skabe en velfungerende konkurrence på markedet. På den anden side er der forsikringer, hvor betingelser og prisforhold er fastsat ved lov. Disse produktkarakteristika kan være med til at begrænse konkurrencen. Desuden kan der være et konkurrencebegrænsende element i, at forsikringsprodukter er såkaldte erfaringsgoder, hvor kunden først, i takt med at han bruger produktet, bliver bekendt med kvaliteten af dette. Dette kan medføre en tendens til, at kunden holder fast i det kendte produkt, og derfor skal opleve en større besparelse for at skifte til et nyt og ukendt selskab. Dette beskrives nærmere i afsnit 3.4. Udover en relativt alsidig produktportefølje er det danske forsikringsmarked desuden præget af forskellige selskabsformer: Landsdækkende aktieselskaber: sælger en bred vifte af forsikringer, er landsdækkende og optager generelt alle som kunder/medlemmer. Disse selskaber har aktionærer, der har investeret i selskaberne. Nogle af disse er ejet af multinationale koncerner, og nogle har udenlandsk aktivitet. Eksempler: Topdanmark, Tryg, Codan, Alm. Brand mfl. Side 13

15 Landsdækkende aktieselskaber dækker ca. 80 pct. af det danske forsikringsmarked. Gensidige selskaber: Gensidige selskaber er kunde- eller organisationsejede skadesforsikringsselskaber. De fleste gensidige selskaber er udelukkende aktive på markedet for forsikringer til privatpersoner. Desuden er gensidige selskaber ofte begrænset til et mindre geografisk område eller medlemskab af en specifik faggruppe eller organisation. Eksempler: Alka, Lærerstandens Brandforsikring, Købstædernes Forsikring mfl. Gensidige selskaber dækker knap 20 pct. af forsikringsmarkedet, størstedelen af denne aktivitet er på områderne privat-, personulykke og motorforsikring. Captives: Captives er forsikringsselskaber, der er ejet af en koncern og udelukkende forsikrer risici i denne koncern. Captives er derfor af mindre interesse ud fra et konkurrencemæssigt perspektiv. For store virksomheder kan det dog være et konkurrencefremmende alternativ til forsikring i en af de andre selskabstyper. Captives har en samlet markedsandel på under 0,5 pct. af forsikringsmarkedet. De mange typer af selskaber skaber et mangfoldigt marked for forsikring. Samlet set er der knap 100 forsikringsselskaber under danske tilsyn. Hertil kommer et antal udenlandske selskaber, med svenske If og norske Gjensidige som de største. De mange og forskelligartede selskaber bidrager til effektiv konkurrence Effektivitet og indtjening Den danske forsikringsbranche har gennem de seneste år oplevet et stigende eksternt pres. Navnlig et kraftigt stigende antal klimarelaterede skader har haft indflydelse på selskabernes indtjening på forsikringsdriften. Figur 1 viste combined ratio, bruttoerstatningsprocent samt bruttoomkostningsprocent for danske forsikringsselskaber. Figuren viste blandt andet en stigning i combined ratio over de seneste fem år fra 87,1 pct. i 2006 til 95,3 pct. i For bruttoerstatningsprocenten er stigningen endnu mere markant fra blot 65,8 pct. i 2006 til 81,8 pct. i Det skal dog påpeges, at 2006 bød på ekstraordinært lave erstatninger. I et marked med dårlig konkurrence ville reaktionen på stigende omkostninger, i dette tilfælde i form af stigende erstatninger, være at virksomhederne øger deres priser så meget, at de igen kan opnå samme fortjeneste. Det viser sig imidlertid ikke at være tilfældet, hvor præmierne de seneste år er steget væsentligt mindre end omkostninger og erstatningerne, hvilket har ført til et lavere overskud på forsikringsdriften, jf. den stigende combined ratio. Det øgede pres på forsikringsdriften over de seneste år kan ses i egenkapitalforrentning, som er blevet lavere, jf. Figur 5. Side 14

16 Figur 5 Egenkapitalforrentning i forsikringsbranchen Pct Skadesforsikring Industri Pengeinstitutter Anm.: Tallene for 2011 er baseret på indberetninger til, der dækker 95 pct. af markedet. Tallene er opjusteret til brancheniveau, jf. afsnit 4. Kilde: Danmarks Statistik, Finanstilsynet og Markedsmæssige byerhverv Bygge og anlæg Gns. (99-09) Figuren viser, at egenkapitalforrentningen i forsikringsbranchen gennemsnitligt har ligget på 11 pct. i perioden , det er væsentligt under den generelle egenkapitalforrentning i de markedsmæssige byerhverv, som lå på 16,7 pct. I en branche med høj konkurrence vil selskaberne opnå lavere indtjening, og egenkapitalforrentningen vil dermed også være lavere. Egenkapitalens forrentning i forsikringsbranchen viser således tegn på stærk konkurrence. Egenkapitalen forrentes gennemsnitligt lavere end i andre brancher, bortset fra pengeinstitutterne, som er blevet ramt hårdt af finanskrisen. En anden indikator for virksomhedernes effektivitet er produktiviteten. Produktivitetsudviklingen kan samtidig indikere velfungerende konkurrence, da virksomheder på et marked med effektiv konkurrence er under pres for at øge deres produktivitet ligeså meget som deres konkurrenter. Formår virksomhederne ikke at følge med konkurrenternes produktivitet, vil de på sigt miste markedsandele, og i sidste ende blive presset helt ud af markedet af deres konkurrenter. Den positive sammenhæng mellem produktivitet og konkurrence beskrives blandt andet i analysen Branchernes Produktivitet udgivet af Erhvervs- og Vækstministeriet i marts I analysen blev både forsikrings- og pensionsbranchen fremhævet som brancher med både høj og stigende produktivitet, hvilket blandt andet kan indikere god konkurrence. Udviklingen i produktiviteten kan ses i figur 6. Figuren viser, at det kun er bankerne, der har oplevet en højere tilvækst i produktiviteten siden Den omtalte rapport kan ses her. Side 15

17 Figur 6 Produktivitetsudvikling i udvalgte brancher (indeks 1990=100) Pct Forsikring og pension Bygge og anlæg Finansiering og forsikring Anm.: Produktiviteten er defineret som bruttoværditilvækst pr. arbejdstime. Bemærk, at forsikring og pension både fremtræder som selvstændig branche og som en delmængde af finansiering og forsikring. Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger Markedsstruktur Industri Handel og transport Et andet vigtigt mål for konkurrencen er markedets struktur; er markedet fx domineret af et enkelt eller få meget store selskaber, er der større risiko for, at der er utilstrækkelig konkurrence. Generelt set er det en fordel for kunden, hvis der er mange selskaber. Det skyldes, at kunderne nemmere kan indhente andre tilbud og dermed i langt større grad har mulighed for at vælge et andet selskab, såfremt de er utilfredse med pris eller service i deres nuværende selskab. I visse tilfælde kan konkurrencen dog godt være høj, selvom der blot er to aktive selskaber på markedet. Det gælder bl.a., hvis kundernes efterspørgsel er meget prisfølsom. 7 Der er ikke nogen tegn på, at det danske forsikringsmarked domineres af store virksomheder. I figur 7 ses de fire største danske selskaber og deres markedsandele. 7 Under såkaldt Bertrand-konkurrence. Side 16

18 Figur 7 Markedsandel for de fire største danske forsikringsselskaber, 2010 Pct Tryg Topdanmark Codan Alm. Brand Kilde:. Ifølge Konkurrencestyrelsens praksis er det usandsynligt, at en virksomhed er dominerende, hvis den har en markedsandel under 25 pct.8 Der er ikke nogen selskaber på det danske marked med en markedsandel over 25 pct. Det største selskab Tryg - havde i 2010 en markedsandel på knap 21 pct. Sammenlignet med de øvrige nordiske lande er markedsandelen for det største selskab i Danmark da også lav, jf. Figur 8. Med andre ord indikerer denne parameter altså bedre konkurrence i Danmark end i de øvrige nordiske lande, hvor den største virksomheds markedsandel i både Finland, Sverige og Norge ligger over 25 pct. Figur 8 Markedsandel for det største forsikringsselskab i hvert af de nordiske lande, 2010 Pct Tryg Gjensidige Länsfärsäkringar OP Pohjola Group Danmark Norge Sverige Finland Kilde: Finansnæringens Fellesorganisasjon, Svensk Försäkring, Federation of Finnish Financial Services og. 8 Jf. Konkurrencestyrelsen: Vejledning om forbud mod misbrug af dominerende stilling (1998) Side 17

19 En anden måde at belyse markedsstrukturen på er at se på koncentrationsgraden for de fire største selskaber, kaldet C4. På denne måde tages der højde for mere end blot det største selskabs markedsandel. Figur 9 viser udviklingen i C4 for de nordiske lande. Konkurrencen målt på denne parameter er mere omfattende på det danske marked end på de øvrige nordiske markeder. Desuden har der siden 2008 været en svagt faldende koncentration på det danske marked, altså har de fire største selskaber tabt markedsandele til de mindre selskaber på markedet. Figur 9 Markedsandel for de fire største forsikringsselskaber (C4) i de nordiske lande Pct Danmark Norge Sverige Finland Kilde: Finansnæringens Fellesorganisasjon, Svensk Försäkring, Federation of Finnish Financial Services og. Koncentrationsindekset C4 tager alene højde for de fire største selskabers markedsandel. Såfremt man vil tage højde for alle selskaber på markedet, kan man anvende det såkaldte Herfindahl-Hirschman Indeks (HHI). 9 Som udgangspunkt er der ikke objektive grænseværdier, som kan bruges til, alene ud fra HHI, at konkludere om et marked har effektiv konkurrence eller ej. Flere konkurrencemyndigheder, herunder den danske, har dog anvendt den tommelfingerregel, at et HHI under anses for lav koncentrationsgrad, at et HHI mellem og anses som middel koncentration, mens et HHI over ses som en høj koncentrationsgrad. Figur 10 viser HHI i den danske forsikringsbranche fra 2003 til Figuren viser, at HHI i Danmark har ligget i den nedre del af intervallet for middel koncentrationsgrad. Målt på denne parameter er der altså ikke umiddelbart 9 HHI beregnes som =, hvor er den kvadrerede markedsandel i pct. for koncern i. N er det samlede antal koncerner på det pågældende marked. Brugen af kvadrerede markedsandele gør, at de største selskaber tillægges en større betydning for koncentrationen end de mindre. HHI ligger i intervallet nul til , hvor et HHI på nul indikerer fuldkommen konkurrence, mens et HHI på indikerer et fuldstændigt monopol. Side 18

20 tegn på, at markedet er domineret af store spillere. Men derimod viser HHI, at koncentrationen i forsikringsbranchen tangerer lav koncentration, hvilket giver god mening, når man tager det store antal udbydere samt det lave C4 i betragtning. Figur 10 Herfindahl-Hirschman Indeks (HHI) for forsikringsbranchen HHI F&P-medlemmer Dansk tilsyn + IF Lav koncentration Høj koncentration Anm.: Figuren er baseret på markedsandele i bruttopræmieindtægter for direkte dansk forretning. Fra 2009 er Finanstilsynet data for direkte dansk forretning ikke længere offentligt tilgængelig, derfor er figuren herefter baseret på s statistik for kvartalsvise markedsandele. De kvartalsvise markedsandele dækker imidlertid kun medlemmer af. Derfor vil koncentrationen pr. definition være højere i denne statistik. Kilde: Finanstilsynet, samt egne beregninger. Generelt set viser indikatorerne for koncentration på det danske forsikringsmarked - markedsandele, C4 og HHI - ikke tegn på problemer med konkurrencen Mobilitet Omfattende konkurrence er kendetegnet ved, at selskaberne forsøger at lokke kunder fra hinanden med gode tilbud. Den dynamik, der ligger i, at de effektive, innovative og billige selskaber vinder markedsandele, er en vigtig gevinst ved et velfungerende marked. Høj kundemobilitet forudsætter både, at kunderne har viden om forskelle mellem selskabernes produkter (pris og kvalitet) og, at der er forskelle mellem selskaberne af mere permanent karakter, som kunderne kan udnytte. Effektiviteten kan dermed godt være høj, selvom kundemobiliteten er lav. Er fx alle priser konkurreret ned på et minimalt leje, og er kunden samtidig tilfreds med den service, han får i sit forsikringsselskab, er der ikke nogen grund til at skifte, da et skifte ofte vil være forbundet med omkostninger Et eksempel på en omkostning ved at skifte selskab er stempelafgiften, en afgift af første års præmie eller forsikringssummen på en police, som betales når kontrakten indgås. Afgiften øger tydeligvis omkostningerne ved et skifte. Den omlægges pr. 1. januar 2013 til en årlig afgift på præmier, så det ikke længere er en mobilitetsafgift. Side 19

21 Det kan samtidig være svært for den enkelte kunde at vurdere kvaliteten af det forsikringsprodukt han har. Dette kan være med til at reducere kundemobiliteten, da kunden typisk først vil få en oplevelse af selskabets kvalitet, når han får en skade. Da forsikring desuden er et tillidsgode for kunderne, kan kunden også have en tendens til at vælge det sikre og kendte. Dette kan ligeledes begrænse kundemobiliteten, da der skal en større besparelse til, før kunden er villig til at satse på et ukendt selskab. Endelig kan der på grund af ugunstig udvælgelse (adverse selection) være en prisstruktur i forsikringsselskaberne, hvor kundens pris falder over tid, såfremt kunden ikke har nogen skader. Det skyldes, at forsikringsselskabet ved kontraktens indgåelse ikke er i stand til at vurdere, hvor stor en risiko, der er ved den enkelte kunde. Denne type af prisudvikling vil typisk ses, hvor kunden selv har mulighed for at påvirke risikoen gennem adfærdsændringer eller skadesforebyggelse, som det er tilfældet på mange forsikringsområder. Den risikobegrænsende adfærd kan ligeledes opnås ved at lade selvrisikoen afhænge af antallet af skader. Mekanismen gør, at det kan være ufordelagtigt for en kunde, der ikke har haft skader, at skifte selskab. Samtidig gør den forsikringsselskaber varsomme over for nye kunder, da selskabet ikke kender disses risikoprofil. Dette kan medføre højere præmier til nye kunder og dermed lægge en yderligere dæmper på mobiliteten. De nævnte forhold trækker alle i retning af en lavere kundemobilitet på forsikringsmarkedet. Data viser da også, at mobiliteten er lav på forsikringsmarkedet sammenlignet med andre typer af markeder og produkter, navnlig når man ser på mobiliteten i markedsandele, jf. Figur 11. Figur 11 Mobilitet i markedsandele Pct. 5,0 4,5 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0, Gammel definition Ny definition Anm.: Fra 2001 til 2007 er data baseret på data fra Finanstilsynet. Fra 2008 er disse data ikke længere tilgængelige, derfor anvendes s statistik for kvartalsvise markedsandele. Denne statistik er påbegyndt i 2008, og der er derfor et hul i data for det år. Den ekstraordinært høje stigning i mobiliteten i 2010 skyldes fusionen mellem Gjensidige Forsikring og Nykredit Forsikring. Kilde: og Finanstilsynet. Side 20

22 Storbritannien Irland Danmark Grækenland Spanien Sverige Østrig Italien Tjekkiet Portugal Belgien Finland Holland Luxembourg Tyskland Frankrig Figuren viser, at mobiliteten, når man ser bort fra større fusioner, har ligget omkring 1,5 til 2,5 pct. over de seneste 10 år. Til sammenligning har Konkurrencestyrelsen historisk anvendt en grænseværdi på 10 pct. mobilitet i markedsandele om året, som indikator for lav mobilitet. Som nævnt kan der være gode grunde til, at forsikringsselskaberne ligger under denne grænse. Der kan dog være problemer ved at anvende begrebet mobilitet i markedsandele til at måle kundemobiliteten på et marked. Er der fx to lige store selskaber, der hvert år stjæler halvdelen af hinandens kunder, vil dette ikke kunne ses i mobiliteten i markedsandelene til trods for, at der sker en væsentlig kundemobilitet. EU- Kommissionen udarbejder statistik for mobilitet på de forskellige europæiske forsikringsmarkeder. Disse data gør det muligt at vurdere mobiliteten helt ned på delmarkeder. Data viser, at Danmark ligger i den høje ende, hvad angår mobilitet på både motor- og indboforsikring. Figur 12 viser mobiliteten på motorforsikring. Figur 12 Andelen af kunder, der har skiftet udbyder eller produkt inden for motorforsikring, 2011 Pct skiftet udbyder Kilde: EU Kommissionen. skiftet produkt hos samme udbyder Figuren viser, at 14 pct. af de danske forbrugere har skiftet motorforsikringsleverandør i Dette er en meget høj mobilitet, navnlig når man tage højde for, at forsikringer er erfaringsgoder. Mobiliteten er kun overgået af Storbritannien og Irland, der har langt mere aktive mæglere på privatforsikringsområdet, hvilket kan give en større mobilitet. Her er mobiliteten faktisk så høj, at man kan stille spørgsmålstegn ved, om det er i forbrugernes interesse. I mobiliteten på indboforsikringer ligger Danmark også højt i europæisk kontekst, jf. Figur 13. Side 21

23 Irland Storbritannien Spanien Danmark Finland Sverige Østrig Belgien Grækenland Portugal Italien Holland Luxembourg Tjekkiet Frankrig Tyskland Figur 13 Andelen af kunder, der har skiftet udbyder eller produkt inden for indboforsikring, 2011 Pct skiftet udbyder Kilde: EU Kommissionen. skiftet produkt hos samme udbyder Dog er mobiliteten for indboforsikring i alle lande lavere end på motorforsikring. Det kan skyldes, at der generelt er et lavere fokus på indboforsikringer, blandt andet da præmierne til disse typisk er langt lavere end til bilforsikring. Dette gør de potentielle besparelser ved at skifte selskab mindre end på motorforsikring Andre mål for konkurrencen i forsikringsbranchen Konkurrencestyrelsen har tidligere brugt størrelsen af lønpræmien som et mål for konkurrencen i en given branche. Konkurrencestyrelsen fandt i Konkurrenceredegørelsen 2006, at lønpræmien i forsikringsbranchen kunne udlægges som et tegn på svag konkurrence. Baggrunden for dette er, at der er stor forskel i timelønnen mellem forskellige brancher i Danmark. Med møbelbranchen som udgangspunkt er timelønnen i forsikringsbranchen meget høj. Dette udlagde Konkurrencestyrelsen som et udtryk for, at der er høje profitter i forsikringsbranchen, hvoraf en del tilfalder medarbejderne i branchen. Hvilket ville være et tegn på dårlig konkurrencen. Men der er oplagt forskelle i sammensætningen af medarbejderne i henholdsvis møbel- og forsikringsbranchen. Konkurrencestyrelsens beregninger af lønpræmierne tog hensyn til en del af disse forhold, men fandt fortsat lønpræmier i pensionsbranchen. En nærmere analyse af lønforskellene viste dog, at lønforskellen mellem forsikringsbranchen og møbelbranchen forklares af forskelle i uobserverbare karakteristika og kvalifikationer, jf. Schaarup (2009). 11 Analyser med udgangspunkt i lønpræmier viser således ikke tegn på manglende konkurrence i forsikringsbranchen. 11 Schaarup, J. Z.: Lønforskelle på tværs af brancher, Nationaløkonomisk Tidsskrift 147 (2009) Side 22

24 4. Datagrundlag Data fra denne rapport kommer hovedsageligt fra s regnskabsdatabase. Databasen består af regnskabsoplysninger indberettet af s medlemmer og dækker 95,4 pct. af forsikringsmarkedet i Tallene er opregnet med 2010-vægte, hvorved de dækker hele branchen. Desuden benyttes data fra s kvartalsvise markedsandelsstatistik til at belyse udviklingen i præmieindtægterne fordelt på forsikringsområder. Denne statistik dækker ca. 95 pct. af markedet. Forsikring & Pensions skadesstatistikker anvendes til at belyse udviklingen i antallet af og værdien af skaderne. Finanstilsynets tal benyttes desuden til sammenligning og vurdering af branchens udvikling. Danmarks Statistiks tal benyttes til generel sammenligning, herunder egenkapitalforrentning samt løn- og prisudvikling. Desuden er da hentet data om markedsandele fra de nordiske forsikringsorganisationer, samt data om mobiliteten på de europæiske forsikringsmarkeder fra EU Kommissionen. Side 23