side 3 side 4 side 5 side 7 side 8 side 8 side 9 side 10 side 11 side 12 Side 14

Transkript

1 Årsberetning

2 Protektor H.K.H.Dronning Margrethe ll Bestyrelse Mands Thyregod, formand Kirsten Bitsch, næstformand Else Christensen, medlem af forretningsvalget Aviâja Helms Christian Stadil Bent Nielsen Nina Banerjee Morten Thomsen Indhold Generalsekretærens beretning Unge får styrket tro på sig selv og fremtiden Et godt liv i Danmark styrkede børns liv Succesfuld høring på Christiansborg Erfaringer i bogform Større viden om omsorgssvigt i Sydgrønland Rollespil har lært børn om rettigheder Børn har fået kontaktfamilier i Nuuk Ambassadører udnævnt Fonde, legater og virksomhedsbridrag Regnskab i hovedtal side 3 side 4 side 5 side 7 side 8 side 8 side 9 side 10 side 11 side 12 Side 14 2 Forsidebillede: Grafik baseret på et foto af 59 grønlandske børn, der sammen laver et grønlandskort.

3 Generalsekretærens beretning Gennem aktiviteterne i integrationsprojektet Et godt liv i Danmark, mentorprojektet Sapiik, kontaktfamilieprojektet Kammak, uddannelsesrækken om børn og omsorgssvigt og rollespil om børns rettigheder har de fleste børn og unge fået styrket deres forudsætninger for en bedre tilværelse. Og i 2011 har vi rundet 800 børn og unge, som har været en del af disse projekter i de forløbne år. Aktiviteterne er muliggjort af de fonde, legater og virksomheder som har bidraget økonomisk til vores arbejde. Og ikke mindst flere tusinde trofaste bidragydere enkeltpersoner, som gennem deres små og store månedlige pengegaver sikrer Foreningen Grønlandske Børn en indtægt, som gør en forskel. I 2011 har vi fået flere vigtige samarbejdspartnere; Kalaallit Nunaanni Namminersorlutik Oqartussat (Grønlands Selvstyre) og de fire kommuner i Grønland har været med til at sikre udbredelsen af Sapiik til en by i hver kommune i Grønland. Vores erfaring med og viden om de livsvilkår udsatte grønlandske børn og unge bosiddende i Danmark har, førte til at vi i efteråret 2011 afholdt en høring på Christiansborg med deltagelse af fagfolk og repræsentanter for de politiske partier. Det var afgørende for os, at udbrede kendskabet til den meget isolerede og udsatte tilværelse børnene og deres familier lever i, i Danmark. Målet med høringen var dels at udbrede kendskabet til denne oversete gruppe af udsatte børn og familier men også at sikre, at der bliver skabt grundlag for en varig indsats overfor denne gruppe, om end det er en minoritet i det danske samfund. Høringen blev en stor succes. Et vigtigt resultat af høringen var, at Foreningen Grønlandske Børn fremover modtager en fast driftsstøtte fra Satspuljen på 6.0 mio. kr. til det fortsatte arbejde med udsatte grønlandske børn og unge bosiddende i Danmark. Samtidig med høringen udgav vi bogen De usynlige børn en bog for fagfolk. Bogen kan downloades gratis fra vores hjemmeside blev også året hvor vi fik etableret et ambassadørkorps bestående af en blandet gruppe af erhvervsfolk, idrætsfolk, kulturpersonligheder og politikere, som skal bistå os i bestræbelserne på at udbrede kendskabet til Foreningen Grønlandske Børn.. Ambassadørerne skal på meget forskellig vis støtte os i at udbrede kendskabet til Foreningen Grønlandske Børn. I vores nyhedsbrev vil vi løbende præsentere ambassadørerne som fortæller, hvorfor de finder, at arbejdet i Foreningen Grønlandske Børn er vigtigt. Det store og vigtige arbejde med børnene i den virkelighed, de befinder sig i, kan vi takke de trofaste og dedikerede frivillige som har lavet aktiviteter med børnene og de unge og dermed har sikret, at vi har kunnet gennemføre projekterne, som dygtige medarbejdere har udtænkt, udviklet og sikret økonomisk finansiering af. Sidst men ikke mindst skal der rettes en stor tak til de forældre, som har indvilget i at lade deres børn deltage i vores projekter. Forældrenes tillid til Foreningen Grønlandske Børns arbejde er forudsætningen for, at vi kan gøre en forskel for børnene og de unge. Tina Frausing, generalsekretær Foreningen Grønlandske Børn. 3

4 Unge i fire byer får styrket tro på sig selv og fremtiden I august mødte en flok entusiastiske nyansatte projektmedarbejdere op til introduktionsseminar på projektkontoret i Nuuk. Med opstarten af Sapiik i Nuuk, Qaqortoq, Sisimiut og Ilulissat blev Foreningen Grønlandske Børns medarbejderstab i Grønland mangedoblet. I hver af de fire byer er der ansat to lokale projektmedarbejdere, og til at lede projektet er ansat en projektkoordinator i Nuuk. Sapiik er et ung-til-ung mentorprojekt, som henvender sig til folkeskolelever på ældste klassetrin. Det er et forebyggende tiltag, som skal bidrage til, at flere unge får bedre forudsætninger for at søge ind på og gennemføre en uddannelse efter folkeskolen. Eleverne i Sapiik er fordelt på fem folkeskoler i de fire byer. Inkludering af bygdebørn De fem skoler optager alle elever fra de nærmeste bygder. At flytte fra bygd til by langt væk fra familiens og bygdens kendte rammer kan betyde isolation og afsavn for mange af bygdeeleverne. Derfor er der i Sapiik særligt fokus på at få involveret bygdeeleverne. Mentorgruppen består af unge frivillige i alderen 18 til 30 år, der er under uddannelse eller har afsluttet en uddannelse og nu er i arbejde. Ved at engagere unge frivillige i Sapiik ønsker Foreningen Grønlandske Børn at bidrage til styrkelsen af en frivilligkultur blandt grønlandske unge. I løbet af oktober startede aktiviteterne med eleverne i de fire byer. Eleverne, deres mentorer og projektmedarbejderne mødes en aften om ugen. I Nuuk, hvor Sapiik kørte som pilotprojekt fra 2009 til 2011, var det tydeligt at mærke, at eleverne allerede havde et kendskab til Sapiik. De mødte talstærkt op allerede fra første aften og har haft en stor lyst og mod på de ugentlige aktiviteter. De første par måneder er der fokus på, at eleverne og mentorerne skal lære hinanden at kende, så der stødt og roligt kan opbygges et tillidsforhold. Dette har afspejlet sig i de første måneders aktiviteter. Der er bl.a. afholdt spøgelses- og uhyggeaftener med historiefortælling, hvilket har været en stor succes. 4 Alle mentorerne kommer med hver deres kompetencer og er fulde af initiativ. F.eks. er flere fra mentorgruppen i Sisimiut utrolig kreative inden for kunst og musik. Her har de afholdt fotoworkshop og har brugt en aften på at skrive sangtekster.

5 Kortfilm om fremtidsdrømme I Nuuk har vi været så heldige at indgå et samarbejde med Digital Storylab omkring Digital Storytelling. Filosofien bag Digital Storytelling er, at alle har en historie at fortælle. Ved hjælp af ord, lyd og billeder fik eleverne henover en weekend mulighed for at udtrykke deres drømme og ønsker for fremtiden via små kortfilm. Ilisimatusarfik havde været så venlige at stille sit computerrum til rådighed for elever, mentorer og projektmedarbejdere, som havde en udbytterig weekend sammen i november. På forskellig vis fik eleverne fortalt om deres drømme. De gik bl.a. på at lære andre kulturer at kende gennem udlandsophold, komme i lære som kok og måske får en af pigerne på workshoppen opfyldt sin drøm om at blive pilot. Projektkoordinatoren og projektmedarbejderne i byerne er i løbende kontakt med de lokale skoleinspektører og lærere. Herfra ved vi, at der ligger et stort arbejde i at støtte eleverne i at få opbygget deres selvtillid og tro på egen kunnen samt få dem motiveret til at søge ind på en ungdomsuddannelse. Med Sapiik ønsker vi at støtte og motivere eleverne i de første skridt mod et uddannelsesvalg. Med mentorernes og projektmedarbejdernes gejst og engagement er Sapiik godt på vej. Som en af projektmedarbejderne siger det: Jeg vil så gerne være med til at skabe vores fremtid! Et godt liv i Danmark styrkede børns liv uden for projektet I årets løb har medarbejdere og frivillige i projekt Et godt liv i Danmark arbejdet intenst på ikke bare at få børnene til at fungere godt inden for projektets rammer, men også at styrke deres liv i andre sammenhænge. Målet med det er at sikre de 60 børn, der er tilbage i projektet, en fortsat bedre tilværelse, når projektet slutter til sommer

6 Med årsskiftet til 2011 blev fem nye medarbejdere budt velkommen om bord i projekt Et godt liv i Danmark. Det skete i forbindelse med, at projektet startede sin halvanden års forlængelsesperiode. Formålet har fortsat været, at børnene i projektet skal integreres i det danske samfund, så de på lige vilkår som deres jævnaldrende benytter de muligheder, der er i byen, hvor de bor, og går til en fritidsaktivitet, hvis de ønsker det. Som et led i arbejdet er familiedelen blevet udbygget: De tidligere caféaftener for forældrene er blevet skiftet ud med hele familieaktivitetsdage, og weekendkolonierne er blevet færre for netop at intensivere arbejdet med at få børnene til at leve et velfungerende liv og trives i alle andre sammenhænge, end når de er sammen med ligesindede kammerater fra projektet. Der har i hvert område været afholdt henholdsvis fem familieaktivitetsdage og fem weekendkolonier, og derudover har det gode samarbejde med Dansk Folkehjælp resulteret i en vellykket familielejr i Helsingør Familieby, hvor samtlige familier i en uge i juli var samlet om fælles aktiviteter, gode oplevelser og hyggelige stunder. Både medarbejdere og frivillige har arbejdet hårdt og målrettet med børnene og deres familier og som planlagt brugt meget tid på opfølgning af det enkelte barn mellem projektaktiviteterne: Der bliver blandt andet fulgt til og fra fritidsaktiviteter, fulgt op på ønsker om efterskoleophold og konfliktløst mellem forældre og børn. Det gennemgående tema på weekendkolonierne har været at få børn og unge til at udtrykke deres behov og deres ønsker og drømme for fremtiden. Arbejdet har båret frugt Områdeleder Leise Raarup fortæller om børnenes udvikling: Da de startede i projektet, benyttede de ikke lokalområdet, og de var ikke trænet i at passe en aktivitet; det kan de i langt højere grad i dag. Et andet kendetegn var, at de førhen ikke kunne mærke sig selv; de vidste nærmest ikke, at de var ensomme og kunne da slet ikke tage stilling til, hvad de ville have at spise, eller hvad de godt kunne lide at lave alle spørgsmål af den karakter blev besvaret med et skuldertræk. Mange af børnene fortæller først nu, når der er noget galt. De kan græde og være kede af det, og de kan sætte ord på, hvad deres livretter er, og hvad de ønsker sig til fødselsdag. De drømmer om livet og fremtiden, og det er realistiske drømme. De største børn ønsker sig som andre unge blandt andet et spændende ophold på en efterskole og en sød kæreste. Leise tænker tilbage på den første tid, hvor der ikke var nogen, der hverken udtrykte taknemmelighed, håb eller livsbekræftende ønsker. Tværtimod var svaret fra en teenagedreng dengang: Lad være med at spørge mig om drømme og ønsker; de er aldrig blevet opfyldt. Jeg vil ikke blive skuffet, jeg vil bare have en god dag. I dag er det med en helt anden refleksion, når det lyder: Jeg har fået et liv. Det liv, vi levede før, var jo ikke normalt. Der ser jeg nu. Mere opmærksomhed på udsatte grønlandske børn Det er blevet tydeligt med Et godt liv i Danmark, at størstedelen af udsatte grønlandske børn har levet en tilværelse, hvor deres problemer har været skjult for kommunen. Derfor har det været en væsentlig opgave for de ansatte at skrive de underretninger til kommunen, der har været nødvendige for at sikre, at børnene får den støtte, de har både ret til og brug for. Vi ønsker at udsatte grønlandske børn og unge får opfyldt deres rettigheder som børn og borgere i det danske samfund. Derfor er der i 2011 gjort et stort arbejde for at øge opmærksomheden på den oversete gruppe, vi arbejder for, med både en bogudgivelse og en afholdt høring på Christiansborg. 6

7 Succesfuld høring på Christiansborg Den 25. oktober inviterede vi politikere og fagfolk til høring på Christiansborg for at sætte fokus på udsatte grønlandske børn og unge i Danmark. Der var stort fremmøde, og begivenheden gav anledning til massiv medieomtale. Der var bred politisk enighed om, at Danmark har en særlig forpligtelse over for borgere, der flytter til Danmark fra Grønland. Partierne var også enige om, at udsatte grønlandske børn ikke må fortsætte med at være en overset gruppe i det danske samfund, og det blev livligt diskuteret i en paneldebat, hvordan man fremover kan sikre en bedre trivsel for målgruppen i Danmark. Allerede i november blev det besluttet, at en permanent bevilling på seks mio. kr. om året fra 2013 til Foreningen Grønlandske Børn er en del af løsningen til at forbedre livet for udsatte grønlandske børn i Danmark. 7

8 Erfaringer i bogform Det var Børnehjælpsdagens Lillebror Pris til projekt Et godt liv i Danmark i 2009, der kickstartede ideen om en bogudgivelse. Resultatet kom i 2011 med bogen De usynlige børn, en bog til fagfolk, der i deres hverdag møder udsatte grønlandske børn og unge. I bogen formidler vi de erfaringer, vi har gjort os, i arbejdet med målgruppen. Blandt andet fortæller vi om, hvilke udfordringer en grønlandsk familie kan stå i ved flytning til Danmark, hvilke barrierer vi har erfaret kan opstå i samarbejdet mellem skole, sociale myndigheder og den grønlandske familie, samt hvilke erfaringer vi har gjort os i forhold til at overkomme disse. Det har været vigtigt for os ikke at udstille børnene som nødlidende eller fortabte, men tværtimod gøre opmærksom på alle de ressourcer, børnene besidder, og hvordan støttende tiltag kan udvikle børnenes kompetencer. Det er ønsket, at bogen skal sikre, at forståelsen for grønlandske børns liv i Danmark øges markant, og medvirke til, at det danske samfund undgår at videreføre fordomme og stigmatisering. Derudover vil vi i Foreningen Grønlandske Børn gerne agere talerør for grønlandske børn, da vi har erfaret, at vi har med børn og unge at gøre, der ikke er vant til at komme til orde, hverken hjemme, i skolen eller andre steder. Derfor har bogen yderligere været et ønske om at give børnene mulighed for at komme til orde via interviews, billeder, digte og breve. Bogen kan downloades på vores hjemmeside Større viden om omsorgssvigt i Sydgrønland I 2011 fik ufaglærte medarbejdere i børnesektoren i Nanortalik større viden og bedre muligheder for at håndtere omsorgssvigt hos børn. Foreningen Grønlandske Børns uddannelsesrække om Børn og omsorgssvigt blev nemlig gennemført i Sydgrønland i efteråret, og evalueringsrapporten viser gode resultater. Uddannelsesrækken om børn og omsorgssvigt er gennemført i samarbejde med Kommune Kujalleq og med socialrådgiver Nukákuluk Kreutzmann og psykolog Inuk Bourup-Nielsen som undervisere. Baggrunden for uddannelsen er, at det på social-, børne- og familieområdet er vanskeligt at tiltrække uddannet arbejdskraft til byer i de mere isolerede egne af Grønland. Det betyder, at det i vidt omfang er ufaglærte, som varetager både det almenpædagogiske, men også det socialpædagogiske arbejde. Det betyder, at der er risiko for, at personalet ikke har den viden, der skal til for at identificere og handle kvalificeret på omsorgssvigt. 8 Formålet med uddannelsen er således at styrke og udvikle den lokale indsats over for omsorgssvigtede børn i Nanortalik og de tilhørende bygder. Derfor er målgruppen for uddannelsen ufaglærte, der arbejder med børn og deres familier. Uddannelsesrækken strækker sig over tre moduler, og undervisningen foregår på grønlandsk. Modulerne er af fire dages varighed og gennemføres med halvanden måneds mellemrum for at sikre, at deltagerne undervejs får mulighed for at reflektere over egen praksis.

9 Der er plads til 20 på hvert hold, og 16 deltagere har gennemført uddannelsen i Nanortalik. De 16 deltagere har fået så stort udbytte af kurserne, at de på eget initiativ har dannet en netværksgruppe, hvor formålet er at gøre en ekstra indsats for at støtte hinanden i udviklingen af arbejdet med omsorgssvigtede børn og deres familier. Stort fagligt og personligt udbytte Samtlige 16 deltagere har efter tredje og sidste modul i meget høj grad eller i høj grad oplevet at: have fået større viden om børn om omsorgssvigt have brugt den viden, de har fået fra de forrige moduler i det daglige arbejde have fået større kendskab til sociallovgivningen, herunder støtte- og hjælpemuligheder til omsorgssvigtede børn og familier føle sig bedre rustet til at handle, hvis et barn mistrives have fået brugbare redskaber til faglig sparring Deltagerne er desuden i højere grad blevet opmærksomme på egne ressourcer og kompetencer, og de har fået brugbare redskaber til det daglige arbejde med omsorgssvigtede børn og deres familier. Sådan lyder det fra to af deltagerne efter endt kursusforløb: Jeg er mere bevidst om mig selv og mine kompetencer og de opgaver, jeg kan klare. Når vi taler om sagerne på vores arbejdsplads, kan jeg se, hvor vi kan rette op, og jeg ser klarere børnenes problemer i forhold til forældrene. Derudover er det tværfaglige og kollegiale samarbejde blevet styrket, og deltagernes løbende tilbagemeldinger har understreget det behov, der har været for uddannelse. En deltager siger: Jeg har lært, at når et barn har brug for hjælp, skal vi hjælpe med det samme. Rollespil har lært børn om rettigheder I efteråret sendte vi fire frivillige rollespilsinstruktører til det første børnetopmøde i Grønland. Topmødet blev arrangeret af Nukuusa; et 5-årigt samarbejde mellem UNICEF Danmark og Kallaallit Nunaanni Namminersorlutik Oqartussat (Grønlands Selvstyre). Foto: MIPI 9

10 De fire rollespilsinstruktører har deltaget i vores projekt Fra spil til læring: FNs Børnekonvention som rollespil et projekt, der siden 2008 er gennemført for et stort antal af folkeskolens ældste elever i 12 byer i Grønland, fra Qaanaaq i nord til Nanortalik i Syd. Ved det historiske topmøde i Ilulissat deltog 40 unge fra hele Grønland. Under topmødet var børnenes syn på, hvad der kendetegner et godt børneliv i Grønland i fokus. Børnene lærte om børns rettigheder ifølge FNs Børnekonvention, samt hvordan de selv kan bidrage til at styrke børn og unges rettigheder i Grønland. Med udgangspunkt i børns rettigheder arbejdede vores rollespilsinstruktører med specifikke rettigheder som retten til uddannelse og retten til at udtrykke sin mening. Rollespilsinstruktørerne formåede under børnetopmødet at gøre børnekonventionens indhold levende og vedkommende for de deltagende børn. Et af rollespillene handlede om, hvordan det er at føle sig uretfærdigt behandlet, hvis man kommer ind til en sur studievejleder, der ikke tror på ens drømme og fremtid. Efter rollespillene lavede rollespilsinstruktørerne fællesevalueringer med de unge, så de fik sat ord på, hvad de følte, og hvad de havde lært om hvilke rettigheder, der blev krænket under rollespillene. Rollespilsinstruktørerne sørgede for, at topmødet sluttede af med latter og god stemning. Som i de andre byer oplevede vores rollespilsinstruktører også under børnetopmødet i Ilulissat, at børnene i den grad tog dem og rollespilslegene til sig. Flere af de unge gik fra rollespillene med rollespilsinstruktørernes autografer i lommen, og vigtigst af alt med ny og brugbar viden om deres rettigheder som børn. Børn har fået kontaktfamilier i Nuuk Kammak er det grønlandske ord for ven og titlen på vores kontaktfamilieprojekt i Nuuk. Kammak projektet er baseret på familiers lyst og overskud til at lukke et barn ind i deres hjem og liv. Børnene er mellem seks og 12 år og oplever mindre trivselsproblemer i skolen, fritiden eller hjemmet. Gennem samvær og aktiviteter med en kontaktfamilie får børnene nogle positive oplevelser, som styrker dem i deres hverdag. Rekruttering af børnene er foregået gennem folkeskolerne, hvor de lærere, som er tæt på børnene til hverdag og har et nært kendskab til dem, har peget på, hvilke børn, der kunne have glæde af at deltage i Kammak. I flere tilfælde har lærerne valgt at pege på børn, som de oplever som ensomme, og som, de mener, kan komme styrket ud af ensomheden ved at få en kontaktfamilie. Rekrutteringen er også foregået gennem besøg på kollegier og uddannelsesinstitutioner i Nuuk. Her har det handlet om at få fat i de enlige forældre, som er langt væk fra både familie og netværk og tilbyde, at deres barn kan mødes med en kontaktfamilie, mens de studerer i Nuuk. De frivillige kontaktfamilier bliver klædt på til deres rolle som kontaktfamilie gennem et kursus, som de deltager i, inden de møder barnet. Under kurset får de rum til at reflektere over, ikke alene de glæder, der kan være ved at blive kontaktfamilie, men også de udfordringer, man kan opleve. Projektet lukkede for optag af børn ved udgangen af 2011, og i det videre arbejde vil vi fokusere på at bidrage til, at de venskaber, der er etableret, udvikler sig positivt og bliver varige. Som led i dette deltager kontaktfamilierne i fælles netværksmøder sammen med en supervisor efter behov, inden de står på egne ben. 10

11 Ambassadører udnævnt I 2011 har vi fået etableret et ambassadørkorps, der kan styrke vores brand og bistå os med at sætte fokus på missionen og den gode sag. Ambassadørerne er en blanding af erhvervsfolk, kulturpersonligheder, topidrætsfolk og politikere. Personerne er valgt ud fra forskellige kriterier: Nogle har en relation til Grønland og en stærk interesse i at bidrage til landets udvikling, andre har valgt en livsvej, der gør dem egnede til at fungere som rollemodeller og inspirere udsatte grønlandske børn til at tro på eget værd og muligheder. Nogle ambassadører kan agere som talspersoner og andre kan bruge deres netværk til at åbne døre og ad den vej være med til at gøre en forskel for udsatte grønlandske børn. Ambassadørkorpset består af følgende personer: Adm. dir. i Royal Greenland, Michael Thinghuus Overborgmester i København, Frank Jensen Tidligere landsstyreformand, Lars Emil Johansen Skuespiller og dokumentarist, Lotte Andersen Adm. dir. i ISS Danmark, Maarten van Engeland Stand-up komiker og erhvervsjurist, Mette Frobenius Skuespiller, Nicolaj Coster-Waldau Skuespiller og sanger, Nukâka Coster-Waldau Læge og tv-vært, Peter Qvortrup Geisling International musiker, Simon Lynge OL guldroer, Thomas Ebert Forfatter, Troels Kløvedal International skiløber, Uiloq Slettemark Politisk rådgiver og tidligere folketingspolitiker, Julie Rademacher International marathonløber, Liza Tuperna Itzchaky Det siger ambassadørerne om deres engagement i Foreningen Grønlandske Børn: Jeg kan ikke forestille mig et bedre og vigtigere formål end at støtte en forening, der har fokus på grønlandske børn og på at give dem en god og tryg fremtid. Overborgmester i København, Frank Jensen (S) Jeg synes det er rigtigt og bedst for samfundet, at alle gennem uddannelse får mulighed for at udfolde deres potentiale uanset baggrund og opvækst. Foreningen Grønlandske Børn forsøger netop at gøre dette for børn og unge, der af den ene eller anden grund ikke starter med de allerbedste kort på hånden Adm. Dir. i Royal Greenland, Michael Thinghuus. Jeg er god til at få ting til at ske. Jeg er iderig, handlekraftig og tænker ofte out of the box. Jeg har et godt netværk og mange kontakter, og vil kunne tiltrække andre kreative kræfter til foreningen og dens arbejde. Stand-up komiker Mette Frobenius. En gruppe af Foreningen Grønlandske Børns ambassadører, som deltog i det første ambassadørmøde i oktober I forreste række fra fra venstre ses: Lars-Emil Johansen, Mette Frobenius, Uiloq Slettemark. Bagved ses fra venstre: Lotte Andersen, Maarten van Engeland og Thomas Ebert. Foto: Josephine Bjerre Ahlgreen 11

12 12 Virksomheds- og foreningsbidrag

13 Fonde 2011 Anders Ludvig Anderssons Legat Augustinus Fonden Det Bertouch-Lehnske Fond Danske Lions Klubbers Grønlandsfond Dorte, Enid og Viggo Carstensens Almenvelgørende Fond Emilie og Alfred Nielsens Minde Emilie og Peter Lunds Fond Fondation Juchum, Schweiz Foreningen Østifterne Generalkonsul Jens Olsens Fond GTN Fonden Jascha Fonden Jyllands-Postens Fond Lærerstandens Brandforsikring G/S Medarbejdernes Honorarfond i Novo Gruppen Metro-Schrøder Fonden Osvald Olsens Mindefond Oticon Fonden Professorinde Sigrid Møller s - født Asmussen - Fond Skotøjsfabrikant Anders Ludvig Andersson og hustru, Ingeborg Andersson, f. Strand s Legat Susi og Peter Robinsohns Fond Villum Fonden William & Hugo Evers Fond Fonde 2010 BHJ-Fonden Det Bertouch-Lehn ske fond Dorte-Enid og Viggo Carstensens Almenvelgørende Fond Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond Enkefru Sophie Fonnesbech, Født Maaag s Fond Erik Thunes Legat Fabrikant Peder Paulsen & Hustrus Fond Fondation Juchum, Schweiz Foreningen Østifterne Frederik og Emma Kragh s Mindefond Frimurerlogen DF&UM Generalkonsul Jens Olsens Fond Grosserer Harald Carstensens Mindelegat GTN Fonden Konsul, grosserer Osvald Christensens Mindefond, Vejle Københavns Kommunes Legat Legomedarbejdernes Jubilæums Legat Lippmann Fonden Lærerstandens Brandforsikring G/S Metro-Schrøder Fonden Nuna Fonden Omnia Fonden Professorinde Sigrid Møller s - født Asmussen Fond Skotøjsfabrikant Anders Ludvig Andersson og hustru, Ingeborg Andersson, f. Strand s legat Skt. Johannes Logen Hafnia William & Hugo Evers Fond 13

14 Resultatopgørelse for perioden INDTÆGTER Medlemmer og fonde m.m. 5,871,918 6,207,837 Satspuljemidler 6,000,000 6,243,750 Underskud fra salg af foreningens produkter 21,059-41,215 Indtægter i alt 11,892,977 12,410,372 OMKOSTNINGER Personaleomkostninger -83,863 1,010,437 Medlemsadministration 332, ,217 Fundraising 1,084,287 1,032,504 Projekter 10,073,511 8,744,101 Bestyrelse 9,102 26,391 Lokaleomkostning 387, ,469 Administration 1,624,683 1,479,719 Momskompensation -142, ,873 Anvendt af hensættelser til aktiviteter -2,902,163-2,470,351 Omkostninger i alt 10,382,841 10,295,614 Resultat før hensættelser 1,510,136 2,114,758 Hensat til aktiviteter 2,222,371 2,286,091 Resultat før afskrivninger -712, ,333 Nedskrivning af ejendom 0 0 Afskrivninger 82,562 84,412 Resultat før renter -794, ,745 Udbytte og kurstab på værdipapir 118, ,904 Renteindtægt bank 18,698 23,834 Renteudgifter -1,392-2,812 ÅRETS RESULTAT -659,191-61,819 14

15 Indtægter 2011 Indtægter 2010 A B C A B C F F D D A. Kontingent 2% B. Virksomhedsbidrag 4% C. Fonde og legater 21% D. Bidrag, enkeltpersoner 17% E. Tips- og Lottomidler 5% F. Satspuljemidler 51% E A. Kontingent 2% B. Virksomhedsbidrag 3% C. Fonde og legater 9% D. Bidrag, enkeltpersoner 31% E. Tips- og Lottomidler 5% F. Satspuljemidler 50% E Projekter 2011 Projekter 2010 A B A B C D C D E E F G F H G K J I A. Rollespil om børns rettigheder 0,7% B. Sapiik 14,1% C. Uddannelsesrække om børn og omsorgssvigt 4,9% D. Bogen De usynlige børn 0,5% E. Kammak - kontaktfamilier i Grønland 5,9% F. Projektudvikling 7,3% G. Et godt liv i Danmark 66,6% A. Væksthuset Uummannaq 0,4% B. Rollespil om børns rettigheder 5,9% C. Sapiik, Grønland 5,5% D. Sapiik, Danmark 1,5% E. Uddannelsesrækken, opkvalific. af ufaglærte 10,2% F. Bogen om børnene i Et godt liv i Danmark 0,5% G.Iværksætterprojekt i Grønland 3,1% H. Kammak - kontaktfamilier i Grønland 6,5% I. Udviklingsprojektet i Danmark 1,9% J. Projektudvikling 1,7% K. Et godt liv i Danmark 62,8% 15

16 Vi gennemfører aktiviteter, der styrker grønlandske børn og unges ressourcer og kompetencer med særligt fokus på sårbare børn og unge Balders Plads København N fgb@fgb.dk BLACK Network 16