Delrapport 1: Kommunernes erhvervsfremmeindsats 29. april 2014

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Delrapport 1: Kommunernes erhvervsfremmeindsats 29. april 2014"

Transkript

1 Delrapport 1: Kommunernes erhvervsfremmeindsats 29. april Kommunernes betydning for vækst Kommunerne har væsentlig betydning for virksomhedernes vækstvilkår og dermed for vækst og erhvervsudvikling i Danmark. Kommunerne er således den myndighed, som virksomhederne hyppigst er i kontakt med, fx i forbindelse med miljøgodkendelser, byggesager, plansager, sygedagpengesager mv. Dertil kommer, at kommunerne kan opkræve visse skatter og afgifter. Kommunerne har ansvar for den lokale erhvervsservice og den lokale erhvervsudviklingsindsats. Den lokale erhvervsservice omfatter vejledning af iværksættere og virksomheder om start, drift og udvikling af virksomhed. Erhvervsudviklingsindsatsen består af en bred vifte af målrettede indsatser fx tiltrækning og fastholdelse af virksomheder i kommunen, anlæg og vedligeholdelse af infrastruktur, fremme af en serviceorienteret forvaltningskultur, uddannelses- og beskæftigelsesrettede indsatser mv. Det betyder, at de fleste forvaltninger har betydning for virksomhedernes rammebetingelser. Det er landets kommunalbestyrelser, der beslutter på hvilke områder og i hvilket omfang, kommunen afsætter ressourcer til den lokale erhvervsfremmeindsats. Herudover har de lovgivningsmæssige rammer betydning for kommunernes opgavevaretagelse og dermed for kommunernes indsats over for det lokale erhvervsliv. Det er derfor vigtigt, at lovgivningen understøtter en smidig og effektiv kommunal varetagelse af de virksomhedsrettede opgaver. Som opfølgning på Aftale om kommunernes økonomi for 2014 nedsatte KL og regeringen arbejdsgruppen om kommunale rammer for vækst og erhvervsfremme. Det fremgår af Aftale om kommunernes økonomi for 2014, at regeringen og KL er enige om, at der er brug for at skabe de bedst mulige rammebetingelser for vækst og erhvervsudvikling gennem blandt andet effektiv virksomhedsrettet sagsbehandling, god infrastruktur mv. i kommunerne. Der igangsættes derfor et arbejde, som skal identificere best practice på tværs af kommunerne, og som skal afskaffe regler, der unødigt begrænser kommunernes muligheder på området. Arbejdet ser også på de forenklingsforslag, som Virksomhedsforum for enklere regler kommer med. 2. Den kommunale erhvervsfremmeindsats Med kommunalreformen fik kommunerne ansvaret for den lokale erhvervsfremme. Det indebærer, at kommunerne kan gennemføre og finansiere erhvervsserviceaktiviteter over for en åben kreds af iværksættere og virksomheder, hvor nærheden og den daglige kontakt til brugerne er i højsædet, samt iværksætte erhvervsudviklingsaktiviteter for at styrke de lokale rammebetingelser 1. 1 Evalueringen af kommunalreformen, marts 2013, s. 210.

2 Side 2 af 39 Evalueringen af kommunalreformen viste, at erhvervsfremme er en vigtig opgave for kommunerne. Det afspejles også af de stigende kommunale ressourcer til lokal erhvervsfremme 2. På tværs af kommunerne mangler der imidlertid viden om erhvervsfremmeindsatsens effekter. Der er betydelige forskelle i prioriteringen og tilrettelæggelsen af de lokale indsatser. Det kan skyldes, at kommunerne i Danmark er meget forskellige, og at erhvervsstrukturen varierer fra kommune til kommune. Forskellene i erhvervsstrukturen på tværs af kommunerne betyder imidlertid ikke, at kommunerne ikke kan lære af hinanden. Tværtimod kan kommunerne med fordel i endnu højere grad lade sig inspirere af erfaringerne i andre kommuner for så vidt angår organisering og tilrettelæggelse af erhvervsfremmeindsatsen samt evaluering af aktiviteternes effekt Kommunernes erhvervsfremmeaktiviteter Kommunernes erhvervsfremmeindsats består i hovedtræk af to aktivitetstyper, jf. lov om erhvervsfremme og regional udvikling: 1. Erhvervsservice (lokal og specialiseret), som omfatter offentlig vejledning målrettet en åben kreds af iværksættere og virksomheder om start, drift og udvikling af virksomhed samt virksomhedsoverdragelse, jf. 12 og 2. Erhvervsudviklingsaktiviteter, der understøtter virksomhedernes generelle rammebetingelser for vækst, jf. 13. Begge aktiviteter er frivillige for kommunerne, med den undtagelse, at kommunerne er forpligtet til at løfte erhvervsserviceopgaven på regionalt niveau i regi af væksthusene. Frivillighedsprincippet indebærer, at kommunerne selv kan beslutte i hvilket omfang, de vil prioritere opgaven. For begge opgaver gælder også, at kommunerne kan løse dem enten internt i forvaltningen eller i regi af selvstændige juridiske enheder 3. En analyse gennemført af Iris Group for arbejdsgruppen om kommunale rammer for vækst og erhvervsfremme viser, at alle kommuner i Danmark udbyder erhvervsservice, og langt de fleste kommuner investerer også i bredere erhvervsudviklingsprojekter, der skal styrke de lokale rammer for vækst og erhvervsudvikling 4. Det er indtrykket, at en del kommuner primært investerer i turismeudviklingsaktiviteter. Kapitlet beskæftiger sig imidlertid ikke med aktiviteter til fremme af vækst og udvikling i turisterhvervet, selvom sådanne aktiviteter for mange kommuner er en væsentlig opgave. 2 Jf. Evalueringen af kommunalreformen, marts 2013, s Afrapportering fra underarbejdsgruppen om evaluering af kommunalreformen vedrørende regional udvikling, bilag d, oktober 2012, s Iris Group, De kommunale rammer for vækst og erhvervsudvikling i Danmark, februar 2014, jf. bilag.

3 Side 3 af Erhvervsservice Erhvervsservice kan overordnet opdeles i to lokal og specialiseret erhvervsservice 5. Arbejdsgruppen har primært beskæftiget sig med den lokale erhvervsservice samt snitfladerne mellem den lokale og specialiserede erhvervsservice. Lokal erhvervsservice Lokal erhvervsservice til iværksættere og virksomheder er som udgangspunkt generelle ydelser for alle. I den lokale erhvervsservice løses de opgaver, hvor nærhed og lokalt kendskab til virksomhederne er af væsentlig betydning. De lokale erhvervsserviceydelser består typisk af en kombination af individuel vejledning, herunder henvisning til private rådgivere som advokater, revisorer mv., samt kurser og netværk. Andre aktiviteter vedrører typisk støtte til mere enkeltstående arrangementer, fx iværksættermesser, workshops, cafémøder mv. Nogle kommuner tilbyder også særlige erhvervsserviceaktiviteter, hvor vejledningen typisk er målrettet bestemte grupper af iværksættere (fx etniske eller kreative iværksættere) eller bestemte erhverv (fx energi eller fødevarer), jf. tabel 1. Aktiviteterne kan fx bestå i kurser i iværksætteri, individuel sparring, inspirations- og netværksmøder og kompetenceudvikling vedrørende ledelse. Den lokale erhvervsservice varierer fra kommune til kommune. Analysen gennemført af Iris Group for arbejdsgruppen om kommunale rammer for vækst og erhvervsfremme viser dog, at der samlet set er potentiale til forbedringer både for så vidt angår erhvervsserviceindsatsens organisering, opsøgende kontakt til virksomheder, lokal synlighed af erhvervsserviceaktiviteterne og medarbejderkompetencerne 6. Specialiseret erhvervsservice Specialiseret erhvervsservice varetages i regi af væksthusene og retter sig mod iværksættere og virksomheder med vækstpotentiale og vækstambitioner inden for alle brancher. Den specialiserede erhvervsservice omfatter fx individuel vejledning om eksport, ejerskifte, vækststrategier og finansiering. 5 Den specialiserede erhvervsservice i regi af væksthusene blev senest evalueret i 2013, jf. Iris Group, Evaluering af væksthusene, april Iris Group, God praksis i den lokale vækst- og erhvervspolitik i Danmark, Et inspirationskatalog til kommunerne i arbejdet med at udvikle og forbedre erhvervsfremmeindsatsen, februar 2014, jf. bilag,

4 Side 4 af 39 Tabel 1: Lokale erhvervsservicetilbud Andel kommuner, der udbyder lokal erhvervsservice i form af nedenstående tilbud Lokale erhvervsservicetilbud målrettet iværksættere Procent Arrangementer og temamøder 100 Individuel vejledning og sparring 99 Korte iværksætterkurser 93 Iværksætternetværk 74 Andre aktiviteter 80 Lokale erhvervsservicetilbud målrettet virksomheder Procent Åbne arrangementer og temamøder for virksomheder over 3 år 97 Tilbud om individuel vejledning (problemafklaring, vejledning om erhvervsfremmetilbud) 90 Formidling af lokaler, arealer mv. 78 Andre typer af ydelser der tilbydes alle virksomheder over 3 år 59 Særlige erhvervsservicetilbud målrettet bestemte grupper og erhverv eller særlige udfordringer Procent Særlige erhvervsservicetilbud til iværksættere 69 Særlige erhvervsservicetilbud til virksomheder 82 Anm.: Der må tages forbehold for, at kun 77 ud af 98 kommuner har besvaret spørgeskemaet. I opgørelsen af andelen af kommuner, der tilbyder de enkelte erhvervsserviceydelser, er der kun medtaget de kommuner, der har besvaret spørgeskemaet (dvs. 79 procent af kommunerne). Kilde: Iris Group, De kommunale rammer for vækst og erhvervsudvikling i Danmark, februar 2014, jf. bilag Erhvervsudviklingsaktiviteter Hvor erhvervsservice typisk består i individuel vejledning til virksomheder eller iværksættere om konkrete udfordringer, behov og potentialer, er erhvervsudvikling bredere aktiviteter og projekter, der sigter mod at understøtte virksomhedernes generelle rammebetingelser for vækst 7. Kommunernes virksomhedsrettede opgaver spænder over en række områder, herunder miljø- og teknikområdet, beskæftigelsesområdet, uddannelsesområdet mv. Det betyder, at kommunernes indsats for at understøtte virksomhedernes generelle rammebetingelser for vækst kan spænde over mange forskelligartede aktiviteter på tværs af kommunens afdelinger, offentlige myndigheder og kommunegrænser. Erhvervsudviklingsaktiviteter i kommunerne udspringer typisk af en politisk vedtaget kommunal erhvervs- eller vækststrategi, hvormed kommunen forsøger at opfylde en række lokale behov 8. Det betyder, at kommunerne arbejder med deres lokale erhvervsstrategier på vidt forskellige måder. Fx retter nogle erhvervsudvik- 7 Iris Group, De kommunale rammer for vækst og erhvervsudvikling i Danmark, februar 2014, jf. bilag. 8 KL, Kommunale Veje til Vækst, 2013; Iris Group, De kommunale rammer for vækst og erhvervsudvikling i Danmark, februar 2014, jf. bilag.

5 Side 5 af 39 lingsaktiviteter sig mod at styrke vækstgrundlaget i mange erhverv (tiltrækning af højtuddannet udenlandsk arbejdskraft, offentligt-privat samarbejde om internationale skolelinjer og ægtefællenetværk samt styrkelse af en iværksætterkultur). Andre aktiviteter har et mere afgrænset sigte rettet mod brancher med stor betydning i det pågældende lokalområde 9. Tabel 2: Lokale erhvervsudviklingsaktiviteter Andel kommuner, der udbyder lokal erhvervsudvikling i form af nedenstående aktiviteter Lokale erhvervsserviceaktiviteter Procent Styrkelse af iværksætterkulturen 82 Initiativer for at tiltrække virksomheder til området 75 Regionale/lokale kompetenceudviklingsprojekter 70 Tiltrækning/servicering af udenlandsk arbejdskraft. 55 Intelligent offentlig efterspørgsel, OPI, mv. 51 Kontorfællesskaber, udviklingsparker m.v. 49 Andre erhvervsudviklingsaktiviteter, fx etablering af lokale erhvervsudviklingsråd, taskforces for erhvervsudvikling 67 I alt 93 Anm.: Der må tages forbehold for, at kun 77 ud af 98 kommuner har besvaret spørgeskemaet. I opgørelsen af andelen af kommuner, der tilbyder de enkelte erhvervsserviceydelser, er der kun medtaget de kommuner, der har besvaret spørgeskemaet (dvs. 79 procent af kommunerne). Kilde: Iris Group, De kommunale rammer for vækst og erhvervsudvikling i Danmark, februar 2014, jf. bilag Organisering af erhvervsfremmeindsatsen Erhvervsfremmeindsatsen kan organiseres på forskellige måder afhængig af, hvad de lokale forhold tilsiger. Som nævnt kan kommunerne enten alene eller i tværkommunale samarbejder varetage erhvervsservice- og erhvervsudviklingsindsatsen internt i forvaltningen eller i regi af en ekstern operatør, fx et erhvervsråd, væksthuset eller en privat konsulentvirksomhed. Ca. 80 procent af kommunerne udbyder lokal erhvervsservice i regi af en ekstern operatør. En betydelig del af kommunerne anvender en kombinationsmodel, hvor nogle erhvervsserviceydelser udbydes af forvaltningen og resten løftes af en ekstern operatør, jf. figur 1. Blandt kommuner, der helt eller delvist udbyder erhvervsservice i regi af en ekstern operatører, er tværkommunalt samarbejde udbredt. Ca. halvdelen af de kommuner, der udbyder erhvervsservice i regi af en ekstern aktør, samarbejder tværkommunalt. Nogle kommuner har fælleskommunale erhvervsråd, mens andre kommuner benytter sig af fælles lokale erhvervsservicetilbud, der drives af væksthuset. Dertil kommer nogle få tværkommunale samarbejder, hvor kommuner be- 9 Iris Group, God praksis i den lokale vækst- og erhvervspolitik i Danmark, Et inspirationskatalog til kommunerne i arbejdet med at udvikle og forbedre erhvervsfremmeindsatsen, februar 2014, jf. bilag.

6 Side 6 af 39 nytter erhvervsservicetilbuddene, der udbydes internt i forvaltningen i nabokommunen. Endelig er der tværkommunale samarbejder, hvor kommuner, der varetager erhvervsserviceindsatsen internt i forvaltningen, samarbejder med nabokommuner om fælles tilbud, fx fælles informationsmøder for iværksættere og virksomheder eller lignende 10. Figur 1: Organisering af den lokale erhvervsservice Organisering af den lokale erhvervsservice, % Varetages alene af kommunen 42% Varetages alene af ekstern operatør 40% Opgaven er delt mellem kommunen og ekstern operatør Anm.: Information om organiseringen i alle 98 kommuner indgår. Kilde: Iris Group, De kommunale rammer for vækst og erhvervsudvikling i Danmark, februar 2014, jf. bilag. Figur 2: Organisering af den lokale erhvervsudvikling Organisering af den lokale erhvervsudvikling, % Varetages alene af kommunen 24% Varetages alene af ekstern operatør 65% 9% Opgaven er delt mellem kommunen og ekstern operatør Ingen aktivitet Anm.: Information om organiseringen i alle 98 kommuner indgår. Kilde: Iris Group, De kommunale rammer for vækst og erhvervsudvikling i Danmark, februar 2014, jf. bilag. 10 Iris Group, De kommunale rammer for vækst og erhvervsudvikling i Danmark, februar 2014; Iris Group, God praksis i den lokale vækst- og erhvervspolitik i Danmark, Et inspirationskatalog til kommunerne i arbejdet med at udvikle og forbedre erhvervsfremmeindsatsen, februar 2014, jf. bilag.

7 Side 7 af 39 Hvad angår erhvervsudviklingsindsatsen, udbyder ca. to tredjedele af kommunerne både erhvervsudvikling fra forvaltningen og via en ekstern operatør. I ca. en fjerdedel af kommunerne varetages erhvervsudviklingsaktiviteterne alene af forvaltningen. Det vil sige, at ca. ni ud af ti kommuner varetager erhvervsudviklingsaktiviteter enten helt eller delvist i forvaltningen, jf. figur 2. Samtidig er der også en række eksempler på tværkommunalt samarbejde om erhvervsudvikling. Det bemærkes, at turismeområdet ikke er medtaget i opgørelsen Kommunernes udgifter til erhvervsfremme En spørgeskemaundersøgelse foretaget af Iris Group for arbejdsgruppen om kommunale rammer for vækst og erhvervsfremme viser, at de samlede kommunale udgifter til erhvervsfremme er steget med ca. 60 procent i perioden Et groft overslag viser, at kommunerne i gennemsnit anvendte ca. 79 kr. pr. indbygger på erhvervsfremme i De kommunale regnskabstal dokumenterer, at kommunerne i stigende grad anvender midler til erhvervsservice og erhvervsudvikling, jf. tabel 3. Tabel 3: Udvikling i kommunernes udgifter til erhvervsfremme Kommunernes udgifter til erhvervsfremme, kommunale regnskabstal Mio. kr., regnskabstal, driftsudgifter Budget 2013 Innovation og anvendelse af ny teknologi 30,3 29,5 30,3 26,7 33,2 39,6 41,9 Erhvervsservice og iværksætteri (ekskl. væksthuse) 210,9 250,9 268,5 251,9 270,1 279,2 331,1 Væksthuse ,8 62,9 64,2 Udvikling i yderområder og landdistriktsudvikling 15,1 28,2 31,9 27,5 32,3 32,6 37,8 I alt 256,4 308,6 330,7 306,0 394,4 414,3 474,9 Kilde: Danmarks Statistik REGK31 og BUDK32 ( , (999), ), Kommunale Nøgletal ( (001)). Der er store forskelle på kontering af erhvervsfremmeaktiviteter på tværs af kommunerne, da indsatsen er organiseret meget forskelligt. Opgørelserne er derfor behæftet med betydelig usikkerhed. Derudover indfanger tallene ikke investeringer i den bredere erhvervsudvikling og investeringsfremme. Fx er kommunale investeringer i infrastruktur med henblik på at fremme de lokale vækstvilkår ikke medtaget. Endvidere er kommunernes udgifter til turisme ikke medtaget i tabel 3. Iris Groups analyse af de kommunale rammer for vækst og erhvervsfremme indikerer, at der er store forskelle på, hvor mange midler kommunerne prioriterer til erhvervsfremmeindsatsen. Et groft overslag viser, at kommunerne i Region Nordjylland og Region Midtjylland i gennemsnit anvender godt 100 kr. pr. indbygger, 11 Iris Group, De kommunale rammer for vækst og erhvervsudvikling i Danmark, februar 2014, jf. bilag. Opgørelsen af ressourceforbrug er et kvalificeret skøn. Der må tages forbehold for, at indsatsen er organiseret meget forskelligt i kommunerne, og der derfor kan være store forskelle på konteringen af aktiviteterne.

8 Side 8 af 39 mens kommunerne i Region Hovedstaden i gennemsnit anvender godt 32 kr. pr. indbygger 12. Opgørelser på baggrund af kommunale regnskabstal og Iris Groups analyse afspejler kompleksiteten i kommunernes erhvervsfremmeindsats og forskellene på tværs af landet 13. Der kan derfor ikke ud fra data konkluderes på effekten af indsatsen, jf. afsnit 4. Tallene viser imidlertid en stigende vilje til at prioritere erhvervsområdet i kommunerne Potentiale for udbredelse af god praksis for den kommunale erhvervsfremme Stigningen i udgifterne til erhvervsfremme afspejler, at mange kommuner investerer i nye aktiviteter og arbejder for at forbedre eksisterende ydelser. Der skal derfor sættes fokus på indsatsens kvalitet og resultater blandt andet ved at udnytte potentialet for læring og videndeling på tværs af kommunerne inden for eksisterende økonomiske rammer 14. Derudover peger Virksomhedsforum for enklere regler på, at der er en række potentialer for at forbedre myndighedskontakten med virksomhederne. I det følgende opstilles en række anbefalinger til god kommunal erhvervsfremme samt eksempler på god praksis, hvor kommunerne vil kunne hente inspiration til, hvordan erhvervsfremmeindsats og myndighedskontakt kan tilrettelægges mere effektivt inden for eksisterende økonomiske rammer. Mange kommuner har stor erfaring og en veludbygget erhvervsfremmeindsats. Hensigten med anbefalingerne i denne rapport er, at kommunerne får inspiration fra de mange erfaringer, der allerede er gjort i kommunerne. 3. Organisering af den kommunale service over for virksomhederne Virksomhedernes kontakt med kommunen omfatter en række forskellige områder, herunder sagsbehandling på miljø- og byggeområdet, jobcentrene, byudvikling samt erhvervsservice og erhvervsudviklingsaktiviteter. Udvikling af en god og koordineret kommunal service på tværs af de virksomhedsrettede områder er ét af de væsentligste elementer i den lokale erhvervsfremmeindsats. Der skal fremmes en forvaltningskultur, hvor forståelsen for virksomhedernes behov for leverance, kvalitet og tid tænkes ind i et løsningsorienteret perspektiv. Kommunernes udgangspunkt skal være at finde løsninger på virksomhedernes behov (inden for lovgivningens rammer) samt at levere til aftalt kvalitet og tid. 12 Iris Group, De kommunale rammer for vækst og erhvervsudvikling i Danmark, februar 2014, jf. bilag. Opgørelsen af ressourceforbrug er et kvalificeret skøn. Der må tages forbehold for, at indsatsen er organiseret meget forskelligt i kommunerne, og der derfor kan være store forskelle på konteringen af aktiviteterne. 13 Jf. Dannmarks Statistik REGK31 og BUDK32 ( , (999), ). 14 Iris Group, De kommunale rammer for vækst og erhvervsudvikling i Danmark, februar 2014, jf. bilag.

9 Side 9 af 39 Det forudsætter ofte, at der er etableret et godt samarbejde mellem kommunen og den relevante statslige myndighed. Det er nemlig i relationen mellem virksomheden, kommunen som myndighed og de statslige myndigheder, at kimen til gode resultater ligger. Kommunernes erhvervsvenlighed bliver i meget høj grad vurderet af virksomhederne på smidigheden i sagsbehandlingen og hele myndighedsindsatsen. I den sammenhæng er det ikke alene den kommunale sagsbehandling, der har betydning for virksomhedernes opfattelse af erhvervsvenligheden, men også lovgivningsmæssige uhensigtsmæssigheder samt statens rolle i afgørelserne har betydning for, hvordan kommunernes erhvervsvenlighed i sagsbehandlingen opleves af virksomhederne. Virksomhedsforum for enklere regler har peget på redskaber, der anvendes i nogle kommuner, som med fordel kan udbredes med henblik på at forbedre den virksomhedsrettede vejledning og service, herunder etablering af én indgang, servicemål og gennemførelse af lokale brugerundersøgelser 15. Boks 1: Anbefalinger til den kommunale service over for virksomhederne Arbejdsgruppen anbefaler, at kommunerne systematisk etablerer én indgang for virksomhederne. kommunerne fremmer en serviceorienteret kultur ved at styrke fokus på vejledning og løsningsorienteret dialog med virksomhederne i forbindelse med konkrete ansøgninger. kommunerne på tværs af de virksomhedsrettede kommunale områder opstiller klare mål for den kommunale service. kommunerne gennemfører lokale brugerundersøgelser Én tydelig indgang for virksomhederne Det har stor betydning for virksomhedernes mulighed for vækst og udvikling, at de bliver mødt af en let tilgængelig og serviceorienteret offentlig sektor. Kommunerne er i langt de fleste tilfælde virksomhedernes første indgang til den offentlige sektor, men virksomhederne kan i nogle kommuner have vanskeligt ved at finde den rette vej gennem kommunen. Set med virksomhedernes øjne er det en ressourcekrævende og administrativ byrde, hvormed virksomhederne taber værdifuld tid, der kunne være blevet brugt på virksomhedernes kerneforretning 16. Mange kommuner har allerede etableret én indgang til kommunen for virksomhederne, hvilket alle kommuner med fordel kan lade sig inspirere af. Virksomhedsforum for enklere regler har peget på, at virksomhederne efterspørger, at der på hjemmesiden fremgår ét telefonnummer og én adresse, hvor man som virksomhed kan få hjælp til at blive stillet videre til den rigtige fagperson, jf. Virksomhedsforum for enklere reglers forslag til kommunal implemente- 15 Forslagene om servicemål og lokale brugerundersøgelser af de kommunale tilsyn indgår i Virksomhedsforum for enklere reglers forslag til kommunal implementering og offentlig sagsbehandling. 16 Virksomhedsforum for enklere regler, Forslag vedrørende kommunal/regional implementering og offentlig sagsbehandling, forslag 3, Én indgang for erhvervslivet i alle kommuner, jf. bilag.

10 Side 10 af 39 ring og offentlig sagsbehandling 17. Internt i kommunerne kan én indgang organiseres på forskellig vis, fx ved at oprette en hotline, en key account funktion eller ved at lave en taskforce bestående af nøglepersoner i kommunen. Det primære for virksomhederne er, at der er én tydelig og nem indgang og kontakt til kommunen, uanset hvad henvendelsen drejer sig om. Erfaringerne viser, at det først og fremmest er forvaltningskulturen, som er afgørende for, om én indgang virker i praksis. Der skal være et internt velfungerende flow og et skarpt fokus på at levere service i forvaltningen. De gode erfaringer hænger derfor tæt sammen med, at der ligger strategiske beslutninger til grund for etablering af én indgang. Et andet element, der har betydning for, om én indgang fungerer, er medarbejdernes kompetencer. Udover at medarbejderne, der møder virksomhederne, skal kunne identificere den relevante afdeling eller medarbejder i kommunen, skal medarbejderne ligeledes forstå virksomhedernes behov. Et tredje element er, at der er etableret et godt samarbejde mellem kommunen og den pågældende statslige myndighed, i forbindelse med inddragelsen af de statslige myndigheder. Fx findes der flere taskforces eller referencegrupper bestående af nøglepersoner fra bl.a. kommunen, fødevaremyndigheder, SKAT, politi og naturstyrelsen, som kan aktiveres, når der er en relevant sag, der skal afgøres. Det er afgørende i etableringen af én indgang, at der sker en koordinering af kommunens service over for virksomhederne. Det kan fx være i forbindelse med etablering af en ny virksomhed i en kommune, hvor alle kommunale ressourcer kommer i spil fra sagsbehandling i forbindelse med de relevante tilladelser til jobformidling og modtagelse af medflyttende arbejdskraft. Flere kommuner har gode erfaringer med at etablere taskforces, afholde koordinationsmøder og tæt dialog med myndigheder og den pågældende virksomhed med henblik på at koordinere kommunens indsats. 17 Virksomhedsforum for enklere regler, Forslag vedrørende kommunal/regional implementering og offentlig sagsbehandling, forslag 3, Én indgang for erhvervslivet i alle kommuner, jf. bilag.

11 Side 11 af 39 Boks 2: God praksis én indgang til kommunen 2.1. Køge Kommune vender tilbage inden 24 timer Køge Kommune har skarpt fokus på, at virksomhederne oplever kontakten til kommunen så åben og fleksibel som mulig. For at realisere dette mål er det fast procedure, at der indledningsvis foretages en forventningsafstemning med virksomheden i forhold til tid, forløb og sagsomkostninger. Med én indgang i Køge Kommune menes, at virksomheden får et gennemskueligt sagsforløb, hvor virksomheden aldrig er i tvivl om, hvor deres sag er henne i forløbet. Én indgang er for alle virksomheder. En typisk henvendelse drejer sig om byggesager, miljø og affald, udvidelser og nyanlæg, virksomhedsetablering, spørgsmål til kommuneog lokalplaner, arbejdskraft og rekruttering, fleksjob og sygedagpenge. Når virksomheden kontakter kommunen, sker der følgende: Hurtig respons og indledende drøftelse af sagen (erhvervsservicechefen vender tilbage inden for 24 timer). Hurtig ekspedition og henvisning til relevant afdeling og/eller sagsbehandler. Håndholdt sagsforløb, hvor erhvervsservicechefen står til rådighed hver dag til at give status på en sag Stjernemøder i Randers Kommune Erhvervsserviceteamet i Randers består som udgangspunkt af fire konsulenter med vidt forskellige erhvervsorienterede baggrunde. Derudover arbejder teamet tæt sammen med virksomhedskonsulenter på Jobcenteret i Randers Kommune. Teamet trækker ikke alene på sin egen arbejdskraft for at servicere virksomheder. De trækker også på resten af organisationens sagsbehandlere inden for de relevante områder. Når en virksomhed henvender sig, kan virksomheden derfor blive guidet videre til den rette specialist hurtigt og nemt. I Randers Kommune er det således fast kultur, at enhver henvendelse fra virksomheder tages op på et møde, hvor sagsbehandlere fra relevante kontorer i kommunen, typisk plan, miljø, byg og spildevand, deltager. På stjernemøderne drøftes og koordineres sagerne og det videre forløb, så alle er opdaterede, og sagen behandles hurtigst muligt.

12 Side 12 af Én indgang for virksomhederne i Odense Kommune Erhvervskontakten er den fælles indgang for erhvervslivet til det offentlige i Odense Kommune. Erhvervskontakten skal effektivt og koordineret give virksomhederne den nødvendige vejledning og information på tværs af myndighedsområder. Det drejer sig om erhvervsservice i forhold til konkrete behov for kontakt til offentlige myndigheder/kontorer, herunder køb af erhvervsgrunde, myndighedsgodkendelser, plan- og miljøforhold, forsyningsspørgsmål, tilladelser, rådgivning samt andre services (hjælp til rekruttering, mentorordninger etc.). Derudover skal Erhvervskontakten om nødvendigt tilknytte virksomheden en kontaktperson. Erhvervskontakten er til rådighed for fysiske, telefoniske og elektroniske henvendelser og er ansvarlig for de tværgående opgaver, herunder tilknytning af kontaktperson og eventuel afholdelse af afklarende møde med virksomheden og alle involverede myndigheder og forvaltninger. Der er tilknyttet en referencegruppe til arbejdet med at forbedre kontakten med virksomhederne i kommunen. Erhvervskontaktens referencegruppe består både af repræsentanter fra statslige myndigheder såvel som de store erhvervs- og arbejdstagerorganisationer og repræsentanter for detailhandelen og enkeltvirksomheder. Referencegruppen lægger særskilt vægt på, at Odense Kommune ved hjælp af service og kvalitetsdeklarationen sikrer en løbende opfølgning på, at servicemålene for Erhvervskontakten nås. Det har skabt en god dialog mellem kommunen og virksomhederne, at Odense Kommune løbende inddrager erhvervslivet i udviklingen af og opfølgning på kommunens servicemål. Erhvervskontakten består af et sekretariat og en taskforce, der er sammensat af nøglemedarbejdere i relevante afdelinger i kommunen, forsyningsselskaberne, staten og den lokale erhvervs- og turismeorganisation Udvikling Fyn. Taskforcen tager sig af erhvervsudviklingssager, som strækker sig over en længere periode eller af andre årsager kræver høj prioritet i kommunen. Der kan fx være tale om et omfattende internt koordineringsarbejde i kommunen i forbindelse med virksomhedsetablering. Erhvervskontaktens fokus har rykket sig fra i starten at fokusere på at gøre organisationen mere smidigt og serviceorienteret til i dag også at handle om at tiltrække virksomheder til kommunen. Odense Kommune har derfor etableret et beredskab bestående af personer med kompetencer af relevans for erhvervslivet, som kommunen har en tæt dialog med (fx de lokale erhvervsmæglere, rådgivere, uddannelsesinstitutioner m.fl.). Og beredskabet virker. Når en virksomhed overvejer at flytte til kommunen eller en lokal virksomhed skal finde en ny lokalitet at placere sig i, hjælper kommunen i samspil med beredskabet med at finde placeringsmuligheder og løsninger, der kan understøtte virksomhedernes behov. Det har haft positive effekter i form af tiltrækning og fastholdelse af flere virksomheder i kommunen.

13 Side 13 af Samarbejde med erhvervslivet om etablering af én indgang i Høje Taastrup Kommune Det skal være nemt at være virksomhed i Høje Taastrup Kommune. Derfor har kommunen etableret nem adgang for erhverv, der er én central indgang til alle kommunens erhvervsområder. Nem adgang for erhverv har til formål at sikre, at den enkelte virksomhed altid får den fornødne hjælp uanset om det handler om byggesagsbehandling, etablering af ny erhvervsgrund, erhvervsservice eller vejledning om tilladelser mv. Nem adgang for erhverv er etableret på baggrund af et dialogmøde, som Høje Taastrup Kommune holdt med kommunens 100 største virksomheder. Kommunens virksomheder havde ét klart ønske: Der skal være én indgang for erhvervslivet i kommunen. I praksis medfører etableringen af én indgang i kommunen, at man som virksomhed ringer til ét nummer, der på skift bemandes af et team af medarbejdere. På baggrund af den konkrete forespørgsel, vurderer medarbejderne, hvilke ressourcer der kræves for at kunne løse den pågældende opgave. Der nedsættes derefter en midlertidig gruppe, der løser opgaven til den er færdigbehandlet. Kilde: KL, Kommunale veje til vækst - Eksempler på lokale erhvervspolitiske indsatser 2013; Virksomheds forslag vedrørende kommunal/regional implementering og offentlig sagsbehandling; Dansk Industri, Den gode erhvervskommune, 2013; Randers Kommunes hjemmeside Vejledning og løsningsorienteret dialog med virksomhederne Efter forvaltningsloven skal kommuner og andre forvaltningsmyndigheder yde vejledning og bistand til borgere og virksomheder, når de retter henvendelse om spørgsmål inden for myndighedens sagsområde 18. Traditionelt har der været meget vægt på kommunernes rolle som myndighed over for virksomhederne, hvorfor medarbejderne i nogle kommuner har været tilbageholdende med at påtage sig en mere vejledende funktion. Nogle kommuner har imidlertid særdeles gode erfaringer med at udfolde vejledningsrollen, så de kommunale fagligheder kommer i spil i serviceringen af virksomhederne. Ved at agere samarbejdspartner og indgå i en ligeværdig og løsningsorienteret dialog med virksomhederne i forbindelse med sagsbehandling, fx på miljø- og planområdet, kan kommunerne i samarbejde med de statslige myndigheder være medvirkende til at understøtte de lokale virksomheders vækst og udvikling. 18 Jf. forvaltningslovens 7, LBK nr. 988 af 09/10/2012

14 Side 14 af 39 Boks 3: God praksis udfoldelse af kommunernes vejledningsforpligtelse 3.1. Serviceorienteret kultur i virksomhedsbetjeningen i Vejen Kommune Hvordan får man en serviceorienteret kultur overfor borgere og virksomheder i en organisation, som traditionelt set har haft sin legitimitet i kraft af udøvelse af myndighed? I Vejen Kommune handler det overordnet om to nøglebegreber: Kultur og kommunikation! Vejen Kommune indledte i 2007 en kulturproces, som internt skulle styrke medarbejdernes og ledernes fokus på, at forstå sig selv som skabere af løsninger i samarbejde med borgere og virksomheder. Samtidig blev kommunikation set som en del af opgaveløsningen i forhold til, at man som medarbejder og leder går i dialog med borgerne og virksomhederne med henblik på at finde en løsning, som begge parter kan være tilfredse med uden at gå på kompromis med gældende lov. Medarbejdere og ledere har forladt myndighedsperspektivet og ser sig selv som en projektdeltager i borgernes og virksomhedernes henvendelser og hvor man i et projektteam i fællesskab arbejder på at finde en løsning i stedet for et afslag. Helt konkret handlede det i Vejen Kommune om at skabe et ude-fra-ind perspektiv hos medarbejderne, så de i højere grad i sagsbehandlingen også ser sagen fra virksomhedens eller borgerens side. Det perspektiv har skuespilleren Jens Arentzen inspireret medarbejderne til at anlægge, når de får en henvendelse fra en borger eller virksomhed. Det skal opleves som en god personlig oplevelse at være i kontakt med Vejen Kommune. Medarbejdernes rolle i Vejen Kommune kan sammenfattes i følgende: Er værter, der sælger oplevelser og arbejder på et fælles projekt i dialog Har løbende dialog og forventningsafstemning for at sikre fælles mål Har fokus på fagfaglighed og kommunikationsfaglighed Åbne om at finde løsninger og evt. udfordre lovgivningen Fejrer fælles succeser og har løbende evaluering Ved hvordan, man skaber værdi for kunden og kommunen For borgeren/virksomheden betyder det: Én indgang bliver ikke sendt rundt i systemet Guidet sagsforløb med fast referenceperson Fælles tidsplan (rack and trace) Bliver set på som en kunde, der skal have en god oplevelse Det håndfaste bevis på, at kulturforandringen i kommunen havde slået igennem var i forbindelse med planlægningen af et nyt kreaturslagteri, som Danish Crown ønskede at bygge i Vejen Kommune. Projektet gav mulighed for på en meget konkret plan at arbejde med ude-fra-ind perspektivet. For at kunne lykkes med projektet var det nødvendigt at skabe en forståelse hele vejen fra byråd til byggesagsbehandler for kravet om leverancesikkerhed og overholdelse af tidsplaner. Dette blev understøttet af et stærk ledelsesmæssig fokus, involvering af medarbejdere i møder med bygherre, og løbende opfølgningsmøder sammen med bygherre. Kilde: Vejen Kommune.

15 Side 15 af Mål for kommunernes virksomhedsrettede service Én måde at sætte fokus på vejlednings- og servicekulturen i en kommune er kommunale servicemål. Virksomhederne efterspørger gennemsigtighed og hurtig respons. God service for virksomhederne er at blive hjulpet på vej af en serviceorienteret person, der møder virksomhederne som samarbejdspartner. Faglighed og service skal vægtes lige højt. For nogle kommuner kræver det, at der sættes fokus på kulturen og adfærden hos de kommunale medarbejdere. Her kan kommunernes politiske ledelse vise vejen ved at formulere klare mål for den virksomhedsrettede service. Servicemålene virker som vigtige pejlemærker for både virksomhederne og medarbejderne, og ved at forpligte sig på en række målsætninger skaber kommunen synlighed om, at den virksomhedsrettede service har høj prioritet. Konkret kan kommunerne opstille klare mål for blandt andet besvarelse af henvendelser til kommunen; sagsbehandlingstider; løbende dialog med virksomheder i forbindelse med sagsbehandling; antal brugere af de lokale erhvervsfremmetilbud; antal besøg på og opsøgende kontakt til virksomheder som led i kommunens erhvervsservice, jobformidling mv. Boks 4: God praksis mål for den kommunale service over for virksomhederne 4.1. Aalborg Kommune servicemål for den virksomhedsrettede service Aalborg Kommune har opstillet tre servicemål for kommunens erhvervsservice. Servicemålene omfatter ikke blot Erhvervsafdelingens ydelser, men alle forvaltningers virksomhedsrettede ydelser: Aalborg Kommune giver relevant viden til virksomhederne Aalborg Kommune lytter til og handler på virksomhedernes behov Aalborg Kommune hjælper virksomhederne til vækst. Der bliver løbende fulgt op på målene blandt andet i en nedsat referencegruppe, der går på tværs af kommunens forvaltninger. Erhvervsafdelingen i Aalborg Kommune leder gruppen og den interne proces i forbindelse med målopfyldelsen.

16 Side 16 af Konkrete mål for Silkeborg Kommunens erhvervstaskforce og virksomhedsrettede sagsbehandling Mål for erhvervstaskforcen: Én indgang til Silkeborg Kommune Svar indenfor 24 timer Mål for byggesager: Hold et indledende møde senest fem dage efter henvendelsen Screening af byggesager indenfor 10 arbejdsdage Træf afgørelse om byggetilladelse indenfor 20 arbejdsdage efter modtagelse af alle oplysninger Giv hjælp til virksomheden, når sagen kræver inddragelse af andre kommunale afdelinger Mål for miljøgodkendelse: Hold et indledende møde i løbet af fem arbejdsdage efter henvendelsen Træf afgørelse om miljøgodkendelse senest fire måneder efter at sagen er fuldt oplyst Mål for køb af erhvervsjord: Hold et indledende møde om mulige emner af erhvervsjord, der matcher virksomhedens behov straks efter henvendelse Informer om alle relevante forhold, herunder kommunens og virksomhedens ansvar Giv løbende orientering til virksomheden om relevante forhold vedrørende køb af erhvervsjord Fremsend en købsaftale senest fem arbejdsdage efter henvendelsen om køb af salgsklart erhvervsjord Igangsæt en udstykningssag senest fem arbejdsdage efter modtagelse af en underskreven købsaftale Hjælp virksomheden med andre administrative områder, fx en byggesag Kilde: Silkeborg Kommunes hjemmeide; Dansk Industri, Den gode erhvervskommune, 2013; Iris Group, God praksis i den lokale vækst- og erhvervspolitik i Danmark, Et inspirationskatalog til kommunerne i arbejdet med at udvikle og forbedre erhvervsfremmeindsatsen, februar 2014, jf. bilag Lokale brugerundersøgelser En anden central måde at udvikle kommunens services til virksomhederne er at gennemføre lokale brugerundersøgelser, fx af kommunernes erhvervsservicetilbud, den kommunale sagsbehandling eller de kommunale tilsyn. Ved at gøre brug af løbende brugerundersøgelser kan kommunerne kortlægge konkrete barrierer og uhensigtsmæssigheder i løsningen af de virksomhedsrettede opgaver og i kommunens virksomhedsrettede tilbud og services. Ligeledes kan brugerundersøgelser og den heraf følgende dialog med erhvervslivet bidrage til den nødvendige forventningsafstemning mellem myndighed og erhverv vedrørende krav og procedurer i forbindelse med sagsbehandling, tilsynsmyndighed mv. Endelig er løbende brugerundersøgelser et konkret redskab til at opdage eventuelle problemer med forvaltningskulturen i en kommune.

17 Brugerundersøgelser kan tilrettelægges på forskellig vis. Afhængig af kommunens behov kan der gennemføres årlige spørgeskemaundersøgelser blandt alle de lokale virksomheder. Hvis kommunen har behov for løbende feedback på kommunens kontakt med virksomhederne, kan der gennemføres spørgeskemaer, hvor virksomhederne bedes vurdere kontakten med kommunen i forbindelse med konkrete ansøgningsforløb, kommunens tilsynsmyndighed, formidling af arbejdskraft eller i forbindelse med konkrete vejledningsforløb i regi af den kommunale erhvervsservice. Side 17 af 39

18 Side 18 af 39 Boks 5: God praksis lokale brugerundersøgelser 5.1. Brugerundersøgelser i Trekantsområdets kommuner Trekantområdet udførte i november 2012 en større erhvervsklimaundersøgelse for områdets 6 kommuner, dvs. Vejle, Kolding, Fredericia, Middelfart, Vejen og Billund Kommuner. Undersøgelsen er gennemført på baggrund af Trekantområdet Danmarks ønske om et grundigt og statistisk validt datagrundlag til brug i det videre arbejde med at optimere rammevilkårene for drift af virksomhed i kommunerne i Trekantområdet. Man ønskede et datamateriale, der kunne danne grundlag for den videre dialog med erhvervslivet og anvise potentielle indsatser til forbedring af kommunernes performance i de løbende bestræbelser på at forbedre de lokale erhvervsmæssige rammevilkår. Undersøgelsen blev funderet i en stor og repræsentativ målgruppe samt specifikke spørgsmål til belysning af virksomhedernes vurdering af egne rammevilkår, hvilket gav mulighed for at undersøgelsesresultatet kunne danne grundlag for fremtidige lokale erhvervspolitiske dispositioner. Dansk Erhvervsfremme foretog undersøgelsen virksomheder blev spurgt og virksomheder svarede. Der er endnu ikke truffet beslutning om og evt. hvornår undersøgelsen gentages. Af undersøgelsens resultater fremkom det i øvrigt, at 62% af virksomhederne der deltog i undersøgelsen havde 1-4 ansatte hvilket svarer til den reelle erhvervsdemografi i området jf. Danmarks Statistik. 20% af virksomhederne der deltog havde 5-15 ansatte. Dvs. at 82 % af de deltagende virksomheder havde 15 ansatte eller derunder. Til sammenligning havde 2% af de deltagende virksomheder over 250 ansatte. at virksomhederne i undersøgelsen vurderede Samspillet med kommunen som 9. vigtigst ud af 16 på forhånd udvalgte vækstfaktorer. Øvrige vækstfaktorer var blandt andet skatter og afgifter, efterspørgsel, adgang til viden og forskning, adgang til kapital mv. Af de større virksomheder (med over 30 beskæftigede) var Adgang til kvalificeret arbejdskraft den væsentligste vækstfaktorer. For de mindre virksomheder (under 30 beskæftigede) var det Efterspørgslen på hjemmemarkedet der var den vigtigste vækstfaktor. at de deltagende virksomheder tillagde kommunale serviceleverancer som overholdelse af betalingsfrister, lokalt vejnet og brug af private leverandører størst betydning for deres virksomheds udviklingsmuligheder. Mindst betydning havde den kollektive trafik og Jobcentrenes indsatser. Vedr. den virksomhedsrettede sagsbehandling var det udelukkende virksomheder, der havde haft konkret erfaring med den pågældende ydelse fra kommunen, der blev bedt om en vurdering. Kommunernes performance på sagsbehandlingsområderne miljø, sygedagpenge og byggesager høstede generelt tilfredshed hos ca. 2/3 af respondenterne, mens den resterende 1/3 udtrykte reservationer overfor sagsbehandlingsforløbene. Kilde: Erhvervsklimaundersøgelse udarbejdet af Dansk Erhvervsfremme for Trekantområdet Danmark

19 Side 19 af Bedre data, styring og evaluering af erhvervsfremmeindsatsen Uanset om kommunerne løser erhvervsfremmeindsatsen i forvaltningen eller i regi af en ekstern operatør, kan kommunerne med fordel opstille klare mål og succeskriterier for ydelserne, så virksomheder og iværksættere ved, hvilken service de kan forvente, og de kommunale politikere har mulighed for at overvåge og evaluere indsatsen. En række kommuner har gode erfaringer med styring af erhvervsfremmeindsatsen blandt andet ved brug af erhvervsstrategier, opstilling af konkrete mål for erhvervsfremmeindsatsen samt indgåelse af resultatkontrakter med eksterne operatører. Dertil kommer, at flere kommuner gør brug af lokale brugerundersøgelser og regelmæssige evalueringer med henblik på at give kommunalbestyrelserne et bedre grundlag for at prioritere indsatsen og forøge effekten af midlerne. Boks 6: Anbefalinger til styring og evaluering af erhvervsfremmeindsatsen Arbejdsgruppen anbefaler, at der udvikles fælles principper for evaluering af erhvervsfremmeindsatsen, og at der sikres bedre data for kommunernes udgifter i den forbindelse. kommuner og væksthuse samarbejder om brugerundersøgelser og evaluering af erhvervsservicetilbuddene Evaluering af erhvervsfremmeindsatsen Der anvendes stadig flere midler på lokal erhvervsfremme, men der er begrænset viden om effekten på tværs af kommunerne. Regeringen og KL vil derfor udvikle fælles principper for evaluering af erhvervsfremmeindsatsen. Mange kommuner arbejder allerede målrettet med at evaluere indsatsen, men det kan være vanskeligt at opstille meningsfyldte effektmål for den lokale erhvervsservice og erhvervsudviklingsindsats, da, fx deltagelse i et enkelt informationsmøde eller lignende, næppe kan forventes at få en målbar effekt på virksomheden. Hvor det er vanskeligt at opstille effektmål (fx tiltrækning af virksomheder, vækst hos brugere, udvikling af nye produkter, etc.), kunne kommunerne gå sammen om at opstille nogle klare forventninger til, hvordan erhvervslivets udbytte af aktiviteterne kan opgøres, vurderes og evalueres. Det kunne fx være en række målsætninger for tilfredsheden blandt brugerne. I den forbindelse er det også relevant at forbedre data på erhvervsfremmeområdet med henblik på at skabe et bedre grundlag for at evaluere indsatsen. Hvis kommunerne skal kunne bruge erfaringerne fra andre kommuner i tilrettelæggelsen af erhvervsfremmeindsatsen, er det hensigtsmæssigt, at der blandt andet er adgang til viden om, hvordan indsatsen tilrettelægges i andre kommuner, hvor kommunalbestyrelsen har afsat en tilsvarende økonomisk ramme til erhvervsfremmeaktiviteter. Et bedre datagrundlag kan således være et led i arbejdet med at identificere aktiviteter, hvor kommunerne kan forvente at få effekt for de midler, der er afsat, under hensyntagen til forskelle i erhvervsstruktur, kommunestørrelse, placering mv. Det har vist sig at være vanskeligt at få et fuldstændigt overblik over, hvor mange midler kommunerne anvender på erhvervsfremmeområdet, da kommunerne til-

20 Side 20 af 39 rettelægger erhvervsfremmeindsatsen meget forskelligt pga. forskellig erhvervsstruktur mv. Derfor anbefaler arbejdsgruppen, at der arbejdes på at sikre bedre data på området i fremtiden. Det kunne blandt andet overvejes at præcisere vejledningen til de relevante konti i det kommunale budget- og regnskabssystem Samarbejde mellem væksthuse og kommuner om brugerundersøgelser og evaluering Væksthusene gennemfører allerede systematiske brugerundersøgelser af den specialiserede erhvervsservice. Alle virksomheder bliver således bedt om at vurdere den ydelse, de har modtaget i væksthusene med udgangspunkt i et fælles spørgeskema, jf. boks 7. De enkelte væksthuse kan vælge at stille supplerende spørgsmål med henblik på at få mere viden om konkrete forbedringspotentialer. Kommunerne kan lade sig inspirere af metoden i kommuner, der allerede gennemfører brugerundersøgelser, samt væksthusenes metode, selvom der er forskel på, hvilken effekt der kan forventes på baggrund af den lokale og specialiserede erhvervsservice. Boks 7: Inspiration brugertilfredshedsmålinger 7.1. Væksthusenes brugertilfredshedsmålinger Væksthusene måler systematisk tilfredsheden blandt de virksomheder og iværksættere, der modtager vejledning i væksthusene. Fx spørges der til, hvor tilfredse virksomheder og iværksættere er samlet set med væksthuset, med vækstkonsulentens kompetencer mv. Derudover spørges der til, i hvor høj grad vækstkortlægningen har bidraget til blandt andet afdækning af ikke-erkendte udfordringer, muligheder eller behov i virksomheden, styrkelse af virksomhedens kunderelationer, salg og/eller marketing, professionalisering af virksomhedernes organisation, drift mv. Endvidere anvender væksthusene Net Promotor Score i form af et spørgsmål om, hvor sandsynligt det er, at virksomheden/iværksætteren vil anbefale Væksthuset til andre virksomhedsejere og personer i deres netværk Endelig er der en række spørgsmål, der vedrører virksomheden/iværksætterens brug af eksterne rådgivere efter henvisning fra Væksthuset samt kvaliteten af den pågældende eksterne rådgivning. Kilde: Væksthusenes brugertilfredshedsmålinger. 5. Kritisk masse og synlighed i den lokale erhvervsservice Især for nye og mindre virksomheder kan den lokale erhvervsservice i form af generel vejledning om start, drift og udvikling af virksomhed samt virksomhedsoverdragelse have betydning for virksomhedernes fremadrettede udvikling. De lokale erhvervskonsulenter kan således henvise virksomhederne til relevante private og offentlige tilbud, der kan medvirke til at realisere virksomhedens vækstpotentiale. Derudover kan adgangen til gratis vejledning om start af virksomhed have en positiv betydning for, hvor mange der etablerer egen virksomhed.

Erhvervsservice i Region Midtjylland - mod fælles kvalitetsstandarder!

Erhvervsservice i Region Midtjylland - mod fælles kvalitetsstandarder! Erhvervsservice i Region Midtjylland - mod fælles kvalitetsstandarder! Disposition 1. Hvorfor sætte kvalitetsstandarder? Udviklingstendenser og udfordringer i den midtjyske. 2. Fælles målsætninger for

Læs mere

Generel erhvervsservice i Aarhus

Generel erhvervsservice i Aarhus Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 12. februar 2016 Generel erhvervsservice i Aarhus 2017-2020 Varetagelse af lokal direkte erhvervsservice til iværksættere og

Læs mere

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV?

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? Toprække De senere år har budt på en række evalueringer af centrale virkemidler på erhvervs- og innovationsfremmeområdet. Evalueringerne

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE MELLEM VORDINGBORG KOMMUNE OG VORDINGBORG ERHVERV A/S 2016-2018

SAMARBEJDSAFTALE MELLEM VORDINGBORG KOMMUNE OG VORDINGBORG ERHVERV A/S 2016-2018 SAMARBEJDSAFTALE MELLEM VORDINGBORG KOMMUNE OG VORDINGBORG ERHVERV A/S 2016-2018 Aftalens parter Vordingborg Kommune Vordingborg Erhverv A/S Valdemarsgade 43 Marienbergvej 132, st. 4760 Vordingborg 4760

Læs mere

NOTAT lokal erhvervsservice

NOTAT lokal erhvervsservice NOTAT lokal erhvervsservice Allerød Kommune Forvaltningen Byrådssekretariatet Allerød Rådhus Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Lokal erhvervsservice Erhvervsfremmeloven

Læs mere

PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011

PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 1 PROCESNOTAT Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 Indledning Økonomi- og Erhvervsministeriet har indgået aftale med Kommunernes Landsforening om, at kommunerne overtager hele

Læs mere

Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune. Onsdag den 2. oktober 2013

Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune. Onsdag den 2. oktober 2013 Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune Onsdag den 2. oktober 2013 Program 17.00-17.15 Vision for vækst og erhverv i Lejre her er strategien hvor skal vi hen v. borgmester Mette Touborg

Læs mere

Lokalt Erhvervsklima - hvordan går det?

Lokalt Erhvervsklima - hvordan går det? KTC 30. maj 13 Lokalt Erhvervsklima - hvordan går det? Souschef Henrik Schramm Rasmussen, DI KTC 30. maj 13 Disposition 1. Kort om analysen 2. Kommunernes rolle for erhvervslivet 3. Hovedresultaterne 4.

Læs mere

Det lokale erhvervsklima - hvilken rolle spiller teknik og miljø? v/vicedirektør Maj Green, Gladsaxe Kommune KL, Politisk Forum 2014

Det lokale erhvervsklima - hvilken rolle spiller teknik og miljø? v/vicedirektør Maj Green, Gladsaxe Kommune KL, Politisk Forum 2014 Det lokale erhvervsklima - hvilken rolle spiller teknik og miljø? v/vicedirektør Maj Green, Gladsaxe Kommune KL, Politisk Forum 2014 Hvad kan jeg fortælle om? Arbejdsgruppen om kommunale rammer for vækst

Læs mere

Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015

Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015 6. juni 2014 Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015 Baggrund/Indledning Indsatsen i Væksthusene giver et positivt samfundsøkonomisk afkast, viser en ekstern evaluering

Læs mere

Kontrakt om udførelse af erhvervsservice og erhvervsudviklingsaktiviteter i henhold til Lov om erhvervsfremme 12 og 13

Kontrakt om udførelse af erhvervsservice og erhvervsudviklingsaktiviteter i henhold til Lov om erhvervsfremme 12 og 13 Kontrakt om udførelse af erhvervsservice og erhvervsudviklingsaktiviteter i henhold til Lov om erhvervsfremme 12 og 13 Mellem Faxe Kommune Frederiksgade 9 4690 Haslev EAN-nr. Center for Udvikling: 5798007698386

Læs mere

RESULTATKONTRAKT OM ERHVERVSSERVICE I FAVRSKOV KOMMUNE 2015

RESULTATKONTRAKT OM ERHVERVSSERVICE I FAVRSKOV KOMMUNE 2015 RESULTATKONTRAKT OM ERHVERVSSERVICE I FAVRSKOV KOMMUNE 2015 mellem Favrskov Kommune Skovvej 20 8382 Hinnerup og Favrskov Erhvervsråd Bogøvej 15 8382 Hinnerup 1 Indledning Det samlede erhvervsservicetilbud

Læs mere

LOKALE SAMARBEJDSAFTALER OM ERHVERVSSERVICE MELLEM. erhvervsilkeborg, Silkeborg Kommune OG VÆKSTHUS MIDTJYLLAND

LOKALE SAMARBEJDSAFTALER OM ERHVERVSSERVICE MELLEM. erhvervsilkeborg, Silkeborg Kommune OG VÆKSTHUS MIDTJYLLAND LOKALE SAMARBEJDSAFTALER OM ERHVERVSSERVICE MELLEM erhvervsilkeborg, Silkeborg Kommune OG VÆKSTHUS MIDTJYLLAND Indholdsfortegnelse: a) Generel del: 1. Indledning 2. Samarbejdsaftalens parter 3. Aftaleperiode

Læs mere

KOMMUNERNE BLIVER STADIG MERE ERHVERVSVENLIGE

KOMMUNERNE BLIVER STADIG MERE ERHVERVSVENLIGE September 2015 KOMMUNERNE BLIVER STADIG MERE ERHVERVSVENLIGE Virksomhederne bedømmer erhvervsvenligheden i landets kommuner højere i 2015 end i nogen tidligere år, hvor DI har gennemført undersøgelsen

Læs mere

Kommunernes lokale erhvervsfremme, erhvervsservice samt styring heraf. V/ Susanne Nørlund Munk, KL Herning d. 31. marts 2009

Kommunernes lokale erhvervsfremme, erhvervsservice samt styring heraf. V/ Susanne Nørlund Munk, KL Herning d. 31. marts 2009 Kommunernes lokale erhvervsfremme, erhvervsservice samt styring heraf V/ Susanne Nørlund Munk, KL Herning d. 31. marts 2009 Agenda Del I: Kommunerne og erhvervspolitikken Del II: Styring af den lokale

Læs mere

12. november Regional aftale for Væksthus Hovedstadsregionen 2016

12. november Regional aftale for Væksthus Hovedstadsregionen 2016 12. november 2015 Regional aftale for Væksthus Hovedstadsregionen 2016 Denne regionale aftale mellem Væksthus Hovedstadsregionen og KKR Hovedstaden er enslydende med den aftale, der indgås mellem KKR Sjælland

Læs mere

Bilag til aftale mellem KKR Midtjylland og Væksthus Midtjylland 2014 LOKAL SAMARBEJDSAFTALE OM ERHVERVSSERVICE MELLEM

Bilag til aftale mellem KKR Midtjylland og Væksthus Midtjylland 2014 LOKAL SAMARBEJDSAFTALE OM ERHVERVSSERVICE MELLEM LOKAL SAMARBEJDSAFTALE OM ERHVERVSSERVICE MELLEM VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD, VIBORG KOMMUNE OG VÆKSTHUS MIDTJYLLAND Indholdsfortegnelse: a) Generel del: 1. Indledning 2. Samarbejdsaftalens parter 3. Aftaleperiode

Læs mere

Erhvervsanalyse. Favrskov Kommune Erhvervskonference

Erhvervsanalyse. Favrskov Kommune Erhvervskonference Erhvervsanalyse Favrskov Kommune Erhvervskonference 17. juni 2015 Formål Analysen har til formål at: Supplere og nuancere de landsdækkende og tidligere lokale analyser Afdække de lokale rammer og vilkår

Læs mere

Kontrakt om udførelse af erhvervsservice og erhvervsudviklingsaktiviteter i henhold til Lov om erhvervsfremme 12 og 13

Kontrakt om udførelse af erhvervsservice og erhvervsudviklingsaktiviteter i henhold til Lov om erhvervsfremme 12 og 13 Kontrakt om udførelse af erhvervsservice og erhvervsudviklingsaktiviteter i henhold til Lov om erhvervsfremme 12 og 13 Mellem Faxe Kommune Frederiksgade 9 4690 Haslev EAN-nr. Center for Udvikling: 5798007698386

Læs mere

Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2014

Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2014 BILAG 3 13. juni 2013 Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2014 Baggrund/Indledning Væksthusene er, som en del af aftalen fra 2009 mellem KL og regeringen om kommunernes overtagelse

Læs mere

Indstilling. Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 4. oktober 2006. Århus Kommune

Indstilling. Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 4. oktober 2006. Århus Kommune Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 4. oktober 2006 Århus Kommune Erhvervsafdelingen Borgmesterens Afdeling 1. Resume Som en del af kommunalreformen overgår ansvaret

Læs mere

Side 1 af 11. Evaluering af besøgskampagne Sammen om vækst hos opstarts- og industrivirksomheder i Aarhus Kommune

Side 1 af 11. Evaluering af besøgskampagne Sammen om vækst hos opstarts- og industrivirksomheder i Aarhus Kommune Side 1 af 11 Evaluering af besøgskampagne Sammen om vækst hos opstarts- og industrivirksomheder i Aarhus Kommune 1 Side 2 af 11 Indhold 1. Baggrund og gennemførelse 2. Virksomhedernes vurdering af erhvervsklimaet

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Bilag vedr. tværkommunale samarbejder

Bilag vedr. tværkommunale samarbejder NOTAT KKR HOVEDSTADEN Bilag vedr. tværkommunale samarbejder I forbindelse med beskæftigelsesreformen er De Regionale Beskæftigelsesråd erstattet af otte Regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR). De enkelte arbejdsmarkedsråd

Læs mere

LOKAL SAMARBEJDSAFTALE OM ERHVERVSSERVICE MELLEM. Erhverv Randers, Randers Kommune og Væksthus Midtjylland

LOKAL SAMARBEJDSAFTALE OM ERHVERVSSERVICE MELLEM. Erhverv Randers, Randers Kommune og Væksthus Midtjylland LOKAL SAMARBEJDSAFTALE OM ERHVERVSSERVICE MELLEM Erhverv Randers, Randers Kommune og Væksthus Midtjylland Indholdsfortegnelse: a) Generel del: 1. Indledning 2. Samarbejdsaftalens parter 3. Aftaleperiode

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE 2015 MELLEM BUSINESS FREDERICIA OG FREDERICIA KOMMUNE

SAMARBEJDSAFTALE 2015 MELLEM BUSINESS FREDERICIA OG FREDERICIA KOMMUNE SAMARBEJDSAFTALE 2015 MELLEM BUSINESS FREDERICIA OG FREDERICIA KOMMUNE Januar 2015 1. Aftalens parter Aftalens parter er Fredericia Kommune og Business Fredericia. 2. Formål Formålet med samarbejdsaftalen

Læs mere

UDKAST. Resultatkontrakt. mellem. Tønder Kommune og Tønder Erhvervsråd

UDKAST. Resultatkontrakt. mellem. Tønder Kommune og Tønder Erhvervsråd UDKAST Resultatkontrakt mellem Tønder Kommune og Tønder Erhvervsråd 2013 1 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 3 2 Parterne 3 3 Vilkår 4 4 Indsatsområder 4 5 Mål 5 6 Økonomi 8 7 Kontrakt 8 7.1 Ny kontrakt

Læs mere

N OTAT. Politiske fokuspunkter for det tværkommunale samarbejde på beskæftigelsesområdet samt de fem KKR-områders organisering

N OTAT. Politiske fokuspunkter for det tværkommunale samarbejde på beskæftigelsesområdet samt de fem KKR-områders organisering N OTAT Politiske fokuspunkter for det tværkommunale samarbejde på beskæftigelsesområdet samt de fem KKR-områders organisering I dette notat er sammenfattet hovedpunkterne i de politiske fokuspunkter for

Læs mere

LOKAL SAMARBEJDSAFTALE OM ERHVERVSSERVICE MELLEM NORDDJURS KOMMUNE OG VÆKSTHUS MIDTJYLLAND

LOKAL SAMARBEJDSAFTALE OM ERHVERVSSERVICE MELLEM NORDDJURS KOMMUNE OG VÆKSTHUS MIDTJYLLAND LOKAL SAMARBEJDSAFTALE OM ERHVERVSSERVICE MELLEM NORDDJURS KOMMUNE OG VÆKSTHUS MIDTJYLLAND Indholdsfortegnelse: a) Generel del: 1. Indledning 2. Samarbejdsaftalens parter 3. Aftaleperiode 4. Formål og

Læs mere

CODE OF DEN GODE VEJLEDNING CONDUCT

CODE OF DEN GODE VEJLEDNING CONDUCT CODE OF DEN GODE VEJLEDNING CONDUCT INTRODUKTION Visionen bag Væksthusene er, at Danmark i 2020 skal være blandt de lande, der har flest nye vækstvirksomheder. Væksthusene har således en klar mission om

Læs mere

Etablering af Business Region North Denmark.

Etablering af Business Region North Denmark. Punkt 9. Etablering af Business Region North Denmark. 2014-33698. Magistraten indstiller, at byrådet godkender, at Aalborg Kommune tilslutter sig det nye forstærkede samarbejde mellem de nordjyske kommuner

Læs mere

PLAN, BYG OG ERHVERV HELHEDSORIENTERET ERHVERVSSERVICE

PLAN, BYG OG ERHVERV HELHEDSORIENTERET ERHVERVSSERVICE PLAN, BYG OG ERHVERV HELHEDSORIENTERET ERHVERVSSERVICE 1 INDHOLD Kære virksomhed 3 Rette kontakt og svar inden 24 timer 4 Tovholder med overblik inden 5 dage 5 Taskforce 6 Fast kontaktperson 7 Helhedsorienteret

Læs mere

NOTAT Bilag 14 Udkast. Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande

NOTAT Bilag 14 Udkast. Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande NOTAT Bilag 14 Udkast 30. maj 2011 Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande Økonomi- og Erhvervsministeriet, Region Midtjyllands, Regions Syddanmarks,

Læs mere

v. Borgmester Carsten Kissmeyer, Ikast- Brande Kommune www.ikast-brande.dk

v. Borgmester Carsten Kissmeyer, Ikast- Brande Kommune www.ikast-brande.dk v. Borgmester Carsten Kissmeyer, Ikast- Brande Kommune Ikast-Brande Kommunes erhvervspolitik Den regionale udviklingsmodel Rammen om det gode liv Vækstvilkår - Menneskelige ressourcer - Innovation, nye

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 23. oktober 2015 kl. 12

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 23. oktober 2015 kl. 12 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 18. maj 2015 kl. 12

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 18. maj 2015 kl. 12 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task

Læs mere

» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet

» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet » Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet Læs mere di.dk/le INDLEDNING Lokalt Erhvervsklima 2013 et værktøj til dialog mellem kommuner og virksomheder Virksomhedernes

Læs mere

BilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018

BilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSKOMMUNEN HVIDOVRE I Hvidovre har vi mange virksomheder og arbejdspladser, både private og offentlige. Vi har et af Nordeuropas største erhvervsområder, Avedøre Holme,

Læs mere

Midtjysk servicekultur giver vindervirksomheder

Midtjysk servicekultur giver vindervirksomheder September 2015 Midtjysk servicekultur giver vindervirksomheder Igen i år domineres topplaceringerne i Lokalt Erhvervsklima af fem midtjyske kommuner. De fem scorer markant over resten af landet på alle

Læs mere

TEMADRØFTELSE OM ERHVERV BESKÆFTIGELSES- OG INTEGRATIONSUDVALGET 18. MAJ 2015

TEMADRØFTELSE OM ERHVERV BESKÆFTIGELSES- OG INTEGRATIONSUDVALGET 18. MAJ 2015 TEMADRØFTELSE OM ERHVERV BESKÆFTIGELSES- OG INTEGRATIONSUDVALGET 18. MAJ 2015 PROGRAM 1. Indsatser i erhvervs- og vækstpolitikken 2. Erhvervshusets organisering og opgaver 3. Drøftelse af forslag til indsatser

Læs mere

Notat om MEA Midtjysk ErhvervsudviklingsAkademi

Notat om MEA Midtjysk ErhvervsudviklingsAkademi Notat om MEA Midtjysk ErhvervsudviklingsAkademi 22.9.215 Baggrund Iværksætter- og vækstpolitikken står i disse år over for en række store, spændende udfordringer. I Danmark starter hvert år mellem 17.

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE LEVERING AF LOKAL ERHVERVSSERVICE SAMT UDFØRELSE AF PRIORITEREDE UDVIKLINGSOPGAVER MELLEM SYDDJURS KOMMUNE

SAMARBEJDSAFTALE LEVERING AF LOKAL ERHVERVSSERVICE SAMT UDFØRELSE AF PRIORITEREDE UDVIKLINGSOPGAVER MELLEM SYDDJURS KOMMUNE <KONTRAKTHOLDER> 1 of 7 SAMARBEJDSAFTALE OM LEVERING AF LOKAL ERHVERVSSERVICE SAMT UDFØRELSE AF PRIORITEREDE UDVIKLINGSOPGAVER MELLEM SYDDJURS KOMMUNE OG Samarbejdsaftalens parter Samarbejdsaftalen er

Læs mere

BYRÅDSSEKRETARIAT OG UDVIKLING

BYRÅDSSEKRETARIAT OG UDVIKLING BYRÅDSSEKRETARIAT OG UDVIKLING Helhedsorienteret erhvervsservice 1 Indhold Kære virksomhed 3 De fem servicemål: 1. Udvidet åbningstid og svar inden for 24 timer 4 2. Tovholder inden for fem hverdage 5

Læs mere

Resultatkontrakt BASAL LOKAL ERHVERVSSERVICE 01.01 2015 31.12 2018

Resultatkontrakt BASAL LOKAL ERHVERVSSERVICE 01.01 2015 31.12 2018 Resultatkontrakt BASAL LOKAL ERHVERVSSERVICE 01.01 2015 31.12 2018 1 BESKRIVELSE AF OPGAVEN Opgaven omfatter følgende aktivitetstyper: 1. Vejledning og problemafklaring af iværksættere og virksomheder

Læs mere

UDDYBET PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011

UDDYBET PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 1 UDDYBET PROCESNOTAT Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 Indledning Økonomi- og Erhvervsministeriet har indgået aftale med Kommunernes Landsforening om, at kommunerne overtager

Læs mere

VISIONSPOLITIK ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESPOLITIK

VISIONSPOLITIK ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESPOLITIK VISIONSPOLITIK ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESPOLITIK 1 1. Indledning Denne visionspolitik er den overordnede ramme for arbejdet med erhverv og beskæftigelse i Varde Kommunes organisation, for kommunens samarbejde

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Erhvervstemperaturen i Rebild kommune 2014

Erhvervstemperaturen i Rebild kommune 2014 Erhvervstemperaturen i Rebild kommune 2014 Analyse: Afdækning af Rebild kommunes erhvervslivs temperatur, ønsker og behov mod det mål at sikre de bedst mulige rammer for etablering og udvikling. Baggrund

Læs mere

Det nordjyske erhvervsfremmesystem styrker og udfordringer. Oplæg på ErhvervsCamp 2015

Det nordjyske erhvervsfremmesystem styrker og udfordringer. Oplæg på ErhvervsCamp 2015 Det nordjyske erhvervsfremmesystem styrker og udfordringer Oplæg på ErhvervsCamp 2015 Hvordan afdækker man kvaliteten af et regionalt erhvervsfremmesystem?? Fem centrale spørgsmål: 1. Effekt: Hvad får

Læs mere

Resultatkontrakt. mellem. Tønder Kommune og Tønder Erhvervsråd. (udarbejdet december 2013)

Resultatkontrakt. mellem. Tønder Kommune og Tønder Erhvervsråd. (udarbejdet december 2013) Resultatkontrakt mellem Tønder Kommune og Tønder Erhvervsråd 2014 (udarbejdet december 2013) 1 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 3 2 Parterne 3 3 Vilkår 4 4 Indsatsområder 4 5 Mål 5 6 Økonomi 7 7 Kontrakt

Læs mere

Opgaver og mål for Business Center Bornholm, 2015

Opgaver og mål for Business Center Bornholm, 2015 Opgaver og mål for Business Center Bornholm, 2015 Med Vækstforums erhvervsudviklingsstrategi 2015-2020 Vilje til vækst er erhvervslivet sat i centrum for indsatsen. For at tydeliggøre, at det ikke blot

Læs mere

Odsherred som erhvervskommune

Odsherred som erhvervskommune Odsherred som erhvervskommune Regionalforeningssekretær Bent Outzen Lokalt Erhvervsklima Fordi Lokale rammevilkår er afgørende for virksomhedernes konkurrenceevne LE er virksomhedernes stemme i kommunen

Læs mere

BRN. Strategi

BRN. Strategi BRN Strategi 2017-2018 Indholdsfortegnelse Introduktion til BRN...4 Status efter første strategiperiode.....7 Vision, mission og mål........8 Vores indsatsområder......9 Vores samarbejdsmodel.....10 Sådan

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Strategi for forsikrede ledige.

Strategi for forsikrede ledige. Strategi for forsikrede ledige. Baggrund 1. januar 2015 trådte de første dele af beskæftigelsesreformen i kraft. Som følge heraf, men også som følge af at der i 2016 træder en reform af refusionssystemet

Læs mere

Erhvervs- og landdistriktsudvalget

Erhvervs- og landdistriktsudvalget 161 Erhvervs- og landdistriktsudvalget Bevillingsområde: Erhvervsservice og iværksætteri 162 163 1. Beskrivelse af området Nedenstående tabel viser hvilke områder, der er omfattet af bevillingen. Desuden

Læs mere

DOKUMENTATION FOR UDFØRT OPGAVE. Opgavens indhold og formål:

DOKUMENTATION FOR UDFØRT OPGAVE. Opgavens indhold og formål: DOKUMENTATION FOR UDFØRT OPGAVE Opgavens indhold og formål: Opsøgende kontakt til lokale erhvervsdrivende med henblik på at øge kendskabet til kommunens mange tilbud, herunder understøtte kommunens strategi

Læs mere

Strategi for samarbejde med virksomheder

Strategi for samarbejde med virksomheder Strategi for samarbejde med virksomheder Assens Kommunes strategi for samarbejde med virksomheder om beskæftigelsesindsatsen et stærkt partnerskab. Et stærkt partnerskab skaber fordel for alle parter Jobcenter

Læs mere

Sønderborg Kommunes Erhvervsservice. Erhverv, Beskæftigelse og Sundhed

Sønderborg Kommunes Erhvervsservice. Erhverv, Beskæftigelse og Sundhed s Erhverv, Beskæftigelse og Sundhed Indholdsfortegnelse 1. Sammenhængende erhvervsservice i... 3 2. Turisme en del af erhvervsservice... 5 3. Forvaltningen Erhverv, Beskæftigelse og Sundhed... 6 4. s...

Læs mere

Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland.

Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland. Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Ledelses- og Styringsgrundlag Opdateret via proces i 2012-2013 hvor blandt andre koncernledelsen og MEDsystemet har været inddraget

Læs mere

Kontrakt - udkast. om varetagelse af lokal erhvervsservice 1. januar 2016 31. december 2018 mellem

Kontrakt - udkast. om varetagelse af lokal erhvervsservice 1. januar 2016 31. december 2018 mellem September 2015 Kontrakt - udkast om varetagelse af lokal erhvervsservice 1. januar 2016 31. december 2018 mellem Ballerup kommune Center for by, kultur og erhverv Hold an vej 7 2750 Ballerup og Væksthus

Læs mere

Vision og sigtepunkter for arbejdet i LBR i Frederikssund Kommune

Vision og sigtepunkter for arbejdet i LBR i Frederikssund Kommune Vision og sigtepunkter for arbejdet i LBR i Frederikssund Kommune Opsamling på LBR-seminar den 6. september 2010 mploy a/s www.mploy.dk Gothersgade 103, 3. sal 1123 København K Tlf: 32979787 Email: mploy@mploy.dk

Læs mere

Dagsorden til møde i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

Dagsorden til møde i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Gentofte Kommune Dagsorden til møde i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Dagsorden åben Mødedato 03. marts 2014 Mødetidspunkt 17.00 Mødelokale Udvalgsværelse D Side 1 af 10 Indholdsfortegnelse Erhvervs-

Læs mere

Regeringens svar på fem forslag fra Virksomhedsforum

Regeringens svar på fem forslag fra Virksomhedsforum Regeringens svar på fem forslag fra Virksomhedsforum der gennemføres Én indgang til det offentlige på miljøområdet (Miljøministeriet) Én indgang er særlig relevant på miljøområdet, idet virksomheder blandt

Læs mere

Erhvervspolitik 2015-2019

Erhvervspolitik 2015-2019 Erhvervspolitik 2015-2019 Forord Allerød Kommunes erhvervspolitik skal sikre overensstemmelse med Allerød Byråds overordnede mål i kommuneplanen om afbalanceret udvikling. Det betyder, at der skal være

Læs mere

Mål og fokusområder i erhvervsserviceindsatsen i Region Midtjylland

Mål og fokusområder i erhvervsserviceindsatsen i Region Midtjylland Juni 2010 Mål og fokusområder i erhvervsserviceindsatsen i Region Midtjylland 1. Indledning Økonomi- og Erhvervsministeriet og Kommunernes Landsforening har indgået en aftale om, at kommunerne overtager

Læs mere

Etnisk Erhvervsfremme 2010 2013

Etnisk Erhvervsfremme 2010 2013 Etnisk Erhvervsfremme 2010 2013 Indhold Baggrund s. 1 Formål - 2 Målgruppe - 3 Indhold - 3 Organisation - 4 Budget - 7 Finansiering - 7 Baggrund I regeringsgrundlaget fra 2007 - Mulighedernes samfund -

Læs mere

BEDRE Business. for dig og din virksomhed

BEDRE Business. for dig og din virksomhed BEDRE Business for dig og din virksomhed Vidste du? at der er ca. 10.000 virksomheder i Aalborg Kommune. at der hvert år etableres ca. 1.000 nye virksomheder. at BusinessAalborg rådgiver ca. 800 iværksættere

Læs mere

Region Midtjylland - på vej mod en ny programperiode.

Region Midtjylland - på vej mod en ny programperiode. Region Midtjylland - på vej mod en ny programperiode. Bornholm, 19. juni 2014 v/ Bent Mikkelsen, Region Midtjylland www.vaekstforum.rm.dk En globalt konkurrencedygtig region - Erhvervsudviklingsstrategi

Læs mere

National aftale for Væksthusene i 2016

National aftale for Væksthusene i 2016 National aftale for Væksthusene i 2016 24. juni 2015 Aftale mellem Erhvervs- og Vækstministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K og Kommunernes Landsforening Weidekampsgade 10 2300 København S I

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Fælles fynsk tillæg til beskæftigelsesplan

Fælles fynsk tillæg til beskæftigelsesplan 2016 Fælles fynsk tillæg til beskæftigelsesplan 2016 Baggrund Arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer går på tværs af kommunegrænserne. Formændene for Arbejdsmarkeds-/Beskæftigelsesudvalgene

Læs mere

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling WWW.DANISHSOIL.ORG Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership 19-08-2015 Sag.nr.: 14/170 Dokumentnr. 39659/15 Sagsbehandler Christian Andersen Tel. 35298175 Email: Can@regioner.dk Indstilling

Læs mere

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune 1 of 8 Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune 2016-2019 - Sammen skaber vi vækst og velfærd 1. udkast, marts 2016 2 of 8 Forord Byrådet har gennem de senere år arbejdet på at styrke indsatsen over for erhvervslivet

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

National aftale for Mål for Væksthusene i 2017

National aftale for Mål for Væksthusene i 2017 Dato: 23. 08. 2016 National aftale for for Væksthusene i 2017 mellem Erhvervs- og Vækstministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K og Kommunernes Landsforening Weidekampsgade 10 2300 København S

Læs mere

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Indhold side 4 Forord side 6 Fremtidens udfordringer side 8 Udviklingsområder side 10 Etablerede virksomheder side 12 Turisme side 14 Iværksættere og iværksætterkultur

Læs mere

» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet

» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet » Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet Læs mere di.dk/le indledning Lokalt Erhvervsklima 2012 et værktøj til dialog mellem kommuner og virksomheder Virksomhedernes

Læs mere

Erhvervskontaktens årsrapport 2015

Erhvervskontaktens årsrapport 2015 Erhvervskontaktens årsrapport 2015 Indhold 1. Erhvervskontakten... 3 1.1. Formål... 3 1.2. Organisering... 3 2. Aktiviteter... 4 2.1 Henvendelser fra virksomheder... 4 2.2 Virksomhedsbesøg... 5 2.3 Detailhandel...

Læs mere

Direktørens beretning 2015

Direktørens beretning 2015 Traditionelt set, så bruges en beretning oftest til at kigge tilbage på det forgangne år, og fremhæve de resultater der er opnået, men som formanden nævnte i sin beretning, så har udviklingen af en ny

Læs mere

SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER

SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER KØBENHAVNS KOMMUNE SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER - ET ERHVERVSVENLIGT KØBENHAVN FORSLAG TIL KØBENHAVNS KOMMUNES ERHVERVS- OG VÆKSTPOLITIK FORORD Københavns Erhvervsråd består af repræsentanter fra

Læs mere

Virksomhederne efterlyser en bedre infrastruktur

Virksomhederne efterlyser en bedre infrastruktur DI Den 8. august 016 ANCH Virksomhederne efterlyser en bedre infrastruktur Mere end hver tredje virksomhed mener, at infrastruktur og transport er et område, som kommunerne skal prioritere. Det er især

Læs mere

FRA KONCEPT TIL SALG I DANSK DETAIL HANDEL. 9. april 2014

FRA KONCEPT TIL SALG I DANSK DETAIL HANDEL. 9. april 2014 FRA KONCEPT TIL SALG I DANSK DETAIL HANDEL 9. april 2014 PROGRAM Udvikling i arbejdspladser og produktivitet i Region Nordjylland Formål med Nordjysk FødevareErhverv Formål Skabe grundlag for større sammenhængskraft

Læs mere

Opretholdelse af nuværende niveau for erhvervsservice.

Opretholdelse af nuværende niveau for erhvervsservice. Redegørelse for budgetudvidelser 2016-2019 - Erhverv Med vedtagelsen af den nye Erhvervs- og Beskæftigelsespolitik 2015-2018 og Handlingsplan 2015-2018 er der skabt et politisk og administrativt fundament

Læs mere

Masterplan Horisont 2018

Masterplan Horisont 2018 Service Kvalitet Styring Trivsel Masterplan Horisont 2018 Vores fælles grundlag på Arbejdsmarkedsområdet i Haderslev Kommune Arbejdsmarked betjener borgerne, så de får mulighed for et aktivt liv på arbejdsmarkedet

Læs mere

Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling. December 2014

Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling. December 2014 Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling December 2014 Hvad er Business Region North Denmark? Nyt samarbejde i Nordjylland om vækst og udvikling Etableres af de 11 nordjyske kommuner

Læs mere

UDKAST. Samarbejdsaftale mellem Tønder Kommune og Tønder Erhvervsråd 2013-2016 (2014-2017)

UDKAST. Samarbejdsaftale mellem Tønder Kommune og Tønder Erhvervsråd 2013-2016 (2014-2017) UDKAST Samarbejdsaftale mellem Tønder Kommune og Tønder Erhvervsråd 2013-2016 (2014-2017) 1 Mellem Tønder Kommune Kongevej 57 6270 Tønder og Tønder Erhvervsråd Vestergade 9 6270 Tønder indgås nærværende

Læs mere

Udkast til samarbejde om den virksomhedsrettede indsats på Fyn

Udkast til samarbejde om den virksomhedsrettede indsats på Fyn Udkast til samarbejde om den virksomhedsrettede indsats på Fyn Notat udarbejdet som baggrundsmateriale til en drøftelse af samarbejde om den virksomhedsrettede indsats på Fyn for de beskæftigelsespolitiske

Læs mere

Erhvervsudvalget. Erhvervsservice og iværksætteri. Bevillingsområde. Beskrivelse af området Indsatsområder Hovedtal

Erhvervsudvalget. Erhvervsservice og iværksætteri. Bevillingsområde. Beskrivelse af området Indsatsområder Hovedtal 161 Erhvervsudvalget Bevillingsområde Erhvervsservice og iværksætteri Beskrivelse af området Indsatsområder Hovedtal 162 163 1. Beskrivelse af området Nedenstående tabel viser hvilke områder, der er omfattet

Læs mere

Viden, vækst og vilje Iværksætteri

Viden, vækst og vilje Iværksætteri Viden, vækst og vilje Iværksætteri ErhvervslederForum Handlingsplan i Aalborg Samarbejdet 2011-2014 ERHVERVSLIVETS VÆKSTLAG Med udgangspunkt i erhvervsstrategien Viden, vækst og vilje er der udarbejdet

Læs mere

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 20-05-2015 Vision Det er Jobcenter Hillerøds vision for samarbejdet med virksomhederne at: Jobcenter Hillerød er erhvervslivets foretrukne samarbejdspartner,

Læs mere

Vækstforums iværksætterpolitik 9. oktober 2008 v/ Lars Hansson

Vækstforums iværksætterpolitik 9. oktober 2008 v/ Lars Hansson s iværksætterpolitik 9. oktober 2008 v/ Lars Hansson Erhvervsudviklingsstrategi 2007-2009 Iværksætteri Styrke den regionale iværksætterkultur Sikre stærke iværksætterkompetencer Styrke et attraktivt kapitaludbud

Læs mere

Beskæftigelsespolitik

Beskæftigelsespolitik Beskæftigelsespolitik 2014-2017 September 2014 1 Forord I Greve Kommune skal borgerne være helt eller delvist selvforsørgende. Det skal være undtagelsen, at borgere er på fuld offentlig forsørgelse. Derfor

Læs mere

Kontrakt. om varetagelse af lokal erhvervsservice 1. januar december 2015 i Rudersdal Kommune. mellem

Kontrakt. om varetagelse af lokal erhvervsservice 1. januar december 2015 i Rudersdal Kommune. mellem 28. januar 2015 Kontrakt om varetagelse af lokal erhvervsservice 1. januar 2015 31. december 2015 i Rudersdal Kommune mellem Rudersdal Kommune Beskæftigelse, Beskæftigelsessekretariatet Stationsvej 36

Læs mere

Tidsplan 2007-2009 for Ballerup Kommunes erhvervspolitik

Tidsplan 2007-2009 for Ballerup Kommunes erhvervspolitik Tidsplan 2007-2009 for Ballerup Kommunes erhvervspolitik Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets medlemmer: (A) Henrik Bolberg Formand (A) Ley Plum Næstformand (A) Dorris

Læs mere

Erhvervsservice & erhvervsfremme

Erhvervsservice & erhvervsfremme Dette notat er en afrapportering af Business Faxes erhvervsservice- og erhvervsfremmeaktiviteter i perioden 01.01.14-30.06.14. Business Faxe udbyder basale erhvervsserviceydelser til iværksættere og virksomheder

Læs mere

KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020

KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020 NOTAT KKR MIDTJYLLAND Den 16. september 2015 KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020 KKR Midtjylland har den 10. september 2015 drøftet første udkast til Vækstplan 2016-2020 Handlingsplan

Læs mere

Stevns Kommunes Erhvervspolitik 2014 2020

Stevns Kommunes Erhvervspolitik 2014 2020 Stevns Kommunes Erhvervspolitik 2014 2020 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen d. 19.12.2013 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Erhvervspolitikkens opbygning... 4 Kommunale rammevilkår Den fælles platform...

Læs mere

Hjørring ErhvervsCenter. Tilfredshedsundersøgelse

Hjørring ErhvervsCenter. Tilfredshedsundersøgelse Hjørring ErhvervsCenter Tilfredshedsundersøgelse Januar 2010 Generelt om undersøgelsen Fakta om tilfredshedsundersøgelsen Gennemført i perioden: 19. jan 1. feb 2010 Målgruppe: Virksomheder i Hjørring Kommune

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere