Delrapport 1: Kommunernes erhvervsfremmeindsats 29. april 2014

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Delrapport 1: Kommunernes erhvervsfremmeindsats 29. april 2014"

Transkript

1 Delrapport 1: Kommunernes erhvervsfremmeindsats 29. april Kommunernes betydning for vækst Kommunerne har væsentlig betydning for virksomhedernes vækstvilkår og dermed for vækst og erhvervsudvikling i Danmark. Kommunerne er således den myndighed, som virksomhederne hyppigst er i kontakt med, fx i forbindelse med miljøgodkendelser, byggesager, plansager, sygedagpengesager mv. Dertil kommer, at kommunerne kan opkræve visse skatter og afgifter. Kommunerne har ansvar for den lokale erhvervsservice og den lokale erhvervsudviklingsindsats. Den lokale erhvervsservice omfatter vejledning af iværksættere og virksomheder om start, drift og udvikling af virksomhed. Erhvervsudviklingsindsatsen består af en bred vifte af målrettede indsatser fx tiltrækning og fastholdelse af virksomheder i kommunen, anlæg og vedligeholdelse af infrastruktur, fremme af en serviceorienteret forvaltningskultur, uddannelses- og beskæftigelsesrettede indsatser mv. Det betyder, at de fleste forvaltninger har betydning for virksomhedernes rammebetingelser. Det er landets kommunalbestyrelser, der beslutter på hvilke områder og i hvilket omfang, kommunen afsætter ressourcer til den lokale erhvervsfremmeindsats. Herudover har de lovgivningsmæssige rammer betydning for kommunernes opgavevaretagelse og dermed for kommunernes indsats over for det lokale erhvervsliv. Det er derfor vigtigt, at lovgivningen understøtter en smidig og effektiv kommunal varetagelse af de virksomhedsrettede opgaver. Som opfølgning på Aftale om kommunernes økonomi for 2014 nedsatte KL og regeringen arbejdsgruppen om kommunale rammer for vækst og erhvervsfremme. Det fremgår af Aftale om kommunernes økonomi for 2014, at regeringen og KL er enige om, at der er brug for at skabe de bedst mulige rammebetingelser for vækst og erhvervsudvikling gennem blandt andet effektiv virksomhedsrettet sagsbehandling, god infrastruktur mv. i kommunerne. Der igangsættes derfor et arbejde, som skal identificere best practice på tværs af kommunerne, og som skal afskaffe regler, der unødigt begrænser kommunernes muligheder på området. Arbejdet ser også på de forenklingsforslag, som Virksomhedsforum for enklere regler kommer med. 2. Den kommunale erhvervsfremmeindsats Med kommunalreformen fik kommunerne ansvaret for den lokale erhvervsfremme. Det indebærer, at kommunerne kan gennemføre og finansiere erhvervsserviceaktiviteter over for en åben kreds af iværksættere og virksomheder, hvor nærheden og den daglige kontakt til brugerne er i højsædet, samt iværksætte erhvervsudviklingsaktiviteter for at styrke de lokale rammebetingelser 1. 1 Evalueringen af kommunalreformen, marts 2013, s. 210.

2 Side 2 af 39 Evalueringen af kommunalreformen viste, at erhvervsfremme er en vigtig opgave for kommunerne. Det afspejles også af de stigende kommunale ressourcer til lokal erhvervsfremme 2. På tværs af kommunerne mangler der imidlertid viden om erhvervsfremmeindsatsens effekter. Der er betydelige forskelle i prioriteringen og tilrettelæggelsen af de lokale indsatser. Det kan skyldes, at kommunerne i Danmark er meget forskellige, og at erhvervsstrukturen varierer fra kommune til kommune. Forskellene i erhvervsstrukturen på tværs af kommunerne betyder imidlertid ikke, at kommunerne ikke kan lære af hinanden. Tværtimod kan kommunerne med fordel i endnu højere grad lade sig inspirere af erfaringerne i andre kommuner for så vidt angår organisering og tilrettelæggelse af erhvervsfremmeindsatsen samt evaluering af aktiviteternes effekt Kommunernes erhvervsfremmeaktiviteter Kommunernes erhvervsfremmeindsats består i hovedtræk af to aktivitetstyper, jf. lov om erhvervsfremme og regional udvikling: 1. Erhvervsservice (lokal og specialiseret), som omfatter offentlig vejledning målrettet en åben kreds af iværksættere og virksomheder om start, drift og udvikling af virksomhed samt virksomhedsoverdragelse, jf. 12 og 2. Erhvervsudviklingsaktiviteter, der understøtter virksomhedernes generelle rammebetingelser for vækst, jf. 13. Begge aktiviteter er frivillige for kommunerne, med den undtagelse, at kommunerne er forpligtet til at løfte erhvervsserviceopgaven på regionalt niveau i regi af væksthusene. Frivillighedsprincippet indebærer, at kommunerne selv kan beslutte i hvilket omfang, de vil prioritere opgaven. For begge opgaver gælder også, at kommunerne kan løse dem enten internt i forvaltningen eller i regi af selvstændige juridiske enheder 3. En analyse gennemført af Iris Group for arbejdsgruppen om kommunale rammer for vækst og erhvervsfremme viser, at alle kommuner i Danmark udbyder erhvervsservice, og langt de fleste kommuner investerer også i bredere erhvervsudviklingsprojekter, der skal styrke de lokale rammer for vækst og erhvervsudvikling 4. Det er indtrykket, at en del kommuner primært investerer i turismeudviklingsaktiviteter. Kapitlet beskæftiger sig imidlertid ikke med aktiviteter til fremme af vækst og udvikling i turisterhvervet, selvom sådanne aktiviteter for mange kommuner er en væsentlig opgave. 2 Jf. Evalueringen af kommunalreformen, marts 2013, s Afrapportering fra underarbejdsgruppen om evaluering af kommunalreformen vedrørende regional udvikling, bilag d, oktober 2012, s Iris Group, De kommunale rammer for vækst og erhvervsudvikling i Danmark, februar 2014, jf. bilag.

3 Side 3 af Erhvervsservice Erhvervsservice kan overordnet opdeles i to lokal og specialiseret erhvervsservice 5. Arbejdsgruppen har primært beskæftiget sig med den lokale erhvervsservice samt snitfladerne mellem den lokale og specialiserede erhvervsservice. Lokal erhvervsservice Lokal erhvervsservice til iværksættere og virksomheder er som udgangspunkt generelle ydelser for alle. I den lokale erhvervsservice løses de opgaver, hvor nærhed og lokalt kendskab til virksomhederne er af væsentlig betydning. De lokale erhvervsserviceydelser består typisk af en kombination af individuel vejledning, herunder henvisning til private rådgivere som advokater, revisorer mv., samt kurser og netværk. Andre aktiviteter vedrører typisk støtte til mere enkeltstående arrangementer, fx iværksættermesser, workshops, cafémøder mv. Nogle kommuner tilbyder også særlige erhvervsserviceaktiviteter, hvor vejledningen typisk er målrettet bestemte grupper af iværksættere (fx etniske eller kreative iværksættere) eller bestemte erhverv (fx energi eller fødevarer), jf. tabel 1. Aktiviteterne kan fx bestå i kurser i iværksætteri, individuel sparring, inspirations- og netværksmøder og kompetenceudvikling vedrørende ledelse. Den lokale erhvervsservice varierer fra kommune til kommune. Analysen gennemført af Iris Group for arbejdsgruppen om kommunale rammer for vækst og erhvervsfremme viser dog, at der samlet set er potentiale til forbedringer både for så vidt angår erhvervsserviceindsatsens organisering, opsøgende kontakt til virksomheder, lokal synlighed af erhvervsserviceaktiviteterne og medarbejderkompetencerne 6. Specialiseret erhvervsservice Specialiseret erhvervsservice varetages i regi af væksthusene og retter sig mod iværksættere og virksomheder med vækstpotentiale og vækstambitioner inden for alle brancher. Den specialiserede erhvervsservice omfatter fx individuel vejledning om eksport, ejerskifte, vækststrategier og finansiering. 5 Den specialiserede erhvervsservice i regi af væksthusene blev senest evalueret i 2013, jf. Iris Group, Evaluering af væksthusene, april Iris Group, God praksis i den lokale vækst- og erhvervspolitik i Danmark, Et inspirationskatalog til kommunerne i arbejdet med at udvikle og forbedre erhvervsfremmeindsatsen, februar 2014, jf. bilag,

4 Side 4 af 39 Tabel 1: Lokale erhvervsservicetilbud Andel kommuner, der udbyder lokal erhvervsservice i form af nedenstående tilbud Lokale erhvervsservicetilbud målrettet iværksættere Procent Arrangementer og temamøder 100 Individuel vejledning og sparring 99 Korte iværksætterkurser 93 Iværksætternetværk 74 Andre aktiviteter 80 Lokale erhvervsservicetilbud målrettet virksomheder Procent Åbne arrangementer og temamøder for virksomheder over 3 år 97 Tilbud om individuel vejledning (problemafklaring, vejledning om erhvervsfremmetilbud) 90 Formidling af lokaler, arealer mv. 78 Andre typer af ydelser der tilbydes alle virksomheder over 3 år 59 Særlige erhvervsservicetilbud målrettet bestemte grupper og erhverv eller særlige udfordringer Procent Særlige erhvervsservicetilbud til iværksættere 69 Særlige erhvervsservicetilbud til virksomheder 82 Anm.: Der må tages forbehold for, at kun 77 ud af 98 kommuner har besvaret spørgeskemaet. I opgørelsen af andelen af kommuner, der tilbyder de enkelte erhvervsserviceydelser, er der kun medtaget de kommuner, der har besvaret spørgeskemaet (dvs. 79 procent af kommunerne). Kilde: Iris Group, De kommunale rammer for vækst og erhvervsudvikling i Danmark, februar 2014, jf. bilag Erhvervsudviklingsaktiviteter Hvor erhvervsservice typisk består i individuel vejledning til virksomheder eller iværksættere om konkrete udfordringer, behov og potentialer, er erhvervsudvikling bredere aktiviteter og projekter, der sigter mod at understøtte virksomhedernes generelle rammebetingelser for vækst 7. Kommunernes virksomhedsrettede opgaver spænder over en række områder, herunder miljø- og teknikområdet, beskæftigelsesområdet, uddannelsesområdet mv. Det betyder, at kommunernes indsats for at understøtte virksomhedernes generelle rammebetingelser for vækst kan spænde over mange forskelligartede aktiviteter på tværs af kommunens afdelinger, offentlige myndigheder og kommunegrænser. Erhvervsudviklingsaktiviteter i kommunerne udspringer typisk af en politisk vedtaget kommunal erhvervs- eller vækststrategi, hvormed kommunen forsøger at opfylde en række lokale behov 8. Det betyder, at kommunerne arbejder med deres lokale erhvervsstrategier på vidt forskellige måder. Fx retter nogle erhvervsudvik- 7 Iris Group, De kommunale rammer for vækst og erhvervsudvikling i Danmark, februar 2014, jf. bilag. 8 KL, Kommunale Veje til Vækst, 2013; Iris Group, De kommunale rammer for vækst og erhvervsudvikling i Danmark, februar 2014, jf. bilag.

5 Side 5 af 39 lingsaktiviteter sig mod at styrke vækstgrundlaget i mange erhverv (tiltrækning af højtuddannet udenlandsk arbejdskraft, offentligt-privat samarbejde om internationale skolelinjer og ægtefællenetværk samt styrkelse af en iværksætterkultur). Andre aktiviteter har et mere afgrænset sigte rettet mod brancher med stor betydning i det pågældende lokalområde 9. Tabel 2: Lokale erhvervsudviklingsaktiviteter Andel kommuner, der udbyder lokal erhvervsudvikling i form af nedenstående aktiviteter Lokale erhvervsserviceaktiviteter Procent Styrkelse af iværksætterkulturen 82 Initiativer for at tiltrække virksomheder til området 75 Regionale/lokale kompetenceudviklingsprojekter 70 Tiltrækning/servicering af udenlandsk arbejdskraft. 55 Intelligent offentlig efterspørgsel, OPI, mv. 51 Kontorfællesskaber, udviklingsparker m.v. 49 Andre erhvervsudviklingsaktiviteter, fx etablering af lokale erhvervsudviklingsråd, taskforces for erhvervsudvikling 67 I alt 93 Anm.: Der må tages forbehold for, at kun 77 ud af 98 kommuner har besvaret spørgeskemaet. I opgørelsen af andelen af kommuner, der tilbyder de enkelte erhvervsserviceydelser, er der kun medtaget de kommuner, der har besvaret spørgeskemaet (dvs. 79 procent af kommunerne). Kilde: Iris Group, De kommunale rammer for vækst og erhvervsudvikling i Danmark, februar 2014, jf. bilag Organisering af erhvervsfremmeindsatsen Erhvervsfremmeindsatsen kan organiseres på forskellige måder afhængig af, hvad de lokale forhold tilsiger. Som nævnt kan kommunerne enten alene eller i tværkommunale samarbejder varetage erhvervsservice- og erhvervsudviklingsindsatsen internt i forvaltningen eller i regi af en ekstern operatør, fx et erhvervsråd, væksthuset eller en privat konsulentvirksomhed. Ca. 80 procent af kommunerne udbyder lokal erhvervsservice i regi af en ekstern operatør. En betydelig del af kommunerne anvender en kombinationsmodel, hvor nogle erhvervsserviceydelser udbydes af forvaltningen og resten løftes af en ekstern operatør, jf. figur 1. Blandt kommuner, der helt eller delvist udbyder erhvervsservice i regi af en ekstern operatører, er tværkommunalt samarbejde udbredt. Ca. halvdelen af de kommuner, der udbyder erhvervsservice i regi af en ekstern aktør, samarbejder tværkommunalt. Nogle kommuner har fælleskommunale erhvervsråd, mens andre kommuner benytter sig af fælles lokale erhvervsservicetilbud, der drives af væksthuset. Dertil kommer nogle få tværkommunale samarbejder, hvor kommuner be- 9 Iris Group, God praksis i den lokale vækst- og erhvervspolitik i Danmark, Et inspirationskatalog til kommunerne i arbejdet med at udvikle og forbedre erhvervsfremmeindsatsen, februar 2014, jf. bilag.

6 Side 6 af 39 nytter erhvervsservicetilbuddene, der udbydes internt i forvaltningen i nabokommunen. Endelig er der tværkommunale samarbejder, hvor kommuner, der varetager erhvervsserviceindsatsen internt i forvaltningen, samarbejder med nabokommuner om fælles tilbud, fx fælles informationsmøder for iværksættere og virksomheder eller lignende 10. Figur 1: Organisering af den lokale erhvervsservice Organisering af den lokale erhvervsservice, % Varetages alene af kommunen 42% Varetages alene af ekstern operatør 40% Opgaven er delt mellem kommunen og ekstern operatør Anm.: Information om organiseringen i alle 98 kommuner indgår. Kilde: Iris Group, De kommunale rammer for vækst og erhvervsudvikling i Danmark, februar 2014, jf. bilag. Figur 2: Organisering af den lokale erhvervsudvikling Organisering af den lokale erhvervsudvikling, % Varetages alene af kommunen 24% Varetages alene af ekstern operatør 65% 9% Opgaven er delt mellem kommunen og ekstern operatør Ingen aktivitet Anm.: Information om organiseringen i alle 98 kommuner indgår. Kilde: Iris Group, De kommunale rammer for vækst og erhvervsudvikling i Danmark, februar 2014, jf. bilag. 10 Iris Group, De kommunale rammer for vækst og erhvervsudvikling i Danmark, februar 2014; Iris Group, God praksis i den lokale vækst- og erhvervspolitik i Danmark, Et inspirationskatalog til kommunerne i arbejdet med at udvikle og forbedre erhvervsfremmeindsatsen, februar 2014, jf. bilag.

7 Side 7 af 39 Hvad angår erhvervsudviklingsindsatsen, udbyder ca. to tredjedele af kommunerne både erhvervsudvikling fra forvaltningen og via en ekstern operatør. I ca. en fjerdedel af kommunerne varetages erhvervsudviklingsaktiviteterne alene af forvaltningen. Det vil sige, at ca. ni ud af ti kommuner varetager erhvervsudviklingsaktiviteter enten helt eller delvist i forvaltningen, jf. figur 2. Samtidig er der også en række eksempler på tværkommunalt samarbejde om erhvervsudvikling. Det bemærkes, at turismeområdet ikke er medtaget i opgørelsen Kommunernes udgifter til erhvervsfremme En spørgeskemaundersøgelse foretaget af Iris Group for arbejdsgruppen om kommunale rammer for vækst og erhvervsfremme viser, at de samlede kommunale udgifter til erhvervsfremme er steget med ca. 60 procent i perioden Et groft overslag viser, at kommunerne i gennemsnit anvendte ca. 79 kr. pr. indbygger på erhvervsfremme i De kommunale regnskabstal dokumenterer, at kommunerne i stigende grad anvender midler til erhvervsservice og erhvervsudvikling, jf. tabel 3. Tabel 3: Udvikling i kommunernes udgifter til erhvervsfremme Kommunernes udgifter til erhvervsfremme, kommunale regnskabstal Mio. kr., regnskabstal, driftsudgifter Budget 2013 Innovation og anvendelse af ny teknologi 30,3 29,5 30,3 26,7 33,2 39,6 41,9 Erhvervsservice og iværksætteri (ekskl. væksthuse) 210,9 250,9 268,5 251,9 270,1 279,2 331,1 Væksthuse ,8 62,9 64,2 Udvikling i yderområder og landdistriktsudvikling 15,1 28,2 31,9 27,5 32,3 32,6 37,8 I alt 256,4 308,6 330,7 306,0 394,4 414,3 474,9 Kilde: Danmarks Statistik REGK31 og BUDK32 ( , (999), ), Kommunale Nøgletal ( (001)). Der er store forskelle på kontering af erhvervsfremmeaktiviteter på tværs af kommunerne, da indsatsen er organiseret meget forskelligt. Opgørelserne er derfor behæftet med betydelig usikkerhed. Derudover indfanger tallene ikke investeringer i den bredere erhvervsudvikling og investeringsfremme. Fx er kommunale investeringer i infrastruktur med henblik på at fremme de lokale vækstvilkår ikke medtaget. Endvidere er kommunernes udgifter til turisme ikke medtaget i tabel 3. Iris Groups analyse af de kommunale rammer for vækst og erhvervsfremme indikerer, at der er store forskelle på, hvor mange midler kommunerne prioriterer til erhvervsfremmeindsatsen. Et groft overslag viser, at kommunerne i Region Nordjylland og Region Midtjylland i gennemsnit anvender godt 100 kr. pr. indbygger, 11 Iris Group, De kommunale rammer for vækst og erhvervsudvikling i Danmark, februar 2014, jf. bilag. Opgørelsen af ressourceforbrug er et kvalificeret skøn. Der må tages forbehold for, at indsatsen er organiseret meget forskelligt i kommunerne, og der derfor kan være store forskelle på konteringen af aktiviteterne.

8 Side 8 af 39 mens kommunerne i Region Hovedstaden i gennemsnit anvender godt 32 kr. pr. indbygger 12. Opgørelser på baggrund af kommunale regnskabstal og Iris Groups analyse afspejler kompleksiteten i kommunernes erhvervsfremmeindsats og forskellene på tværs af landet 13. Der kan derfor ikke ud fra data konkluderes på effekten af indsatsen, jf. afsnit 4. Tallene viser imidlertid en stigende vilje til at prioritere erhvervsområdet i kommunerne Potentiale for udbredelse af god praksis for den kommunale erhvervsfremme Stigningen i udgifterne til erhvervsfremme afspejler, at mange kommuner investerer i nye aktiviteter og arbejder for at forbedre eksisterende ydelser. Der skal derfor sættes fokus på indsatsens kvalitet og resultater blandt andet ved at udnytte potentialet for læring og videndeling på tværs af kommunerne inden for eksisterende økonomiske rammer 14. Derudover peger Virksomhedsforum for enklere regler på, at der er en række potentialer for at forbedre myndighedskontakten med virksomhederne. I det følgende opstilles en række anbefalinger til god kommunal erhvervsfremme samt eksempler på god praksis, hvor kommunerne vil kunne hente inspiration til, hvordan erhvervsfremmeindsats og myndighedskontakt kan tilrettelægges mere effektivt inden for eksisterende økonomiske rammer. Mange kommuner har stor erfaring og en veludbygget erhvervsfremmeindsats. Hensigten med anbefalingerne i denne rapport er, at kommunerne får inspiration fra de mange erfaringer, der allerede er gjort i kommunerne. 3. Organisering af den kommunale service over for virksomhederne Virksomhedernes kontakt med kommunen omfatter en række forskellige områder, herunder sagsbehandling på miljø- og byggeområdet, jobcentrene, byudvikling samt erhvervsservice og erhvervsudviklingsaktiviteter. Udvikling af en god og koordineret kommunal service på tværs af de virksomhedsrettede områder er ét af de væsentligste elementer i den lokale erhvervsfremmeindsats. Der skal fremmes en forvaltningskultur, hvor forståelsen for virksomhedernes behov for leverance, kvalitet og tid tænkes ind i et løsningsorienteret perspektiv. Kommunernes udgangspunkt skal være at finde løsninger på virksomhedernes behov (inden for lovgivningens rammer) samt at levere til aftalt kvalitet og tid. 12 Iris Group, De kommunale rammer for vækst og erhvervsudvikling i Danmark, februar 2014, jf. bilag. Opgørelsen af ressourceforbrug er et kvalificeret skøn. Der må tages forbehold for, at indsatsen er organiseret meget forskelligt i kommunerne, og der derfor kan være store forskelle på konteringen af aktiviteterne. 13 Jf. Dannmarks Statistik REGK31 og BUDK32 ( , (999), ). 14 Iris Group, De kommunale rammer for vækst og erhvervsudvikling i Danmark, februar 2014, jf. bilag.

9 Side 9 af 39 Det forudsætter ofte, at der er etableret et godt samarbejde mellem kommunen og den relevante statslige myndighed. Det er nemlig i relationen mellem virksomheden, kommunen som myndighed og de statslige myndigheder, at kimen til gode resultater ligger. Kommunernes erhvervsvenlighed bliver i meget høj grad vurderet af virksomhederne på smidigheden i sagsbehandlingen og hele myndighedsindsatsen. I den sammenhæng er det ikke alene den kommunale sagsbehandling, der har betydning for virksomhedernes opfattelse af erhvervsvenligheden, men også lovgivningsmæssige uhensigtsmæssigheder samt statens rolle i afgørelserne har betydning for, hvordan kommunernes erhvervsvenlighed i sagsbehandlingen opleves af virksomhederne. Virksomhedsforum for enklere regler har peget på redskaber, der anvendes i nogle kommuner, som med fordel kan udbredes med henblik på at forbedre den virksomhedsrettede vejledning og service, herunder etablering af én indgang, servicemål og gennemførelse af lokale brugerundersøgelser 15. Boks 1: Anbefalinger til den kommunale service over for virksomhederne Arbejdsgruppen anbefaler, at kommunerne systematisk etablerer én indgang for virksomhederne. kommunerne fremmer en serviceorienteret kultur ved at styrke fokus på vejledning og løsningsorienteret dialog med virksomhederne i forbindelse med konkrete ansøgninger. kommunerne på tværs af de virksomhedsrettede kommunale områder opstiller klare mål for den kommunale service. kommunerne gennemfører lokale brugerundersøgelser Én tydelig indgang for virksomhederne Det har stor betydning for virksomhedernes mulighed for vækst og udvikling, at de bliver mødt af en let tilgængelig og serviceorienteret offentlig sektor. Kommunerne er i langt de fleste tilfælde virksomhedernes første indgang til den offentlige sektor, men virksomhederne kan i nogle kommuner have vanskeligt ved at finde den rette vej gennem kommunen. Set med virksomhedernes øjne er det en ressourcekrævende og administrativ byrde, hvormed virksomhederne taber værdifuld tid, der kunne være blevet brugt på virksomhedernes kerneforretning 16. Mange kommuner har allerede etableret én indgang til kommunen for virksomhederne, hvilket alle kommuner med fordel kan lade sig inspirere af. Virksomhedsforum for enklere regler har peget på, at virksomhederne efterspørger, at der på hjemmesiden fremgår ét telefonnummer og én adresse, hvor man som virksomhed kan få hjælp til at blive stillet videre til den rigtige fagperson, jf. Virksomhedsforum for enklere reglers forslag til kommunal implemente- 15 Forslagene om servicemål og lokale brugerundersøgelser af de kommunale tilsyn indgår i Virksomhedsforum for enklere reglers forslag til kommunal implementering og offentlig sagsbehandling. 16 Virksomhedsforum for enklere regler, Forslag vedrørende kommunal/regional implementering og offentlig sagsbehandling, forslag 3, Én indgang for erhvervslivet i alle kommuner, jf. bilag.

10 Side 10 af 39 ring og offentlig sagsbehandling 17. Internt i kommunerne kan én indgang organiseres på forskellig vis, fx ved at oprette en hotline, en key account funktion eller ved at lave en taskforce bestående af nøglepersoner i kommunen. Det primære for virksomhederne er, at der er én tydelig og nem indgang og kontakt til kommunen, uanset hvad henvendelsen drejer sig om. Erfaringerne viser, at det først og fremmest er forvaltningskulturen, som er afgørende for, om én indgang virker i praksis. Der skal være et internt velfungerende flow og et skarpt fokus på at levere service i forvaltningen. De gode erfaringer hænger derfor tæt sammen med, at der ligger strategiske beslutninger til grund for etablering af én indgang. Et andet element, der har betydning for, om én indgang fungerer, er medarbejdernes kompetencer. Udover at medarbejderne, der møder virksomhederne, skal kunne identificere den relevante afdeling eller medarbejder i kommunen, skal medarbejderne ligeledes forstå virksomhedernes behov. Et tredje element er, at der er etableret et godt samarbejde mellem kommunen og den pågældende statslige myndighed, i forbindelse med inddragelsen af de statslige myndigheder. Fx findes der flere taskforces eller referencegrupper bestående af nøglepersoner fra bl.a. kommunen, fødevaremyndigheder, SKAT, politi og naturstyrelsen, som kan aktiveres, når der er en relevant sag, der skal afgøres. Det er afgørende i etableringen af én indgang, at der sker en koordinering af kommunens service over for virksomhederne. Det kan fx være i forbindelse med etablering af en ny virksomhed i en kommune, hvor alle kommunale ressourcer kommer i spil fra sagsbehandling i forbindelse med de relevante tilladelser til jobformidling og modtagelse af medflyttende arbejdskraft. Flere kommuner har gode erfaringer med at etablere taskforces, afholde koordinationsmøder og tæt dialog med myndigheder og den pågældende virksomhed med henblik på at koordinere kommunens indsats. 17 Virksomhedsforum for enklere regler, Forslag vedrørende kommunal/regional implementering og offentlig sagsbehandling, forslag 3, Én indgang for erhvervslivet i alle kommuner, jf. bilag.

11 Side 11 af 39 Boks 2: God praksis én indgang til kommunen 2.1. Køge Kommune vender tilbage inden 24 timer Køge Kommune har skarpt fokus på, at virksomhederne oplever kontakten til kommunen så åben og fleksibel som mulig. For at realisere dette mål er det fast procedure, at der indledningsvis foretages en forventningsafstemning med virksomheden i forhold til tid, forløb og sagsomkostninger. Med én indgang i Køge Kommune menes, at virksomheden får et gennemskueligt sagsforløb, hvor virksomheden aldrig er i tvivl om, hvor deres sag er henne i forløbet. Én indgang er for alle virksomheder. En typisk henvendelse drejer sig om byggesager, miljø og affald, udvidelser og nyanlæg, virksomhedsetablering, spørgsmål til kommuneog lokalplaner, arbejdskraft og rekruttering, fleksjob og sygedagpenge. Når virksomheden kontakter kommunen, sker der følgende: Hurtig respons og indledende drøftelse af sagen (erhvervsservicechefen vender tilbage inden for 24 timer). Hurtig ekspedition og henvisning til relevant afdeling og/eller sagsbehandler. Håndholdt sagsforløb, hvor erhvervsservicechefen står til rådighed hver dag til at give status på en sag Stjernemøder i Randers Kommune Erhvervsserviceteamet i Randers består som udgangspunkt af fire konsulenter med vidt forskellige erhvervsorienterede baggrunde. Derudover arbejder teamet tæt sammen med virksomhedskonsulenter på Jobcenteret i Randers Kommune. Teamet trækker ikke alene på sin egen arbejdskraft for at servicere virksomheder. De trækker også på resten af organisationens sagsbehandlere inden for de relevante områder. Når en virksomhed henvender sig, kan virksomheden derfor blive guidet videre til den rette specialist hurtigt og nemt. I Randers Kommune er det således fast kultur, at enhver henvendelse fra virksomheder tages op på et møde, hvor sagsbehandlere fra relevante kontorer i kommunen, typisk plan, miljø, byg og spildevand, deltager. På stjernemøderne drøftes og koordineres sagerne og det videre forløb, så alle er opdaterede, og sagen behandles hurtigst muligt.

12 Side 12 af Én indgang for virksomhederne i Odense Kommune Erhvervskontakten er den fælles indgang for erhvervslivet til det offentlige i Odense Kommune. Erhvervskontakten skal effektivt og koordineret give virksomhederne den nødvendige vejledning og information på tværs af myndighedsområder. Det drejer sig om erhvervsservice i forhold til konkrete behov for kontakt til offentlige myndigheder/kontorer, herunder køb af erhvervsgrunde, myndighedsgodkendelser, plan- og miljøforhold, forsyningsspørgsmål, tilladelser, rådgivning samt andre services (hjælp til rekruttering, mentorordninger etc.). Derudover skal Erhvervskontakten om nødvendigt tilknytte virksomheden en kontaktperson. Erhvervskontakten er til rådighed for fysiske, telefoniske og elektroniske henvendelser og er ansvarlig for de tværgående opgaver, herunder tilknytning af kontaktperson og eventuel afholdelse af afklarende møde med virksomheden og alle involverede myndigheder og forvaltninger. Der er tilknyttet en referencegruppe til arbejdet med at forbedre kontakten med virksomhederne i kommunen. Erhvervskontaktens referencegruppe består både af repræsentanter fra statslige myndigheder såvel som de store erhvervs- og arbejdstagerorganisationer og repræsentanter for detailhandelen og enkeltvirksomheder. Referencegruppen lægger særskilt vægt på, at Odense Kommune ved hjælp af service og kvalitetsdeklarationen sikrer en løbende opfølgning på, at servicemålene for Erhvervskontakten nås. Det har skabt en god dialog mellem kommunen og virksomhederne, at Odense Kommune løbende inddrager erhvervslivet i udviklingen af og opfølgning på kommunens servicemål. Erhvervskontakten består af et sekretariat og en taskforce, der er sammensat af nøglemedarbejdere i relevante afdelinger i kommunen, forsyningsselskaberne, staten og den lokale erhvervs- og turismeorganisation Udvikling Fyn. Taskforcen tager sig af erhvervsudviklingssager, som strækker sig over en længere periode eller af andre årsager kræver høj prioritet i kommunen. Der kan fx være tale om et omfattende internt koordineringsarbejde i kommunen i forbindelse med virksomhedsetablering. Erhvervskontaktens fokus har rykket sig fra i starten at fokusere på at gøre organisationen mere smidigt og serviceorienteret til i dag også at handle om at tiltrække virksomheder til kommunen. Odense Kommune har derfor etableret et beredskab bestående af personer med kompetencer af relevans for erhvervslivet, som kommunen har en tæt dialog med (fx de lokale erhvervsmæglere, rådgivere, uddannelsesinstitutioner m.fl.). Og beredskabet virker. Når en virksomhed overvejer at flytte til kommunen eller en lokal virksomhed skal finde en ny lokalitet at placere sig i, hjælper kommunen i samspil med beredskabet med at finde placeringsmuligheder og løsninger, der kan understøtte virksomhedernes behov. Det har haft positive effekter i form af tiltrækning og fastholdelse af flere virksomheder i kommunen.

13 Side 13 af Samarbejde med erhvervslivet om etablering af én indgang i Høje Taastrup Kommune Det skal være nemt at være virksomhed i Høje Taastrup Kommune. Derfor har kommunen etableret nem adgang for erhverv, der er én central indgang til alle kommunens erhvervsområder. Nem adgang for erhverv har til formål at sikre, at den enkelte virksomhed altid får den fornødne hjælp uanset om det handler om byggesagsbehandling, etablering af ny erhvervsgrund, erhvervsservice eller vejledning om tilladelser mv. Nem adgang for erhverv er etableret på baggrund af et dialogmøde, som Høje Taastrup Kommune holdt med kommunens 100 største virksomheder. Kommunens virksomheder havde ét klart ønske: Der skal være én indgang for erhvervslivet i kommunen. I praksis medfører etableringen af én indgang i kommunen, at man som virksomhed ringer til ét nummer, der på skift bemandes af et team af medarbejdere. På baggrund af den konkrete forespørgsel, vurderer medarbejderne, hvilke ressourcer der kræves for at kunne løse den pågældende opgave. Der nedsættes derefter en midlertidig gruppe, der løser opgaven til den er færdigbehandlet. Kilde: KL, Kommunale veje til vækst - Eksempler på lokale erhvervspolitiske indsatser 2013; Virksomheds forslag vedrørende kommunal/regional implementering og offentlig sagsbehandling; Dansk Industri, Den gode erhvervskommune, 2013; Randers Kommunes hjemmeside Vejledning og løsningsorienteret dialog med virksomhederne Efter forvaltningsloven skal kommuner og andre forvaltningsmyndigheder yde vejledning og bistand til borgere og virksomheder, når de retter henvendelse om spørgsmål inden for myndighedens sagsområde 18. Traditionelt har der været meget vægt på kommunernes rolle som myndighed over for virksomhederne, hvorfor medarbejderne i nogle kommuner har været tilbageholdende med at påtage sig en mere vejledende funktion. Nogle kommuner har imidlertid særdeles gode erfaringer med at udfolde vejledningsrollen, så de kommunale fagligheder kommer i spil i serviceringen af virksomhederne. Ved at agere samarbejdspartner og indgå i en ligeværdig og løsningsorienteret dialog med virksomhederne i forbindelse med sagsbehandling, fx på miljø- og planområdet, kan kommunerne i samarbejde med de statslige myndigheder være medvirkende til at understøtte de lokale virksomheders vækst og udvikling. 18 Jf. forvaltningslovens 7, LBK nr. 988 af 09/10/2012

14 Side 14 af 39 Boks 3: God praksis udfoldelse af kommunernes vejledningsforpligtelse 3.1. Serviceorienteret kultur i virksomhedsbetjeningen i Vejen Kommune Hvordan får man en serviceorienteret kultur overfor borgere og virksomheder i en organisation, som traditionelt set har haft sin legitimitet i kraft af udøvelse af myndighed? I Vejen Kommune handler det overordnet om to nøglebegreber: Kultur og kommunikation! Vejen Kommune indledte i 2007 en kulturproces, som internt skulle styrke medarbejdernes og ledernes fokus på, at forstå sig selv som skabere af løsninger i samarbejde med borgere og virksomheder. Samtidig blev kommunikation set som en del af opgaveløsningen i forhold til, at man som medarbejder og leder går i dialog med borgerne og virksomhederne med henblik på at finde en løsning, som begge parter kan være tilfredse med uden at gå på kompromis med gældende lov. Medarbejdere og ledere har forladt myndighedsperspektivet og ser sig selv som en projektdeltager i borgernes og virksomhedernes henvendelser og hvor man i et projektteam i fællesskab arbejder på at finde en løsning i stedet for et afslag. Helt konkret handlede det i Vejen Kommune om at skabe et ude-fra-ind perspektiv hos medarbejderne, så de i højere grad i sagsbehandlingen også ser sagen fra virksomhedens eller borgerens side. Det perspektiv har skuespilleren Jens Arentzen inspireret medarbejderne til at anlægge, når de får en henvendelse fra en borger eller virksomhed. Det skal opleves som en god personlig oplevelse at være i kontakt med Vejen Kommune. Medarbejdernes rolle i Vejen Kommune kan sammenfattes i følgende: Er værter, der sælger oplevelser og arbejder på et fælles projekt i dialog Har løbende dialog og forventningsafstemning for at sikre fælles mål Har fokus på fagfaglighed og kommunikationsfaglighed Åbne om at finde løsninger og evt. udfordre lovgivningen Fejrer fælles succeser og har løbende evaluering Ved hvordan, man skaber værdi for kunden og kommunen For borgeren/virksomheden betyder det: Én indgang bliver ikke sendt rundt i systemet Guidet sagsforløb med fast referenceperson Fælles tidsplan (rack and trace) Bliver set på som en kunde, der skal have en god oplevelse Det håndfaste bevis på, at kulturforandringen i kommunen havde slået igennem var i forbindelse med planlægningen af et nyt kreaturslagteri, som Danish Crown ønskede at bygge i Vejen Kommune. Projektet gav mulighed for på en meget konkret plan at arbejde med ude-fra-ind perspektivet. For at kunne lykkes med projektet var det nødvendigt at skabe en forståelse hele vejen fra byråd til byggesagsbehandler for kravet om leverancesikkerhed og overholdelse af tidsplaner. Dette blev understøttet af et stærk ledelsesmæssig fokus, involvering af medarbejdere i møder med bygherre, og løbende opfølgningsmøder sammen med bygherre. Kilde: Vejen Kommune.

15 Side 15 af Mål for kommunernes virksomhedsrettede service Én måde at sætte fokus på vejlednings- og servicekulturen i en kommune er kommunale servicemål. Virksomhederne efterspørger gennemsigtighed og hurtig respons. God service for virksomhederne er at blive hjulpet på vej af en serviceorienteret person, der møder virksomhederne som samarbejdspartner. Faglighed og service skal vægtes lige højt. For nogle kommuner kræver det, at der sættes fokus på kulturen og adfærden hos de kommunale medarbejdere. Her kan kommunernes politiske ledelse vise vejen ved at formulere klare mål for den virksomhedsrettede service. Servicemålene virker som vigtige pejlemærker for både virksomhederne og medarbejderne, og ved at forpligte sig på en række målsætninger skaber kommunen synlighed om, at den virksomhedsrettede service har høj prioritet. Konkret kan kommunerne opstille klare mål for blandt andet besvarelse af henvendelser til kommunen; sagsbehandlingstider; løbende dialog med virksomheder i forbindelse med sagsbehandling; antal brugere af de lokale erhvervsfremmetilbud; antal besøg på og opsøgende kontakt til virksomheder som led i kommunens erhvervsservice, jobformidling mv. Boks 4: God praksis mål for den kommunale service over for virksomhederne 4.1. Aalborg Kommune servicemål for den virksomhedsrettede service Aalborg Kommune har opstillet tre servicemål for kommunens erhvervsservice. Servicemålene omfatter ikke blot Erhvervsafdelingens ydelser, men alle forvaltningers virksomhedsrettede ydelser: Aalborg Kommune giver relevant viden til virksomhederne Aalborg Kommune lytter til og handler på virksomhedernes behov Aalborg Kommune hjælper virksomhederne til vækst. Der bliver løbende fulgt op på målene blandt andet i en nedsat referencegruppe, der går på tværs af kommunens forvaltninger. Erhvervsafdelingen i Aalborg Kommune leder gruppen og den interne proces i forbindelse med målopfyldelsen.

16 Side 16 af Konkrete mål for Silkeborg Kommunens erhvervstaskforce og virksomhedsrettede sagsbehandling Mål for erhvervstaskforcen: Én indgang til Silkeborg Kommune Svar indenfor 24 timer Mål for byggesager: Hold et indledende møde senest fem dage efter henvendelsen Screening af byggesager indenfor 10 arbejdsdage Træf afgørelse om byggetilladelse indenfor 20 arbejdsdage efter modtagelse af alle oplysninger Giv hjælp til virksomheden, når sagen kræver inddragelse af andre kommunale afdelinger Mål for miljøgodkendelse: Hold et indledende møde i løbet af fem arbejdsdage efter henvendelsen Træf afgørelse om miljøgodkendelse senest fire måneder efter at sagen er fuldt oplyst Mål for køb af erhvervsjord: Hold et indledende møde om mulige emner af erhvervsjord, der matcher virksomhedens behov straks efter henvendelse Informer om alle relevante forhold, herunder kommunens og virksomhedens ansvar Giv løbende orientering til virksomheden om relevante forhold vedrørende køb af erhvervsjord Fremsend en købsaftale senest fem arbejdsdage efter henvendelsen om køb af salgsklart erhvervsjord Igangsæt en udstykningssag senest fem arbejdsdage efter modtagelse af en underskreven købsaftale Hjælp virksomheden med andre administrative områder, fx en byggesag Kilde: Silkeborg Kommunes hjemmeide; Dansk Industri, Den gode erhvervskommune, 2013; Iris Group, God praksis i den lokale vækst- og erhvervspolitik i Danmark, Et inspirationskatalog til kommunerne i arbejdet med at udvikle og forbedre erhvervsfremmeindsatsen, februar 2014, jf. bilag Lokale brugerundersøgelser En anden central måde at udvikle kommunens services til virksomhederne er at gennemføre lokale brugerundersøgelser, fx af kommunernes erhvervsservicetilbud, den kommunale sagsbehandling eller de kommunale tilsyn. Ved at gøre brug af løbende brugerundersøgelser kan kommunerne kortlægge konkrete barrierer og uhensigtsmæssigheder i løsningen af de virksomhedsrettede opgaver og i kommunens virksomhedsrettede tilbud og services. Ligeledes kan brugerundersøgelser og den heraf følgende dialog med erhvervslivet bidrage til den nødvendige forventningsafstemning mellem myndighed og erhverv vedrørende krav og procedurer i forbindelse med sagsbehandling, tilsynsmyndighed mv. Endelig er løbende brugerundersøgelser et konkret redskab til at opdage eventuelle problemer med forvaltningskulturen i en kommune.

17 Brugerundersøgelser kan tilrettelægges på forskellig vis. Afhængig af kommunens behov kan der gennemføres årlige spørgeskemaundersøgelser blandt alle de lokale virksomheder. Hvis kommunen har behov for løbende feedback på kommunens kontakt med virksomhederne, kan der gennemføres spørgeskemaer, hvor virksomhederne bedes vurdere kontakten med kommunen i forbindelse med konkrete ansøgningsforløb, kommunens tilsynsmyndighed, formidling af arbejdskraft eller i forbindelse med konkrete vejledningsforløb i regi af den kommunale erhvervsservice. Side 17 af 39

18 Side 18 af 39 Boks 5: God praksis lokale brugerundersøgelser 5.1. Brugerundersøgelser i Trekantsområdets kommuner Trekantområdet udførte i november 2012 en større erhvervsklimaundersøgelse for områdets 6 kommuner, dvs. Vejle, Kolding, Fredericia, Middelfart, Vejen og Billund Kommuner. Undersøgelsen er gennemført på baggrund af Trekantområdet Danmarks ønske om et grundigt og statistisk validt datagrundlag til brug i det videre arbejde med at optimere rammevilkårene for drift af virksomhed i kommunerne i Trekantområdet. Man ønskede et datamateriale, der kunne danne grundlag for den videre dialog med erhvervslivet og anvise potentielle indsatser til forbedring af kommunernes performance i de løbende bestræbelser på at forbedre de lokale erhvervsmæssige rammevilkår. Undersøgelsen blev funderet i en stor og repræsentativ målgruppe samt specifikke spørgsmål til belysning af virksomhedernes vurdering af egne rammevilkår, hvilket gav mulighed for at undersøgelsesresultatet kunne danne grundlag for fremtidige lokale erhvervspolitiske dispositioner. Dansk Erhvervsfremme foretog undersøgelsen virksomheder blev spurgt og virksomheder svarede. Der er endnu ikke truffet beslutning om og evt. hvornår undersøgelsen gentages. Af undersøgelsens resultater fremkom det i øvrigt, at 62% af virksomhederne der deltog i undersøgelsen havde 1-4 ansatte hvilket svarer til den reelle erhvervsdemografi i området jf. Danmarks Statistik. 20% af virksomhederne der deltog havde 5-15 ansatte. Dvs. at 82 % af de deltagende virksomheder havde 15 ansatte eller derunder. Til sammenligning havde 2% af de deltagende virksomheder over 250 ansatte. at virksomhederne i undersøgelsen vurderede Samspillet med kommunen som 9. vigtigst ud af 16 på forhånd udvalgte vækstfaktorer. Øvrige vækstfaktorer var blandt andet skatter og afgifter, efterspørgsel, adgang til viden og forskning, adgang til kapital mv. Af de større virksomheder (med over 30 beskæftigede) var Adgang til kvalificeret arbejdskraft den væsentligste vækstfaktorer. For de mindre virksomheder (under 30 beskæftigede) var det Efterspørgslen på hjemmemarkedet der var den vigtigste vækstfaktor. at de deltagende virksomheder tillagde kommunale serviceleverancer som overholdelse af betalingsfrister, lokalt vejnet og brug af private leverandører størst betydning for deres virksomheds udviklingsmuligheder. Mindst betydning havde den kollektive trafik og Jobcentrenes indsatser. Vedr. den virksomhedsrettede sagsbehandling var det udelukkende virksomheder, der havde haft konkret erfaring med den pågældende ydelse fra kommunen, der blev bedt om en vurdering. Kommunernes performance på sagsbehandlingsområderne miljø, sygedagpenge og byggesager høstede generelt tilfredshed hos ca. 2/3 af respondenterne, mens den resterende 1/3 udtrykte reservationer overfor sagsbehandlingsforløbene. Kilde: Erhvervsklimaundersøgelse udarbejdet af Dansk Erhvervsfremme for Trekantområdet Danmark

19 Side 19 af Bedre data, styring og evaluering af erhvervsfremmeindsatsen Uanset om kommunerne løser erhvervsfremmeindsatsen i forvaltningen eller i regi af en ekstern operatør, kan kommunerne med fordel opstille klare mål og succeskriterier for ydelserne, så virksomheder og iværksættere ved, hvilken service de kan forvente, og de kommunale politikere har mulighed for at overvåge og evaluere indsatsen. En række kommuner har gode erfaringer med styring af erhvervsfremmeindsatsen blandt andet ved brug af erhvervsstrategier, opstilling af konkrete mål for erhvervsfremmeindsatsen samt indgåelse af resultatkontrakter med eksterne operatører. Dertil kommer, at flere kommuner gør brug af lokale brugerundersøgelser og regelmæssige evalueringer med henblik på at give kommunalbestyrelserne et bedre grundlag for at prioritere indsatsen og forøge effekten af midlerne. Boks 6: Anbefalinger til styring og evaluering af erhvervsfremmeindsatsen Arbejdsgruppen anbefaler, at der udvikles fælles principper for evaluering af erhvervsfremmeindsatsen, og at der sikres bedre data for kommunernes udgifter i den forbindelse. kommuner og væksthuse samarbejder om brugerundersøgelser og evaluering af erhvervsservicetilbuddene Evaluering af erhvervsfremmeindsatsen Der anvendes stadig flere midler på lokal erhvervsfremme, men der er begrænset viden om effekten på tværs af kommunerne. Regeringen og KL vil derfor udvikle fælles principper for evaluering af erhvervsfremmeindsatsen. Mange kommuner arbejder allerede målrettet med at evaluere indsatsen, men det kan være vanskeligt at opstille meningsfyldte effektmål for den lokale erhvervsservice og erhvervsudviklingsindsats, da, fx deltagelse i et enkelt informationsmøde eller lignende, næppe kan forventes at få en målbar effekt på virksomheden. Hvor det er vanskeligt at opstille effektmål (fx tiltrækning af virksomheder, vækst hos brugere, udvikling af nye produkter, etc.), kunne kommunerne gå sammen om at opstille nogle klare forventninger til, hvordan erhvervslivets udbytte af aktiviteterne kan opgøres, vurderes og evalueres. Det kunne fx være en række målsætninger for tilfredsheden blandt brugerne. I den forbindelse er det også relevant at forbedre data på erhvervsfremmeområdet med henblik på at skabe et bedre grundlag for at evaluere indsatsen. Hvis kommunerne skal kunne bruge erfaringerne fra andre kommuner i tilrettelæggelsen af erhvervsfremmeindsatsen, er det hensigtsmæssigt, at der blandt andet er adgang til viden om, hvordan indsatsen tilrettelægges i andre kommuner, hvor kommunalbestyrelsen har afsat en tilsvarende økonomisk ramme til erhvervsfremmeaktiviteter. Et bedre datagrundlag kan således være et led i arbejdet med at identificere aktiviteter, hvor kommunerne kan forvente at få effekt for de midler, der er afsat, under hensyntagen til forskelle i erhvervsstruktur, kommunestørrelse, placering mv. Det har vist sig at være vanskeligt at få et fuldstændigt overblik over, hvor mange midler kommunerne anvender på erhvervsfremmeområdet, da kommunerne til-

20 Side 20 af 39 rettelægger erhvervsfremmeindsatsen meget forskelligt pga. forskellig erhvervsstruktur mv. Derfor anbefaler arbejdsgruppen, at der arbejdes på at sikre bedre data på området i fremtiden. Det kunne blandt andet overvejes at præcisere vejledningen til de relevante konti i det kommunale budget- og regnskabssystem Samarbejde mellem væksthuse og kommuner om brugerundersøgelser og evaluering Væksthusene gennemfører allerede systematiske brugerundersøgelser af den specialiserede erhvervsservice. Alle virksomheder bliver således bedt om at vurdere den ydelse, de har modtaget i væksthusene med udgangspunkt i et fælles spørgeskema, jf. boks 7. De enkelte væksthuse kan vælge at stille supplerende spørgsmål med henblik på at få mere viden om konkrete forbedringspotentialer. Kommunerne kan lade sig inspirere af metoden i kommuner, der allerede gennemfører brugerundersøgelser, samt væksthusenes metode, selvom der er forskel på, hvilken effekt der kan forventes på baggrund af den lokale og specialiserede erhvervsservice. Boks 7: Inspiration brugertilfredshedsmålinger 7.1. Væksthusenes brugertilfredshedsmålinger Væksthusene måler systematisk tilfredsheden blandt de virksomheder og iværksættere, der modtager vejledning i væksthusene. Fx spørges der til, hvor tilfredse virksomheder og iværksættere er samlet set med væksthuset, med vækstkonsulentens kompetencer mv. Derudover spørges der til, i hvor høj grad vækstkortlægningen har bidraget til blandt andet afdækning af ikke-erkendte udfordringer, muligheder eller behov i virksomheden, styrkelse af virksomhedens kunderelationer, salg og/eller marketing, professionalisering af virksomhedernes organisation, drift mv. Endvidere anvender væksthusene Net Promotor Score i form af et spørgsmål om, hvor sandsynligt det er, at virksomheden/iværksætteren vil anbefale Væksthuset til andre virksomhedsejere og personer i deres netværk Endelig er der en række spørgsmål, der vedrører virksomheden/iværksætterens brug af eksterne rådgivere efter henvisning fra Væksthuset samt kvaliteten af den pågældende eksterne rådgivning. Kilde: Væksthusenes brugertilfredshedsmålinger. 5. Kritisk masse og synlighed i den lokale erhvervsservice Især for nye og mindre virksomheder kan den lokale erhvervsservice i form af generel vejledning om start, drift og udvikling af virksomhed samt virksomhedsoverdragelse have betydning for virksomhedernes fremadrettede udvikling. De lokale erhvervskonsulenter kan således henvise virksomhederne til relevante private og offentlige tilbud, der kan medvirke til at realisere virksomhedens vækstpotentiale. Derudover kan adgangen til gratis vejledning om start af virksomhed have en positiv betydning for, hvor mange der etablerer egen virksomhed.

Erhvervsservice i Region Midtjylland - mod fælles kvalitetsstandarder!

Erhvervsservice i Region Midtjylland - mod fælles kvalitetsstandarder! Erhvervsservice i Region Midtjylland - mod fælles kvalitetsstandarder! Disposition 1. Hvorfor sætte kvalitetsstandarder? Udviklingstendenser og udfordringer i den midtjyske. 2. Fælles målsætninger for

Læs mere

Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015

Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015 6. juni 2014 Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015 Baggrund/Indledning Indsatsen i Væksthusene giver et positivt samfundsøkonomisk afkast, viser en ekstern evaluering

Læs mere

Bilag til aftale mellem KKR Midtjylland og Væksthus Midtjylland 2014 LOKAL SAMARBEJDSAFTALE OM ERHVERVSSERVICE MELLEM

Bilag til aftale mellem KKR Midtjylland og Væksthus Midtjylland 2014 LOKAL SAMARBEJDSAFTALE OM ERHVERVSSERVICE MELLEM LOKAL SAMARBEJDSAFTALE OM ERHVERVSSERVICE MELLEM VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD, VIBORG KOMMUNE OG VÆKSTHUS MIDTJYLLAND Indholdsfortegnelse: a) Generel del: 1. Indledning 2. Samarbejdsaftalens parter 3. Aftaleperiode

Læs mere

Erhvervsanalyse. Favrskov Kommune Erhvervskonference

Erhvervsanalyse. Favrskov Kommune Erhvervskonference Erhvervsanalyse Favrskov Kommune Erhvervskonference 17. juni 2015 Formål Analysen har til formål at: Supplere og nuancere de landsdækkende og tidligere lokale analyser Afdække de lokale rammer og vilkår

Læs mere

Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2014

Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2014 BILAG 3 13. juni 2013 Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2014 Baggrund/Indledning Væksthusene er, som en del af aftalen fra 2009 mellem KL og regeringen om kommunernes overtagelse

Læs mere

Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune. Onsdag den 2. oktober 2013

Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune. Onsdag den 2. oktober 2013 Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune Onsdag den 2. oktober 2013 Program 17.00-17.15 Vision for vækst og erhverv i Lejre her er strategien hvor skal vi hen v. borgmester Mette Touborg

Læs mere

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV?

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? Toprække De senere år har budt på en række evalueringer af centrale virkemidler på erhvervs- og innovationsfremmeområdet. Evalueringerne

Læs mere

LOKALE SAMARBEJDSAFTALER OM ERHVERVSSERVICE MELLEM. erhvervsilkeborg, Silkeborg Kommune OG VÆKSTHUS MIDTJYLLAND

LOKALE SAMARBEJDSAFTALER OM ERHVERVSSERVICE MELLEM. erhvervsilkeborg, Silkeborg Kommune OG VÆKSTHUS MIDTJYLLAND LOKALE SAMARBEJDSAFTALER OM ERHVERVSSERVICE MELLEM erhvervsilkeborg, Silkeborg Kommune OG VÆKSTHUS MIDTJYLLAND Indholdsfortegnelse: a) Generel del: 1. Indledning 2. Samarbejdsaftalens parter 3. Aftaleperiode

Læs mere

UDDYBET PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011

UDDYBET PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 1 UDDYBET PROCESNOTAT Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 Indledning Økonomi- og Erhvervsministeriet har indgået aftale med Kommunernes Landsforening om, at kommunerne overtager

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Resultatkontrakt BASAL LOKAL ERHVERVSSERVICE 01.01 2015 31.12 2018

Resultatkontrakt BASAL LOKAL ERHVERVSSERVICE 01.01 2015 31.12 2018 Resultatkontrakt BASAL LOKAL ERHVERVSSERVICE 01.01 2015 31.12 2018 1 BESKRIVELSE AF OPGAVEN Opgaven omfatter følgende aktivitetstyper: 1. Vejledning og problemafklaring af iværksættere og virksomheder

Læs mere

Stevns Kommunes Erhvervspolitik 2014 2020

Stevns Kommunes Erhvervspolitik 2014 2020 Stevns Kommunes Erhvervspolitik 2014 2020 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen d. 19.12.2013 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Erhvervspolitikkens opbygning... 4 Kommunale rammevilkår Den fælles platform...

Læs mere

Mål og fokusområder i erhvervsserviceindsatsen i Region Midtjylland

Mål og fokusområder i erhvervsserviceindsatsen i Region Midtjylland Juni 2010 Mål og fokusområder i erhvervsserviceindsatsen i Region Midtjylland 1. Indledning Økonomi- og Erhvervsministeriet og Kommunernes Landsforening har indgået en aftale om, at kommunerne overtager

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE 2015 MELLEM BUSINESS FREDERICIA OG FREDERICIA KOMMUNE

SAMARBEJDSAFTALE 2015 MELLEM BUSINESS FREDERICIA OG FREDERICIA KOMMUNE SAMARBEJDSAFTALE 2015 MELLEM BUSINESS FREDERICIA OG FREDERICIA KOMMUNE Januar 2015 1. Aftalens parter Aftalens parter er Fredericia Kommune og Business Fredericia. 2. Formål Formålet med samarbejdsaftalen

Læs mere

N OTAT. Politiske fokuspunkter for det tværkommunale samarbejde på beskæftigelsesområdet samt de fem KKR-områders organisering

N OTAT. Politiske fokuspunkter for det tværkommunale samarbejde på beskæftigelsesområdet samt de fem KKR-områders organisering N OTAT Politiske fokuspunkter for det tværkommunale samarbejde på beskæftigelsesområdet samt de fem KKR-områders organisering I dette notat er sammenfattet hovedpunkterne i de politiske fokuspunkter for

Læs mere

Greve Kommune. Job- og personprofil for erhvervschef

Greve Kommune. Job- og personprofil for erhvervschef Greve Kommune Job- og personprofil for erhvervschef Maj 2010 1 Baggrund Erhvervslivet og arbejdsmarkedet i Greve Kommune er i udpræget grad en del af regionale og nationale strukturer og kan vanskeligt

Læs mere

Mindre, men mere effektiv offentlig sektor Erhvervsfremme

Mindre, men mere effektiv offentlig sektor Erhvervsfremme Notat Mindre, men mere effektiv offentlig sektor Erhvervsfremme Indledning Dette notat sætter fokus på optimering af det danske erhvervsfremmesystem. Erhvervsfremmesystemet har til formål at understøtte

Læs mere

Strategi for samarbejde med virksomheder

Strategi for samarbejde med virksomheder Strategi for samarbejde med virksomheder Assens Kommunes strategi for samarbejde med virksomheder om beskæftigelsesindsatsen et stærkt partnerskab. Et stærkt partnerskab skaber fordel for alle parter Jobcenter

Læs mere

Erhvervsstrategi 2015-2018

Erhvervsstrategi 2015-2018 Erhvervsstrategi 2015-2018 Erhvervsstrategi 2015-2018 Fredensborg Kommune er en klassisk pendlerkommune, hvor folk bosætter sig for på en gang at nyde naturen og samtidig have kort afstand til arbejdspladsen

Læs mere

Erhvervsservice & erhvervsfremme

Erhvervsservice & erhvervsfremme Dette notat er en afrapportering af Business Faxes erhvervsservice- og erhvervsfremmeaktiviteter i perioden 01.01.14-30.06.14. Business Faxe udbyder basale erhvervsserviceydelser til iværksættere og virksomheder

Læs mere

Kontrakt om udførelse af erhvervsservice i henhold til lov om erhvervsfremme 12 og 13 perioden 2014-2017

Kontrakt om udførelse af erhvervsservice i henhold til lov om erhvervsfremme 12 og 13 perioden 2014-2017 Kontrakt om udførelse af erhvervsservice i henhold til lov om erhvervsfremme 12 og 13 perioden 2014-2017 Mellem FAXE KOMMUNE Frederiksgade 9 4690 Haslev EAN-nr. Center for Udvikling: 5798007698386 Telefon:

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

TEMADRØFTELSE OM ERHVERV BESKÆFTIGELSES- OG INTEGRATIONSUDVALGET 18. MAJ 2015

TEMADRØFTELSE OM ERHVERV BESKÆFTIGELSES- OG INTEGRATIONSUDVALGET 18. MAJ 2015 TEMADRØFTELSE OM ERHVERV BESKÆFTIGELSES- OG INTEGRATIONSUDVALGET 18. MAJ 2015 PROGRAM 1. Indsatser i erhvervs- og vækstpolitikken 2. Erhvervshusets organisering og opgaver 3. Drøftelse af forslag til indsatser

Læs mere

Direktørens beretning 2015

Direktørens beretning 2015 Traditionelt set, så bruges en beretning oftest til at kigge tilbage på det forgangne år, og fremhæve de resultater der er opnået, men som formanden nævnte i sin beretning, så har udviklingen af en ny

Læs mere

BYRÅDSSEKRETARIAT OG UDVIKLING

BYRÅDSSEKRETARIAT OG UDVIKLING BYRÅDSSEKRETARIAT OG UDVIKLING Helhedsorienteret erhvervsservice 1 Indhold Kære virksomhed 3 De fem servicemål: 1. Udvidet åbningstid og svar inden for 24 timer 4 2. Tovholder inden for fem hverdage 5

Læs mere

Holbæk Kommunes erhvervsklima

Holbæk Kommunes erhvervsklima Analyse af Holbæk Kommunes erhvervsklima Udarbejdet af Dansk Erhvervsfremme for Holbæk Erhvervsforum September 2012 Dansk Erhvervsfremme 2012 Baggrund og analysefokus Denne erhvervsklimaanalyse er udarbejdet

Læs mere

Skema til brug ved ansøgning om projektdeltagelse

Skema til brug ved ansøgning om projektdeltagelse Skema til brug ved ansøgning om projektdeltagelse Kommune (adresse, e-mail, tlf.) Formål med projektet Iflg. regionens retningslinjer er det overordnede formål med projektet at få i arbejde eller ordinær

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

Ny strategi for iværksætterindsatsen i Silkeborg Kommune

Ny strategi for iværksætterindsatsen i Silkeborg Kommune Ny strategi for iværksætterindsatsen i Silkeborg Kommune Indledning En ny strategi for iværksætterindsatsen skal sikre en styrket og sammenhængende indsats, der skaber flere nye iværksættere, vækstvirksomheder

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Funktionelle erhvervsregioner

Funktionelle erhvervsregioner Funktionelle erhvervsregioner Når kommuner arbejder på tværs af grænser: International frem for sognebaseret vækstkultur KL s Erhvervstemadag 13. september 2013 v/ Gregers André Pilgaard og Jan Beyer Schmidt-Sørensen,

Læs mere

Region Midtjylland - på vej mod en ny programperiode.

Region Midtjylland - på vej mod en ny programperiode. Region Midtjylland - på vej mod en ny programperiode. Bornholm, 19. juni 2014 v/ Bent Mikkelsen, Region Midtjylland www.vaekstforum.rm.dk En globalt konkurrencedygtig region - Erhvervsudviklingsstrategi

Læs mere

Erhvervshandlingsplan for Syddjurs Kommune 2015-16 Erhvervsudvikling gennem dialog og samarbejde

Erhvervshandlingsplan for Syddjurs Kommune 2015-16 Erhvervsudvikling gennem dialog og samarbejde 1 of 12 Erhvervshandlingsplan for Syddjurs Kommune 2015-16 Erhvervsudvikling gennem dialog og samarbejde 2 of 12 Syddjurs Kommunes politik på erhvervsområdet Et dynamisk erhvervsliv og et godt lokalt erhvervsklima

Læs mere

Strategi for Jobcenter Rebilds virksomhedsservice

Strategi for Jobcenter Rebilds virksomhedsservice Strategi for Jobcenter Rebilds virksomhedsservice 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Baggrund... 2 2. Servicering og samarbejde med virksomheder... 3 2.1 Jobcenter Rebilds hensigtserklæring

Læs mere

Samarbejdsaftale 2014 Aftale om udførelse af Vejen Kommunes indsats vedrørende erhvervsfremme og turisme. Vejen Kommune Rådhuspassagen 3 6600 Vejen

Samarbejdsaftale 2014 Aftale om udførelse af Vejen Kommunes indsats vedrørende erhvervsfremme og turisme. Vejen Kommune Rådhuspassagen 3 6600 Vejen Samarbejdsaftale 2014 Aftale om udførelse af Vejen Kommunes indsats vedrørende erhvervsfremme og turisme Vejen Kommune Rådhuspassagen 3 6600 Vejen og UdviklingVejen Sdr. Tingvej 10 6630 Rødding indgår

Læs mere

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 20-05-2015 Vision Det er Jobcenter Hillerøds vision for samarbejdet med virksomhederne at: Jobcenter Hillerød er erhvervslivets foretrukne samarbejdspartner,

Læs mere

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee Indholdsfortegnelse: 1. Introduktion til og formål med mentorordningen 2. Gode råd og vejledning til mentorforløbet 3. Udvikling Fyn samarbejde m.v. Bilag: - Samarbejdsaftaleskabelon (Bilag 1) - Fortrolighedsaftale

Læs mere

BEDRE Business. for dig og din virksomhed

BEDRE Business. for dig og din virksomhed BEDRE Business for dig og din virksomhed Vidste du? at der er ca. 10.000 virksomheder i Aalborg Kommune. at der hvert år etableres ca. 1.000 nye virksomheder. at BusinessAalborg rådgiver ca. 800 iværksættere

Læs mere

Resultatkontrakt version II. mellem. Tønder Kommune & Tønder Erhvervsråd

Resultatkontrakt version II. mellem. Tønder Kommune & Tønder Erhvervsråd Resultatkontrakt version II mellem Tønder Kommune & Tønder Erhvervsråd 2015 (oplæg udarbejdet november 2014 af Henrik Frandsen, Henning Nielsen og Mikkel Johansen) 1 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 3

Læs mere

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder Kortlægning af den danske Offshorebranche Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer viden til handling analyse af forretningsområder Viden til vækst og til handling Med fokus på at etablere

Læs mere

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a:

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: 1. MISSION Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: Det enkelte branchearbejdsmiljøråd skal inden for rådets område bistå branchens virksomheder med

Læs mere

Viden, vækst og vilje Iværksætteri

Viden, vækst og vilje Iværksætteri Viden, vækst og vilje Iværksætteri ErhvervslederForum Handlingsplan i Aalborg Samarbejdet 2011-2014 ERHVERVSLIVETS VÆKSTLAG Med udgangspunkt i erhvervsstrategien Viden, vækst og vilje er der udarbejdet

Læs mere

TILTRÆKNING AF VIRKSOMHEDER OG ARBEJDSPLADSER PROJEKT

TILTRÆKNING AF VIRKSOMHEDER OG ARBEJDSPLADSER PROJEKT TILTRÆKNING AF VIRKSOMHEDER OG ARBEJDSPLADSER PROJEKT 1. OPGAVEN Opgaven omfatter, at Faxe Erhvervsråd igangsætter og driver et projekt, som tiltrækker virksomheder og dermed skaber nye arbejdspladser.

Læs mere

Hjørring ErhvervsCenter. Tilfredshedsundersøgelse

Hjørring ErhvervsCenter. Tilfredshedsundersøgelse Hjørring ErhvervsCenter Tilfredshedsundersøgelse Januar 2010 Generelt om undersøgelsen Fakta om tilfredshedsundersøgelsen Gennemført i perioden: 19. jan 1. feb 2010 Målgruppe: Virksomheder i Hjørring Kommune

Læs mere

UDKAST. Samarbejdsaftale mellem Tønder Kommune og Tønder Erhvervsråd 2013-2016 (2014-2017)

UDKAST. Samarbejdsaftale mellem Tønder Kommune og Tønder Erhvervsråd 2013-2016 (2014-2017) UDKAST Samarbejdsaftale mellem Tønder Kommune og Tønder Erhvervsråd 2013-2016 (2014-2017) 1 Mellem Tønder Kommune Kongevej 57 6270 Tønder og Tønder Erhvervsråd Vestergade 9 6270 Tønder indgås nærværende

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

HERNING KOMMUNES ERFARINGER OG IDEER TIL REKRUTTERING I EN SITUATION MED FULD BESKÆFTIGELSE. - Notat udarbejdet til Beskæftigelsesregion Midtjylland

HERNING KOMMUNES ERFARINGER OG IDEER TIL REKRUTTERING I EN SITUATION MED FULD BESKÆFTIGELSE. - Notat udarbejdet til Beskæftigelsesregion Midtjylland Herning, oktober 2014 HERNING KOMMUNES ERFARINGER OG IDEER TIL REKRUTTERING I EN SITUATION MED FULD BESKÆFTIGELSE - Notat udarbejdet til Beskæftigelsesregion Midtjylland Herværende notat er udarbejdet

Læs mere

Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning. Dansk eksport. Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public Affairs (GPA)

Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning. Dansk eksport. Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public Affairs (GPA) Vækst- og eksportambitioner i Agenda Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning Dansk eksport Eksportparathed og forberedelse Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public

Læs mere

Markedsføringsgruppen

Markedsføringsgruppen Udvalgets sammensætning: Repræsentanter for kommunerne: Lone Jager Neldeberg - Ikast-Brande Kommune Mette Højborg - Herning Kommune Kristian Brøns Nielsen - Viborg Kommune Bo Kristensen - Syddjurs Kommune

Læs mere

FRA KONCEPT TIL SALG I DANSK DETAIL HANDEL. 9. april 2014

FRA KONCEPT TIL SALG I DANSK DETAIL HANDEL. 9. april 2014 FRA KONCEPT TIL SALG I DANSK DETAIL HANDEL 9. april 2014 PROGRAM Udvikling i arbejdspladser og produktivitet i Region Nordjylland Formål med Nordjysk FødevareErhverv Formål Skabe grundlag for større sammenhængskraft

Læs mere

Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet

Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE TEKNIK & MILJØ Skovløkken 4 3770 Allinge Analyserapport nr. 2 Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet Ledelsens evaluering 2009-2011. Telefon: 56 92 00 00 E-mail:

Læs mere

Ansøgning Etableringen af International House North Denmark

Ansøgning Etableringen af International House North Denmark Ansøgning Etableringen af International House North Denmark Formål Projektets formål er at tiltrække og fastholde internationalt kvalificeret arbejdskraft i Nordjylland. I det perspektiv er formålet med

Læs mere

Skive Kommunes Erhvervspolitik 2013-2016

Skive Kommunes Erhvervspolitik 2013-2016 ENERGI ERHVERV UDVIKLING INNOVATION VÆKST Skive Kommunes Erhvervspolitik 2013-2016 på vej mod mere vækst og udvikling Skive - det er RENT LIV 2013-2016 Skive - det er RENT LIV Indhold Vi vil skabe mere

Læs mere

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Netværk som løftestang til erhvervsudvikling MEA d. 23. maj 2013 Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Vækstudfordringer for Danmark - Demografisk pres Arbejdsstyrken reduceres de kommende

Læs mere

Kontraktudkast. om varetagelse af lokal erhvervsservice 1. januar 2013 31. december 2014 i kommunerne:

Kontraktudkast. om varetagelse af lokal erhvervsservice 1. januar 2013 31. december 2014 i kommunerne: 2. oktober 2012 Kontraktudkast om varetagelse af lokal erhvervsservice 1. januar 2013 31. december 2014 i kommunerne: Allerød Egedal Fredensborg Frederikssund Furesø Gribskov Hillerød Helsingør Hørsholm

Læs mere

Sammen om det gode erhvervsliv

Sammen om det gode erhvervsliv Helsingør Kommune vil gerne tale med dig om din virksomhed Sammen om det gode erhvervsliv Vi vil sikre gode vilkår for erhvervslivet En central del af vores vision er, at erhvervslivet har gode vilkår

Læs mere

Undersøgelse af erhvervsvilkårene i kommunerne for små og mellemstore virksomheder

Undersøgelse af erhvervsvilkårene i kommunerne for små og mellemstore virksomheder Undersøgelse af erhvervsvilkårene i kommunerne for små og mellemstore virksomheder Der er kommunalvalg den 19. november 2013. I den forbindelse har Håndværksrådet i samarbejde med en række Håndværker-

Læs mere

Erhvervs-og byudvikling

Erhvervs-og byudvikling Erhvervs-og byudvikling set fra Glostrup Kommune 1. Del - Erhvervsudviklingen Af Niels Thede Schmidt-Hansen, erhvervschef i Glostrup Kommune 2. Del - Byudviklingen Af Rasmus Groth Hansen, byplanlægger

Læs mere

Dagsordenens punkt 2.

Dagsordenens punkt 2. ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTERIET Møde i KKR Nordjylland den Dagsordenens punkt 2. 314 / 11. juni 2012 Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om væksthusene i 2013 Som aftalt mellem KL og Erhvervs-

Læs mere

Direktørens beretning 2014

Direktørens beretning 2014 Jeg vil gerne starte med at sige, at jeg har glædet mig rigtig meget til denne dag. Glædet mig til igen at deltage i en generalforsamling, hvor mere end 200 lokale erhvervsfolk viser interesse og opbakning

Læs mere

9 forslag, som gør det lettere at drive virksomhed

9 forslag, som gør det lettere at drive virksomhed 9 forslag, som gør det lettere at drive virksomhed Ny undersøgelse fra Dansk Erhverv og Dansk Byggeri viser, at danske virksomheder fortsat rammes af administrativt bøvl. På baggrund af undersøgelsen har

Læs mere

Vækstfabrikkerne. Projektets baggrund, indhold og status

Vækstfabrikkerne. Projektets baggrund, indhold og status Vækstfabrikkerne Projektets baggrund, indhold og status Agenda 1 Formål og baggrund Målsætninger, erhvervspolitisk rationale og finansiering Værdiskabelse for iværksættere og andre aktører Indhold Faglige

Læs mere

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION KORT VERSION erhvervsstrategi 2015-2022 Den nye erhvervsstrategi 2022 er klar på businesskolding.dk/strategi2022 Vi er stærkere sammen, så lad os komme i gang. Du kan begynde ved at læse med her forord

Læs mere

Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Tilbud

Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Tilbud Jobcenter Middelfart Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Marts 2011 COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 87 39 66 00 Telefax 87 39 66 60 wwwcowidk Jobcenter Middelfart Analyse

Læs mere

Udkast til strategi for virksomhedsindsatsen i Jobcenter Syddjurs

Udkast til strategi for virksomhedsindsatsen i Jobcenter Syddjurs 1 of 5 Udkast til strategi for virksomhedsindsatsen i Jobcenter Syddjurs Virksomhedsstrategien tager udgangspunkt i 4 temaer. De 4 temaer udspringer af beskæftigelsesreformen, hvor samarbejdet med virksomhederne

Læs mere

Sammenfatning af fire motorvejes betydning for vækst.

Sammenfatning af fire motorvejes betydning for vækst. Side 1 Udgivelsesdato : September 2014 Udarbejdet : Muhamed Jamil Eid René Fåborg Kristensen Kontrolleret : Brian Gardner Mogensen Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING OG FORMÅL 3 2 RESULTATER

Læs mere

Fremtidens lokale erhvervspolitik

Fremtidens lokale erhvervspolitik Fremtidens lokale erhvervspolitik og erhvervsservice mod visionære kommunale erhvervsstrategier og sammenhængende erhvervsservice [F Udarbejdet af IRIS Group for Kommunernes Landsforening og Erhvervs-

Læs mere

Opfølgning på IRIS Groups kortlægning af erhvervsfremmesystemet:

Opfølgning på IRIS Groups kortlægning af erhvervsfremmesystemet: N OTAT KKR HOVEDSTADEN Bilag 1: Greater CoPENHAGEN Opfølgning på IRIS Groups kortlægning af erhvervsfremmesystemet: Sekretariatet for Greater CoPENHAGEN er i øjeblikket i gang med at følge op på kortlægningen

Læs mere

Aftale for Team Myndighed

Aftale for Team Myndighed Aftale for Team Myndighed Overskrifter for aftalens mål 1 Effektmål 2 Målrettet sagsbehandling 3 Økonomistyring Dato: 16.12.2014 Aftale mellem Susanne Strandkjær Centerchef Henrik Otto Teamchef Underskrift

Læs mere

UDVIKLING AF JOBCENTRETS VIRKSOMHEDSINDSATS. KL s Beskæftigelsestræf Den 25. februar 2015

UDVIKLING AF JOBCENTRETS VIRKSOMHEDSINDSATS. KL s Beskæftigelsestræf Den 25. februar 2015 UDVIKLING AF JOBCENTRETS VIRKSOMHEDSINDSATS KL s Beskæftigelsestræf Den 25. februar 2015 PUNKTER I MIT OPLÆG Tilgang til udvikling af virksomhedsindsatsen Hvordan kan der arbejdes med at udvikle og styrke

Læs mere

Fremtidens lokale erhvervspolitik

Fremtidens lokale erhvervspolitik Fremtidens lokale erhvervspolitik og erhvervsservice mod visionære kommunale erhvervsstrategier og sammenhængende erhvervsservice [F Udarbejdet af IRIS Group for Kommunernes Landsforening og Erhvervs-

Læs mere

Forslag til. Organisering af BioMed Community 2007 - Mulige modeller for fremtidig organisering. Intern version 28. august 2006

Forslag til. Organisering af BioMed Community 2007 - Mulige modeller for fremtidig organisering. Intern version 28. august 2006 Forslag til Organisering af BioMed Community 2007 - Mulige modeller for fremtidig organisering Intern version 28. august 2006 Indledning Region Aalborg Samarbejdet og Aalborg Erhvervsråd skal drøfte hvordan

Læs mere

MIDTVEJSEVALUERING AF VIRKSOMHEDER I TEKNOLOGISK UDVIKLING

MIDTVEJSEVALUERING AF VIRKSOMHEDER I TEKNOLOGISK UDVIKLING MIDTVEJSEVALUERING AF VIRKSOMHEDER I TEKNOLOGISK UDVIKLING VÆKSTHUS NORDJYLLAND RAPPORT INDHOLD Baggrund og formål Datagrundlag og metode Virksomhedernes tilfredshed Ansøgningsprocessen Resultater og effekter

Læs mere

Årsberetning og regnskab 2007

Årsberetning og regnskab 2007 Årsberetning og regnskab 2007 Foreningen afløste den 1. januar 2007 Kultursamarbejdet i Ringkøbing Amt og har fungeret i 1 år. 1 Kultursamarbejdets vision er at synliggøre Midt- og Vestjylland og dets

Læs mere

Tematisk opsamling på gruppearbejde på Nedbryd siloerne-seminaret for virksomhedskonsulenter 28.11.13

Tematisk opsamling på gruppearbejde på Nedbryd siloerne-seminaret for virksomhedskonsulenter 28.11.13 1 Tematisk opsamling på gruppearbejde på Nedbryd siloerne-seminaret for virksomhedskonsulenter 28.11.13 Kære deltager i Nedbryd siloerne-seminaret d. 28. november i Silkeborg. Først en stor tak for et

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Arbejdsplads til nye danskere

Arbejdsplads til nye danskere Arbejdsplads til nye danskere Mangfoldighedsprogram 2006-2009 Baggrund for programmet Der skal være plads til flere nydanskere på det danske arbejdsmarked. Det er en vigtig målsætning for regeringen. En

Læs mere

ROSKILDE KOMMUNE VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2015-2020

ROSKILDE KOMMUNE VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2015-2020 ROSKILDE KOMMUNE VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2015-2020 1 Resumé På baggrund af reformer på beskæftigelsesområdet og behovet for en mere virksomhedsrettet indsats i Jobcenter Roskilde, har forvaltningen, i samarbejde

Læs mere

Undersøgelse af plejefamilieområdet. Juni 2012

Undersøgelse af plejefamilieområdet. Juni 2012 Undersøgelse af plejefamilieområdet Juni 2012 Dagsorden 1. Opdrag 2. Tilrettelæggelse af projektet 3. Resultater Organisering Tilbudsvifte Plejebørn Plejefamilier Rekruttering og matchning Sagsbehandling

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Udviklings- og driftsmål

Udviklings- og driftsmål Udviklingsmål koblet til Byrådets Vision Indsatsområde/ Arbejdspladser Der skal skabes flere arbejdspladser. Bosætning Der skal tiltrækkes flere bosættere i Slagelse Kommune. Flere arbejdspladser i h.t.

Læs mere

Evaluering af One Stop Erhvervsservice

Evaluering af One Stop Erhvervsservice Bilag 1 Evaluering af One Stop Erhvervsservice Indholdsfortegnelse 1 Etablering af én indgang for virksomheder virksomhedsservice 1 Tilfredshedsmålinger 2 On-line-målinger 3 Skrivekursus 3 Professional

Læs mere

Lokal erhvervsservice Gratis hjælp til iværksættere og virksomheder til at realisere vækstpotentialet hver kommune sin model

Lokal erhvervsservice Gratis hjælp til iværksættere og virksomheder til at realisere vækstpotentialet hver kommune sin model Lokal erhvervsservice Gratis hjælp til iværksættere og virksomheder til at realisere vækstpotentialet hver kommune sin model Favrskov Kommune er kåret som Østjyllands bedste erhvervskommune i 2010, 2011,

Læs mere

Ishøj Kommune Lokalt Erhvervsklima Status og forslag til forbedringer

Ishøj Kommune Lokalt Erhvervsklima Status og forslag til forbedringer Ishøj Kommune Lokalt Erhvervsklima Status og forslag til forbedringer Jette Nøhr DI Hovedstaden Forbedringer i erhvervsklimaet Flere kommuner har lavet forbedringer i deres erhvervsklima Eksempler på indsatsområder

Læs mere

Vejledning til ansøgningsskema

Vejledning til ansøgningsskema Vejledning til ansøgningsskema INNOVATIVE OFFENTLIGE INDKØB Ansøgningsrunden september 2014 OFFENTLIGGJORT 16. JULI 2014 ANSØGNINGSFRIST 17. SEPTEMBER 2014, KL.12.00 Side 2/9 1. INDLEDNING Markedsmodningsfonden

Læs mere

Strategi for samarbejde med virksomheder

Strategi for samarbejde med virksomheder Strategi for samarbejde med virksomheder Aarhus Kommunes strategi for samarbejde med virksomheder om beskæftigelsesindsatsen Aarhus Kommunes strategi for samarbejde med virksomheder om beskæftigelsesindsatsen

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Krav til den gode proces og den gode konsulent. 9. December 2008, Horsens v. Søren Østergaard Pedersen, DMR

Krav til den gode proces og den gode konsulent. 9. December 2008, Horsens v. Søren Østergaard Pedersen, DMR Krav til den gode proces og den gode konsulent 9. December 2008, Horsens v. Søren Østergaard Pedersen, DMR 1 1. Om konsulentbranchen og DMR 2. Det gode konsulentkøb 3. Samspil mellem det offentlige vejlednings

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

Bilag: Bygge- og anlægsstrategi 2015 Jobcenter Svendborg

Bilag: Bygge- og anlægsstrategi 2015 Jobcenter Svendborg Bilag: Bygge- og anlægsstrategi 2015 Jobcenter Svendborg Formål Formålet med bygge- og anlægsstrategi 2015 er at sikre, at Jobcenter Svendborg drager optimal udnyttelse af (job)vækstpotentialet, der vil

Læs mere

KLAR TIL EKSPORT 30. APRIL 2014

KLAR TIL EKSPORT 30. APRIL 2014 KLAR TIL EKSPORT 30. APRIL 2014 PROGRAM Frau Karin Tischer Hvad må vi bruge ressourcer/midler til o o o Afholdelse af temadage og informationsmøder Kortlægge aktuelle behov og muligheder samt udarbejdelse

Læs mere

BILAG TIL. UDBUD AF EKSTERN EVALUERING VEDR. KOMPETENCEFORSYNINGmidt

BILAG TIL. UDBUD AF EKSTERN EVALUERING VEDR. KOMPETENCEFORSYNINGmidt BILAG TIL UDBUD AF EKSTERN EVALUERING VEDR. KOMPETENCEFORSYNINGmidt NOVEMBER 2014 Indhold INDLEDNING... 3 PROJEKTBESKRIVELSE AF KOMPETENCEFORSYNINGmidt... 3 Udfordringer... 3 Baggrund... 4 Grundlag...

Læs mere

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne Indledning... 2 Mål for udbudspolitikken... 2 Skolens strategi... 3 Afdækning af behov... 4 Markedsføring... 4 Samarbejdsrelationer... 5 Udlicitering... 5 Udlagt undervisning... 6 Revision... 6 1 Indledning

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Virksomhedernes lokale erhvervsvilkår. Regionskonsulent Steen Hoeck Klausen d. 23. sep. 2009 Århus

Virksomhedernes lokale erhvervsvilkår. Regionskonsulent Steen Hoeck Klausen d. 23. sep. 2009 Århus Virksomhedernes lokale erhvervsvilkår Regionskonsulent Steen Hoeck Klausen d. 23. sep. 2009 Århus DS Regioner 22 lokale afdelinger 5 regionsudvalg 1 fælles regionsudvalg 1 hovedbestyrelse 1 sekretariat

Læs mere

b. Bemyndiger Udvikling Fyns bestyrelse til at igangsætte implementeringen af Udvikling Fyn fra 1/7 2011

b. Bemyndiger Udvikling Fyns bestyrelse til at igangsætte implementeringen af Udvikling Fyn fra 1/7 2011 Arbejdsgrundlag for Udvikling Fyn SAGSRESUMÉ Hermed fremsendes arbejdsgrundlag for Udvikling Fyn til de 10 fynske kommunalbestyrelser. Arbejdsgrundlaget præsenterer en enstrenget organisering af erhvervs-

Læs mere

Bestyrelsespartnerskabet

Bestyrelsespartnerskabet Bestyrelsespartnerskabet Med Bestyrelsespartnerskabet vil Erhvervs- og Byggestyrelsen kvalificere og udvikle bestyrelserne i nye og mindre danske virksomheder. De mest kompetente og relevante bestyrelsesmedlemmer

Læs mere

Velfærdsministeriet J.nr. 2008-3296 9. december 2008

Velfærdsministeriet J.nr. 2008-3296 9. december 2008 Velfærdsministeriet J.nr. 2008-3296 9. december 2008 Information om udfordringsretten I samarbejde med KL og Danske Regioner gennemfører regeringen nu en udfordringsret. Udfordringsretten betyder, at de

Læs mere

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere